Censorformandskabet Pædagoguddannelsen

Transkript

1 Å R S B E R E T N I N G / 1 1 Å R S B E R E T N I N G / Censorformandskabet Pædagoguddannelsen

2 Indholdsfortegnelse Forord 5 Censorformandskabets sammensætning 7 Censorformandskabets arbejde 9 Allokering af censoropgaver 15 Beretninger for fagene 21 Pædagogik 21 Dansk, kultur og kommunikation fortsat ved at finde sine stabile ben 27 Individ, institution og samfund 33 Sundhed, krop og bevægelse 39 Udtryk, musik og drama 45 Værksted, natur og teknik 55 3 Bachelorprojekt 63 Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik 69 Ungdoms- og voksenunderviseruddannelsen 70 Statistik 71 Censorformandskabet for Pædagoguddannelsen Illustrationer: Venligst udlånt af Eva Joensen Layout og grafisk produktion: Hanne Nissen Udgivelse: Censorformandskabet for Pædagoguddannelsen 2011

3 Forord Censorformand Anders Refslund Hamming Denne beretning omfatter perioden 1. august 2010 til 31. juli Beretningen er dermed den første hele beretning som det siddende censorformandskab afgiver. Beretningen henvender sig til flere målgrupper. Undervisningsministeriet, hvor beretningen er et væsentligt bidrag til den løbende kvalitetssikring af bedømmelsesarbejdet. De enkelte censorer som løbende igennem året lægger et stort arbejde og engagement i bedømmelsesarbejdet. Uddannelsesinstitutionerne som løbende igennem året får tilbagemeldinger via censorberetningerne, men her får en samlet tilbagemelding. Det har samtidig været det år, hvor den nye pædagoguddannelse for alvor satte sit præg på prøvearbejdet. De første studerende, som har gennemført hele uddannelsen under 2007 loven, har været til afsluttende prøver, og vi har nu nået et volumen i prøver i de enkelte fag, hvor censorberetningernes vurderinger og kommentarer får signifikant betydning. Beretningens råmateriale er de mange beretninger fra censorerne, hvilket er med til at give beretningens fokuseringer og diskussioner tyngde og validitet. 5 Det generelle indtryk er, at overgangen til ny uddannelse på prøveområdet overordnet er vellykket. Der er fag, hvor udfordringerne er større end i andre, hvilket vil fremgå af de enkelte censornæstformænds beretninger. Der er gennemført 1358 prøver med bedømmelser. Censorerne er overvejende tilfredse med det faglige niveau de møder ved prøverne, hvilket også giver sig udtryk i gode karakterer, idet karak-

4 terfordelingen på såvel den samlede uddannelse som på samtlige fag ligger over den anbefalede karakterfordeling for den nye karakterskala. Censorformandskabets sammensætning Formandskabet har igennem en årrække også varetaget formandskabet for akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik og i løbet af 2010 er akademiuddannelsen i Ungdoms- og Voksenundervisning også blevet en del af porteføljen. Formandskabet har et fint og konstruktivt samarbejde med Professionshøjskolernes Censorsekretariat primært ved sekretær Jette Alsing Møller (vores sekretær) og med sekretariatsleder Peter Thode Loft. Vi vil her gerne takke censorerne, uddannelsesinstitutionerne, censorsekretariatet, Pædagoguddannelsens Ledernetværk, Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Censorformandskabernes Formandsnetværk og Undervisningsministeriet for det gode samarbejde. FORMAND Bachelorprojekt (intern) Pædagogik (intern) Individ, institution og samfund (intern) Dansk, kultur og kommunikation (intern) Sundhed, krop og bevægelse (intern) Anders Refslund Hamming Nebelvej Esbjerg N Marianne Bech Larsen Fynsgade 3, st 6700 Esbjerg Torben Munkholm Korshøjen Risskov Henriette Vognsgaard Alexandragade 4, 1. tv Odense C Brian Krogh Lassen Vilhelmsborgvænget Beder T: M: [email protected] T: M: [email protected] T: M: [email protected] T: M: [email protected] T: M: [email protected] 6 Udtryk, musik og Sonja Svendsen T: drama Wilstersgade 27, 1. M: [email protected] (intern) 8000 Århus C Værksted, natur og teknik (intern) Bachelorprojekt (aftager) Niels Ejbye-Ernst Virupvej Hjortshøj Birthe Bøhm Hermanshøj 14 B 8800 Viborg T: M: [email protected] T: M: birtheotto@ gmail.com

5 Censorformandskabets arbejde Censorformand Anders Refslund Hamming Censorformandskabet har i sit første arbejdsår afholdt 1 todagesmøde og 6 dagsmøder. I foråret 2011 afholdte vi 2 møder med censorer, den 28. marts i Slagelse og den 5. april i Århus. Der var et fint fremmøde på de 2 censormøder, hvor der dels var en generel introduktion til censorarbejdet, dels var mulighed for censorerne at mødes med de enkelte næstformænd i fagene. Vi havde valgt denne form af hensyn til de mange nye censorer, så der både var plads til introduktion til regelsæt, forpligtigelser m.m., men også var plads til erfaringsudveksling med andre censorer. I møderne deltog en god blanding af rutinerede og nybeskikkede censorer. Efterfølgende har vi fået mange positive reaktioner fra de censorer, som deltog. I løbet af året har der løbende været henvendelser fra nye censorer, som 8 har haft brug for information og vejledning i forhold til censorhvervet. Der er et tydeligt behov for tilbud om uddannelsesaktiviteter for censorer, 9 og vi håber at professionshøjskolerne snarest får afklaret, hvordan man vil sikre finansieringen af denne opgave. Censorformandskaberne står parate til at løfte opgaven med at gennemføre de fornødne kurser. Allerede ved formandskabets tiltrædelse i august var det klart, at der ville opstå mangel på censorer i linjefagene. Det var ikke lykkedes ved beskikkelsesrunden i foråret 2010 at få skabt et tilstrækkeligt stort korps af censorer i de 3 linjefag. Særligt i forhold til Værksted, natur og teknik (VNT) og Udtryk, musik og drama (UMD) var der allerede i efteråret 2010 problemer med at skaffe censorer. Efter aftale med Undervisningsministeriet gennemførte vi en tillægsbeskikkelse henover efteråret/julen Det lykkedes at få udvidet censorkorpset i de 3 linjefag, men der er stadig forholdsvis få censorer i VNT og UMD. Udfordringen i en sådan situation er på den ene side at

6 få udvidet korpset, på den anden side at sikre, at de nye censorer le- bets bud er, at bedømmelse af fagets kompetencemål er skitseret som ver op til de kvalitetskriterier, som vi på baggrund af prøvebekendtgø- en central del i prøvebekendtgørelsen. Kompetencemålene er det den relsen har opstillet. færdiguddannede skal kunne, derfor vil en demonstration af disse til prøven være naturlig. De faglige kompetencemål udtrykker specifik- I løbet af året har der været en række samarbejdsaktiviteter. Der af- ke kompetencer for pædagog professionen. CKF-erne beskriver ind- holdes 2 møder årligt i styregruppen for censorsekretariatet. I det ene holdselementer, der danner grundlag for opøvelse af disse kompeten- møde deltog censornæstformand Torben Munkholm, i det andet møde cer. CKF-erne trækker på viden fra dele af forskellige videnskaber. Ved var vi desværre forhindret i at deltage. Heldigvis har vi en tæt kontakt prøven kan den studerende motivere og begrunde, hvilke af CKF-erne til censorsekretariatet gennem sekretær Jette Alsing Møller og direkte der er relevante at medregne i prøvebesvarelsen. Ved prøven bør fagets kontakt til såvel sekretariatsleder Studiechef Peter Loft Thode og Rektor kompetencemål og relevante samt begrundede udvalgte CKF-er indgå Søren Vang Rasmussen, der er formand for styregruppen. i bedømmelsesgrundlaget. Der afholdes hvert år i november måned et fællesmøde mellem Undervisningsministeriet og censorformandskaberne for de videregående Censorformandskabet har i løbet af året medvirket i et mindre antal uddannelser. I 2010 deltog censorformand Anders Hamming og cen- ankesager, hvor studerende har anket afgørelser i klagesager. Censor- sornæstformand Henriette Vognsgaard i mødet. formandskabets opgave er primært at udpege 2 censorer til det pågæl- I forlængelse af mødet afholdtes der et møde i netværket for professi- dende ankenævn, og vi har i første omgang valgt selv at påtage os op- 10 onshøjskolernes censorformandskaber. gaverne. Det giver en god mulighed for at få indsigt i klagesager. I forhold til det meget store antal bedømmelser der hvert år gennemføres 11 I marts 2011 blev censorformand Anders Hamming af undervisningsmi- på pædagoguddannelsen, er der meget få anker. I det forløbende år har nisteren beskikket som medlem af pædagoguddannelsens følgegruppe. der været tale om 5 ankesager. Følgegruppen har i løbet af foråret/forsommeren afholdt 3 møder, hvor det væsentlige tema har været udarbejdelse af kravspecifikationer for en Censorformandskabet diskuterer løbende erfaringer og indmeldinger evaluering af pædagoguddannelsen. Uddannelsen vil blive evalueret i fra censorer, og i forbindelse med den årlige beretning får vi lejlighed løbet af efteråret 2011 og vi ser frem til at blive inddraget i det arbejde. til systematisk at gennemgå årets censorberetninger. Jeg vil i dette følgende afsnit nævne enkelte ting, som rækker udover Bedømmelseskriterier de enkelte fag. Censorformandskabet har i løbet af året lavet en ny vejledning om bedømmelseskriterier, denne vejledning ligger på vores hjemmeside. Med Der er generelt stor tilfredshed med uddannelsesinstitutionernes infor- den nye uddannelse i 2007 er begreberne kompetencemål og CKF-er mation til censorerne. Jeg vil hverken gå ind i ros eller ris her, da vi be- blevet helt centrale elementer i forhold til bedømmelsen af de stude- tragter disse kommentarer som censorernes tilbagemelding til uddan- rendes præstationer i prøvesammenhæng. nelsesinstitutionerne og regner med, at de enkelte uddannelsesinstitu- Der har været en del usikkerhed om, i hvilket omfang de studerende tioner læser og bruger censorberetningerne i forbindelse med den lø- skal prøves i alle kompetencemål og alle CKF-er. Censorformandska- bende interne kvalitetsudvikling.

7 Generelt er der stor tilfredshed med samarbejdet med censorsekretariatet. Dog har der været store frustrationer over det nye allokeringssystem. Denne problematik vil blive behandlet i et selvstændigt afsnit i nærværende beretning. Vi ser frem til det kommende år og samarbejdet med uddannelsen gennem Pædagoguddannelsens Ledernetværk, de øvrige censorformandskaber, Professionshøjskolernes Censorsekretariat og ikke mindst Undervisningsministeriet. Censorernes vilkår er stadig et tema i censorberetningerne. Det er her vigtigt at påpege, at censorerne har krav på de samme betingelser og vilkår som andre timelønnede medarbejdere. Censorerne har krav på en kontrakt, der indeholder oplysninger om arbejdsopgavens omfang og aflønning. Gammel pædagoguddannelse Sideløbende med den nye uddannelse bliver prøverne på den gamle uddannelse afviklet. Der er hovedsagelig tale om prøver, hvor studerende p.g.a. orlov m.m. ikke har færdiggjort deres uddannelse sammen med de sidste ordinære hold. Der er foretaget 300 allokeringer med i Et tema som går igen i flere af censornæstformændenes beretninger er problematiseringer af prøveformer. Jeg vil kort pege på nogle centrale punkter, men i øvrigt henvise til de enkelte censornæstformænds beretninger. I såvel Dansk, kultur og kommunikation (DKK) og Individ, institution og samfund (IIS) er der diskussioner om forholdet mellem rene skriftlige alt 676 studerende. På de mange afgivne censorberetninger kan vi konstatere, at prøverne har fungeret godt og at de studerende har fået en god og reel behandling. I det omfang der stadig vil være brug for censorer til prøver på den gamle uddannelse, vil censorsekretariatet allokere censorer fra den nye uddannelse. Primært vil der være tale om censorer med erfaringer fra den 12 prøver og prøver med kombination af skriftligt oplæg og mundtlig prøve. Der er i begge fag en klar forskel i karakterniveau mellem mundtlige gamle uddannelse. 13 og skriftlige prøver med betydelig lavere karakterniveau i rene skriftlige prøver, hvilket giver anledning til overvejelser. Magter mange studerende ikke den skriftlige prøveform? I DKK diskuteres det om det rent faktisk er muligt at opfylde fagets kompetencemål i en ren skriftlig prøve. I de 3 linjefag diskuteres om der på de enkelte uddannelsesinstitutioner er afsat nok prøvetid til, at de studerende kan nå at demonstrere, i hvilket omfang de lever op til fagenes kompetencemål. Et centralt spørgsmål Censorkorps Censorkorpset består på nuværende tidspunkt af 716 censorer, som er beskikkede til at varetage censoropgaver på pædagoguddannelsens fagprøver og bachelorprøver. Censorerne har alle mindst en fagbeskikkelse og beskikkelse til bachelorprøven med udgangspunkt i deres fagbeskikkelse(r). Mange censorer er beskikkede i mere end et fag. Derudover kan censorerne være beskikkede i 1-3 specialiseringer. er, om de studerende både kan nå at demonstrere handlekompe- tencer og refleksionskompetencer på den korte prøvetid. Den samme problemstilling finder man også i DKK. Samlet kan man sige, at det nye censorformandskab er kommet godt i gang med en række spændende opgaver med såvel at sikre kvaliteten i bedømmelsesarbejdet på pædagoguddannelsen som at være med til at arbejde med kvalitetsudviklingen af uddannelsen.

8 Allokering af censoropgaver Censorformand Anders Refslund Hamming Der er ingen tvivl om, at det store diskussionstema blandt censorerne i det sidste halve år har været den nye måde at allokere censorer. Censorformandskabet har grundigt diskuteret problemerne og har været i løbende dialog med censorsekretariatet ved sekretariatsleder studiechef Peter Thode Loft og sekretær Jette Alsing Møller. Vi regner med her i efteråret at lave justeringer på systemet, som skulle give en bedre fordeling af censoropgaverne, og meget gerne mindre frustration hos censorerne. Vi har i august 2011 gennemført en elektronisk undersøgelse blandt censorerne som skal være med til at kvalificere disse justeringer. Vi arbejder med en model, som ikke bygger på først til mølleprincippet, men hvor en noget større gruppe censorer får tilbudt konkrete censoropgaver. Ideen er, at der vil blive trukket lod mellem de censorer, som indenfor f.eks. 24 timer har lagt billet ind på opgaven. Undersøgelsen tyder på, at en meget stor del af censorerne (62 %) ser positivt på, at opgaverne fordeles via lodtrækning efter udløb af 24 timers fristen. 24 % er negativt indstillede over for dette system og 14 % forholder sig neutralt. Hvis vi ser på hvornår censorerne senest kan acceptere, at forespørgslerne sendes ud, tegner der sig følgende billeder: En tidsfrist på 3-4 uger ville være acceptabelt for 48 % af censorerne og en frist på 5-6 uger ville være acceptabelt for 77 % af censorerne. 384 ud af 716 censorer har svaret på undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 53. Vi takker censorerne for deres deltagelse i undersøgelsen, som giver os et vigtigt fingerpeg i forhold til en revision af modellen. 15 Men da dette er en beretning, som dækker perioden 1. august 2010 til 31. juli 2011, vil jeg her koncentrere mig om de erfaringer, vi har gjort med det nye system i løbet af det sidste halve år.

9 Desuden vil jeg gøre rede for hvilken betydning censorkorpsets sammensætning har for allokeringen, samt redegøre for hvordan den faktiske allokering har set ud. Den nye fremgangsmåde blev sat i værk den 21. februar Indtil da var opgaverne blevet fordelt på følgende måde. Udgangspunktet var og er stadig, at censorerne er beskikkede i et eller flere fag og specialiseringer. De enkelte censorer registrerede i systemet, hvornår de havde mulighed for at være censorer og hvor mange dage/opgaver de ville påtage sig. Derefter sammenholdt maskinen disse oplysninger med de censorbestillinger, der lå fra uddannelsesinstitutionerne, og den censor som opfyldte flest kvalifikationskriterier og som havde markeret de pågældende datoer, fik tildelt opgaven. Da det ikke altid var muligt at få datoer og kvalifikationer til at gå op, var det i en del tilfælde nødvendigt for censorsekretariatet at træde til og finde censorer til konkrete opgaver via telefon og mail. Det var et forholdsvis tungt system for censorsekretariatet at arbejde Der er på nuværende tidspunkt 716 censorer og der har i løbet af det med og censorerne kom kun i betragtning til opgaverne, når de i god sidste år været 1358 allokeringer af censoropgaver. Det vil sige, at der tid havde bundet sig til at stå til rådighed på bestemte dage i en periode på 2-4 uger. Det tidligere censorformandskab accepterede derfor en ny metode, hvor opgaverne løbende blev udbudt til en gruppe af censorer med de nødvendige beskikkelser. Fremgangsmåden er, at 10 censorer ad gangen bliver tilbudt konkrete censoropgaver. Systemet sørger for, at de censorer, som har haft færrest allokeringer, først får opgaven tilbudt. Det vil sige at systemet forsøger at fordele opgaverne bredt på hele censorkorpset. Hvis der ikke er kommet tilsagn i løbet af de første 24 timer, bliver opgaven tilbudt til de næste 10 på listen osv. Nogen gange har opgaverne været i udbud i 5-6 dage før der var et positivt svar. I enkelte fag har det ikke været muligt at finde en censor på denne måde, og det har været nødvendigt for censorsekretariatet eventuelt i samarbejde med den konkrete censornæstformand at finde en censor. Enkelte gange er det nødvendigt at ad hoc beskikke en censor til opgaven. Mange censorer har i løbet af det halve år oplevet en sand strøm af mails med tilbud om censoropgaver, og mange censorer har været frustrerede over, at opgaven var afsat til anden side inden de fik trykket på knappen. Denne frustration har censorformanden også oplevet. Adskillige gange har jeg trykket på acceptere, for straks efter at modtage en mail med tak for opgaven er afsat til anden side. Der er flere forklaringer på dette. Ofte er der sket det, at opgaven er blevet meldt sent ind til censorsekretariatet og man har derfor skønnet, at det var nødvendigt at spørge en større gruppe censorer ad gangen. Det kan være både 20 eller 50 eller samtlige relevante censorer, man har spurgt. Det kan også være, at når vi som censorer får tilbudt opgaven, har den allerede været i udbud 3-4 dage uden at være blevet afsat. Jeg vil i det følgende gøre rede for nogle af de parametre, som spiller ind på fordelingen af allokeringerne. i gennemsnit er ca. 1,9 allokeringer pr. censor. Men her må man tage højde for, at de enkelte censorer har forskelligt antal beskikkelser. Nogle er beskikkede i et fag og til bachelorprøve, andre har op til 10 beskikkelser. Langt den største del har 5 beskikkelser. Jo flere beskikkelser jo flere prøver kan man komme i betragtning til. Procentvisfordeling Procentvisfordeling Fordeling af allokeringer FORDELING AF ALLOKERINGER PR CENSOR EFTERÅR FORÅR ANTAL ALLOKERINGER 5=>4 Antal allokeringer pr. censor

10 Men der er stadig kun i gennemsnit 1,9 allokeringer pr. censor. Ovenstående graf viser fordelingen af opgaver pr. censor i henholdsvis efteråret 2010 og foråret I Værksted, natur og teknik (VNT) er der beskikket 70 censorer. Der har været 101 allokeringer, og det giver en dækning på 0,69. Så alt andet lige må en censor i VNT regne med at blive allokeret flere gange end censorerne i pædagogik for slet ikke at tale om IIS. Som det fremgår af grafen, er der ikke væsentlig forskel på den procentvise fordeling af allokeringer, når man sammenligner den gamle allokeringsmodel (blå) med den nye (lilla). Langt de fleste opgaver bliver På den anden side har censorerne i pædagogik og IIS ofte flere beskikkelser i forhold til bachelorprøverne gennem specialiseringer end linjefagscensorerne. bredt fordelt på censorerne. Når man ser på de enkelte fag, er der dog en tendens til, at der er enkelte censorer, som påtager sig mange censoropgaver. Forklaringen er som oftest, at det ikke har været muligt at få andre til at påtage sig opgaven. Efter ønske fra uddannelsesinstitutionerne er det også muligt ved bestilling af censorer at vægte den geografiske afstand. Der er store økonomiske udgifter ved at transportere censorer langt og det er ofte kombineret med overnatningsudgifter. Det kunne tyde på, at en større gruppe censorer ikke har haft nogen allokeringer i Det kan skyldes, at de ikke har ønsket allokeringer, at de ikke har kunnet påtage sig opgaver når de var der, eller at andre har fået tildelt opgaven selv om de gerne ville og kunne. 38 % af censorerne er hentet indenfor en radius på 50 km, 21 % km, 19,6 % km, 13 % km, og de resterende fordeler sig ud over de 200 km med en enkelt, som har rejst mere end 300 km. Vi har problematiseret afstandskriteriet, fordi det efter vores mening 18 Blandt de censorer, som er blevet allokerede, tegner der sig et pænt billede, hvor en stor gruppe har 1-2 allokeringer pr. halvår og ganske få de gældende habilitetsregler, hvor man ikke må være censor på egen begrænser de interne censorers muligheder for at blive allokeret. Med 19 har mange allokeringer. En idealfordeling kunne være, at flest mulige censorer har minimum 2 allokeringer om året. Enkelte censorer har påtalt, at de ikke får så mange opgaver som de gerne ville. Her må jeg understrege, at vores formål ikke er at sikre de enkelte censorer mange arbejdsopgaver, men at sikre god og kvalificeret censur ved afholdelsen af prøver på pædagoguddannelsen. Men at være en god censor kræver selvfølgelig også erfaring. professionshøjskole, bor mange interne censorer langt fra de uddannelsesinstitutioner, hvor de må medvirke som censorer. For mit eget vedkommende har jeg mellem 80 og 100 km til de nærmeste relevante uddannelsesinstitutioner. Det er vigtigt for censorformandskabet, at opgaverne bliver fordelt så ligeligt som muligt mellem interne og eksterne censorer, lige så vel som mellem yngre og ældre censorer. Censorerne skal også være opmærksomme på, at der vil være udsving Et andet væsentligt parameter er censordækningen på de enkelte fag. Jeg vil her kun fremdrage eksempler til belysning af problemstillingen. Jeg vil bruge 3 fag til at anskueliggøre de problemstillinger, der kan ligge i forhold til dette parameter. I Individ, institution og samfund (IIS) er i hvor mange allokeringer der er de enkelte år. Vi har i en periode haft forholdsvis få studerende på mange af uddannelsesinstitutionerne, hvilket alt andet lige vil give færre prøver. Det skulle meget gerne vende i løbet af et par år med de nuværende optagelsestal. der beskikket 218 censorer. Der har været 105 allokeringer, og det giver en dækning på 2,08. I pædagogik er der beskikket 279 censorer. Der har været 273 allokeringer, og det giver en dækning på 1,02. Mindre grupper af censorer er også censorer på de to akademiuddannelser, som censorformandskabet har ansvaret for. Det drejer sig om Ungdomspædagogik og Ungdoms- og voksenunderviseruddannelsen. Ungdomspædagogik har stabil aktivitet på ca. 30 allokeringer om året, mens Ungdoms- og voksenunderviseruddannelsen har meget få allokeringer.

11 Beretninger for fagene Pædagogik Censornæstformand Marianne Bech Larsen I det forløbne år har de første ordinære hold på den nye pædagoguddannelse afsluttet prøve i faget pædagogik. Det betyder, at de pågældende hold har været undervist i faget efter uddannelsesbekendtgørelsen af 2007 fra starten af deres uddannelse. I perioden 1. august 2010 til 31. juli 2011 har der været afholdt 273 prøver i pædagogik. Der er udarbejdet 233 censorberetninger. I alt har 3665 studerende været til afsluttende prøve. Karaktererne fordeler sig på følgende måde: Karakter Antal studerende Gennemsnits- Gennemsnits- i pædagogik karakter i % i karakter i % fordelt på karaktereuddannelsen pædagogik for hele pædagog ,1 0, ,8 1, ,9 5, , ,6 29, ,9 28, ,0 18,2 Gennemsnit 7,5 7,69 Karaktergennemsnittet er 7,5 og nærmer sig dermed gennemsnittet for uddannelsen som helhed, som er på 7,69. Det faglige niveau Censorerne udtrykker overvejende tilfredshed med det faglige niveau i faget. Fordelt på en skala fra 1-5 (meget utilfredsstillende - særdeles tilfredsstillende) kan graden af tilfredshed udledes af følgende statistik, udtrykt i procent:

12 Fagligt niveau Procent Procent Fagligt niveau En anden censor har haft mindre gode oplevelser med praksisforankringen ved prøven: Det faglige niveau var af meget svingende kvalitet. Især havde de studerende problemer med at forstå og behandle praksisproblematikker i relation til de læste tekster. Eksamensgrundlaget I forhold til vurdering af eksamensgrundlaget er der stor tilfredshed blandt censorerne: = Udemærket 1=ringe, 5=udmærket Nogle censorer finder anledning til at kommentere det faglige niveau mere dybtgående. Her fremdrager en række censorer forhold, der fokuserer på, hvorvidt de studerendes behandling af emnerne ved prøven Serie1 demonstrerer professionsfaglig relevans og praksisforankring. To censorer udtrykker deres tilfredshed med følgende kommentarer: Det faglige niveau i de skriftlige opgaver spændte fra det helt udmærkede til det, der ikke kunne passere. Alle valgte emner/problemstillinger var professionsfagligt relevante, og i mange af opgaverne trak de studerende på erfaringer fra deres praktiske arbejde, og kombinerede ofte disse erfaringer med rimelig velvalgt faglitteratur. Enkelte viste sig at være for overfladiske, men generelt var det opløftende at bemærke, at flere studerende havde arbejdet grundigt med deres valgte emne og reflekteret på "den gode måde. Procent Procent Eksamensgrundlag Eksamensgrundlag Der kommenteres hovedsageligt positivt på, hvorvidt der er tydelige retningslinjer vedrørende eksamensgrundlaget: Grundlaget er klart og tydeligt formuleret og der var da heller ingen studerende der ikke havde begrebet dette grundlag i deres besvarelser. De fleste præstationer lå over middel hvilket især skyldes at de studerende var rigtig gode til at inddrage deres praksiserfaringer i selve eksamenssituationen. En lille del af kommentarerne omhandler relevansen af forskellige opgavetyper. Her peger nogle få censorer på betydningen af, om der i

13 prøven indgår et skriftligt produkt i en velvalgt form og med et tilstræk- Det nye fag keligt omfang: Censorernes bedømmelse af det nye fag pædagogik er overvejende positiv. En række censorer, fremhæver på forskellig vis positivt, hvad der Det er et problem - synes jeg - at de studerende ikke havde fået stil- kan betegnes som en opprioritering af faget i uddannelsen. Der er imid- let en 'almindelig' opgave med problemstilling, problemformule- lertid også en del censorer der skriver, at de ikke opfatter faget som nyt. ring, metode, teori, analyse osv. Opgaverne havde et essayistisk præg Nogle censorer peger på, at faget er bredt og måske for bredt, mens an- (uden at kunne leve op til denne genre, som er en meget vanskelig dre fremhæver, at de opfatter faget som et tværfagligt og samlende fag. genre). De var løse i strukturen og uden klart fokus. To ud af det sam- Nogle få peger på, at det psykologiske perspektiv er blevet nedtonet i lede antal levede op til den 'almindelige' opgave-struktur. faget pædagogik. Andre fremfører positivt, at såvel den psykologiske som den sociologiske dimension ses indeholdt i faget. Og endnu en kommentar: Nogle få kommentarer forholder sig til vægtningen af den didaktiske og metodiske dimension i faget. Her er der forskellige opfattelser af, Jeg synes, at synopser er en underlig form for eksamen, da de stude- hvorvidt disse dimensioner er blevet vægtet tilstrækkeligt, for lidt, el- rende har så lidt plads ( ) ler for meget. Jeg har fundet det relevant at medtage ovenstående kommentarer, da Afrunding 24 en række censorer vurderer på eksamensgrundlaget i forhold til muligheden for at sikre de studerende en pålidelig bedømmelse ved prøven. Den overvejende positive bedømmelse af faget kan måske tolkes i retning af, at dette er ved at have etableret sig. Det bliver spændende at 25 Glædeligvis er der generelt enighed blandt censorerne om, at der har se udviklingen af pædagogikfaget i de kommende år, hvor underviser- været gode muligheder for at leve op til dette krav. Nogle kommenta- ne får mulighed for at justere indhold og form i lyset af erfaringer med rer vidner dog om, at ikke alle finder grundlaget for bedømmelse til- et fuldt uddannelsesforløb. Og det bliver spændende at se, hvordan en strækkeligt i forhold til fagets omfang. Her peges der eksempelvis på sådan udvikling sætter sig igennem og opleves af censorerne ved de den skriftlige opgaves længde og type, set i sammenhæng med den af- kommende prøver. satte tid til den mundtlige prøve og fagets omfang: Tak for samarbejdet med censorerne i pædagogik i mit første år i cen- Pædagogik er blevet et stort og centralt fag i uddannelsen. Jeg fandt, sorformandskabet. Jeg ser frem til det kommende års samarbejde. at 15 minutter og en to siders synopsis ikke afspejler fagets omfang. Og endnu en kommentar: Faget Pædagogik er et omfattende fag med mange CKF er og med mange mål. Jeg finder ikke, at eksamensformen med en to siders synopsis afspejler, at der er tale om et centralt fag i uddannelsen( )

14 Dansk, kultur og kommunikation fortsat ved at finde sine stabile ben Censornæstformand Henriette Vognsgaard Denne beretning er min første beretning som nyvalgt censornæstformand for faget Dansk, kultur og kommunikation (DKK). Både fagligt og organisatorisk synes jeg, det er et interessant hverv at varetage. Faget er fortsat ved at finde sine stabile ben og identitet i pædagoguddannelsen, i forskellige prøveformer og ikke mindst i forhold til de foranderlige organisatoriske rammer. Faget udtrækkes som bekendt til ekstern censur skiftevis med Individ, institution og samfund, således at cirka halvdelen af alle studerende skal have ekstern censor ved den afsluttende prøve i 5. semester. Faget er fuldt ud indfaset og behovet for censorer er fortsat stort på nuværende tidspunkt er der 141 beskikkede censorer i DKK. Aldersspredning ligger mellem år. Knap 1/5 er mellem år, godt 1/5 er 26 mellem år og knap en 1/5 er mellem år. I perioden fra 1. august 2010 til 31. juli 2011 har 1693 studerende været 27 til afsluttende prøve i Dansk, kultur og kommunikation med eks- tern censur. Der har været afholdt 356 prøver. De 1693 studerende der har været til prøve i 5. semester har i gennemsnit opnået bedømmelsen 7,3. Gennemsnitskarakteren for hele uddannelsen er 7,69 altså ligger bedømmelserne i DKK en smule under gennemsnittet for hele pædagoguddannelsen. Karakter Antal studerende i DKK fordelt på karakterer Gennemsnitskarakter i % i DKK ,1 0, ,3 1, , , ,4 29, ,9 28, ,6 18,2 Gennemsnit 7,3 7,69 Gennemsnitskarakter i % for hele pædagoguddannelsen

15 Sidste år var karaktergennemsnittet for DKK 7,79 det vil sige at der er tale om et fald på 0,5 karakter i forhold til sidste år. Dette bør naturligvis give anledning til nogen opmærksomhed om end det kan være vanskeligt at analysere til bunds. Der kan måske med rette spørges, om dette kan tilskrives uklarhed blandt andet i forhold til fagets kernefaglighed og identitet, dalende timetal, utydelighed i forhold til tiseres i forhold til retfærdig og ensartet bedømmelse ved såvel mundtlig som skriftlig prøveform? Det kan med rette problematiseres, hvorvidt den studerendes opnåelse af kompetencemål udelukkende lader sig udfolde og demonstrere på skrift og dette skal ses i lyset af at Bekendtgørelsen fremhæver, at fagenes kompetencemål er centrale. hvordan fagets kompetencemål dokumenteres og bedømmes? Mere om dette i det følgende. Der er flere karakteristiske træk ved censorernes beretninger i år. Indledningsvist må det dog fremhæves at det samlede datagrundlag dvs. Synes generelt at de studerende har svært ved at få refleksionerne med. Det er desuden et problem at DKK faget udelukkende prøves skriftligt. censorernes beretninger - er 37 % - dette er påfaldende lavt og kunne ønskes mere omfangsrigt. Censorerne er generelt kommet med fyldige Hos en anden censor lyder det: kommentarer i forhold til de syv spørgsmål, der stilles til censorerne. Generelt er der fortsat mange positive tilkendegivelser, der peger i retning af at fagets bredde er dets styrke og er godt på vej i at definere sig som et centralt fag i uddannelsen. Samtidig er der kommentarer, der En skam med en skriftlig DKK prøve, da DKK også indeholder formidling. En del studerende ville kunne profitere af også at have mulighed for at formidle sig mundtligt. 28 peger i forskellige retninger. Jeg vil hefte mig ved følgende temaer og problematikker i årets beretning: a. prøveformer i relation til det faglige Når dette er sagt, udtrykkes der generel tilfredshed med prøveformerne 29 niveau samt b. fagets identitet og bredde. i faget. Særlig tilfredshed er der ved afholdelse af kombinationsprøver, hvor prøven tager afsæt i et kort skriftligt oplæg med en efterfølgende Prøveformer og det faglige niveau Et ganske påfaldende forhold i forbindelse med prøveformer, er at der de fleste steder afholdes mundtlige prøver i faget ca. 3/4. Ca. ¼ af uddannelsesinstitutionerne afholder udelukkende skriftlige prøver. Dette synes at påvirke karaktergennemsnittet betydeligt. Det kan konstateres, at karaktergennemsnittet ved mundtlige prøver er 7,63 hvorimod mundtlig del. Det fremhæves som noget centralt, at faget fortsat vægter empiri, praksisforankring og den musisk-æstetiske dimension. Herved vægtes kompetencemålet om at kunne planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske og æstetiske processer højt. Denne prøveform vurderes generelt som en prøveform, der sikrer dels fagets bredde, dels fagets handledimension. der ved de skriftlige prøver er et gennemsnit på 6,09. Dette efterlader et bekymrende spænd på 1,5 karakter! Jeg tillader mig at pege på følgende to spørgsmål, der retfærdigvis må overvejes: 1. kan den studerendes opnåelse af fagets kompetencemål Det praktiske projekt som en del af eksamen er en god idé i forhold til praksisorientering og æstetiske processer. De studerende havde et højt fagligt niveau, som tjener deres undervisere respekt! fyldestgørende dokumenteres og efterfølgende bedømmes ensartet uafhængig af prøveform? 2. kan den studerendes retssikkerhed problema- Omvendt tematiseres også vanskeligheden i at tilfredsstillende at kunne bedømme de studerendes niveau, der hvor opgaveformuleringer-

16 ne er snævre og hvor gode hensigtserklæringer kommer til at erstatte praksisdimensionen. Tidsplan indeholdt ikke afsat tid til votering, ligesom de enkelte studerendes prøvetid skulle forlænges. Der var ikke indsat pauser imellem de enkelte eksaminer. Dette bevirkede, at den på forhånd udmeldte En meget snæver opgaveformulering som ikke gav mulighed for at tidsplan begge dage blev forlænget med 2 timer. tænke for meget ud ad boksen. På den anden side var der heller ikke nogen som faldt helt igennem da formuleringen ikke lagde op til selvstændighed. Prøveformen på 8 timer giver ikke de studerende mulighed for at fordybe sig i opgaven. Faglighed, identitet og bredde Faget har i al sin bredde sin kerne og sin berettigelse, når det giver den studerende viden og indsigt men ikke mindst færdigheder, der er nyttige i den pædagogiske praksis. Med et væld af centrale kundskabs- og Bekymringerne retter sig altså mod tendenser til at spare så meget på prøveafholdelsen, at den studerendes og fagets tarv dårligt kan tilgodeses. Herunder altså også problematikken om såvel mundtlig som skriftlig prøveform sikrer den studerende en ensartet og retfærdig behandling. færdighedsområder synes kernen fortsat at centrere sig om sprog, kommunikation, formidling, fortælling, kultur og kulturelle mønstre, æstetiske læreprocesser samt etiske, æstetiske, ideologiske og religiøse forestillinger og normer. Herudover bekymrer det nogle censorer, når prøvegrundlaget fore- kommer for tyndt eller for snævert. Disse bemærkninger skal måske ses i forlængelse af det faktum, at det Faget fungerer og er en ganske liflig og interessant sammensætning. Endvidere er det fantastisk berigende og interessant, så forskelligt de 30 faglige niveau i faget ligger en smule under gennemsnittet for hele uddannelsen. Ligeledes kaldes der fortsat på præciseringer af prøvegrund- forskellige uddannelsessteder effektuerer det. 31 laget altså hvad der vægtes og forventes af de studerende, således at censorerne kan yde en ensartet og retfærdig behandling samt pålidelig bedømmelse. Det er dog tydeligt, at censorerne samstemmende giver udtryk for, at den bedste prøvesituation opnås, når der forud for den mundtlige prøve foreligger praksisrelateret materiale og når tiden er tilstrækkelig til Trods fagets signalement, hvormed man kunne forestille sig større ensartethed, er der noget der tyder på at faget fortolkes og praktiseres forholdsvist forskelligt. Dette afspejler sig i forskelligheder i uddannelsesinstitutionernes studieordninger, udvælgelse af stofområder og prøvekrav. Censorernes formuleringer peger også i retning af, at forskellighederne kan true fagets kernefaglighed. uddybende drøftelser og når prøvegrundlaget ikke er for snævert. Der synes fortsat at være en sammenhæng mellem de økonomiske og tidsmæssige ressourcer, der investeres i faget og prøven og så censorernes vurdering af niveau og kvalitet. Endelig må det i forbindelse med censorernes vilkår fremhæves, at flere DKK er et MEGET bredt fag, hvilket også åbner op for stor mangfoldighed. Dette har såvel gode som mere problematiske sider - men nu er det der, så vi må prøve at "rette ind" efter de retningslinier, der foreligger. censorer bemærker de stramme tidsplaner, som i sidste ende er be- kymrende i forhold til kvaliteten i bedømmelserne. Der ligger en stor faglig opgave i at sikre et højt niveau og faglig kerne måske er det censorernes fornemmeste opgave at medvirke hertil de kommende år.

17 Afrunding At dømme efter censorernes mangeartede kommentarer er faget Dansk, kultur og kommunikation stadig på vej til at finde egne ben. Det er glædeligt, at dette er lykkedes mange steder og det er glædeligt, at udfordringen om at fortolke og praktisere faget tages alvorligt og med blik for at det kan ske på mange kvalificerede måder. Derudover er det opmuntrende, at fagets selvforståelse i høj grad vurderes at være et fortsat samspil mellem æstetisk produktion, teoretisk forankring og professionen. Censorerne medvirker samtidig til at pege på perspektiver og problematikker, som giver stof til eftertanke. Her er der blandt andet peget på problemstillingerne ved ensartet og retfærdig bedømmelse i relation til de prøveformer der pt. praktiseres rundt på uddannelsesinstitutionerne. Censorernes indspark er med til at kvalificere udviklingen af faget og prøver - i de kommende år. Opgaven er fortsat at værne om fagets faglige kerne og den tidskrævende professionsrettethed. Individ, institution og samfund Censornæstformand Torben Munkholm Karakter- og allokeringsstatistik Der er som tidligere beskrevet sket store ændringer i både censorformandskabets og i censorkorpsets sammensætning, det sidste afspejler sig til en vis grad i censorberetningerne, som jeg skal forsøge at gøre rede for nedenfor. Men inden da vil jeg gøre rede for udvalgte dele af det statistiske materiale, det drejer sig om aspekter af den aktuelle diskussion omkring censorallokering og nogle af karakterstatistikkerne. Men først nogle uddrag af materialet. Beretningen er baseret på censorberetninger fra prøver afholdt i perioden 1. august 2010 til 31. juli Der har været afholdt 105 prøver i Individ, institution og samfund (IIS) med et samlet antal studerende på 1554, der har mødt og fået en karakter af i alt 80 censorer. Prøveformen har været både mundtlig og skriftlig med en overvægt af mundtlige prøver, 67 i alt eller 63,8 % mod 38 skriftlige prøver svarende til 36,2 %. Karaktergennemsnittet for de mundtlige prøver er 6,90, mens de skriftlige prøver har et lavere gennemsnit på 6,36, hvilket hverken er nyt eller et specielt fænomen for IIS. Tallet for IIS ligger tæt på gennemsnittet for hele uddannelsen, med DKK under og pædagogik over gennemsnittet. Det, der er bemærkelsesværdigt, er de mundtlige karakterer, der alt andet lige er lavere end alle andre fag i uddannelsen. Ser man bort fra de skriftlige prøver, der som allerede nævnt er lavere end de mundtlige, og som er særlige for de 3 store fag i uddannelsen, og ser man bort fra bachelorprøverne, der traditionelt ligger med de højeste gennemsnit, så ligger IIS alligevel i bunden karaktermæssigt set: 6,90 mod pædagogik og DKK med hhv. 7,70 og 7,62, altså et spring på ca. 0,8. Grunden til dette relativt store spring er uden tvivl komplekst og sammensat, derfor kan det kun være formodninger, der fremsættes her. Det har ofte været nævnt, at den tidlige afslutning af faget på 4. semester kan give censorer nogle vanskeligheder, når niveauet skal fastlægges: Bliver der stillet for høje krav til de studerende, som de ikke kan

18 indfri på et så tidligt tidspunkt? Betyder den usikkerhed omkring nogle kompetencemål, der kan opfattes som mål, der gælder den færdiguddannede pædagog, at censorer derfor bedømmer de studerende på et grundlag, der måske ikke er rimeligt? Det er som sagt uvist hvad der er årsagen til forskellen, men det ser ud som om censorerne også selv er utilfredse med niveauet, jf. nedenfor. At lave karakterer ikke er et generelt fænomen for IIS, viser sig i bachelorprøverne, hvor IIS har et fint gennemsnit på 8,46, faktisk det næsthøjeste af alle fag i uddannelsen. Det ville være nærliggende, men også en forsimpling af problematikken, at se bachelorstatistikken i sammenhæng med ovenstående. Fordelingen af karakterer er ikke overraskende set i forhold til perioden Udsvingene er minimale og uden statistisk betydning, der er således god kontinuitet i karaktergivningen internt i faget. Karakter Antal studerende Gennem- Gennemsnitskarakter Ved censorberetningen er censorerne blevet bedt om at besvare 7 i IIS fordelt snitskarakter i % for hele pædagog- spørgsmål, der forsøger at komme omkring både de formelle og de fag- 34 på karakterer i % i IIS uddannelsen 35 orienterede dele af censorarbejdet. Jeg har valgt at prioritere den faglige ,1 0, ,6 del, fordi det er muligt at forfølge en diskussion om faget og det faglige ,6 5,5 niveau, jf. karakterstatistikken ovenfor, og fordi det er her faget afviger fra andre fag i uddannelsen. Det betyder ikke, at de formelle forhold ,9 29,8 ikke er vigtige, de skal være i orden og er en nødvendig forudsætning ,8 28,8 for, at vi kan leve op til prøvebekendtgørelsens bestemmelser ( 25), også ,6 18,2 i denne tid, hvor allokeringsprocedurer ændres radikalt. Der er da også Gennemsnit 6,7 7,69 en del kritik af den nye allokeringsprocedure i censorberetningerne. Set i forhold til de andre fag må det lavere gennemsnit naturligvis give sig udslag i karakterfordelingen. Det er især topkarakteren 12 og i mindre grad 10 og 4, der udviser forskelle set i forhold til uddannelsen generelt. Ser man på censorprofilen for de censorer, der er blevet allokeret i faget, viser det sig, at der er allokeret 46 eksterne censorer mod 34 interne censorer, dvs. de eksterne censorer har stået for 57,5 % af censorarbejdet i årets løb. Det ser ikke ud som om det nye allokeringssystem og den nye procedure, som forudsagt af mange kritikere, har ændret afgørende på dette forhold. Fra den 21. februar 2011 og frem til periodens slutning har de eksterne censorer fået tildelt 25 opgaver eller 59,5 % af arbejdet, mens de interne har taget sig af 17. I forhold til andre fag i uddannelsen ligger IIS i toppen mht. de eksterne censorers del af opgaverne, kun overgået af pædagogik med 61,0 %. Alle øvrige fag ligger langt under dette niveau. Hvis der sammenlignes med fordelingen i det samlede censorkorps, er der for IIS vedkommende, alt andet lige, en noget ujævn fordeling mellem eksterne og interne censorer. I det samlede censorkorps er der en næsten ligelig fordeling på 52 % mod 48 % i de internes favør. Antallet af allokeringer pr. censor fra februar 2011 har været således: 31 er allokeret 1 gang, 8 er allokeret 2 gange og 1 er allokeret 3 gange. Censorberetninger Det er blevet muligt at sammenligne svarene på de 7 spørgsmål mellem de enkelte fag, og det giver nogle nye muligheder for at få øje på afvigelser set i forhold til uddannelsen generelt. I IIS har der været en svarprocent på de 7 spørgsmål, der svinger mellem 72 % og 83 %. I spørgsmålet om fagligt niveau er der tydelig forskel til andre fag. På spørgsmålet (nr.3) Kommentarer og vurdering vedr. eksaminandernes faglige niveau i f.t. udd.bek. mål ( 1) samt fagbeskrivelser, svarer kun 11 % meget tilfredsstillende, mens tallet for hele uddannelsen er 24

19 %. Den er også gal i den anden ende, hvor 4 % markerer sig som meget utilfredse mod 2,17 % på hele uddannelsen. Det kan altså konstateres, at ikke blot er karakterniveauet lavere end i andre fag, censorerne er også mere utilfredse med niveauet end i andre fag. I spørgsmålet om det nye fag (nr.7) Kommentarer og vurdering vedr. dine erfaringer med de(t) nye fag ved prøven. placerer 47 % af svarene sig i kategori 3 mod 32 % på hele uddannelsen. Det kunne tyde på en tøven i forhold til en vurdering af faget. Der er også færre censorer, der er positive i deres vurdering af faget, 19 % er særdeles positive mod 28 % på hele uddannelsen. Der er også mange censorer der forholder sig konstruktivt til fagets elementer. Det metodiske bliver nævnt hos flere censorer: Generelt er de studerende meget svage metodisk. Der er generelt mange basale fejl og mangler i de studerendes opgaver. Der er en udtalt mangel på grundlæggende viden om brug af samfundsvidenskabelig metode. Generelt god teoretisk viden og faglig niveau fint, men anvendelsen af den teoretiske viden kunne have været bedre. Generelt ønskværdigt med mere focus på pædagogiske dilemmaer. De problematikker der har vist sig i censorberetningerne omkring fagligt Et tilbagevendende tema, men derfor ikke mindre vigtigt, er fagets juridiske niveau påvirker delvist selve prøveforløbet og voteringen. I spørgsmålene elementer, der her kommenteres af 2 censorer: om en ensartet og retfærdig behandling (nr.4) og voteringsprocedurens hensigtsmæssighed (nr.5) er der flere IIS-censorer, der svarer Individ institution Den socialfaglige forekommer noget reduceret 36 i forhold til tidligere. Det vil i visse job - sammenhænge kunne på niveau 3 og lidt færre der svarer meget tilfredsstillende. Det var vurderingerne. Tilsvarende kan selvfølgelig også findes i kommentarerne, give problemer. 37 men der er her også positive kommentarer. Følgende ci- tat udtrykker meget godt en lav vurdering af fagligheden, men også temaer Det synes som om fagets juridiske aspekter er mindre prioriterede der præger årets kommentarer, nemlig den store udskiftning, der end eksempelvis sociologiske. Det er (som sidste gang jeg var censor) har været i censorkorpset og den deraf følgende usikkerhed i forhold svært for en del af de studerende at integrere det relativt store stofområde. til voteringen: Det var lavt. Da det var min første gang som censor var det svært at bedømme det faglige niveau og jeg var langt fra lærerne under voteringen. Jeg forklarede dem situationen og vi endte ud med at blive enige omend især en lærer synes jeg lå for højt i min bedømmelse. Andre mere erfarne udtrykker sig kortere og mere positivt: Det bliver fortsat bedre, faget er ved at få form. Samlet set kan det for læseren se ud som om faget er i større problemer og har sværere ved at definere sig selv end tidligere. Det kan ikke udelukkes, at materialet kan give rum for en sådan tolkning, men jeg mener der er andre faktorer, der er mere iøjnefaldende. Vigtigst er uden tvivl de forbedrede muligheder for at udtrække statistisk relevant materiale, der gør det muligt at komme tættere på problematikker, der kunne være sværere at belyse tidligere. Og det må jo under alle omstændigheder være positivt for faget og dets udvikling.

20 Sundhed, krop og bevægelse Censornæstformand Brian Krogh Lassen Censorkorpset i Sundhed, krop og bevægelse Der er på nuværende tidspunkt beskikket i alt 140 censorer til fagprøver i Sundhed, krop og bevægelse (SKB). Samtidig hermed er man automatisk beskikket til bachelorprøver, hvor prøveemnet er indenfor Sundhed, krop og bevægelse. Karakterfordeling Der har været 1539 studerende til fagprøve i Sundhed, krop og bevægelse i den forgangne periode fordelt på 127 prøver. Gennemsnittet for SKB er 7,93 og for hele pædagoguddannelsen 7,69. Karaktererne fordeler sig på følgende måde: 38 Karakter Antal studerende i SKB fordelt på karakterer Gennemsnitskarakter i % i SKB , ,3 1, ,4 5, , , ,8 28, ,9 18,2 Gennemsnit 7,93 7,69 Gennemsnitskarakter i % for hele pædagoguddannelsen 39 Karaktergennemsnittet i SKB er steget siden sidste studieår, hvor gennemsnittet ifølge årsberetningen var 7,45. Stigningen i karakterniveau kan måske hænge sammen med, at faget er ved at have etableret sig. Desuden er talmaterialet væsentlig større denne gang.

21 Censorberetningerne Der er udarbejdet censorberetninger på 80 % af prøverne i SKB. I disse beretninger er der generelt mange kommentarer tilknyttet de i alt 7 spørgsmål. I det følgende kommenteres nogle tendenser i de afgivne svar. Dermed svarer 1/3 del af censorerne altså middel eller derunder til det faglige niveau. Der er dermed plads til forbedringer. En del kommentarer i spørgsmålet om fagligt niveau går på delelementerne i prøverne. En censor udtrykker det således: Kommentarerne og vurderingerne vedrørende eksamensadministrationens orientering inden prøven er overordnet set meget tilfredsstillende. På en skala fra 1-5 (meget utilfredsstillende - meget tilfredsstillende) svarer 85 % enten tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende. I spørgsmålet omkring eksamensgrundlaget og retningslinjer vedr. udarbejdelse af opgaver, eksamensspørgsmål mv. er der en del kommentarer omkring prøvens forskellige dele (skriftligt produkt, mundtligt oplæg, praktisk demonstration) og vægtningen af disse, som kan være vanskelig for censorerne. En censor skriver: Der udestår jo et stykke arbejde vedr. overordnet afklaring af, hvordan de forskellige fagelementer skal prioriteres. I prøvebekendtgørelsen skitseres fagets kompetencemål som centrale i bedømmelsen. Dette skal ses sammen med det der står om bedømmelse i den lokale studieordning i øvrigt om bedømmelse og prøvegrundlag. Dette er vigtige redskaber til at kunne navigere i en fagprøve med forskellige delelementer. Det ændrer dog ikke ved, at ovennævnte citat giver stof til eftertanke. De enkelte fagelementer sammen og hver for sig kræver til stadighed meget bevågenhed. 40 Jeg synes, at det som censor til tider kan være svært at vurdere de studerendes niveau, når nogle uddannelsessteder inddrager praktisk forevisning, andre benytter ikke synopsen i vurderingen m.m. Det ville være rart med ens regler. I spørgsmålet om voteringsproceduren svarer 84 % enten tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende. Således mener et markant flertal, at voteringen fungerer upåklageligt. Spørgsmålet omkring de nye fag affødte mange kommentarer. 41 Forholdet med de forskellige dele i prøven går igen i specielt det sidste spørgsmål om de nye fag og behandles igen senere. Flest kommentarer er der omkring fagets bredde. Mange skriver, at det er et bredt fag, men tager i øvrigt ikke stilling til, hvorvidt dette er godt eller skidt. Næsten lige så mange synes at faget er for bredt. Mange I forhold til spørgsmålet om fagligt niveau, finder 2/3 dele af censorerne det faglige niveau tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende. 24 % svarer middel på dette spørgsmål, mens en gruppe på 9 % svarer utilfredsstillende. Dette viser på den ene side, at der er et markant flertal, der mener, det faglige niveau er i orden. Samtidig hermed er der 24 % der svarer middel, og sammen med de 9 % der svarer utilfredsstillende. skriver der er for få timer i uddannelsen til at komme tilstrækkeligt rundt om de forskellige dele, og mener dette afspejler sig til prøverne, hvor de studerende i nogle tilfælde ikke kan håndtere den bredde faget har. En del synes det er et plus med fagets bredde. Der er ligeledes en del, der finder denne fagkonstruktion god og herunder kommenterer flere, at det er meget relevant i pædagogisk arbejde. En censor har udtrykt det således:

22 SKB virker i praksis som et fag og ikke en sammensætning, De tre delelementer supplerer hinanden godt, og der er en fin interaktion fagelementerne imellem. Der er ingen kunstige konstruktioner. Mange kommenterer fagets delelementer. Det kan både dreje sig om vægtningen af henholdsvis sundhed, krop og bevægelse samt prøvens forskellige dele (det skriftlige, det mundtlige samt det praktiske/demonstration/produktion). Her findes både positive samt mindre positive tilkendegivelser. Uanset hvad, er det til stadighed et stort opmærksomhedspunkt, at der i forbindelse med afvikling af prøver i faget som regel er både en skriftlig, en mundtlig samt en praktisk del man skal forholde sig til. Dertil kommer, at der i forbindelse med prøver er flere faglige elementer, der skal vurderes i sammenhæng (sundhed, krop og bevægelse). Vi har nogle erfaringer at trække på i forhold til prøver. Faget er ikke længere nyt. Men der er stadig masser af vigtige diskussioner omkring vægtning af delelementer, prøveform mv. til gavn for censorerne i deres fremtidige arbejde ved de kommende prøver og forhåbentlig til fordel for de studerende i faget fremover. Tak for samarbejdet med censorer i SKB i mit første år i censorformandskabet. Jeg ser frem til det kommende års samarbejde. Der er en del kommentarer, der vedrører den praktiske del af prøverne. Således er der både censorer, der ytrer, at der bliver brugt for lidt 42 tid på praktisk demonstration og dem, der mener, at der er god mulighed for dette. Dette skal selvfølgelig ses i sammenhæng med, at der er 43 forskellige prøveformer på de forskellige uddannelsesinstitutioner, hvor den praktiske demonstration har mere plads nogle steder end andre. Afslutningsvis vil jeg stille spørgsmålstegn ved, om der stadig er tale om de nye fag foranlediget af flere censorers bemærkninger om dette: Jeg har prøvet det så mange gange, at jeg ikke længere spekulerer over, at det er nyt. En anden skriver således: Faget er på vej til at finde sin form og eksistens rundt på seminarierne. De tre komponenter er ved at "give hinanden rum" også ved eksamensbordet. Der arbejdes meget på dette, fornemmer jeg.

23 Udtryk, musik og drama Censornæstformand Sonja Svendsen Der er i perioden 1. august 2010 til 31. juli 2011 afholdt 140 prøver i Udtryk, musik og drama (UMD) fordelt på 964 studerende. Denne beretning for faget bygger på kommentarer fra censorerne fra ca. 87 % af prøverne. En stor del af censorberetningerne er suppleret med uddybende kommentarer. Enkelte af kommentarerne medtages her for at give eksempler på synspunkter og holdninger fra censorerne. Karaktergennemsnittet for fagprøverne er 8. Til sammenligning var gennemsnittet i 2010 på 8,44, hvilket kunne tyde på, at bedømmelserne i faget har fundet et passende leje. For samtlige prøver på landsplan er gennemsnittet 7,69. Karaktererne fordeler sig således på de 140 fagprøver: 45 Karakter Antal studerende i UMD fordelt på karakterer Gennemsnits karakterer i % i UMD , ,8 1, ,7 5, ,5 29, , ,2 Gennemsnit 8 7,69 Gennemsnits karakter i % for hele pædagoguddannelsen Det fremgår tydeligt af de generelt meget fyldige kommentarer i censorberetningerne, at censorerne er opmærksomme på, hvordan CKF-er

24 og kompetencemål i det relativt brede, men dog specifikke faglige om- Flere af censorerne har supplerende kommentarer til bedømmelses- råde kan komme til udtryk og blive vurderet retfærdigt og rimeligt. Man- grundlaget. Der kommenteres særligt på forholdet mellem skriftlige ge kommentarer afspejler en vis skepsis over, om det vil kunne lade sig produkter og praktisk håndværksmæssig kunnen indenfor faget, f.eks.: gøre at lave en samlet vurdering i én prøve. Det er mit indtryk, at denne skepsis retter sig mod, at den studerende både skal udvikle håndværks- Her var tale om en skriftlig teoretisk opgave med kun meget lidt mæssige og refleksive kompetencer indenfor faget, og at det i bedøm- praksis. Her var ingen fremvisning af et produkt.10 min. fremlæggelse melserne kan være svært at finde og vurdere denne balance. ved den studerende og 10 min. til drøftelse med eksaminator. Svært at bedømme karakter. Færre undervisningstimer til UMD Der udtrykkes generelt stor bekymring overfor, at undervisningstimerne Den håndværksmæssige kunnen er underprioriteret i forhold til te- til faget med årene er forringet, som gør det vanskeligt med en rime- orier, hvilket hæmmer den studerende i at få teori og praksis til at gå lig vurdering af de studerendes slutkompetencer. Dette afspejles også hånd i hånd. UMD må ikke bare gå hen og blive til en pædagogisk i overvejende grad i censorernes kommentarer til, hvordan faget dels praksis i "at få tiden til at gå" sammen med børnene vs. et pædago- finder sin identitet og dels en tilfredsstillende balance mellem de fag- gisk fagligt udviklende/reflekterende/stimulerende "rum"! lige elementer. Det er mit indtryk, at mange censorer særligt udtrykker bekymring Hvad angår voteringen, giver censorerne generelt udtryk for, at der er 46 overfor om, der er tid nok til at udvikle praktiske og håndværksmæssige kompetencer indenfor faget. god overensstemmelse mellem censor og eksaminator. God faglig dialog om karakterer, bedømmelse og feed-back til de studerende. Der 47 I flere andre af de supplerende kommentarer kommer det til udtryk, er enkelte supplerende kommentarer, der udtrykker ønske om, at der at man ser nye og spændende tendenser, og at der flere steder begyn- kunne være en tydeligere udtrykt vægtning mellem den teoretiske og der at tegne sig en profil i takt med, at underviserne får flere erfaringer praktiske del. med at integrere de faglige elementer. Den tendens vil nok være der indtil underviserne erfarings- og uddannelsesmæssigt er rustet til hele De studerendes faglige niveau bredden i faget. Dvs., at fagintegrationen først bliver rigtig UMD- På beretningens spørgsmål om eksaminandernes faglige niveau forde- agtigt i det øjeblik, at underviserne definerer sig som UMD-lærere og ler censorernes vurdering sig på kategorien 3, 4 og 5. I alt er der 68 % ikke henholdsvis som musiklærer og dramalærer. i kategorierne 3 og 4 og 16 % i kategori 5. Der er mange supplerende kommentarer til det faglige niveau, som i overvejende grad vurderes På en skala fra 1 5, hvor 5 er særdeles tilfredsstillende og 1 er meget som tilfredsstillende. Her følger nogle eksempler: utilfredsstillende svarer 21 % af censorerne, at de finder retningslinjer, eksamensgrundlaget og udarbejdelse af opgaver, eksamensspørgs- Jeg synes det faglige niveau var meget højt på en måde der på mål m.m. særdeles tilfredsstillende. 39 % svarer i kategori 4 og 23 % smukkeste vis viser faget i dets virke. De studerende var både godt te- i kategori 3. oretisk klædt på og samtidig udviste de en fagforståelse af linjefagets brug i professionen.

25 Og en anden kommentar lyder: Det teoretisk faglige niveau lå som forventet. Det praksis faglige er meget afhængig af de færdigheder de studerende har erhvervet sideløbende Det var en rigtig god oplevelse, at være censor, efter mange egne med uddannelsesindholdet. eksaminationer i det nye fag. Målene for faget er omfattende så det blev meget tydeligt hvor vigtigt eksaminationen tager afsæt i en praktisk demonstration. Det kan sagtens lade sig gøre for den dygtige studerende at udfolde, diskutere og komme omkring alle målene, også Jeg finder det svært at vurdere deres evne til beherskelse og formidling af fagets teknikker, instrumenter og udtryksformer eftersom der ingen praktisk demonstration var. selvom afsættet /den praktiske demonstration og gennemførte forløb tager fat i en del af faget, som her hvor det var "stand up". Der synes at være en klar sammenhæng mellem de økonomiske og tidsmæssige ressourcer, der er investeret i faget og prøven, og censorernes Men der er yderligere nogle karakteristiske træk ved censorberetningerne vurdering af niveau og kvalitet. Og dette er jo en sørgelig tendens. i denne kategori. (Kommentarer og vurdering vedr. eksaminandernes faglige niveau). I de meget fyldige kommentarer, ser det ud som om, at de supplerende og kritiske bemærkninger samler sig omkring to gennemgående temaer, der har indflydelse på bedømmelsen af det faglige niveau. Jeg hæfter mig ved følgende: På vej mod en UMD identitet Der er ligeledes ganske mange, som uddyber kategorivurderingen, når de i beretningen bliver bedt om at kommentere og vurdere erfaringer med de(t) nye fag og prøven. 48 Antal af undervisningstimer til faget, og dels vægtningen af de praktiske og håndværksmæssige elementer i faget. udtrykker synspunkter og holdning til fagets vanskeligheder med at fin- Generelt suppleres der også her med meget fyldige kommentarer, der 49 de sin identitet. Når censorerne skal vurdere deres erfaringer med det Nogle eksempler: nye fag har 20 % særdeles tilfredsstillende erfaringer, 33 % placerer sig i kategori 4, 26 % i kategori 3 og 20 % i kategori 2. Et OK niveau ud fra de vilkår, som faget er givet rent timemæssigt. Men som sagt ikke et højt niveau indenfor fagintegrative elementer, bortset fra 1 studerende. Der er altså fortsat en del censorer, der knytter en vis skepsis til det nye linjefag UMD. Jeg vurderer, at censorernes kommentarer kan være udtryk for, at de reducerede timer til faget er en alvorlig bremse for en frugtbar videreudvikling af det nye fag. Niveauet var i orden i forhold til omstændighederne, men til dels præget af det reducerede antal undervisningstimer i UMD. Det er mit indtryk, at der her generelt peges på, at der ikke er tid nok til at udvikle generelle tværfaglige kompetencer indenfor det æstetiske felt. Dette kunne få den konsekvens, at underviserne af nød, fortsat Niveauet var her normalt som på landsplan. Jeg kunne generelt ønske mig større æstetisk udtryksevne og håndværk (altså på landsplan). kun forsøger at give de studerende basale færdigheder indenfor de gamle fag, musik og drama frem for at udvikle erfaringer med de tværfaglige æstetiske elementer. En tendens, der ikke vil kunne opfylde CKF-er og kompetencemål fyldestgørende.

26 Her følger nogle illustrative eksempler på dette: Her følger en række eksempler: selve faget er flere steder blevet udviklet med en profil som er inspirerende for de studerende. MEN! der mangler ganske en konkret sammenhæng mellem de fine faglige og pædagogiske mål og så det katastrofalt lave timetal som det nye fag er tildelt. Dette finder jeg yderst kritisabelt!! Undervisningen kan være nok så vel tilrettelagt, spændende og inspirerende, men for at tilegne sig færdigheder som også fungerer i det praktiske virkefelt for pædagogerne, så skal der tildeles området flere timer. det er meget forskelligt hvordan de forskellige seminarier formår at få integreret håndværk og fagbegreber i et sammenhængende nyt fag. Tværfaglighed mellem udtryk, musik og drama opnås først når den studerende også i rimeligt omfang behersker de enkelte elementers faglighed. UMD virker som et spændende fag, der dog først og fremmest ved disse eksaminationer blev til drama. Det er svært at ligevægte Udtryk,Musik og Drama..bliver let kunstigt Faget er under udvikling. Der er fortsat usikkerhed på, hvordan elementerne og lidt postuleret, men sådan er faget jo ( desværre) nu. Med så få timer i faget UMD kan og må vægtes i forhold til hinanden. Har på uddannelsen, kan man ikke tale om en forbedring. eksamineret i det nye fag gennem tre år, så jeg har vist den erfaring, det kan forventes på nuværende tidspunkt. Fagsammensætningen har - i kombination med få undervisningstimer 50 i fagene absolut forringet de kommende pædagogers praktiske Nu er faget knapt så nyt mere, og både eksaminator og censor har færdigheder og ligevægten som eksamenskrav gør nemt opgaveløsningerne fundet et fornuftigt bud på, hvad man kan kræve af " udtryk " Musik 51 fortænkte. Sammenhængen er der, men den er nok ikke er- og drama er mere konkret, selvom man i flere tilfælde accepterer en kendt, da timegrundlavet for en faglig ballast er så lille. vægtning, således at focus er på enten musik eller drama. Det fremgår som et generelt træk fra mange af kommentarerne, at den afsatte tidsramme til prøven ikke er tilstrækkelig. Man hæfter sig her især ved den tidsramme, som den studerende har til rådighed for at demonstrere sin kompetence ved en fremlæggelse af linjefaget. Det fremgår endvidere fra en række kommentarer, at der er stor forskel på de enkelte uddannelsesinstitutioner hvad angår erfaringer med at integrere de faglige elementer i det nye fag. Det er min oplevelse, at UMD faget stadig optræder som to fag: Musik og drama, og at de studerende også mangler en forståelse af det nye fag. Når prøven er fagligt tonet mod det ene fag, synes det overraskende for de studerende, at jeg spørger ind til faglige elementer i det andet fag, ligesom litteraturhenvisningerne også centrerer sig om den ene faglige vinkel. Der begynder at tegne sig en profil og vi fik i går nogle gode eksempler, synes jeg. Vi havde bla. på gulvet et par studerende som smeltede drama (streetfight) og musik (stomp) forbilledligt sammen.

27 Afslutning Samlet set kan det konkluderes, at flere censorer ser tendenser på, at det nye fag er på vej mod en faglig identitet, men også at faget er truet af de reducerede undervisningstimer. Jeg vurderer, at der her udtrykkes en opfordring til uddannelsesinstitutionerne om at sørge for, at de studerende får bedre betingelser for at arbejde med og realisere fagets kompetencemål og CKF-er til en kvalificeret slutkompetence. Censorerne har i overvejende grad givet udtryk for en tilfredshed med det faglige niveau ved prøverne, hvilket afspejles i karaktergennemsnittet. Derimod er der i de supplerende kommentarer en entydig markering af vigtigheden af, at de studerende får mulighed for at demonstrere praktiske færdigheder ved prøven. En censor udtrykker det således: 52 Der er et øget fokus på æstetikbegrebet, og det oplever jeg som en kvalificering af området, men til tider også som en hæmsko ift at teoridelen har tendens til at få forrang frem for de studerendes handlefærdigheder. Jeg vil anbefale mere tid til praksiselementerne og mere fokus på handlefærdigheder og kunnen. Jeg vil derfor opfordre uddannelsesinstitutionerne til at sikre, at det bliver muligt at skabe rammer for et prøveforløb, hvor den studerende også praktisk kan demonstrere sin slutkompetence i forhold til de faglige kompetencemål. Dette vil kvalificere faget betydeligt i processen frem mod en faglig identitet, der er i overensstemmelse med professionens virke og behov.

28 Værksted, natur og teknik Censornæstformand Niels Ejbye-Ernst Der har i alt været 1096 studerende til prøve i Værksted, natur og teknik (VNT) ved i alt 100 forskellige prøver. Denne beretning for faget bygger på kommentarer fra censorerne fra ca. 90 % af prøverne. 54 Karakter Antal studerende i VNT fordelt på karakterer Gennemsnitskarakter i % i VNT , ,4 1, ,7 5, , ,7 29, ,5 28, ,9 18,2 Gennemsnit 7,6 7,69 Gennemsnitskarakter i % for hele pædagoguddannelsen 55 Det fremgår af ovenstående tabel, at karaktererne i VNT er helt at sammenligne med karaktererne, der afgives i hele uddannelsen. Karaktererne fordeler sig ensartet, som i de øvrige fag, og gennemsnittet er også at sammenligne med resten af uddannelsen. Det kunne betyde, at faget VNT er kommet godt i gang i den ny uddannelse, idet 2011 er det første år, hvor mange studerende har været til prøve i VNT efter at have fulgt linjefaget gennem uddannelsens 3 ½ år. I de ca. 90 censorberetninger udarbejdet af 31 censorer er der dog en del kritiske bemærkninger til det nye fag, til det grundlag de studerende går til prøve på og til det faglige niveau.

29 Beretningens opbygning Alle censorer besvarer syv spørgsmål i forbindelse med afslutning af en prøve. De syv spørgsmål besvares dels med en fem trins skala (Likert skala) der spænder mellem meget dårligt og meget godt. Spørgsmål fra censorberetninger fra VNT-censorer er blevet sammenholdt med samme spørgsmål fra hele pædagoguddannelsen for at undersøge om censorberetningerne fra de 100 prøver indenfor VNT fordeler sig som censorberetninger fra hele uddannelsen. Indenfor to af spørgsmålene ligger VNT svarene helt som svarene fra de øvrige fag: tilfredshed med information fra eksamensadministrationen tilfredshed med censorformandskabet og censorsekretariatet Der er stor tilfredshed med uddannelsesinstitutionernes orientering angående studieordninger, planlægning, pensum og information om prøvebekendtgørelsen, ligesom censorsekretariatets arbejde også ser ud til at fungere godt (se diskussion om allokering af censorer). Svarfordelingen indenfor VNT skiller sig ud fra svarene indenfor resten der svarer til 30 ECTS. En del censorer skriver om prøveformer, af uddannelsen indenfor flg. fem spørgsmål: der ikke gør det muligt for de studerende at demonstrere CKF-er 1. Eksamensgrundlag. Kommentarer og vurdering vedr. eksamensgrundlaget f.eks. retningslinjer vedr. udarbejdelse af opgaver, eksamensspørgsmål mv. 2. Fagligt niveau. Kommentarer og vurdering vedr. eksaminandernes faglige niveau i f.t. uddannelses bekendtgørelse mål ( 1) samt fagbeskrivelser. 3. Ensartet og pålidelig behandling. Kommentarer og vurdering vedr. forhold, som påvirker muligheden for at sikre eksaminanderne en ensartet og retfærdig behandling samt en pålidelig bedømmelse i overensstemmelse med gældende regler (jf. prøvebek. 25). 4. Votering. Kommentarer og vurdering vedr. voteringsprocedurernes hensigtsmæssighed i f.t. målevaluering (jf. karakterbek. 12). 5. Nye fag. Kommentarer og vurdering vedr. dine erfaringer med de(t) nye fag ved prøven. Det er derfor oplagt at undersøge dette grundigere i beretningen. Eksamensgrundlag Eksamensgrundlaget for prøven til VNT vurderes som svagere end eksamensgrundlaget indenfor fagene i pædagoguddannelsen i gennemsnit. Der er flere kritiske kommentarer til eksamensgrundlaget indenfor VNT, idet 73 % af samtlige censorer vurderer eksamensgrundlaget positivt for hele pædagoguddannelsen, mens 52 % af VNT-censorerne tilslutter sig dette. Kritikpunkterne er forskellige: Der findes en del uddannelsesinstitutioner, hvor VNT ikke fremstår som et samlet fag. Her afholdes stadig prøver, som om de studerende har den gamle uddannelses værksteds- eller naturfag. Dette er en kritik, der fylder en del i flere af punkterne. Denne kritik blev også fremhævet markant i årsberetningen fra På en del pædagoguddannelser er tiden til prøverne blevet nedsat så meget, at de studerende ikke kan demonstrere deres færdigheder indenfor VNT. VNT afsluttes på 7. semester og har en fylde, og faglige kompetencemål. En del pædagoguddannelser kritiseres for, at de studerendes skriftlige bidrag ikke vurderes, at der ikke tildeles tid til læsning af det skriftlige materiale, eller at de studerende bare afleverer en litteraturliste og en problemformulering. Enkelte censorer kritiserer prøver for at være fremlæggelser af almene pædagogisk/psykologiske teorier, uden at de studerende viser viden, færdigheder eller kompetencer indenfor deres linjefag. Fagligt niveau Også indenfor de studerendes faglige niveau ligger vurderingerne fra VNT-censorerne lavere end vurderinger fra alle censorer på uddannelsen. Hvor 62 % af samtlige censorer vurderer det faglige niveau positivt, beskriver 53 % af VNT-censorerne det faglige niveau positivt. Også i dette spørgsmål blev fortolkningen og praktiseringen af VNT kritiseret.

30 Mange skriver, at præstationerne var meget svingende. En enkelt cen- Det virker som om det faglige niveau mest er præget af det værk- sor (8 prøver) skriver gentagne gange, at prøveforholdene var for dår- stedsfaglige. Natur- og teknikdelen af VNT faget synes mere tynd. lige til at lave en seriøs bedømmelse. Flere censorer fremhæver, at de studerende enten var blevet rådet til (Citaterne skal ses som eksempler på kritik, der findes også mange po- at lægge vægt på praktiske aktiviteter uden teoretiske overvejelser el- sitive kommentarer) ler teoretiske overvejelser af almen karakter uden at applicere disse på den fagprøve i VNT som prøven omhandlede. Ensartet og pålidelig behandling Også indenfor spørgsmålet om fagligt niveau fremhæves markant, at Som følge af kritik af eksamensgrundlag (tid til prøven, læsning af de VNT ikke fungerer som et samlet fag: studerendes arbejder) og fagligt niveau (fortolkning af det nye fag) fremhæver flere censorer indenfor VNT problemer med prøverne. Dette Som tidligere beskrevet var der slagside i de studerendes opfattelse spørgsmål fremhæves af mere end 80 % af censorerne i uddannelsen af faget VNT: Enten var det værkstedsfaget (overvejende) eller natur- generelt som positivt, mens kun ca. 60 % indenfor VNT beskriver mu- faget, der var omdrejningspunkt for deres opgave og fremlæggelse. ligheden for at sikre de studerende en ensartet og pålidelig behandling. Kritikpunkterne er beskrevet ovenfor. Der var generelt ved alle studerende en kraftig toning i et element af faget, hvilket jeg finder betænkeligt. Votering 58 Jeg oplevede i flere tilfælde hos den enkelte studerende følgende: Et Også indenfor spørgsmålet om votering skiller VNT sig ud fra tallene fra resten af uddannelsen. Fordelingen ligner fordelingen ovenfor. Det 59 højt niveau i et fagområde fx værksted, og usikkerhed i resten af faget. er overvejende fortolkningen af det nye fag, der kan betyde uenigheder mellem censor og eksaminator, samt det at nogle UC er har sparet Værksted, natur og teknik er et komplekst fagområde og i dette til- massivt på gennemførelsen af prøver. fælde kneb det med at vurdere værkstedskompetencerne. Om nye fag Det faglige niveau - er bestemt ikke godt nok. Naturfag er nærmest Hvor mere end 60 % finder at de nye fag generelt fungerer godt i pæ- ikke eksisterende mere. Det er et stort misk mask mellem pædagogik dagoguddannelsen, er kun ca. 40 % af censorerne indenfor VNT eni- og værksted - som kunne være udemærket - hvis det hele prioriteres ge i dette. ligeligt og på et højt kvalificeret niveau. Dette punkt er det mest kritisk beskrevne af de 7 punkter i censorberetningerne. De studerendes niveau fremstod forholdsvist svagt. Dette mener jeg Det er overvejende de problemer censorerne har set angående fortolk- delvist skyldes de studerendes generelle niveau, men også at faget er ning af VNT, der fremhæves. nyt og endnu ikke har fundet sin form. Pædagoguddannelsen bør revurderes.

31 Jeg håber at dette nye fag vil finde fodfæste, der ligger så mange muligheder for at stimulere børn, unge og borgere med denne holistiske tilgang til værkstedsfag og naturfag i et samlet VNT. VNT opleves fortsat alt for bredt. Eksempelvis er det meget svært for de studerende at skabe projekter, hvor de trods uddannelsesstedets vægtning med 60 % Værksted og 40 % Natur og teknik kan udfolde sig med vægt. Især synes teori og praksis omkring naturfagsdelen at være underprioriteret. Jeg mangler erfaring med gamle fag for at kunne sammenligne. Værksted, natur og teknik giver god sammenhæng her. Det ville være ønskeligt, hvis der var en større forståelse for fagets bredde. De studerende var meget ensidige omkring deres selvvalgte projekt og havde meget svært ved at se og forstå fagets bredde. Det Kritikken kan samles i følgende punkter: Det er vanskeligt at eksaminere i VNT, der er et meget bredt fagområde, som ikke er blevet fortolket ensartet på landsplan. Det fremgår også fra en del censorberetninger, at faget virker for bredt til, at de studerende kan arbejde nuanceret med det nye fag. Selv om eksamen skal undersøge udvalgte CKF-er og samtlige kompetencemål (viden, færdigheder og kompetencer), er tiden til eksamen i mange tilfælde reduceret for meget. Den skriftlige del af eksamen er for ofte reduceret så meget, at censorerne bliver kritiske. Der sendes f.eks. en del synopser ud, som ikke skal læses, som intet betyder og som derfor ofte er sjuskede og mangelfulde. Nogle uddannelsesinstitutioner underviser ikke i VNT, men i de dele af faget der er personale til. Det kan betyde, at faget fortolkes ensidigt som natur- eller værkstedsfag. Teknikbegrebet er næsten ikke nævnt i censorberetningerne. rører ved problematikken omkring et fag, som fagligt er så bredt, at det er svært at se og finde kernen. Beretningen fra 2011 uddyber den kritik der blev fremsat i Naturfag og værksted virker stadig som et underligt par. Generelt om censorberetningerne Karaktergennemsnittet viser, at VNT vurderes som gennemsnittet af andre fag i pædagoguddannelsen. Samlet set er der også indenfor VNT-censorberetningerne flest positive tilkendegivelser i form af korte tilbagemeldinger som fint, ok, i orden osv. eller som standardsvar, der skrives til mange forskellige uddannelsesinstitutioner af samme censorer, uden at der henvises til noget specifikt. Der er samlet set også mange positive tilkendegivelser i censorberetningerne, men censorberetningerne for VNT er mindre positive end censorberetningerne fra pædagoguddannelsen set ud fra samtlige fag (inklusiv VNT).

32 Bachelorprojekt Censornæstformand Birthe Bøhm og censorformand Anders Refslund Hamming En årsberetning for bachelorprojekterne kunne lyde: Alt fungerer efter hensigten! I censorberetningerne udtrykkes der generel tilfredshed med såvel information, administration, samt selve afholdelsen af prøven. Vi finder ingen områder, hvor censorerne i deres censorberetninger påpeger generelle problemer. Kommentarerne fra censorerne er næsten alle udtryk for fremadrettet gode ideer til den enkelte uddannelsesinstitution i forhold til censorjobbet. Årsberetningen for bachelorprojekterne er udfærdiget på baggrund af følgende: 62 Der har været 722 allokeringer. I forbindelse med disse prøver har censorerne udarbejdet 559 censorberetninger, hvilket giver en dækning 63 på 76 %. Det samlede antal studerende ved bachelorprojekterne er Karakter Antal studerende i bachelorprojekt fordelt på karakterer ,1 0, ,9 1, ,6 5, , ,3 29, ,5 28, ,3 18,2 Gennemsnit 8,4 7,69 Gennemsnitskarakterer i % i bachelorprojekt Gennemsnitskarakter i % for hele pædagoguddannelsen

33 Karaktergennemsnittet i 2011 er 8,4. Til sammenligning var gennemsnittet i ,0. hvilket kan tages som udtryk for, at de vurderer niveauet er lavt. Der forekommer censorkommentarer så forskellige som: niveauet er lavt, - middel, - højt! Med en overvægt af middel - høj. Når man sammenligner karakterprofilen i bachelorprojekterne i 2011 med karakterprofilen for alle prøver på pædagoguddannelsen, tegner der sig et tydeligt billede af at der generelt gives flere topkarakterer i Bredt niveau, gående fra 02 til 12. Fint i fht. Bekendtgørelsen og fagbeskrivelser. bachelorprojekterne. 55,8 % får karaktererne 10 eller 12 kendetegnet ved henholdsvis den var karaktermæssigt spredt ud over hele skalaen. fortrinlige og den fremragende præstation, hvis man sammenholder det med den foreskrevne idealfordeling, så ligger pædagoguddannelsen væsentligt over (20,8 %). Hvis man medregner 7, som er kendetegnet ved relativt lavt fagligt niveau - Niveauet var absolut over middel - to svar fra samme uddannelsesinstitution. den gode præstation, bliver tallet 83,1 %. Her giver en sammenligning med idealfordelingen en lignende forskel (18,1 %). blandet, men ok! Hvis man sammenligner karaktererne afgivet ved bachelorprojekterne med karakterfordelingen på den samlede uddannelse, så bliver udslagene mindre markante (8,8 % og 6,38 %). Der er således ikke markant forskel på de afgivne karakterer og censorernes vurdering af at niveauet er højt på bachelorprojekterne. 64 lutte karakterer i forhold til opfyldelse af givne mål, men at man i højere Disse forskelle kan give anledning til forskellige overvejelser. En overvejelse kunne være, at man generelt ikke bruger 7 skalaen som abso- faglige niveau højt på baggrund af de afgivne karakterer. På den anden side kan man ikke udelukke, at censorerne vurderer det 65 grad vurderer den enkelte præstation i sig selv. En anden overve- jelse kunne være, at målene er for lavt sat. Karakterstatistikken giver ikke i sig selv noget svar på disse spørgsmål. Enkelte finder at der stadig kan arbejdes med en præcisering af krav til videnskabs-teori i opgaverne. Det samme gør sig gældende for metodeafsnit og kritisk analyse i opgaverne. En censor skriver: En tredje mulighed er, at der rent faktisk er et højt fagligt niveau. De studerende havde et forholdsvis højt fagligt niveau, men enkelte Spørgsmålet er om censorberetningerne giver den type svar. Spørgsmålet er hvad det er censorerne svarer på? Spørgsmålet lyder: Fagligt niveau: Kommentarer og vurdering vedr. eksaminandernes faglige niveau i f.t. udd.bek. mål ( 1) samt fagbeskrivelser? havde store mangler i opgaverne og havde svært ved at begrunde teoretisk valg og manglede analyse af praksis. Største delen af de studerende udviste et højt fagligt niveau, med gode pædagogiske begrundelser og refleksioner over praksis. Hvis vi ser på censorernes vurderinger af det faglige niveau tegner der sig følgende billede: 68 % afgiver vurderingen 4 eller 5, hvilket kan tages som udtryk for at man anser niveauet er højt. 24 % afgiver vurderingen 3 og forholder sig neutralt, og 8 % afgiver vurderingen 1 og 2, Censorerne finder, at der er god overensstemmelse mellem eksaminatorernes og censorernes bedømmelse af opgaverne, og at voteringsarbejdet foregår tilfredsstillende.

34 Flere nævner, at tiden til votering ikke må være for kort, da tidsplanen for dagen ellers let kan skride. Hvilket ses som et irritationsmoment for alle parter. Enkelte censorer peger på, at bedømmelseskriterierne for bachelorprojekterne ikke er særlig præcise, men som en skriver: Der er ikke udarbejdet faglige kompetencemål og ckf for BA. Der bør der nok heller ikke. Men der bør udarbejdes mere beskrivende bestemmelser for BA-projektet - herunder ikke mindst, hvor fagligt afgrænset et BA-projekt kan være. Altså om projektet skal samle den studerendes forståelse af professionen pædagog, eller om det er tilstrækkeligt at beskæftige sig med nogle delaspekter heraf. 66 Det sidste spørgsmål til censorerne handler om kommentarer til det nye fag. Det generelle indtryk af censorberetningerne er, at bachelorprojektet har etableret sig som institution i uddannelsen. Der er på mange måder konsensus om form og krav. Som mange af censorerne skriver, så er bachelorprojektet ikke specielt nyt - og derfor knyttes der ikke kommentarer til spørgsmålet.

35 Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik Censorformand Anders Refslund Hamming Ungdomspædagoguddannelsen er en mindre uddannelse på akademiniveau, som udbydes 3 steder i landet. Uddannelsen har fundet et stabilt leje hvad angår udbud og dermed også antal allokeringer af censorer. Der har gennem de år uddannelsen har eksisteret været et tæt samarbejde mellem de 3 udbydere, som er med til at sikre uddannelsen en vis homogenitet på landsplan. 68 Uddannelsens censorkorps er sammensat af en mindre gruppe censorer (32) fra pædagoguddannelsens censorkorps med særlige kompetencer inden for det meget brede pædagogiske felt som uddannelsen uddanner til. Der blev i afholdt 30 prøver med ekstern censur, det drejer sig om semesterprøver og afgangsprojekter. Dækningsprocenten er tæt på 1, hvilket jævnligt giver udfordringer for censorsekretariatet med at få allokeret censorer til nogle af prøverne. Vi overvejer derfor om gruppen af censorer skal udvides. Der deltog 266 studerende i de 30 prøver. Med et karaktergennemsnit på 8, Censorerne beskriver i deres beretninger oplevelsen af studerende, som gennem uddannelsen gennemgår en meget stor udvikling. Det faglige niveau bedømmes som tilfredsstillende til meget tilfredsstillende. Fordeling: 1 = 0 % 2 = 8 % 3 = 12 % 4 = 56 % 5 = 24 % 1 = lavest, 5 = højest En vurdering af det faglige niveau, hvor 80 % giver vurderingen 4 (tilfredsstillende) eller 5 (meget tilfredsstillende) må tages som udtryk for, at niveauet ved prøverne på uddannelsen lever op til censorernes forventninger.

36 Ungdoms- og voksenunderviseruddannelsen Censorformand Anders Refslund Hamming Ungdoms- og voksenunderviseruddannelsen er en ny akademiuddannelse. Censorformandskabet for Pædagoguddannelsen blev eftersommeren 2010 af udbyderne af uddannelsen på foranledning af Undervisningsministeriet forespurgt, om man ville påtage sig at sammensætte en gruppe censorer som kunne dække denne uddannelse. Det lykkedes at Statistik Censorstatistik Antal censorer i alt: 716 Antal kvinder: 280 = 39,1 %. Antal mænd: 436 = 60,9 % Antal interne: 372 = 52 %. Antal aftagere: 344 = 48 % Nybeskikkelser: 85 nybeskikkelser i 2011 (tillægsbeskikkelser i SKB, UMD og VNT) Karakterstatistik finde 20 censorer, som havde kompetencer på dette område. Uddannelsen kvalificerer til arbejdsopgaver, som ikke er typisk pædagog arbejde. Karakter Gennemsnitskarakter i % Uddannelsen har et meget lille volumen. På nuværende tidspunkt har -3 0,1 der været allokeret censorer til 4 modulprøver, og så vidt vi er orienterede 00 1,6 er det svært at få uddannelsen løbet i gang. 2 5,5 Til de 4 prøver har der været ca. 60 studerende , , ,2 71 Gennemsnit 7,69 Allokeringsstatistik Antal allokeringer: 1358 Antal censordage: 2078 Antal studerende: Allokeringer Allokeringer pr. censor pr pr. fag Procent Procent Bachelor DKK IIS PÆD SKB UMD VNT Gennemsnit 1 Antal allokeringer 3 Antal allokeringer 5 Bachelor DKK IIS PÆD SKB UMD VNT Fag Fag Gennemsnit 0

37 Å R S B E R E T N I N G / Censorformandskabet Pædagoguddannelsen Lembckesvej 7 DK-6100 Haderslev T [email protected] censorformandskabet.dk Censorformandskabet Pædagoguddannelsen