INDKALDELSE TIL BESTYRELSESMØDE

Transkript

1 Dato 28. februar 2013 INDKALDELSE TIL BESTYRELSESMØDE Mødet holdes torsdag den 7. marts 2013, kl på administrationskontoret, Brendstrupgårdsvej 7 med følgende dagsorden: 1. Organisation kl. 17:15 18:25 a. Vision for tv, internet og telefoni 1 (B) * b. Proces vedr. modernisering af husordener (B) * c. Repræsentantskabsmøde 2013 (B) * d. Strategi for rekruttering af bestyrelsesmedlemmer (D) * e. Berostillelse af Fritidsudvalget (O) * 2. Afdelinger kl. 18:25 19:05 a. Orientering vedrørende afdelingerne (O) * b. Prækvalifikationsansøgninger til to ny boligsociale helhedsplaner (O) * c. Ommærkning af boliger i afdeling 14 Aldersrovej til ungdomsboliger (B) * 3. Administration kl. 19:05 19:30 a. Orientering fra administrationen (O) * b. Supplerende resultater vedr. forvaltningsrevision 2012 (O) * 4. Mødeevaluering kl. 19:30 19:40 5. Kommende møder kl. 19:40 19:50 a. Emner til næste møde, der holdes den 10. april 2013 (B) b. Mødeplan (O) * 6. Eventuelt (O) Punkterne på dagsordenen er mærket (B) beslutning, (D) drøftelse eller (O) orientering. Vedlagte bilag er markeret med *. 1 Repræsentanter for IT- og multimedieudvalget deltager under dette punkt

2 NOTAT TIL PKT 1.a Boligkontoret Århus vision for tv, internet og telefoni DATO 28. februar 2013 MODTAGER Bestyrelsen AFSENDER/FORFATTER IT- og multimedieudvalget PROBLEMSTILLING Boligkontoret Århus langsigtede mål er: Beboeren har frit valg af TV, internet, telefoni og andre ydelser Ét stik i boligen ejet af afdelingen fra gaden, så beboerne frit kan vælge produkter og tjenester Vejen derhen: Alle boliger i Boligkontoret Århus bør udlejes med en bredbåndsforbindelse af høj kvalitet på lige fod med fx vand- og elinstallationer. Rådgivning af afdelinger om behovet for ikke at indgå aftaler med så lang binding, at det forhindrer realiseringen af de langsigtede mål, også selvom dette medfører afdelingerne ikke kan udnytte leverandørrabatter. Etablering af ensartet fremtidssikret netværksplatform i de enkelte afdelinger. Overtagelse af ejerskabet af den interne installation i afdelingerne, ligestillet med vandrør, elinstallationer etc. Så vidt muligt adskillelse af leverance af infrastruktur fra leverance af indhold. INDSTILLING Det indstilles, at organisationsbestyrelsen godkender vision og strategi og i samarbejde med udvalget drøfter, hvorledes den kan realiseres sammen med afdelingsbestyrelser og -møder.

3 IT - Multimedie udvalgets VISION Frit valg af: TV Internet Telefon og andre tjenester for alle beboere i BKÅ

4 Baggrund Udgangspunkt - Mål Ensartet infrastruktur så alle udbydere kan deltage Bedre mulighed for at forhandle på højere plan Frihed til at vælge Frihed på trods af stordrift Simpelt og billigere for brugeren/beboeren

5 (Selvsagt) Stik i hver lejlighed Lejlighed 1 40/40 Lejlighed 2 40/40 Bredbånd/Fiber leverandør Afdeling indgang boks Andre lokaler 40/40 Etablering af eget netværk fra en indgang boks i ejendommen til de enkelte lejligheder. Omkostning placeres under almindelig drift, og dermed indeholdt i huslejen. Lejlighed 3 Lejlighed 4 40/40 40/40

6 beboerne vælger frit ønskede tjenester og udbydere INTERNET TV TELEFON

7 HVAD ER EN AFDELING? Stordrifts aftaler forhandles på højere plan

8 LEJLIGHED FRIT VALG IP telefon Smart TV-Tlf. Indgangsboks Trådløs router Laptop Hvad er en PC afdeling? Analog TV

9 Samarbejde med andre organisationer Lokalt Region Hele landet 5. Kreds Danmarks Almene Boliger

10 Vi tror Alt peger på at TV distribueres over internet inden for 10 år

11 NOTAT TIL PKT 1.b Husorden DATO 28. februar 2013 MODTAGER Bestyrelsen AFSENDER/FORFATTER Administration/Demokratiudv. PROBLEMSTILLING Fusionsgrundlaget indeholdt en generel husorden for den fusionerede boligorganisation samt en målsætning om at modernisere husordenerne. Organisationsbestyrelsen behandlede senest på sit møde den 16. august 2012 fusionsgrundlagets målsætning om en modernisering af husordenerne i organisationen og nåede til følgende konklusion: Målet er at hver afdeling har hver sin husorden, og at der således ikke skal findes en generel husorden på organisationsniveau. Administrationen og demokratiudvalget tilbyder afdelingerne at være behjælpelige med at sammenskrive en husorden. For nye afdelinger gælder indtil andet vedtages fusionsmaterialets generelle husorden. Demokratiudvalget udarbejder i samarbejde med administrationen nye generelle husordensregler til forelæggelse på repræsentantskabsmødet i maj Efterfølgende har demokratiudvalget uden held forsøgt at indlede dialog med afdelingerne om m o- dernisering af husordenerne. Eftersom det iflg. almenboliglovens 40 alene er afdelingsmødet, der har kompetence til at fastlægge husorden, kan organisationen alene påvirke husordenerne på to måder: 1) Ved at inspirere afdelingerne, evt. sætte konkrete forslag på dagsordenen til afdelingsmøderne 2) Ved at vedtage en husorden, som gælder for nye afdelinger, indtil disse har truffet en anden beslutning I forhold til de eksisterende husordener er der to modeller: A. For det tidligere VesterBo fandtes både en generel husorden for organisationen og tilpassede husordener i de enkelte afdelinger. Dermed har fusionsgrundlagets husorden gyldighed for afdelingerne i det tidligere VesterBo. I de fleste tilfælde er det således en forudsætning for at kunne læse husordenen både at have det generelle dokument og afdelingens ændringer og tilføjelser. Det er både besværligt og langt fra entydigt hvad sker der fx hvis organisationens generelle husorden ændres?

12 B. For de tidligere Bo83- og Højboafdelinger har der ikke eksisteret en generel husorden på organisationsniveau. Afdelingernes husordener er derfor entydige, og fusionsgrundlagets generelle husorden har således hverken betydning eller gyldighed for disse afdelinger. Generelt kan man i det hele taget stille sig tvivlende overfor behovet for en husorden, medmindre der er særlige grunde i den enkelte afdeling til at vedtage den, idet lovgrundlaget allerede giver gode muligheder for at sanktionere generende adfærd. Det er derfor meget tvivlsomt, hvilken værdi det vil have med en organisationsbestemt husorden. Demokratiudvalgets konklusion er således også at der ikke bør udarbejde sen ny generel husorden for Boligkontoret Århus, da husorden er et klart anliggende for afdelingerne. Man kunne i stedet udarbejde en mere værdibaseret pjece om godt naboskab, som kunne tage udgangspunkt i det allerede udarbejdede oplæg fra organisationsbestyrelsens arbejdsgruppe, som blev drøftet på bestyrelsesmødet den 2. maj Pjecen skal ikke erstatte en allerede eksisterende husorden, men kan efter behov bruges som oplysning/inspiration og almindelig information til eksisterende afdelinger/beboere. Til nye afdelinger kan pjecen evt. bruges som første inspiration for afdelingen. INDSTILLING Det indstilles derfor: At administrationen udarbejder forslag til afdelingsmøderne i september i det tidligere VesterBo, hvor den generelle husorden og afdelingens ændringer konsolideres til ét entydigt dokument pr. afdeling, hvorefter organisationens generelle husorden kan bortfalde. At organisationsbestyrelsen stiller forslag til repræsentantskabsmødet om, at den generelle husorden bortfalde med udgangen af 2013, da det i henhold til almenboligloven alene er et anliggende for afdelingsmødet. At administrationen udarbejder en folder om godt naboskab baseret på arbejdsgruppens oplæg. 2/2

13 NOTAT TIL PKT 1.c Repræsentantskabsmøde 2013 DATO 28. februar 2013 MODTAGER Bestyrelsen AFSENDER/FORFATTER MH/MKL PROBLEMSTILLING Tidsplan for forberedelsesprocessen Af hensyn til tidsfrister, tryk m.m. er der følgende tidsplan og deadlines: 10/04 Endelig godkendelse af dagsorden i bestyrelsen 10/04 Behandling af evt. udkast til vedtægtsændringer i bestyrelsen 10/04 Evt. forslag til repræsentantskabsmødet, herunder evt. vedr. renoveringsstrategi, husorden m.m. 19/04 Bestyrelsens skriftlige beretning færdiggøres 02/05 Frist for indsendelse af forslag til behandling 02/05 Frist for indsendelse af kandidatpræsentationer Materiale til repræsentantskabsmødet Til repræsentantskabsmødet udarbejdes materiale med dagsorden, forretningsorden, regnskab, budget, evt. forslag til vedtægtsændringer, kandidatpræsentationer, indstillinger vedr. årets afdeling samt evt. forslag, herunder forslag om fusion med AarhusBo. Derudover skal materialet indeholde beretning, og bestyrelsen skal beslutte, hvordan beretningen skal skrives, herunder hvorledes der afrapporteres fra udvalgene. Bilag til notat: Udkast til dagsorden, godkendes endeligt på aprilmødet Skabelon for kandidatpræsentation INDSTILLING Det indstilles, at bestyrelsen bemyndiger formanden til at koordinere udarbejdelse af beretning, og at bestyrelsen beder udvalgene aflevere korte, selvstændige beretninger til repræsentantskabsmødet. Det indstilles derudover, at bestyrelsen drøfter evt. behov for vedtægtsændringer.

14 Dato 15. april 2013 INDKALDELSE til ordinært repræsentantskabsmøde Vi indkalder dig til møde på Scandic Aarhus City, Østergade 10, Aarhus C torsdag den 16. maj 2013 kl Vi starter med middag, og selve mødet starter kl Dagsorden: 1. Valg af dirigent og referent 2. Bestyrelsens årsberetning Godkendelse af årsregnskab 2012 med tilhørende revisionsberetning for Boligkontoret Århus samt afdelingerne 3. Forelæggelse af budget 2014 for Boligkontoret Århus 4. Godkendelse af fusion med administrationsorganisationen AarhusBo 5. Vedtægtsændringer 6. Bemyndigelse til grundkøb 7. Behandling af eventuelt indkomne forslag 8. Kåring af årets afdeling 9. Valg a. Valg af formand (på valg er: Søren Høgsberg) b. Valg af to bestyrelsesmedlemmer for to år (på valg er: Olav Bertelsen, Jon Bruhn Hansen, Michael Rud, Robert Thorsen) c. Valg af to suppleanter for ét år d. Valg af 13 kredsdelegerede udover bestyrelsen, der er fødte kredsdelegerede e. Valg af revisor - Revisionsinstituttet modtager genvalg 10. Eventuelt Ønsker du et forslag behandlet på mødet skal det være administrationen v/mette Kjær Larsson i hænde senest torsdag den 2. maj Vi gør opmærksom på, at det kun er de på forhånd udpegede repræsentantskabsmedlemmer eller suppleanter for disse, der har stemmeret. Afdelingsbestyrelses- og udvalgsmedlemmer, der ikke er medlem af repræsentantskabet, har møde og taleret. Du skal tilmelde dig senest den 6. maj 2013 også til Mette Kjær Larsson, mkl@bk-aarhus.dk Venlig hilsen Bestyrelsen 2/3

15 Kandidatopstilling - valg til bestyrelsen 2012 Ved fremsendelse af forslag til kandidater skal vi bede om følgende: At der knyttes en kort præsentation, som følger nedennævnte opstilling At der vedhæftes et vellignende digital foto af den opstillede kandidat. Filen skal helst være i farver Kandidatens navn: Afdeling: Adresse: Telefon og mobilnr. : Opstillet af: Opstiller som (sæt X): Formand Bestyrelsesmedlem Udvalgsmedlem i udvalget: Organisationserfaring: Beskrivelse af kandidaten (mærkesager, interesser m.v.): 3/3

16 NOTAT TIL PKT 1.d Rekruttering af bestyrelsesmedlemmer DATO 27. februar 2013 MODTAGER Bestyrelsen AFSENDER/FORFATTER Søren Høgsberg PROBLEMSTILLING Organisationens fundament Beboerdemokratiet er fundamentet i det almene boligbyggeri i Danmark. Det er en styreform, hvor beboerne kan få afgørende indflydelse. Det gælder alle forhold vedrørende boligorganisationen og de enkelte afdelinger. Repræsentantskabet lægger de overordnede rammer for bestyrelsens arbejde og det er derefter op til bestyrelsen at sikre at rammerne fyldes ud, og at linjerne bliver fulgt. Det betyder i praksis at ansvaret for driften, udlejningen, regnskabsaflæggelse, lejefastsættelse og den daglig administration hører under organisationsbestyrelsen. Bestyrelsen skal sørge for at driften tilrettelægges og praktiseres i overensstemmelse med den gældende lov og boligorganisationens vedtægter. Bestyrelsen har ansat en direktør til at sørge for at disse krav efterleves og til at stå for den daglige drift af boligorganisationen. Politisk og strategisk ledelse Boligorganisationens ledelse udgøres af bestyrelsen sammen med direktøren. Det betyder at bestyrelsen udstikker mål, retning og hastighed og at direktøren navigerer efter disse retningslinjer ligesom han har den daglige ledelse af administrationen og de ansatte medarbejdere. Bestyrelsen har dermed ansvaret for de beslutninger, der træffes i bestyrelsen, og ansvaret for, at den administrative leder kan udføre de beslutninger, som bestyrelsen træffer. Det betyder, at man er valgt som beslutningstager og ikke som administrator, og at man efterlever denne arbejdsdeling mellem bestyrelsen og administrationen. Bestyrelsen er ansvarlig for den politiske ledelse af boligorganisationen. Det vil sige, at den skal sætte den politiske dagsorden for boligorganisationens fremtid på kort og på længere sigt. Ledelsens vigtigste opgave er at sikre boligorganisationens fortsatte udvikling. Hvis ikke ledelsen forholder sig til de aktuelle udfordringer, som boligorganisationen står over for, kan det med tiden

17 blive svært at leve op til de gældende krav og forventninger fra beboerne, kommunen, samarbejdspartnere og andre interessenter. Bestyrelsen skal i samarbejde med den administrative leder lave en strategi, en vision og nogle overordnede mål for boligorganisationens udvikling. Bestyrelsen spiller en væsentlig rolle i forbindelse med udviklingen af en strategi for boligorganisationen, fordi det er her de vidtrækkende og langsigtede beslutninger skal træffes. Både bestyrelsen og direktøren deltager aktivt med bidrag til og holdninger om, hvad der er de vigtigste aktuelle udfordringer, og hvordan boligorganisationen skal møde disse udfordringer. Der kan være forskellige opgaver boligorganisationen har i de kommende år. Er det fx at ekspandere, at forbedre beboerdemokratiet, at profilere sig via forbedret service, at rette op på samspilsramte boligafdelinger, at renovere og modernisere ældre afdelinger eller måske en kombination af alle disse opgaver. Boligorganisationen og dens afdelinger udgør en del af samfundet, og her har bestyrelsen mulighed for at spille en væsentlig rolle. Det gælder i forhold til synligheden over for nuværende og kommende lejere og i forhold til at arbejde aktivt sammen med lokale interessenter, politikere og andre samarbejdspartnere. Denne rolle betyder, at boligorganisationen på lige fod med andre organisationer i udvikling skal arbejde med image, markedsføring og dermed synlighed: Hvordan vil vi gerne opfattes af omgivelserne og af nuværende og kommende beboere? Hvordan skal vi gøre vores lokale boligområder attraktivt og interessant for tilflyttere? Hvordan gør vi vores organisation til en spændende arbejdsplads? Økonomi Den politiske ledelse skal medvirke til at opstille de langsigtede mål for boligorganisationen indenfor centrale områder af driften, fx kapitalforvaltning, dispositionsfond, trækningsret, arbejdskapital, byggepolitik, IT-politik, integration og råderet. Bestyrelsen skal sikre, at der er rimelige formål med enhver økonomisk disposition og anvendelse af organisationens midler. Midlerne skal selvsagt forvaltes under hensyntagen til boligorganisationens mission og vision. Det forudsættes derfor, at man som bestyrelsesmedlem bruger sin sunde fornuft, og at man søger vejledning for at kvalificere sit arbejde. Kommunikation Boligorganisationens interne og eksterne kommunikation bør hænge sammen, og bestyrelsen har ansvaret for, at boligorganisationens samlede kommunikation støtter en virksomhedskultur, hvor der er størst mulig åbenhed om beslutninger og holdninger. Dette skal gælde internt i boligorganisationen i forhold til afdelingsbestyrelserne, beboerne og de ansatte. Bestyrelsen skal desuden sikre, at der er pålidelige og kvalificerede kommunikationsveje ud af organisationen til lokalsamfundet, herunder medierne. 2/5

18 Håndtering af pressen skal være en bevidst del af organisationens kommunikationsstrategi. Når pressen vil i kontakt med boligorganisationen eller omvendt, skal der ikke være tvivl om fremgangsmåden. Samarbejdet med afdelingsbestyrelsen Bestyrelsen har både et ansvar for og en interesse i at afdelingernes beboerdemokrati fungerer bedst muligt. For at fremme beboerdemokratiet, skal bestyrelsen være med til at starte diskussioner og inspirere til ændringer i afdelingerne, så de kan udvikle sig i takt med tiden og opfylde ændrede krav og forventninger. Bestyrelsen kan blandt andet tage initiativ til, at afdelingsbestyrelsen løbende bliver holdt orienteret om nye regler og muligheder for indflydelse fx i form af information om tiltag, der har konsekvenser for det sociale liv, miljøet eller beboernes medindflydelse. Bestyrelsen kan også tage initiativ til, at der arrangeres kurser eller temaaftener for afdelingsbestyrelserne fx om beboerdemokrati, afdelingens budget, råderet mv. Bestyrelsen skal virke som inspirator for afdelingsbestyrelsen men skal samtidig være opmærksom på at anerkende den kompetence, som afdelingsbestyrelsen har på beboernes vegne, når den arbejder for at imødekomme deres indflydelse på egen afdeling. Rekruttering Som kandidat til organisationsbestyrelsen skal man være medlem af repræsentantskabet. Hvis afdelingen vælger sine medlemmer til repræsentantskabet sker det på et afdelingsmøde hvor valg af medlemmer af organisationens repræsentantskab er på dagsorden. Mange afdelinger vælger at bemyndige afdelingsbestyrelsen til at udpege medlemmer til repræsentantskabet. Det er ønskeligt at organisationsbestyrelsen afspejler beboersammensætningen hvad angår fx alder, køn, uddannelse og herkomst. Det er væsentligt at bestyrelsesmedlemmet tilgodeser hele organisationens interesser i sit bestyrelsesarbejde. Bestyrelsesmedlemmets kompetencer Der stilles således krav til bestyrelsesmedlemmernes evner til at forholde sig strategisk til boligorganisationen virke. Politisk indsigt og politisk tæft er ønskeligt. Der stilles krav at bestyrelsesmedlemmet som kontaktperson engagerer sig i de enkelte afdelingsbestyrelsers arbejde i afdelingerne. 3/5

19 Kandidatopstilling - valg til bestyrelsen 2013 Ved fremsendelse af forslag til kandidater skal vi bede om følgende: At der knyttes en kort præsentation, som følger nedennævnte opstilling At kandidaten har forholdt sig til organisationsbestyrelsens opgaver At der vedhæftes et vellignende digital foto af den opstillede kandidat. Filen skal helst være i farver Kandidatens navn: Afdeling: Adresse: Telefon og mobilnr. : Opstillet af: Opstiller som (sæt X): Formand Bestyrelsesmedlem Udvalgsmedlem i udvalget: Organisationserfaring: Beskrivelse af kandidaten (mærkesager, interesser m.v.): Kompetencer (hvad kan du bidrage med i bestyrelsesarbejdet): 4/5

20 INDSTILLING Bestyrelsen bedes forholde sig til kandidatopstillingslisten samt vurdere hvorvidt teksten i problemstillingen kan fungere som opdrag til kommende kandidater. 5/5

21 NOTAT TIL PKT 1.e Berostillelse af Fritidsudvalget DATO 28. februar 2013 MODTAGER Bestyrelsen AFSENDER/FORFATTER Søren Høgsberg PROBLEMSTILLING Det er fortsat ikke lykkedes at få opstartet Fritidsudvalget. Indstillingen fra tre af de fire der er tilbage i udvalget er at søge ny besætning på repræsentantskabsmødet. Der kommer ingen initiativer fra udvalget for indeværende. Det må derfor drøftes i bestyrelsen og senere i repræsentantskabet om udvalget skal eksistere og i givet fald med hvilke opgaver. INDSTILLING Det indstilles, at Fritidsudvalget stilles i bero, og at der søges nedsat et nyt udvalg på repræsentantskabsmødet. Såfremt dette ikke kan lade sig gøre, nedlægges udvalget.

22 NOTAT TIL PKT 2.a Orientering vedr. afdelinger DATO 28. februar 2013 MODTAGER Bestyrelsen AFSENDER/FORFATTER Administrationen PROBLEMSTILLING Der er bemærkninger vedr. følgende afdelinger: Afdeling 1 Jens Baggesens Vej Urafstemning om valg af tv-udbyder (Stofa og YouSee) udsendt 14. februar med svarfrist 7. marts. Afdeling Majdalen/Tamperdalsvej Afdeling 16 Hammershusvej Afdeling 16/17 Hammershusvej/Kongsvang Afdeling 20 Norgesparken Afdeling 25 Reginehøj Rottebekæmpelsen nærmer sig en afslutning. Fælder fjernes muligvis snarest. Dog bliver fælderne i skelbrøndende siddende. Der forhandles om nye og bedre priser med Wisetec. Erhvervslejemålet er færdigt og lejes ud 1. marts Licitation på 2 strengsanlæg er gennemført, men var ca. 25 % dyrere end forventet. Der er indledt forhandlinger med de 2 lavest bydende om besparelser. Men ekstraordinært afdelingsmøde er nok uundgåeligt. Opgangsrenoveringen er under udførelse. Alle entredøre skiftes til nye lyd- og branddøre, der opsættes akustik dæmpende plader på vandrette lofter i opgangen. Der afsluttes med maling af opgangene. Udvendigt bliver indgangs dørene istandsat og der etableres halvtag over disse. Hele dørtelefonanlægget fornyes. Strømpeforing af kloak i blok D afsluttet uden større problemer.

23 Afdeling 29 Kalmargade Afdeling 30 Nørreskovvej Afdeling 31 Rydevænget Afdeling 44 Hjulby Hegn Der er udarbejdet og udsendt udbudsmateriale på elektronisk skalsikring af alle døre og videoovervågning af alle blokke i afdelingen samt eventuelt ekstra udvendigt lys. Der er licitation den 20. marts, og der indkaldes til ekstraordinært afdelingsmøde 21. marts kl. 19. Vinduesudskiftning er pga. vejr 1-2 uger forsinket med aflevering. Licitation på nedgravede containere er afholdt, og vi håber på at starte snarest. Afgørelse fra Byggeskadefonden er endelig modtaget. Sagen er afvist, og afdelingsbestyrelsen indkaldes til møde om en samlet løsning på hele klimaskærmen via de bevilligede tilskud. På ekstraordinært afdelingsmøde 26. februar blev der valgt ny afdelingsbestyrelse på baggrund af en mistillidsafstemning til den forrige. Afdeling 48 og 55 Skæringparken Afdeling 73 Virup Skovvej Den fælles genbrugsplads mellem de to afdelinger, der har været undervejs i mange år er nu endelig faldet på plads med alle godkendelser. Der er indflytning af tredje hold beboere den 1. marts. Der holdes informations- og dialogmøde for de første tre hold indflyttere den 7. marts. INDSTILLING Det indstilles, at bestyrelsen tager orienteringen til efterretning. 2/2

24 NOTAT TIL PKT 2.b Godkendelse af prækvalifikationsansøgninger DATO 28. februar 2013 MODTAGER Bestyrelsen AFSENDER/FORFATTER Morten Homann PROBLEMSTILLING Arbejdet med at skrive de to prækvalifikationsansøgninger for Vandtårnsområdet hhv. Frydenlund- Charlottehøj-Møllevang er stort set tilendebragt, og ansøgningerne skal nu behandles i Aarhus Kommune med henblik på anbefaling til Landsbyggefondens godkendelse. Inden fremsendelsen til kommunen udestår blot sidste høring i følgegrupperne og blandt afdelingsbestyrelserne samt endelig godkendelse fra de samarbejdspartnere primært kommunale institutioner der indgår i planerne, ligesom organisationsbestyrelserne i de deltagende boligorganisationer formelt bør godkende planerne. Som tidligere drøftet er spillerummet imellem kommunens prioriteringer og Landsbyggefondens kriterier ganske lille, så ikke alle ønsker fra følgegruppernes medlemmer har kunnet imødekommes. Det er dog lykkedes at få skrevet to prækvalifikationsansøgninger i dialog med følgegrupperne i de to områder I forlængelse af organisationsbestyrelsens drøftelse på mødet den 7. februar, er der indkaldt til møde den 13. marts for alle afdelingsbestyrelser i de to helhedsplansområder. Her vil der blive orienteret om indholdet af de endelige prækvalifikationsansøgninger og lagt op til drøftelse af den videre proces med udarbejdelse af den egentlige ansøgning, såfremt det lykkes at blive prækvalificeret. De vedlagte udgaver af prækvalifikationsansøgningerne er ikke endelige, men de endelige vil blive fremsendt, så snart de foreligger. INDSTILLING Det indstilles, at organisationsbestyrelsen formelt godkender de to prækvalifikationsansøgninger og på baggrund af mødet den 13. marts træffer beslutning om formen på bestyrelsens videre engagement i processen, hvis helhedsplanerne skulle blive prækvalificeret.

25 Prækvalifikation ny boligsocial helhedsplan i Frydenlund, Møllevangen og Charlottehøj (25 afdelinger i boligorganisationerne AAB, Boligkontoret, Almenbo Aarhus, Ringgaarden, Murersvendenes Stiftelse og Århus Omegn) 1.0 Problemkompleks Boligsocial profil Frydenlund/Møllevangen/Charlottehøj Frydenlund/Møllevangen/Charlottehøj Aarhus Kommune Almene boligområder i Aarhus Voksne uden for arbejdsmarkedet 80,00% Andel fraflyttede husstande Andel hærværk/indbrud 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% Andel 0-17-årige Andel ikke-vestlige indvandrere/efterkommere Andel børn med økonomisk friplads Andel kriminalitetssigtede unge Frydenlund, Møllevangen og Charlottehøj er tre nabo-boligområder beliggende i det nordvestlige Aarhus i området afgrænset af Ringgaden, Ringvejen, Paludan Müllersvej og Viborgvej. Der bor aarhusianere i områdets 25 boligafdelinger. Der er husstande. Andel børn med foranstaltninger Frydenlund og Møllevangen har igennem en årrække haft boligsociale indsatser. Aktuelt i perioden arbejdes således med boligsociale helhedsplaner i Møllevangen og i Frydenlund, hvorimod Charlottehøj hidtil ikke har haft nogen boligsocial indsats. Med nærværende prækvalifikation ønskes igangsat en større indsats, der går på tværs af de tre boligområder. Der påtænkes både igangsat fælles indsatser, der skal binde området sammen og tage vare om områdets fælles udfordringer, og indsatser, der målrettes dele af det samlede område. Når gennemsnitsværdierne for det samlede område anskues statistisk, slår ingen indikatorer meget markant ud. Det betyder imidlertid ikke, at der ikke er udfordringer i området, men snarere, at områdets afdelinger har forskellige udfordringer, og at de samlede statistikker har en tendens til at udligne hinanden.

26 Beboersammensætning: Frydenlund er andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på 45,8%, mens den i Møllevangen er 15,5% og i Charlottehøj 20,3%. Frydenlund har ligeledes en større andel af børn og unge (0-18 år): 26,6%. Mens den i Møllevangen og Charlottehøj er henholdsvis 10,2% og 14,2% Børn og unge: I Møllevangen er 6,8% af de årige sigtede, mens det i Charlottehøj og Frydenlund er 0% og 2,8%. Andelen af børn med foranstaltninger er relativ høj i området. Foranstaltningsniveauet er særligt højt i Møllevangen, 14,2%, mens niveauet for Frydenlund og Charlottehøj er 7,8% og 8,2% Økonomisk friplads: Mange børn i området får økonomisk friplads til de kommunale institutioner (årlig husstandsindkomst under kroner (2013-grænsen)). Her er der ingen nævneværdige forskelle internt i området dog ligger Frydenlund lidt højere end de to øvrige områder med 37,7% børn med friplads. En positiv indikator, der er gældende for hele området, er andelen af børn, der går i et kommunalt fritidstilbud: Andelen af børn, der står uden for de kommunale fritidstilbud, er nemlig bemærkelsesværdig lav i Frydenlund, Møllevangen og Charlottehøj. I 2012 står kun 51,4 % af områdets børn udenfor de kommunale fritidstilbud. Tallet er mere positivt end gennemsnitsnivauet for byen som helhed. Også her er der imidlertid interne forskelle: Møllevangen ligger lavest med kun 40,4% børn uden for fritidstilbud. Charlottehøj er på 59,9% og Frydenlund på 51,9%. Beskæftigelse: I Frydenlund er andelen af voksne uden for arbejdsmarkedet 40,7%, mens den i Møllevangen og Charlottehøj er 31,8% og 36%. Der er primært tale om førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere. Udsatte beboere: En stor del førtidspensionister. Der er ingen opgørelser over, hvor mange af førtidspensionisterne, der har social-psykologiske problemstillinger, og hvor mange der blot har somatiske problemstillinger. Det er dog indtrykket, at gruppen med social-psykologiske problemstillinger er ganske stor. Socialpsykiatrien Katrinebjergvej og Center for bostøtte i eget hjem (CBH) har til sammen minimum 64 visiterede brugere i området. Derudover et ikke registreret antal brugere af socialpsykiatriens værkstedstilbud på Katrinebjergvej. Med henblik på at kvalificere ovenstående statistiske blik på Charlottehøj, Møllevangen og Frydenlund, har der været afholdt stormøder med områdets beboere. Der er ligeledes nedsat en følgegruppe af beboere, der i første omgang har det formål at kvalificere ovennævnte statistiske profil af området med de daglige erfaringer fra området. Der er tilsvarende afholdt møder med områdets kommunale aktører. Den foreløbige kvalitative del af forundersøgelsen altså beboeres og ansattes vurdering af områdets udfordringer peger på, at der især bør tilrettelægges indsatser rettet mod områdets udadreagerende børn og unge (de, der ikke er i et klubtilbud) og til områdets udsatte beboere, ensomme og områdets psykisk syge. Herudover vil en beskæftigelsesindsats at vurdere på statistikken også være relevant. Angående børne- og ungeindsatsen, så er vurderingen fra områdets beboere, at der er en del udadreagerende unge og småkriminelle unge, som har negativ indflydelse på både Frydenlund, Møllevangen og Charlottehøj. En fælles indsats herom vurderes at give god mening. Man er enige om, at der især bør fokuseres på den gruppe af børnene, der ikke er tilknyttet et klubtilbud. Center 10 (10-klasses center) i Frydenlund vil fra august 2013 have 450 elever i teenage-alderen i området i dagtimerne. Det betyder, at der vil være pres på området fra disse ekstra elever. Et tæt samarbejde mellem skole og boligsociale medarbejdere vurderes at kunne have stor værdig. SSP vurderer området som værende kendetegnet ved et velfungerende tværgående samarbejde på det kriminalpræventive område for 0-18 år. Her henvises specielt til Frydenlund og Møllevangen. Charlottehøj har i SSP s vurdering ingen særlige indsatser og kendte problematikker for så vidt angår ungdomskriminalitet. I Møllevangen er der få unge, der udviser risikoadfærd, som forsøges taget i opløbet. I Frydenlundsområdet kan der

27 opleves nogen uro, specielt omkring Center 10. De episoder, der har været, er blevet tacklet godt i det tværgående samarbejde med inddragelse af blandt andet den boligsociale indsats. 2.0 Indsatser På baggrund af ovenstående problemkompleks ønsker boligorganisationer og beboere i Frydenlund-Møllevangen- Charlottehøj at igangsætte boligsociale aktiviteter indenfor følgende indsatsområderne: Udsatte grupper. Beboernetværk, inddragelse og demokrati. Børn, unge og familier. Uddannelse, beskæftigelse og erhverv. Sundhed. Image og kommunikation Udsatte grupper I samarbejde mellem Socialpsykiatrien Katrinebjergvej, Center for bostøtte i eget hjem og det boligsociale arbejdere etableres et mødested/en café i Fælleshuset på Peter Fabersvej 17. Cafeén er et åbent tilbud til beboere i området med det formål at understøtte inklusion af områdets udsatte beboere i lokalområdet. Dette ved at skabe et meningsfuldt fællesskab med andre, hvor de bor. Formålet er desuden at udvide de involverede parters gensidige kendskab til hinanden, så medarbejderne i Aarhus Kommune og de lokale samarbejdspartnere ved gensidig hjælp kan styrke tilbuddet til gavn for borgerne i lokalområdet. Primære målgruppe for mødestedet er borgere, som er bosat i området, og som modtager bostøtte i lokalområdet omkring Møllevang, Charlottehøj og Frydenlund. Derudover de indskrevne borgere på Socialpsykiatrien Katrinebjergvej. Der vil være særligt fokus på at bryde isolation og ensomhed hos borgerne og støtte til at skabe sociale relationer. Mødestedet er åbent for øvrige interesserede borgere, som er bosat i området. Personale fra Socialpsykiatrien Katrinebjergvej og CBH inviterer deres visiterede borgere med i cafeén. De boligsociale medarbejdere inviterer ved opslag og personlig kontakt andre borgere med i cafeén. Aktiviteterne i cafeén vil være social træning, metoderne fx bræt- og kortspil, kaffe/te og smalltalk. Cafeén planlægges at holde åbent med personale fra Socialpsykiatrien Katrinebjergvej og CBH 2 timer ugentligt. De boligsociale medarbejdere vil være aktivt til stede i åbningstiden og være husværter for personer fra målgruppen, der derudover måtte have interesse i at bruge cafeéns lokaler. Der arbejdes på at inkludere målgruppen i områdernes øvrige aktiviteter, blandt andet i Sundhedscafeens arbejde. Beboernetværk, inddragelse og demokrati Der arrangeres årligt nogle netværksskabende aktiviteter for beboerne i området. Aktiviteterne skabes i samarbejde med frivillige beboere, boligorganisationerne, afdelingsbestyrelserne og det boligsociale arbejdes samarbejdspartnere. Formålet er at skabe ejerskab til den boligsociale indsats, til boligområdet, boligen og i sidste ende til fællesskabet. Det langsigtede mål hermed er færre konflikter, færre klagesager, færre flytninger, mere tryghed, større kendskab til hinanden, social kapital og inklusion. Det boligsociale vil blandt andet arbejde for, at afdelingsbestyrelserne byder tilflyttere velkommen med oplysning og information om boligområdets potentialer. Vi ønsker at skabe nye metoder for beboernes første møde med boligområdet. Børn, unge og familier Der er stadig problemer med udadreagerende unge i boligområdet og med den deraf følgende småkriminalitet og utryghed. Disse børn/unge er 10 år og ældre. De mangler rollemodeller, og vi vil derfor i det boligsociale arbejde etablere og facilitere et korps af frivillige rollemodeller, der knyttes til de unge. Rollemodellerne findes ved vores kendskab til områdets gode voksne. Formålet er at undgå ungdomskriminalitet og i det hele taget hjælpe den unge til at få en god start på ungdomslivet. Aktiviteten skal også støtte børnene i at bruge lektiecaféerne. For de unge årige vil vi desuden etablere en pigeklub og en drengeklub for dem, der har behov for at have en klub-iklubben. Det er en model, vi med succes har brugt gennem mange år, i tæt samarbejde med FU-området.

28 Uddannelse, beskæftigelse og erhverv Som problemkomplekset ovenfor afdækker er der stor arbejdsløshed i området, hvilket udfordrer den sociale ligevægt. Arbejdsløsheden er present blandt både unge og ældre. Det er vigtigt, i en tidlig alder, at lære aspekterne ved et godt arbejdsliv og opleve, hvordan man forsørger sig selv. Hovedaktiviteterne i dette indsatsområde er et fritidsjobprojekt, der er rettet mod områdets årige. Projektet laver aftaler med en række lokale virksomheder om fritidsjob og støtter de unge i at søge jobbene og i at fastholde dem. Derudover er gruppen af årige udenfor arbejdsmarkedet i fokus. Disse tilbydes hjælp af en job- og uddannelseskonsulent, som ansættes i det boligsociale arbejde i området. Job- og uddannelseskonsulenten arbejder CSR-inspireret med at lave jobaftaler, der målrettes arbejdsløse i Frydenlund-Møllevangen-Charlottehøj, og støtter de pågældende beboere i ansøgningsprocessen. Boligorganisationernes samarbejdspartnere indtænkes i projektet. Sundhed Der etableres et sundhedscafe-tilbud i Charlottehøj-Frydenlund-Møllevangen i samarbejde med Det Boligsociale Fællessekretariat og Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg og som delt indsats med andre af byens boligsociale helhedsplaner. Kernen i projektets aktiviteter er et åbent, gratis og fortroligt tilbud om let sundhedstjek/vejledning (blodtryk, blodsukker m.v.), der understøtter den enkeltes sundhed. Derudover vejledning og information om eksisterende sundhedstilbud i området. Sundhedstjekket varetages af Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg i 3 timer pr. uge i området som en del af kommunens medfinansiering af helhedsplanen. Dertil kommer en anden aktivitet i sundhedscafeerne nemlig uddannelse af etniske sundhedsformidlere samt netværk og kompetenceudvikling af disse. Dette tilbud varetages ligeledes af Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, Folkesundhed. Projektledelse, koordinering og brobygning imellem Folkesundhed og det boligsociale arbejde i de udsatte boligområder varetages af projektlederen. Rammen er Beboerhuset i frydenlund. Image og kommunikation Intern kommunikation og information i området skaber sammenhængskraft, områdeindentitet og indblik i tilbuddene i det boligsociale arbejde blandt beboerne. Derfor vil vi fortsat udvikle aarhusvest.dk, beboerportalen, hvor beboerne skriver om deres område. Herudover vil vi styrke den skriftlige kommunikation til hele området fx i form af månedlige aktivitetsprogrammer. Der laves også opslag, artikler i beboerblade, opsøgende personlige kontakter m.v. og der vi vil tilbyde skrivekurser til interesserede beboere. 3.0 Organisering

29 Der ansættes en boligsocial leder i Boligkontoret, som planlægges at være ansvarlig, herunder personaleleder, for de ansatte i nærværende helhedsplan, men tillige for den boligsociale helhedsplan for Vandtårnsområdet (Reginehøj, Kalmargade og Vorrevangen), der aktuelt også arbejdes med. Finansieringen af denne boligsociale leder fordeles med 2/5 i hver af de to helhedsplaner og med den sidste 1/5 finansieret i Boligkontorets administration med henblik på, at den boligsociale leder kan varetage eventuelle ad hoc-opgaver i andre af Boligkontorets afdelinger. Aarhus Kommune arbejder aktuelt internt i kommunen med en klarlægning af den kommunale organisering omkring det boligsociale arbejde i byens udsatte boligområder. Det boligsociale arbejde i Frydenlund- Møllevangen-Charlottehøj deltager i den forbindelse gerne i den såkaldte Lederrådsmodel. 4.0 Lokal evaluering Indsatserne i helhedsplanen evalueres løbende kvalitativt, og et udvalg af væsentlige statistiske indikatorer for området monitoreres i BoSocData. Hvilke indikatorer, der måles fokuseret på, fastlægges i dialog mellem Landsbyggefonden og Boligkontoret. Dog vil områdets almene boligorganisationer under alle omstændigheder følge områdets udvikling tæt i Det Boligsociale Fællessekretariats boligsociale områdeprofil, ligesom der vil være fokus på de fire faste indikatorer i Aarhus Kommunes og boligorganisationernes kategoriseringsmodel for udsatte boligområde. 5.0 Medarbejderressourcer Helhedsplanen planlægges at kunne gennemføres med tre fuldtidsansatte: 1 ansat tilknyttet indsatsområdet Udsatte grupper, Beboernetværk, inddragelse og demokrati, Image og kommunikation. 1 ansat tilknyttet indsatsområdet Børn, unge og familier. 1 ansat tilknyttet indsatsområdet Uddannelse, beskæftigelse og erhverv. Derudover en boligsocial leder, der finansiereres med 1/3 i helhedsplanen. Og en

30 1/3 projektlederstilling til indsatsområdet Sundhed. Der samarbejdes fleksibelt og på på tværs af indsatsområderne i et team.

31 Prækvalifikation af boligsocial helhedsplan i Vandtårnsområdet (Vorrevangen, Kalmargade og Reginehøj) 1.0 Problemkompleks Andel hærværk/indbrud Boligsocial profil Vandtårnsområdet, juni 2012 Vandtårnsområdet Aarhus Kommune Almene boligområder i Aarhus Andel fraflyttede husstande Voksne uden for arbejdsmarkedet 80,00% 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% Andel 0-17-årige Andel ikke-vestlige indvandrere/efterkomm ere Andel børn med økonomisk friplads Andel kriminalitetssigtede unge Vorrevangen, Kalmargade og Reginehøj er tre almene boligområder beliggende i det nordlige Aarhus i området omkring vandtårnskrydset (Randersvej og Ringvejen). Der bor aarhusianere i områdets almene boliger. Kalmargade har i perioden en boligsocial indsats i mindre skala: En boligsocial helhedsplan, der har spillet en væsentlig rolle ifht. at løfte områdets børne- og ungeproblematikker. Med udgangspunkt i nærværende problemkompleks ønskes på baggrund af erfaringerne i Kalmargade og med udgangspunkt også i naboområdernes sociale udfordringer igangsat en større helhedsplan, der går på tværs af hele vandtårnsområdet. Der påtænkes både igangsat fælles indsatser og indsatser, der målrettes dele af det samlede område. Andel børn med foranstaltninger Når gennemsnitsværdierne for det samlede område anskues statistisk, slår ingen indikatorer meget markant ud. Det betyder imidlertid ikke, at der ikke er udfordringer i området, men snarere, at områdets afdelinger har forskellige udfordringer, og at de samlede statistikker har en tendens til at udligne hinanden. På beskæftigelsesområdet svinger områdets almene afdelinger eksempelvis mellem afdelinger med omkring 23 % beboere uden for arbejdsmarkedet og afdelinger med 48,5 % beboere uden for arbejdsmarkedet. Kriminalitetssigtede unge: Andelen af kriminalitetssigtede unge er faldet relativt meget i perioden , men er dog steget igen i Stigningen i 2012 skyldes primært en markant stigning i Kalmargade der er tale om 7 kriminalitetssigtede unge i Kalmargade i SSP s vurdering af Vorrevangen, Reginehøj og Kalmargade er, at der især i Kalmargade i løbet af de seneste år har været tendenser til uro omkring en gruppe unge af anden etnisk herkomst, ligesom en gruppe unge er blevet fængslet for hashsalg. SSP har derfor haft et særligt fokus på dette område, hvor der aktuelt er dialog mellem kommune, politi, boligforening og beboere om at skabe rum og give

32 plads til de unge i området. Der arbejdes videre med indsatserne, og der er et velfungerende samarbej de med den boligsociale indsats, som man gerne ser forlænget i en kommende boligsocial helhedsplan. I Reginehøj vurderer SSP, at der er en gruppe unge, der flere gange har skabt problemer for området. Der er således flere unge end vanligt, der opholder sig uden formål og gør sig bemærkede i området. Foranstaltninger: Foranstaltningsniveauet er relativt højt i Vandtårnsområdet. De største udfordringer på dette felt ligger i Kalmargade og Vorrevangen (her særligt Lindholmparken, Nydamsparken, Illerupvej og Vorrevangsparken). Økonomisk friplads: Andelen af børn med fuld økonomisk friplads i daginstitutionerne/sfo erne i Vandtårnsområdet er særlig markant i Kalmargade, der placerer sig højt på denne indikator. Her har 46,1 % af børnene friplads (årlig husstandsindkomst under kroner (2013-grænsen)). Børn uden for fritidstilbud: Vandtårnsområdet har mange børn og unge uden for fritidstilbud. Særligt Vorrevangen har udfordringer på dette felt. Hele 92 % af børnene i Vorrevangen deltager ikke i et kommunalt fritidstilbud. 70 % i Kalmargade, 74 % i Reginehøj. Beskæftigelse Andelen af voksne uden for arbejdsmarkedet er høj i Vandtårnsområdet. Udfordringerne er størst i Reginehøj og Vorrevangen (primært Vorrevangsparken, Niels Ebbesens Gård, Nydamsparken og Lindholmparken), der ligger på omkring 40 %. I Reginehøj og Vorrevangen er de fleste af de voksne uden for arbejdsmarkedet på førtidspension. I Kalmargade er de fleste af de voksne uden for arbejdsmarkedet på kontanthjælp.

33 En mini-analyse af til- og fraflytternes tilknytning til arbejdsmarkedet afslører i øvrigt den bekymrende tendens, at der er markant flere borgere med tilknytning til arbejdsmarkedet blandt fraflytterne fra vandtårnsområdet end blandt tilflytterne. En beskæftigelsesindsats forekommer mest relevant i Reginehøj og Vorrevangen og i mindre grad i Kalmargade. Med henblik på at kvalificere ovenstående statistiske blik på Vorrevangen, Reginehøj og Kalmargade har der været afholdt stormøder med områdets beboere. Der er ligeledes nedsat en følgegruppe af beboere, der i første omgang har det formål at kvalificere den statistiske profil af området med de daglige erfaringer fra området. Der er afholdt møder med relevante kommunale aktører i området dvs. kommunalt ansatte med et særligt kendskab til området. Denne kvalitative del af forundersøgelsen altså beboeres og ansattes vurdering af områdets udfordringer peger på, at der især bør tilrettelægges indsatser rettet mod områdets børn og unge særligt den relativt store del, der ikke er i et klubtilbud. Der gives af de omkringliggende kommunale klubber udtryk for, at der ikke kommer mange unge med anden etnisk baggrund end dansk i klubberne set i forhold til antallet af tosprogede unge i området. Der tegner sig et billede af, at klubberne kun rummer visse unge. Derfor er det også en målsætning i FU-område Randersvejs bestyrelse, at der kommer flere unge med anden etnisk baggrund i klubberne. Erfaringerne fra Kalmargade er, at en lokal boligsocial indsats kan nå mange af disse unge udenfor klubberne. Afdelingsbestyrelserne, særligt i Reginehøj og på Illerupvej, fortæller om grupperinger af unge, som skaber utryghed i området. Både afdelingsbestyrelserne og de kommunale klubber i området påpeger desuden, at der bor mange ressourcesvage familier i Vandtårnsområdet. Skolen, klubberne og den integrerede vuggestue/børnehave i Vorrevangen beretter om en stor andel meget udsatte familier, hvor apati, bekymrende fravær hos børnene, manglende overskud, misbrug og sygdom er daglige udfordringer. Mange beboere har ingen tilknytning til arbejdsmarkedet og lever isoleret og marginaliseret i området. 2.0 Indsatser På baggrund af ovenstående problemkompleks ønsker boligorganisationer og beboere i Vandtårnsområdet at igangsætte boligsociale aktiviteter indenfor følgende indsatsområderne: Børn, unge og familier Uddannelse, beskæftigelse og erhverv Beboernetværk, inddragelse og demokrati Sundhed Børn, unge og familier Indsatsområdet Børn, unge og familier retter sig primært imod to målgrupper: 1) Områdets meget store andel af børn og unge udenfor kommunale fritidstilbud, herunder de kriminalitetstruede 2) Områdets udsatte familier 1) Den primære strategi for indsatsområdet Børn, unge og familier er at samarbejde med Aarhus Kommune, FUområdet, om at skabe relationer til de mange unge i området, der ikke deltager i etablerede fritidstilbud og brobygge til disse tilbud. Der er med ungeindsatsen i Kalmargade, som den kommunale ungdomsklub (Bodøgården) aktuelt støtter med pædagogtimer, skabt kontakt med en stor gruppe unge. FU-ledelsen ønsker ifbm. det fremtidige boligsociale arbejde at udvikle samarbejdsrelationerne og udvide partnerskabet til også at involvere Vorrevangen og Reginehøj. For at forstærke kontakten til de unge udenfor fritidstilbud igangsættes og videreføres aktiviteter i samarbejdet omkring det boligsociale arbejde fx action-klub, madklub og ungdomscafé. Disse børne- og ungdomstilbud skal foregå i et partnerskab mellem Aarhus Kommune (FU-området indgår i partnerskabet omkring indsatsen med en fuldtidsstilling), byens frivillige sociale organisationer (Red barnet Ungdom og Ungdommens Røde Kors, der rekrutterer og organiserer frivillige til områdets boligsociale børn- og ungeindsats) og endeligt det boligsociale arbejde.

34 I samarbejde med Hotspotcentret i Aarhus Kommunes socialforvaltning igangsættes herudover et Ung4Ungeprojekt, der i sin korthed handler om at etablere et kriminalpræventivt netværk af ressourcestærke unge fra området, der med støtte og tilknytning til både det boligsociale arbejde og Hotspotcentret forestår forskellige aktiviteter for en større gruppe af områdets unge med primært kriminalitetsforebyggelse for øje. Der er drenge i alderen 15+, der er svære at integrere i de kommunale klubber, og som skaber utryghed i området. Der fokuseres på disse drenge med aktiviteter, der drives i et samarbejde mellem FU-området og det boligsociale arbejde (med inddragelse af Ung4Ung-indsatsen). Det er ligeledes tanken, at den fritidsjob-indsats, der beskrives under indsatsområdet Uddannelse, beskæftigelse og erhverv, sammenkædes med indsatsen overfor +15-drengene så nogle af drengene ikke blot får muligheden for at deltage i aktiviteterne, men også for at komme i fritidsjob. Lektiecaféen i Kalmargade fortsættes, og de positive erfaringer herfra anvendes i Reginehøj og Vorrevangen. Det boligsociale arbejde bestyrer lektiecaféerne i samarbejde med Red Barnet Ungdom, der rekrutterer og organiserer lektiehjælperne. 2) Ressourcesvage familier. Familiernes sociale liv har stor betydning for børnenes opvækst og muligheder, og vi planlægger derfor i forbindelse med den fremtidige boligsociale helhedsplan at oprette en klub/værested for forældre. Aktiviteterne drives i et samspil mellem engagerede frivillige i området og det boligsociale arbejde, der ligeledes planlægger at invitere diverse oplægsholdere til klubben/værestedet. Sundhedscafeen, se nedenfor, tænkes også at være en central samarbejdspartner i denne indsats. Indsatsen koordineres i det boligsociale arbejde. Uddannelse, beskæftigelse og erhverv Indsatsområdet Uddannelse, beskæftigelse og erhverv planlægges at have t0 fokusområder: 1) Jobvejledning/rådgivning. 2) Unge og fritidsjobs. 1) Der etableres gratis og uforpligtende jobkonsultation/rådgivning i området. Denne rådgivning varetages af frivillige socialrådgiverstuderende og jurastuderende. Koordineringen, kontakten til beboere/familier, varetages i det boligsociale arbejde. Der informeres om relevante ledige job, og der er mulighed for at hente hjælp til at skrive ansøgninger, jobsøgning m.v. 2) Der etableres partnerskaber med de omkringliggende virksomheder og virksomheder i boligorganisationernes netværk mhp. at tilbyde de unge i Vandtårnsområdet et fritidsjob. Det boligsociale arbejde understøtter denne fritidsjobsøgning og følger de unge, så eventuelle udfordringer også efter ansættelsen løses, og de unge fastholdes i jobbet. De lokale ungdomsklubber tilbyder mindst 2 fritidsjob gennem projekt unge på kanten i Aarhus kommune. Der er indgået et samarbejde med Dansk flygtningehjælp omkring mentorordninger. Dette mentorforløb har til formål at hjælpe den unge med overgangen fra skole/gymnasium til videregående uddannelse. Personlige mentorforløb har vist sig at være en af de mest effektive indsatser overfor unge i udsatte livssituationer. Beboernetværk, inddragelse og demokrati Ved at styrke det voksne fællesskab kan vi også styrke den positive sociale kontrol i området, hvilket øger trygheden og samtidig forventes at have en positiv indvirkning på den høje fraflytning. Beboerhuset i Kalmargade udvider sine aktiviteter dvs. rådgivningen, fællesspisningerne og diverse netværksskabende aktiviteter. Der etableres lignende tilbud i Vorrevangen og Reginehøj for at øge beboernes engagement og sammenhængskraften i lokalmiljøet. Generelt set fokuseres strategisk på aktiviteter, der understøtter de eksisterende ildsjæle i området og motiverer nye frivillige ressourcer. Mange afdelinger laver allerede små nyhedsbreve, men indsatsen kan koordineres og styrkes. Der etableres netværk, der kan styrke den eksterne og interne kommunikation. Det er væsentligt, at Aarhus udenfor Vandtårnsområdet får indblik i det meget positive, der sker i området. Og at tilbuddene i det boligsociale arbejde når ud til alle beboere i området. Sundhed Der etableres et sundhedscafe-tilbud i Vandtårnsområdet i samarbejde med Det Boligsociale Fællessekretariat og

35 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg og som delt indsats med andre af byens boligsociale helhedsplaner. Kernen i projektets aktiviteter er et åbent, gratis og fortroligt tilbud om let sundhedstjek/vejledning (blodtryk, blodsukker m.v.), der understøtter den enkeltes sundhed. Derudover vejledning og information om eksisterende sundhedstilbud i området. Sundhedstjekket varetages af Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg i 3 timer pr. uge i området som en del af kommunens medfinansiering af helhedsplanen. Dertil kommer en anden aktivitet i sundhedscafeerne nemlig uddannelse af etniske sundhedsformidlere samt netværk og kompetenceudvikling af disse. Dette tilbud varetages ligeledes af Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, Folkesundhed. 3.0 Organisering Der ansættes en boligsocial leder i Boligkontoret, som planlægges at være ansvarlig, herunder personaleleder, for de ansatte i nærværende helhedsplan, men tillige for den boligsociale helhedsplan for Charlottehøj, Møllevangen og Frydenlund, der aktuelt også arbejdes med. Finansieringen af denne boligsociale leder fordeles med 2/5 i hver af de to helhedsplaner og med den sidste 1/5 finansieret i Boligkontorets administration med henblik på, at den boligsociale leder kan varetage eventuelle ad hoc-opgaver i andre af Boligkontorets afdelinger. Aarhus Kommune arbejder aktuelt internt i kommunen med en klarlægning af den kommunale organisering omkring det boligsociale arbejde i byens udsatte boligområder. Det boligsociale arbejde i Vandtårnsområdet deltager i den forbindelse gerne i den såkaldte Lederrådsmodel. 4.0 Lokal evaluering Indsatserne i helhedsplanen evalueres løbende kvalitativt, og et udvalg af væsentlige statistiske indikatorer for området monitoreres i BoSocData. Hvilke indikatorer, der måles fokuseret på, fastlægges i dialog mellem Landsbyggefonden og Boligkontoret. Dog vil områdets almene boligorganisationer under alle omstændigheder følge områdets udvikling tæt i Det Boligsociale Fællessekretariats boligsociale områdeprofil, ligesom der vil være fokus på de fire faste indikatorer i Aarhus Kommunes og boligorganisationernes kategoriseringsm odel for udsatte boligområde. 5.0 Medarbejderressourcer Helhedsplanen planlægges at kunne gennemføres med tre fuldtidsansatte: 1 ansat tilknyttet indsatsområdet Børn, unge og familier. 1 ansat tilknyttet indsatsområdet Uddannelse, beskæftigelse og

36 erhverv. 1 ansat tilknyttet indsatsområdet Beboernetværk, inddragelse og demokrati. Derudover en boligsocial leder, der finansiereres med 2/5 i helhedsplanen. Og en 1/3 projektlederstilling til indsatsområdet Sundhed.

37 NOTAT TIL PKT 2.c Ommærkning i afdeling 14 Aldersrovej DATO 28. februar 2013 MODTAGER Bestyrelsen AFSENDER/FORFATTER Morten Homann/FU PROBLEMSTILLING Afdelingsbestyrelsen i afdeling 14 Aldersrovej har henvendt sig med ønske om, at boligerne i afdelingen ommærkes til ungdomsboliger. Afdelingen har små lejligheder, som efter afdelingsbestyrelsens opfattelse ikke er egnede til familieboliger. Kvadratmeterprisen er også en del højere end naboafdelingerne 9 og 18. Det vil også skabe en meget bedre stabilitet i afdelingen ved at få studerende ind i disse lejligheder, i lyset af at der har været mange kommunalt anviste til de små boliger, som har betydet en del udfordringer med bl.a. stofmisbrugere og psykisk syge beboere. Af de 45 lejemål i afdelingen er de 23 små nok til at kunne omdannes til ungdomsboliger. De øvrige er for store til dette. Samtidig er der et betydeligt antal ansøgere i dag til boligerne - udtræk af ventelisten i dag viser til 1-rums boliger 26 interne ansøgere og i alt 3177 og til 2-rums boliger 60 interne ansøgere og i alt 3051 ansøgere. Derfor vil det være ganske vidtgående helt at omdanne de små boliger til ungdomsboliger. INDSTILLING Det indstilles, at administrationen beder kommunen om godkendelse til at omdanne 12 af de 23 boliger til ungdomsboliger, svarende til ca. halvdelen.

38 NOTAT TIL PKT 3.a Orientering fra administrationen DATO 28. februar 2013 MODTAGER Bestyrelsen AFSENDER/FORFATTER Morten Homann PROBLEMSTILLING A. Der er udsendt forbrugsregnskaber til de tidligere afdelinger i Bo83 og Højbo i første halvdel af februar. Arbejdet i 2012 med at få aflæsningsvirksomhederne til at levere tal hurtigere og mere samlet, har tilsyneladende båret frugt. Som noget nyt er der nu oprettet et punkt i telefonmenuen ved opkald til specifikt om forbrugsregnskaberne. På den måde kan den store del af henvendelserne let komme til den rigtige medarbejder i første forsøg. Der var ligeledes et sæsonbestemt menuvalg vedr. ventelisten til AARHUSbolig i januar måned. B. Det kan fremover lade sig gøre at trække statistik på antallet af udlæg gjort i indskud. Noterede udlæg C. Det er nu endelig afklaret, at likvidationen af AarhusBo i stedet kan varetages med følgende proces: 1. AarhusBo udligner den eksisterende mellemregning med andelshaverne på kr. (jf. seneste årsrapport) altså betaler gælden.