Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 VUC Lyngby HF Naturvidenskabelig faggruppe niveau C Klaus Petersen (kemi og bio) og Kim Perri (geo) X14 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Tværfagligt forløb: Vand Tværfagligt projekt: Klima Særfagligt forløb i Biologi og kemi: Den genetiske arv Særfagligt forløb i Pladetektonik Tværfagligt projekt: Kost og sundhed Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Side 1 af 10

2 Titel 1 Indhold Tværfagligt forløb: Vand Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Alverdens Geografi s , På baggrund af undervisningsforløbet skal du opnå en viden om og kunne forklare: Vandets kredsløb grundvand og dets dannelse Punkt og fladeforurening Pesticid og nitrat forurening Jordbundstyper Øvelse: Observationer ved Buresøen Artikel Annemette Ross Jensen: Dødishul fra istiden blev til en dyb klar sø fra: BIOLOGI TIL TIDEN (B) Nucleus BIOLOGIBOGEN (BB) Systime (B) Økosystem, fotosyntese, respiration (B) Fødenet, stof- og energiomsætning (B) Vandets kredsløb, bunddyr og iltoptagelse, en naturlig å (B) Søen som økosystem, forurening af sø og å Ingeniøren artikel: Algeboom efterlader amerikanere uden drikkevand Artikel om Bagsværdsø Artikel om Furesø og Bastrupsø Fotosyntese hos vandpest Vandkvalitet og makrofauna-indeks ISIS KEMI C (I) Systime KEND KEMIEN (KK) Gyldendal (I) Atomer, grundstoffer periode system, skal-opfyldning, hovedgrupper (I) Kemisk formel, afstemning af reaktionsskema (I) Ædelgasreglen og molekyler, opbygning af H 2 O (I) Kemisk binding, elektronegativitet, dipoler Side 2 af 10

3 82-87 og (I) Ioner, ionforbindelser, iongitre, navngivning af ioner (KK) Blandinger, polær/upolær (KK) Elektronegativitet, polær/upolær/ionforbindelse, hydrogenbindinger Inddeling af stof Vands egenskaber (3 små forsøg) Blandbarhed Bestemme nitrat, fosfat og iltindhold i søvand Fællesarrangement: Ekskursion til Bagsværd sø, Bastrupsø og Buresø Omfang Anvendt uddannelsestid: 21 lektioner. 18 lektioner 21 lektioner Særlige fokuspunkter Kompetencer, læreplanens mål, progression Udtrykke sig med faglig præcision om naturvidenskabelige emner såvel mundtligt som skriftligt Anvende naturvidenskabeligt fagsprog Arbejde med enkle problemformuleringer ud fra en naturvidenskabelig tilgang Identificere og diskutere fejlkilder ved vurdering af resultater fra eksperimentelt arbejde. Sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser. Analysere fællesfaglige problemstillinger og opstille enkle problemformuleringer ud fra en naturvidenskabelig tilgang. Opstille enkle hypoteser og forklare betydningen af kontrolforsøg Udføre kemiske eksperimenter med udgangspunkt i kendte metoder. Anvende naturvidenskabeligt fagsprog herunder symbolsprog. Side 3 af 10

4 Udtrykke sig med faglig præcision om naturvidenskabelige emner såvel mundtligt som skriftligt. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Naturfaglig Sø-ekskursion med efterfølgende data- og prøvebearbejdning. Par- og gruppearbejde Skriftlige arbejder Bearbejdning af data i større projektarbejde Feltøvelse Forsøg Projektarbejde Titel 2 Indhold Tværfagligt projekt: Klimaforandringer Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Alverdens Geografi s. s Artikel: Havstigninger på i værste fald 1,8 meter fra: Uddrag af følgende blog (afsnit måleforhold og Højdekurver) d=82:orientering-m-kort-og-kompas&catid=41:gpsorientering&itemid=59 Årsager til årstidsvatiationen i temperatur Sommersolhverv, vintersolhverv, jævndøgn Forskelle i opvarmning af jord og hav Høj og lavtryk Corioliskraften Der globale vindsystem Forskellige former for nedbør: Konvektionsnedbør, frontnedbør og stigningsregn Absolut og relativ luftfugtighed Sammenhængen mellem temperatur og luftens evne til at indeholde vanddamp Hydroterm figurer Drivhuseffekten Jordens energibalance Kulstofkredsløbet Grønlandspumpen Energiresurser Side 4 af 10

5 Øvelse: Havstigninger (kortøvelse) Øvelse: Havstigninger (isterningsøvelse) TV-Dokumentar: Klodens Kræfter Atmosfæren, BBC og National Geographic 2007 Udleveret materiale om klimaaftryk Animationer fra internettet (I) Gasser i atmosfæren, forbrænding, ædelgasser, ædelgasreglen (I), (I) Stofmængde, reaktionsskematets koefficienter, ækvivalente mængder, mængdeberegning (I) Gassers molar volumen, idealgasligning (I) Stofmængdekoncentration Formelsamling Data fra DK statistik Brint-raket Omfang Særlige fokuspunkter Anvendt uddannelsestid inklusiv projekt-periode 24 lektioner 12 lektioner 27 lektioner Kompetencer, læreplanens mål, progression Relatere observationer, modelfremstillinger og symbolfremstillinger til hinanden Indhente og vurdere naturvidenskabelig information fra forskellige kilder Arbejde med enkle problemformuleringer ud fra en naturvidenskabelig tilgang Analysere figurer og sætte dem i relation til relevante forklaringsmodeller. Diskutere samfundsmæssige og etiske perspektiver i tilknytning til problemstillinger med biologisk indhold. Udtrykke sig mundtligt og skriftligt om biologiske sammenhænge med inddragelse af relevante faglige begreber. Side 5 af 10

6 Udføre eksperimentelt arbejde under hensyntagen til almindelig laboratoriesikkerhed og omgås kemikalier på forsvarlig måde i hverdagen. Indhente og vurdere naturvidenskabelig information fra forskellige kilder. Analysere fællesfaglige problemstillinger og opstille enkle problemformuleringer ud fra en naturvidenskabelig tilgang. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Par- og gruppearbejde Skriftlige arbejder Screencast og mundtlig fremlæggelse Forsøg Brug af internet Projektarbejde Titel 3 Indhold Særfagligt forløb i Biologi og kemi: Den genetiske arv Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof (B) Cellens opbygning 85, 89 (B) Celledelinger (B) Kromosomer, nedarvning (B) DNA s opbygning (B) Protein synthese og RNA s opbygning (BB) Blodtyper (B) DNA og gener, proteinsyntese (B) Gensplejsning 162 (B) Mutationer Blodtypebestemmelse (I) Kemisk binding, elektronegativitet, dipoler (KK) Blandinger, polær/upolær (KK) Elektronegativitet, polær/upolær/ionforbindelse, hydrogenbindinger Udleveret materiale Side 6 af 10

7 Isolering af DNA fra løg Omfang Særlige fokuspunkter Anvendt uddannelsestid inkl. projektperiode: Kompetencer, læreplanens mål, progression Diskutere samfundsmæssige og etiske perspektiver i tilknytning til problemstillinger med biologisk indhold. Foretage systematiske observationer og indsamle data i laboratoriet Udtrykke sig med faglig præcision om naturvidenskabelige emner såvel mundtligt som skriftligt. Analysere fællesfaglige problemstillinger og opstille enkle problemformuleringer ud fra en naturvidenskabelig tilgang. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Par- og gruppearbejde Skriftlige arbejder Screencast og mundtlig fremlæggelse Elevoplæg Projektarbejde Forsøg Titel 4 Indhold Særfagligt forløb i Pladetektonik Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Alverdens Geografi s Geografi noter: Det geologiske kredsløb Om sedimentære, metamorfe og magmatiske bjergarter fra følgende side hf.dk/intranet/geo/geologi/bjergarterne.htm (linker virker ikke mere, men kursisterne kan læse en pdf som de har adgang til) På baggrund af undervisningsforløbet skal du opnå en viden om og kunne forklare: Side 7 af 10

8 Pladetektonik Jordens indre opbygning Jordskælv Tsunamier Vulkaner Bjergkædedannelse og dannelse af malme Det geologiske kredsløb Øvelse: Metamorfe, magmatiske og sedimentære bjergarter Omfang TV-Dokumentar: Klodens kræfter Vulkaner, BBC og National Geographic 2007 Anvendt uddannelsestid inkl. projektperiode: 21 lektioner Særlige fokuspunkter Kompetencer, læreplanens mål, progression Sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser Analysere figurer og data og sætte dem i relation til relevante forklaringsmodeller Udtrykke sig med faglig præcision om naturvidenskabelige emner såvel mundtligt som skriftligt Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, skriftligt arbejde, eksperimentelt arbejde Titel 5 Indhold Tværfagligt projekt: Kost og sundhed Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Alverdens Geografi s og befolkningspyramider (konstruere, læse og tolke) fødselshyppighed, dødelighed og befolkningsvækst Den demografiske transitionsmodel (Blacker) Danmarks befolkningsudvikling de sidste 250 år Befolkningsudvikling og Fødevarer Den Grønne Revolution Befolkningsudvikling og Klima Primære, sekundere og tertiære erhverv Side 8 af 10

9 Fourastiés udviklingsteser Demografisk Transitions øvelse med udgangspunkt i hjemmesiden TV-Dokumentar: Videnom: Befolkningstallet falder (sendt 25/9-09) Tedd foredrag af Hans Rosling: Global population growth, box by box (B) Energi i mad, overvægt (B) Næringsstoffer (B) Fordøjelse (B) Blodsukker og diabetes (B) Hjerte og lungekredsløb (B) Kondition, motion og doping Videnskab.dk artikel: Derfor modvirker kostfibre fedme og sukkersyge Undersøgelse af blodtryk Konditionstest Kostanalyse Blodsukkermåling 40-45, 50-51, (I): Carbonhydrider, alkaner, alkener og arener, navngivning, vigtige reaktioner (I) Polaritet, opløsningsmidler, opløselighedsregler, stofmængdekoncentration (I) Opløsning af salte i vand (I) Alkoholer (I) Carboxylsyrer (I) Fedtstoffer Derudover materiale som eleverne selv har indhentet fra bøger, tidsskrifter og internettet. Fedt i chips Salt i chips Omfang Anvendt uddannelsestid inklusiv projekt-periode 24 lektioner Side 9 af 10

10 36 lektioner 30 lektioner Særlige fokuspunkter Kompetencer, læreplanens mål, progression Alle fag: Problemorienteret og gruppe orienteret projektarbejde med mundtligrapportering samt individuelle forløb med inddragelse af faglige emner til løsning af problemformuleringen Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Par- og gruppearbejde Skriftlige arbejder Screencast og mundtlig fremlæggelse Elevoplæg Projektarbejde Forsøg Databaser og databearbejdning Side 10 af 10