GRØN VÆKST FAKTA OM GRØN FORSKNING OG UDVIKLING REGERINGEN. Møde i Vækstforum den februar 2010
|
|
- Karina Kjærgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 GRØN VÆKST FAKTA OM GRØN FORSKNING OG UDVIKLING Møde i Vækstforum den februar 21 REGERINGEN
2
3 GRØN VÆKST FAKTA OM GRØN FORSKNING OG UDVIKLING Møde i Vækstforum den februar 21 REGERINGEN
4
5 Fakta om grøn forskning og udvikling Grøn forskning defineres her som forskning, der kan bidrage til udvikling af nye grønne teknologier, grønne metoder eller organisatoriske tiltag, der mindsker belastning af natur, miljø og klima ved eksempelvis at reducere forurening, ressourceforbrug eller bidrage til en bæredygtig land- og havudnyttelse. Der findes ikke systematiske opgørelser over grøn forskning eller af de erhvervs- og samfundsøkonomiske resultater af investeringer i grøn forskning. For at give et billede af grøn forskning og udvikling i Danmark er nedenfor beskrevet udvalgte nøgletal med fokus på forskning i energi og miljø. Resultater Styrken af grøn forskning i Danmark er nedenfor eksemplificeret ved antal publiceringer og citationer. Den danske publicerings- og citationsprofil inden for energi- og miljøområdet viser, at Danmark ligger i top 5 i OECD. Det gælder både antallet af publiceringer, og hvor meget publiceringerne bliver citeret af andre forskere, jf. figur 1 og 2. Figur 1. Publiceringer inden for energi, miljø og økologi, Publiceringer per mio. indbyggere Figur 2. Citationer inden for energi, miljø og økologi, Citationer per publicering USA NOR SWE FIN DNK CHE NZL ISL AUS CAN NLD BEL GRC AUT IRE CHE BEL SWE DNK FIN NLD ENG NZL USA CAN AUS NOR GER ISL FRA Anm.: 15 bedste OECD-lande. Opgjort ud fra peer-reviewede tidsskrifter i emnekategorierne: Energi og brændstof, Miljøingeniørvidenskab, Miljøvidenskab, Miljøstudier samt Økologi. Kilde: National Science Indikators (NSI) 29. Anm.: 15 bedste OECD-lande. Opgjort ud fra peer-reviewede tidsskrifter i emnekategorierne: Energi og brændstof, Miljøingeniørvidenskab, Miljøvidenskab, Miljøstudier samt Økologi. Kilde: National Science Indikators (NSI) 29. 1
6 I perioden fra 1991 til 28 er antallet af danske publiceringer på energi- og miljøområdet øget gradvist. Ligeledes er antallet af citationer per publicering steget, jf. figur 3. Figur 3. Antal citationer og publiceringer på energi og miljøområdet, Citationer Citationer per publicering, v. akse Publiceringer per mio. indbyggere, h. akse Publiceringer Anm.: Opgjort ud fra peer-reviewede tidsskrifter i emnekategorierne: Energi og brændstof, Miljøingeniørvidenskab, Miljøvidenskab, Miljø-studier samt Økologi. Kilde: National Science Indikators (NSI) 29. Rammevilkår De statslige midler til grøn forskning og innovation samt demonstration og udvikling er øget fra 26 til 21, jf. tabel 1. Der er sket en markant stigning i bevillingerne til Det Strategisk Forskningsråd, Rådet for Teknologi og Udvikling samt til Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP). Stigning er blandt andet et resultat af udmøntningen af globaliseringsaftalen fra 26, samt regeringens målsætning om at bruge 1 mia. kr. til forskning, demonstration og udvikling på energiområdet fra 21. 2
7 På fødevareområdet blev det i 29 besluttet at oprette et Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP). Etableringen indebærer, at Innovationsudvalget og Det Rådgivende Udvalg for Fødevareforskning (RUFF) nedlægges. I 21 er der desuden afsat midler til initiativerne Green Lab og Center for grøn transport. Tabel 1. Statslige bevillinger til grøn forskning og udvikling, 26-21, mio. kr. Institution / program Det Strategiske Forskningsråd Rådet for Teknologi og Innovation Højteknologifonden EUDP Green Lab Handlingsplan for miljøeffektiv teknologi Teknologipuljen (jordforurening) og bekæmpelsesmidler GUDP Det rådgivende udvalg for fødevareforskning (RUFF) Innovationsudvalget Landdistriktsprogrammet Center for grøn transport I alt Anm.: De opgjorte tal for Det Strategiske Forskningsråd, Rådet for Teknologi og Innovation (RTI), samt Højteknologifonden er baseret på en skønsmæssig sammentælling af tilsagn til grønne projekter. Der er foretaget fremskrivning for 21. For RTI er innovationsmiljøerne dog ikke medregnet. Under Videnskabsministeriet er grønne bevillinger i Det Frie Forskningsråd og Danmarks Grundforskningsfond ikke medtaget. Center for Grøn Transport har en pulje på 2 mio. kr. til grøn innovation i perioden 21-12, og heraf forventes der afsat 5 mio. kr. i 21. Det bemærkes, at opgørelsen i tabel 1 for så vidt angår bevillingerne fra Det Strategiske Forskningsråd, Rådet for Teknologi og Innovation og Højteknologifonden er baseret på en skønsmæssig sammentælling af tilsagn til grønne projekter, hvorfor beløbene ikke kan sammenlignes med andre opgørelser om bevillingerne fra de tre forskningsfinansierende råd. I løbet af 27 og 28 er de samlede danske offentlige investeringer i forskning og udvikling, som er øremærket energi- og miljø, steget, jf. figur 4. 3
8 Figur 4. Offentlige investeringer i forskning og udvikling øremærket til miljø og energi, 2-28 Mio. kr. (28-priser) Miljø Energi Anm.: Ovenstående er en opgørelse over forsknings- og innovationsmidler på finansloven. Dertil kommer forbrugsfinansierede puljer på energiområdet, jf. oversigtspublikationen Energi9. Kilde: SourceOECD Science and Technology Statistics 29. I 27 var 4,5 pct. af de offentlige danske forsknings- og udviklingsmidler øremærket energi og miljø, hvilket er på niveau med Sverige og Norge, mens det er en mindre andel end i eksempelvis Japan, Finland, Spanien, Frankrig og Tyskland, jf. figur 5. Figur 5. Offentlige FoU-udgifter øremærket til energi og miljø, 27 JPN FIN ESP FRA GER SVK DNK SWE NOR CZE GRC NZL POL IRE AUT BEL Pct. af samlede udgifter Figur 6. Private FoU-udgifter for udvalgte forskningsområder, 27 Sundhed Bioteknologi Software som selv. prod. Hardware Software intg. i andre prod. Levnedsmiddel Energi Materiale Ældre- og hjælpemiddel Ledelse og organisation Miljø Genteknologi Nanoteknologi Bygge- og anlægsteknik Forsvarsteknologi Mio. kr. Kilde: SourceOECD Science and Technology Statistics 29. Anm.: Figuren omfatter kun udgifter, der af respondenterne er henført til forskningsområderne. Forsknings-områderne er overlappende og ikke udtømmende. Kilde: Danmarks Statistik 29. 4
9 Det bemærkes, at størstedelen af de offentlige midler til forskning og udvikling i Danmark ikke er øremærket særlige indsatsområder, men derimod har et alment videnskabeligt sigte. Hvad angår de private investeringer i forskning og udvikling var energi- og miljøforskning henholdsvis det 7. og det 11. største område i 27, jf. figur 6. De private forskningsinvesteringer i energi- og miljø fylder relativt mindre end især investeringerne til forskning og udvikling inden for IKT, sundhed og bioteknologi. Det bemærkes, at forskningsprojekter godt kan tilgodese flere formål på en gang, f.eks. kan forskning inden for bioteknologi samtidig omfatte forskning i grøn teknologi eller miljøricisi. Foruden danske investeringer i grøn forskning og udvikling udgør EU's rammeprogram en væsentlig finansieringskilde. Danmarks hjemtag af midler til grøn forskning fra EU fremgår af tabel 2. Tabel 2. Grøn forskning og udvikling i særprogrammet COOPERA- TION under det 7. rammeprogram Temaområde Hjemtag i mio. kr. Andel i pct. Fødevarer, landbrug, fiskeri og 8 3,9 Bioteknologi Informations- og kommunikationsteknologi 5,4 Energi 27 7,6 Miljø (herunder klimaændringer) 128 4, Transport (herunder luftfart) 66 2,2 Rummet 17 1,8 Grønne området i alt 566 4,1 COOPERATION-programmet i alt ,5 Anm.: Den grønne forskning m.v. er skønsmæssigt isoleret i særprogrammet COOPERATION. Programmet udgør mere end ¾ af FoU-midlerne under det 7. rammeprogram. Beløbene dækker skønsmæssigt de tilsagn, der er givet i perioden Navnlig energiområdet skiller sig ud. Danske projekter har hjemtaget knap 8 pct. af de samlede EU-midler på området. Det danske gennemsnit for grønne forskningsprojekter i alt er godt 4 pct. og ligger højere end det generelle danske hjemtag af forskningsmidler fra EU på cirka 2,5 pct., jf. tabel 2. Hjemtaget fra EU s rammeprogram illustrerer blandt andet kvalitet og styrkepositioner inden for danske grønne forskningsområder. 5
10 Større initiativer grøn forskning og udvikling Forskning, udvikling og demonstration på energiområdet o Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) oprettes i 28 og har hidtil givet støtte til i alt ca. 1 projekter. o Målet om 1 mia. kr. til forskning, udvikling og demonstration af nye energiteknologier er nået med finansloven for 21. Erhvervsklimastrategien o Strategien lancerer flere initiativer, der retter sig mod hele den grønne værdikæde. Pakken af initiativer indeholder bl.a. Fonden for grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse og Green Labs DK, som skal støtte etableringen af flere grønne teknologilaboratorier og midler til klimagarantier i Eksport Kredit Fonden. Aftale om grøn vækst o Aftalen vil forbedre miljø og natur, klimaet samt vækstvilkårene for landbruget gennem mere natur, mindre kvælstof, færre pesticider og en styrket rolle for landbruget som energileverandør. Med aftalen etableres også et Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP). En grøn transportpolitik o Aftalen fastlægger en langsigtet plan for et grønt transportsystem med prioritering af jernbanen og anden kollektiv transport samt grønne kørselsafgifter. Med aftalen etableres også et Center for Grøn transport. 6
11 GRØN VÆKST FAKTA OM GRØN FORSKNING OG UDVIKLING Februar 21:5 Henvendelse om publikationen kan ske til: Statsministeriet Christiansborg Prins Jørgens Gård København K ISBN elektronisk publikation: Design: BGRAPHIC Publikationen kan hentes på Statsministeriets hjemmeside
12
GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi
Læs mereOffentlig forskning 8
Offentlig forskning skaber ny viden, der danner grundlag for en mere innovativ og effektiv privat og offentlig sektor. Offentlig forskning udgør samtidig fundamentet i den forskningsbaserede undervisningsindsats.
Læs mereBilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om dansk deltagelse i internationalt
Læs mereSkatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt
Skatteudvalget -16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg. maj 16 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 48 (Alm. del) af 28. april 16 stillet efter
Læs mereBilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk deltagelse i internationalt
Læs mereGRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:
Læs mere11. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2009
11. december 9 Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt, december 9 Verdensøkonomien ser ud til at være vendt BNP-niveau, indeks Verdenshandel Indeks =1 Indeks =1 1 1 1 1 11 11 1 1 9 9 1 6 7 8 9 Indeks
Læs mereHøj vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010
. oktober 9 Høj vækst i de offentlige investeringer i 9 og I 9 og er der planlagt en historisk høj vækst i de offentlige investeringer. Ikke siden udbygningen af velfærdsstaten i 9 erne har der været tocifrede
Læs mereDebatoplæg om grøn uddannelse og forskning
Debatoplæg om grøn uddannelse og forskning Grønt Dialogforum den 17. september 2010 Klima- og Energiministeriet Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 1. Indledning Det er regeringens ambition,
Læs mereDet højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt
Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt 1 F A K O N F E R E N C E UDFORDRIN GE R NE PÅ FREMTIDENS ARBEJDSM A RK ED - HVORDAN TACKLER VI DEM? 1 4. J A N U A R, 2 0 1 6 J E S P E R R A N G V
Læs mereDansk konkurrenceevne i en globaliseret verden. Landsudvalget for driftsøkonomi 30. november 2006
Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden Landsudvalget for driftsøkonomi 3. november 26 Hvad driver globaliseringen? Teknologiske fremskridt Transport (skib, bil, fly) Kommunikation (telegraf, telefon,
Læs mereErhvervsfremmeakademiet
Erhvervsfremmeakademiet Mandag d. 26. april 2010 Sigmund Lubanski Økonomi- og Erhvervsministeriet Erhvervsfremmeakademiet 3 overordnede udviklingstræk: Behov for at genskabe balancen i den offentlige økonomi
Læs mereMøde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009
N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,
Læs mereNotat 7. marts 2018 J-nr.: /
Notat 7. marts 2018 J-nr.: 199421 / 2477151 Energieffektivitet nedprioriteres i forsknings- og udviklingsmidlerne I Danmark støttes forskning, udvikling, og demonstration af ny energiteknologi af offentlige
Læs mereØkonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017
Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet
Læs mereBilag om bevillinger til offentlig forskning 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november
Læs mereDanmarks fremtid set fra Finansministeriet. LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference 24. september 2018
Danmarks fremtid set fra Finansministeriet LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference 24. september 18 Dansk økonomi i højkonjunktur BNP-vækst på 1,8 pct. i 18 og 19 Privatforbrug
Læs mereGrønt Udviklings- og Demonstrationsprogram GUDP Annette Abildskov, Fødevareministeriet
Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram GUDP Annette Abildskov, Fødevareministeriet GUDP er ét af initiativerne i Grøn Vækst Lov nr. 1502 af 27. december 2009 om Grønt Udviklingsog demonstrationsprogram.
Læs mere24. februar Konvergensprogram 2009
4. februar Konvergensprogram 9 Hvad er konvergensprogrammet? Udarbejdes i henhold til EU s Stabilitets- og Vækstpagt med henblik på at redegøre for overholdelse af EU s budgetregler Gør status for 5-planen
Læs mere4. Erhvervsinvesteringer
4. 4. Erhvervsinvesteringer Erhvervsinvesteringer 1 Erhvervslivets investeringer i nye maskiner og teknologiske fremskridt bidrager til at øge og forbedre kapitalapparatet og derigennem produktivitet og
Læs mereDansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT
TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:
Læs mere13. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2010
13. december 1 Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 1 Dansk økonomi er på vej ud af krisen Dansk økonomi har udviklet sig bedre end ventet, og ledigheden er steget mindre end frygtet Udviklingen
Læs mereVækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte
Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste
Læs mereHøjt skattetryk i Danmark men faldende tendens de senere år
Højt skattetryk i Danmark men faldende tendens de senere år De samlede årlige indtægter fra skatter og afgifter i Danmark udgør aktuelt godt 1.000 mia. kr., dvs. 1 billion kroner. Det svarer til et skattetryk
Læs mereCEPOS Notat: Ikke tegn på at kortere dagpengeperiode fører til længere opsigelsesvarsler og mere jobbeskyttelse. Resumé
Notat: Ikke tegn på at kortere dagpengeperiode fører til længere opsigelsesvarsler og mere jobbeskyttelse 9--18 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (13 79) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé
Læs mereProduktivitetsrådet. Nationaløkonomisk Forenings årsmøde januar Jesper Linaa
Produktivitetsrådet Nationaløkonomisk Forenings årsmøde 12.-13. januar 2018 Jesper Linaa Vismændenes rolle som produktivitetsråd Er mere produktivitet altid godt? Produktivitet er altafgørende for den
Læs mereBoks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer
MAJ 2017 Digitalisering og ny teknologi giver virksomhederne nye muligheder for at effektivisere produktion og arbejdsprocesser og skaber samtidig grobund for nye forretningsmodeller, innovation og nye
Læs mereATV-konference 2. november 2017 på Christiansborg Anders Bjarklev, rektor, DTU. 1 DTU det bli r til noget
ATV-konference 2. november 2017 på Christiansborg Anders Bjarklev, rektor, DTU 1 DTU det bli r til noget Leiden 2017 1 15 41 109 Norden På virksomhedssamarbejder i verden Europa Verden Antal studerende
Læs merestyrket innovation i virksomhederne RegeRingen August 2010
styrket innovation i virksomhederne RegeRingen August 2010 styrket innovation i virksomhederne RegeRingen August 2010 Forord Erhvervslivets evne til at innovere er vigtig for fortsat vækst og velstand
Læs mereErhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002
Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:
Læs mereDigital forskning fylder meget lidt
Jonas Orebo Pyndt, fagleder for forsknings- og innovationspolitik jopy@di.dk, 3377 4613 Mads Juul Sørensen, studentermedhjælper mjus@di.dk, 3377 3993 Digital forskning fylder meget lidt Digitaliseringen
Læs mereVi skal have alle med. 2. november 2017 Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen
Vi skal have alle med 2. november 2017 Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen 1 Dansk opsving: Stigende beskæftigelse Mia. Kr. (2010-priser) 2100 2000 1900 1800 1.000 personer 3000 2900 2800 2700 Den
Læs mereSolenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport
Overskrift Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Solcellekonference af TEKNIQ og Dansk Solcelleforening Mandag den 18. april 2016 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram
Læs mereForslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet
Læs mereERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FREM MOD 2025
ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FREM MOD 2025 Erhvervskonference i Thisted 21. november 2016 Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 DANMARK ER UDFORDRET
Læs mere12. april Reformpakken 2020
12. april 211 Reformpakken 22 Udfordringen for de offentlige finanser hvis ikke vi gør noget Strukturel saldo Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 -12-12 -14-14
Læs mere78,0 - - I alt 2.859, , ,9 Kilde: Finansloven 2012
Sekretariatet Finanslov 2013 hvor står vi? Hvor meget er der at fordele? Med udgangen af 2012 er der ikke flere globaliseringsmidler at fordele. Globaliseringsforliget (velfærdsforliget) blev opsagt med
Læs mereVIRKSOMHEDERNES FORSKNING, UDVIKLING OG INNOVATION
VIRKSOMHEDERNES FORSKNING, UDVIKLING OG INNOVATION 1 Innovation i virksomhederne 161 Produkt- og procesinnovation 161 Omsætning fra nye produkter 162 Private investeringer i forskning og udvikling 163
Læs mereENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012
ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede
Læs mere19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011
Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for
Læs mereDe vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften. Lars Nørby Johansen. Formand for Danmarks Vækstråd
De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften Lars Nørby Johansen Formand for Danmarks Vækstråd Statuskonference for de strategiske analyser d. 12. april 2010 Udfordringer
Læs mereForskningsstatistik Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde
Forskningsstatistik 2005 Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2005 er en opgørelse over omfanget af forskningen og udviklingen
Læs mereGrækenland kan ikke spare sig ud af krisen
Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen
Læs mere5. Vækst og udvikling i hele Danmark
5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring
Læs merestyrket innovation i virksomhederne RegeRingen August 2010
styrket innovation i virksomhederne RegeRingen August 2010 Forord Erhvervslivets evne til at innovere er vigtig for fortsat vækst og velstand i Danmark. Danmark har brug for et konkurrencedygtigt erhvervsliv.
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK GLOBALE VÆRDIKÆDER BETYDNING FOR DANSK EKSPORT OG BESKÆFTIGELSE Karoline Garm Nissen, Lidt baggrund Publikationer fra Nationalbanken Global Value Chains, Working Paper No. 102, december
Læs mereTør du indrømme, du elsker den?
Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd
Læs mereDet gode projekt. - hvordan opnås medfinansiering fra EUDP. Torsten Malmdorf, Senior Rådgiver, EUDP Dansk Fjernvarme, Kolding 6.
1 Det gode projekt - hvordan opnås medfinansiering fra EUDP Torsten Malmdorf, Senior Rådgiver, EUDP Dansk Fjernvarme, Kolding 6. februar 2018 Emner EUDP - formål og strategi Den gode ansøgning Udbud 2018
Læs mereVækstforum NOTAT. Grøn Vækst Hovedindhold og sammenhænge til den regionale udvikling
Regionshuset Viborg Vækstforum Oplevelsesøkonomi og Landdistrikter Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk NOTAT Grøn Vækst Hovedindhold og sammenhænge til
Læs mereEr den danske styrkeposition inden for energiteknologi udfordret?
Er den danske styrkeposition inden for energiteknologi udfordret? Er energiteknologi styrkepositionen udfordret? Frem mod 2010 har Danmark opbygget: Stigende bevillinger til energiforskning, Stor videnskabelig
Læs mereDette er en overskrift > GRØN FORSKNING. - Status og perspektiver. Grøn forskning - Status og perspektiver 1
Dette er en overskrift > GRØN FORSKNING - Status og perspektiver Grøn forskning - Status og perspektiver 1 Kolofon > Grøn forskning - Status og perspektiver Udgivet af: Ministeriet for Videnskab, Teknologi
Læs mereBilag om markedet for risikovillig kapital 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 12. januar 26 Bilag om markedet for risikovillig kapital
Læs mereSamlet set er der tale om et rigtigt godt finanslovsforslag for natur- og miljøområdet et finanslovsforslag, der peger fremad og
Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU alm. del Bilag 773 Offentligt Notat J.nr. DEP-0400-00034 2. september 2009 Talepinde til brug ved møderne med Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg og Finansudvalget
Læs mereDansk forskning og innovation
Dansk forskning og innovation Disruptionrådets sekretariat Oktober 2017 Investeringer i forskning og udvikling I Danmark investerer vi meget i forskning og innovation. Siden 2005 har der været en stigning
Læs mereDANMARK I VÆKST. Folketingets erhvervs-, vækst- og eksportudvalgs høring. Hvordan styrker vi ProduktionsDanmark? 7. september 2016
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 370 Offentligt DANMARK I VÆKST Folketingets erhvervs-, vækst- og eksportudvalgs høring Hvordan styrker vi ProduktionsDanmark? 7. september
Læs mereVisioner for EUD - fra krisestyring til fremtidssikring
Visioner for EUD - fra krisestyring til fremtidssikring Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm torsdag den 28. oktober 21 Nye perspektiver på erhvervsuddannelserne Arbejdsstyrken frem til 24 1 9 8 7 6 5 4
Læs mereBilag om det forskningsfinansierende system 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 3 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om det forskningsfinansierende
Læs mere7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere
mio. arbejdsløse i EU mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere Arbejdsløsheden i EU ser ud til at have stabiliseret sig, men skadevirkningerne af krisen har været meget alvorlige. Ca. halvdelen
Læs mereFinansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt
Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter
Læs mereDen danske langtidsledighed blandt Europas laveste
Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Arbejdsløsheden i Europa har haft en faldende tendens set over det seneste år. Mange er dog fortsat fanget i langtidsledighed og har været arbejdsløse
Læs mereDansk arbejdsmarkedsnedtur i klasse med gældslandene
Dansk arbejdsmarkedsnedtur i klasse med gældslandene Det danske arbejdsmarked har været blandt de hårdest ramte under den økonomiske krise, kun overgået af gældsplagede lande som Irland, Spanien og Grækenland.
Læs mereSmå og mellemstore virksomheders
Iværksætteres kapitaludfordringer og kapitalmuligheder: Små og mellemstore virksomheders adgang til kapital 9. december 2009 - Herning Ved Morten Larsen Økonomi- og Erhvervsministeriet Disposition Hvilke
Læs mereRigets tilstand på iværksætterområdet
Rigets tilstand på iværksætterområdet Erhvervsservicedøgnet 2010 Fremtidens muligheder og udfordringer Randers 18. og 19. april 2010 v. Anders Hoffmann, Ph.D. Vicedirektør i Erhvervs- og Byggestyrelsen
Læs mereEn højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland
(+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte
Læs mereKORTLÆGNING AF OFFENTLIG GRØN ENERGIFORSKNING, -UDVIKLING OG -DEMONSTRATION I DANMARK
KORTLÆGNING AF OFFENTLIG GRØN ENERGIFORSKNING, -UDVIKLING OG -DEMONSTRATION I DANMARK INDLEDNING Verden står over for en ny energipolitisk tidsalder. Det 20. århundrede blev i høj grad drevet af adgang
Læs merePENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER
Slide 1 PENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER 22. januar 2015 Industriens Hus Flemming G. Nielsen, sekretariatschef EUDP Slide 2 DISPOSITION Energipolitikken sætter rammen Energiteknologi en dansk
Læs mereAftale mellem regeringen og Socialdemokratiet,
Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om: Fordeling af
Læs mereAnalysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger
Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,
Læs mere2. Marts Konvergensprogram, 2009
. Marts 1 Konvergensprogram, 9 Hvad er konvergensprogrammet? Udarbejdes i henhold til EU s Stabilitets- og Vækstpagt med henblik på at redegøre for overholdelse af konvergenskriterier for euromedlemskab
Læs mereStøttemuligheder til test og demonstration af Cleantech løsninger
Støttemuligheder til test og demonstration af Cleantech løsninger Gert S. Hansen Miljøstyrelsen Oplæg temadag om cleantech-løsninger 30. oktober 2012 Hvorfor interesserer MST sig for ETV? ETV passer godt
Læs mereKonkurrence, forbrugerforhold og regulering
14. 1 På et velfungerende marked konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere let og trygt. På et velfungerende marked tilskyndes virksomhederne til hele tiden at forbedre
Læs mereHvorfor er ejerleder-agendaen vigtig? Thomas Hofman-Bang Adm. direktør Industriens Fond
Hvorfor er ejerleder-agendaen vigtig? Thomas Hofman-Bang Adm. direktør Industriens Fond SMV spiller en hovedrolle af Danmarks virksomheder er små og mellemstore virksomheder. af omsætningen i danske virksomheder
Læs mereHub North. Den 30. November 2010
Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM MILJØ REGERINGEN. Møde i Vækstforum den februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM MILJØ Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM MILJØ Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om miljø Udviklingen på luftområdet For
Læs mereDen danske model er et værn mod langtidsledighed
Den danske model er et værn mod langtidsledighed I Danmark er understøttelsen for langtidsledige forholdsvis høj. Alligevel er langtidsledigheden i Danmark relativt lav ovenikøbet trods det, at Danmark
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del 7) af 22. marts 2013
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 246 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 27. juni 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del
Læs mereFå kvindelige chefer i Danmark
Danmark ligger på en 16. plads ud af 19 lande, når man sammenligner andelen af kvindelige chefer i Vesteuropa. Kun 7 pct. af cheferne i Danmark er kvinder ifølge Eurostats seneste tal. Danmark ligger fx
Læs mereLedighed: De unge er hårdest ramt af krisen
Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som
Læs mereFærre danskere er på offentlig forsørgelse
Færre danskere er på offentlig forsørgelse Antallet af danskere på overførselsindkomst er siden 21 faldet med 113. fuldtidspersoner. Dermed udgør antallet af danskere på overførselsindkomst ca. 622. fuldtidspersoner,
Læs mereHVAD SKAL DANMARK LEVE AF?
HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? Perspektiv, viden og inspiration til morgenkaffen Finanskrisen er blevet til en statsgældskrise er vi fanget i en lavvækstfælde? Professor Torben M. Andersen Aarhus Universitet
Læs mereEnergiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05
Det danske eksempel" vejen til en energieffektiv og klimavenlig økonomi Februar 29 Erfaringerne fra Danmark viser, at det gennem en vedholdende, aktiv energipolitisk satsning på øget energieffektivitet
Læs mereVækst gennem innovation og fornyelse
Vækst gennem innovation og fornyelse Møde i Vækstforum den 25. 26. november 2010 REGERINGEN Vækst gennem innovation og fornyelse Møde i Vækstforum den 25. 26. november 2010 REGERINGEN Vækst gennem innovation
Læs mereFAKTAARK. Faktaark om udvalgte styrker og udfordringer fra Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2019
FAKTAARK 17. februar 19 Faktaark om udvalgte styrker og udfordringer fra Redegørelse om Danmarks digitale vækst 19 Digital førsteplads i Europa Overordnet set har Danmark fortsat en digital førsteplads
Læs mereFaktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt
oversigt 1. Konkurrenceevne 2. Arbejdsudbud 3. De offentlige finanser 4. Initiativer på kort sigt 5. Initiativer på langt sigt 6. Reformbidrag og anvendelse i 22 7. Beskæftigelsen kan stige svarende til
Læs mereENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013
ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede
Læs mereXX. En mere heterogen befolkning
XX. En mere heterogen befolkning XX.1 Hovedpunkter i udlændingelovgivningen 1952 relativ fri indvandring 1973 Indvandringsstop 1983 22 Udlændinge kan kun opnåopholdstilladelse af beskæftigelseshensyn i
Læs mereKAPITEL II AFGIFTER KONTRA FORSKNINGS- STØTTE I KLIMAPOLITIKKEN. II.1 Indledning
KAPITEL II AFGIFTER KONTRA FORSKNINGS- STØTTE I KLIMAPOLITIKKEN II.1 Indledning Klima- og energipolitiske målsætninger Formål Teknologisk udvikling en del af problemet og en del af løsningen Danmark har
Læs mereDanmark i arbejde. Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2012
Danmark i arbejde Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 212 September 212 Find landekoderne på indersiden af flappen, og hav den slået ud, mens du læser AUS Australien AUT Østrig BEL Belgien CAN Canada
Læs mereForskningsbarometer 2018
Forskningsbarometer 2018 Årlig statistik og analyse om forskning og innovation Oktober, 2018 Udgivet af Forsidefoto Bredgade 40 1260 København K Tel.: 3544 6200 sfu@ufm.dk www.ufm.dk Shutterstock Publikationen
Læs mereBedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder
Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye
Læs mereErhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014
Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Intro Formålet med analysen er, at undersøge om der er erhvervsmæssige områder i relation
Læs mereDansk Erhvervs Engrosbarometer, 2018
ANALYSE Dansk Erhvervs Engrosbarometer, 2018 Engrosbranchen i oplevede fremgang i beskæftigelse, omsætning og eksport i 2017. I det følgende præsenteres nøgletal for branchen, som blandt andet viser følgende:
Læs mereScenarier for fordeling af globaliseringsmidler til forskning
AC - Sekretariatet Den 7. oktober 2010 KS Globaliseringsforhandlinger efteråret 2010: Scenarier for fordeling af globaliseringsmidler til forskning En helt kort opsummering: For 2011 angiver regeringen,
Læs mereAnalyse 19. marts 2014
19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande
Læs mereAnalyse. Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen. 16. marts Af Sebastian Skovgaard Naur
Analyse 16. marts 2017 Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen efter energiteknologi Af Sebastian Skovgaard Naur I notatet analyseres makroøkonomiske effekter af en lineær stigning i efterspørgslen
Læs mereStramme rammer klare prioriteter
Stramme rammer klare prioriteter Forslag til finanslov for 2016 September 2015 Udgangspunkt: Væk fra grænsen Strukturelt underskud (2016) Kasseeftersyn Finanslovforslag -0,7 pct. -0,4 pct. -0,5 pct. Budgetlovens
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS
DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale
Læs mereVisioner og målsætninger for fremtidens erhvervsservice og iværksætterpolitik. Oplæg i Væksthus Midtjylland Den 9. oktober 2008
Visioner og målsætninger for fremtidens erhvervsservice og iværksætterpolitik Oplæg i Væksthus Midtjylland Den 9. oktober 2008 Visioner og målsætninger Visioner Danmark skal være et førende vækst-, viden-
Læs merefærre er på overførsel end forventet
Udvikling i overførselsmodtagere 133. færre er på overførsel end forventet Antallet af overførselsmodtagere mellem 16 og 64 år har de seneste mange år haft en nedadgående tendens. Ud fra befolkningens
Læs mere