Beretning for prøvegravning. Journal nr. KAM Ny Materielgård - Rynkevang Årby sogn (Holbæk) Vestsjællands amt Sted nr Sb.

Transkript

1 Beretning for prøvegravning Journal nr. KAM Ny Materielgård - Rynkevang Årby sogn (Holbæk) Vestsjællands amt Sted nr Sb. 461

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Resume s. 2 Undersøgelsens forhistorie og administrative data s. 2 Topografi s. 2 Målesystem s. 3 Metodik og forløb s. 4 Anlægsbeskrivelser s. 5 Fundliste s. 6 Tegningsliste s. 6 1

3 Resume Ved prøvegravning i kommunalt anlægsområde blev påvist en række adskilte grubefelter, som tolkes som udtryk for mere systematisk lertagning i middelalder og/eller nyere historisk tid. Antagelig fra samme tidsrum et formodet skelgrøftforløb delvist yderligere markeret ved stolpesætning, samt spredte aktivitetsspor fra forhistorisk tid i form af større og mindre ansamlinger af bearbejdet flint, kombineret med lidt keramik. Den påviste forhistoriske aktivitet skønnes primært at skulle dateres til yngre stenalder. Undersøgelsens forhistorie og administrative data. Kalundborg Museum blev d. 01. juli 2010 pr. mail kontaktet af Jan Klausen, Kalundborg Kommune i anledning af kommunens planer for opførelse af materielgård i den østlige kant af Kalundborg by. Ud fra oplysninger om anlægsområdets placering kunne det hurtigt på museet konstateres, at der ikke var registrerede fortidsminder inden for dette, og at der således ikke ville være indlysende konflikter med arkæologiske interesser i området. Denne information blev videregivet til J. Klausen med den tilføjelse, at dette ikke var ensbetydende med, at man dermed kunne afskrive muligheden for at støde på arkæologisk interessante objekter under anlægsarbejdet. En forpligtende frigivelse af arealet fra museets side ville være betinget af en prøvegravning. Det blev på denne baggrund aftalt, at museet fik tilsendt mere detaljeret kortmateriale med angivelse af anlægsområdets udstrækning, med henblik på udarbejdelse af budgetforslag til prøvegravning. Et sådant budgetforslag blev d indsendt til behandling i Kulturarvsstyrelsen, hvorfra der d blev modtaget godkendelse. Budgetforslag kunne på denne baggrund samme dag fremsendes til kommunen, hvorfra museet modtog accept d. 18. august. Efter lidt opstartsproblemer grundet misinformationer omkring anlægsarealets placering blev prøvegravning påbegyndt d , med to dages opgravning af søgegrøfter efterfulgt af registreringsarbejde spredt over tre dage frem til d Topografi Prøvegravningen blev foretaget på stubmark i et generelt fladt sydvestskrånende terræn med enkelte lokale sænkninger og højninger i den østlige kant af Kalundborg by (se fig.1). Undergrunden var domineret af ler med sand/grus -indhold i varierende grad. Den helt tunge ler blev ikke påtruffet i nævneværdig grad under prøvegravningen, men kunne konstateres tilstede i geotekniske boreprøver udtaget fra dybere niveau. Større sten blev konstateret, uden disse dog var et fremtrædende element. Potentielt tidligere vådområder kunne iagttages to steder i undersøgelsesområdet. Typisk nok i en nogenlunde centralt beliggende sænkning samt i undersøgelsesområdets sydvestlige del. Herudover kunne i begrænset omfang yderligere konstateres mindre områder med dybe muldlag, som ses som udtryk for tidligere små vandhuller. Muldlagstykkelsen i prøvegravningsområdet var en del varierende, startende fra ca. 30 cm til godt en meters tykkelse, men naturligvis overvejende i størrelsesordenen cm. 2

4 Copyright, Kort og Matrikelstyrelsen Fig. 1: Undersøgelsesområdets placering i den østlige udkant af Kalundborg Målesystem Som forberedelse for prøvegravning blev der med håndholdt GPS afsat søgegrøfter orienteret nord-syd med en indbyrdes afstand af 15 meter. I det omfang der rent faktisk blev foretaget opgravning i disse grøfter blev disse igen indmålt med GPS og der blev tillige foretaget indmåling med GPS af isolerede fyldskifter eller til udgangspunkter for optegning af fyldskiftekoncentrationer i søgegrøfterne på plantegning 1:100. Indmåling af de gravede grøfter (se fig. 2) gav følgende værdier i UTM zone 32 ED 50: Grøft 1 nord: / Grøft 1 syd: / Grøft 2 nord: / Grøft 2 syd: / Grøft 3 nord: / Grøft 3 syd: / Grøft 4 nord: / Grøft 4 syd: / Grøft 5 nord: / Grøft 5 syd: / Grøft 5+ nord: / Grøft 5+ syd: / Grøft 6 nord: / Grøft 6 syd: / Grøft 7 nord: / Grøft 7 syd: / Grøft 8 nord: / Grøft 8 syd: / Grøft 9(1) nord: / Grøft 9(1) syd: / Grøft 9(2) nord: / Grøft 9(2) syd: / Grøft 10 nord: / Grøft 10 syd: /

5 Til brug for optegning af fyldskiftekoncentrationer (H,J,K S; fig. 2 og 3) blev afsat en række punkter, som med GPS blev indmålt til følgende: H: / J: / K: / L: / M: / N: Indtegning af fyldskifter i dette område påbegyndt i en afstand af 25 m syd for udgangspunkt til M. O: / P: Indtegning af fyldskifter i dette område påbegyndt i en afstand ca. 50 m syd for udgangspunkt til R. R: / S: / Metodik og forløb Prøvegravning blev foretaget med større bæltedrevet gravemaskine påmonteret planerskovl med en bredde på godt 2 meter. Som nævnt ovenfor var der forud for prøvegravningen afsat søgegrøfter med en indbyrdes afstand af 15 m. Prøvegravningen blev påbegyndt ved opgravning af hver anden af disse søgegrøfter efterfulgt af supplerende afgravninger i tilknytning til disse og supplerende mellemliggende grøftforløb efter behov. Som afslutning på prøvegravningen blev der derpå foretaget registreringer af de frilagte fyldskifter enten i form af rene GPS-indmålinger eller som plantegninger med udgangspunkt i sådanne, og et mindre antal fyldskifter blev undersøgt lidt mere detaljeret, dels for at underbygge tolkningen af disse, men helt afgørende for at hjembringe mere daterende materiale fra disse. Der skønnedes på baggrund af prøvegravningens resultat ikke at være behov for opfølgende egentlige arkæologiske undersøgelser, hvilket blev meddelt bygherre (v. Jan Klausen) pr. mail d Kalundborg d Niels Hartmann 4

6 Anlægsbeskrivelser Som nævnt ovenfor blev der ved prøvegravningen ikke foretaget detaljerede fyldskifteundersøgelser i nævneværdigt omfang og nedenstående anlægsbeskrivelser er derfor mere generelle og væsentligt baseret på overfladeiagttagelser. Spredt i prøvegravningsfeltet blev der afdækket et større antal gruber af noget varierende størrelse fra knap til godt 1 meter lange og op til godt 10 meters længde. Gruberne tolkes som udtryk for mere systematisk lertagning i lighed med noget tilsvarende grubeansamlinger, som i forbindelse med prøvegravninger på 3 andre lokaliteter de seneste 10 år er påtruffet indenfor museets område i den nærmere omegn af Kalundborg by KAM ; og De mindre lertagningsgruber er nok så markant tilstede i grøft 1 (se fig. 2 og 3; H), men synes dog også mere eller mindre klart at være tilstede andre steder på arealet, bl.a. i grøft 3 (J). De lange lertagningsgruber synes udelukkende at ligge i prøvegravningsfeltets sydlige del grøft 6 og 8 (N & P). I forbindelse med de ovennævnte ældre udgravninger blev de formodede lertagningsgruber tolket som middelalderlige eller fra senere tid. Denne formodning om tidsmæssig placering gør sig også gældende for gruberne fra Rynkevang. Ved de ældre gravninger lykkedes det ikke at finde daterende materiale i gruberne. På Rynkevanggravningen blev der i en grube i grøft 6 fundet et fragment af en munkesten, som således kunne understøtte den formodede datering for lertagningsgruberne til tidlig historisk tid, hvor det dog må påpeges, at denne grube ligger noget isoleret og derfor måske ikke skal ses i sammenhæng med de mere systematiske lertagningsgruber. I område K, grøft 5 blev ved prøvegravningen afdækket stolpehuller, som i første omgang blev tolket som mulige spor efter hus, men som ved udvidelse af søgegrøften kunne ses at knytte sig til et grøftforløb i samme område. Grøft og stolpeforløb tolkes som udtryk for skelmarkering af ikke nødvendigvis alt for høj alder. I områderne L,M,O,R og S kunne (om end ikke helt entydigt) iagttages mulige fortsættelser af grøftforløbet. Grøftforløbet kunne i område K iagttages at dele sig op i to mod dybden, der hvor afgravningen i den oprindelige søgegrøft (typisk nok) var ført ned til et lidt dybere niveau. Hverken grøft eller tilstødende stolpehuller syntes at have nogen større dybde, uden der dog blev foretaget systematisk undersøgelse af dette. I områderne C og D (fig. 2) blev ved prøvegravningen afdækket lidt flintspredning og keramik (D) i en meters dybde på nordhældet til en muldfyldt sænkning / formodet gammel vandhul, samt en mere markant flintspredning (C) på den nordvendte skåning ned mod et gammelt vandhul. Begge fundområder ses som udtryk for nærliggende bebyggelse, som det således ikke lykkedes at påvise gennem prøvegravningen. C vurderes ud fra karakteren og mængden af flint at skulle dateres til yngre stenalder, noget tilsvarende kan gøre sig gældende for D, men her indgår også keramik, som måske nærmere skal placeres op i bronzealder. For begge fundområder kan der naturligvis være tale om blandede fund. I øvrigt er der på fig. 2 med X angivet en række isolerede fyldskifter/fyldskiftesamlinger af følgende karakter: 5

7 A: Lertagningsgrube B: Lertagningsgrube E: Grube? F: To mulige og en mere sikker affaldsgrube G: 3 mindre, runde/ovale lertagningsgruber? Fundliste Område L: Skiveskraber Område M: Munkestensfragment 1 Område D: 3 flintafslag og et potteskår Område C: 32 flintafslag 2, 5 flækker/flækkelignende afslag og 1 bor på større afslag. Fundene er på museet registreret under inv. nr og nummereret med dette og anført fundområde L,M,D og C Tegningsliste Tegning 1: Plantegning i målestok 1:100 1 Kasseret. For fragmenteret til at kunne angive dimensioner. 2 Der er her ikke gået nærmere ind i vurdering af mere eller mindre tilfældig retouche. 6

8 A 1 D B H 2 F J G E S R O M L K C N P Signatur for vandlidende areal / gammelt vandhul KAM Fig. 2

9 / Grøft / / Skiveskraber Grøft 5 Grøft / / Grøft 9 Grøft 8 Målestoksforhold: H; ca 1:400 - alle øvrige ca 1:200 KAM Fig / Fragment af munkesten 25 Grøft 6 Grøft / Grøft 7 Grøft / Grøft 1