Forslag 1. Bilag 2. De vedtagne forslag. Skole: Egegård Skole. Klasse: 9X. Ordfører: Malthe Krusell Krarup

Transkript

1 Bilag 2. De vedtagne forslag Forslag 1 Skole: Egegård Skole Klasse: 9X Ordfører: Malthe Krusell Krarup 1. Ansvarlig lærer: Martin Empacher og Wenche Fogsgaard Forslagets titel Indledning Baggrund Motivation Hvad går forslaget ud på? Hvad kan man opnå? Skraldespande til indsamling af aluminium Idéen bag vores projekt om containere til aluminiumsaffald går hovedsagligt ud på, at vi vil skåne miljøet. Vi vil gøre kommunen til et mere miljøvenligt og energibesparende sted. Vi har i vores geografitimer lært, hvor meget det forurener at fremstille aluminium, i stedet for at smelte det om til nye produkter. Vi gør det også for, at menneskene primært borgerne i Gladsaxe Kommune - får en bredere viden om, hvor meget denne proces forurener og hvor meget regnskov, der forsvinder. I Gladsaxe Kommune vil vi, ved siden af de mest benyttede containere til glas og papir, indføre skraldespande til aluminiumaffald, som bliver afhentet af det samme renovationsfirma, som kører de pantede dåser til omsmeltning. Vi vil lave kampagner, som informerer om hvordan, og hvorfor vi skal aflevere vores aluminium til omsmeltning. Hvis vi kan, vil vi være en del af Gladsaxe miljø-uge og forklare og give folk viden om hvordan og hvorfor aluminium påvirker hele verdens miljø. Vi vil også informere om hvor skraldespandene til aluminium bliver placeret. Som en del af skolernes miljø-uge vil vi lave en konkurrence, om hvem der kan samle mest aluminium ind pr. klasse, hvor man kan vinde penge til klassekassen. Vi vil selv lave en plakat, som vi vil tage med til byrådsdagen som smagsprøve på vores kampagne. Det personale som normalt afhenter de pantede flasker og dåser, skal også tage indholdet i aluminiumskraldespandene med til omsmeltning uden ekstra omkostninger, fordi de alligevel skal gøre det. Energibehovet ved omsmeltning af aluminium er kun 5% i forhold til energiforbruget ved fremstilling fra bauxit (bjergart med et meget højt indhold af aluminium og det vigtigste 1

2 4. 5. Anlæg Aktiviteter Opgaver Økonomi Anlægsudgifter Driftsudgifter råmateriale til fremstilling af dette). Første del af processerne består i, at aluminium udskilles af bauxitten. Der er forskellige andre stoffer i bauxit, fx jern, silicium og titanium (det er jernet, der gør bauxitten rød). Når disse stoffer er fjernet, har man det rene aluminiumoxid, som er et fint hvidt pulver, der kaldes alumina. Denne proces foregår ofte i nærheden af bauxitbruddet. Reststofferne kaldes red mud (rødt mudder). Det udgør et miljøproblem, fordi det er giftigt og kan ødelægge jordbunden og forurene grundvandet. Der har været et stort aluminiumudslip i Ungarn, som har dræbt 3 mennesker og kvæstet 120. Denne del kan deles op i to dele. Den ene del vedrører selve genbrugscontainerne og driften på disse. Den anden del vedr. skolerne under miljø-ugen. Vi skal have formidlet kampagnen samt budskabet om konkurrencen til kommunens skoler. Plakaten skal produceres samt trykkes og en konsulent fra skoleområdet stå for formidlingen. Vi kunne også ønske en politisk medspiller fx borgmesteren der kunne uddele præmien til den vindende klasse. Måske pressen også gerne vil komme. Forsyningsafdelingen skal bestille containere og stå for driften gennem et renovationsselskab. Økonomien er fleksibel, da kommunen selv kan vælge antallet af containere, samt præmiebeløb og antal plakater. Vi mangler på stående fod en tilbagemelding om driften, som vi har læst os til, vil være gratis, men vil have et samlet forslag klar til byrådsdagen. Pris pr. container: 4.370,- Pris pr. plakat: 50,- Foreslået præmiebeløb: 5000,- 2

3 Forslag 4 Skole: Egegård Skole Klasse: 9Y Ordfører: Cecilie Rasmussen Ansvarlig lærer: Anna Boe, Michael Mariendal Forslagets titel Indledning Baggrund Motivation Betalingskort til skolekantinerne Vi har valgt forslaget betalingskort til kantinerne efter at have stemt om det samt en række andre forslag. Grunden til, at det netop var dette emne, vi valgte, var, at det havde effekt for flest elever i skolerne i Gladsaxe Kommune. Vi synes, at forslaget om betalingskort til kantinerne har stor betydning, fordi det skal være nemmere at få mad i skolen. Det betyder, at man kan købe mad, selvom man har glemt sine penge. Det er sundhedsfremmende, og giver mere tryghed til forældrene, da de på den måde kan være sikre på, at deres børn får sund mad, og ikke bruger pengene på slik og andet usundt fra butikker - som fx Netto. 3. Hvad går forslaget ud på? Hvad kan man opnå? Vi ved, at mange af eleverne fra vores skole tit køber mad udefra. Med betalingskortet kan vi være sikre på, at alle får mad. Det går ud på, at alle børn får købt et kort, som de via kantinemedarbejderne kan overføre penge til. Kortet bruger de så, når de skal betale for deres mad i kantinen. Forslaget har en række fordele såsom, at børnene ikke skal administrere deres penge. Pengene bliver brugt på sund kost, og det er nemt for forældrene at sætte penge ind på kortet. Alle eleverne kan få mad, og koncentrere sig bedre i timerne. Eleverne mister ikke deres penge eller får dem taget. På længere sigt vil eleverne forbedre deres karakterer, og de vil være mere aktive i timerne. Kantinedame Vivi: Jeg synes, at det er en super god idé, at 3

4 4. 5. Anlæg Aktiviteter Opgaver Økonomi Anlægsudgifter Driftsudgifter børnene får et madkort. Så skal børnene ikke have penge med i skolen. Det ville være lettere som kantinedame, at børnene havde et kort. Jeg er sikker på, at børnene kan håndtere kortene. Ud fra et interview med kantinelederen på Søborg skole har vi forstået, at der er brug for computer med touch skærm, ved betaling med kort. Derfor har vi brug for 11 computere, 11 kortindlæsere og ca kort for at samtlige folkeskoler i Gladsaxe Kommune skal have mulighed for at indføre kantinekortsordningen. Kortindlæsere koster 400 kr. Computer med touch screen koster ca kr. Betalings kort koster 1 kr. 11 kortindlæsere koster kr. 11 Computere med touch screen koster kr. Ca betalingskort koster kr. I alt bliver det kr. Det er ca pr. skole. 4

5 Forslag 6 Skole: Gladsaxe Skole Klasse: 8. b Ordfører: Jonas Krohn Ansvarlig lærer: Casper Dahl Forslagets titel Indledning Baggrund Motivation Hvad går forslaget ud på? Hvad kan man opnå? Uddannelse af udskolingslærere til brug af interaktive tavler Der bør være interaktive tavler i alle klasselokaler, men det rækker budgettet desværre ikke til. Vi vil derfor begrænse vores forslag til at gælde for alle udskolingsafdelinger i kommunen. Der er et tilstrækkeligt antal interaktive tavler i kommunen de er blot placeret de forkerte steder. Vi ønsker, at skolernes pedeller rokerer rundt på dem, så alle udskolingsklasser får en interaktiv tavle. Der er ingen udgifter forbundet med denne del af vores forslag. Skal lærerne kunne bruge interaktive tavler hensigtsmæssig til fordel for undervisningen, skal de på kurser. Til denne del af forslaget er der nogle udgifter. Dette kommer vi ind på senere. Vores forslag er altså: 1. Alle udskolingsklasser skal have en interaktiv tavle 2. Lærerne i udskolingsafdelingerne skal uddannes i at bruge interaktive tavler Hvordan gavner interaktive tavler undervisningen? En interaktiv tavle forbedrer undervisningen på mange måder: - Man kan hurtigt finde oplysninger, billeder og multimedieindhold på nettet - Man behøver ikke en overheadprojektor, når man skal lave en fremlæggelse - Læreren får flere redskaber til rådighed i undervisningen (ikke blot bøger) - Er lærere eller elever i tvivl om noget, kan det hurtigt slås efter på nettet - Man får nemmere ved fremlæggelser i PowerPoint, Publisher 5

6 4. 5. Anlæg Aktiviteter Opgaver Økonomi Anlægsudgifter Driftsudgifter mm. - Eleverne får en bedre it-undervisning med interaktive tavler - Lærerne kan gemme de notater, som ville blive visket ud på en tavle. De kan så lægges ud på fx SkoleIntra - Man får fordele af diverse programmer. Fx geografiske kort. Hvorfor er det kun udskolingen, der skal have interaktive tavler? - De store elevers undervisning er mere avanceret, og man har større behov for supplement til bøgerne - De store elever har flere fag, hvor man har fordel af at bruge en interaktiv tavle - Det er vigtigt at eleverne har et godt kendskab til it, når de går ud af skolen man skal derfor starte med at give interaktive tavler til udskolingen. Senere kan man udvide det til at gælde alle klasser. - Økonomisk er det fornuftigt at begrænse sig til en afdeling, da færre lærere så skal på kursus Gladsaxe Kommune har 14 skoler med i alt 132 interaktive tavler. Det er nok til at alle udskolingsklasser kan få interaktive tavler. Firmaet Solutors sælger kurser til brug af interaktive tavler i alle fag. Pedellerne vil skulle rokere rundt på de interaktive tavler, så de bliver placeret i de rigtige lokaler. En gruppe lærere på hver skole skal på interaktiv tavle-kurser i deres hovedfag. Kursus: Det koster 2995 at give 20 lærere et basiskursus i brug af interaktive tavler. Vi skal uddanne 100 lærere. Samlet kursuspris: kr. Den gennemsnitlige lønudgift pr. time til en lærer i Gladsaxe Skole er: 275 kr. Kurset varer 2 timer. Lønudgift pr. lærer er: 550 kr. Samlet udgift for 100 lærere: kr. I alt vil vores forslag koste: kr. 6