Mortenstrupgård - høring om bygningsfredning

Transkript

1 Kommunalbestyrelsen 2010 Punkt: 55 Acadre sagsnr.: 09/23973 Journalnr.: G00 Sagsforløb: TMU - ØU - KB - Åben sag Mødedato: Sagsansvarlig enhed: Hørsholm Kommune Sagsbehandler: Lise Ørberg Mortenstrupgård - høring om bygningsfredning Resume Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur har rejst fredningsforslag for Mortenstrupgård og Det Særlige Bygningssyn har til Kulturarvsstyrelsen indstillet at Mortenstrupgård med tilhørende bygninger, haver og gårdsplads bliver bygningsfredet. Kulturarvsstyrelsen har i den forbindelse bedt interessenter om at komme med høringssvar. Frist for høringssvar er fastsat til den 19. januar Forslag Administrationen anbefaler, at kommunalbestyrelsen drøfter forslaget til fredning af Mortenstrupgård. Sagsfremstilling Beskrivelse og historie Mortenstrupgård er beliggende på Mortenstrupvej ca. 800 m vest for Usserød Kongevej, 200 m vest for Usserød Å og knap 400 m øst for Helsingørmotorvejen. Mortenstrupgård er en såkaldt enestegård beliggende udenfor landsbyfællesskabet. Denne bebyggelsesform har været karakteristisk for Hørsholm området, og inden anlægget af Helsingørmotorvejen i midten af 50-erne var Mortenstrupgård en del af landområdet i Hørsholm. Efter anlæg af Helsingørmotorvejen blev gårdene Mortenstrup, Svenstrup og Breeltegård afskåret fra det øvrige landområde og planlægningsmæssigt udlagt til byområde. Gårdene og de tilhørende jorder blev opkøbt af Hørsholm Kommune med henblik på byudvikling. De øvrige gårde er siden ombygget kraftigt og har forskellig anvendelse, Breeltegården blev i slutningen af 70- erne ombygget til børneinstitution, (og er siden omdannet til erhvervsformål), og de omkringliggende marker blev udviklet til boligområder. St. Svenstrup blev ombygget til almene boliger for flere familier, markerne omkring gården er ubebyggede og har i en årrække ligget som brakmarker. Mortenstrupgård har, som den eneste af gårdene øst for motorvejen bevaret det oprindelige udseende som "en rigtig bondegård" og arealerne omkring gården har været dyrket landbrugsmæssigt. Forslag til fredning Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur har rejst fredningssagen for Mortenstrupgård. Foreningen begrunder bl.a. forslaget med at bygningsanlægget afspejler ca. 250 års udviklingshistorie med vidnesbyrd fra mange perioder. Denne udviklingshistorie sammen med gårdens naturskønne beliggenhed midt i et fredet område er det bærende argument for en fredning. Mortenstrupgård vil som fredet anlæg kunne opretholde og udbygge sin symbolværdi som den klassiske bondegård beliggende in en oase i et tæt Kommunalbestyrelsen 2010 Mandag den Side 36

2 bebygget boligområde. Indstilling til fredning Det Særlige Bygningssyn har behandlet fredningsforslaget og indstillet til fredning til Kulturarvsstyrelsen. Bygningssynet påpeger i indstillingen, at Mortenstrupgård i store træk fremtræder, som da den i 1852 blev beskrevet og vurderet med henblik på optagelse af realkreditlån. Gården udgør en velbevaret helhed, og er, med sin karakteristiske placering på skråningen ned mod engene ved Usserød Å, en vigtig del af oplevelsen af det oprindelige landbrugskulturmiljø. Bygningssynet finder, at fredningsværdierne især knytter sig til bygningernes ydre, herunder opretholdelsen af det frit ventilerede stråtag samt til opretholdelse af portrum og gennemgange i avlslængerne. Mortenstrupgård ejet af Hørsholm Kommune - påvirker en bygningsfredning ejendommens salgsværdi? Mortenstrupgård er ejet af Hørsholm Kommune og har været udlejet til den tidligere ejer frem til 2005, hvor lejeren døde. Hørsholm Kommune har gennem årene gennemført vedligeholdelsesarbejder på gården. I de senere år er der gennemført renovering af stråtag, kalkning af bygninger og fornyelse af porte. Vedligeholdelsesarbejder er gennemført efter håndværksmæssige metoder, der fastholder bygningens bevaringsværdi. En fredet ejendom er oplagt liebhaveri og fredningen i sig selv kan være liebhaveri for nogle helt specielle købere, som går efter netop fredede ejendomme som følge af stor interessere herfor. Mortenstrupgård er umiddelbart en liebhaverejendom, dels pga. ovenstående men samtidig beliggenheden i Hørsholm og sidst men ikke mindst det relativt store tilhørende areal (70 ha.). Det er meget for det område. Det trækker dog i den anden retning at motorvejen er relativt tæt på. Fredede ejendommen har en skattemæssig fordel som følge af lavere skatter, men samtidig opstår problemerne med indretning og ændring heraf, ikke mindst i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen, som har deres retningslinier. Opfattelsen af at bevare fredede ejendomme i deres oprindelige udtryk, og indretning af en bolig anno 2009 hænger ikke altid sammen, ikke mindst da mange ønsker større rum og dermed følgende nedrivning af vægge. I tilfældet Mortenstrupgård vil man uden tvivl opnå samme interessekonflikt, ikke mindst da det påpeges, at karlerum, fadebur, folkerum m.m. skal bevares i sin oprindelige form. Ser man på den resterende indretning/rumfordeling vil det umiddelbart være svært at få et velfungerende hus, såfremt der overhovedet ikke må fjernes vægge. Her tænkes på større badeværelse, større køkken og placering af soveværelse (r). Da man samtidig ikke må isolere tagetagen til udnyttelse af denne, kan det være en udfordring, under hensyntagen hertil at det overhovedet vil være muligt at bruge tagetagen. Det skal dog bemærkes at en bygningsfredning normalt ikke er ensbetydende med at fx badeværelser og køkkener ikke kan moderniseres. I forbindelse med et salg af Mortenstrupgård er det vigtigt at der etableres et godt forhold til Kulturarvsstyrelsen og at der kommunikeres med dem hele vejen for at opnå de nødvendige tilladelser men samtidig bevare respekten for det oprindelige i huset/ejendommen. Ud fra den foreliggende høring om fredning vil det givetvis påvirke den opnåelige salgspris negativt, såfremt man stramt holder fast på at alle rum skal bevares i deres oprindelige form efter en fredning. Til gengæld giver en fredning også et vist snit over en ejendom, det gør den til noget særligt. Om det er nok til at dække over udfordringen ved at skulle bevare rummene intakt kan man godt have sin tvivl om, uanset Kommunalbestyrelsen 2010 Mandag den Side 37

3 hvad, bor vi anderledes i dag end i Det skal der alt andet lige tages højde for også fra Kulturarvsstyrelsens side. Der bliver ligeledes i indstillingen til fredning beskrevet, at det især er de ydre forhold der taler for fredningen. Det bør der lægges vægt på, så der bliver åbnet op for ændring af rumfordelingen. Hørsholm Egnsmuseum Hørsholm Egnsmuseum har vist Mortenstrupgård stor interesse og støtter forslaget om fredning. Museet lægger vægt på at Mortenstrupgård afspejler udvikling i det lokale bondebrug fra slutningen af 1700-tallet til godt op i 1900-tallet. Hørsholm Kommuneatlas I forbindelse med udarbejdelse af kommuneatlas for Hørsholm i 2000 og registrering af de bevaringsværdige bygninger er Mortenstrup gård givet karakteren 2 (den bedste karakter, som ikke fredede bygninger kan få). Fra byudviklingsområde til fredning Det var, efter anlæg af motorvejen, tanken at hele området mellem Usserød Kongevej og motorvejen skulle anvendes til byudvikling. Imidlertid blev der, efter udbygning af områderne nord og syd for gårdene Mortenstrup og St. Svenstrup, et stadig større ønske fra borgere i området, om at friholde områderne omkring de to gårde og langs med åen for bebyggelse. Et samarbejde mellem Hørsholm Kommune og Danmarks Naturfredningsforening endte i 2008 med at områderne langs Usserød Å, og omfattende gårdene St. Svenstrup og Mortenstrup blev fredet. Fredningen af Usserød Ådal Fredningen har til formål at sikre og forbedre områdets landskabelige værdier og herunder således, at der bevares en karakterfuld afgrænsning mellem byområdet og det åbne land, kulturhistoriske værdier, herunder ved Mortenstrupgård, rekreative værdier og offentlighedens adgang, bl.a. via stisystem, geologiske værdier samt biologiske værdier. Mortenstrupgård i Usserød Ådal fredningen Usserød Ådal fredningen indeholder følgende bestemmelser om Mortenstrupgård: Om- og tilbygninger til den eksisterende bebyggelse på Mortenstrupgård kan med hensyn til placering, størrelse og udformning, herunder materiale- og farvevalg, tillades af Fredningsnævnet, såfremt sådanne forandringer er forenelige med de kulturhistoriske og landskabelige hensyn. Ombygninger der ikke ændrer bygningens ydre udseende, kræver ikke tilladelse fra Fredningsnævnet. Nye faste anlæg til museums- eller naturformidlingsformål inden for område 1 forudsætter godkendelse fra Fredningsnævnet med hensyn til placering, størrelse og udformning, herunder materiale- og farvevalg. Usserød Ådal fredningen giver altså nogen beskyttelse af gårdens kulturhistoriske betydning, mens en egentlig bygningsfredning vil give en yderligere sikring af dette kulturhistoriske sted. Kommunalbestyrelsen 2010 Mandag den Side 38

4 Argumenter for at bygningsfrede Mortenstrupgård Argumenter for at frede Mortenstrupgård fremgår dels af fredningsforslaget fra Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, dels af indstillingen fra Det Særlige Bygningssyn. Hvis Mortenstrupgård ved salg er fredet, må det forventes, at en fremtidig køber har interesse i fredede ejendomme og i at fastholde fredningsværdierne. Til en fredet bygning er der forskellige muligheder for at få tilskud til bygningsvedligeholdelsen. Argumenter for ikke at bygningsfrede Mortenstrupgård Det hedder i bygningssynets indstilling, at de bærende fredningsværdier især knytter sig til bygningernes ydre. Bygningens ydre er i nogen grad sikret i Usserød Ådal fredningen, idet om- og tilbygninger skal godkendes af Fredningsnævnet. Bygningssynet anbefaler, at stråtag og tagetage fastholdes som et uisoleret areal uden opholdsrum. Denne bestemmelse giver begrænsninger i forhold til en eventuel udnyttelse af tagetagen til opholdsrum og kan muligvis have indflydelse på ejendommens salgsværdi. Bygningssynet anbefaler, at der ved istandsættelse af stuehuset lægges vægt på fortællingen om indretning af stuehusets sydlige de med køkken, fadebur, rum til bageovn, bryggers, folkestue, karlekammer mm. samt fortælling om moderniseringen i 1950 erne med plane døre og skabe. Denne bestemmelse kan begrænse ændringer i ruminddelingen ved fremtidige anvendelse, dette gælder såvel ved anvendelse til privat bolig, som ved anvendelse til offentlige formål fx naturformidling. Hvis ejendommen sælges som privat bolig har Hørsholm Kommune ikke nogen særskilt interesse i, at der er restriktioner på ændringer indvendigt i ejendommen. En fredning betyder for en fremtidig ejer at der ikke skal betales grundskyld, dette vil have (en minimal) betydning for den kommunale økonomi. Kommunalbestyrelsen 2010 Mandag den Side 39

5 Bilag Mortenstrupgård, høring om fredning.pdf - Mortenstrupgård _fredningsforslag.pdf Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den Udvalget ser positivt på en fredning, men et flertal på 4 1 (Peter Antonsen (T)) kan ikke anbefale en fredning på nuværende tidspunkt, idet man finder, at en fredning bør gennemføres i dialog med en fremtidig ejer. Beslutning Økonomiudvalget 2010 den Med stemmerne 7 1 besluttede Økonomiudvalget at anbefale Kommunalbestyrelsen at medddele Kulturarvsstyrelsen, at Hørsholm Kommune støtter forslaget fra Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur om, at Mortenstrupgård med tilhørende bygninger, haver og gårdsplads bliver bygningsfredet. Imod stemte Anne Ehrenreich, som ser positivt på en fredning, men ikke kan anbefale den på nuværende tidspunkt, idet hun finder, at en fredning bør gennemføres i dialog med en fremtidig ejer Fraværende: Michael Medom Hansen (V) Beslutning Kommunalbestyrelsen 2010 den Med stemmerne 13 5 besluttede Kommunalbestyrelsen at meddele Kulturarvsstyrelsen, at Hørsholm Kommune støtter forslaget fra Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur om, at Mortenstrupgård med tilhørende bygninger, haver og gårdsplads bliver bygningsfredet. For stemte A, B, C, F, O og T. Imod stemte V, som ser positivt på en fredning, men ikke kan anbefale den på nuværende tidspunkt, idet de finder, at en fredning bør gennemføres i dialog med en fremtidig ejer. Venstre finder desuden, at sagen burde have været ledsaget af en beskrivelse af de økonomiske konsekvenser for kommunen. Fraværende: Mette Graah (V) Kommunalbestyrelsen 2010 Mandag den Side 40