HVOR DANSER VI HEN? EN

Transkript

1 HVOR DANSER VI HEN? En vej frem mod 2012 for den moderne dans i danmark

2 Udarbejdet 2007 af Fællesrådet for Moderne Dans Fællesrådet for Moderne Dans i Danmark c/o DanseInformationsCentret i Dansens Hus Hørsholmsgade København N e:[email protected] Fællesrådet for Moderne Dans blev etableret i 2002 og består af institutioner, scener og organisationer i det moderne dansemiljø i Danmark. Rådets opgave er at sikre et højt informationsniveau og styrke infrastrukturen inden for den moderne dans. Rådet kan agere politisk, såfremt der kan opnås konsensus om en sag. Rådet har ingen bestyrelse eller administration. Rådet mødes 3-4 gange årligt. Medlemmer: 3Dk-De Danske Dansekompagnier, De Frie Koreografer, Danseudvalget i Dansk Skuespillerforbund, Foreningen Dans i Uddannelse, Danseværket, Koreografisk Center Archauz (medlem per 1. september), Dansescenen, Skolen for Moderne Dans, Institut for Kunst og Kulturvidenskab Københavns Universitet, Dansens Hus.

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Fællesrådet for Moderne Dans 3 Indholdsfortegnelse 4 Hvor danser vi hen? 5 0 stærke anbefalinger for dansens fremtid 6 Dansens politiske landskab Dansens økonomiske landskab 7 Hvad er moderne dans? Den danske historie 9 Lovgivning Centre for dans 13 Produktionsvilkår 15 Arbejdsvilkår 17 Scener 19 Mobilitet & turné Forskning 23 Uddannelse 25 Børn & Unge 27 Konklusion den moderne dans i Appendix 3

4 HVOR DANSER VI HEN? Der er sket store fremskridt på den moderne dans område de seneste år. Siden årtusindeskiftet er der etableret en klart forbedret infrastruktur, der er oprettet et DanseInformationsCenter, der er ansat to dansekonsulenter med fokus på børn og unge, og der er etableret et Væksthus med talentudvikling af 12 til 18-årige blandt mange andre tiltag. Men der er stadig graverende huller. Hvilke helt konkret? Og hvad kan og bør der gøres ved det? Fællesrådet for Moderne Dans giver med denne rapport et bud på, hvad der bør ske på dansens område de kommende fem år. Med en investering i dansen kan de potentialer, der i dag eksisterer på området, udvikles og udfoldes. Vi fokuserer i rapporten på i alt 9 hovedområder: Lovgivning, centre for moderne dans, produktionsvilkår, arbejdsvilkår, scener, mobilitet & turné, forskning, uddannelse og endelig børn & unge. For hvert område har der været nedsat et udvalg, som har behandlet sit område efter følgende fem overskrifter: Hvad vil vi? Hvorfor? Udfordringer Baggrund Aktører Med dette skrift går Fællesrådet for Moderne Dans i front med forslag til, hvordan samtlige områder inden for dansen de følgende fem år skal opgraderes og forbedres. Opgraderingen vil kunne mærkes, ikke blot internt i miljøet, men i alle dele af samfundet, som den moderne dans i dag berører. Det drejer sig for eksempel om sundhed, fysisk kropsudfoldelse og kropsbevidsthed, som dansen er med til at skabe et øget fokus på. Det drejer sig ligeledes om turismen, hvor dansen med sit nonverbale og internationale sprog er en ideel kunstform og et egnet kulturtilbud. På globaliseringsområdet kan den moderne dans endvidere danne foregangseksempel for andre erhverv, der skal vænne sig til at tænke globalt og internationalt, idet dansen allerede i mange år har været funderet på et globali-seret arbejds- og uddannelsesmarked. Mere end 50 personer i Fællesrådet for Moderne Dans og dets bagland har bidraget aktivt til dette skrift, et udtryk for den brede opbakning fra hele den moderne danseverden til, at der skal tænkes nyt. Med skriftet vil vi samle op på tidligere redegørelser, betænkninger og udviklinger i tiden 2000 til 2006 (se appendix, side 29). På den baggrund ønsker vi at udstikke nogle retningslinier og anbefalinger for arbejdet med det grundlæggende spørgsmål: Hvor vil vi gerne have, at moderne dans i Danmark befinder sig i 2012? Skriftet er dels et pejlemærke internt i miljøet og dels en henvendelse til især politikere, embedsfolk, udvalgsmedlemmer og andre, der har et ord at skulle have sagt, når linier skal lægges og penge fordeles. Skriftet kan forhåbentlig også give inspiration til forfatterne af partiprogrammer og kulturpolitikere, både i og uden for Folketinget, også når den gældende teaterlov revideres. 4

5 10 STÆRKE ANBEFALINGER FOR DANSEN I DANMARK Fællesrådet for Moderne Dans anbefaler: 3 dansesagkyndige medlemmer i Kunstrådets Scenekunstudvalg samt en fast repræsentant for den moderne dans i Statens Kunstfonds udvalg for filmkunst og teaterkunst. (Læs mere side 9) Indførelse af den moderne dans som selvstændigt område i love, bekendtgørelser og lignende, der dækker scenekunsten. (Læs mere side 9) Et center for dans i hver af de fem regioner, så kunstarten kan udvikle og udfolde sig i hele landet. (Læs mere side 11) Et produktionsstøttesystem, der sikrer talent- og karriereudvikling, co-produktion og international udveksling. (Læs mere side 13) Revision af dagpengereglerne for freelance-dansere og -koreografer. (Læs mere side 15) 5 regionale multifunktionelle scener for dans med økonomi og forpligtelse til produktion, co-produktion og præsentation af gæstespil, såvel nationale som internationale. (Læs mere side 17) Oprettelse af et turnékontor, som koordinerer og sælger moderne danseforestillinger nationalt og internationalt. (Læs mere side 19) Oprettelse af en statsligt financieret pulje til danseforskning, således at der kan tilføres forskningsmidler til såvel Dansevidenskab og Idræt, Skolen for Moderne Dans, koreografer, dansere og til samarbejde mellem disse og andre aktører. (Læs mere side 21) En styrkelse af dans i uddannelsesmæssig sammenhæng både i folkeskolen, på gymnasiet samt på seminarer, universitetet og andre videregående uddannelser. (Læs mere side 23) En dansekonsulent i hver region, der skal sikre, at alle børn får mulighed for at møde dans som kunstnerisk aktivitet og som kunstart. (Læs mere side 25) Disse anbefalinger er uddybet i konklusionen på side 27. 5

6 DANSENS POLITISKE LANDSKAB I de sidste år er den moderne dans blevet en større del af kulturpolitikken, både på landsplan og i de større kommuner. Den er blevet mere synlig i kulturbilledet, især i forbindelse med forestillinger på dansens egne scener og på andre scener, festivals, turnévirksomhed, dans i skolen og lignende. Ikke desto mindre er den moderne dans som politisk emne så godt som ikke-eksisterende inden for de politiske partier i Folketinget. Kontakt til politikerne sker næsten altid på initiativ af danseverdenen selv. I 2001 blev Karen Vedels Dokument om dans, den første danske danseredegørelse udgivet, og i den forbindelse blev en konference afholdt på Louisiana. Konferencen skulle klarlægge de behov, der var nødvendige for at bringe den moderne dans videre i arbejdet for kunstarten. Efterfølgende er der sket mange organisatoriske tiltag, blandt andet blev Fællesrådet for Moderne Dans oprettet i Med Kulturministeriets rapport Moderne dans i Danmark visioner og anbefalinger til en fremtidig politik for moderne dans fra november 2003, blev der for perioden frem til 2007 for første gang lavet en politisk aftale, der tilgodeså den moderne dans, og som sikrede nogle af de aktiviteter, som understøtter koreografer og dansere i det moderne dansemiljø. En af dansemiljøets udfordringer i dag er at formidle, især til politikerne, at dans og teater er to forskellige kunstarter, at teaterfolk ikke nødvendigvis har forstand på dans og omvendt. Dansen bør derfor få en meget mere selvstændig rolle i kulturens verden, både kunstnerisk og økonomisk. DANSENS ØKONOMISKE LANDSKAB Den kunstneriske kapacitet inden for moderne dans i Danmark er i dag omfattende. For at sikre den fulde udfoldelse af dette kreative potentiale er det nødvendigt med en yderligere kulturpolitisk og økonomisk investering. Indtægtssiden i den moderne dans i Danmark udgøres af egenindtægter samt tilskud fra staten og kommunerne, fra private fonde og lignende. Tilskuddene fra det offentlige udgør langt den største del af indtægterne. Betænkningen Moderne dans i Danmark visioner og anbefalinger til en fremtidig politik for moderne dans fra 2003 er den første samlede opgørelse over den statslige og offentlige finansiering af dansen i Danmark. Ifølge denne var tilskuddene fra staten, amterne og kommunerne i 2003/2004 på 57,5 mio.kr., svarende til 5% af alle de offentlige tilskud til teatervirksomhed. Fra 2003 til 2006 er de 57,5 mio. kr. ændret til 58,7 mio. kr. Hvis det måles i faste priser, er de samlede tilskud fra staten, amterne og kommunerne dermed blevet 2% mindre i 2006 end i Hvis vi alene ser på tilskuddet til produktion af dans, blev der i 2001/2002 givet 22 mio. kr. I dag er dette tilskud ændret til 19 mio. kr. Det er et fald på ca. 20%, når det ligeledes måles i faste priser. 6

7 HVAD ER MODERNE DANS? Moderne dans som kunstart opstod for omkring 100 år siden i USA og Europa. Nogle af de mest kendte pionerer er Isadora Duncan, Mary Wigman og Martha Graham, som alle skabte danseteknikker og tanker omkring dans. Deres arbejde er senere blevet videreudviklet af utallige andre dansekunstnere i takt med de øvrige strømninger inden for kunst- og kulturlivet. Den moderne dans har fra begyndelsen haft tætte bånd til både klassisk ballet og gymnastik, men kunstformen adskiller sig fra gymnastik ved først og fremmest at have et kunstnerisk udgangspunkt. I forhold til den klassiske ballet bygger den moderne dans på en anden æstetik, ofte med mere tyngde i bevægelserne og dyrkelsen af en mere naturlig krop. Der er imidlertid ikke én gennemgribende æstetik for kunstarten; den manifesterer sig meget forskelligt, blandt andet afhængigt af koreograf og dansere, deres uddannelsessted og geografiske base. Moderne dans er en kunstart, hvor formidlingen er funderet i kroppen, og hvor koreografi og rumlig komposition er det bærende element. Det er en scenekunst, og den udfolder sig oftest i samarbejde med for eksempel musikere, komponister, scenografer, lysdesignere mm. Moderne dans (på engelsk contemporary dance ) er som den klassiske ballet international i sin karakter, og dansekompagnier er ofte sammensat af mange forskellige nationaliteter. DEN DANSKE HISTORIE Den moderne dans i Danmark har nu eksisteret i cirka 40 år. Siden den spæde start i begyndelsen af 1970 erne har den moderne dans formået at løfte sig til en særskilt anerkendt kunstart ved den enorme indsats, som koreografer og dansere gennem årene har præsteret. De første skridt inden for den moderne dans i Danmark blev taget i begyndelsen af 1970 erne med dannelsen af blandt andre Living Movement og Eske Holms Pakhus 13 samt fra 1981 Nyt Dansk Danseteater. Først i midten af 1980 erne begyndte den moderne dans at etablere sig egentligt med oprettelsen af Dansens Hus i I slutningen af 1980 erne blev sammenslutningen af danske dansekompagnier 3 DK oprettet, og i 1991 De Frie Koreografer. I København blev derefter Skolen for Moderne Dans påbegyndt i 1992, og Dansescenen blev indviet i I Århus blev Danseværket oprettet i 1986, og i 1992 oprettedes Marie Brolin-Tani Danseteater, som i 2001 blev overtaget af Gran-teater for dans og senest er blevet overtaget af Koreografisk Center Archauz. Københavns Universitet anerkendte danseforskning i 1989 med oprettelsen af Dansens Æstetik og Historie. Det nye årtusinde har budt på en række nye tiltag med henblik på at optimere den moderne dans. I november 2000 blev Foreningen Dans i Uddannelse stiftet, og i februar 2002 indviede dansemiljøet DanseInformationsCentret. I 2002 og 2003 udvidede Skolen for Moderne Dans desuden med to nye uddannelser i henholdsvis dansepædagogik og koreografi. Endelig blev Fællesrådet for Moderne Dans oprettet i januar 2002, hvilket gav dansemiljøet en mulighed for at tale med een stemme overfor myndighederne. 7

8 Foto: Charlotte Munch Bengtsen Foto: Per Morten Abrahamsen Foto: Jens Hemmel Foto: Laust Palbo Nielsen Foto: Christoffer Askman Foto: Laust Palbo Nielsen 8

9 LOVGIVNING HVAD VIL VI? I love, bekendtgørelser og lignende, der dækker scenekunsten, skal den moderne dans have en selvstændig behandling af egne problemer, løsningsmuligheder og bestemmelser. Kunstrådets Scenekunstudvalg skal have minimum 3 dansesagkyndige mod det nuværende ene fagligt kvalificerede medlem. I Statens Kunstfonds udvalg for filmkunst og teaterkunst skal der være en fast repræsentant for den moderne dans. HVORFOR? Siden den moderne dans startede i Danmark i begyndelsen af 1970-erne, har udviklingen særligt i de sidste år for alvor taget fart og har nået et omfang og niveau, der gør det naturligt at betegne den moderne dans som en selvstændig kunstart. Det afspejler sig også i de indsatsområder, der behandles i denne publikation: stationære scener, produktion af forestillinger, turnévirksomhed, uddannelse, børn- og ungevirksomhed, herunder dans i skolen, centre for dans til træning og produktion med mere. Det giver problemer, løsninger og behov, der er helt specielle og egne for den moderne dans og dermed forskellige fra anden scenekunstvirksomhed. Den moderne dans bør derfor anerkendes og behandles som en selvstændig kunstart på det lovgivningsmæssige plan. UDFORDRINGER Den moderne dans indgår i dag ikke som en selvstændig kunstart i den danske lovgivning for kulturområdet. Den er stort set usynlig selv i teaterloven. Allerede i 2003 anbefalede gruppen bag Kulturministeriets betænkning Moderne dans i Danmark, at dansen skulle ligestilles med andre kunstformer, for eksempel i forhold til teaterloven. Denne anbefaling er endnu ikke realiseret, men er fortsat en stærk anbefaling fra Fællesrådet for Moderne Dans. BAGGRUND Den manglende tilstedeværelse i teaterlovgivningen er ikke ny. Det gjaldt for den første teaterlov og for de efterfølgende 10 revisioner, der er foretaget siden da, senest i Kun i loven om Kunstrådet fra 2003 indgår dansen som begreb. Ifølge den skal Kunstrådet ved fordeling af støtte søge at tilgodese alle genrer inden for det professionelle teater, herunder dans og musikdramatik. Medlemmerne af Kunstrådet og de 5 udvalg udpeges af kulturministeren og af Kunstrådets repræsentantskab. Ministeren udpeger formanden for Kunstrådet samt formændene for udvalgene. Beskikkelsesperioden er fire år. I Lov om ændring af teaterloven (udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår teaterområdet), givet på Kongeskibet Dannebrog i 2005 af Dronningen og kulturministeren, omtales den moderne dans kun som Peter Schaufuss Balletten, der skal bidrage til at dække behovet for dans i hele landet. Men Peter Schaufuss Balletten er et balletkompagni, der stort set kun opfører egne koreografier og dermed ikke på nogen måde kan repræsentere de mange og forskellige kompagnier og koreografer inden for den moderne dans i Danmark. 9

10 I betænkningen Moderne dans i Danmark visioner og anbefalinger til en fremtidig politik for moderne dans, Kulturministeriet i 2003, står blandt andet: Det er arbejdsgruppens opfattelse, at den moderne dans spiller en stadig større og mere markant rolle i den danske scenekunst. En tydelig anerkendelse heraf vil kunne bidrage afgørende til at åbne for dansens kunstneriske udvikling. Gruppen finder derfor, at der er et stort behov for, at det lovgivningsmæssigt tydeligt tilkendegives, at dans, herunder den moderne dans, er fuldt ligestillet med andre kunstformer. Det er særligt i forhold til teaterloven, at udvalget finder behov for en fuld ligestilling med andre scenekunstformer. Fællesrådet for Moderne Dans er helt enig i denne betragtning. I bekendtgørelsen om statsrefusion af kommuners tilskud til egnsteatre, der trådte i kraft 1. januar 2007, kan et egnsteater som primær opgave fungere som danseteater. En tilsvarende formulering indgår ikke i bekendtgørelsen om statstilskud til små storbyteatre. Foto: Laust Palbo Nielsen Foto: Jens Hemmel Foto: John Hogg Foto: Roberto Fortuna Foto: Anna Lene Riber 10

11 CENTRE FOR DANS HVAD VIL VI? Der skal etableres centre for den moderne dans i hver region, så kunstarten reelt kan eksistere, udvikle og udfolde sig i hele landet. Disse centre skal have så tilstrækkelige ressourcer, at det bliver muligt at tilbyde de nødvendige aktiviteter til at støtte op om kunstarten. HVORFOR? Det er helt afgørende for hele det professionelle moderne dansemiljø, at der findes centre for moderne dans, hvori kunstnerne kan arbejde. Den moderne dans består fortrinsvis af freelance dansere og koreografer, der ikke har et tilhørsforhold til et fast kompagni med egne lokaler. De skal have daglig træning, og koreograferne skal have adgang til studier, hvori de kan kreere og have prøveforløb på deres forestillinger. Det drejer sig om kunstnernes arbejdsplads. Det er her, de kollegiale møder finder sted, hvor man kan inspireres af hinanden, få nye idéer og udvikle kunstarten. Centrene er samtidig en dør udadtil, og det er her kommunikationen mellem den professionelle dans og resten af samfundet finder sted, for eksempel når amatørdansere møder det professionelle miljø, eller når skoleklasser er på besøg for at lære om moderne dans. UDFORDRINGER I Dansens Hus i København og det mindre Danseværket i Århus har man i dag centre for den moderne dans. Men det er afgørende for udbredelsen af dansen, at de eksisterende centre for moderne dans bliver opgraderet og mangfoldiggjort, så udøvelsen og ikke mindst udviklingen af den moderne sceniske dans bliver mulig i hele landet. Centrene skal samtidig være en åben dør udadtil. Det er her kommunikationen mellem den professionelle dans og resten af samfundet finder sted, for eksempel når amatørdansere møder det professionelle miljø, eller når skoleklasser er på besøg for at lære om moderne dans. BAGGRUND Kulturministeriets betænkning Moderne dans i Danmark visioner og anbefalinger til en fremtidig politik for moderne dans fra 2003 anbefalede, at Dansens Hus i København blev lagt sammen med andre små organisationer med fokus på den moderne dans. Samme betænkning foreslog, at Staten fremover blev inddraget i finansieringen af Danseværket i Århus, som udelukkende arbejdede med driftstilskud fra Århus Kommune. Desuden anbefalede rapporten etableringen af værkstedsscener i København og Århus. Sammenlægningen i Dansens Hus blev gennemført 1. januar 2005, og herefter tilbyder centret en række aktiviteter, der understøtter koreografer og dansere i det moderne dansemiljø. Bestyrelsen for Dansens Hus offentliggjorde i december 2005 sine visioner i rapporten Dansens Hus Bestyrelsen forudsætter flerårige budgetter og flere kvadratmetre som grundlaget for at kunne fortsætte udviklingen af Dansens Hus og samarbejdet med 11

12 beslægtede kunstformer som for eksempel performance art. Udbredelsen af den moderne dans vil desuden kræve en dansekonsulent og et væksthus i alle regioner. Endelig skal Dansens Hus arbejde for at formidle og præsentere den moderne dans, også gennem partnerskaber og dans på digitale medier. I efteråret 2004 etablerede Danseværket i samarbejde med Gran-teater for dans Værkstedsscenen i Århus. Det første år afvikledes i regi af værkstedsscenen tillige daglig træning for professionelle dansere. Forsøgsordningen med Værkstedsscenen ved Danseværket afsluttes i efteråret I sæsonen 2006/07 har Danseværket med støtte fra Århus Kommune fortsat afviklet daglig træning for professionelle dansere. Danseværket søger midler og faciliteter til fortsættelse af kontinuerlig daglig træning for professionelle dansere. AKTØRER Der findes i dag som sagt to dansecentre på landsplan. Dansens Hus i København er center og mødested for professionelle dansere og koreografer. Siden etableringen i 1985 har huset været en hjørnesten i det moderne dansemiljø, og ca. 95 % af de københavnske danseforestillinger har prøveperiode i Dansens Hus. Dansens Hus administrerer forestillingsprojekter for koreografer gennem ProjektCentret, national turnéordning for moderne danseforestillinger i ordningen Moderne dans på turné, formidling af dans til børn og unge i skole- og fritidsregi formidlet af to dansekonsulenter i henholdsvis Århus og København, talentudvikling af børn og unge i Dansevæksthuset samt formidlingsopgaver og anden form for oplysning om dans i DanseInformationsCentret. Dansens Hus tilbyder desuden daglig træning til professionelle dansere og gennemfører seminarer og workshops samt det årlige Copenhagen Dance Seminar. Endelig fordeles husets seks studier til prøvearbejde på de mange danseforestillinger. Både koreografer og dansere fra hele landet benytter flittigt husets faciliteter og tilbud, og huset servicerer desuden internationale dansere og koreografer under deres ophold. Dansens Hus har endvidere et naturligt tæt samarbejde til de institutioner, kompagnier og projekter i hele landet, der beskæftiger sig med moderne dans. Dansens Hus arbejder neutralt i forhold til kunstnerne og forsøger til stadighed at støtte op om og at fremme den moderne dans på alle niveauer. Danseværket i Århus søger at udfylde de samme funktioner, men mangler den fysiske kapacitet. Danseværket oprettedes i 1986 i første omgang under navnet Foreningen Ny Dans som en interesseorganisation af aktive dansere. I 1991 ændredes foreningens navn til Danseværket, og man har siden arbejdet for at etablere en århusiansk pendant til Dansens Hus i København. Siden 2000 har Danseværket fungeret som produktionsramme, mødested og netværkscenter for lokale dansere, koreografer og undervisere. Danseværket har arbejdet for at understøtte en hel og sammenhængende fødekæde for dansen i Århus blandt andet gennem undervisning af børn og unge og talentudvikling, ligesom man har formidlet dans til alle danseinteresserede og derigennem været med til at formidle jobs til dansemiljøets aktører i Århus. 12

13 PRODUKTIONSVILKÅR HVAD VIL VI? Der skal etableres en ny reel bevillingspolitik, som bygger på gennemskuelighed og konsekvens, og som samtidig retter sig mod at fastholde og udvikle talenter. Scenekunstudvalget bør støtte netværksdannelsen og afsætningsmulighederne af danseforestillinger på såvel national som international grund. Produktionshuse og scener skal faciliteres og bemandes i et omfang, der muliggør reelle samarbejder og udnytter potentialet i netværk, producentfunktioner, udveksling og coproduktion. HVORFOR? Potentialet på det koreografiske område er enormt. Men dansk dans lider under enkeltprojekttankegang, manglende kontinuitet og mangelfuld infrastruktur i afsætningsleddet. Bedre produktionsvilkår vil medføre både flere dansere, koreografer og forestillinger at vælge imellem, større diversitet og flow i finansieringen, større afsætning såvel indenlands som udenlands og større synergi og sammenhæng mellem de forskellige støtteordninger. UDFORDRINGER Det moderne dansemiljø står i dag over for en række udfordringer. For det første lider miljøet af manglende kontinuitet og en manglende fastholdelse af såvel dansere som koreografer. For fuldgyldigt at kunne udfolde sit koreografiske talent har koreograferne brug for et ordentligt dansermateriale. Hvis ikke der kan etableres kontinuitet, er det svært at fastholde talentmassen på danserområdet; det danske arbejdsmarked for dansere er ganske simpelt ikke tilstrækkeligt attraktivt, og de bedste dansere søger derfor udenlands. Det er en alvorlig kendsgerning, som har to mulige resultater: enten at dansk dans både koreografer og publikum må tage til takke med et mindre udbud og et lavere niveau; eller at den enkelte produktion må hente udenlandske dansere hertil for at kunne gennemføres. Udenlandske dansere, som kun kommer hertil ad hoc bliver ikke en del af det danske dansemiljø og er derfor ikke med til at skabe kontinuitet, vækst og udvikling. Derfor er det nødvendigt med en bevillingspolitik, som giver reelle muligheder for at skabe kunstnerisk vækst, kontinuitet i arbejdspladser og udsigt til realisering af visioner. For det andet skal produktionshuse og scener styrkes, så man muliggør reelle samarbejder og udnytter potentialet i netværk, producentfunktioner, udveksling og coproduktion. Denne optimering er først og fremmest et kommunalt og regionalt ansvar, som skal defineres og forstås i en samlet ramme, således at der er sammenhæng mellem det statsligt, regionalt og kommunalt støttede fremstød til sikring af vækst inden for kunstarten dans. BAGGRUND I Dokument om Dans (2001) blev det anbefalet, at der etableres et eller flere dansekompagnier baseret på nutidig moderne scenedans og med et højt professionelt niveau. Det vil sige permanente institutioner med støtte gennem finansloven, samtidig med 13

14 at der bibeholdes en rimelig støtte til det stærke vækstlag under Teaterrådet (nu Kunstrådets Scenekunstudvalg). Situationen i 2007 er, at Dansk Danseteater er det eneste moderne dansekompagni på vej til at opnå støtte via finansloven, men kompagniet dækker kun en del af det spektrum, som er nutidig moderne scenedans. Med hensyn til det professionelle vækstlag er der ikke gennemført en sikring af produktionstilskuddene fra Scenekunstudvalget. Kulturministeriets Moderne dans i Danmark - visioner og anbefalinger til en fremtidig politik for moderne dans (2003) anbefalede, at der etableres Værkstedsscener i Århus og København. Det er gennemført i Århus, men ikke i København på grund af manglen på et egnet scenerum. Det anbefaledes også, at landsdelsscenerne påtog sig en forpligtelse til at præsentere moderne dans i et ikke nærmere defineret omfang. Dette mål er stort set ikke indfriet. Det producerende dansemiljø oplever i dag et stigende behov for en bevillingsstruktur med mere vægt på karriereudvikling og talentudvikling. Fællesrådet for Moderne Dans har derfor udarbejdet et forslag til en produktionsstøttemodel i fem trin, som er fremsendt til Scenekunstudvalget og har følgende tre målsætninger: at sikre en bedre afsøgning af talentpotentialet; at sikre en bedre opfølgning på talentmassen gennem kontinuitet og aspirationsmuligheder i bevillingssystemet; og endelig at opfordre og inspirere til større omsættelighed gennem et større omfang af co-produktioner og turnéaktivitet såvel nationalt som internationalt. Der findes andre støttemuligheder gennem Kunstrådet og Scenekunstudvalget end den årlige produktionsstøtte. Disse ordninger har i de forgangne fire år ligget under den såkaldte tværgående pulje. Disse puljer har støttet talentudvikling, huskunstnerordninger, huskoreografer og mere researchpræget arbejde med dansen. Ét af de væsentligste aspekter, når Kunstrådet og Scenekunstudvalget skal overveje den fremtidige prioritering af puljernes fortsættelse bør være sammenhængen, synergien og fleksibiliteten mellem disse puljer og de egentlige produktionsbevillinger. AKTØRER Koreografer og dansekompagnier udgør størstedelen af aktørerne inden for produktion. Det er dem, der har den største direkte interesse i produktionsstøttens udformning og omfang. Scenerne søger også produktionsstøtte til inviterede koreografer eller til coproduktioner. Producenter tilknyttet scener, koreografer og kompagnier samt de administrationer, der i det daglige varetager aktørernes forretninger er dem, der er i kontakt med bevillingsmyndighederne. Bevillingsmyndighederne til kunstnerisk produktion af dans er først og fremmest Scenekunstudvalget under Kunstrådet. Gennem denne instans uddeles på årsbasis henved 19 mio. kr. til produktion af danseforestillinger. Antallet af støttede produktioner veksler med de vekslende tilskudspolitikker. Produktionstilskuddene suppleres i forskelligt omfang af støtte fra diverse private fonde og i mindre omfang endvidere af kommuner, regioner, sponsorer etc. Også Dansk Skuespillerforbund bevilger mindre produktionsstøttebeløb fra de såkaldte blankbånds-midler. 14

15 ARBEJDSVILKÅR HVAD VIL VI? I samarbejde med Beskæftigelsesministeriet og repræsentanter for de øvrige kunstarter skal dagpengeloven revideres til at omfatte et afsnit om freelancekunstnere. Der skal nedsættes en bredt funderet dansekyndig gruppe som i samarbejde med Kulturministeriet udarbejder en langsigtet plan og en realistisk økonomi med fokus på at undgå talentflugt og at gøre arbejdsvilkårene tålelige. HVORFOR? Siden den moderne dans begyndelse i Danmark for små 40 år siden har kunstformen oplevet en kolossal opblomstring. I dag er den moderne dans således en særskilt anerkendt kunstart, og der findes flere hundrede professionelle moderne dansere i Danmark, anerkendte koreografer og en række etablerede kompagnier. Succesen skyldes ikke mindst det enorme engagement, koreografer og dansere har lagt i arbejdet. Dansernes og koreografernes muligheder for at udvikle sig som kunstnere er selvsagt essentiel. Kort og godt betyder bedre arbejdsvilkår for danserne bedre kunst til publikum. Her er hvert eneste led i fødekæden en vigtig del lige fra arbejdet med børn og unge, de professionelle kunstskoler, de første små produktioner, enkeltprojekter og mellemprojekter, til statsensembler, egnsteatre og statsinstitutioner. Hvis et led i fødekæden er svagt, får det konsekvenser for alle efterfølgende led og dermed for den fortsatte kunstneriske udvikling og udbredelse af moderne dans i Danmark. Det er derfor essentielt at tænke langsigtet, da en virkning først ses på længere sigt; der skal ikke blot investeres ét år ad gangen, men eksempelvis i en periode på 10 år. UDFORDRINGER Professionelle koreografer og dansere står i dag over for især fire udfordringer. For det første er arbejdsforholdene for hele dansemiljøet i dag præget af korttidsplanlægning og underfinansiering af produktion, udvikling og vedligeholdelse. En underfinansiering medfører stor usikkerhed, uregelmæssighed og manglende muligheder for planlægning og kunstnerisk udvikling. Dette gælder for hele dansemiljøet, men er især tilfældet i etableringsfasen efter endt uddannelse. Da produktionsstøtten ofte er uregelmæssig og lille, bliver kunstneren nødt til at påtage sig opgaver inden for fundraising, pr, salg og det administrative arbejde. Støttestrukturens kortsigtethed medvirker, at dansens andre aktører, såsom teatre og producenter, også fratages muligheder for fremtidsplanlægning og satsninger, der ellers kunne udvikle og etablere dansen i Danmark på et højt niveau. For det andet fungerer dagpengereglerne i dag utilfredsstillende for freelancekunstnere. Kulturlivet i Danmark er bygget op på en måde, hvor det er umuligt at undgå perioder med arbejdsløshed. En meget stor del af branchen får derfor dagpenge indimellem, også nogle af de mest kendte og etablerede. Det er nødvendigt at give folk en chance for at arbejde, dygtiggøre sig og etablere sig inden for deres fag. At tvinge dansere og koreografer, som er 15

16 på vej, ud i andre fag for at overleve, kan resultere i et spild af ressourcer, uddannelse og statslige midler. For det tredje er der i dag brug for investering i udviklings-, research- og forskerstillinger ved siden af det reelle produktionsarbejde. Når støtten altid falder isoleret til selve produktionen og ikke investeres i langsigtede planer, som også inkluderer research- og udviklingsperioder, opnås der reelt ingen kontinuitet i danseres eller koreografers udvikling. Det anbefales her at kigge på Sveriges nye ordning for freelance-dansere: Dansalliansen AB. For det fjerde er der brug for en forbedring af de professionelle administrations- og produktionsforhold for den enkelte kunstner. Det vil styrke det kreative resultat samt formidlingen og udbredelsen heraf. BAGGRUND Karen Vedel beskrev allerede i 2001 i Dokument om dans dilemmaet omkring branchens store mængde freelance kunstnere: Frihedens pris er fravær af social sikkerhed og økonomisk mulighed for at realisere kreative idéer og For reelt at stå til rådighed for arbejdsmarkedet som professionel danser, forudsættes det, at der arbejdes med træning og udtryk på en daglig basis. Dette er fortsat et problem, og da forholdene er blevet værre de seneste år, er der et større og større behov for en løsning. For den enkelte danser betyder de manglende jobs i branchen og uregelmæssighed i ansættelsen store personlige og sociale omkostninger. Danseren må tage bi-jobs uden relation til faget samt tvungne omskolinger og anden aktivering. Instrumentet, kroppen, kan ikke vedligeholdes og udvikles på et elite-niveau, det fysiske og kunstneriske arbejdsredskab nedbrydes, og sygdom og skader opstår let. Konsekvensen er, at dansemiljøet generelt oplever en talentflugt og dermed en udvanding af kunstarten. Tabet af talenter koster samfundet penge. Kulturministeriets rapport fra 2003 nævner ligeledes den manglende kontinuitet og fødekædens huller som et problem. Bevillinger til forestillinger og støtte til anden kunstnerisk virksomhed, heriblandt Kunstrådets enkeltprojektstøtte, er ofte for et år ad gangen og skal derefter genansøges. Den enkelte kunstner støttes ofte forskudt med 2 år uden støtte. Strukturen af støtteordningerne bevirker stadig i 2007, at alle led i fødekæden lever med en kortsigtet planlægningshorisont. AKTØRER Dansere, koreografer og undervisere er primære aktører på området. Sekundært kommer medarbejdere inden for administration, drift og ledelse. Foreningen De Frie Koreografer, De Danske Dansekompagnier, Danske Sceneinstruktører og Dansk Skuespillerforbund m.fl. er faglige aktører på området. 16

17 SCENER FOR MODERNE DANS HVAD VIL VI? Vi anbefaler i alt fem scener placeret med en regional spredning. Mindst én af dem bør være med national, det vil sige finanslovmæssig, finansiering; de øvrige bør financieres som egns- eller lille storbyteatre. Der skal oprettes prioriterede midler til at drive stederne for, herunder midler til internationale gæstespil samt såvel danske som internationale co-produktioner og residencies. Mindst to af scenerne skal have to sale og multifleksible rum for at sikre, at scenerne kan præsentere alt lige fra store internationale gæstespil til små eksperimenterende intimforestillinger og forestillinger for børn. HVORFOR? At have en scene at vise dansen på er omdrejningspunktet for synlighed, publikumskontakt, international udveksling og kunstnerisk udfordring. Uden scene ingen kunst. Det handler i første og sidste ende om kvalitet til borgerne, som er scenernes kunder. Hvis vi skal skaffe kvalitet, vækst og udvikling, så skal vi også have noget at arbejde med. Det er i forbindelse med sceneoptræden, at dansere får mulighed for en indtjening, der er direkte kunstnerisk relateret. Det er dansescenerne, der får sat dansen på dagsorden i det kulturelle billede, og det er scenerne, der skaber synligheden i det kulturelle udbud over for publikum, presse og bevillingsgivere. UDFORDRINGER Der er især to udfordringer i spørgsmålet om danske scener for moderne dans. For det første er der for få scener. Der er i dag kun to scener Dansescenen i København og Koreografisk Center Archauz i Århus. Det er for få til at skabe vidtrækkende samarbejder, til at kunne differentiere sig, til at kunne skaffe nødvendige co-produktionsvilkår for danske kunstnere og til at kunne turnere internationale produktioner imellem sig. Det andet problem er, at der er for få penge. Scenerne støttes som små storbyteatre uden hensyn til, at vilkår, formål og kunstart er væsensforskellig fra tale-teatret, som er den model, små storbyteatre er skabt efter. Dansescener har generelt flere enkeltproduktioner per år og dermed flere produktionsomkostninger, kortere spilleperioder og færre egenindtægter end taleteatret. Dansescenerne skal have tilstrækkelige midler til at kunne producere og co-producere, ligesom de skal kunne tage et betydeligt antal internationale gæstespil. Fra politisk side efterlyses forestillinger, der er publikumsmæssigt bæredygtige. Men den slags forestillinger kræver vanligvis vilkår og økonomi, som de to eksisterende scener for dans ikke er i stand til at tilbyde. Det betyder, at man ikke umiddelbart kan sammenligne de produktioner, der udbydes fra henholdsvis de større scener med dem fra de to dansescener. Konkurrencen er med andre ord ulige. 17

18 Vi ved samtidig, at kunstarten dans raffineres, udvikles og sublimeres gennem et visionært og vedholdende arbejde på dansens egne vilkår ikke gennem mere eller mindre tilfældige og enkeltstående præsentationer. Man bør derfor styrke antallet af og kapaciteten på egentlige scener for dans. BAGGRUND I Kulturministeriets betænkning Moderne dans i Danmark visioner og anbefalinger til en fremtidig politik for moderne dans fremførtes to anbefalinger: dels at der oprettes flere egnsteatre og små storbyteatre med den moderne dans som profil, hvilket vil betyde en åbning mod nye publikumsgrupper. Forslaget rettes mod de kommunale (og amtslige) niveauer samt til koreografers og dansegruppers egen opsøgende virksomhed i denne sammenhæng. Dels anbefalede man indgåelse af flerårige aftaler om landsdelsscenerne, DST (nu Københavns Teater) og Det Kongelige Teater med henblik på at styrke den moderne dans stilling i disse teatres repertoire. Siden Kulturministeriets betænkning har koreografen Jens Bjerregaard arbejdet målrettet for at omskabe sit kompagni under navnet Mancopy til et egnsteater i Odense, men den politiske vilje manglede i sidste øjeblik. Til gengæld er Jens Bjerregaard nu i stedet etableret i Århus med Koreografisk Center Archauz. Kompagniet Åben Dans har sammen med kulturudvalget i Roskilde Kommune ansøgt Kulturministeriet om oprettelse af et egnsteater per Endelig har Dansk Danseteater fundet en foreløbig økonomisk og lokalemæssig forankring i den nye struktur inden for Københavns Teater med deres placering på Folketeatret. Således er initiativet langt hen ad vejen kommet fra dansemiljøet selv indtil videre. I mellemtiden er vi undergået en kommunalstruktur, som kun akkurat er trådt i kraft, hvorfor de store planer fra politisk hold for yderligere egnsteatre for dansen ikke ligger klar. De nyligt vedtagne vilkår for egnsteatre med stram rammestyring levner desværre ikke store forhåbninger for tilgang af teatre for dans. AKTØRER Der findes som sagt i dag to scener for moderne dans i Danmark. Den ene er Dansescenen, som har eksisteret som lille storbyteater siden 1991 (åbnede i egne lokaler 1993). Den anden er Koreografisk Center Archauz, der har fungeret som scene for dans i Århus siden 1992 under skiftende ledere. Samarbejdspartnerne er stort set hele det danske, professionelle dansemiljø, samt en del scener, institutioner og kompagnier i udlandet. Desuden en række netværksmedlemskaber. De to scener har forskellige samarbejder såvel i Danmark som i Norden, Europa og videre ud i Verden. Samarbejderne er af forskellig karakter, rækkende fra turnésamarbejder, coproduktioner, infrastrukturelle kortlægninger, turné-politik, kunstneriske udvekslinger og residencies til ren vidensdeling og professionel inspiration. 18

19 MOBILITET & TURNÉ HVAD VIL VI? Der skal oprettes et turnékontor som koordinerer og sælger moderne danseforestillinger nationalt og internationalt for uafhængige eller uetablerede koreografer. Kontoret kan med fordel placeres sammen med Projektcentret eller Danseinformationscentret i Dansens Hus. 5 arrangører, placeret i regionerne, skal udpeges til etablering af en 5-årig strategi for præsentation af danske danseforestillinger. Strategien udarbejdes i samarbejde med aktører fra det professionelle dansemiljø. HVORFOR? Mobilitet er en af kernekvaliteterne i den moderne dans. Dansen evner som ingen anden kunstart at kommunikere på tværs af sociale, geografiske og kulturelle barrierer og skel. National og international turnévirksomhed forlænger forestillingernes levetid og dermed støttes dansernes økonomiske eksistens-grundlag og forestillingernes rentabilitet. Recidencies kunstnerophold af varierende varighed og karakter sikrer den enkelte koreografs fortsatte kunstneriske udvikling og øger muligheden for et stabilt økonomisk grundlag, større netværk og grundlag for national og international turné. UDFORDRINGER Der er især fire faktorer, som bremser udbredelsen af moderne dans i Danmark gennem turnévirksomhed. For det første har hidtidige støtteordninger eksisteret på et-årige bevillinger, som gør det umuligt at lægge langsigtede strategier, evaluere støtteordningerne og måle effekten af en stabil og grundig indsats. For det andet er koreografer uden egen administration og ressourcer til markedsføring og salg ikke konkurrencedygtige på pris og arbejdsindsats i forhold til de få dansekompagnier, der har et ressourcestærkt administrationsteam. For det tredje er enkeltprojektstøttede koreografer afhængige af, at danserne er til rådighed i en given periode. Ofte må der findes erstatninger for det oprindelige team og en genopsætning finansieres. Der er i øjeblikket ikke mulighed for at søge midler til genopsætning. For det fjerde er det en svær opgave for arrangører ude i landet at lægge en flerårig strategi på danseområdet i deres lokalområde, når dels udbuddet af forestillinger dels finansieringen er usikker. International turnévirksomhed kan kun øges ved øget synlighed og eksponering af de danske forestillinger i udlandet. Igen er det kun dansekompagnier med større ressourcer, der kan løfte opgaven. BAGGRUND Indtil 2001, hvor Danserotation etableredes, var moderne dans i Danmark stort set ikke i stand til at opbygge et netværk af arrangører og en grundlæggende statslig støttestruktur, som sikrede, at dansen turnerede i landet på lige fod med de øvrige scenekunstformer. I 2003 anbefalede arbejdsgruppen under Kulturministeriet i betænkningen Moderne dans i Danmark visioner og anbefalinger til en fremtidig politik for moderne dans, at der etableres en ny turnéordning for moderne dans, som siden er blevet realiseret i støtteordningen 19

20 Moderne Dans på Turné, administreret af Dansens Hus. Som en del af ordningen arrangeres årligt en dansemesse, hvor koreograferne præsenterer deres turnéforestillinger for danske arrangører. Samtidig anbefaledes det, at Det Kongelige Teater, landsdelsscenerne, teatrene i Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab, egnsteatre og små storbyteatre bør pålægges en forpligtelse over for den moderne dans i forhold til de turnerende forestillinger. Dette er ikke fuldt ud realiseret. Herudover indgår 2-3 danseforestillinger årligt i Scenekunstudvalgets Garantifond for turnerende teater. International turné på danseområdet skete indtil 2006 udelukkende på kompagniernes eget initiativ og med sporadisk støtte fra Kunstrådets internationale pulje. Med Scenekunstudvalgets showcase [email protected] i efteråret 2006 blev der åbnet for en mere samlet og udadrettet markedsføring af dansk scenekunst. Støtte til international turné søges stadig ved puljen under Kunstrådet. Kunstnerophold af varierende længde og form på spillesteder eller i organisationer har ikke en lang tradition i Danmark. Dansescenen i København har siden 1997 haft skiftende huskoreografer tilknyttet, og i 2005 startede Danseværket og Dansekonsulenterne i Århus en række residencies i østjyske byer for koreografer og dansere. Med etableringen af Kunstrådets Talentplejepulje for moderne dans blev huskoreografer endvidere tilknyttet på GRAN teater for dans og Entré Scenen i Århus. Derudover har Værkstedsscenen under Danseværket i Århus haft koreografer i residency. Ophold i udlandet har udelukkende været initieret af koreograferne selv med få midler og gennem netværk i udlandet. AKTØRER Dansens Hus administrerer støtteordningen Moderne Dans på Turné og er dermed blevet en af de væsentlige aktører på området. Foruden Dansens Hus består aktørerne af to grupper: Producenterne og arrangørerne. Producenterne er de professionelle moderne dansekompagnier og koreografer i Danmark. De forestår alt salg og markedsføring af forestillinger til turné. Arrangørerne er bl.a. medlemmer af Danmarks Teaterforeninger, egnsteatre, små storbyteatre, musikhuse, kulturhuse, skoler, kommuner og festivaler. Kunstrådets Scenekunstudvalg er blevet en vægtig medspiller i kraft af etableringen af den danske Showcase og en række geografiske indsatsområder inden for de sidste år. Herudover er danske ambassader og konsulater verden over vigtige aktører, ligesom internationale festivaler, spillesteder og uafhængige producenter er det. Størst indflydelse har dog danske producenters, koreografers og kompagniers egen indsats og benarbejde for at turnere i udlandet gennem deltagelse i internationale netværk, konferencer, workshops og festivaler mv. 20

21 FORSKNING INDEN FOR DANS HVAD VIL VI? Det anbefales at oprette en statsligt financieret pulje til danseforskning, således at der kan tilføres forskningsmidler til såvel Dansevidenskab og Idræt, Skolen for Moderne Dans, koreografer, dansere og til samarbejde mellem disse og andre aktører. HVORFOR? Forskning i dans er nødvendig for at øge kompetencer på danseområdet samt udvikle nye tankesæt, nye metoder og nye undervisningsmaterialer. Kunstnerne har brug for at kunne udvikle deres arbejde, for eksempel gennem research og gennem samarbejde med akademikere. Men danseforskningen peger også i andre retninger end blot sit eget forskningsområde. Forskning i dans er med til at udvikle den dialogform, der er en af de vigtigste og ældste former, nemlig det tavse sprog. I et globaliseret videnssamfund opstår et behov for at forstå verden via kropsudtryk og sanselige indtryk. Derfor har videnssamfundet et stigende behov for forskning i dans. UDFORDRINGER Forskning inden for dans foregår i mindre miljøer, og midler til området har været meget begrænsede eller helt fraværende. Det anbefales derfor at oprette en statsligt financieret pulje til danseforskning - en pulje der kan søges til forskning både på universitetsniveau, på børn- og ungeområdet samt af koreografer og dansere. Bevillinger til danseforskning vil øge kompetencen inden for dansens enkelte fagområder, styrke den sceniske praksis og dermed øge anerkendelsen af dans, både nationalt og internationalt, samt skabe berøringsflader til det øvrige samfund uden for dansen. BAGGRUND I Kulturministeriets Moderne dans i Danmark visioner og anbefalinger til en fremtidig politik for moderne dans (2003) står der under uddannelse, at dette kræver et udviklingsarbejde i form af undervisningsmateriale og vidensformidling i dans. Dette er fortsat nødvendigt for at bevare og styrke uddannelserne i dans og viden om dans. Inden for de sidste 20 år er der uddannet knap en håndfuld ph.d. er inden for danseforskning, finansieret gennem fonde, institutioner med mere. Desuden er der 4 ph.d.-stipendiater på vej. Forskning inden for dans dækker flere områder, som kan opdeles i fagområderne: Dans og teori, læring og pædagogik samt kunstnerisk praksis og innovation. Forskningen inden for dans og teori begyndte i Danmark først for alvor i 1989 med oprettelsen af Dansens Æstetik og Historie (nu Dansevidenskab) som fag på Københavns Universitet under Erik Aschengreen. Indtil da havde forskningen bestået af enkelte tiltag på foranledning af enkelte personers initiativ. Forskningen inden for dansevidenskaben søger så vidt muligt at dække et meget bredt felt. Både med hensyn til fagets genstand, som inkluderer folkelige, populære og sceniske danseformer, og med hensyn til de forskningstraditioner, der benyttes, som inkluderer kunstneriske, antropologiske og bevægelsesteoretiske traditioner. 21

22 Inden for læring og pædagogik skete den første danseforskning først og fremmest på Idrætsuddannelserne, da dans indgik som fag på Idræt fra 1980 erne. Den pædagogiske praksis har et direkte anvendelsesorienteret formål inden for undervisning med henblik på henholdsvis folkeskolen, gymnasiet, Skolen for Moderne Dans og andre danse- og bevægelsesuddannelser. Der er en række aktuelle behov på området, såsom udarbejdelse af fagbøger inden for koreografi, træningslære, dramaturgi og antropologi samt udvikling af de enkelte fagområder, innovative projekter, læringsforhold og læringsstrategier/didaktik. Kunstnerisk praksis og innovation inden for dans betyder et arbejde med den kunstneriske proces og med nye metoder og analyser i skabelsen af en forestilling. Den første spæde forskning inden for kunstnerisk praksis i Danmark skete i forbindelse med oprettelsen af Skolen for Moderne Dans i Siden er der givet enkelte midler til koreografer og dansere til udviklingen af deres kunst. Den kunstneriske arbejdsproces kan opkvalificeres gennem et samarbejde mellem akademikere og kunstnere og derved give et større indblik i den kunstneriske praksis. Nye tilgange og kunstneriske resultater kan dermed udvikles. Forskningsområdet er forholdsvis nyt i Danmark, men henter inspiration fra andre lande. For eksempel fra England, hvor uddannelsesretningen Practice as Research in Performance findes på flere universiteter, en uddannelse der arbejdes på at få etableret i Danmark. Visionen for den danske forskning i kunstnerisk praksis og innovation er endvidere, at der i fremtiden skal oprettes ph.d.-stillinger inden for de praktiske kunstneriske fag og samtidig indføres stillingsbetegnelser som lektor og professor. Denne ordning er allerede etableret i Norge og Sverige og forventes at være en realitet i Danmark i Inden for det kunstneriske område er der givet tre 3-årige arbejdslegater de sidste 20 år og to livsvarige ydelser. Siden år 2000 er der færdiguddannet en ph.d er. AKTØRER Aktørerne på området er Dansevidenskab på Københavns Universitet, hvor forskningen inden for dans og teori fortrinsvis foregår. Skolen for Moderne Dans, Institut for Idræt på Københavns Universitet og Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet og ikke mindst Danmarks Pædagogiske Universitet tager sig af forskning inden for læring og pædagogik i forbindelse med dans. Og endelig foregår forskningen inden for kunstnerisk praksis og innovation hovedsageligt på Skolen for Moderne Dans. 22

23 UDDANNELSE HVAD VIL VI? Vi anbefaler en styrkelse og lovmæssig omstrukturering af de æstetiske fag i folkeskolen. Det skal ske ved at indføre dans i skolen som obligatorisk fag i de nye børnehaveklasser og indskolingen, som projektfag i mellemskolen og som tilvalgsfag i udskolingen. På gymnasieniveau er der behov for at åbne mulighed for at studere dansen på A- niveau, således at eleverne sikres den nødvendige basisviden til at kunne søge en videregående danseuddannelse. Udbuddet af bachelor-, master- og kandidatgrader på de videregående uddannelser skal udvides for at sikre dansen artistisk profilering og politisk fokus. HVORFOR? Dansen har et stort potentiale ved sin kombination af fysiske, sociale, æstetiske og ikke mindst kreative udfoldelser. Desværre er der et flertal af danske skolebørn, som aldrig præsenteres for disse muligheder. Der er de seneste år skabt en voksende politisk forståelse for dansens muligheder. Men der savnes stadig en overordnet koordinering af indsatsen, så dansen kan få en fast plads i skolesystemet. På folkeskoleniveau skal vi derfor sikre børnenes møde med dansen som skabende kunstfag og professionel kunstform. Og vi skal skabe det nødvendige fundament for de elever, som ønsker at fortsætte med dansen i gymnasiet. UDFORDRINGER Trods en stigende interesse for danseundervisning fra skoler og fritids-institutioner er dans ikke et selvstændigt fagområde i folkeskolen og udbydes kun i begrænset omfang på få gymnasier, HF og VUC. De manglende undervisningstilbud inden for dansen svækker rekrutteringen til videregående professionelle uddannelser og universiteter. Tilbudet igennem blandt andet Dansekonsulenterne har givet flere muligheder i børnenes hverdag. Men der er stadig et fravær af koordinerede og landsdækkende dansetilbud til børn og unge i skolesystemet. BAGGRUND Allerede i begyndelsen af 1990erne blev dans introduceret på projektbasis i udvalgte folkeskoler i hovedstadsområdet og kort efter fulgte lignende initiativer i Århus. Enkelte initiativer for eksempel Dansescenens Dans i Skolen og Uppercut Danseteaters Dans og Drama Skolen etableredes mere permanent igennem en række øremærkede puljer i kommunalt regi, men stadigvæk i begrænset omfang både tidsmæssigt, geografisk og finansielt. Dansescenen i København arbejder fortsat med skoleforløb på op til et halvt år, og rundt om i landet kommer flere initiativer til. I 2000 grundlagde aktørerne på området foreningen Dans i Uddannelse for at yde støtte til at fremme dansens synlighed og kvalificere indsatsen for dansen i uddannelsessystemet. Det daglige arbejde blev varetaget af Dansekonsulenterne, og i 2005 blev Dansekonsulenterne tilknyttet Dansens Hus. Dans i Uddannelse har udfærdiget et første forslag til en egentlig læreplan for dans i skolen. 23

24 Inden for de næste par år planlægger Skolen for Moderne Dans at omstrukturere til 3 og 4- årige bachelorforløb samt en 2-årig kandidatuddannelse i overensstemmelse med udenlandske statslige kunstneriske uddannelser. Dette todelte uddannelsessystem, som er beskrevet i Bologna Traktaten fra 1999, skal give de studerende mulighed for øget mobilitet, fleksibilitet og gennemsigtighed i deres uddannelser. For Skolen for Moderne Dans vedkommende betyder det, at de tre nuværende linjer: dans, koreografi og pædagogik, vil blive samlet i en bachelor for dans samt rumme mulighed for en overbygning i udøvende dans, koreografi eller pædagogik. Et fremtidigt mål er, at Bachelorer fra Skolen for Moderne Dans, der ønsker at dreje i en mere akademisk retning, kan søge om optagelse på den engelsksprogede kandidatuddannelse i Dansevidenskab, Nordic Master in Dance Studies, også kaldet No-MA-ds. AKTØRER I øjeblikket udbyder seks gymnasier/hf/vuc fem på Sjælland og et på Fyn dans som valgfag på C- og B-niveau. Dog er det, efter den nye gymnasiereform er trådt i kraft, meget svært for eleverne at vælge dans på B-niveau på grund af de mange andre tvungne valg. Skolerne i Oure har et særligt samarbejde med Svendborg Gymnasium om at tilbyde dans i idrætsundervisningen, og samtidig tilbyder skolen fra 2008 dans på B-niveau på sit kostgymnasium. To andre gymnasier har planer om at starte danseundervisning i skoleåret Til sammenligning kan det nævnes, at de svenske gymnasieuddannelser har en 3-årig danseuddannelse, Æstetisk Danseprogram. Skolen for Moderne Dans er den eneste SU-berettigede mellemlange videregående uddannelse inden for moderne dans, men inden for de seneste år er der kommet flere private initiativer til i både København og Århus. Desuden udbyder idrætsuddannelserne i København, Odense og Århus og den pædagogiske diplomuddannelse i idræt danserelaterede fag med et praktisk/ pædagogisk fokus. Som det eneste universitet i Danmark udbyder Institut for Kunst og Kulturvidenskab ved Københavns Universitet uddannelser i Dansevidenskab på bachelor- og kandidatniveau. En bacheloruddannelse, (180 ECTS) der inkluderer et fuldt tilvalgsstudium i Dansevidenskab (45 ECTS), giver adgang til det gymnasierettede sidefagsstudie i Dansevidenskab (yderligere 45 ECTS), eller til No-MA-ds (120 ECTS). Sidstnævnte er et uddannelsessamarbejde mellem KU (Danmark), NTNU (Norge), Stockholms Universitet (Sverige) og Tampere Universitet (Finland). 24

25 Børn og Unge HVAD VIL VI? Dansekonsulentordningen skal udvides, således at der ansættes en dansekonsulent i hver region. Ordningen skal sikres via finansloven, for at alle børn og unge i hele landet får mulighed for at møde dans som en både kropslig og æstetisk aktivitet i deres nærmiljø. Børn og unges møde med den professionelle dans skal styrkes gennem forestillinger ude i hele landet samt gennem en formidlingsstruktur, hvor kontaktpersoner med dans som ansvarsområde er placeret i institutioner og kommuner. Musikskoler skal udvides til kulturskoler, hvor dans indgår som en kunstnerisk aktivitet på linie med musik, billedkunst og drama. HVORFOR? Dans for børn og unge er et ressourcestærkt område, og interessen i befolkningen er stigende rundt om i landet. Kommunernes interesse for det børnekulturelle område er stor og de ønsker at præsentere børn og unge for en bred vifte af kunstarter. Efterspørgelsen på dans, både som en udtryksform og kunstart, er derfor voksende. Interessen gælder dansetilbud til vuggestuer, børnehaver, skoler, SFO er og andre fritidsområder. Dansekonsulentfunktionen har vist sig at være et vigtigt og konstruktivt bindeled mellem kommunerne og den professionelle dans. Konsulenterne er med til at igangsætte danseaktiviteter som forsøges forankret lokalt. De er med til at sikre kvalitet i de kunstneriske projekter. Manglen på formidlingsstrukturer for dansen både lokalt, regionalt og landsdækkende er dog tydelig. Lokale ildsjæle har det med at brænde ud og dermed forsvinder aktiviterne. Dansen skal være tilgængelig for alle børn og unge, og derfor er det vigtigt, at der på danseområdet etableres landsdækkende formidlingsstrukturer, som har regionale tovholdere og ressourcepersoner inden for dans. UDFORDRINGER På området dans for børn og unge er der gjort mange gode erfaringer de seneste 20 år, og vi står nu over for følgende udfordringer: Dansekonsulenternes arbejde gennem de sidste 6 år har tydeliggjort et større behov, end de to konsulenter kan imødekomme. De lokale ildsjæle bør understøttes med en fast landsdækkende formidlingsstruktur for dans. Alt i alt skal den positive udvikling på området fastholdes, så området dans for børn og unge løftes op på niveau med de øvrige kunstarter. BAGGRUND Kulturministeriets rapport Moderne Dans i Danmark - visioner og anbefalinger til en fremtidig politik for moderne dans (2003) indeholdt en række anbefalinger, hvoraf mange i dag er delvist realiseret, men kræver yderligere indsatser i fremtiden. Det blev her anbefalet at etablere en dansekonsulentordning. Ordningen blev realiseret, dog kun med to konsulenter, og har siden vist sig at være en succes. De seneste fem års arbejde for dansekonsulenterne har imidlertid tydeliggjort et større behov, end to konsulenter kan imødekomme. 25

26 Det blev endvidere anbefalet at etablere en målrettet træning af de 14 til 18-årige i Århus og København. Det blev realiseret i København med Væksthuset i Dansens Hus, hvori Juniorkompagniet på Dansescenen er blevet integreret, mens Danseværket i Århus efterfølgende har fået midlertidige midler fra Kunstrådets pulje til forsøg med kulturskoler. Kulturministeriets rapport tilrådede også at styrke de kunstneriske initiativer henvendt til børn og unge, herunder danseforestillinger og tilknyttet formidling. Denne anbefaling blev imødekommet med Kunstrådets Huskunstnerordning fra 2004, som dog ikke omfatter forestillinger. Kunstrådet har i sæson 07/08 støttet ordningen Dans for Børn på forsøgsbasis. Det blev endvidere foreslået at udvide musikskoler til kulturskoler, der også omfatter dans. Fra januar 2007 er der få forsøg i gang på dette område, støttet af forsøgsmidler fra Kulturministeriet, og et fremtidigt ønske er at etablere en pendant til Musikalsk GrundKursus (MGK). Aktører På området dans for børn og unge findes i dag en lang række aktører i hele landet, der arbejder både organisatorisk, professionelt og pædagogisk med dans for børn og unge. Aktørerne samarbejder med instanser lokalt, regionalt og statsligt. De to dansekonsulenter arbejder landsdækkende, opsøgende og igangsættende med hovedsæde i Dansens Hus i København samt regional placering i Århus. Interesseorganisationen Dans i Uddannelse arbejder også for børn og unges møde med dans i uddannelsessystemet på alle niveauer. Flere steder i landet arbejdes med professionel talentudvikling af børn. Mancopy Odense Dansekompagni (som nu har skiftet navn til Mancopy Dansekompagni og har base i Århus) har oprettet et ungdomskompagni og arbejder opsøgende i Odense Kommune og omegn. Danseværket i Århus har en kulturskole, hvor der arbejdes med talentudvikling. Ung Dansescene i København har tilknyttet et Juniorkompagni og forestår opsøgende undervisning i københavnske folkeskoler. Og i Dansens Hus er etableret et Dansevæksthus med undervisning for de 12 til 18-årige, mens Dans i Nordvest tilbyder fritidsaktiviteter med talentudvikling og ungdomskompagni og foretager opsøgende undervisning på folkeskoler, primært i København Nordvest. Endelig har Balletskolen i Holstebro og Balletskolen i Odense danselinier ved siden af balletskolen. Desuden findes der kompagnier, koreografer og dansere, der præsenterer forestillinger for målgruppen børn og unge, samt laver workshops og lignende. 26

27 KONKLUSION DEN MODERNE DANS I 2012 Med udgangspunkt i det store arbejde, der bliver lagt i den moderne dans i dag, og de potentialer, der er på området, og på baggrund af de anbefalinger, vi giver i denne rapport, vil vi samarbejde med beslutningstagerne om, at den moderne dans i 2012 vil eksistere på meget bedre vilkår. Vores vision er, at samtlige områder inden for den moderne dans i 2012 er udviklet og forbedret, således at den moderne dans ser ud som beskrevet i det følgende. Den moderne dans er i 2012 blevet et selvstændigt område i love, bekendtgørelser og lignende, der dækker scenekunsten. Det betyder, at den moderne dans får en selvstændig behandling af egne problemer, løsningsmuligheder og bestemmelser. Kunstrådets Scenekunstudvalg har i 2012 tre dansesagkyndige, og i Statens Kunstfonds udvalg for filmkunst og teaterkunst sidder en fast repræsentant for den moderne dans. I 2012 ligger der centre for dans i hver region. Centrene tilbyder aktiviteter til at støtte op om kunstarten og sikrer, at den moderne dans kan udvikle og udfolde sig i hele landet. Centrene er samtidig en åben dør udadtil mod omverden. Det er her kommunikationen mellem den professionelle dans og resten af samfundet finder sted, for eksempel når amatørdansere møder det professionelle miljø, eller når skoleklasser er på besøg for at lære om moderne dans. Produktionsforholdene for moderne dans er ligeledes forbedret. Der er skabt en ny bevillingspolitik, som sikrer talentudvikling samt optimering af netværk, finansieringspartnere og publikum. Der er oprettet en permanent pulje under Scenekunstudvalget, som støtter netværksdannelsen og afsætningsmulighederne af danseforestillinger såvel nationalt som internationalt. Puljen kan søges af kompagnier, koreografer og produktionshuse. Arbejdsvilkårene for koreografer og professionelle dansere er blevet væsentligt forbedret i 2012, således at de kan koncentrere sig om deres arbejde med dansen og undgå spildtid på bi-beskæftigelser. For det første er dagpengeloven blevet revideret og omfatter et afsnit om freelancekunstnere. For det andet er der lagt en langsigtet plan med en realistisk økonomi og med fokus på at undgå talentflugt og at forbedre arbejdsvilkårene for dansere og koreografer. Planen er udarbejdet af en bredt funderet dansekyndig gruppe i samarbejde med Kulturministeriet. I 2012 eksisterer der 5 scener forbeholdt moderne dans, placeret med en regional spredning i Danmark. Mindst én af dem er finanslovmæssigt finansieret; de øvrige er egnsteatre eller lille storbyteatre. To af disse scener har to sale og multifleksible rum, som gør, at de kan rumme både store internationale gæstespil og små eksperimenterende intimforestillinger samt forestillinger for børn helt ned i aldersgruppen fra 2 år. Alle danse-scenerne drives via prioriterede midler for eksempel til internationale gæstespil og til danske og internationale co-produktioner og residencies. Størstedelen af disse midler er sikrede gennem den årlige 27

28 bevilling, resten ansøges på projektstatus gennem Scenekunstudvalget under Kunstrådet og gennem kommunale og regionale midler. Scenerne er faciliteret og bemandet i et omfang, der muliggør samarbejder og udnytter potentialet i netværk, producentfunktioner, udveksling og coproduktion. I forbindelse med turné-muligheder for den moderne dans er der i 2012 skabt en lang række tiltag. I Dansens Hus vil der være oprettet et turnékontor, som koordinerer og sælger moderne danseforestillinger nationalt og internationalt for uafhængige og uetablerede koreografer. Der vil være etableret en langsigtet strategi for national turnévirksomhed, ligesom der er etableret en pulje til genopsætning under Scenekunstudvalget i forbindelse med national og international turné. Der er desuden lagt en 5-årig strategi for præsentation af danske danseforestillinger. Den internationale pulje under Kunstrådet er blevet øget og kan i 2012 søges til såvel honorar som transport og opholdsudgifter. Der er endvidere allokeret midler til internationale residencies. I puljen kan der ligeledes søges støtte til invitation af udenlandske producenter og arrangører. I 2012 er mulighederne for forskning inden for den moderne dans blevet væsentligt bedre, den generelle kompetence på området er forbedret, og der er udviklet nye tankesæt, nye metoder og nye undervisningsmaterialer. Dette er muliggjort, fordi der er oprettet en særlig pulje for danseforskning. Denne pulje har betydet ekstra forskningsmidler til Dansevidenskab og Idræt på universitetsniveau, til Skolen for Moderne Dans samt til koreografer og dansere og til samarbejde mellem disse og andre aktører. Dans i undervisningssammenhæng er i 2012 opgraderet således, at alle børn får mulighed for at udforske og udvikle deres kreative, æstetiske, fysiske og sociale kompetencer i forbindelse med dans. De æstetiske fag i folkeskolen er blevet omstruktureret, og dans er blevet indført i skolen som obligatorisk fag i de nye børnehaveklasser og indskolingen, som projektfag i mellemskolen og som tilvalgsfag i udskolingen. På gymnasieniveau er der nu mulighed for at studere dansen på A-niveau. Dermed sikres eleverne den nødvendige basisviden til at kunne søge en videregående danseuddannelse. Der kan i 2012 endvidere læses bachelorgrad på Skolen for Moderne Dans samt læses bachelor-, master- og kandidatgrader på flere af landets universiteter. Andre tiltag i forbindelse med børn og unge gør, at alle børn i 2012, uanset sociale lag og geografiske placering i landet, har lejlighed til at udforske deres kropslige og æstetiske muligheder i mødet med den professionelle dans. Dette er muligt, fordi dansekonsulentordningen er blevet udvidet, og der nu findes en dansekonsulent i hver region. Ordningen er finansieret via finansloven. Børns og unges møde med den professionelle dans er forbedret ved, at der jævnligt bliver vist forestillinger ude i hele landet, og der er etableret en formidlingsstruktur, hvor kontaktpersoner med dans som ansvarsområde er placeret i institutioner og kommuner. Der er endvidere oprettet kulturskoler, hvor dans indgår som en kunstnerisk aktivitet på linie med musik, billedkunst og drama. 28

29 APPENDIX I nærværende rapport er der blandt andet taget udgangspunkt i følgende fem dokumenter, der tidligere er udarbejdet på området: Dokument om Dans af Karen Vedel (2001) henvendelse hos DanseInformationsCentret i Dansens Hus Moderne Dans i Danmark visioner og anbefalinger til en fremtidig politik for moderne dans (udgivet af Kulturministeriet 2003), som kan downloades på Dans på skemaet fra udviklingsprojekt til kulturpolitisk strategi af Eva Fock og Karen Vedel (2004) som kan downloades på < To evalueringer af henholdsvis Skolen for Moderne Dans 2005 og Skolens pædagogiske uddannelse (2005), som kan downloades på Dansens Hus udfordringer, mål, virke og udvikling, som findes på Man går ind under Dansens Hus bestyrelse og videre under orientering. Foto: Erik Berg Foto: Martin Mydtskov Rønne 29