Birkedal. Af: Louise Thorndahl Christensen

Transkript

1 Birkedal Beretning over arkæologisk forundersøgelse forud for anlæg af overløbsbassiner i Allerød vest. Gennemført fra d. 6. til d. 19. maj NFHA2993 Birkedal, matr. 25b, Lynge By Lynge, KUAS j. nr.: /NFH-0002 Af: Louise Thorndahl Christensen

2 Udgravningens placering på 4cm kort, samt oversigtsplan med udpegede felter. Resume Arkæologisk forundersøgelse af et 10 hektar stort område blev påbegyndt, forud for byggeri af regnvandsbassiner og med henblik på at undersøge om der lå skjulte fortidsminder på området. Der blev lagt søgegrøfter ud med 25 m s afstand og på de 10 hektar fremkom tre interessante områder i form af to bopladser og en mulig gravplads med jordfæstegrave. Bygherren valgte imidlertid at undlade at placere sine regnvandsbassiner på området med fortidsminderne, hvorfor arbejdet blev indstillet.

3 Undersøgelsens forhistorie Den arkæologiske forundersøgelse af et 10 hektar store område blev iværksat på baggrund af Allerød Spildevand A/S ønske om, at grave ud til regnvandsbassiner. Museets anbefaling af en forundersøgelse hvilede på flere faktorer bl.a. områdets topografi, der bestod af flere forhøjninger. Netop forhøjningerne synes velegnede til bosættelser fra flere perioder af oldtiden, især yngre stenalder og ældre jernalder, hvilket blev understøttet af jordbundskort, som overvejende viste moræneler og smeltevandssand kombineret med lidt mosetørv. Dertil havde museet kendskab til fortidsminder i nærområdet bestående af overpløjede gravhøje samt mulige brandgravspletter mod vest. Mod øst lå dysser, der i dag er forsvundet og mod nord har museet udgravet et større bopladsområde fra ældre jernalder med ca. 20 huse. Fundene i nærområdet viste således, at der har været menneskelig aktivitet op gennem yngre stenalder, bronze- og jernalder på arealerne omkring det indeværende område, hvilket havde styrket formodningen om, at der ligeledes kunne have foregået aktiviteter på disse 10 hektar. Administrative data 2010: I forbindelse med lokalplan for område vest for Allerød, hvorpå det var påtænkt at anlægge regnvandsbassiner og andet anbefalede museet en arkæologisk forundersøgelse jf. Museumsloven Kap : 07.03: Planerne for området begyndte at krystallisere sig, og museet tog kontakt til Allerød kommune, som guidede videre til Allerød Spildevand, der var bygherre på projektet. Det drøftedes med projektleder Erling Sørensen, at museet burde foretage en forundersøgelse inden anlægsarbejdet. ES syntes positiv overfor tanken, men projektet skulle først godkendes i Byrådet d. 23. marts. Det blev aftalt, at museet udarbejdede et budget, med henblik på opstart i april, såfremt anlægsarbejdet skulle realiseres. Herefter ville der gå lidt tid med godkendelse af budget, samt tilladelse til at gå i gang : Museet indsender budgettet for forundersøgelsen af Birkedal til Kulturarvsstyelsen (KUAS) : Mulig accept på forundersøgelsen fra Allerød Byråd : Kulturarvsstyrelsen godkender budgettet for forundersøgelsen ved Birkedal : Allerød Spildevand A/S v/ Erling V Sørensen meddeler, at Allerød Kommune har givet tilsagn om bevilling til forundersøgelsen. 6.5: Forundersøgelse påbegyndt. 19.5: Forundersøgelse afsluttet. Der blev konstaterert tre områder med fortidsminder, som indstilles til videre udgravning. 14.6: Allerød Spildevand oplyser, at de ville undgå områderne med fortidsminder ved deres anlægsarbejde. Allerød Kommune ville dog gerne plante træer og anlægge stier gennem de to områder, hvorfor den videre forhandling om friholdelse eller udgravning ville foregå med Allerød kommune.

4 20.6: Møde med Allerød Kommune, som havde fået skovplantningen på området i gave fra PP-møbler. 22.6: Budget for udgravning indsendes til KUAS Ultimo juni: KUAS bebuder, at området må kunne friholdes for anlægsarbejde, og tager derfor ikke stilling til budgettet. Dette meddeles Allerød Kommune, som herefter friholder de udpegde felter. Øvrige data Forundersøgelsen blev gennemført med deltagelse af museumsinspektør Esben Aarsleff, Stud. mag. Thomas Jørgensen, Ba. Klaus Hvid og Mag. art. Claudio Casati. Gravemaskinen, en 23-tons gravemaskine på bælter, blev lejet ind fra entreprenører Brdr. Jørgensen, Frederiksværksgade 168, 3400, og ført af Lars Hansen fra samme firma. Topografi, terræn, undergrund Topografien bestod af en markant forhøjning i den sydlige del af området, og en større mere flad forhøjning i den nordlige. Mellem de to forhøjninger lå et lavere område med vådbundsaflejringer. Vest for forhøjningerne faldt terrænet ned mod et større moseområde, som hovedsagligt gav til kende ved omdannet tørv og grålige vådbundsaflejringer. Mod syd lå der ligeledes moseområder - felt 3 dækkede over flere kildevæld, hvilket understøttede, at området har været meget vandlidende. Mod øst og nord lå der nyere søer/overløbsbassiner og boligkvarterer. Ikke overraskende skulle bebyggelsen findes på forhøjningerne, hvor undergrunden bestod af henholdsvis gulbrun moræneler og hvidgul smeltevandssand. Muldlaget var generelt meget tyndt. Der var ca cm på forhøjningerne, og væsentligt mere i lavningerne. Hvor vi andre steder har set affaldsdeponering i lavningerne og moserne, var indeværende område meget fundtomt. Målesystem Alle grøfter, felter og anlæg blev opmålt med D-GPS af museets arkæologer. Målingerne blev udført i Euref89, hvori de foreligger i dag. Transformationen af de rå måledata blev udført med Arkdigi, og alle planer blev efterfølgende bearbejdet i Mapinfo. Udgravningsmetode I perioden fra d. 6. til d. 19. maj gennemførte Folkemuseet en forundersøgelse af et ca. 10 hektar stort område. Søgegrøfterne blev udlagt for hver 15 m i nordøst sydvestlig retning og der blev gravet udvidelser omkring de konstaterede fortidsminder. Dette resulterede i, at der kunne udpeges tre felter med fortidsminder til egentlig udgravning, hvilket dækkede et område på m2. Et ca. 1 hektar stort voldomkranset areal blev undtaget for søgegrøfter, idet det blev benyttet til oppumpning af vand, i tilfælde af kraftige regnskyl. Dette areal syntes ødelagt ved anlæggelsen af volden, som holdt vandet inde, idet man simpelthen havde rømmet mulden af, og brugt den til volden. Undersøgelsens resultater Prøvegravningen viste spor efter aktiviteter på området i form af to bopladser og et muligt gravanlæg med jordfæstegrave: Felt 1, som dækkede et område på ca m2, rummede et bopladsområde fra yngre romersk eller ældre germansk jernalder med huse og gruber.

5 Felt 1 og 2 som rummer bopladsspor og formodede grave. Felt 2 omfattede et område på m2 og indeholdt en boplads fra ældre jernalder samt en formodet gravplads. Der blev gravet i flere af de badekarsformede fyldskifter uden at støde på skeletter eller gravgaver. Desværre var bevaringsforholdende elendige, eftersom undergrunden bestod af sand. Vi kan derfor ikke forvente at støde på skeletter eller gravgaver. Felt 3 omfattede flere kildevæld. Her skal blot foretages en mindre sonderende udgravning, med henblik på at afklare om de indeholder fund. Idet bygherren undlod at placere sine regnvandsbassiner på områderne med fortidsminder, afsluttedes forundersøgelsen, uden at føre til videre udgravning. Fremtidigt arbejde Bopladserne på indeværende område skal dateres til perioden yngre romersk / ældre germansk jernalder. Netop bopladser fra denne periode ses ofte i museets område, men endnu har de ligget meget spredt. Med bopladsen ved Allerød boldbaner (NFHA2377), som ligger 900 meter mod nordvest, begynder vi at få et mere fintmasket bebyggelsesbillede - dog forudsat at bopladserne på Birkedal og Allerød boldbaner er samtidige. Hvis de to bopladsområder er kronologisk adskilte, kunne man overveje, hvorvidt Birkedal har været forgængeren for Allerød Boldbaner. På trods af, at vi har undersøgt en del bopladser fra yngre romersk /ældre germansk jernalder, mangler vi stadig at få klarhed over flere facetter. Et af de centrale emner er etableringen af en huskronologi for Nordsjælland, som kan underbygges med C14 dateringer og dermed udvide forståelsen af bopladserne, herunder husenes udvikling, og for perioden generelt. Den formodede gravplads ville være uhyre interessant at undersøge i forhold til at forstå relationen mellem gravplads og boplads, såfremt den kan dateres til yngre romersk/ ældre germansk jernalder. Hvis gravpladsen tilskrives en anden periode vil den ligeledes være af ligeså stor interesse, eftersom gravpladser sjældent bliver fundet i Nordsjælland. Louise Thorndahl Christensen 28. marts 2012