Referat Naturgruppen. Medlemmer:

Transkript

1 Referat Naturgruppen Mødedato: Torsdag den 25. september 2014 Mødetidspunkt: Kl. 16:00 Sluttidspunkt: Kl. 18:00 Mødested: Mødelokale 1, Mørdrupvej Bemærkninger: Helle Pröschold deltog i stedet for Nikolaj Brejl. Medlemmer: Deltagere: Ebbe Kanneworff (Danmarks Naturfredningsforening Helsingør) Helle Øelund (Danmarks Naturfredningsforening Helsingør) Jørgen Hansen (Dansk Ornitologisk Forening, DOF Nordsjælland) Mogens Aarslef Hansen (Lokal Agenda 21 forening, Helsingør) Poul Erik Pedersen (Friluftsrådet Nordsjælland) Søren Hansen (Nordsjællands Landboforening) Jens Bjerregaard Christensen (Naturstyrelsen Nordsjælland) Ebbe Nielsen (Tikøb Jagtforening) Bente Nielsen (Dansk Vandrelaug) Nikolaj Brejl (Center for Teknik og Miljø) Laura Albeck Ibsen (Center for Kultur, Plan og Erhverv) Anne-Marie Møldrup (Center for Teknik og Miljø) Annemarie Westh Jepsen Johannes Hecht-Nielsen Fraværende: Jørgen Hansen Poul Erik Pedersen Jens Bjerregaard Christensen Nikolaj Brejl Sagsoversigt Side 01. Godkendelse af dagsorden Godkendelse af referat Bevarende lokalplan for Borsholm Østerbæk olie- og gasfyr i landdistrikterne, fremtid Klimakommune - kommunens samlede CO2 reduktion Status for kystsikring og sandfodring på nordkysten Nye vejledende 3 registreringer Landskabet omkring Gurre Slot Øresund som naturreservat? Green City Orientering fra Naturgruppen Orientering fra Helsingør kommune Næste møde Evt Bilagsliste...18

2

3 Naturgruppen Mødedato Side Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Naturgruppen Indstilling Godkendt. Fremover skal adressen, Mørdrupvej 15, 3060 Espergærde, stå i indkaldelsen.

4 Naturgruppen Mødedato Side Godkendelse af referat Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Naturgruppen Indstilling Godkendt med en enkelt bemærkning: Søren Hansen: Halm er ikke dyrere som varmekilde. Forsyning Helsingør prioriterer ikke at ombygge til også at kunne bruge halm. Selv om halmen kan leveres.

5 Naturgruppen Mødedato Side Bevarende lokalplan for Borsholm Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/19551 Naturgruppen Indledning/Baggrund Helle Øelund, DN Helsingør Orientering ønskes om den bevarende lokalplan for Borsholm, især angående lovliggørelse af tårnet på Svinggården. Indstilling Helle Øelund: Hvordan kan man godkende noget ulovligt med en lokalplan? I øvrigt er tagrytter en forkert betegnelse for tårnet. Det er et tårn. Johannes Hecht-Nielsen: Kan ikke udtale sig konkret i sagen, kun generelt om lokalplaner og lovliggørelser. Hvis noget er ulovligt kan det fysisk lovliggøres eller retsligt lovliggøres efterfølgende. Kommunen kan retsligt lovliggøre et ulovligt forhold med en lokalplan. DN kan klage over kommunens sagsbehandling, hvis DN mener, den ikke er i overensstemmelse med lovgivningen. Men ikke indholdet i sagen. Annemarie Westh Jepsen: NKMN afgør om nogen har klageret. Ebbe Kanneworff: Ærgerligt at en ellers god lokalplan er kommet for sent. Kan man gøre noget ved trafikken? Trafikdæmpende foranstaltninger? Johannes Hecht-Nielsen: På sigt bør der findes en løsning, men der er ikke penge til det nu. Søren Hansen: Landboforeningen har ikke noget imod, at der kom et hus eller to, hvor der er huller i landsbyen. For livet i landsbyen. Ebbe Kanneworff: Landsbystrukturen er åben. En enkelt har fået lov til at bygge pga. historie. Men ellers skal der ikke laves huludfyldning i en landsby som denne.

6 Naturgruppen Mødedato Side Østerbæk Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/19538 Naturgruppen Indledning/Baggrund Johannes Hecht-Nielsen, formand for Udvalget for Teknik, Miljø og Klima og for Naturgruppen Borgerne klager over, at bevoksningen har ændret sig fra "strandtypisk" til alm. ukrudt, at der er kommet ler på stranden i stedet for sand, at broen er for lav, og at trillestien ned langs bækken gror helt til i japansk pileurt. Er opgaven færdiggjort, eller er der planer om en efterbehandling af områder på et eller andet tidspunkt? Indstilling Roar Hauch, biolog og projektleder på åbningen af Østre Bæk (som den hedder lokalt), fortalte historie om projektet. Og besvarede de små hængepartier eller spørgsmål, der har været efterfølgende. Mht. til sandet, der er iblandet lidt småsten, på den ene side af vandløbet, så afventer vi vinterens og vinterstormenes ommøblering af sandet og ser på det til foråret. Hvis det stadig vurderes nødvendigt, kan der lægges noget sand i forbindelse med den årlige flytning af sand om havnen.

7 Naturgruppen Mødedato Side olie- og gasfyr i landdistrikterne, fremtid Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/19531 Naturgruppen Indledning/Baggrund Søren Hansen, Nordsjællands Landboforening Hvad er tidshorisonterne for installation af nye olie-/gasfyr i landområderne samt helt udfasning af samme? Og hvad agter Helsingør Kommune at tilbyde borgerne til opvarmning af boligerne? Indstilling Søren Hansen: Der er kommet et begreb, olielandsbyer, som har mange huse med oliefyr, og som kunne gå sammen og få en fælles løsning. Et lokalt fællesvarmeanlæg. Annemarie Westh Jepsen: Beslutningen om udfasning af olie- og gasfyr stammer fra et energiforlig, er også med i det nyeste bygningsreglement. Allerede i 2013 måtte der ikke komme olie- gasfyr i nye bygninger. I 2016 ikke nye oliefyr i eksisterende bygninger, hvis der er adgang til gas eller fjernvarme. I 2035 er alle oliefyr udfaset. Forsyning Helsingør har fået penge fra energistyrelsen til forsøg med luft-vand varmepumper med avanceret elektronik på enkeltejendomme. For at få erfaringer. Spørgsmål om dette kan evt. rettes til Finn Riis Larsen fra Forsyning Helsingør, tlf , [email protected] Ebbe Kanneworff: Luft-vand varmepumper støjer en del. Det mest effektive er jordvarme, især kombineret med lager. Kan varmes op med billig strøm om natten. Helle Øelund: På Samsø er der halmfyr med bigballer til 2 landsbyer. Ebbe Kanneworff: men stort ledningstab, 30 %. Søren Hansen: Opfordrer til at Forsyning Helsingør hvis der var interesse for det i en landsby beboerne skal have ejerskab kunne lave nogle forsøg. Og opfordrer kommunen til at gøre folk opmærksom på mulighederne, hvis Forsyning Helsingør vil være åben. Ebbe Kanneworff: Pga. grøn el, er el begyndt at blive en god opvarmningskilde.

8 Naturgruppen Mødedato Side Klimakommune - kommunens samlede CO2 reduktion Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 09/10648 Naturgruppen Indledning/Baggrund Mogens Aarsleff, Agenda 21 SAMLET CO2-REDUKTION Når Helsingør Kommune som virksomhed ligger langt foran målet som klimakommune, er der så planer og målsætning for kommunens samlede CO2-reduktion (inkl. virksomheder, private m.v.)? Indstilling Annemarie Westh Jepsen: Der er også mål for kommunen som geografisk område i klimahandlingsplanen. I 2030 nede på 1 ton/borger/år. I 2050 nede på 0 ton. Ny rapport bliver sendt ud med referatet. Ud over indsatsen i kommunen som virksomhed, har der også været borgerrettede projekter: Kampagnemateriale rettet mod boligejere, og klimauddannelse af håndværkere. Vores miljøtilsyn med virksomheder har lige nu kampagne, hvor en ekspert tager med ud på tilsyn og tilbyder virksomhederne et klimatjek/energitjek. Johannes Hecht Nielsen: Andre har også medvirket, f.eks. har færgerne mellem H-H ændret brændstof. Hældningen på kurven ned er dog ikke stærk nok til at nå 2050 målet, så der skal mere til. Der vil komme en kampagne så man opdager klimahåndværkerne. Tal om CO2 fra den nye rapport: 2008: tons fra borgere (+ fra kommunen som virksomhed) 2013: tons fra borgere ( tons fra kommunen som virksomhed).

9 Naturgruppen Mødedato Side Status for kystsikring og sandfodring på nordkysten Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 09/3577 Naturgruppen Indledning/Baggrund Helle Øelund, DN Helsingør Orientering ønskes fra kommunen om status på kystsikringen (sandfodring) på Nordkysten. Indstilling Johannes Hecht-Nielsen: Næste skridt er et fælles møde for byrådene tirsdag den 30. september. Vi har et skitseprojekt med samfundsanalyser. Alle 3 kommuner har afsat midler til fælles tiltag. Helsingør kommune afsat 1 million kr. i 2015 og 2 millioner kr. i overslagsårene. Gribskov har afsat 2 millioner kr. i Projektet bliver dyrt så der skal skaffes penge. Der har været mange møder med kystsikringslag osv. For hver gang bliver interessen større. Kystdirektoratet understøtter med at sige sandfodring til hvert kystsikringsprojekt fra borgerne. Så opdager den enkelte borger, at det skal være et fælles projekt. Helsingør Kommune har helårsboliger, som har råd til at lægge sten ud, mens de øvrige kommuner er sommerhusboliger, som er meget bekymrede for kysten. Laura Ibsen: Når de store projekt på nordkysten er igangsat, så mangler vi resten af kysten (østkysten), samt adgang til bagland, og zonering efter hvad kysten egner sig til. Johannes Hecht-Nielsen: holdningen har ændret sig markant hos de øvrige kommuner. Vi starter med et stort delprojekt, hvor det vil være fornuftigt. Ebbe Kanneworff: Synes ikke man skal lave et pilotprojekt der skal ske noget nu for hele kysten. Læg 4-5 sandmotorer fornuftige steder, som beskytter relevante partier af kysten. Lav forskningsprojekt om sandtransporten. Johannes Hecht-Nielsen: af hensyn til at få alle med, bliver vi nødt til at lave det i nogle tempi. Når borgerne kræver at det sker, så kører det. Helle Øelund: foreslår 3 store delprojekter.

10 Naturgruppen Mødedato Side Nye vejledende 3 registreringer Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 10/27196 Naturgruppen Indledning/Baggrund Søren Hansen, Nordsjællands Landboforening Nye registreringer af 3 områder i kommunen. Jeg har ladet mig fortælle, at der er ca nye registreringer i Helsingør Kommune og får lodsejerne besked om disse udpegninger? Hvordan kan lodsejerne komme ud af disse registreringer, hvis de ikke er korrekte? Indstilling Anne-Marie Møldrup: Vi har fået en melding om, at Naturstyrelsen lægger de vejledende registreringer af 3 arealer på Arealinformation sidst på året er nok for stort et tal. Naturstyrelsens registreringer er vejledende, lige som amtets registreringer var. Et areal kan vokse ind og ud af en beskyttelse. Det er derfor kun en konkret afgørelse fra kommunen, om et areal er omfattet af 3 eller ej, der er bindende. Det kan være på en forespørgsel fra lodsejeren eller i forbindelse med en sag. Man skal dog huske, at areal kan være omfattet af beskyttelsen, også selv om kommunen ikke har lavet en konkret afgørelse. Naturstyrelsen har kun forholdt sig til en vurdering af tilstanden og botanikken eller i nogle tilfælde kun en vurdering ud fra luftfoto (f.eks. søer). Driftshistorie er ikke taget med. Nogle af de vejledende registreringer kan derfor være forkerte. Vi har lovet Nordsjællands Landboforening og andre at skrive til de enkelte lodsejere om ændring af den vejledende registrering på Arealinformation (som formodentlig den eneste kommune i landet). For ikke at drukne i sager, vil vi gøre det lidt ad gangen, og anmode om at folk venter med at efterlyse en konkret afgørelse om 3 registreringen, hvis de får et konkret behov for at kende til beskyttelsen (vil ændre på brugen af arealet eller skal sælge eller lign.). Anne-Marie har snakket med Søren Hansen, Nordsjællands Landboforening og en anden lodsejer om i fællesskab at lave en oplysende pjece om 3 registreringer, som kan sendes ud med beskeden. Søren Hansen: Vil gerne samarbejde om formidling. Afsender på pjece kunne være NOLA og Helsingør Kommune.

11 Naturgruppen Mødedato Side Landskabet omkring Gurre Slot Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/28820 Naturgruppen Fredningforslaget som pp til orientering - Gurre fredningsforslag 2012 (rev).pptx Indledning/Baggrund Helle Øelund, DN Helsingør Hvordan går det med projektet Gurre slotsomgivelser (fredning?). Naboers medvirken/indstilling? Orientering fra DN og kommunen. Indstilling Helle Øelund: Det drøftes mellem flere parter, hvordan det kan blive mere indbydende at besøge Gurre Slot, herunder også nye stier. På et møde forrige tirsdag havde Naturstyrelsen prøvet at gå nogle strækninger. Bedst rundt om den vestlige del af slotssøen, mens den østlige er for våd. Der er markeret en sti i lokalplanen foran Gurrehus. Naturstyrelsen skal søge penge til at lave en beskrivelse af projektet evt. fra Nelleman fonden. Også andre forhold, f.eks. handicapparkering. Det går noget langsomt. Naturstyrelsen har skåret meget ned på medarbejderstaben. Der drøftes også at fælde nogle træer til udsigt, som ellers er beskyttede af Natura Og bedre formidling af ruinen, blotlægge en gammel vej. Skt. Jakobs kapel tænkes med. Også snak om eventuel uddybning af den lille slotssø. Mange af tankerne er beskrevet i et fredningsforslag fra Naturfredningsforeningen. Fredningsforslaget er stadig et internt dokument. Et powerpoint om forslaget vedlægges referatet til orientering. Johannes Hecht-Nielsen: man kan ikke søge Nellemanfonden. Send et brev til borgmesteren eller til Jens Abildgaard, som er sekretær for udvalget, om Nellemanfonden kunne interessere sig for dette.

12 Naturgruppen Mødedato Side Øresund som naturreservat? Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/19557 Naturgruppen VS: Folder - Beskyttelse af Øresund - Beskyt Øresund AUGUST 2014.pdf Indledning/Baggrund Helle Øelund, DN Helsingør Øresund som naturreservat? Herunder Lappegrunden og Disken. Orientering fra DN og kommunen. Indstilling Ebbe Kanneworff fortalte om Øresunds status og udvikling. Unikt samfund, men det forringes. Sandpumpning er kun en del af problemerne. Vores borgmester arbejder for at gøre Øresund til en form beskyttet reservat. Søren Hansen: Hvad er hovedproblemet, ikke landbruget? Ebbe Kanneworff: Der er ikke meget landbrug ud til Øresund, så det er nok ikke hovedproblemet. Sandsugning nok heller ikke hovedproblemet. Vi mangler viden. Ny folder fra Øresundsvandsamarbejdet er vedlagt referatet.

13 Naturgruppen Mødedato Side Green City Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/19549 Naturgruppen Indledning/Baggrund Mogens Aarsleff, Agenda 21 HELSINGØR SOM GREEN CITY (se link " I sammenhæng med emnet CO2-reduktion opfordres Helsingør til at blive "Green City". I Danmark er p.t. 6 kommuner medlem (Albertslund, Allerød, Ballerup, Herning, Kolding og København). To kommuner er observatører (Aabenraa og Aalborg). Organisationen arbejder med klima og bæredygtighed inden for 7 områder f. eks Økologi (kommunalt fødevareforbrug) og Trafik (cykling og offentlig transport). Et eksempel på mål kunne være: Mindst 75% af det kommunale fødevareforbrug er økologisk ved udgangen af 2015?/2017?/2019? Indstilling Mogens Aarsleff: opfordrer til at kommunen sætter sig nogle flere mål, f.eks. økologi, men også andre. F.eks. flere mål om cykling. Johannes Hecht-Nielsen: Vi kan nok matche målene på flere af områderne. Man skal ikke melde sig ind i for mange ordninger, for ikke at miste fokus på det, man gerne vil. Mogens Aarsleff: vil vende tilbage med uddybende spørgsmål vedrørende udvalgte mål. Johannes Hecht-Nielsen: vil gerne prøve at afdække og svare på konkrete spørgsmål.

14 Naturgruppen Mødedato Side Orientering fra Naturgruppen Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Naturgruppen Indstilling Mogens Aarsleff: Der bør være en bynær genbrugsplads, også for folk uden bil. Agenda 21 vil gerne støtte, at man, inden man bygger hovedsæde, så laver den bynære. Gerne på Energivej. Ros til kommunen for at fokusere på Japansk Pileurt. Afdækningsforsøg med Nikolaj Brejl er positive, men rødderne søger uden for plasten og laver nye planter her. 5 frugtbærende vejtræer blev plantet noget sent, og har lidt under den tørre sommer. Synes at nye træer i parkerne bør være frugtbærende. Ebbe Kanneworff: som biavler mangler der blomster i landskabet. Bente Nielsen: App til indberetning af invasive planter. Helle Øelund: De frivillige i Færgevejskilen har blotlagt mere af diget. I Meulenborgskoven luger vi pileurt. Vi vil gerne fjerne pileurt fra den gamle baneskråning, som ejes af MeulenborgParken. Vi kontakter dem. Bente Nielsen: Det er op ad bakke med at få flere hænder til plejearbejdet. Bente kan redigere facebook-siden nu. Plangruppen arbejder med et stiforløb med 7 bænke, der skal laves af kunstnere. De frivillige har jo en portion penge fra kommunen og skal søge fonde. Mogens Aarsleff: Nikolaj har lovet en affaldspand. Helle Pröschold (vikar for Nikolaj Brejl): kigger på det. Søren Hansen: For at få flere blomster i landskabet kan man få tilskud til vildstriber med blomster. Landmændene skal lige have det ind på rygmarven. Foreslår et samarbejde med DN om fremme af bier i landskabet. Ebbe Kanneworff: Det vil vi gerne. Ebbe Nielsen: Det er ved at være meget ræveskab igen. Folk kan ringe direkte til Ebbe, telefonerne ender alligevel hos ham (mobil: ).

15 Naturgruppen Mødedato Side Orientering fra Helsingør kommune Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Naturgruppen Indstilling Annemarie Westh Jepsen: Vi sender en Resurse og affaldsplan i høring til december. Laura Ibsen: Nyt motions og mødested i Egebæksvang ved P-pladsen etableret af Naturstyrelsen og kommunen. Kommunens byrumspulje har givet penge til et pilotprojekt byerne blomstrer til blomsterløg, som SFO er nedlægger i jorden i oktober, især langs Hornbækvej. Planstrategi 2015 teamet vil gerne komme og give et oplæg på næste møde. Søren Hansen: set rundkørsler tilsået med blomsterfrøblandinger.

16 Naturgruppen Mødedato Side Næste møde Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Naturgruppen Indledning/Baggrund Næste møde er torsdag den 27. november med efterfølgende julefrokost. Der er allerede planlagt 3 oplæg til mødet: Status for klimakommunen og indsatserne fremover v/karen Marie Pagh Nielsen Kampagne om invasive arter (Japansk Pileurt) v/carsten Birket Andersen Planstrategi 2015 v/plan og Udvikling Der bedes taget hensyn til dette i valg af punkter, så vi ikke bliver for tidspressede.

17 Naturgruppen Mødedato Side Evt. Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Naturgruppen Indstilling Mogens Aarsleff: Spørger til naturstrategien og opfølgningen på det? Anne-Marie Møldrup: Vi har fulgt strategien samt lavet ekstra, har bare ikke fået lavet den årlige beskrivelse af indsatsen i de sidste par år. Men Anne-Marie har et ønske om at revidere naturstrategien, også for at få det nye udvalg gjort opmærksom på naturpleje og indsatsen for biologisk mangfoldighed. Johannes Hecht-Nielsen: Naturgruppen kan komme på et udvalgsmøde for Teknik, Miljø og Klima i starten af det nye år. Vi vender tilbage, når datoerne for møderne i 2015 er endeligt fastlagte.

18 Naturgruppen Mødedato Side 18 Bilagsliste 9. Landskabet omkring Gurre Slot 1. Fredningforslaget som pp til orientering - Gurre fredningsforslag 2012 (rev).pptx (98767/14) 10. Øresund som naturreservat? 1. VS: Folder - Beskyttelse af Øresund - Beskyt Øresund AUGUST 2014.pdf (98810/14)

19 Bilag: 9.1. Fredningforslaget som pp til orientering - Gurre fredningsforslag 2012 (rev).pptx Udvalg: Naturgruppen Mødedato: 25. september Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 98767/14

20 Fredningsforslag for landskaberne omkring Gurre slotsruin o Hvorfor frede området? o I dag er området uden samlet fokus, og de landskabelige værdier fremstår som naturtyper under nedbrydning og tilgroning. o Slotsruinen står tilbage midt i et værdifuldt landskabsområde,. men uden dens oprindelige tilhørsforhold til Gurre sø o Målet med fredningen er at genskabe de tidligere lysåbne naturtyper, og sætte fokus på genskabelse af det romantiske landskabsbillede, der eksisterede omkring midten af 1800-tallet o Målet er også at genskabe de åbne landskaber ved Gurre sø og få fjernet de selvgroede træer og plantninger, der i dag spærrer for det frie udsyn over Gurre sø.

21 Udsnit af maleri af J. Frederik Richard, malt 1863 Maleriet viser udsigten over Slotssøen og Gurre sø som den så ud i 1800 tallet

22 - sådan ser udsigten ud en novemberdag 2012

23 Udsigt over Gurre sø med Esrum sø i baggrunden

24 Slotsruinen Luftfotografi af landskaberne omkring Gurre Slotsruin

25 En illustration af borganlægget med tilhørende bygninger beliggende mellem Slotssøen og Lille Gurresø

26 Landskaberne omkring Gurre slotsruin, foreslås inddelt i følgende 4 delområder: Gurre Slotsruin, Lille Gurresø og Skt. Jakobs Kapel Gurrehus med Herskabsstalden Gurre Vang med Skovridersletten Slotssøen og vådområderne nord for slottet

27 Fredningsområdet inddelt i fire delområder

28 Vådområderne nord for slotsruinen som tidligere var en del af Slotssøen nov Vådområderne syd for slotsruinen som tidligere udgjorde Lille Gurresø nov Delområde 1: Ravnebækken forbinder Lille Gurresøo med Slotssøen nov.2012 Gurre Slotsruin med Skt. Jakobs Kapel og landskabsområderne der tidligere udgjorde Store Gurresø (Slotssøen) og Lille Gurresø

29 Delområde 2: Gurrehus med Herskabsstald Området er omfattet af lokalplan 7.6, som fastlægger parkanlægget foran Gurrehus til åbne græsenge med solitære træer, og en offentlig sti langs søen Gurrehus Herskabsstald

30 Delområde 3: Gurre Vang, med skovridersletten, den tidligere skovridergård Valdemarslund og den tilhørende storkelade Gurre vang Udsnit af geodætisk kort fra 1842

31 Delområde 4: Store Gurresø og vådområder nord for Gurre Slotsruin Udsnit af geodætisk kort fra 1842 Store Gurresø eller Slotssøen En beskeden hævning af vandspejlet i vådområderne omkring slotsruinen vil betyde, at landskaberne igen kan fremtræde som søområder. Christian Rickhardt 1850, Landskabet omkring slotsruinen

32 1 Fredningens formål: Det er fredningens overordnede mål at bevare de landskabelige - og kulturhistoriske værdier, der knytter sig til Gurreområdet. Endvidere er det fredningens mål: at sikre et større naturligt sammenhængende fredet område omkring Gurre Slotsruin og de omliggende landskaber, at genskabe og fastholde det åbne landskab og genoprette udsynet over Gurre Sø, at genskabe åbne vandflader i Store og Lille Gurre Sø at genskabe et større naturindhold og en naturlige hydrologi i vådområderne, at sikre landskabspleje i overensstemmelse med naturtyperne

33 1 Fredningens formål fortsat: at fastholde og synliggøre kulturhistoriske træk i landskabet at fastholde Skovridersletten som en væsentlig del af landskabets kulturhistorie, at sikre en realisering af de planlagte rekreative stier omkring Slotsruinen og Gurrehus, at sikre stiadgang til fortidsmindet, Skt. Jakobs Kapel at sikre offentlighedens adgang til områdets øvrige kulturhistoriske spor og de landskabsområder som bliver omfattet af fredningen

34 Landskaberne omkring slotsruinen har et rigt og varieret plante dyreliv blandt andet vokser Gemserod i tusindtal i skovene omkring Gurre sø

35 Bilag: VS: Folder - Beskyttelse af Øresund - Beskyt Øresund AUGUS T 2014.pdf Udvalg: Naturgruppen Mødedato: 25. september Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 98810/14

36 Beskyt Øresunds natur? B Ø R D E R O P R E T T E S E T M A R I N T R E S E R V A T Øresundsvandsamarbejdet A R B E J D E R F O R E T G O D T M I L J Ø I Ø R E S U N D A U G U S T

37 Øresund har en helt unik og varieret natur! I Øresund findes der en helt unik samling af meget forskellige plante- og dyresamfund. På grund af Øresunds store variation i både dybdeforhold, sedimenttyper og saltholdighed har Øresund i forhold til sin størrelse denne helt enestående samling af forskellige plante- og dyresamfund. Der findes alt fra klippekyster over stenrev til sand og blød mudderbund. Eksempler på plante- og dyresamfund i Øresund: Store alger og hårdbundsfauna på klippekysten ved Kullen (fx søpindsvin, konk, søsol og krabber) Artsrige stenrev øst for Gilleleje og ved Grollegrund Blandet sandbund og stenrev i Nivå Bugt og Lommabugten Småstenet bund med alger ved Tårbæk Slangestjerne-samfund på dybt vand i Ørestundstragten Haploops-samfund (små krebsdyr) på dybt vand omkring Ven Modiolus-samfundet (hestemusling) syd for Helsingborg ved Knähaken (biogene rev) Ålegræs-samfund i Nivå Bugt (gydeområde) Havgræsser på lavt vand omkring Saltholm og Falsterbo - samt i Københavns Havn En meget rig og varieret fiskesammensætning En helt unik bundfauna på grund af trawlforbud siden 1932 En helt unik bestand af torsk på grund af trawlforbuddet fra 1932 Sælkolonier ved Falsterbo og Saltholm. Marsvin i Øresundstragten. Foto: forside: Ven (Sven Halling) og Københavnermuslig (Peter Göransson), torsk (Birgit Thorell), ålegræs og strandkrabbe (Orbicon) og rødspætte (Lars Lauersen). Foto på denne side: ålegræs med kutlinger (Orbicon). Hvorfor skal vi beskytte Øresund? Der er rigtig mange gode grunde til at beskytte Øresund, som en samlet enhed: Der er mange typer af dyresamfund samlet et sted Der er 2 helt specielle og truede samfund, Modiolus og Haploops-samfundende i Øresunds dybe områder Der er en stor lokal torskebestand, som kan sprede yngel til naboområder Øresund er det eneste åbne danske havområde, hvor der er en form for bæredygtigt fiskeri (garnfiskeri) Der er en perlerække af flotte naturlokaliteter: Kullen, Nordkystens strande, Ven, Nivå Bugt, Saltholm, Falsterbo, Ølsemagle revle etc. Området har stor kulturhistorisk betydning med bl.a. Kronborg, Øresundstold, sildeeventyr o.s.v. Området er enestående, da det er relativt rent og oprindeligt - i et ellers meget tæt befolket område Der er dansk-svensk enighed om en høj miljøprofil Området kan bruges som referenceområde Der findes mange arter af rødlistede bunddyr. De gode argumenter Der er allerede et trawlforbud (fra 1932) Der er bred opbakning fra alle kommuner i Øresundsvandsamarbejdet Der er stor opbakning fra den lokale befolkning - lav lokal modstand. Der er opbakning fra Øresundsfiskerne (DK og SV). Mange biotoper i et hug - på et lille område Fokus på miljøet i Øresund vil fremme den fremtidige beskyttelse af området Det vil gavne begge landes miljøprofil Det vil gavne miljøet, turisme, huspriser etc.

38 Hvilke type beskyttelse kan man vælge? Der er mange måder man kan beskytte et marint område på. Det kan for eksempel være: Natura-2000 område (EU-beskyttelse) Baltic Sea Protected Area BSPA (HELCOM) Dansk-svensk nationalpark (nationale love) IMO PSSA (Particular Sensitive Sea Area). Beskyttelseszoner vedtaget af IMO (international maritim org.) MPA, Marine Protected Area, der kan dække over alle de typer der er nævnt ovenfor, men det kan også være en selvstændig lokal udpegning. Dansk-svensk aftale i stil med den fælles fiskeriaftale om Øresund og trawlforbud fra 1932 Biosphere (UNESCO beskyttelse - balanced relationship between humans and nature) Fordele og ulemper Der er fordele og ulemper ved alle de ovennævnte typer af beskyttelse: Natura-2000: benyttes typisk for relativt små og afgrænsede områder og skal udpeges på et meget specifikt grundlag (omfatter ikke blød bund). Baltic Sea Protected Area: giver international beskyttelse, men tages ikke sønderligt alvorlig Dansk-svensk nationalpark. Ingen fælles dansk-svensk lovgivning. Ingen reel beskyttelse i den danske udgave. PSSA (Particular Sensitive Sea Area). giver international beskyttelse, men tages ikke sønderligt alvorlig MPA, Marine Protected Area: fleksibel, men ikke særlig anvendt i nordiske områder. Hvad skal beskyttes? Eksempler på hvad der bør beskyttes i Øresund: Torsken bør beskyttes via et biologisk begrundet trawlforbud for hele Øresund Torsken bør desuden beskyttes via lokale forbud mod bulefiskeri på de vigtigste gydepladser Modiolus og Haploops-samfundene på blød bund bør ligeledes beskyttes via et forsat trawlforbud Ålegræs og havgræs bør beskyttes i de vigtige lavvandede områder fx Nivå Bugt, Lomma Bugt og Saltholm Stenrev og gydebanker bør beskyttes mod stenfiskeri og sandsugning Fugle, sæler og marsvin bør beskyttes via særlige beskyttede områder for havpattedyr og fugle Foto: øverst, hundestejle (Lars Lauersen), Småplettet Rødhaj (Birgit Thorel). Midt: havgræs og alm. strandkrabbe (Orbicon). Nederst: pighvar (Birgit Thorell).

39 Områder i Øresund, som har en stor naturværdi og relativ lav menneskelig påvirkning (grønne ringe). Mange af disse områder er delvist beskyttet via Natura2000 og små lokale reservater (røde felter). En samlet beskyttelse af hele Øresund, som ét samlet område (blå linjer) vil beskytte de mange biotoper i et hug. Anbefaling Øresundsvandsamarbejdet anbefaler at hele Øresund udpeges til et stort samlet marint reservat eller naturpark og at der udarbejdes en ny fælles dansk-svensk aftale om beskyttelse af de mange forskellige plante- og dyresamfund i Øresund. Aftalen skal give en generel beskyttelse af hele Øresund. Der ud over skal der ske en yderligere lokal beskyttelse af de vigtige kerneområder for fx sæler, marsvin, stenrev, torskens gydeområder, bunddyr, ålegræs m.m. Öresundsvattensamarbetet Øresundsvandsamarbejdet