BO-VESTs Frivillighedspolitik
|
|
|
- Tilde Mortensen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BO-VESTs Frivillighedspolitik
2 Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST Visionerne for det frivillige arbejde i BO-VEST Hvad vil det i denne sammenhæng sige at være frivillig en definition Hvad handler frivillighedspolitik om kort fortalt Den overordnede målgruppe for frivillighedspolitikken Organisationsbestyrelsernes målgruppe BO-VESTs bestyrelses målgruppe Afdelingsbestyrelsens målgruppe Frivillighedspolitik i praksis afdelingsbestyrelsen i centrum Frivilligt arbejde er frivilligt Det kompetencegivende frivillige arbejde Frivilligt arbejde i samspil med lokalsamfundet Hvilke opgaver kan man beskæftige sig med? En beskrivelse af funktioner Det formelle frivillige arbejde De gentagne organiserede opgaver De enkeltstående organiserede opgaver Det selvstyrede frivillige arbejde Det udefrakommende frivillige arbejde Forsidefoto: Klunserne fra Genbrugsgården i VA Hyldespjældet får overrakt Hyldeprisen for som frivillige at have holdt Genbrugsgården åben i 20 år. 2 BO-VESTs Frivillighedspolitik
3 BO-VESTs frivillighedspolitik Der er mange gode grunde til, at en boligorganisation udvikler en frivillighedspolitik. Sammenhængskraften i lokalsamfundet styrkes, når vi tager ansvar og engagerer os i det frivillige arbejde. Almene boliger har tradition for fællesskab og er en oplagt ramme til at udvikle medborgerskab i den betydning, at vi deltager aktivt i bestyrelsesarbejde, udvalg og fælles aktiviteter. Almene boliger adskiller sig fra mange andre boformer. Boligorganisationerne bygger på beboerdemokrati, hvor beboerne kan få afgørende indflydelse på forhold vedrørende boligorganisationen og de enkelte afdelinger. Beboerne har en grundlæggende interesse i, at beboerdemokratiet fungerer, så beboerne får lyst til at involvere sig i boligområdet. Det sker bedst, når beboerdemokratiet skaber muligheder for, at der kan dannes sociale netværk med kontakter og relationer på tværs af både sociale og kulturelle forskelle. De beboere, som frivilligt engagerer sig i boligområdets sociale liv, er rygraden i at skabe et attraktivt boligområde med et godt socialt liv. Et socialt liv, som øger livskvaliteten, og gør boligområdet attraktivt at bo og bosætte sig i. BO-VESTs frivillighedspolitik skal medvirke til, at deres frivillige indsats styrkes og anerkendes. Vinie Hansen Formand BO-VEST BO-VESTs Frivillighedspolitik 3
4 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST BO-VEST skal udvikle rammerne for, at beboerne kan trives i boligområderne. Frivillighedspolitikken er et redskab i den opgave. Frivillighedspolitikken bygger på ideen om, at vi trives bedre i hverdagen, når vi kender dem vi bor side om side med. Frivillighedspolitik skal bidrage til at sætte rammerne for arbejdet med frivillige i BO-VESTs forskellige boligorganisationer og boligafdelinger. Den skal medvirke til, at der skabes tradition for og udvikles kompetencer til at iværksætte netværksskabende aktiviteter i de lokale afdelinger. Det frivillige arbejde skal føre til, at et bredt udsnit af beboere kan og vil involvere sig og tage aktivt del i aktiviteter og skabe fællesskaber, der kan bidrage til gode naboskaber og tryghed i boligområderne. Formålet med frivillighedspolitikken er derfor at tiltrække og fastholde beboere i frivilligt arbejde, samt sætte rammerne for de eksisterende frivillige aktiviteter. BO-VEST ønsker med politikken at motivere beboerne til at engagere sig i frivilligt arbejde og dermed bidrage til udviklingen af et velfungerende og trygt lokalsamfund. 4 BO-VESTs Frivillighedspolitik
5 Visionerne for det frivillige arbejde i BO-VEST Frivillighedspolitikken handler om, hvordan BO-VEST kan udvikle gode rammer for beboernes frivillige arbejde og inspirere beboere til at involvere sig. Organisationsbestyrelserne, BO-VESTs bestyrelse, afdelingsbestyrelserne, driften i afdelingerne og administrationen er de vigtige aktører og medspillere i realiseringen af frivillighedspolitikken i samarbejde med beboerne og andre partnere bl.a. de boligsociale projekter. Visionerne bygger på, at vi trives bedre i hverdagen, når vi kender dem, vi bor side om side med. Mødet med naboer og andre beboergrupper kan have positive virkninger i forhold til helbred og sundhed, kontakter i foreningslivet, uddannelse og beskæftigelse. Derfor er det vigtigt at skabe møder og samspil mellem beboere og beboergrupper. Vi vil sætte fokus på ressourcerne i boligområdet, stedet for på problemerne. Gennem det frivillige arbejde skal der skabes netværk mellem de lokale ressourcer. Det er et vigtigt led i frivillighedspolitikken, at der hos frivillige beboere skal opbygges tradition for og kompetencer til at iværksætte netværksskabende og brobyggende aktiviteter. BO-VESTs Frivillighedspolitik 5
6 Hvad vil det i denne sammenhæng sige at være frivillig en definition Ved frivilligt arbejde i boligområderne forstår vi opgaver, der udføres, uden at de frivillige får løn for det. Det udføres af egen fri vilje. Det er til gavn for boligområderne og dermed også for andre end én selv, ens familie og venner. Det frivillige arbejde indgår således som en del af afdelingens samlede beboeraktiviteter. Det er lysten, der driver de frivilliges værk. Hvad handler frivillighedspolitik om kort fortalt Der er tradition for frivilligt arbejde i afdelingsbestyrelser, udvalg og klubber i afdelingerne. Disse aktiviteter skal fastholdes og udbygges. Men samtidig er der grundlag for at inddrage flere beboere i det eksisterende og i nye former for frivilligt arbejde. En række undersøgelser viser, at der generelt i samfundet er mange borgere, der involverer sig i frivilligt arbejde, og at der gennem årene er kommet flere til. I BO-VESTs afdelinger er der i boligsocialt regi gennemført en række såkaldte Naboskabsundersøgelser, der viser, at der faktisk er mange beboere, der gerne vil engagere sig i frivilligt arbejde, men som ikke er klar over, hvordan de skal komme i gang. 6 BO-VESTs Frivillighedspolitik
7 Den overordnede målgruppe for frivillighedspolitikken Den overordnede målgruppe for frivillighedspolitikken i BO-VEST er alle beboere. I praksis er målgruppen de beboere, der kan motiveres til at deltage i frivilligt arbejde. Der er også særlige beboergrupper, som er særligt vigtige at engagere i frivilligt arbejde. Det gælder børn og unge, som der skal være særlig fokus på. Frivillighedspolitikken omfatter imidlertid ikke kun en række mål og midler, men er også en løbende proces, hvor målene og midlerne virkeliggøres. I denne proces har de forskellige aktører i BO-VEST forskellige opgaver, og aktørerne har i den forbindelse også specifikke målgrupper. Organisationsbestyrelsernes målgruppe Organisationsbestyrelsernes primære målgruppe er afdelingsbestyrelserne, der er den vigtigste drivkraft i at realisere frivillighedspolitikkens mål og midler, men også andre beboerudvalg og grupper, hvor beboermødet og/eller afdelingsbestyrelsen har uddelegeret kompetence på et eller flere områder. BO-VESTs Frivillighedspolitik 7
8 Afdelingsbestyrelsens målgruppe Den primære målgruppe for den enkelte afdelingsbestyrelse er afdelingens beboere, samt de udvalg, som beboermødet har udstyret med kompetencer. Frivillighedspolitikken rummer også muligheder for, at afdelingsbestyrelserne i højere grad kan uddelegere opgaver til udvalg, der er sammensat af frivillige beboere. Det samme gælder for ejendomskontoret, der i samråd med afdelingsbestyrelsen har til opgave at understøtte dennes tiltag for at fremme det frivillige arbejde i afdelingen. BO-VESTs bestyrelsens målgruppe Den primære målgruppe for BO-VESTs bestyrelse er administrationen og ejendomskontorerne, der er vigtige medspillere for afdelingsbestyrelserne, når frivillighedspolitikkens mål og midler skal realiseres. I boligområder, hvor der i forvejen er et tværgående driftsmæssigt eller boligsocialt samarbejde, kan frivillighedspolitikken også inddrages, og den lokale driftsorganisation kan, eventuelt bistået af administrationen, understøtte et tværgående frivilligt arbejde. Der kan også eksperimenteres med tværgående frivilligt arbejde, hvor beboere fra forskellige afdelinger samles om aktiviteter, som de har lyst til at beskæftige sig med. 8 BO-VESTs Frivillighedspolitik
9 Frivillighedspolitik i praksis afdelingsbestyrelsen i centrum BO-VESTs frivillighedspolitik indeholder en værktøjskasse med metoder og redskaber, der kan anvendes i det frivillige arbejde, og nogle generelle retningslinjer for arbejdet med frivillige. Men det er ude i afdelingerne, at frivillighedspolitikken skal realiseres. Her har den enkelte afdeling og afdelingsbestyrelse en høj grad af frihed til at udvikle netop den frivillighedspolitik, der egner sig til det pågældende område. Den enkelte afdelingsbestyrelse kan med afsæt i og inspiration fra BO-VESTs frivillighedspolitik udvikle afdelingens egen frivillighedspolitik. Det kan for eksempel være en plan for, hvad afdelingsbestyrelsen eventuelt i samarbejde med driften og andre beboere/ beboergrupper i det næste år vil gøre for at understøtte det frivillige engagement i afdelingen. Selve arbejdet med en sådan plan kan samtidig give afdelingsbestyrelsen ideer til konkrete initiativer, den kan gennemføre for at understøtte frivilligt arbejde i området. Afdelingens frivillighedspolitik kan behandles på et årligt beboermøde, hvor beboerne kan få indflydelse på indholdet. Det kan medvirke til at tydeliggøre, hvad beboere kan tænke sig at involvere sig i gennem frivilligt arbejde. En sådan drøftelse kan også føde nye ideer og inspirere til aktiviteter, der kan involvere nye frivillige beboere. Der vil blive udarbejdet en skabelon, som afdelingsbestyrelserne kan benytte ved udarbejdelsen af afdelingens frivillighedspolitik. Beboere i en afdeling kan også selv tage initiativ til projekter, der involverer frivillige, og som i princippet er åbne for alle beboere, der har lyst til at deltage. BO-VESTs Frivillighedspolitik 9
10 Frivilligt arbejde er frivilligt Den, der indgår i frivilligt arbejde, indgår også i en samarbejdsrelation til de øvrige deltagere i det pågældende frivillige arbejde. I samarbejdsrelationen har deltagerne forventninger til hinanden. Sådanne forventninger rummer også forventninger om, at deltagerne i et eller andet omfang forpligtiger sig i forhold til det fælles projekt. Men man kan indgå i frivilligt arbejde på mange forskellige måder, og arbejdet kan indebære en større eller mindre grad af forpligtigelse. I forbindelse med det frivillige arbejde er det vigtigt, at det står klart for alle involverede, hvilke roller de har, og i hvilken udstrækning de forpligtiger sig til hvad. 10 BO-VESTs Frivillighedspolitik
11 Det kompetencegivende frivillige arbejde Frivilligt arbejde kan i sig selv udvikle nye kompetencer hos den, der deltager. Det kan vedrøre indsigt i det konkrete projekt, det frivillige arbejde handler om, det kan være erfaringer med de samarbejdsrelationer, den frivillige indgår i, og mere bredt de processer, det givne projekt er en del af, for eksempel miljøarbejde. Gennem deltagelse i frivilligt arbejde kan den enkelte også gennemgå en personlig udvikling og tilegne sig nye kompetencer, der måske også kan være nyttige i andre sammenhænge. BO-VEST kan gennem frivillighedspolitikken understøtte de kompetenceudviklende aspekter. Frivilligt arbejde i samspil med lokalsamfundet Mange, der helt generelt engagerer sig i frivilligt arbejde, gør det fordi, de gerne vil bidrage til et godt formål. Det gælder for eksempel unge, der engagerer sig i Ungdommens Røde Kors. Samtidig er der i lokalsamfundet i øvrigt ofte mange aktiviteter og tiltag, der engagerer frivillige, for eksempel idrætsklubber. Det frivillige arbejde i boligafdelingen kan også knyttes til frivilligt arbejde i lokalsamfundet i øvrigt, således at en del af lokalsamfundets frivillige arbejde målrettes boligområdet. Eksempelvis kan der som led i frivilligt arbejde etableres kurser i kommunikation, der kan vedrøre hjemmesider, beboerblade eller kurser vedrørende miljøarbejde eller legepladser. Der kan udstedes dokumentation for de erhvervede kompetencer gennem diplomer, udtalelser, kursusbevis m.m. BO-VESTs Frivillighedspolitik 11
12 Hvilke opgaver kan man beskæftige sig med? Det formelle frivillige arbejde: Den frivillige er her valgt på et beboermøde til at repræsentere afdelingens beboere. Det kan være i bestyrelsen, udvalg, grupper m.m. i faste eller adhoc baserede opgaver. Funktionen indeholder typisk opgaver som organisering af udvalg, samarbejde med driften, men også andre typer af opgaver såsom at tage initiativ til beboerblade, miljøindsatser, sociale arrangementer osv. Den frivillige indgår derved også hyppigt i nedenstående arbejdsfunktioner og opgavetyper. De gentagne organiserede opgaver: Opgaverne kan være mangeartede, men det afgørende er, at funktionen er defineret af andre end den frivillige selv. Den frivillige varetager en funktion, der skal udføres gentagne gange over en længere periode. Den frivillige kan for eksempel fungere som samtaleven en gang om ugen i et netværkshus, som assistent på et mountainbike-hold, klunser på en genbrugsgård, passer en beboercafe eller andet. 12 BO-VESTs Frivillighedspolitik
13 De enkeltstående organiserede opgaver: Disse opgaver er afgrænsede og opstår i planlægningen eller afviklingen af enkeltstående arrangementer og tiltag, som er igangsat og planlagt af andre end den frivillige selv. Måske er der brug for hjælp til at omdele invitationer, til at rejse et festtelt, sætte en fastelavnstønde op, at være julemand til et julearrangement, passe baren og lignende til et arrangement. Det selvstyrede frivillige arbejde: Her planlægger, afvikler og leder den frivillige en bestemt aktivitet over en længere periode. Eksempler kunne være en ugentlig basketballkamp eller en ugentlig madklub for beboere. BO-VESTs Frivillighedspolitik 13
14 Det udefrakommende frivillige arbejde Her er der tale om frivillige, der gerne vil lave frivilligt arbejde i boligområdet (f.eks. en fraflyttet beboer eller landsorganisationer som Ungdommens Røde Kors eller Dansk Flygtninge hjælp). Når de frivillige er beboere i bebyggelsen, bidrager det med en særlig dimension, men også udefrakommende frivillige kan bidrage positivt til et boligområdes sociale liv og identitet. 14 BO-VESTs Frivillighedspolitik
15 Vridsløselille Andelsboligforening Der bor ca beboere i VA s 4754 boliger i Albertslund, Ishøj og Greve. Det samlede areal i VA er på kvm. Tranemosegård Der bor ca beboere i Tranemosegårds 3195 boliger i Brøndby. Det samlede areal i Tranemosegård er på kvm. Albertslund Boligselskab Der bor ca beboere i AB s 2113 boliger i Albertslund. Det samlede areal i AB er på kvm. BO-VESTs Frivillighedspolitik 15
16 BO-VEST Malervangen Glostrup TLF:
Frivillighedspolitik. Bo42
Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for
Frivillige aktiviteter i boligafdelingen 10 gode råd
Frivillige aktiviteter i boligafdelingen 10 gode råd Forord Fokusgruppen for frivillighed og boligsocialt arbejde har som en af sine målsætninger at skabe et godt boligmiljø og sammenhængskraft i boligafdelingerne.
notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?
notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne
Frivillighedspolitik
Frivillighedspolitik 2 Forord 3 På Frederiksberg har vi en lang og fin tradition for, at mange gør en forskel ved at være aktive som frivillige. Det frivillige arbejde gør en stor forskel for de, som umiddelbart
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige
Almene Boligdage 2008
Almene Boligdage 2008 Den gode historie om organisering af store komplekse renoveringsprojekter med mange interessenter MASTERPLAN SYD August 2008 ALMENE BOLIGDAGE SLIDE 1 BO-VEST Kommunikations- og udviklingschef
Frivillighåndbogen FRIVILLIGES ABC. Albertslund Boligsociale Center, 2011 i samarbejde med et frivillighedsudvalg. Sidst redigeret oktober 2013
Frivillighåndbogen de FRIVILLIGES ABC Albertslund Boligsociale Center, 2011 i samarbejde med et frivillighedsudvalg. Sidst redigeret oktober 2013 Frivillighåndbogen Denne håndbog er til dig, der gør en
PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019
PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde.
Strategi 2015-2020. - bolig med nærhed
Strategi 2015-2020 - bolig med nærhed Indhold Før strategiplan 2015-2020...5 Missionen...6 Om BOLIGNÆSTVED...7 Værdierne Troværdighed...8 Nærvær og engagement...8 Handlekraft...9 Visionen...10 Målsætningerne
Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund
POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB
POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB Indhold AAB s sociale ansvar - principielt... 1 Respekt for beboerdemokratiet... 2 Fremtidssikring... 2 Nybyggeri... 2 AAB s sociale ansvar - konkrete
Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune
Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud
Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd.
Bogtrykkergården afd. 108 Bagergården afd. 142 Rådmandsbo 3B Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. 127 HELHEDSPLAN FOR MIMERSGADEKVARTERET Med Helhedsplanen for Mimersgadekvarteret
Temaaften Albertslund Kommune, 4. april Omdannelse af boliger i BO-VESTs afdelinger Fokus på seniorboliger
Temaaften Albertslund Kommune, 4. april 2017 Omdannelse af boliger i BO-VESTs afdelinger Fokus på seniorboliger Fælles administrationsselskab for tre boligselskaber på Vestegnen: Albertslund Boligselskab
Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune
Strategi for frivillighed og civilsamfund Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Folkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
TRANEMOSEGÅRD I FORSØG OM KLIMA OG FORSIKRING
TRANEMOSEGÅRD I FORSØG OM KLIMA OG FORSIKRING I perioden fra 2010 til 2013 er der årligt afsat 10 mio. kr. til forsøg i det almene byggeri. Tranemosegård er et af de boligselskaber, som netop har modtaget
2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Budget for boligsocial helhedsplan
Budget for boligsocial helhedsplan Boligområde/projektnavn Boulevardbebyggelserne i Varde Journal nr.: Jnr: 171 Udgifter pr. år Samlede udgifter Finansiering LBF/CFBU 213 214 215 216 217 Landsbyggefonden
Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab
Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på
Målsætningsprogram 2016-2020 Arresø Boligselskab
Målsætningsprogram 2016-2020 Arresø Boligselskab Målsætningprogram 2016-2020 Indledning Arresø Boligselskab blev stiftet den 1. januar 2011, efter en sammenlægning mellem Ølsted Andelsboligforening og
Fremtidens beboerdemokrati
Fremtidens beboerdemokrati Denne publikation henvender sig til beboerdemokrater og andre i den almene boligsektor, der interesserer sig for udviklingen af beboer demokratiet. Den er tænkt som et indspark
7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011
7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...
FÆLLES OM ALBERTSLUND
FÆLLES OM ALBERTSLUND En politik for fællesskab, medborgerskab og ligeværdig deltagelse 2. UDKAST 1 FORORD Fremtidens Albertslund er en by, hvor alle kan deltage i fællesskabet. En by, hvor mennesket kommer
Frivillighedspolitikken
Frivillighedspolitikken - en temapolitik om frivillighed Udkast - efter høring Frivillighedspolitikkens overordnede mål er at skabe så gode og optimale rammer som muligt for den samlede frivillige indsats
Du har. indflydelse! Din boligafdeling- det nære og konkrete niveau Din boligorganisation- det overordnede og politiske niveau
Du har indflydelse! Som beboer i en almen bolig er du en del af et beboerdemokrati. Det betyder, at du har indflydelse. Du er med til at bestemme. Men du bestemmer selv, om du vil være med til at bestemme.
vejledning til Ansøgningsskema
Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen
FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger
FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet
Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune
Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune Samarbejdsaftalens parter: Helsingør Kommune Boligselskabet Boliggården Boligselskabet Nordkysten Samarbejdsaftalen gælder i helhedsplanens
Frivilligstrategi. Samarbejdet med de frivillige
Frivilligstrategi Samarbejdet med de frivillige Albertslund Boligsociale Center Sidst redigeret november 2011 Frivilligstrategi Denne frivilligstrategi er en del af ABC s frivilligpolitik. Strategien er
Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)
Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter
Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev
Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik
Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen
Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og
Notat. Beboerdemokrati
Notat Beboerdemokrati For de fleste, som bor alment, er beboerdemokratiet - det at beboerne har indflydelse på dagligdagen i deres boligområde og også på udviklingen heraf - den naturligste ting i verden.
VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE
VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VORES DNA RØDE KORS Vi har en vigtig identitet og rolle i Røde Kors-bevægelsen. Røde Kors' historie og principper er ressourcer og pejlemærker i vores arbejde som en global
Debatoplæg om Frivillighed
Debatoplæg om Frivillighed bl danmarks almene boliger 2 Debatoplæg om Frivillighed Forside: Birkebo, København NV, fsb. Foto: Carsten Andersen. Tryk: Malchow A/S, maj 2012. Indholdsfortegnelse Indledning
Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Organisering og samspil med helhedsplan
Kontaktoplysninger Per Faurby Boligsocial koordinator T 38 38 18 86 F 38 38 18 02 Videreførelse af beboerrådgiverfunktion og aktivitetspulje i AKB, Lundtoftegade [email protected] Boligselskabet AKB, København
Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje
april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår
Folkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar
Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)
Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige
Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune
Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5
Rummelige fællesskaber og kreative frirum
gladsaxe.dk Rummelige fællesskaber og kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik har fokus på fællesskaber og på nytænkning. Vi mener, at det
Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken
Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken Ansøgning til en boligsocial indsats fra 2013 1. Problemkomplekset 1.1 Hvilke problemer ønskes løst/afhjulpet? På Nørremarken ligger der 3 almene boligafdelinger
Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere
Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere
Frivillighed, engagement og udvikling af gode fællesarealer
Frivillighed, engagement og udvikling af gode fællesarealer Oplev syv cases fra fællesskabets Danmark. Se videointerviews med børn og voksne, som fortæller om at skabe inspirerende og hjemlige fællesarealer
Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014
Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014 Efter en udfordrende og spændende etablering af det nye administrationsfællesskab i BO-VEST er det nu tid til at udstikke en fælles kurs for det fremtidige
Udviklingsstrategi. for landdistrikter
Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer
Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune
Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske
Tverskov Kommunikation & Udvikling
Tverskov Kommunikation & Udvikling En stærk samarbejdspartner, når I skal udvikle beboerdemokratiet Der skal gøres op med forældede begreber og tankegange, formuleres en ny almen vision og skabes nye samarbejdsformer
Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune
Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,
Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune
Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Forord Livsmod, glæde, handlekraft og kvalitet. Det er nøgleordene i arbejdet for og blandt ældre og handicappede. Det er bærende
LØVVANGEN I BEVÆGELSE FRA BOLIGAFDELING TIL ATTRAKTIV BYDEL
LØVVANGEN I BEVÆGELSE FRA BOLIGAFDELING TIL ATTRAKTIV BYDEL VELKOMMEN I KVARTERETS HUS Du er altid velkommen i Kvarterets Hus, Vangen 83 C. Vi er her på forskellige tidspunkter men som udgangspunkt i dagtimerne.
SAMARBEJDSAFTALE. Ringkøbing-Skjern Kommune
SAMARBEJDSAFTALE Ringkøbing-Skjern Kommune 1 1. Indledning: Ringkøbing-Skjern kommune og Frivilligcenter Ringkøbing-Skjern ønsker med denne samarbejdsaftale at sikre et godt og nært samarbejde, byggende
Frivilligstrategi i Holbæk Kommune
Frivilligstrategi i Holbæk Kommune Holbæk Byråd, december 2012 Forord Frivillige gør allerede nu en stor indsats og en stor forskel i Holbæk Kommune. Frivillige er aktive medborgere, der tager ansvar for
POLITIK for det frivillige sociale arbejde
POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,
