IT & Miljø. Af: Mikki Karlsen, Mathias Børgesen og Gustav Gregersen
|
|
- Astrid Holm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 IT & Miljø T v æ r f a g l i g t p r o j e k t m e l l e m : T e k n o l o g i, I T o g D a n s k S k o l e : H T X Af: Mikki Karlsen, Mathias Børgesen og Gustav Gregersen K l a s s e :
2 Indhold Kort om It-produkt... 2 Adskillelse af strømforsyningens komponenter... 2 Projektforløb... 3 Konklusion på forløbet... 3 Jern... 4 Kobber... 4 Aluminium... 5 Genbrug af elektronik... 6 Forslag til genbrug:... 6 Arduino... 7 Problemanalyse Forbedringsforslag Refleksion Evaluering Kilder Kilder om Arduino Kilder om Jern Kilder om Kobber Pris på kobber: Pris på sølv: Energi: Kilder om Aluminium
3 Kort om It-produkt Vi har valgt en strømforsyning der bruges til stationære computere. Vi har antaget at den er 3-4 år gammel. Den er firkantet og komponenterne er pakket ind i en jernkasse, med huld til blæser. Strømforsyningen er kasseformet og opbygget af rektangler. Strømforsyningen er bygget op af en masse komponenter. I strømforsyningen er der kobber, aluminium, plastik mm. Komponenterne i strømforsyning sidder på en printplade i bunden af strømforsyningen. Strømforsyningens opgave er som det ligger i navnet; levere strøm (i dette tilfælde en computer). Adskillelse af strømforsyningens komponenter Vi har åbnet en strømforsyning og skilt komponenterne ad fra printpladen. Vi startede med at skille jernkassen ad så vi kunne komme ned til printpladen og dens komponenter. Vi brugte en skrutrækker til at åbne kassen da den var konstrueret med en masse skruer. Da vi kom ned til printpladen sad der en masse små og store komponenter på printpladen. Og vi ville gerne fjerne det hele, så vi startede med at rive de store ting af printpladen, så vi kunne komme ned til de mindre komponenter, der skulle studeres fysisk. Vi havde problemer med aluminiummet der sad på strømforsyningen da det var omringet af en masse små komponenter og var boltet fast til printpladen. Så det var ikke muligt at fjerne især de store komponenter uden at bøje, rive og flå, men det lykkedes os at fjerne alt det vi synes var nødvendigt, eller så vi i hvert fald havde én af hver slags komponent. Fordi strømforsyningen havde mange af de samme komponenter der sad forskellige steder på printpladen. Det tog os en del tid og vi fik alle i gruppen fjernet komponenter fra printpladen. Det er ikke muligt for os at opbygge vores strømforsyning igen, da vores komponenter ikke er i samme tilstand som før adskillelsen. 2
4 Projektforløb Vi startede med at skulle vælge et stykke hardware og finde ud af hvilke komponenter den indeholdte. Vi valgte en strømforsyning fra en computer som vores IT/kommunikations lærer Karl havde taget med. Vi valgte en strømforsyning, fordi vi tænkte at der måtte være en masse spændende komponenter i og fordi vi vidste fra egen erfaring at der var en blæser i strømforsyningen som vi ville bruge senere med Arduino. Vi skilte strømforsyningen ned til mange små dele. Vi brugte knivtange og skruetrækker til at trække eller skrue de forskellige komponenter ud af strømforsyningens printplade. Vi vejede og målte og observerede hvilke egenskaber de forskellige komponenter bestod af. Hver gruppe havde en kasse hvor alle deres dele fra hardwaren skulle være i. Da vi skilte strømforsyningen ad prøvede vi at undgå og ødelægge nogle komponenter, men det var meget svært da komponenter på printpladen er meget små. Selvom nogle af vores komponenter gik i stykker kunne vi stadig finde ud af hvad det skulle bruges til, eller hvilke egenskaber det bestod af. Efter vi havde skilt strømforsyningen helt ad, begyndte vi at finde ud af hvad det var komponenterne bestod af, og hvad det blev brugt til i strømforsyningen. Strømforsyningen som vi skilte ad var cirka 5 år gammel og har kørt 7 dage om ugen. Man kunne godt se forskellen fra nudagens og den vi arbejdede med, så derfor var det også spændende at skille noget ad som ikke var lige så moderne opbygget. Derefter skulle vi i gang med Arduino, som er en open source hardware, der kan bruges til f.eks. I vores tilfælde at få en blæser til at blæse forskelligt. Vi fik afleveret en Arduino af Karl. Vi skulle starte med at programmere Arduinoen ved at skrive nogle handlinger i et program der hedder Arduino IDE og derved få en diode til at blinke intervalmæssigt. Vi prøvede flere gange at ændre diodens blinken og det virkede hver gang. Så gik vi over til at prøve og programmere en motor, til at køre på samme måde som dioden blinkede, og det virkede også fint, og vi fandt ud af at man kunne bruge samme programmering som med dioden. Inden vi opsatte motoren ville vi have brugt vores blæser men den skulle bruge mere strøm da vores blæser var en 12 volts og Arduinoen kun kan give 9 volt. Vi ville have brugt en ekstern strømforsyning men det var ikke muligt at finde en. I vores strømforsyning fandt vi blandt andet kobber, jern og aluminium. De 3 grundstoffer valgte vi så at skrive om. Vi fandt først ud af hvor meget der var af hver i vores strømforsyning, ved at veje det og derefter så finde ud af hvor meget energi der var blevet brugt til at fremstille den mængde af hvert grundstof der var i vores strømforsyning. Vi har arbejdet med postere som vi skal bruge til ferniseringen, i et program der hedder Inkscape. Vi har opsat på et papir hvordan vores fernisering skal foregå og hvor vores forskellige projekter skal være. Til ferniseringen vil vi snakke lidt om genbrug af computer komponenter. Vi vil også snakke om vores Arduino og hvordan vi har fået den til at fungere eller ikke. Konklusion på forløbet Vi synes at det er gået godt, vi har fået skrevet det vi havde planlagt, og vi er klar til ferniseringen. Vi har følt at vi har været lidt i tidspres men vi har fået styr på det hele. Vi har været enige om hvordan vi skulle gøre tingene. Vi har været samlet som gruppe og lavet det meste som gruppe. Der var nogle forhindringer, der gjorde vi havde lidt mere travlt, fordi vi havde skrevet ting vi skulle nå i planner som ikke var essentielle alligevel. Vi arbejder godt sammen hvilket vi håber vil kunne ses i vores fernisering. 3
5 Jern Rundt om vores strømforsyning var der en jernkasse der indeholdte komponenter. Jernkassen vejer 531 g. Jern er et grundstof og et tungmetal. Jern er nummer 26 i det periodiske system hvilket vil sige det indeholder 26 protoner. Jerns latinske forkortelse er Fe. Jern er et overgangsmetal og har 4 elektroner i yderste skal hvilket vil sige at den passer godt sammen med de grundstoffer der også har 4 elektroner i yderste skal da grundstoffer er perfekte med 8 elektroner i yderste skal. Hvert år bliver der produceret ca tons jern, og vi har ca tons tilbage hvilket vil sige forsyningshorisont er på omkring 120 år. Jern bliver primært fremstillet ud fra malm. Hvis malmen er svovlholdigt skal det igennem en ristning, der vil sige at man varmer malmen op samtidig med man tilfører ilt i processen. Ilten der bliver tilført bliver omdannet til svovldioxid og bliver udledt til atmosfæren. Svovldioxid er forurenende og kan medføre syreregn. Efter ristningen eller hvis malmen ikke er svovlholdig skal det i en højovn og reagere med kulstof. Derefter bliver der tilført afpassede mængder af jernmalm koks og et flusmiddel der f.eks. Kan være kalsten. En af de ting man udleder af denne metode er CO 2, som også er forurendene. CO 2 kan give drivhsueffekt som vil sige at varmen bliver lukket ind men har svært ved at blive udledt igen. Når man fremstiller jern ud fra malm bruger man ca. 35 MJ/kg. Men hvis man fremstiller det ud fra skrot bruger man kun 14 MJ/kg. Så hvis vores jernkasse er som vi formoder primærtlavet af jern vil der have været brugt: enten ca. 17,5 MJ eller 7 MJ til at fremstille jernet. Kobber Der var en stor mængde kobber i strømforsyning som vi skilte ad. Kobber er det næst bedste metal til at lede elektrisk strøm, lige efter sølv. Og eftersom kobber er 38,5 kr./kg og sølv 6110,61 kr./kg, er det åbenlyst at vælge kobber til at lede strøm. Men kobber har en lang og forurenende produktionsproces. Ud af 800 t bjerg er der omkring 200 t malm. Og malmen indeholder kun omkring 0,5 % kobber. Det betyder at når malmen er blevet sorteret, renset og smeltet, er der kun 1 t kobber. Produktionsprocessen er lang og energikrævende. Først skal malmen udvindes. Det sker ved at sprænge, bore og grave igennem klipper. Derefter bliver klipperne knust hvorefter flere klipper bliver sorteret fra.efter flere lange energikrævende processer har kobberet en renhed på omkring de 99,99 %. For at producere et kilo rent kobber skal der bruges 100MJ energi. Under udvindingen bliver der udviklet giftige gasser. I vores strømforsyning målte vi 39g kobber. Vi kunne desværre ikke skille alt kobber fra strømforsyning da noget var inde i ledninger og andre steder. Vi har valgt at regne energiforbruget ud fra den mængde kobber vi har vejet. Og da der går 100MJ energi på 1kg kobber bliver der brugt 0,039kg*100MJ = 3,9MJ energi. Men hvis man derimod bruger kobber fra genbrug er forbruget af energi kun en fjerdel, altså 25MJ per 1kg kobber. Der giver 0,039kg*25MJ = 0,975MJ energi, hvilket er langt bedre for miljøet. 4
6 Aluminium Det Aluminium, som var i vores strømforsyning, var i form af Varmeafledere, da komponenterne i en strømforsyning kan blive temmelig varme. Aluminium er et metal, som i dag bliver brugt meget til visuelt design, af stort set alting. Men aluminium har også mange praktiske egenskaber. De to mest kendte og mest brugte er Metallets lave vægt (2,7g/m 3 ), og Aluminiums utrolig gode varmeledning. Denne egenskab gør metallet ideelt til at lede varme væk fra kritiske områder, fx en processor, eller andre ting der bliver varme i en computer. Aluminium bliver ikke udvundet fra malm, som de fleste andre metaller vi bruger i hverdagen gør. Det gør det ikke, fordi det næsten er umuligt at finde Aluminium i sin rene form. Aluminium danner nemlig meget stærke forbindelser med Oxygen (ilt). Dette former Aluminiumoxid, som er når Aluminiummet og Oxygenet danner en kemisk forbindelse. Dette gær at man ikke kan udvind Aluminium fra malm. Man er derimod nødt til at gå igennem nogle specielle Elektrolytiske behandlinger, som koster meget mere energi, end hvis man bare kunne udvinde Aluminiummet fra malm. Dette gør det med hensyn til miljø og energiforbrug ikke et særlig praktisk metal. Det koster ca. 170 MJ (megajoule (1 mio. Joule)) at udvinde ét kg. Aluminium. Men aluminium er yderst velegnet til genbrug. Man kan i teorien genbruge Aluminium 100% uden, at det mister nogen af sine naturlige kvaliteter og egenskaber. Man genbruger Aluminium ved at smelte det, og derefter genforme det. Ligesom stort set alle andre metaller. Det Koster kun 30 MJ/kg at genbruge Aluminium. Derfor er de meget god idé at genanvende Aluminium; Det er nemlig næsten 500% mere energi der skal bruges på at udvinde Aluminium frem for at genanvende det. 5
7 Genbrug af elektronik Man kan sagtens genbruge elektronik. Faktisk kan cirka 90 % kan genbruges. Fordi elektronik som regel har metaller der kan omsmeltes, eller glas og plastik der nemt genbruges. For at man kan genbruge elektronikken skal det afleveres på genbrugspladser og storskrald hvor efter det bliver kørt ud til behnadlingsanlæge hvor man skiller tingene fra hinanden. Der er også dele som ikke kan genbruges, som er farlige for mennesker og naturen. Det er f.eks. Billedrør, batterier og printplader. I mange elektroniske apparater er der også bromerede og klorerede flammehæmmere som er rigtig giftigt for naturen og mennesket. Hvis man ikke genbruger elektronik bliver det brændt af og der bliver udledt CO 2 og der kommer tungmetaller ud i luften, som bl.a. Bly og kviksølv. Det skader os og naturen. I elektronik genbruger man heller ikke de værdifulde materialer som kobber og guld, da det har en mindskende effektivitet når det bliver genbrugt. I vores strømforsyning har vi bl.a. Plastik og printplader, der er vigtigst at genbruges fordi det er det der er mest giftigt at brænde af, og dermed også forurener vores natur. Vi har kobber som kan bruges til at udvinde nye råstoffer og dermed også godt at genbruge. Vi har også 2 aluminiumplader i vores strømforsyning, som også er giftigt at brænde af, men bliver heller ikke genbrugt i nyt elektronik, da det også kan miste lidt af sin effektivitet. Selve strømforsyningskassen er lavet af jern og vejer ca. 500g og det er der mest af i vores strømforsyning. Jernkassen har forurenet naturen mest ved udvindingen fra malm, fordi det er den der er blevet brugt mest energi på at fremstille, og fordi der bliver udledt CO 2 ved fremstillingen. Printpladen i vores strømforsyning udleder mange tungmetaller når den bliver smeltet ned, den udleder bly, kviksølv, guld, sølv og tin der alle er tungmetaller. Forslag til genbrug: Vi er enige om at vi godt kan leve med at vores strømforsyninger har genbrugt kobber og aluminium (hvis det virker) men hvis det bliver realitet vil strømforsyningens levetid være kortere, men man kunne så sætte prisen ned. Så det passer med levetid, eller give længere garanti, hvis strømforsyningen lettere bliver defekt. Vi ved ikke om vores jernkasse er blevet genbrugt, men ellers er det vores forslag at i det mindste at starte med at genbruge jernkassen, da det er det der bruger mest energi. Man bruger under halvt så meget energi på at fremstille jern fra genbrug og ikke fra malm. 6
8 Arduino Arduino er et stykke open source hardware, baseret på nemt at finde ud af hardware og software. Arduino kan blive brugt til at få små dioder, motorer, blæsere til at lyse periodemæssigt. Man programmere Arduinoen ved at koble den til en Computer og bruge et program som f.eks. Flash eller processing. Arduinoen kan også blive brugt alene til at styre de forskellige objekter. Microcontrolleren på Arduinoen er programmeret til at bruge det specielle Arduino programmerings sprog. Arduino kan blive bygget i hånden eller man kan købe dem samlet. Til vores projekt har vi fået udleveret en færdiglavet Arduino. Arduino er et stykke open source harware hvilket vil sige at man kan ændre på den efter sit behov. Arduinoen var lavet til artister og designere men er blevet til meget mere, ud fra arduinoen koncept er der blevet lavet en 3D printer, der bygger de modeller til dig som du skal bruge, f.eks. En knage til at hænge jakker på, en madkasse osv. 7
9 Livscyklusvurdering (Life CycleAssessment) Af strømforsyning Kvalitet / Egenskaber Kvantitet Varighed Pligtegenskaber Levere strøm til computeren Brandsikring Køre 4 timer om dagen 7 dage om ugen i 5 år Positionerende Egenskaber Effekt (Watt) W Udnyttelse af strøm: ikke certificeret Pris kr. Lang levetid 8
10 Materialefasen Samlet vægt: 1338g Materialer der indgår: Plastik, Aluminium, Jern, Kobber Produktionsfasen Formgivning, lodning og sammensætning. Kemikalier:? Brugsfasen Strømforsyningen bruger elektricitet. 7 dage om ugen, over 5 år: 365*5 = 1825 dage * 4 timer = 7300 timer * (300W * 0,001 = 0,3KW) = 2190KWH hvilket også svarer til 7884 MJ! Bortskaffelsesfasen Der er mange dele, som kan genbruges i en strømforsyning. Desværre sker det for lidt. Nogle bliver sendt til udlandet hvor alt det ubrugelige bliver brændt væk og kun noget genbrugt. Kemikalier: Tungmetaller, bromerede og klorerede flammehæmmere udledes. Materialefasen Produktionsfasen Brugsfasen Bortskaffelsesfasen Materialer Kobber: 39g 3,9 MJ J Aluminium: 55g 9,5 MJ J Plast(olie): 50g Jern: 531g Energi Kobber: 3,9 MJ Aluminium: 9,35 MJ Plastik: 2,5MJ Jern: 17,5 MJ Svært at beregne. Sættes til 30 % af energien fra produktionsfasen I alt 9,975 MJ = 0,1995 kg olie Elforbrug: 7884 MJ, svarende til ca. 157 kg olie. I alt: 33,25 MJ= 0,665 kg olie 9
11 Kemikalier Andet Problemanalyse Strømforsyningens største problem er dens strømforbrug / effektivitet Energikrævende produktion Forbedringsforslag Gøre strømforsyningen mere effektiv: 80+ certificering Producere strømforsyningen af genbrugsmaterialer Slukke for computeren når den ikke bruges Benytte anden energikilde 10
12 Refleksion Til ferniseringen vil vi fremlægge om vores projekt på forskellige måder. Vi vil bruge bl.a. bruge posters til at fremvise noget af det vi har lavet og fortælle kort om det. Vi vil også fremvise en film, om den strømforsyning vi har skilt ad. Filmen viser os skille strømforsyningen ad, men for at den ikke skal vare for lang tid har vi sat hastigheden meget op. Vi har vi tænkt os at ligge en masse komponenter fra den skilte strømforsyning på vores bord. Og til at supplere de mange dele, vil vi også ligge en strømforsyning, som ikke er skilt ad, så folk kan sammenligne de to. Vi vil også have et slideshow kørende, så folk kan se all de billeder vi tager i forløbet. Hvis folk bliver mere nysgerrige af at se på vores film og billeder, kan de få et lille foredrag af os om vores projekt. Vi vil også lade vore Arduino-installation ligge fremme på bordet, så folk kan se hvad vi har lavet i Kom/IT. Grunden til at vi vælger at gore det på denne her måde er, så folk kan få et godt indblik i hvad der er vi har lavet. Vi vil forberede os på både at kunne forklare det hele meget teknisk, for vores lærere, og andre, som ved meget om elektronik. Det skal også kunne forklares til folk, som ikke ved så meget om det. Det vil sige at vi også vil forberede os på at kunne forklare det med færre tekniske begreber. Men det vil nok primært være elever på vores egen alder, som kommer for at høre om vores projekt, så vi forventer, at komme til at skulle bruge få, men ikke alt for mange tekniske udtryk og begreber.og det er bl.a. her vores film, billeder og posters kommer ind i billedet. Det er ofte meget nemmere at forstå noget når der er noget visuelt at reflektere til. Evaluering Under fernisering blev vores stand evalueret af de besøgende, som vi fremlagte for. De besøgende udfyldte nogle vurderingsark. Vi blev vurderet på vores faglighed, anvendelse af studieretningsfagene, den mundtlige præsentation og den visuelle præsentation. Vi fik rigtig meget ros for vores visuelle præsentation. Det gjorde vi nok, fordi vi havde en masse computere, til at stå og vise film, slide-shows og til at køre Arduino-installationen. Men også på grund af vores præsentation. Vi fik desuden en temmelig god bedømmelse, af vores faglige viden, og vores mundtlige præsentation. Men de to punkter har også ret meget at gøre med hinanden. Den første fremlæggelse var ikke super god. Vi havde ikke aftalt godt nok hvorfor hvem skulle sige hvad, bl.a. fordi alle i gruppen skulle have den samme viden og fremlægge det samme, hvis resten af gruppen var ude at se de andre boder. Men vi fik hurtigt organiseret os, og derefter blev fremlæggelserne rimelig gode. Så alt i alt, gik det faktisk temmelig godt, men det havde vi også forventet, for udover det lille problem, med hvem der skulle sige hvad, havde vi forberedt os temmelig godt. Den gode formidling, af vores projekt, skyldes både en del af danskundervisningen og en model, som beskrev, hvordan man kan bruge forskellige hjælpemidler til at få forskellige slags personer til at synes det man fortæller dem er spænende. For eksempel virker det altid meget godt, at have noget visuelt, evt. med "unødige" effekter. Det er smart, fordi så kan de folk man snakker med se, hvad det er man snakker om, man kan referere til et billede eller en video og hvis man går i stå, er det rart at ens publikum har noget andet end én selv at kigge på. Men alt i alt i alt er det faktisk gået ganske fint, synes vi selv. Specielt, når man tænker på hvor mange ting, som gik præcis, som vi havde planlagt og forventet det. Nemlig vores stands layout, med vores komponenter, Arduino-installation, video og slideshow, som man virkelig kunne mærke gav folk mere lyst til at komme hen og kigge på vores stand. Og når folk så kom hen for at se hvad alt de spænende blikfang handlede om, 11
13 fik vi formidlet det på en temmelig god måde, med få variationer, fordi forskellige mennesker (lærere, elever etc.) har brug for at få formidlet den samme information på forskellige måder. Men der var også som nævnt tidligere nogle få koordinationsproblemer mellem os i starten. Men da vi kom ind i en god rytme, gik det som smurt. Men det der er selvfølgelig ikke gået lige godt hele tiden. Vi har for eksempel haft ret svært ved at finde information, om de forskellige komponenter, som vi fandt inde i strømforsyningen. Vi kunne måske på den negative side også have gjort vores ting værdige lidt mere ikke i sidste øjeblik. Mange af de ting, som vi skulle bruget til ferniseringen, blev først færdige dagen før eller på selve ferniseringsdagen. Og yderlogere var der et punkt der hed at vi skulle genbruge en komponent, fra vores strømforsyning i Arduino-istallationen, og i dette tilfælde var vi nødt til at låne en lille motor, fra en af de andre grupper. Vi har gjort os forskellige erfaringer. Der er selvfølgelig diverse fakta om komponenter. Men vi har også lært om hvordan man får sit budskab ud til forskellige mennesker, og hvordan man skal vise noget man er stolt over frem til andre, så de også kan forså hvorfor det er vigtigt, og spænende. 12
14 Kilder Kilder om Arduino Kilder om Jern Kilder om Kobber illing) Pris på kobber: Pris på sølv: Energi: Kilder om Aluminium 13
Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet;
hu6 1 Sug det op Sug det op Ingeniørens udfordring Elevhæfte Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; Engineer. Tekst og redaktion: Læringskonsulent, Experimentarium: Mette Rehfeld Meltinis
Læs mereSærtryk Elevhæfte ALINEA. Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive. alinea.dk Telefon 3369 4666
Særtryk Elevhæfte Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Alle de ting, du kan købe i butikkerne, har en historie eller en rygsæk.
Læs mereJorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?
Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller
Læs mereALLE BATTERIER TIL GENBRUG, TAK!
ALLE BATTERIER TIL GENBRUG, TAK! Kære lærer Provas vil gerne sætte fokus på indsamling af batterier og lige så vigtigt; at lære skoleelever, at batterier er farligt affald, der IKKE skal i skraldespanden.
Læs mereLær skraldespandsk. i Børnehaven HEJ. Jeg hedder GENBRUGS-IVER. Affald i børnehøjde
Lær skraldespandsk i Børnehaven HEJ Jeg hedder GENBRUGS-IVER Affald i børnehøjde HJÆLP GENBRUGS-IVER MED AT SMIDE BANANSKRÆLLEN VÆK. VIS VEJ TIL SKRALDESPANDEN. TRÆK STREGER FRA SYMBOLERNE TIL DE RIGTIGE
Læs mereSimon Anders T & Mikkel 1.5
Affladsprojekt af Simon Anders T & Mikkel 1.5 Teknologi B - 2011 Inholdsfortegnelse 1 Indledning. Projektbeskrivelse. Problemafgrænsning. Livcyklus. Materialebeskrivelse. Værksted. Logbog. Indledning 2
Læs mereLÆRERVEJLEDNING SIDE 1
INDLEDNING Da Timon og Pumba opdager, at deres yndlingsferiested er blevet skadet af forurening, lærer de, hvordan de kan være Safety Smart i forbindelse med miljøet. Elever i børnehaveklasse til og med
Læs mereplastik Hvor er væk?
plastik Når du afleverer plastflasker til genanvendelse, bliver de fx kørt i store læs til fabrikker, som først sorterer dem i farver og typer. Flaskerne bliver vasket og bliver hakket i små stykker i
Læs mereIndholdsfortegnelse... 2. Projektplan... 3. Vores research... 4 HCI... 5. Formidlingsmetode og teori... 6. Valg af Målgruppe... 8. Layout flyer...
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Projektplan... 3 Vores research... 4 HCI... 5 Formidlingsmetode og teori... 6 Valg af Målgruppe... 8 Layout flyer... 9 Vores flyer... 10 Kildefortegnelse...
Læs mereNår du skal demonstrere SparOmeteret, kan du starte med at beskrive de grundlæggende funktioner således:
Kend dit elforbrug Lærer vejledning Baggrund: I Klimahandlinger på dit værelse skal eleverne lære at måle apparaters elforbrug og finde ud af hvor stort et elforbrug de har på deres værelse. Formål: Målet
Læs mereUge 39 med Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør.
Uge 39 med Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør. Kan alt affald genbruges? Hvor kommer affaldet hen? Hvordan får vi mere ud af vores affald? Foto: Emil Thomsen Affald er en ressource. Baggrund for
Læs mereEl kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik
El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 25 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om el/strøm Se punkt 1 i vejledning
Læs mereSådan sorterer du dit affald
Sådan sorterer du dit affald BRØNDBY KOMMUNE Madaffald skal i beholderen til madaffald Restaffald skal i beholderen til restaffald Restaffald Madaffald alt madaffald uden kattegrus snavset emballage farligt
Læs mereAtomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele
Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller
Læs mereGrafisk workflow. bl.udbudsnet.dk
Grafisk workflow. bl.udbudsnet.dk Hvad går opgaven ud på? Opgaven gik ud på at lavet et præsentations website for Udbudsnet. Hjemmesiden skulle bruges til at sælge Udbudsnet, på en messe som hedder BL.
Læs mereVild Viden! om batterier
Vild Viden! om batterier 1 VELKOMMEN Her er batteri-banditterne. De er vores gode venner. Selvom de kan være nogle rigtige banditter, så er de også meget kloge. De ved alt om batterier, og hvordan man
Læs mereDet er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.
Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men
Læs mereAnalyse. Kommunikationsstrategi om affald i Kolding
Analyse Kommunikationsstrategi om affald i Kolding Vi sorterer ikke ret meget. Det er bedre i Vejle. Kvinde, 28 år, Kolding Konklusioner 1 mindre gruppe borgere vil bare have så lidt bøvl som muligt 2
Læs mereDriftsinstruktioner og undervisningsmateriale - elektronikaffald
Driftsinstruktioner og undervisningsmateriale - elektronikaffald Driftsinstruktioner elektronikaffald I dette kapitel gennemgås trin for trin hvordan en række udvalgte elektroniktyper adskilles. Der er
Læs mereStrømforsyning. Tromsø, Norge. Ugerne 14 og Benny, Ulrik, Louise, Kasper og Simon EUC LILLEBÆLT
Ugerne 14 og 15 2016 Strømforsyning Tromsø, Norge Benny, Ulrik, Louise, Kasper og Simon EUC LILLEBÆLT Indhold Opgaven... 2 Teori... 3 Planlægning... 3 Tidsplan... 3 Tegninger... 4 Logbog... 6 Mandag:...
Læs mereAffald. Intro. Projekt om affald PROJEKT 15. MAJ 2017
PROJEKT 15. MAJ 2017 Affald Intro Projekt om affald Dette projekt handler om affald. Vi har både læst omkring det, og været på en tur til vestforbrænding. Ud fra det har vi skrevet en opgave, som omhandler
Læs mere20-01-2015 Computerens. anatomi. Vores portfolio. Marcus Niebuhr og Kevin Matin ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM
20-01-2015 Computerens anatomi Vores portfolio Marcus Niebuhr og Kevin Matin ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Case: Den industrielle udvikling der har været de seneste år har resulteret i at langt de fleste
Læs mereSådan sorterer du dit affald
SKRALDETANTERNE Sådan sorterer du dit affald Madaffald skal i beholderen til madaffald Restaffald skal i beholderen til restaffald Restaffald Madaffald alt madaffald uden kattegrus snavset emballage farligt
Læs mereSolceller SOFIE MYGIND BISGAARD 1
Solceller SOFIE MYGIND BISGAARD 1 Indhold Sol celler... 3 Elektroner... 3 Optimal placering... 4 Opbygning... 5 Miljø... 6 Soltimer... 7 Solstråler... 8 Konklusion... 9 Robot... 9 Effekt forsøge... 10
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner
Læs mereSo-projekt varme i elektronik
Oplæg: Elektronik arbejder bedst ved temperaturer mellem nul og 80 grader C. men nogen gange skal elektronik arbejde under ekstreme forhold. Det kan være ekstrem kulde, eller under meget varme forhold.
Læs mereAFFALD SOM EN RESSOURCE Lærervejledning til modul 2. Affald hvad kan jeg bruge det til?
AFFALD SOM EN RESSOURCE Lærervejledning til modul 2 Affald hvad kan jeg bruge det til? Indledning Formålet med denne lektion er at give eleverne et indblik i og viden om affald som en ressource. Samtidig
Læs mereGENBRUG DIN HVERDAG SÅDAN SORTERER DU ETAGE- OG FLERFAMILIEHUSE
GENBRUG DIN HVERDAG SÅDAN SORTERER DU ETAGE- OG FLERFAMILIEHUSE FREMTIDEN SORTERER UNDER OS ALLE SAMMEN 600 kg. affald. Så meget producerer vi cirka hver især hvert år. Meget af det vi smider ud, er værdifuldt
Læs mereDin nye affaldsordning. Etageejendomme og rækkehuse med fælles beholdere
Din nye affaldsordning Etageejendomme og rækkehuse med fælles beholdere Sammen om genbrug I Rudersdal Kommune ønsker vi at tage ansvar og være med til at bevare de værdifulde ressourcer i affaldet. Derfor
Læs mereSøren Gleerup, Fredrik Dam & Casper Palle Kom/it - Afsluttende opgave - HTX Roskilde - d.4/ Rapport. Asociale børn.
Rapport Asociale børn Side 1 af 7 Teori Vi har valgt at se på hvilket problem der ville opstå hvis skolebørn ville begynde at blive undervist hjemme i stedet for at være sociale med deres kammerater. Mange
Læs mereFra gammelt og brugt til nyt og nyttigt
Din affaldsguide 2013 Til alle etageboliger og husstande med fælles sortering Fra gammelt og brugt til nyt og nyttigt Historier om affald og genbrug i Herlev Teknisk Forvaltning 2013 Vores miljø er vigtigt
Læs mereJorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol
Læs mereByg EN HULE LAMPE VARIGHED: LANGT FORLØB
VARIGHED: LANGT FORLØB Byg EN HULE LAMPE Byg EN HULE LAMPE Til læreren Varighed: Langt forløb Tidsestimat: Syv dobbeltlektioner Dine elever i 5., 6. og 7. klasse kan i et langt forløb designe og bygge
Læs mereTeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi
Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber
Læs mereSådan sorterer du dit affald
PAPIR RESTAFFALD TIL FOR- BRÆNDING MAD- AFFALD KARTON METAL PLAST GLAS Sådan sorterer du dit affald Fællesløsning TEKNIK OG MILJØ RESTAFFALD TIL FOR- BRÆNDING MAD- AFFALD PAPIR KARTON METAL PLAST GLAS
Læs mereAFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2. Affald hvad kan jeg bruge det til?
AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2 Affald hvad kan jeg bruge det til? Hvad er affald? I Danmark smider vi ting i skralde spanden, når vi ikke kan bruge dem længere. Det, vi smider ud, kaldes
Læs mereDet didaktiske projekt BILLEDER SOM SALGSTEKNIK
Det didaktiske projekt BILLEDER SOM SALGSTEKNIK Jeg har her udarbejdet et undervisningsforløb, der henvender sig til en 5. Klasse i Billedkunst. I dette forløb har 5. klasse to samlede lektioner om ugen.
Læs merevinduer, vindmøller og meget mere. I fremtiden bygger man måske broer og rumstationer af plastik.
INDHOLD Side 3. Legomandens informationer om olie og plast Side 4. Plastik bruges mere og mere Side 5. LEGO-plastik Side 6. SEBS & ABS plast Side 7. LEGO mandens bobler Side 8. Forsøg: grønne klorflammer
Læs mereSPØRGEKORT ENIG / UENIG
I min familie afleverer vi tomme flasker og dåser i returautomaten i supermarkedet. Hvorfor er det en god idé? Så kan de blive brugt igen og igen, og det er godt for miljøet. Man kalder det closed loop
Læs mereMetallernes kemi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 6 lektioner
Metallernes kemi Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: Forløbet Metallernes kemi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbene Atomer og molekyler, Atomet
Læs mereUndervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16
Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende
Læs mereFysikforløb nr. 6. Atomfysik
Fysikforløb nr. 6. Atomfysik I uge 8 begynder vi på atomfysik. Derfor får du dette kompendie, så du i god tid, kan begynde, at forberede dig på emnet. Ideen med dette kompendie er også, at du her får en
Læs mereILLUSTRERET VIDENSKAB
ILLUSTRERET VIDENSKAB Danmarks største kraftværk - Devrim Sagici, Jonas Stjerne, Rasmus Andersen Hvordan foregår processen egentlig på Danmarks største kraftværk, Avedøreværket? Kom helt tæt på de enorme
Læs mereNYT FRA PILOTFORSØGET
NYT FRA PILOTFORSØGET DECEMBER 2012 GODT I GANG! Kære pilotdeltager Du har nu været i gang med at sortere affald til genbrug i godt fire måneder, og vi håber, at det er blevet en del af din dagligdag.
Læs mereForsøg med affaldssortering i Kirsebærplantagen
Forsøg med affaldssortering i Kirsebærplantagen Affaldsforsøg skal føre til bedre sortering Kirsebærplantagen er sammen med tre andre boligområder udvalgt til et nyt forsøg med affaldssortering. Forsøget
Læs mereTal om skrald. . Ved at genanvende metaldåser reducerer man altså mængden af affald og brugen af energi og ressourcer.
1. Opgavesæt om metal Familien Falk bor her på Frederiksberg og består af mor og far (Camilla og Peter) og deres to børn Caroline og Jonas. Familien Falk elsker dåsemad. I løbet af en uge spiser de 3 dåser
Læs mereHvad skal du vide for at bygge din egen computer?
Hvad skal du vide for at bygge din egen computer? Kender du alle de her dele og hvad de gør godt for? Er du mellem 11 og 16 år, og tænker på at sammensætte din egen computer? Så er denne her guide lige
Læs mereByd velkommen til Madam Skrald
Byd velkommen til Madam Skrald din nye genbrugsbeholder Herlev Kommune indfører en ny måde at sortere affald på. Du er en af de 100 husstande, der har meldt sig som ambassadører for ordningen i forsøgsperioden.
Læs mereDen studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:
Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har
Læs mereMarkus, Nicklas, Jonas og Patrick D Kom/it C 1. feb 2013. Computerens anatomi. --- Lavet af Markus, Nicklas, Jonas og Patrick D --- Side 1 af 8
Computerens anatomi --- Lavet af Markus, Nicklas, Jonas og Patrick D --- Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse Foredrag... 3 Formidling... 4 En computer er opbygget af... 5 Side 2 af 8 Foredrag Målgruppe 7,
Læs mere3HCl + Al AlCl3 + 3H
For at du kan løse denne opgave, og få helt styr på det med reaktionsligninger, er du nødt til at lave forløbet om Ion-bindinger først. Hvis du er færdig med det forløb, så kan du bare fortsætte. Har du
Læs mereFremtidens kassesystem
Fremtidens kassesystem Gør hverdagen nemmere, og giver et smil på læben. Fremtidens kassesystem Dette projekt er lavet af Emil Toft, Thomas Gandrup Sørensen & Omran El-Habet (9. klasse, Antvorskovskole).
Læs mereSpecialiseringen Rapport Lavede Af Rasmus R. Sørensen Side 1 af 6
Side 1 af 6 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INTRO 3 STARTEN AF SPECIALISERINGEN 3 ANKOMST TIL SKOTLAND 4 DATABASER 5 NETVÆRK 5 INTERAKTION 5 AFSLUTNING AF SPECIALISERINGEN 5 KONKLUSION 6 Side
Læs mereGENBRUG DIN HVERDAG SÅDAN SORTERER DU ENFAMILIEHUSE
GENBRUG DIN HVERDAG SÅDAN SORTERER DU ENFAMILIEHUSE FREMTIDEN SORTERER UNDER OS ALLE SAMMEN 600 kg. affald. Så meget producerer vi cirka hver især hvert år. Meget af det vi smider ud, er værdifuldt og
Læs merePOST 1: UDVINDING DILEMMA:
POST 1: UDVINDING DILEMMA: Din mobiltelefon er blevet stjålet, og du skal have ny. Hvad vælger du? 1. Jeg køber en model, der er lavet af 50 % genanvendte materialer. 2. Jeg vælger den nyeste model, som
Læs mereComputerens Anatomi KOM/IT
j Computerens Anatomi KOM/IT Rapporten er skrevet af: Frederik, Jesper og Peter Gruppemedlemmer: Simon, Jesper, Frederik, Mathias og Peter Klasse: 1.3 Periode/øvelsesdato:14-02-2014 til 14-03-2014 Afleveringsdato:
Læs mereForslag 1. Bilag 2. De vedtagne forslag. Skole: Egegård Skole. Klasse: 9X. Ordfører: Malthe Krusell Krarup
Bilag 2. De vedtagne forslag Forslag 1 Skole: Egegård Skole Klasse: 9X Ordfører: Malthe Krusell Krarup 1. Ansvarlig lærer: Martin Empacher og Wenche Fogsgaard 2. 3. Forslagets titel Indledning Baggrund
Læs mereUge 39 med Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør.
Uge 39 med Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør. Smager vand ens alle steder? Hvor kommer drikkevand fra? Kan jeg lave vand? Foto: Emil Thomsen Drikkevand i fremtiden. Baggrund for hæftet og konkurrencen.
Læs mereAffald Affald er de produkter som du skiller dig af med, når du ikke længere har brug for dem.
Affalds-ordliste Affald Affald er de produkter som du skiller dig af med, når du ikke længere har brug for dem. Bly Bly er et blå-gråt metal. Det er blødt og meget tungt. Bly er et af de almindeligste
Læs mereMange USB-stiks er udstyret med en lille datadiode, som lyser når der hentes eller
USB-stiks bliver stadig brugt rigtig meget, og da man nu engang imellem kan få et 64gb USB stik til 249 kr i f.eks. Aldi, så er USB-stikket stadig det oplagte transportable medie, da det er lille og modsat
Læs mere2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst
2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst GULD I SYDAFRIKA: 1. fugtigt og varmt langs kysten 2. Indre del, ligger højt 3. Stort område med industri guldminer: 50 grader og 3
Læs mereEt lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed. Mads Jylov
Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed Mads Jylov Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære logik og skjønhed Copyright 2007 Mads
Læs mereKAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV?
? Eleverne skal undersøge, hvilke alternative muligheder der er til at smide sit brugte legetøj ud i skraldespanden. De skal lære om, hvad det betyder for miljø og ressourceforbruget, hvis man i stedet
Læs mereCenter for Miljø og Teknik NYE SKILTE VIL GI DIT AFFALD HØJ VÆRDI
Center for Miljø og Teknik NYE SKILTE VIL GI DIT AFFALD HØJ VÆRDI DET DU GØR MED AFFALDET - HAR BETYDNING FOR ANDRE I løbet af 2018 kommer der nye skilte på dine affaldsbeholdere. Det skal gøre det nemmere
Læs mereNår enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.
E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne
Læs mereGuide til din computer
Guide til din computer Computerens anatomi forklaret på et nemt niveau Produkt fremstillet af Nicolas Corydon Petersen, & fra Roskilde Tekniske Gymnasium, kommunikation & IT, år 2014 klasse 1.2 12-03-2014.
Læs mereSANITATION / BIOETHANOL / BIOGAS / E-WASTE / PLASTIC ROADS OPGAVEHÆFTE
SANITATION / BIOETHANOL / BIOGAS / E-WASTE / PLASTIC ROADS OPGAVEHÆFTE Baggrund Dette opgavehæfte indeholder en række forslag til refleksionsøvelser og aktiviteter, der giver eleverne mulighed for at forholde
Læs mereBesøgsprogram Introduktion Udvaskningsforsøg med slagge Affaldets vej igennem forbrændingsanlægget
Miljølaboratoriet, er et supplement til undervisningen i emnerne affald, genbrug, miljø og energi. ARC lægger vægt på at gå i dialog med eleverne, og gennem hands-on oplevelser at give dem en forståelse
Læs mereGrønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015
2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...
Læs mereLærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen
Lærervejledning EVU El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat 2007 Højnæsvej 71, 2610 Rødovre, tlf. 3672 6400, fax 3672 6433 www.evu.nu, e-mail: mail@sekretariat.evu.nu Lærervejledning El-kørekortet
Læs mereLokale fortællinger om erfaringer med tværfaglige og helhedsorienterende undervisning.
Tværfaglighed og helhedsorienteret undervisning på grundforløbet. Skoleudvikling i Praksis Lokale fortællinger om erfaringer med tværfaglige og helhedsorienterende undervisning. Tværfaglighed og helhedsorienteret
Læs mereBytteværdi. Originale ombytningsdele. Når Mercedes-kvaliteten belønner både dig og miljøet.
Bytteværdi Originale ombytningsdele. Når Mercedes-kvaliteten belønner både dig og miljøet. Bates y&r 2235 09/10 10.000. Der tages forbehold for eventuelle trykfejl og ændringer. Bytteværdi Byt, og spar
Læs mereRapport fra udvekslingsophold
Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1
Læs mereIslevbro Vandværk. Besøg dit vandværk - en arbejdsplads der sikrer dig rent drikkevand. Lærervejledning
Besøg dit vandværk - en arbejdsplads der sikrer dig rent drikkevand Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 5. klasse til 7. klasse.
Læs mereBrug pæren også når den er gået
Undgå forurening med kviksølv fra lyskilder: Brug pæren også når den er gået SPAREPÆRER OG LYSSTOFRØR INDEHOLDER KVIKSØLV. De skal indsamles korrekt for at undgå udledning af kviksølvet. Desværre ender
Læs mereen Guide til din affaldssortering
en Guide til din affaldssortering Hjælp dig selv og miljøet Til dig i forsøgsområdet ved Brummers Plads Forsøget SORTER MERE har nu kørt over 1/2 år. Forsøgsområdets beboere har sammen med de 7 andre forsøgsområder
Læs mereFysik og kemi i 8. klasse
Fysik og kemi i 8. klasse Teori til fysik- og kemiøvelserne ligger på nettet: fysik8.dk Udgivet af: Beskrivelser af elevforsøg Undervisningsforløb om atomfysik, mål & vægt, hverdagskemi, sæbe, metaller,
Læs mereTillykke, du er nu ejer af en Gloworm X2. Forbered dig på at opleve revolutionen inden for LED lys
Tillykke, du er nu ejer af en Gloworm X2 Forbered dig på at opleve revolutionen inden for LED lys Sikkerhedsanvisning: Et alternativ lys skal bæres til hver en tid. Varme: Aluminiumshovedet er designet
Læs mereBrombærsolcellen - introduktion
#0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange
Læs mere* affald * thùng rác * waste
Affald og ressourcer i Danmark og Vietnam Undervisningsmateriale fra Skolernes EnergiForum august 2011 * affald * thùng rác * waste Affald og ressourcer i Danmark og Vietnam Baggrund Vi har store udfordringer
Læs mereUge Emne Mål 33 40 Planter og gødningsstofffer Forståelse for at planter har brug for en række essentielle næringsstoffer for at vokse.
Årsplan Fysik/kemi 9.kl. Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem teori og praksis. Undervisningen knytter an ved de iagttagelser eleverne har gjort, eller kan gøre sig, i deres dagligdag. Og
Læs mereMORTEN SIIG HENRIKSEN SIGNE VIL REDDE KLIMAET FACEBOOK.COM/STEMSIIG
MORTEN SIIG HENRIKSEN SIGNE VIL REDDE KLIMAET FACEBOOK.COM/STEMSIIG MORTEN SIIG HENRIKSENS MÆRKESAGER AFSKAF BØRNEFATTIGDOM FLERE HÆNDER TIL VORES BØRN, UNGE, UDSATTE OG ÆLDRE INVESTERINGER I UDDANNELSER
Læs mereSE FREMTIDEN GENNEM BÆREDYGTIGE VINDUER I SMUKT DANSK DESIGN
SE FREMTIDEN GENNEM BÆREDYGTIGE VINDUER I SMUKT DANSK DESIGN TAG ANSVAR FOR FREMTIDEN Som forbrugere i dagens Danmark er vi så privilegerede at have muligheden for at gøre en stor forskel for miljøet.
Læs mereBilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34
Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag
Læs mereJordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse:
Jordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et metal er kendetegnet ved, at nogle af metallets elektroner danner en elektrongas. Her er en række udsagn om, hvad et
Læs mereTal om skrald 1. Opgavesæt om metal Hvor mange af dem her bliver det?
1. Opgavesæt om metal Peter) og deres to børn Caroline og Jonas. Familien Falk elsker dåsemad. I løbet af en uge spiser de 3 dåser flåede tomater, 1 dåse majs, 1 dåse søde ærter, 2 dåser med bønner, 1
Læs mereOm eleverne på Læringslokomotivet
Om eleverne på Læringslokomotivet LÆRINGS- LOKOMOTIVET Intensive læringsforløb Indhold Forord 5 Om at føle sig privilegeret... 6 Om at have faglige udfordringer... 8 Om at have personlige og sociale udfordringer...
Læs mereElevnøgler. - inspiration til elevindragelse
Elevnøgler - inspiration til elevindragelse Kompetencerne i elevsprog At arbejde med det 21. århundredes kompetencer med eleverne er ikke en nødvendighed. Man kan sagtens planlægge undervisning og læringsaktiviter
Læs mereGentofte og fjernvarmen
Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt
Læs mereElspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen
2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for
Læs mereVelkommen til Tom Dåses Returskole
Velkommen til Tom Dåses Returskole Hej, jeg hedder Glas-Mads. Velkommen til vores opgavebog. Mit navn er Petra Plast. Vi skal både regne og tegne og gætte. Jeg hedder Tom Dåse. Har du lyst til at blive
Læs mereUndervisningsforløb i Materialekendskab
Forberedelse inden forløbet: Undervisningsforløb i Materialekendskab - Aftal rundvisning med pedellen. - Aftal besøg på (nær)genbrugsstation. (alternativt kan I besøge en baggård i nærheden med tydelige
Læs mereBilag 5, Interview med Lisa
Bilag 5, Interview med Lisa 20 år Bosiddende i Vangede Ansat som kasseassistent i Superbest Interviewer: Hvor ofte handler du i H&M? Respondent: Ofte. Det er i hvert fald mest der, jeg handler. 3 gange
Læs mereDette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab
Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor
Læs mereE l - Fagets Uddannelsesnævn
E l - Fagets Uddannelsesnævn El-kørekort Lærervejledning El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med elementær el-lære er det vores håb, at eleverne
Læs mereNatur og Teknik QUIZ.
Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt
Læs mereInduktion Michael faraday var en engelsk fysiker der opfandt induktionstrømmen i Nu havde man mulighed for at få elektrisk lys og strøm ud til
Jordens magnetfelt Jorderens magnetfelt beskytter jorden fra kosmiske strålinger fra solen. Magnetfeltet kommer ved at i jorderens kerne/ indre er der flydende jern og nikkel, dette jern og nikkel rotere
Læs mereComputerens - Anatomi
2014 Computerens - Anatomi Rapporten er udarbejdet af Andreas og Ali Vejleder Karl G Bjarnason Indholdsfortegnelse Formål... 2 Indledning... 2 Case... 3 Design... 3 Skitser... 4 Planlægning... 5 Kravsspecifikation...
Læs mere