Notat 7. marts 2018 J-nr.: /

Transkript

1 Notat 7. marts 2018 J-nr.: / Energieffektivitet nedprioriteres i forsknings- og udviklingsmidlerne I Danmark støttes forskning, udvikling, og demonstration af ny energiteknologi af offentlige programmer. Dansk Byggeri har analyseret de offentligt støttede projekter inden for energi igangsat i perioden 2006 til Nærmere bestemt tildelingen af offentlige midler, og fordelingen af støtten på tværs af forskellige energiteknologier. Projekter inden for energiteknologier startet mellem blev samlet bevilliget tilsagn for 11 milliarder kroner, svarende til gennemsnitlig 1 milliard kroner om året. Den offentlige støtte til energiforskning og udvikling er faldet markant fra 2011 til På de fem år er tilsagnene næsten halveret. Projekter inden for energiteknologi startende i 2011 modtog 1,7 milliarder kroner i tilsagn. Energiprojekterne, startet i 2016, blev samlet bevilliget 0,83 milliarder kroner i tilsagn. Projekter inden for energieffektivitet modtog 20 procent af de samlede tilsagn bevilliget til projekter begyndt i procent af tilsagnene kan tilskrives udvikling og forskning i forsyningsteknologier. Nørre Voldgade 106 Telefon: Jyske Bank: 1358 København K CVR-nr.: info@danskbyggeri.dk

2 Udvikling i midlerne til energiforskning Offentlige midler til forskning og udvikling i energiteknologi administreres af forskellige programmer herunder EUDP, ELFORSK og Innovationsfonden. Midlerne til energiprojekterne har været svingende i perioden 2006 til Den offentlige støtte til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet toppede i 2011, hvor energiteknologiske projekter modtog 1,7 milliarder kroner i tilsagn. Tilsagnene til projekterne inden for energiforskning og udvikling med opstart fem år efter var næsten halveret. I 2016 blev energiprojekterne med opstart samme år samlet bevilliget 0,83 milliarder kroner i støtte. Totaltilsagn til energiprojekter årligt i mia. kr., ,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0, Figuren viser bevillingerne til energiforskningsprojekter, baseret på det år projekterne startede Udvikling i fordeling af midlerne til energiforskning fordelt på teknologier I perioden 2006 til 2016 blev projekter inden for forskning, udvikling og demonstration af energiteknologi igangsat med offentlig støtte. Samlet modtog energiprojekterne i denne periode tilsagn på 11 milliarder kroner, svarende til gennemsnitlig 1 milliard kroner om året. Heraf modtog projekter inden for forsyningsteknologi 6,5 milliarder kroner i støtte, mens de faktiske tilsagn til projekter inden for energieffektivitet og smart grid og systemer var hhv. 1,9 og 1,5 milliarder kroner. Nedenstående figur viser den faldende tendens i den offentlige støtte til energiprojekter baseret på projekternes startår. Det fremgår, at projekterne inden for alle energiteknologier har oplevet fald i den offentlige støtte siden 2011, men tendensen er mest tydelig for projekter vedrørende forsyningsteknologi og energieffektivitet. Side 2 af 5

3 Udvikling i tilsagn efter teknologiområder mio. kr., Energieffektivitet Smart Grid og systemer Forsyningsteknoglogi Andet Anm.: I forsyningsteknologi er følgende samlet: bio og affald, brint og brændselsceller, bølge, sol og vind. Figuren viser bevillingerne til energiforskningsprojekter, baseret på det år projekterne startede I 2011 modtog projekter til forskning og udvikling inden for bio og affald, brint og brændselsceller, bølge, sol og vind 785 millioner kroner i tilsagn. Siden 2011 er der sket et drastisk fald i tilsagnene, og i 2016 var tilsagnene til projekter omhandlende forsyningsteknologier næsten halveret til 413 millioner kroner. Projekter inden for energieffektivitet, med start i 2011, modtog 351 millioner kroner. Fem år senere var bevillingerne til disse projekter mere end halveret. Projekter med fokus på energieffektivitet, der havde start i 2016, blev kun bevilliget 167 millioner kroner. Tilsagnene til energieffektivitet er derved i den femårige periode faldet 52 procent. Projekter inden for smart grid og systemer har ikke oplevet lige så store fald i de offentlige tilsagn. Energiprojekter, der startede i 2011 med fokus på smart grid og systemer modtog 303 millioner kroner i tilsagn. I 2016 blev projekterne bevilliget 228 millioner kroner. Tilsagnene til projekterne inden for smart grid og systemer faldt derved 25 procent fra 2011 til Projekter til energieffektivisering modtager færrest penge Gennem hele perioden 2006 til 2016 blev der sat flest penge af til energiteknologier som sol, vind, bølge mv., mens forskning og udvikling af energieffektive teknologier til vores bygninger, industri, landbrug, transport med videre har modtaget lang færre offentlige støttekroner. Samlet blev 184 energiforsknings-projekter igangsat i 2016, heraf havde 51 fokus på energieffektivitet. Disse 51 projekter havde et total budget på 313 millioner kroner, og modtog 167 millioner i offentlig støtte. Side 3 af 5

4 Andel af tilsagn efter teknologiområde, startende i 2016 Andet 25 mio. kr. (3%) Energieffektivitet 167 mio. kr. (20%) Forsyningstek noglogi 413 mio. kr. (50%) Smart Grid og systemer 228 mio. kr. (27%) Anm.: I forsyningsteknologi er følgende samlet: Bio og affald, brint og brændselsceller, bølge, sol og vind. Figuren viser bevillingerne til energiforskningsprojekter, baseret på det år projekterne startede Fordelingen af de offentlige tilsagn viser, at projekter med opstart i 2016 inden for forsyningsteknologi modtog størstedelen af de offentlige midler. Halvdelen af midlerne tildelt energiprojekter med opstart i 2016, svarende til 413 millioner kroner, støttede projekter inden for forsyningsteknologier, herunder forskning og udvikling inden for bio og affald, brint og brændselsceller, bølge, sol og vind. Projekter påbegyndt i 2016 inden for energieffektivitet modtog 167 millioner kroner i tilsagn, og udgjorde derved en femtedel af de samlede tilsagn givet til energiforskningsprojekter med start i Endelig gik 27 procent af de samlede tilsagn til projekter inden for smart grid og systemer, disse projekter modtog nemlig 228 millioner i offentlige kroner. Side 4 af 5

5 Metode Energforskning.dk har samlet projekter fra følgende energiprogrammer: - EUDP - Innovationsfonden, Tidl. Strategiske Forskningsråd - ForskEL - ForskNG - ForskVE - EFP - Innovationsfonden, Tidl. Højteknologifonden - EU Rammeprogram - Green Labs DK - Innovationsfonden - ELFORSK - Energinet.dk Dansk Bygger har den 20. februar hentet alle energiforskningsprojekterne i Energiforsknings.dk projekt-database. Der er data for projekter, og dækker følgende teknologiområder. Energieffektivitet Smart Grid og systemer Forsyningsteknologier: Andet - Bio og affald - Brint og brændselsceller - Bølge - Sol - Vind Projektdatabasen indeholder informationer i form af beskrivelse af projekter, hvilket energiprogram projektet er tilknyttet samt totalbudget, tilsagn, startår og slutår. Projektdatabasen dækker projekter med opstart i Databasen omfatter få projekter med opstart i , hvorfor der er set bort fra denne periode. Dansk Byggeri har i analysen medtaget projekter med startår mellem , for at sikre at databasen er opdateret med alle relevante projekter og opdaterede retvisende informationer om projekterne for hvert år. Dette notat dækker derved 1926 offentligt støttede danske energiprojekter i perioden Projekterne er hentet på Side 5 af 5