Afgiftsnedsættelser er næsten stagneret i 2016

Transkript

1 Notat Februar 2016 Afgiftsnedsættelser er næsten stagneret i 2016 En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at de positive takter med at sænke og afskaffe dækningsafgiften i kommunerne næsten er gået i stå i Én kommune har valgt at afskaffe dækningsafgiften og 13 kommuner har sænket dækningsafgiften marginalt i Sammenlagt forventes der en afgiftsnedgang på ca. 31 mio. kr. Der opkræves stadigvæk 2.4 mia. i dækningsafgift. Middelfart Kommune har som den eneste kommune valgt at afskaffe dækningsafgiften i år, mens 13 andre kommuner har sænket dækningsafgiften marginalt. Samtidig har ingen kommuner valgt at hæve dækningsafgiften. I hovedstadsområdet betaler virksomhederne typisk den maksimale dækningsafgift. Københavns Kommune står for 40 % af de samlede opkrævede dækningsafgifter. Den samlede opkrævning af dækningsafgifter hos landets virksomheder forventes i 2016 at beløbe sig til 2,4 mia. kr. Analysens resultater 41 kommuner opkræver dækningsafgift i Kommunen Middelfart har som den eneste afskaffet dækningsafgiften fuldstændig i sammenligning med sidste år I 2016 opkræver 10 kommuner den maksimale dækningsafgift på 10 promille. Det er én kommune mindre end sidste år. Der er tale om Dragør Kommune, som har reduceret dækningsafgiften fra 10 promille til 9,5 promille. Alle de 10 kommuner er placeret i Region Hovedstaden I 2016 forventes det samlede provenu for dækningsafgifter at udgøre 2,4 mia. kr. Det er et fald på 1,3 % i forhold til de faktisk opkrævede dækningsafgifter sidste år. Sammenlagt vil det betyde en afgiftsnedsættelse på 31 mio. i forhold til sidste år. Siden 2011 er der sket et fald på 27,4 %. Niveauet er dog stadig meget højt Dokumentnr Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106 Telefon Postboks København K Telefax info@danskbyggeri.dk

2 Dækningsafgiften er stort set et fænomen for hovedstadsområdet I 2016 opkræver 41 kommuner dækningsafgift. Ud af dem er 26 placeret i Region Hovedstaden. Derved bliver virksomhederne i Region Hovedstaden hårdest ramt af dækningsafgiften. Af de resterende 15 kommuner med dækningsafgift, ligger de fleste i Region Sjælland eller Syddanmark. I Region Nordjylland opkræver kun Aalborg Kommune dækningsafgift. Figur 1: Regional oversigt over dækningsafgiften 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Har afgift Ingen afgift Kilde: Danmarks Statistik Samlet set aftagende trend i dækningsafgifterne dog ikke i København Dækningsafgifterne er faldet betydelig over de senere år. Fra 2007 til 2008 var der 11 kommuner, som ændrede deres dækningsafgift. I den efterfølgende årrække fra ændrede kun et mindre antal kommuner deres dækningsafgifter. Fra 2013 til 2015 har fem kommuner fjernet dækningsafgiften og 24 kommuner har sænket den, mens der i 2016 er 13 kommuner, som har sænket afgiften og én kommune, der helt har valgt at afskaffe den. Figur 2: Provenu af dækningsafgiften i løbende priser, mio. kr. Mio. kr B Kilde: Danmarks Statistikbudgetteret provenu for 2016 er hentet fra KL Side 2 af 5

3 Siden 2011 er kommunerne blevet opkrævet knap 28 % mindre i dækningsafgifter, og i 2016 forventes kommunernes samlede provenu at falde med omkring 31 mio. kr.. Dette skal dog ses i forhold til at virksomhederne i 2015 blev opkrævet omkring 2,4 mia. kr. i dækningsafgifter. I forhold til 2014 er det et fald på 116 mio. kr. Udviklingen går derfor i den rigtige retning, men niveauet er stadig betydeligt højt. I 2015 opkrævede Københavns Kommune 959 mio. kr. i dækningsafgift. Københavns Kommune forventer i 2016 at opkræve 961 mio. kr. i dækningsafgifter, svarende til 54 % af de samlede dækningsafgifter i Region Hovedstaden og 40 % af de samlede dækningsafgifter på landsplan. Det er dermed Københavns Kommune, der i høj grad påvirker kommunernes samlede provenu. Kommunernes samlede provenu for dækningsafgifter er steget markant siden år Udviklingen fra 2000 og frem til 2011 skyldtes dels periodens stigning i ejendomsværdierne, hvilket øgede beskatningsgrundlaget for dækningsafgiften. Dels er der i samme periode sket stigninger i dækningsafgiften. Yderligere kan antallet af anvendte erhvervsejendomme være steget i perioden, hvilket også bevirker en stigning i beskatningsgrundlaget. Udviklingen i perioden fra 2011 til 2013 skyldtes hovedsageligt fald i beskatningsgrundlaget, mens sænkninger af satserne i specielt 2014 og 2015 også har bidraget til faldet i provenuet af dækningsafgiften over de seneste år. Dertil bemærkes det, at udviklingen virker aftagende. En forklaring kan være, at beskatningsgrundlaget har forbedret sig i de kommuner, som stadig benytter sig af dækningsbidraget, da der ikke er nogen kommuner, som har hævet dækningsafgiftssatsen i perioden To ud af fem kommuner opkræver fortsat dækningsafgift i I år har 14 kommuner dog sænket dækningsafgiften, hvoraf Middelfart Kommune helt har valgt at afskaffe afgiften. De 14 kommuner har i gennemsnit sænket afgiften med 0,8 promille. I 2016 er der kun 10 kommuner tilbage, der stadig opkræver en dækningsafgift på de maksimale 10 promille, hvorimod der i 2011 var hele 24 kommuner. Figur 3: Provenu af dækningsafgiften siden 2000 i mio. kr. Mio. kr Kilde: Danmarks Statistik, kommunernes budgetterede provenu for 2016 er hentet fra KL Side 3 af 5

4 Store regionale forskelle I det følgende ses den geografiske fordeling af satserne for dækningsafgiften. Der er en klar tendens til, at kommunerne i hovedstadsområdet gør størst brug af muligheden for at opkræve dækningsafgiften. 26 af kommunerne i Region Hovedstaden opkræver således dækningsafgift i Dette udgør over halvdelen af antallet af kommuner på landsbasis, der opkræver afgiften. Kun tre kommuner i Region Hovedstaden opkræver ikke dækningsafgift. I 2011 havde 22 af kommunerne i Region Hovedstaden en dækningsafgift på de maksimale 10 promille. I 2016 er det kun 10 kommuner. I perioden har kommunerne i Region Hovedstaden i gennemsnit reduceret dækningsafgiften med 0,98 promille. Det er hovedsageligt kommuner på Sjælland, der benytter sig af dækningsafgiften. Der er dog nogle få jyske kommuner, som stadig har dækningsafgift. Det drejer det sig om, Horsens, Randers, Fredericia, Kolding, Vejle, Aarhus og Aalborg. Aarhus og Aalborg har ikke ændret på dækningsafgiften i perioden , hvorimod de andre kommuner i gennemsnit har reduceret afgiften med 2,95 promille i perioden. Ud af de 41 kommuner, der opkræver dækningsafgift, opkræver i alt 10 kommuner den maksimale dækningsafgift på 10 promille. Alle de 10 kommuner er som nævnt placeret i hovedstadsområdet. Den gennemsnitlige dækningsafgift er på 7,3 promille, når der ses bort fra de kommuner, som ikke opkræver det. Dækningsafgiften regionalt fordelt Side 4 af 5

5 Metode Dækningsafgiften kan generelt betragtes som skatten på forretningsejendomme. Kommunerne beslutter selv, om de vil opkræve afgiften, som kan udgøre mellem 0 og 10 promille af forskelsværdien 1. Dækningsafgiften opkræves som et tillæg til den egentlige ejendomsbeskatning. Provenuet fra dækningsafgiften kan variere på to måder; enten ved ændringer i satserne eller ved ændret beskatningsgrundlag. Ændringer i beskatningsgrundlaget kan forekomme ved ændrede ejendomsvurderinger eller ændringer i antallet af virksomheder i kommunen. Der er en vis forsinkelse i forhold til vurdering og beskatning af forretningsejendomme. Værdien af forretningsejendomme vurderes hvert andet år, og denne værdi bliver opgjort pr. 1. oktober i de lige år. Den nye værdi ligger dog først til grund for beskatningen over et år senere. Det vil sige, at ejendomsvurderingen fra 2012 ligger til grund for beskatningen i 2014 og 2015, mens vurderingen fra 2014 først anvendes i beskatningsgrundlaget i 2016 og Eksempel på udregning af dækningsafgiften Hvis en ejendom er vurderet til kr., og grundværdien udgør kr., bliver forskelsværdien kr. Der fratrækkes altid kr. fra forskelsværdien inden udregning af dækningsafgiften, således at der ved en forskelsværdi på under kr. ikke skal betales dækningsafgift. I dette eksempel giver det et beregningsgrundlag på kr., som satsen for dækningsafgiften ganges med. Ved en maksimal dækningsafgift på 10 promille, betyder det en ekstra udgift på kr. om året. Tabel 1: Udregning af dækningsafgift Værdi af erhvervsejendom Grundværdi Forskelsværdi Beregningsgrundlag Maksimal dækningsafgift Årlig dækningsafgift til betaling kr kr kr kr. 10 promille kr. * 0,010 = kr. Datagrundlag Satserne for dækningsafgiften er hentet fra Danmarks Statistik og Økonomi- og Indenrigsministeriets nøgletalsdatabase. Data for provenuet af dækningsafgiften i 2016 er indhentet fra KL og er budgetterede tal, mens tallene for de foregående år er faktiske tal. 1 Forskelsværdien opgøres som forskellen mellem værdien af den faste ejendom og værdien af grunden i henhold til den offentlige ejendomsvurdering. Beregningen af hvor meget den enkelte virksomhed skal betale, sker på den del af forskelsværdien, der overstiger kr. Det betyder, at når forskelsværdien er mindre end kr., skal dækningsafgiften ikke betales. Side 5 af 5