Regulering af Dybvadgårds Bæk

Transkript

1 Frederikshavn Kommune Regulering af Dybvadgårds Bæk FASTLÆGGELSE AF VANDFØRINGSEVNE FOR DYBVADGÅRDS BÆK Rekvirent Frederikshavn Kommune Ejendomscentret Fasanvej Frederikshavn Rådgiver Orbicon A/S Gasværksvej Aalborg Projektnummer Projektleder Kvalitetssikring Jesper Madsen Morten Nielsen Revisionsnr. 3 Godkendt af Tove Nyegaard Udgivet

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Baggrund Restaurering af Dybvadgårds Bæk Lovgrundlag Eksisterende forhold Opmåling Gældende regulativ for Dybvadgårds Bæk Styrekote Drænkote Tidligere regulativ for Dybvadgårds Bæk Dybvadgårds Bæks aktuelle profil Etablering af sandfang og gydebanker Sandfang Gydebanker Kommende krav til vandføringsevne for Dybvadgårds Bæk Teoretisk skikkelse Krav til kontrol af den teoretiske skikkelse Krav til drænkote Afvandingsmæssige konsekvenser Beregningsgrundlag Ændret afvanding Konsekvenser af ændret krav til drænkote Afvandingskort Vintermiddel afstrømning Medianmaksimum afstrømning Sommermiddel afstrømning Samlet vurdering af de afvandingsmæssige konsekvenser... 18

3 8. Miljømæssige konsekvenser Natura 2000-områder Naturbeskyttelsesloven Øvrige beskyttelse Målsætning Berørte lodsejere Omkostninger ved reguleringen Tidsplan og godkendelsesprocedure BILAGSFORTEGNELSE 1. Kontrol af Dybvadgårds Bæk TEGNINGSFORTEGNELSE 1. Længdeprofil, Eksisterende forhold 1:50/1: Længdeprofil, Diverse opmålinger 1:50/1: Længdeprofil, Vandspejlsberegninger 1:60/1: Tværprofil, Eksisterende og kommende skikkelse 1:0/1:0

4 1. INDLEDNING I henhold til vandløbslovens bestemmelser skal der for alle offentlige vandløb udarbejdes et vandløbsregulativ. Regulativet indeholder en lang række bestemmelser, herunder krav til hvorledes vandløbet skal vedligeholdes. I en del af vandløbsregulativerne i Frederikshavn Kommune er det besluttet at vedligeholdelsen skal udføres ud fra vandløbets vandføringsevne fastlagt ud fra styre-kote princippet. Dette princip har imidlertid vist sig at have en række mangler og dækker desuden ikke vandløbslovens definition af vedligeholdelse efter krav til en vandføringsevne. Frederikshavn Kommune har derfor besluttet at iværksætte en undersøgelse af en del af de vandløb, der skal vedligeholdes efter styre-kote princippet og få kortlagt problemerne for det enkelte vandløb for efterfølgende at få fastlagt ny vandføringsevne efter princippet teoretisk skikkelse. Den teoretiske skikkelse fastlægges ud fra gældende og tidligere bestemmelser samt vandløbenes aktuelle forhold. 2. BAGGRUND I henhold til vandløbsloven skal vedligeholdelsen af de offentlige vandløb foretages enten ud fra krav til en fast skikkelse eller ud fra krav til en fastlagt vandføringsevne. For de vandløb, hvor det er besluttet at vandløbet skal vedligeholdes efter krav til en vandføringsevne er der forskellige måder at fastlægge dette krav på samt til hvordan vandføringsevnen kontrolleres. I Frederikshavn Kommune er der en række vandløb, hvor vandføringen kontrolleres og vedligeholdes efter styre-kote princippet. Der har imidlertid vist sig at være en række mangler ved dette vedligeholdelsesprincip. Princippet kan give anledning til situationer, hvor en kontrol viser at vandføringsevnen er overholdt, men hvor den aktuelle vandføringsevne reelt er blevet forringet. Der vil således kunne opstå situationer, hvor vandløbets vandføringsevne er blevet forringet så meget at der normalt ville skulle foretages en oprensning, men ved en kontrol af vandføringsevnen vil denne vise, at vandløbsmyndigheden ikke må foretage en oprensning. Metoden er ligeledes en reduceret form for vandføringsevne, idet kontrollen kun udføres for et enkelt punkt og ikke tager hensyn til vandløbets samlede vandføringsevne. Som følge af denne forenklede form, er metoden ikke velegnet til at beskrive vandløbets vandføringsevne og der er ikke lovhjemmel i vandløbsloven til denne type vedligeholdelse. I 62 i Lovbekendtgørelse nr. 7 af 26. januar 2017 er anført, at Uanset at forholdene ved et vandløb eller anlæg tidligere er fastlagt ved aftale, eller at der tidligere er truffet afgørelse herom, kan der fastsættes nye bestemmelser vedrørende vandløbet eller anlægget, hvis de faktiske forhold har ændret sig, eller hvis den tidligere aftale eller afgørelse må anses for utilstrækkelig. Da styre-kote princippet er en mangelfuld metode til kontrol af vandløbets vandføringsevne kan der, med henvisning til 62, fastsættes nye bestemmelser for vandløbet, da den tidligere aftale (gældende regulativ) må anses for utilstrækkelig. Nærvæ- 4 / 24

5 rende reguleringsprojekt er således en fastlæggelse af ny vandføringsevne for Dybvadgårds Bæk. I det efterfølgende er den nye vandføringsevne for Dybvadgårds Bæk beskrevet og de afvandingsmæssige og miljømæssige konsekvenser er vurderet ved en række vandspejlsberegninger. Til fastlæggelsen af nye krav til Dybvadgårds Bæks vandføringsevne er der taget udgangspunkt i de gældende krav til vandføringsevne/dimensioner og tidligere tilstand registreret ved tidligere opmålinger. Disse krav/tilstand sammenholdes med de faktiske forhold som er registreret ved en opmåling af vandløbet. Ud fra en vurdering af alle disse data fastlægges vandføringsevnen under hensyntagen til både afvanding og miljøforhold, herunder vandløbets målsætning. Med baggrund i ovenstående ønsker Frederikshavn Kommune gennemført en regulering af Dybvadgårds Bæk med fastlæggelse af ny vandføringsevne. Til beskrivelse af et vandløbs vandføringsevne har Frederikshavn Kommune valgt princippet teoretiske skikkelse. Her beskrives vandføringsevnen ud fra en fastlagt teoretisk skikkelse angivet ved bundkote, bundbredde og brinkernes anlæg, se kapitel Restaurering af Dybvadgårds Bæk Ud over ovenstående, hvor der fastlægges nye krav til vandføringsevne, har der ligeledes været ønske om at foretage en mindre restaurering af vandløbet. Disse ønsker er indarbejdet og fremgår ligeledes af nærværende reguleringsprojekt. 3. LOVGRUNDLAG Nærværende reguleringsprojekt er udarbejdet iht. Lovbekendtgørelse nr. 7 af 26. januar 2017 om vandløb samt i bekendtgørelse nr. 834 af 27. juni 2016 om vandløbsregulering og restaurering m.v. 4. EKSISTERENDE FORHOLD 4.1. Opmåling Der er i maj 2017 foretaget en komplet opmåling af Dybvadgårds Bæk. Opmålingen fra 2017 anvendes i det følgende til såvel kontrol af gældende regulativ, fastlæggelse af ny vandføringsevne som til afvandings- og miljømæssig konsekvensvurdering. Ved opmålingen er der foretaget profilering for hver ca. 0 m og hvor der er væsentlige ændringer af profilet, herunder umiddelbart før og efter bygværker. Der er i alt opmålt 20 tværprofiler. Bygværker samt tilløb er ligeledes målt op. Nivellementet er udført i kotesystem DVR90, hvorfor regulativets kotesystem, der er i DNN, er omregnet til DVR90 og efterfølgende lagt ind i Orbicons vandløbsprogram, VASP. Ved opmålingen af Dybvadgårds Bæk blev længden af vandløbet registreret til 1.6 m. Iht. gældende regulativ skal vandløbet være m. Merlængden skyldes en bedre opmålingsteknik. I det følgende er anvendt den fra opmålingen registreret stationering, hvorfor regulativets stationering er tilpasset vandløbets aktuelle længde. 5 / 24

6 Strækningens placering fremgår af figur Gældende regulativ for Dybvadgårds Bæk De gældende krav til vandføringsevne for Dybvadgårds Bæk er fastlagt i Regulativ for kommunevandløb nr. 32, Dybvadgårds Bæk vedtaget af Sæby Kommune den 19. juni Regulativet omfatter i alt en strækning på m startende i det sydlige skelhjørne af matr. nr. 1mt, Dybvad Hgd, Skæve og frem til udløbet i Siverslet Å, se figur 4.1. Fig. 4.1 Dybvadgårds Bæks forløb til udløb i Siverslet Bæk. Det gældende regulativ for Dybvadgårds Bæk omfatter et krav til vandføringsevne på hele strækningen ud fra styre-kote princippet samt et krav til en drænkote. Ud over ovennævnte regulativ er Dybvadgårds Bæk ligeledes omfatte af Fællesregulativ for kommunevandløb, juli 1997, vedtaget af Sæby Kommune den 19. juni 1997 samt Tillægsregulativ 2002, vedtaget af Sæby Kommune den 8. oktober / 24

7 4.2.1 Styrekote I henhold til det gældende regulativ skal vedligeholdelsen af Dybvadgårds Bæk sikre et minimumsareal under en fastlagt vandspejlskote (styrekote). Iht. regulativet er der fastlagt følgende krav: Tabel 4.1: Krav til tværsnitsareal under styrekoten i Dybvadgårds Bæk Stationering Opmåling 2017 (m) Stationering Regulativ 1997 (m) Styrekote (cm) (DVR90) Tværsnitsareal (m 2 ) , , , , , ,30 Styrekoten angiver den kote, hvortil vandspejlet skal stå når tværsnitsarealet skal findes. Dvs. at i f.eks. station 503 m skal vandløbet have et tværsnitsareal på minimum 0,225 m 2, når vandspejlskoten er i kote 31 cm (DVR90). Er tværsnitsarealet mindre er regulativet ikke overholdt. I alt er der sat krav til et tværsnitsareal i 6 stationer. På strækningerne mellem de 6 stationer er kravet at vandløbets faktiske tværsnitsareal minimum skal have samme areal som det opstrøms liggende fastlagte tværsnitsareal. Styrekoten mellem de enkelte stationer fastlægges med et jævnt fald mellem de fastlagte styrekoter i stationerne hhv. op- og nedstrøms den målte station. Som tidligere anført skal der, ned gennem hele vandløbet, være et minimumsareal under en fastlagt vandspejlskote (styrekote). I bilag 1 er alle opmålte tværprofiler anført med det enkelte profils krav til styrekote og minimumsareal. Desuden er anført det aktuelle opmålte tværsnitsareal under styrekoten. Endelig er forskellen mellem regulativets krav til tværsnitsareal samt det aktuelle tværsnitsareal anført. Hvis det af bilag 1 fremgår en negativ forskel overholder Dybvadgårds Bæk ikke det gældende regulativs krav til tværsnitsareal. Kontrollen viser at alle de opmålte profiler er væsentligt større, op til 6 gange større, end kravet i regulativet. Da vandløbet ikke fremstår med et væsentligt større profil end naturligt for et vandløb med Dybvadgårds Bæks opland viser dette, at styre-kote princippet for Dybvadgårds Bæk er uegnet til kontrol af vandløbets vandføringsevne Drænkote Ud over kravet til styrekote er der i Dybvadgårds Bæk regulativet fastlagt en drænkote. Iht. Fællesregulativ for kommunevandløb, juli 1997 skal aflejringer ud for drænudløb, der ligger cm eller mere over den fastlagte drænkote oprenses. 7 / 24

8 Opmålingen har vist, at vandløbets aktuelle bundkote ligger mellem ca. 40 cm under den fastlagte drænkote i regulativet, se tegning 1. Til vurdering af om drænkoten er fastlagt korrekt er der foretaget en sammenligning med de opmålte rørbroer og de opmålte tilløb. Der er registreret to rørbroer i vandløbet og drænkoten ligger højt placeret i forhold til disse. Desuden viser opmålingen at alle tilløb ligger under drænkoten. Drænkoten er således fastlagt væsentligt over de faktiske forhold og det samlede billede af regulativets drænkote er at denne ikke afspejler Dybvadgårds Bæks aktuelle forhold. Det er således vurderet, at den fastlagte drænkote i regulativet ikke er korrekt i forhold til vandløbets normale afvandingsniveau. Dette understøttes af at eventuelle fremtidige dræninger, som skal etableres cm over den gældende drænkote (nuværende krav), udmunder væsentligt over den faktiske bundkote og afvandingspotentialet udnyttes ikke fuldt ud. Med henvisning til ovenstående afspejler det gældende regulativs krav til såvel styrekote (tværsnitsareal) som til drænkote ikke vandløbets aktuelle dimensioner, hvorfor regulativets krav ikke kan anvendes til fastlæggelsen af nye dimensioner Tidligere regulativ for Dybvadgårds Bæk Da det har vist sig, at det gældende regulativs bestemmelser ikke kan anvendes, vil det være naturligt at se bestemmelserne i et tidligere regulativ. Der er dog ingen tidligere regulativer for Dybvadgårds Bæk, da vandløbet frem til regulativets vedtagelse i 1997 var et privat vandløb uden vedligeholdelsesbestemmelser Dybvadgårds Bæks aktuelle profil Af tidligere data for Dybvadgårds Bæks profil er der fremskaffet opmålingsdata fra 1985 (omlægning af Aalborgvej), 1996 (i forbindelse med udarbejdelsen af gældende regulativ) og 2011 (kontrolopmåling af hele vandløbet). Af tegning 2 fremgår disse 3 opmålinger sammen med den seneste opmåling fra For de seneste 3 opmålinger; 1996, 2011 og 2017 ligger bundkoten for alle opmålingerne i samme niveau. Der er ved opmålingen i 2017 konstateret løst aflejret sand og i 2015 foretog Frederikshavn Kommune en oprensning. Den umiddelbare vurdering er at der hurtigt aflejrer sig sand til det nuværende niveau og dette giver problemer med udledning fra drænene. Den faste bund, der er registreret i 1985 ligger dybere end de øvrige opmålinger og må forventes at være der, hvor vandløbet er ønsket etableret til i forbindelse med flytning af vandløbet ved omlægningen af Aalborgvej i Dette niveau stemmer også bedre overens med de registrerede dræn og overkørsler. Ud fra ovenstående opmålingsdata er det vurderet at det tidligere ønske til vandføringsevne har været bedre end den aktuelle vandføringsevne. Der er således foreslået nye dimensioner, der vil give anledning til en forbedret vandføringsevne end den nuværende situation. 8 / 24

9 Den teoretiske bundkote er fastlagt til ca. at ligge cm under de registrerede dræn udløb, da det kommende krav til drænkote fastlægges til cm over teoretisk bundkote. Desuden er der taget hensyn til udløbskoten i Siverslet Bæk. Med hensyn til fastlæggelse af teoretisk bundbredde og anlæg anvendes de fastlagte skæringsbredder fra det gældende regulativ, da disse stemmer godt overens med den aktuelle bredde i vandløbet. Desuden står vandløbet med ustabile brinker på delstrækninger (enkelte er nedskredet), hvorfor det er vigtigt ikke at grave af i bredden, hvis dette kan undgås. 5. ETABLERING AF SANDFANG OG GYDEBANKER 5.1. Sandfang Dybvadgårds Bæk er præget af en kraftig sandtransport og der aflejres sand, som ofte skal fjernes, se afsnit 4.4. Desuden er der manglende målopfyldelse, se afsnit 4.4. For at undgå disse tilbagevendende oprensninger, som ved hver oprensning belaster vandløbet, således at en målopfyldelse i vandløbet bliver sværere, hvis ikke umulig, har Frederikshavn Kommune besluttet, at der skal etableres et sandfang allerøverst i vandløbet fra st m. For at sikre en tilstrækkelig kapacitet i sandfanget, således der ikke skal oprenses ofte med risiko for at sandfanget fyldes så hurtigt at sand transporteres videre ned i systemet skal det etableres med en vis kapacitet. Sandfanget skal etableres med en bundbredde på 2 m, et anlæg på 1,0 og i en dybde på 1 m under vandløbets bund. Ind- og udløb til sandfanget sikres med sten. Og udløbet kan med fordel etableres 5 cm højere end eksisterende bund Gydebanker Ved etablering af sandfanget vil dette være medvirkende til opnå en bedre tilstand i vandløbet. Dette er dog vurderet ikke at være nok til at opnå målopfyldelse, hvorfor der ønskes etableret en række gydebanker mellem sandfanget og Skævevej ca. 250 m nedstrøms. Etablering af gydebankerne foretages på følgende måde: Oprensning af vandløbsbund på de strækninger, hvor der skal udlægges gydebanker. Oprensningen foretages til en dybde på ca. 20 cm under den teoretiske bundkote. Oprensningen foretages i aktuel bundbredde uden afgravning af brinker. Der oprenses fra sandfangets udløb (st. 20 m) og ned til indløb af Skævevej ( st. 271 m). Der udlægges 6 gydebanker fordelt på 4 opstrøms de to rørtilløb i st. 167 og 170 m og 2 gydebanker mellem tilløbene og Skævevej. Disse to placeres så langt nedstrøms, at de ikke påvirker vandstanden ved de 2 tilløb (se figur 5.1). Gydebankerne skal placeres så de ikke generer evt. andre tilløb. Gydebankerne etableres i fuld vandløbsbredde med en længde af 6 m og en afstand på ca. 25 m mellem hver. 9 / 24

10 Gydebankerne udlægges med overhøjde på 5- cm i opstrøms ende. Gruset udlægges i tykkelse ikke mindre end ca. 30 cm og med et fald på 3-5 hen over banken. For at forbedre gydepotentialet udlægges der en række skjulesten (0 200 stk.) i en størrelse på cm på strækningen mellem sandfanget og Skævevej. Figur 5.1. Placering af sandfang og gydebanker opstrøms Skævevej. Sort streg er opmålt bund. Rød streg er bund efter oprensning og etablering af sandfang og gydebanker. Gydebankerne udlægges med gydegrus med følgende sammensætning: 85 % sten på mm (nøddesten) 15 % sten på mm (singels + håndsten) Inden for hver stenfraktion skal størrelsesfordelingen være jævn. Der anvendes så vidt muligt stenmaterialer uden skarpe kanter og med begrænset flintindhold (normalt maksimalt %). Der må ikke anvendes nedknuste materialer. / 24

11 6. KOMMENDE KRAV TIL VANDFØRINGSEVNE FOR DYBVADGÅRDS BÆK 6.1. Teoretisk skikkelse Med henvisning til ovenstående gennemgang af gældende regulativkrav samt en vurdering af de faktiske forhold ud fra flere opmålinger af vandløbet har Frederikshavn Kommune besluttet, at Dybvadgårds Bæk fremover skal vedligeholdes efter krav til vandføringsevne ud fra nedenstående krav til en teoretiske skikkelse. Desuden er der taget hensyn til etablering af sandfang og gydebanker. Tabel 6.1 Nye teoretiske dimensioner for Dybvadgårds Bæk. Koter er i DVR90 Station Bundkote Bundbredde Fald Anlæg Bemærkning m cm (cm) 0 51/1151 x x x Sandfang /46 x 40 2,05 6 gydebanker á 6 m 271 x Rørbro Ø 0 Skævevej x x 1, x 1, x 1,70 Rørbro Ø x x 60 1, x x x Udløb i Siversletvej Reguleringen af Dybvadgårds Bæk består således af en ændring af vandføringskravet fra det nuværende krav til et minimumsareal under en fastlagt kote (tabel 4.1) til et kommende krav til en teoretisk skikkelse (tabel 6.1) samt en mindre restaurering på vandløbets øverste strækning. Den teoretiske skikkelse i tabel 6.1 fremgår ligeledes af tegning 3 og tegning Krav til kontrol af den teoretiske skikkelse Kontrol af vandføringsevnen foretages af vandløbsmyndigheden enten ved stikprøvekontroller eller på baggrund af en opmåling af vandløbet. Der skal dog gennemføres opmåling med intervaller af maksimalt år for at kontrollere om vandløbets vandføringsevne er opfyldt. Når opmålingen eller stikprøvekontrollerne viser, at der er konstaterede aflejringer på mere end cm over en længere sammenhængende strækning, foretages vandspejlsberegning i forhold til vandløbets teoretiske skikkelse (tabel 6.1). Der iværksættes oprensning, hvis beregningerne viser, at vandspejlet for de opmålte forhold ligger cm eller mere over vandspejlet for den teoretiske skikkelse. 11 / 24

12 Vandspejlsberegningerne gennemføres med henblik på at vurdere vandløbets tilstand i de to forskellige afstrømningssituationer anført i afsnit 6.1 i den grødefri periode (vinterperiode). Disse to afstrømningssituationer er valgt ud fra et ønske om at foretage en kontrol af, hvorvidt vandløbet overholder de regulativfastsatte krav ved den mest forekommende situation i vinterperioden (vintermiddelafstrømning) og en ekstrem situation, hvor afstrømningen er stor (medianmaksimum afstrømning). De to afstrømningsværdier er således et udtryk for to forskellige karakteristiske afstrømningssituationer i vandløbet i den grødefri periode Krav til drænkote I det gældende regulativ er der fastlagt krav til i hvilket niveau kommende dræning må foretages, se afsnit Fremover bliver dette krav ændret til at alle nye dræntilløb ikke må placeres med underkanten af røret dybere end cm over den teoretiske bundkote anført i tabel AFVANDINGSMÆSSIGE KONSEKVENSER Til vurdering af hvilke afvandingsmæssige konsekvenser Dybvadgårds Bæks nye vandføringsevne (tabel 6.1) får gennemføres der en række vandspejlsberegninger. Med disse beregninger er det muligt at fastlægge, hvordan den aktuelle vandføringsevne/afvandingssituation påvirkes af de nye krav til vandføringsevne. Desuden kan der foretages en vurdering af om vandføringsevnen vil påvirke de nuværende miljøog naturforhold der er i og langs vandløbet, se kapitel Beregningsgrundlag Til vurdering af de afvandingsmæssige konsekvenser er det topografiske opland til Dybvadgårds Bæk fastlagt til 2,45 km 2 ved start af vandløbet og 4,28 km 2 ved udløbet i Siverslet Bæk. Desuden er anvendt følgende karakteristiske afstrømningsværdier for oplandet: Vintermiddel: 16,0 l/s/km 2 Medianmaksimum: 56,0 l/s/km 2 Sommermiddel: 8,0 l/s/km 2 Til fastlæggelse af ovennævnte afstrømningsværdier er anvendt måleserie fra målestation Voer Å, Præstbro og målestation Voer Å, Fæbroen. Disse to målestationer er ikke en del af Dybvadgårds Bæks vandløbssystem, men da der ikke foreligger måling af afstrømningsværdier i Dybvadgårds Bæk er disse to anvendt, da Dybvadgårds Bæk er en del af Voer Å vandløbssystem. Afstrømningsværdiernes størrelse er således behæftet med en vis usikkerhed, men er bedste bud ud fra det datagrundlag der er tilgængelig. Vintermiddel afstrømningen er den gennemsnitlige afstrømning i vintermånederne (okt. april). Medianmaksimum afstrømningen er medianen af højeste døgnværdi for afstrømningen i samme periode. Afstrømningsværdien for medi- / 24

13 anmaksimum vil således kunne forventes overskredet en gang hvert andet år. Sommermiddel afstrømningen er den gennemsnitlige afstrømning i sommermånederne (maj sep.). Som manningtal (vandløbets ruhed) er anvendt 8 m 1/3 /s (sommer) og 20 m 1/3 /s (vinter). Dette er erfaringstal, da der ikke er foretaget en fastlæggelse af manningtallet for Dybvadgårds Bæk. Til beregning er anvendt Orbicons stationære beregningsmodel VASP. Med de tre anførte afstrømningsværdier er der foretaget en vandspejlsberegning på de nuværende faktiske dimensioner, som de var ved opmålingen i 2017 og der er foretaget en vandspejlsberegning på den nye teoretiske skikkelse for Dybvadgårds Bæk som anført i tabel 6.1. Disse vandspejlsberegninger viser, i hvilket niveau vandspejlet vil være ned gennem vandløbet, og ved en sammenligning af vandspejlet for de nuværende forhold og den nye teoretiske skikkelse er det muligt at vurdere, hvilke konsekvenser Dybvadgårds Bæks nye krav til vandføringsevne får i forhold til vandløbets aktuelle vandføringsevne og derved afvandingsforholdene langs Dybvadgårds Bæk. Resultatet af beregningerne fremgår af længdeprofil, tegning 3. På længdeprofilet er angivet det beregnede vandspejl for de faktiske forhold (blå stiplede streger) og for den teoretiske skikkelse (røde stiplede streger). Nederste på længdeprofilet er forskellen mellem de beregnede vandspejl vist; sommermiddel er vist med blå streg, vintermiddel er vist med grøn streg og medianmaksimum er vist med brun streg. Når disse streger ligger under 0 (rød streg) er vandløbets aktuelle vandføring bedre end den teoretiske skikkelse som vandløbet skal overholde fremover. Omvendt, hvis stregerne ligger over den røde streg er den aktuelle vandføring ringere end det kommende krav til vandføringsevne Ændret afvanding Ved fastlæggelsen af den nye teoretiske bundkote har udgangspunktet været at fastlægge en vandføringsevne svarende til den tidligere forventede vandføringsevne for Dybvadgårds Bæk, da vandløbet blev reguleret (flyttet) ved omlægningen af Aalborgvej. Bundkoten (rød streg) er fastlagt ud fra vandløbets daværende faste bund. Som det fremgår af tegning 3 giver de kommende krav til en vandføringsevne et vandspejlsfald på 20 cm ved alle 3 afstrømningssituationer. Disse kommende krav vil give anledning til en oprensning på hele strækningen. En oprensning der vil give anledning til en vandspejlssænkning på 5 til 20 cm, hvorfor afvandingsforholdene forbedres på hele strækningen. Med forslaget til ny teoretisk bundkote vil alle de registrerede tilløb ligge over det kommende krav til drænkote ( cm over fastlagt bundkote), hvorfor der ikke vil blive problemer med afløb fra disse. 13 / 24

14 Afvandingsmæssigt giver det planlagte sandfang ikke en forbedret afvanding i forhold til hvis det ikke blev etableret, men da etableringen forventes at give væsentlige mindre aflejringer af sand i hele vandløbet, vil dette give anledning til en mere stabil afvandingssituation, som ovenfor nævnt er blevet forbedret. Gydebankerne er ikke lagt højere end at de generelt ikke vil påvirke afvandingsforholdene. Lokalt vil der kunne opleveres en vandspejlsstigning på maks. 3-4 cm i forhold til hvis de ikke blev etableret, men generelt giver de et vandspejlsfald på 5 cm i forhold til den nuværende afvandingssituation. Gydebankerne er placeret således at de ikke påvirker de to private vandløb opstrøms Dybvadgårds Bæk og de tilløb der er midt på strækningen ned til Skævevej. Det er vigtigt at den oprensning der foretages kun foretages i vandløbets bund for at minimer risikoen for brinkudskridninger, da disse flere steder er ustabile Konsekvenser af ændret krav til drænkote Med de nye krav til dræning må nye dræntilløb placeres ned til cm over den bundkote, der er anført i tabel 6.1. I forhold til det gældende krav bliver det nu muligt at placere nye dræntilløb op til 40 cm under det nuværende krav, da det nuværende krav til drænkote er placeret relativt højt over den nuværende bund på delstrækninger. Det kommende krav vil dog betyde, at nye dræntilløb kan placeres i samme niveau som de eksisterende Afvandingskort I ovenstående er de gennemførte beregninger anvendt til en vurdering af Dybvadgårds Bæks vandføringsevne ved at se på påvirkningen af vandspejlet i vandløbet. Til en nærmere vurdering af, hvordan de beregnede vandspejlsniveauer påvirker afvandingsforholdene på de vandløbsnære arealer, er der udarbejdet afvandingskort med angivelse af afvandingsdybden på de vandløbsnære arealer. Afvandingsdybden beregnes som forskellen mellem terrænkoten omkring Dybvadgårds Bæk og de ovenfor beregnede vandspejlskoter i Dybvadgårds Bæk, hvor vandspejlet i vandløbet projekteres vandret ud i det omgivende terræn. Ved beregning af afvandingsdybden antages det, at et terrænniveau på 1,0 m over grundvandsspejl udgør grænsen for de arealer, der er direkte påvirket af vandstanden i Dybvadgårds Bæk. Der er gennemført en vurdering af de påvirkede arealer ved de beregnede vandspejle, og afvandingstilstanden er beskrevet ved brug af nedenstående 6 afvandingsklasser (tabel 7.1), hvor farverne angiver afvandingsklasserne på arealpåvirkningskortene vist i figur 7.1, 7.2 og 7.3. / 24

15 Tabel 7.1. Inddeling i afvandingsklasser anvendt på arealpåvirkningskortene i figur 7.1, 7.2 og Farve Vandspejlsniveau under terræn Areal kategoriw Landbrugsmæssig udnyttelse Blå < 0 m Frit vandspejl Arealer dækket af frit vandspejl Lyseblå Lysegrøn 0 0,25 m Sump Arealanvendelsen er begrænset til periodisk ekstensiv græsning 0,25 0,5 m Våd eng Arealerne vil periodevis kunne anvendes til græsning Grøn 0,5 0,75 m Fugtig eng Arealerne vil kunne anvendes til græsning, og på de højest beliggende dele eller i tørre somre vil der tillige være mulighed for høslæt Lysebrun 0,75 1,0 m Tør eng Arealerne vil kunne anvendes til græsning og høslæt Ingen > 1,0 m Tør eng Arealerne ligger så højt, at arealanvendelsen ikke påvirkes direkte af vandstanden i vandløbet Til illustration af konsekvenserne af de kommende krav til vandføringsevne er der udarbejdet arealpåvirkningskort. Af nedenstående figur og 7.3 er arealpåvirkningen angivet for henholdsvis nuværende afvandingssituation og kommende krav til afvandingssituation for en vinter middel, en medianmaksimum og en sommermiddel afstrømning. Ved vurdering af arealpåvirkningskortet skal der gøres opmærksom på, at denne viser den direkte påvirkning fra vandløbets vandspejl. Ved arealer, der f.eks. er påvirket af trykvand, kan der således være arealer, der er mere vandlidende, end arealpåvirkningskortet viser. Desuden vil der kunne være arealer, hvor en effektiv dræning kan forbedre afvandingstilstanden Vintermiddel afstrømning I figur 7.1 er vist afvandingskortene ved en vintermiddel afstrømning. Det venstre kort viser den nuværende afvandingssituation og det højre kort viser den afvandingssituation som den kommende teoretiske skikkelse vil give ved en gennemsnitlig afvandingssituation i vinterhalvåret (vintermiddel afstrømning). Afvandingskortet for den nuværende situation viser, at vandstanden i Dybvadgårds Bæk generelt påvirker en del arealer langs vandløbet i sær på de nederste arealer, hvor dyrkning umiddelbart kan være vanskeligt. Ved beregningerne er der taget hensyn til vandstanden i Siverslet Bæk, ved at anvende det beregnede vandspejl i Siverslet Bæk ved udløbet af Dybvadgårds Bæk. Vandstanden i Siverslet Bæk giver anledning til en mindre opstuvning i Dybvadgårds Bæk, hvilket er medvirkende til de dårlige afvandingsforhold på den nederste strækning. Ved en sammenligning af de to afvandingskort viser disse, at de kommende krav 15 / 24

16 til vandføringsevne vil ændre afvandingssituationen positivt for disse arealer med op til næsten en afvandingsklasse. Der vil dog fortsat kunne opleves vanskelige dyrkningsforhold på enkelte arealer, men afvandingsforholdene bliver bedre langs hele vandløbet også på strækningen opstrøms Skævevej, hvor der etableres gydebanker. Fig. 7.1 Afvandingstilstanden af de vandløbsnære arealer i Dybvadgårds Bæk ved en vintermiddel afstrømning. Afvandingskortet til venstre viser den nuværende afvandingstilstand (opmåling 2017) og afvandingskortet til højre viser det kommende krav til afvandingstilstand (tabel 6.1). I tabel 7.1 er anført de enkelte afvandingsklasser Medianmaksimum afstrømning I figur 7.2 er vist afvandingskortene ved en medianmaksimum afstrømning. Det venstre kort viser den nuværende afvandingssituation og det højre kort viser den afvandingssituation som den kommende teoretiske skikkelse vil give ved en stor afvandingssituation i vinterhalvåret (medianmaksimum afstrømning). Afvandingskortet for den nuværende situation viser, at vandstanden i Dybvadgårds Bæk generelt påvirker en del arealer langs vandløbet i sær på de nederste arealer, hvor der vil kunne forventes delvis oversvømmelse en gang hvert andet år. Ved beregningerne er der taget hensyn til vandstanden i Siverslet Bæk, ved at anvende det beregnede vandspejl i Siverslet Bæk ved udløbet af Dybvadgårds Bæk. Vandstanden i Siverslet Bæk giver anledning til en mindre opstuvning i Dybvadgårds Bæk, hvilket er medvirkende til de dårlige afvandingsforhold på den nederste strækning. Ved en sammenligning af de to afvandingskort viser disse, at de kommende krav til vandføringsevne vil ændre afvandingssituationen positivt for disse arealer med op til 16 / 24

17 næsten en afvandingsklasse. Der vil dog fortsat kunne opleves vanskelige dyrkningsforhold på arealerne umiddelbart inden udløb i Siverslet Bæk, men risikoen for oversvømmelse forventes mindsket. Den beregnede afvandingssituation optræder ikke ofte og er således en situation der forventes kun at optræde kortvarigt. Fig. 7.2 Afvandingstilstanden af de vandløbsnære arealer i Dybvadgårds Bæk ved en medianmaksimum afstrømning. Afvandingskortet til venstre viser den nuværende afvandingstilstand (opmåling 2017) og afvandingskortet til højre viser det kommende krav til afvandingstilstand (tabel 6.1). I tabel 7.1 er anført de enkelte afvandingsklasser Sommermiddel afstrømning I figur 7.3 er vist afvandingskortene ved en sommermiddel afstrømning. Det venstre kort viser den nuværende afvandingssituation og det højre kort viser den afvandingssituation som den kommende teoretiske skikkelse vil give ved en gennemsnitlig afvandingssituation i sommerhalvåret (sommermiddel afstrømning). Afvandingskortet for den nuværende situation viser, at vandstanden i Dybvadgårds Bæk generelt påvirker en del arealer langs vandløbet i sær på de nederste arealer, hvor dyrkning umiddelbart kan være vanskeligt. Ved beregningerne er der taget hensyn til vandstanden i Siverslet Bæk, ved at anvende det beregnede vandspejl i Siverslet Bæk ved udløbet af Dybvadgårds Bæk. Vandstanden i Siverslet Bæk giver anledning til en mindre opstuvning i Dybvadgårds Bæk, hvilket er medvirkende til de dårlige afvandingsforhold på den nederste strækning. Ved en sammenligning af de to afvandingskort viser disse, at de kommende krav 17 / 24

18 til vandføringsevne vil ændre afvandingssituationen positivt for disse arealer med op til næsten en afvandingsklasse. Der vil dog fortsat kunne opleves vanskelige dyrkningsforhold på enkelte arealer, men afvandingsforholdene bliver bedre langs hele vandløbet også på strækningen opstrøms Skævevej, hvor der etableres gydebanker. Afvandingssituationen for en sommerafstrømning og en vinterafstrømning, afsnit er stort set ens trods en halvering af vandføringen i sommerperioden. Dette skyldes grødens påvirkning i sommerhalvåret. Grødeskæring vil således, i en begrænset periode inden genvækst, forbedre afvandingssituationen i forhold de viste afvandingskort. Fig. 7.3 Afvandingstilstanden af de vandløbsnære arealer i Dybvadgårds Bæk ved en sommermiddel afstrømning. Afvandingskortet til venstre viser den nuværende afvandingstilstand (opmåling 2017) og afvandingskortet til højre viser det kommende krav til afvandingstilstand (tabel 6.1). I tabel 7.1 er anført de enkelte afvandingsklasser Samlet vurdering af de afvandingsmæssige konsekvenser Ved vedtagelsen af de i tabel 6.1 foreslåede teoretiske dimensioner (Dybvadgårds Bæks nye krav til vandføringsevne) vil der generelt opleves en forbedret vandføringsevne i forhold til den nuværende afvandingssituation med mulighed for bedre dyrkningssikkerhed på flere arealer end for nuværende. Ud over en generel sænkning af vandstanden bliver der ligeledes bedre afløb fra de eksisterende dræn, hvorved disse bliver nemmere at vedligeholde og holde fri for sand. Den kommende vandføringsevne vil give anledning til en oprensning af løst lejret sand på hele strækningen (op til ca. 20 cm). 18 / 24

19 Rørbroen i st m ligger generelt dybt og der vil kunne forekomme situationer (ved store afstrømninger) hvor der kan være en mindre opstuvning opstrøms overkørslen. Der ud over vil der, i forhold til de nuværende krav til dræning, være mulighed for at opnå en lidt bedre dræning i forbindelse med dræning af arealer, der ikke allerede er drænet eller er under et pumpelag. Af afvandingskortene i fremgår det, at afvandingsklasserne for en del af terrænet langs Siverslet Bæk ved udløbet af Dybvadgårds Bæk ændres. Dette er ikke aktuelt, men skyldes alene at beregningsmodellen beregner forskellen mellem terrænet her og vandspejlet i Dybvadgårds Bæk og ikke vandspejlet i Siverslet Bæk. Der skal således ses bort fra disse arealer, da afvandingsforholdene ikke ændres her, da der ikke reguleres på Siverslet Bæk. 8. MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER 8.1. Natura 2000-områder I kraft af sit EU medlemskab er Danmark forpligtet til at opretholde en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som Natura 2000-områderne er udpeget for (udpegningsgrundlaget). Ifølge bekendtgørelse nr. 926 af 27. juni 2016 (Habitatbekendtgørelsen) skal der foretages en konsekvensvurdering af om reguleringen i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. I så fald skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af reguleringens virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at reguleringen vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation. Dybvadgårds Bæk er ikke beliggende i et Natura2000 område og ligger desuden så langt fra et udpeget område at de foreslåede ændringer, herunder en oprensning af hele vandløbet, ikke kan påvirke dette område Naturbeskyttelsesloven Dybvadgårds Bæk er beskyttet natur iht. til Naturbeskyttelseslovens 3. Med hensyn til arealerne langs vandløbet er det kun opstrøms vandløbet, at der er beskyttede arealer, se figur 8.1. Ifølge Naturbeskyttelsesloven må en regulering af et vandløb ikke give anledning til en ændring af naturtilstanden i vandløbet eller på arealer omfattet af 3, hvorfor reguleringen er vurderet i forhold til Naturbeskyttelsesloven. Afvandingskortene (figur ) viser at de beskyttede arealer opstrøms Dybvadgåds Bæk generelt ikke bliver påvirket af de forbedrede afvandingsforhold. 19 / 24

20 Med hensyn til Dybvadgårds Bæk, som er et beskyttet vandløb, foretages der en oprensning i hele vandløbet. Oprensningen vil give en negativ miljømæssig påvirkning af vandløbet i forbindelse med selve oprensningen og i en kort periode derefter. Efterfølgende forventes en positiv påvirkning, da oprensningen giver anledning til fjernelse af løstlejret driftende sand og fremkomst af en mere fast og stabil bund. Dette sammen med en etablering af et sandfang, hvorved tilførslen af sand til vandløbet mindskes, vil give anledning til en mere stabil og fast bund til fordel for vandløbs faunaen. Desuden vil etablering af gydebankerne give mulighed for gydning af ørred og skabe større fysik variation på strækningen. De nye krav til vandføringsevne sammen med restaureringen er vurderet til at give en mindre samlet positiv påvirkning af naturtilstanden i vandløbet. Da hverken Natura 2000 områder eller -3 arealer påvirkes negativt af reguleringen vil der sandsynligvis ikke være nogen påvirkning af de beskyttelseskrævende arter, som fremgår af habitatdirektivets bilag / 24

21 Fig. 8.1 Dybvadgårds Bæk (blå streg) samt arealer langs vandløbet (stribet markering) der er beskyttet iht. Naturbeskyttelseslovens Øvrige beskyttelse Ud over ovennævnte forhold er der undersøgt en lang række andre udpegninger, i oplandet til Dybvadgårds Bæk, der evt. kan påvirkes af de kommende krav til vandføringsevne. Meget få arealer i oplandet til Dybvadgårds Bæk er udpeget som okkerpotentielle områder. De arealer der er udpeget er alle udpeget som okkerpotentielle, type IV og ligger udenfor de arealer der påvirkes af den forbedrede afvanding, se figur / 24

22 Fig. 8.2 Arealer langs Dybvadgårds Bæk (blå streg) der er udpeget som okkerpotentielle, type IV (grøn markering). Type IV udpegningen betyder, at der er ikke er risiko for okkerudledning. Dette sammen med at reguleringen ikke får nogen indflydelse på afvandingstilstanden i disse områder betyder, at de kommende krav til vandføringsevne ikke giver forøget risiko for 22 / 24

23 okkerudvaskning, hvilket ligeledes styrkes af, at Dybvadgårds Bæk i dag ikke er okkerpåvirket Målsætning Dybvadgårds Bæk er omfattet af Vandområdeplan for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn, hvor miljømålene for de enkelte vandløb er fastsat. I vandområdeplanen er der bindende mål og tidsfrister for målopfyldelse, hvorfor der ikke må foretages indgreb eller foretages beslutninger for vandløbet der kan give anledning til forringelse af vandløbets aktuelle tilstand eller give anledning til manglende opnåelse af målsætningen. I vandområdeplanen er Dybvadgårds Bæk målsat til god økologisk tilstand. Den økologiske tilstand i vandløb vurderes på baggrund af kvalitetselementerne: smådyrsfauna, planter og fisk. Den samlede økologiske tilstand i Dybvadgårds Bæk er dårlig, idet der henholdsvis er god tilstand på baggrund af smådyrsfaunaen, dårlig tilstand på baggrund af fiskebestanden og ukendt tilstand på baggrund af plantesamfundet. Den samlede vurdering på baggrund af disse kvalitetselementer er at Dybvadgårds Bæk ikke har målopfyldelse. Med en ændring fra det nuværende krav fra et minimumsareal under en fastlagt kote til en kommende vandføringsevne udtrykt ved en teoretisk skikkelse, får Dybvadgårds Bæk fjernet de nuværende løst lejret sandaflejringer. Dette sammen med muligheden for fortsat at skabe en mere naturlig og varierende formudvikling vil være til gavn for miljøforholdene i vandløbet. Vandløbet er udpeget til restaurering grundet den dårlige økologiske tilstand. Restaureringen vil bestå i beplantning og udlægning af grusbund. Oprensningen vil umiddelbart give bedre mulighed for sikre af den økologiske tilstand. Dette er ikke tilstrækkeligt, men en forudsætning for at øvrige restaureringstiltag skal have en effekt. Med etablering af sandfang og gydebankerne forbedres tilstanden yderligere. Hvorvidt dette er tilstrækkeligt til at opnå god økologisk tilstand er ikke sikkert, hvorfor en udlægning af grusbund på den resterende strækning fortsat kan være en nødvendighed. 9. BERØRTE LODSEJERE Reguleringen (fastlæggelsen af et kommende krav til vandføringsevne samt restaureringen) omfatter hele Dybvadgårds Bæk. De hørringsberettigede lodsejer er således alle lodsejere, der har arealer direkte ned til Dybvadgårds Bæk. 23 / 24

24 . OMKOSTNINGER VED REGULERINGEN Reguleringen kræver en oprensning af hele vandløbet, en etablering af et sandfang og udlægning af gydebanker. Omkostningerne ved udarbejdelse af reguleringsprojektet og tiltagene i vandløbet dækkes af Frederikshavn Kommune. 11. TIDSPLAN OG GODKENDELSESPROCEDURE Tidsplan og godkendelsesprocedure fremgår af hørringsbrevet. 24 / 24

25 Bilag 1 Kontrol af Dybvadgårds Bæk Station Styrekote Krav til tværsnit Aktuel tværsnitsareal under styrekote Forskel mellem krav og aktuel tværsnitsareal (m) (m) (m 2 ) (m 2 ) (m 2 ) 1 13,27 0, 0,67 0, ,26 0, 0,75 0,63 9,99 0, 0,79 0,67 270,68 0,225 0,61 0,39 308,62 0,225 0,73 0,51 383,50 0,225 0,48 0,26 477,35 0,225 0,53 0,31 550,23 0,225 0,57 0,35 644,08 0,225 0,57 0, ,88 0,3 0,56 0, ,74 0,3 0,63 0, ,63 0,3 0,56 0,26 11,49 0,3 0,76 0, ,35 0,3 0,71 0, ,19 0,3 0,81 0, ,05 0,3 0,73 0, ,89 0,3 0,77 0,47 08,87 0,3 0,98 0, ,72 0,3 0,73 0, ,57 0,3 0,66 0,36

26 Dybvadgårds bæk Regulering Eksisterende forhold Projektnr Frederikshavn Kommune Terræn højre Terræn venstre Opmålt vandspejl Opmålt bund 2017 Drænkote 1997 Tegning 1 Kote i m DVR90 1: Åbent tilløb fra venstre Skalapæl nr. 1 i højre. 0 cm. Rørtilløb fra venstre Ø 15 cm Rørtilløb fra venstre Ø 38 cm Broindløb Ø 0 cm Broudløb Ø 0 cm Rørtilløb fra venstre Ø 40 cm Åbent tilløb fra venstre Rørtilløb fra venstre Ø 80 cm Rørtilløb fra højre Ø 25 cm Rørtilløb fra højre Ø 15 cm Åbent tilløb fra venstre Rørtilløb fra højre Ø 8 cm Skalapæl i højre side, 0 cm. Åbent tilløb fra venstre Åbent tilløb fra venstre Broindløb Ø 0 cm Broudløb Ø 0 cm Rørtilløb fra højre Ø 40 cm VASP / JMAD ProjektID : Station i m 1:5000

27 Dybvadgårds bæk Regulering Diverse opmålinger Projektnr Frederikshavn Kommune Opmålt bund 2011 Terræn højre Terræn venstre Opmålt bund 2017 Opmålt fast bund 1985 Opmålt bund 1996 Tegning 2 Kote i m DVR90 1: Åbent tilløb fra venstre Skalapæl nr. 1 i højre. 0 cm. Rørtilløb fra venstre Ø 15 cm Rørtilløb fra venstre Ø 38 cm Broindløb Ø 0 cm Broudløb Ø 0 cm Rørtilløb fra venstre Ø 40 cm Åbent tilløb fra venstre Rørtilløb fra venstre Ø 80 cm Rørtilløb fra højre Ø 25 cm Rørtilløb fra højre Ø 15 cm Åbent tilløb fra venstre Rørtilløb fra højre Ø 8 cm Skalapæl i højre side, 0 cm. Åbent tilløb fra venstre Åbent tilløb fra venstre Broindløb Ø 0 cm Broudløb Ø 0 cm Rørtilløb fra højre Ø 40 cm VASP / JMAD ProjektID : Station i m 1:5000

28 Dybvadgårds bæk Regulering Vandspejlsberegninger Projektnr Frederikshavn Kommune Ny teoretisk bundkote Terræn højre Terræn venstre Opmålt bund 2017 Sommermiddel (opmåling 2017) Medianmaks (nye dimensioner) Vintermiddel (nye dimensioner) Sommermiddel (nye dimensioner) Medianmaks (opmåling 2017) Vintermiddel (opmåling 2017) Tegning 3 Kote i m DVR90 1: Sandfang Åbent tilløb fra venstre Skalapæl nr. 1 i højre. 0 cm. Gydebanke Gydebanke Gydebanke Gydebanke Rørtilløb fra venstre Ø 15 cm Rørtilløb fra venstre Ø 38 cm Gydebanke Gydebanke Gydebanke Broindløb Ø 0 cm Broudløb Ø 0 cm Rørtilløb fra venstre Ø 40 cm Åbent tilløb fra venstre Rørtilløb fra venstre Ø 80 cm Rørtilløb fra højre Ø 25 cm Rørtilløb fra højre Ø 15 cm Åbent tilløb fra venstre Rørtilløb fra højre Ø 8 cm Skalapæl i højre side, 0 cm. Åbent tilløb fra venstre Åbent tilløb fra venstre Broindløb Ø 0 cm Broudløb Ø 0 cm Rørtilløb fra højre Ø 40 cm Vandspejlsforskel i m. Sommermiddel (8 l/s/km2) Vintermiddel (16 l/s/km2) Medianmaks (56 l/s/km2) -0.1 VASP / JMAD ProjektID : Station i m 1:5000

29 Dybvadgårds bæk Regulering Lodret akse : Kote i m DVR90, skala 1:0 Vandret akse : Afstand i m, skala 1:0 Projektnr Frederikshavn Kommune Forslag til nye dimensioner Dybvadgårds Bæk - Fr. Havn Kommune Tegning 4, side 1 af 4 16 St St St. 307 Broudløb Ø 0 cm St St. 271 Broindløb Ø 0 cm St VASP / JMAD ProjektID :

30 Dybvadgårds bæk Regulering Lodret akse : Kote i m DVR90, skala 1:0 Vandret akse : Afstand i m, skala 1:0 Projektnr Frederikshavn Kommune Forslag til nye dimensioner Dybvadgårds Bæk - Fr. Havn Kommune Tegning 4, side 2 af 4 16 St. 308 St St St St VASP / JMAD ProjektID :

31 Dybvadgårds bæk Regulering Lodret akse : Kote i m DVR90, skala 1:0 Vandret akse : Afstand i m, skala 1:0 Projektnr Frederikshavn Kommune Forslag til nye dimensioner Dybvadgårds Bæk - Fr. Havn Kommune Tegning 4, side 3 af 4 St. 771 St St. 857 St St. 927 St VASP / JMAD ProjektID :

32 Dybvadgårds bæk Regulering Lodret akse : Kote i m DVR90, skala 1:0 Vandret akse : Afstand i m, skala 1:0 Projektnr Frederikshavn Kommune Forslag til nye dimensioner Dybvadgårds Bæk - Fr. Havn Kommune Tegning 4, side 4 af 4 St. 93 St St St St Broindløb Ø 0 cm St St. 07 Broudløb Ø 0 cm VASP / JMAD ProjektID :