Moderne dans i Danmark. visioner og anbefalinger til en fremtidig politik for moderne dans

Transkript

1 Moderne dans i Danmark visioner og anbefalinger til en fremtidig politik for moderne dans

2 Indhold Indledning 03 Den moderne dans fødekæde 08 Den moderne dans økonomi 10 Uddannelse 16 Produktion 23 Formidling 28 Muligheder for forenkling af støttestrukturen 34 Arbejdsgruppens konkrete anbefalinger 35 Moderne dans i Danmark Udgivet af Kulturministeriet Grafi sk design: KPTO Fotos: Henrik Stenberg Tryk: Phønix-Trykkeriet A/S Oplag: 500 ISBN: , trykt udgave ISBN: , elektronisk udgave Kulturministeriets oplysning Tlf.: E-post: oplysning@kum.dk (Ekspeditionstid 9-16) Kulturministeriets adresse Nybrogade København K Tlf.: Fax: (Ekspeditionstid 9-16) Postadresse Kulturministeriet Postboks København K E-post: kum@kum.dk Hjemmeside:

3 Indledning Den moderne dans i Danmark er præget af både talent og engagement. Ikke blot bliver der i Danmark produceret moderne scenisk dans, der når den er bedst kan måle sig med det ypperste i Europa. Der er også et meget spændende vækstlag af unge dansere og koreografer, der står klar til at give den danske moderne dansescene et yderligere løft, hvis de får mulighederne for det. Det et vigtigt at sikre, at dette store potentiale inden for den moderne dans gives bedst mulige betingelser for at udvikle og konsolidere sig. Med henblik på at undersøge mulighederne for at forbedre vilkårene for moderne dans har kulturministeren i juli 2003 nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til styrkelser af rammebetingelserne for moderne dans i Danmark. Arbejdsgruppen ønsker at gøre opmærksom på en række forhold, der har haft stor betydning for gruppens arbejde: Det er første gang, at moderne dans er blevet gjort til genstand for et kulturministerielt udvalgsarbejde. Arbejdsgruppens kommissorium er meget omfattende i betragtning af den tid, der har været afsat til udvalgsarbejdet. Arbejdsgruppen nedsættes på et tidspunkt, hvor såvel lovgivning som støttestrukturer på hele scenekunstens område er under omformulering. Arbejdsgruppens indsats må ikke betragtes som afslutningen, men snarere som begyndelsen på en seriøs og oplyst kulturpolitisk debat om den moderne dans fremtid i Danmark. 1. Kommissorium Arbejdsgruppen har følgende kommissorium: Med det formål at sikre: den fortsatte kunstneriske udvikling og udbredelse af den modernes dans i Danmark større publikumsgrundlag for den moderne dans en forenklet struktur for den offentlige støtte til den moderne dans skal arbejdsgruppen komme med forslag til: organiseringen af opgaverne, aktørerne og den statslige finansiering af området for moderne dans.

4 04 Opgaverne omfatter i den forbindelse: Trænings- og produktionsfaciliteter Formidling og information International udveksling og relationer Uddannelse og vækstlag Efteruddannelse Scenerne Nye publikumsgrupper Kunststøtten Nye initiativer Aktørerne er de aktører, der tegner området for moderne dans i forhold til de ovenstående opgaver. Men også andre aktører, der kan inddrages i samarbejder med aktører på danseområdet, skal tænkes med. Det kan være stationære teatre, teaterforeninger og kulturhuse. Arbejdsgruppens forslag skal tænkes inden for den samlede statslige finansiering af området i dag. Gruppens forslag skal forholde sig til fordelingen af midlerne på området. Arbejdsgruppen har i perioden 18. august 16. oktober 2003 afholdt i alt 6 møder. Gruppen er sammensat på denne måde: Jesper Hermansen, afdelingschef i Kulturministeriet (formand) Mikala Bjarnov Lage, instruktør og koreograf, medlem af Uddannelsesrådet for film og teater Palle Granhøj, leder af GRAN teater for dans Louise Frevert, tidligere professionel danser, medlem af Folketinget (Dansk Folkeparti) Kerstin Anderson, efteruddannelsesleder, Skolen for Moderne Dans, Statens Teaterskole, medlem af Kunstrådets fagudvalg for teater. Karen Vedel, kandidatstipendiat, Dans og Teatervidenskab, Københavns Universitet Susanne Ravn, lektor ved Syddansk Universitet, næstformand i Dans i Uddannelse Frank Andersen, balletmester, Det Kongelige Teater Sekretariatsfunktionen varetages af Kirsten Sylvest, Kunststyrelsen, samt Beatrice Holm, Henrik Jacobsen, Thomas Kyed og Katrine Tarp, Kulturministeriet. Arbejdsgruppen kan efter behov indkalde andre organisationer eller personer til drøftelse af specifikke problemstillinger. Arbejdsgruppen har løbende i arbejdet modtaget bidrag fra aktører på området. Bidragene har karakter af bilagsmateriale og kan findes på Kulturministeriets hjemmeside ( hvor også rapporten ligger i elektronisk form.

5 2. Arbejdsgruppens forslag 05 Arbejdsgruppen har noteret sig de økonomiske rammer for gruppens arbejde i kommissoriet, hvorefter gruppens forslag som udgangspunkt skal tænkes inden for den samlede statslige finansiering af området i dag, hvilken udgør ca. 50 mio. kr. årligt. Gruppen kan dog herudover tillige basere sig på en afsat dansepulje af tipsmidler på 5 mio. kr. i 2003 og forventeligt i tre år herefter. 2,8 mio. kr. af denne pulje er allerede disponeret til danseaktiviteter i Arbejdsgruppen vil naturligvis basere sine forslag til kulturministeren på de økonomiske rammer, der er opstillet i kommissoriet. Gruppen har imidlertid ønsket også at opstille en vision for den længeresigtede udvikling af den moderne dans i Danmark. For at udnytte det momentum, der er til stede netop nu, hvor de strukturelle rammer for moderne dans er ved at være på plads og en generel professionalisering af området er tæt på at være gennemført, er det arbejdsgruppens vision, at også de sidste skridt på sigt bliver taget i retning af en etablering af dansen fuldt på linje med de øvrige kunstformer. Gruppen har derfor valgt at supplere sine konkrete anbefalinger med en række forslag, der udstikker udvalgets bud på fremtidige sigtelinjer for opnåelse af optimale, permanente løsninger på de hovedudfordringer, som den moderne dans står over for i dag. Arbejdsgruppen peger på, at der netop i den nuværende situation med et stort kompetent miljø er behov for handling, hvis visionerne om et professionelt miljø på internationalt niveau inden for moderne dans i Danmark skal blive til virkelighed. Arbejdsgruppens rapport falder derfor i to dele: Den første lange del skitserer og kommenterer vilkårene for moderne dans i Danmark opdelt i tre hovedafsnit om hhv. uddannelse, produktion og formidling. Til disse afsnit knytter arbejdsgruppen en række forslag, der afspejler gruppens opfattelse af, hvilke initiativer der er egnet til og nødvendige for at sikre den moderne dans fuldt tilfredsstillende rammer for udvikling. Rapportens anden og kortere del indeholder en begrundet gennemgang af, hvilke konkrete initiativer arbejdsgruppen inden for de givne økonomiske rammer vil pege på som de vigtigste og mest presserende skridt i retning af en samlet styrkelse af den moderne dans. Arbejdsgruppen giver her sine anbefalinger til prioritering af en dansepulje finansieret af tipsmidlerne på 5 mio. kr. årligt i Både konkrete initiativer og visioner tager sigte på at optimere betingelserne for den kunstneriske udvikling inden for den moderne dans. Initiativer og visioner er ligeledes udformet med henblik på at udvikle den enkeltes mulighed for at møde dansen gennem kvalificerede og kvalificerende tilbud i form af undervisning og anden vidensformidling, workshopper og forestillinger.

6 06 Rapportens dansebegreb Arbejdsgruppen har fundet det nødvendigt at knytte en række bemærkninger til de dansebegreber, der arbejdes med i rapporten. Dans indgår på mange forskellige måder i det almindelige kulturliv. Dans er en samværsform, en sportsgren, et terapeutisk værktøj, en kulturbærende foreteelse, en motionsform, en kreativ beskæftigelse og en scenekunstnerisk genre. Arbejdsgruppen fokuserer i sit arbejde på sidstnævnte, der er den del af dansen, der hører ind under Kulturministeriets område. Moderne dans på svensk: fridans, på engelsk: contemporary dance og på amerikansk: modern dance udgør en væsentlig del af den dans, der præsenteres på danske scener i dag. Benævnelsen benyttes i dansk sprogbrug som paraplybegreb for en række forskellige subgenrer inden for professionel nutidig scenedans. Moderne dans er afgrænset i forhold til den i kulturhistorisk henseende meget stærke danske ballettradition på Det Kgl. Teater. Ballet indgår således ofte i men er ikke nogen forudsætning for de moderne danseres træningsmæssige baggrund. Til gengæld trækker moderne dans på træningssystemer, der er under konstant udvikling i et internationalt netværk af skoler og undervisere. I de afsnit i rapporten, der omhandler formidling af dans i forhold til børn og unge, udvides dansebegrebet fra udelukkende at beskæftige sig med dans som scenekunst til et mere bredt dansebegreb. 3. Dansens ligestilling med andre kunstformer Det er arbejdsgruppens opfattelse, at den moderne dans spiller en stadig større og mere markant rolle i den danske scenekunst. En tydelig anerkendelse heraf vil kunne bidrage afgørende til at åbne op for dansens kunstneriske udvikling. Gruppen finder derfor, at der et stort behov for, at det lovgivningsmæssigt tydeligt tilkendegives, at dans, herunder moderne dans, er fuldt ligestillet med andre kunstformer. Det er særligt i forhold til teaterloven, at udvalget finder behov for en fuld ligestilling med andre scenekunstformer. Regeringens kommende arbejde med en revision af teaterloven er således efter arbejdsgruppens opfattelse en oplagt mulighed for at sætte handling bag gruppens forslag om en blåstempling af den moderne dans som selvstændig kunstart. Gruppen har noteret sig, at kulturministerens teaterudspil fra september 2003 henviser til gruppens arbejde som input til den forestående teaterlovsrevision. Gruppens konkrete forslag går på, at lovens terminologi og begreber fremover også dækker den moderne dans som kunstart. Det kan i praksis ske ved at udskifte begreberne teater og dramatik med begrebet scenekunst. Forslaget vil både være relevant i forhold til teaterlovens formålsparagraf, hvor der i dag står, at lovens formål er at fremme teaterkunst og teaterkultur, og i forhold til formålsparagrafferne for de forskellige typer af teatre. I formålsparagraffen for landsdelsscenerne er der behov for at være mindre specifik og erstatte bal-

7 let med ordet dans. Arbejdsgruppen ser i den forbindelse et behov for, at det i lovbemærkningerne til en ny teaterlov bliver understreget, at begrebet scenekunst blandt andet dækker over moderne dans. 07 I den nye lov om Kunstrådet er dansen som begreb allerede indarbejdet. Her står, at Kunstrådet ved fordeling af støtte skal søge at tilgodese alle genrer inden for det professionelle teater, herunder dans og musikdramatik. Ud over en klar lovgivningsmæssig markering af den moderne dans selvstændige og ligeværdige stilling i forhold til andre kunstarter er der efter gruppens opfattelse også behov for andre tiltag til at sætte substans på dette signal i lovgivningen. Et meget vigtigt element i en sådan markering af en stærk ramme for den moderne dans ville være etableringen af et statsligt permanent moderne dansekompagni med turnéforpligtelse i ind- og udland. Den altovervejende del af støtten til moderne danseforestillinger kommer fra Kunstrådets bevillinger. Det er derfor efter arbejdsgruppens opfattelse af stor betydning, at Kunstrådet i den kommende handlingsplan sikrer en tydelig og selvstændig markering af den moderne dans. Arbejdsgruppen er opmærksom på rådets ambition om i sin virksomhed at tænke på tværs af de gængse kunstkategorier, men finder det afgørende, at det sikres, at dans ikke kommer til at glide i bagrunden i en sådan proces. Det betyder, at der såvel organisatorisk som ressourcemæssigt bør tages højde for dansens placering.

8 Den moderne dans fødekæde Som alle andre kunstarter har dansen også sin egen fødekæde, der sikrer en profession bestående af professionelle skabende og udøvende koreografer og dansere, en professionel produktion af forestillinger og en formidling af kunstarten. Alle led i kæden er nødvendige, og ingen kan undværes. Hvis et led i kæden er svagt, får det konsekvenser for alle de efterfølgende led og dermed for den fortsatte kunstneriske udvikling af moderne dans i Danmark. I denne rapport har arbejdsgruppen valgt at opdele fødekæden i tre overordnede temaer: uddannelse, produktion og formidling. Figuren nedenfor er et forsøg på at illustrere denne fødekædetankegang inden for den moderne dans og er samtidig et kort over de opgaver og aktører, der tegner området i dag. Arbejdsgruppen ønsker i den forbindelse at gøre opmærksom på behovet for en generel styrkelse af dansens fødekæde, som i dag er at betragte som en skitse, idet en række helt nødvendige opgaver i øjeblikket løses på ad hoc-bevillinger. Ligeledes er der flere huller i fødekæden.

9 09 Figur 1: Den moderne dans fødekæde.

10 Den moderne dans økonomi Ifølge kommissoriet for arbejdsgruppens arbejde skal gruppens anbefalinger tænkes inden for den samlede statslige/offentlige finansiering af området i dag. Der præsenteres derfor her en oversigt over de forskellige bevillinger til området. Oversigten giver et øjebliksbillede over de bevillinger, der gives på området i dag. Statslige bevillinger til moderne dans 2003 (sæson 03/04) Uddannelse Statens Teaterskole: Forventede udgifter til Skolen for Moderne Dans (finanslovsbevilling) Skolen for Moderne Dans, specialiseringsår i dansepædagogik (tipsbevilling) Stipendier til videreuddannelse (3 bevillinger) (bevilget af Teaterrådet sæson 02/03) Dans i Uddannelse (tipsbevilling) Produktion Teaterrådets bevilling: Nyt Dansk Danseteater (driftsbevilling fra Teaterrådet 3. år af 4-årig bevilling) Projektbevillinger fra Teaterrådet (20 bevillinger) Corona Danseteater (enkeltstående støtte inkl. basisdrift fra Teaterrådet danseprod. for børn) Dansekontoret (administrerende kontor for danseteatre sidste år af 3-årig bevilling) I alt til produktion fra Teaterrådets bevilling: Statens Kunstfonds bevilling: (forårsuddelingen 2002) Arbejdslegater (5 legater) Bestillingshonorarer (3 projekter) Rejselegater (3 legater)

11 11 Andet: Copenhagen International Ballet (tipsbevilling) Dansens Hus (finanslovsbevilling) Dansens Hus (tipsbevilling) Dansescenen, GRAN og Peter Schaufuss Balletten: Dansescenen Lille storbyteater (kommunal/statslig bevilling) GRAN teater for dans Lille storbyteater (kommunal/statslig bevilling) Peter Schaufuss Balletten Egnsteater (kommunal/statslig bevilling suppleret med yderligere finanslovsmidler) Formidling Danserotation (tipsbevilling) Garantifonden (bevilget af Teaterrådet) (udløst til danseforestillinger i sæson 2002/2003) Til international udveksling se nedenstående beskrivelse Terpsichore (Teaterrådets bevilling til tidsskrifter) Andet Pulje til dans (tipsaktstykke 2003) De endnu ikke disponerede midler af pulje på i alt 5 mio. kr. (inkl. bevillingerne til hhv. Danserotation, Dans i Uddannelse, efteruddannelse i dansepædagogik, ekstrabevilling til Dansens Hus samt Copenhagen International Ballet) Ud over de ovenstående bevillinger til den moderne dans findes der andre ordninger, hvorefter den moderne dans modtager støtte, blandt andet på området for international udveksling og formidling. I nedenstående tekst er en del af disse ordninger beskrevet.

12 12 1. Bevillinger til uddannelse Skolen for Moderne Dans Statens Teaterskole, herunder Skolen for Moderne Dans, har en årlig bevilling på finansloven. I 2003 forventes udgifterne til Skolen for Moderne Dans at udgøre kr. Derudover har Statens Teaterskole de sidste to år modtaget et tilskud fra tipsbevillingen på kr. pr. år til forsøg med et specialiseringsår i dansepædagogik for studerende på Skolen for Moderne Dans. Statens Teaterskole har endvidere ansvar for at gennemføre efteruddannelsesaktiviteter inden for teater- og danseområdet. Disse aktiviteter finansieres af Teaterskolens ordinære bevilling til efteruddannelsesaktiviteter. Stipendier til videreuddannelse Det er muligt at søge Kunststyrelsens Fagudvalg for Teater (tidl. Teaterrådet) om midler til videreuddannelse. Stipendierne ydes overvejende som tilskud til rejseudgifter i forbindelse med studier i udlandet. I sæson 2002/2003 uddelte Teaterrådet i alt 3 stipendier til videreuddannelse inden for den moderne dans. Beløbet udgjorde i alt kr. Dans i Uddannelse Projektet Dans i Uddannelse arbejder på at udvikle og forankre tiltag med dans for børn og unge både i skole og i fritid. Dans i Uddannelse har de to sidste år modtaget et engangstilskud på kr. fra tipsbevillingen. 2. Bevillinger til produktion Teaterrådets bevillinger For sæson 2003/2004 har det tidligere Teaterråd fordelt i alt 23 bevillinger til produktion af moderne dans, og beløbet udgjorde i alt ca. 25,2 mio. kr. (heraf er de 8 mio. kr. bevilget til Nyt Dansk Danseteater, 1,2 mio. kr. er bevilget til Corona Dansteater, hvis forestillinger henvender sig til børn, og kr. er bevilget til Dansekontoret se nedenstående). Teaterrådet fordelte for sæson 2003/2004 i alt kr. til den del af det Danske Teaterliv, som falder ind under Teaterrådets støtteområde. Statens Kunstfond Statens Kunstfond uddelte kr. til danse- og koreografirelaterede projekter i form af fem arbejdslegater, tre bestillingshonorarer og tre rejselegater ved forårsuddelingen Statens Kunstfonds bevillinger gives som engangstilskud. Der er for tiden to koreografer, der modtager Statens Kunstfonds livsvarige ydelse. Copenhagen International Ballet Engangstilskud fra tipsbevilling på kr. til Copenhagen International Ballet.

13 Dansens Hus Dansens Hus finansieres via en selvstændig bevilling på finansloven på kr. Derudover modtager Dansens Hus i 2003 en midlertidig tipsbevilling på kr. til konsolidering af huset økonomi. Dansens Hus er en af de helt centrale institutioner for den moderne dans. Huset stiller prøvefaciliteter til rådighed, arrangerer dansernes daglige træning samt kurser. 13 Dansekontoret Dansekontoret har modtaget en treårig driftsbevilling fra Teaterrådet på kr. årligt. Bevillingen udløber medio Dansescenen Dansescenen i København er bevilliget kr. i samlet offentlig støtte. Dansescenen har status som lille storbyteater, hvilket betyder, at statens tilskud til den enkelte kommunes små storbyteatre fastsættes under ét i en fireårig budgetaftale. Den aktuelle aftale udløber med udgangen af GRAN teater for dans GRAN teater for dans er bevilliget kr. i samlet offentlig støtte. GRAN teater for dans har status som lille storbyteater, hvilket betyder, at statens tilskud til den enkelte kommunes små storbyteatre fastsættes under ét i en fireårig budgetaftale. Århus Kommune og Kulturministeriet har indgået en regional kulturaftale, hvori de små storbyteatre i kommunen indgår. Den aktuelle regionale kulturaftale udløber med udgangen af Peter Schaufuss Balletten Peter Schaufuss Balletten er bevilliget kr. i samlet offentlig støtte. Heraf er kr. fra staten, kr. er kommunal støtte, og kr. er støtte fra amtet. Peter Schaufuss Balletten har status som egnsteater. Det betyder, at statens tilskud til det enkelte teater kun ydes, såfremt kommunen og amtskommunen har indgået en minimum treårig skriftlig aftale om driftstilskud med det enkelte teater. Peter Schaufuss Balletten har indgået egnsteateraftale for en fireårig periode og er på nuværende tidspunkt i det tredje år af aftaleperioden.

14 14 3. Bevillinger til formidling National formidling Danserotation Danserotation er baseret på et netværk af spillesteder med interesse for at vise danseforestillinger. Danserotation er de to sidste år støttet med et engangstilskud på kr. årligt fra tipsbevillingen. Garantifonden Teaterrådet har hidtil finansieret en ordning vedrørende en Garantifond for Turnéteatre, der har haft til formål at medvirke til en fornyelse af turnérepertoiret ved at yde underskudsgaranti til arrangørerne ved køb af udvalgte teaterforestillinger herunder danseproduktioner. I sæson 2002/2003 blev der således givet underskudsdækning i forbindelse med 17 opførelser af danseforestillinger, hvilket udløste et beløb på i alt kr. Garantifondens fremtidige status er endnu uafklaret. International udveksling og formidling Statslige bevillinger til international formidling af den moderne dans kommer fra mange forskellige kilder. Fagudvalget for Teater (Teaterrådet) er den væsentligste finansieringskilde, men også Det Internationale Kultursekretariat (IKS), Center for Kultursamarbejde med Udviklingslandene (CKU), de danske ambassader i udlandet samt Nordisk Ministerråd (Nordisk Kulturfond og NordScen) bidrager til den internationale formidling og udveksling. Det kan derfor være vanskeligt at danne sig et samlet overblik over de samlede statslige midler til international formidling af den moderne dans. Teaterrådet har af sine midler til international udveksling bevilget i alt kr. i sæson 2002/2003 til 14 forskellige danseprojekters gæstespil og lignende i udlandet. Herudover har Teaterrådet bevilget tilskud til en række internationale aktiviteter i Danmark, hvor udenlandske danseprojekter er blevet præsenteret som en del af et større program sammen med andre typer af scenekunstproduktioner. F.eks. blev der i sæson 2002/2003 bevilget kr. til den internationale teaterfestival Waves i Vordingborg, og Danske Kongres- & Kulturhuse modtog kr. Århus Festuge, der er Nordens største samlede kulturfestival, har gennem flere år været en central aktør i præsentationen af internationale dansegæstespil i Danmark. Århus Festuge er støttet af Århus Kommune, Århus Amt, Teaterrådet, CKU, IKS, m.fl. Københavns Internationale Teater (KIT) er en anden meget væsentlig aktør, når man taler præsentation af internationalt teater i Danmark og ikke mindst international moderne dans.

15 KIT har gennem de seneste mange år modtaget en bevilling fra Teaterrådet udelukkende til det forberedende arbejde i forbindelse med præsentation af internationale gæstespil i Danmark. Til sæson 2003/2004 modtog KIT en bevilling på 1,3 mio. kr. til dette forberedende arbejde. 15 For sæson 2002/2003 modtog KIT kr. fra Teaterrådet som grundtilskud til præsentation af udenlandske gæstespil i Danmark; herunder Sommerscenen, hvor KIT altid præsenterer en række internationale danseproduktioner. En anden økonomisk kilde til internationalt samarbejde er EU. GRAN teater for dans har i samarbejde med partnere i 7 andre europæiske lande modtaget støtte fra EU til projektet Trans Dans Europe. Projektet indebærer en kombination af residencies, nyproduktioner og turné og vil bidrage til international udveksling. Det nedlagte Internationale Kultursekretariat (IKS), hvis aktiviteter nu er lagt ind under Kunststyrelsen, har også i en vis udstrækning bidraget med midler til præsentation af dansk moderne dans i udlandet. Blandt andet i 2002, hvor IKS i samarbejde med Teaterrådet og CKU finansierede Nyt Dansk Danseteaters gæstespilsturné i Mellemøsten med i alt kr. (CKU Center for Kultursamarbejde med Udviklingslandene er en institution under Udenrigsministeriet, der varetager kultursamarbejdet mellem Danmark og udviklingslandene i Afrika, Asien, Caribien, Latinamerika og Mellemøsten). IKS har også bidraget til præsentation af af moderne dansk dans på Dansk Danseplatform, der blev afholdt og afviklet i samarbejde med GRAN teater for dans i Århus i oktober Anden formidling Terpsichore Teaterrådet yder tilskud til publikationsvirksomhed herunder tidsskrifter, og Rådet har gennem en årrække ydet tilskud til danseteatertidsskriftet Terpsichore. Bevillingen i 2003 udgjorde i alt kr. Teaterrådet har endvidere gennem de seneste mange år ydet tilskud til teatertidsskriftet Teater Et, som ligeledes behandler emner om moderne dans. Bevillingen til Teater Et var på i alt på kr. i 2003.

16 Uddannelse 1. Den professionelle uddannelse Skolen for Moderne Dans Skolen for Moderne Dans under Statens Teaterskole varetager den professionelle uddannelse inden for dans. Skolen for Moderne Dans optager hvert 2. år op til 20 elever på danseuddannelsen, som varer 4 år. Uddannelsens centrale fagområder er udøvende dans, koreografi og pædagogik. Uddannelsen er bygget op omkring et fælles toårigt fundament efterfulgt af en fordybelse inden for et særligt fagområde på 3. og 4. år. Statens Teaterskoles vision er at uddanne kunstnere og teknikere til nutidens og fremtidens scenekunst på højeste nationale og internationale niveau ved at give den studerende et fundamanet af kunstneriske, teoretiske og praktiske færdigheder samt inspirere til udvikling af faglig individualitet og et personligt kunstnerisk udtryk 1. Statens Teaterskole indgik i juni 2003 en resultatkontrakt med Kulturministeriet om skolens væsentligste målsætninger og resultatkrav i perioden Den overordnede vision er konkretiseret gennem følgende fire delvisioner: a) Pædagogik/uddannelse: Statens Teaterskole er anerkendt for at uddanne instruktører, scenografer, teaterteknikere, skuespillere og moderne dansere, koreografer og pædagoger, der er i stand til at skabe og formidle scenekunst på højeste niveau, både nationalt og internaionalt. b) Udvikling og videreførsel af teater og dans i Danmark: Statens Teaterkole spiller en aktiv rolle både i udviklingen af teater og moderne dans i Danmark og i videreførelsen af det væsentligste i eksisterende teater- og dansetraditioner c) Branchen og samfundet: Statens Teaterskole er en central institution i det danske teater- og dansemiljø og yder et væsentligt bidrag til at øge bevidstheden om og interessen for scenisk kunst i det danske samfund. d) Institutionen: Statens Teaterskole er en nutidig og attraktiv uddannelsesinstitution og arbejdsplads.

17 I resultatkontrakten er en række områder særligt prioriterede i kontraktperioden som led i bestræbelserne på at realisere visionen. De såkaldte strategiske indsatsområder er: 1. Pædagogisk udvikling 2. Øget fokus på beskæftigelsesmuligheder 3. Netværk og dialog 2 4. Efter- og videreuddannelse 3 17 En række af de tilknyttede resultatmål vedrører særligt uddannelserne på Skolen for Moderne Dans. Under indsatsområdet Øget fokus på beskæftigelsesmuligheder skal Statens Teaterskole således i 2003 afklare, om der er behov for en sceneproducentuddannelse med en specialisering af eleverne inden for henholdvis teater og dans. Endvidere skal den teoretiske undervisning på danseuddannelsen styrkes og individualiseringen af uddannelsen øges i løbet af kontraktperioden. For alle uddannelserne gælder, at de studerende skal opnå kompetencer i ny teknologi med særligt fokus på at anvende teknologien i forestillingssammenhæng. Det fremgår i resultatkontrakten, at Statens Teaterskole overvejer at fortsætte uddannelsen i dansepædagogik og etablere en koreograflinje, jf. nedenstående. Der henvises i kontrakten til arbejdsgruppen for videre stillingtagen til disse tiltag. Koreograflinje Skolen for Moderne Dans har i 2003 påbegyndt arbejdet med opbygningen af en koreografisk linje. Der er optaget 3 studerende ud fra en vurdering af de studerendes talent og motivation. Der er inden for de økonomiske rammer realiseret en studieplan, hvor de grundlæggende koreografiske færdigheder så vidt muligt tilgodeses, men hvor en professionalisering af uddannelsens rammer endnu mangler. F.eks. er det inden for de nuværende økonomiske rammer ikke muligt at lade de studerende prøve kræfter med professionelle dansere og indgå samarbejde med komponister og musikere samt etablere praktikordninger med specifikt henblik på koreografisk udviklingsarbejde. Arbejdsgruppen finder som udgangspunkt, at et eventuelt forslag om støtte til en flerårig koreograflinje med tipsmidler er problematisk, da tipsbevillinger er etårige. Arbejdsgruppen lægger vægt på, at støtten til koreograflinjen i givet fald skal sikre en hel årgangs uddannelsesforløb (dvs. for alle 4 år). Herefter bør uddannelsen evalueres med henblik på at blive sikret som en permanent uddannelse under Skolen for Moderne Dans og Statens Teaterskoles økonomiske ansvar. 2 Målsætningen med indsatsområdet Netværk og dialog er at opbygge flere samarbejdsrelationer til relevante kultur- og uddannelsesinstitutioner såvel nationalt som internationalt. Samtidig ønskes dialogen med branchen og publikum styrket. Statens Teaterskole skal med henblik herpå bl.a. gennemføre 4 praktikforløb årligt for dansere i udlandet. Endvidere skal skolen afklare muligheden for at gennemføre en årlig turné, særligt på skoler og uddannelsesinstitutioner. 3 For så vidt angår efter- og videreuddannelsesområdet har Statens Teaterskole ansvaret for at tilrettelægge og udbyde efteruddannelse på teater- og danseområdet. Under indsatsområdet skal Statens Teaterskole gennemføre efteruddannelseskurser og gennemføre drøftelser med branchen og relevante institutioner om ønsker til og samarbejde om eventuelle videreuddannelsestilbud, herunder på danseområdet.

18 18 Dansepædagogik Skolen for Moderne Dans gennemfører i samarbejde med Musikhögskolan i Malmö (v. Universitetet i Lund) som forsøg et etårigt specialiseringsår i dansepædagogik. Uddannelsen er en fuldtidsuddannelse, som skal kvalificere eleverne til at undervise i dans på et tilstrækkeligt højt kunstnerisk og pædagogisk niveau i folkeskolen, i gymnasiet og i andre kulturelle netværk. Musikhögskolan i Malmö står for den rent musikalske del samt den generelle og teoretiske del, hvad angår pædagogik (inkl. metodik, sociologi, m.v.), mens Skolen for Moderne Dans står for den udøvende/kunstneriske del, inklusive danseteknik og ren dansepædagogik. Uddannelsen er i Sverige kompetence- og meritgivende til undervisning i grundskolen, mens kompetence- og meritforholdene i forhold til folkeskoleundervisning i Danmark endnu er uafklaret. Kulturministeriet har i 2002 og 2003 som nævnt støttet forsøget med kr. pr. år af tips- og lottomidler. Fra svensk side er der ydet et tilsvarende beløb. Idet arbejdsgruppen anerkender nødvendigheden af tilbuddet om specialisering i dansepædagogik henstilles det til Statens Teaterskole, at de foreløbige resultater af uddannelsen evalueres (efter tre år med etårige bevillinger) med udgangen af 2004, hvorefter uddannelsen gøres til en permanent del af Skolen for Moderne Dans og Statens Teaterskoles økonomiske ansvar. Skolen for Moderne Dans fik i år 2000 en ny leder, og der er gjort en stor indsats for at bevare og udvikle kvaliteten i uddannelserne. Den fortsatte positive udvikling af Skolen for Moderne Dans bør stadig være i fokus. 2. Undervisning for børn og unge Målrettet træning for børn og unge Forkundskaberne hos rekrutteringsgrundlaget for Skolen for Moderne Dans ligger efter gruppens opfattelse på et lavt niveau. De forkundskaber, der efterspørges på Skolen for Moderne Dans, anbefaler gruppen opbygges gennem en målrettet træning for unge mellem 14 og 18 år med en særlig interesse og talent for dansen. Den målrettede træning, der efterlyses, kan f.eks. sammenlignes med de konservatorieforberedende kurser, der tilbydes 14 steder i Danmark i et samarbejde mellem staten og amterne (MusikalskGrundKursus) 4. 4 Formålet med dette tilbud er dels det konservatorieforberende perspektiv, dels at de unge skal dygtiggøre sig til gavn for det lokale musikliv. Undervisningen er gratis for eleverne, og der er optagelsesprøve og afgangseksamen knyttet til tilbuddet. Kunstrådet finansierer det statslige bidrag til samarbejdet (i 2003 på 7,8 mio. kr.), og amterne finansierer tilsammen 15,6 mio. kr. Der findes i dag 5 klassiske konservatorier og 1 rytmisk konservatorium.

19 I dag tilbyder Ung Dansescene/Juniorkompagniet aktiviteter for unge, som primært er rettet mod at opnå scenisk erfaring med danseforestillinger. Tilbuddet, som er finansieret af Københavns Kommune, er rettet mod de årige. Forskellige koreografer inviteres ind for at arbejde med kompagniet primært med henblik på en planlagt fremvisning. 19 For at forbedre forkundskaberne hos unge dansere, der søger optagelse på Skolen for Moderne Dans, foreslår arbejdsgruppen, at der etableres målrettet træning i Århus og København for årige (med optagelsesprøve m.v.) i tæt samarbejde med Skolen for Moderne Dans. Opsøgende indsats og fritidstilbud for børn og unge Et af udslagene af den manglende blåstempling af den moderne dans er, at børn og unge i Danmark kun har ringe mulighed for at få kendskab til og engagere sig i dans. Det er en velkendt tankegang inden for de øvrige kunstformer lige så vel som inden for mange idrætsformer, at en stor bredde er grobund for en elite på højeste niveau. Det er arbejdsgruppens holdning, at en styrket indsats i forhold til børn og unges kendskab til moderne dans som en kunstart på linje med musik og billedkunst vil være nødvendig for talentmassens udvikling. Det er i den sammenhæng også væsentligt, at der sker en synlig anerkendelse af den faglige kompetence i forhold til undervisning og projektaktiviteter inden for moderne dans. Skolen og gymnasiet Kendskabet til dans og dansekunst i mere bred forstand kan blandt andet opbygges i relation til det traditionelle uddannelsesforløb i grundskolen og ungdomsuddannelserne på samme måde som til andre kunstarter som f.eks. billedkunst, litteratur og musik. I de nuværende love og regler for fagene idræt og drama findes der på grundskoleniveau umiddelbart under de givne rammer muligheder for at inddrage dans og dansekunst i undervisningen. 5 Det skal dog fremhæves, at danserelaterede aktiviteter oftest (eller i bedste fald) i praksis anvendes som en form for ekstraaktivitet eller kit i forhold til de andre faglige aktiviteter, der i højere grad kendetegner det aktuelle fagområde som eksempelvis idræt og drama. Dans som formskabende kreativ kropslig aktivitet herunder den moderne dans indgår sjældent som selvstændigt fagområde i forhold til de aktuelt givne fagrammer. Den faglige anerkendelse af dans som separat fagområde, herunder specielt en specifik anerkendelse af undervisningskompetence inden for dans, er fraværende. Arbejdsgruppen ser dette som en væsentlig årsag til, at de givne rammer ikke reelt synes at blive fyldt ud med dans og dansekunst på baggrund af initiativer fra uddannelsesinstitutionerne selv. 5 F.eks. nævnes dans direkte som et led i de centrale kundskabs- og færdighedsområder for idræt. Aktuelt har Undervisningsministeriet igangsat et udviklingsprogram med titlen En Folkeskole i Bevægelse. I relation til dette program kan der i perioden etableres undervisningsforløb, der skaber sammenhæng mellem idræt, musik, drama og andre fag. Derudover lægger programmet op til, at der udarbejdes et vejledningsmateriale om, hvordan leg, løb, dans og andre fysiske aktiviteter inddrages i skolens forskellige fag.

20 20 På fire gymnasier i Københavnsområdet kan dans vælges som fag på B-niveau. Gymnasiet Nørre G var det første gymnasium med denne mulighed, og det har været muligt at vælge dans her siden Der eksisterer flere rapporter om fagets forløb herunder en specificering af fagligt fokus samt beskrivelse af eksamensforløb. Faget dans fungerer som pilotfag/forsøgsfag, og fagets fremtid i forhold til den nye gymnasiereform synes i øjeblikket særdeles usikker. Arbejdsgruppen ser gerne, at faget dans får permanent fagstatus i gymnasiet. Uddannelse af undervisere i dans Arbejdsgruppen er klar over, at spørgsmålet om anerkendelse af undervisningskompetence ligger i Undervisningsministeriets regi, men vil henstille til Kulturministeriet at tage kontakt til Undervisningsministeriet om problematikken. Udbredelsen af kendskabet til dans og dansekunst i grundskolen og gymnasiet forudsætter, at uddannelsen af kvalificerede undervisere stadig udvides og udvikles. Der eksisterer i øjeblikket følgende uddannelsesmuligheder: det tidligere nævnte specialiseringsår i dansepædagogik på Skolen for Moderne Dans. instruktøruddannelsen på Oure Idrætshøjskole herunder danselinjen som ækvivalerer første studieår på Skårup Seminarium. Uddannelse i faget Dansens Æstetik og Historie under Institut for Kunst- og Kulturfag på Københavns Universitet, herunder et etårigt tilvalgsstudium på BA-niveau og et halvårigt sidefagsstudium på overbygningsniveau. Alt efter sammensætningen af sidefagsstudiets elementer erhverver den studerende kompetence i at formidle danseteknik og i at sætte teknikken såvel som hele danseværket ind i en koreografisk og kulturel forståelse. Den studerende vil desuden kunne varetage undervisningsopgaver på gymnasieniveau. Desuden er der taget initiativ til en fællesnordisk kandidatoverbygning i dansestudier, der forventes påbegyndt i foråret 2004 som et samarbejde mellem NTNU, Trondheim, Stockholm Universitet og Københavns Universitet. En kandidatgrad i dansestudier vil give undervisningskompetence til seminarier m.v. Efter arbejdsgruppens opfattelse bør de eksisterende rammer for at udbrede kendskabet til dans og dansekunst gennem de traditionelle uddannelsesforløb kunne udnyttes bedre. Dette kræver dels et udviklingsarbejde i form af undervisningsmateriale og vidensformidling om dans, dels en fokuseret indsats på det lokale niveau, på den enkelte skole og på det enkelte gymnasium. Dans i Uddannelse Det er netop i dette felt, Dans i Uddannelse arbejder. Dans i Uddannelse er en landsdækkende forening, som arbejder på at udvikle og forankre tiltag med dans for børn og unge både i skole og i fritid. I 2003 er de geografiske fokusområder regionerne omkring Århus og København. Det daglige arbejde varetages her af to regionale dansekonsulenter, der arbejder ud fra henholdsvis Dansens Hus og Danseværket i Århus. De regionale dansekonsulenter er opsøgende og igangsættende med dans for børn og unge. Opgaven er at give børn og unge mulighed for at møde dans såvel som scenekunst og fysisk/æstetisk og social aktivitet.