bips nyt 4 : 12 læs om:

Transkript

1 byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 4 : 12 læs om: 4 jysk hospital kodes med CCS 6 cuneco søger afprøvningsprojekter 20 bips konferencen i tal og billeder 28 landets længste 3D-model

2 cunecos produkter bliver ikke som 90 ernes PDA leder 2 I 2012 har vi præsenteret kodestrukturen bag CCS. Den udgør en afgørende forudsætning for det fælles grundlag, cuneco skal udvikle, men ser vi den isoleret fra resten af projekterne, kan den virke en smule langhåret og teoretisk. Syntaks er ikke noget, der i sig selv munder ud i produktivitetsforbedringer. Den skal udmøntes i mere brugernære og tilgængelige løsninger, før det batter. Denne vinter sender vi resultaterne fra tre andre projekter i høring. Det drejer sig om Informationsniveauer, Klassifikation af brugsrum og Klassifikation af bygningsdele. De benytter alle tre den grundstruktur, der blev udviklet tidligere på året, men de adskiller sig ved at være langt tættere på brugerne og deres hverdag. Som man kan læse i dette blad, bliver rummene på Gødstrup Sygehus allerede nu klassificeret med CCS, og inden længe bliver også opmålingsregler og CCSklassifikation af bygningsdele afprøvet. Så er det hele pludselig meget virkeligt, og knap så langhåret. Det peger i retning af min pointe. Det, man vil opleve over de næste måneder, er, at strukturarbejdet konkretiserer sig i jordnære, brugbare løsninger, der harmonerer med hinanden. Det kan jeg sige, fordi jeg er så privilegeret at stå på sidelinjen og kigge ind i projekterne, men snart vil det blive tydeligt for enhver. Et af de områder, hvor vi fremover skal lægge kræfter, er på brugervenligheden. Det er afgørende, at cunecos produkter bliver imødekommende og enkle. Vi kan trække på en historisk parallel: I 90 erne så verden PDA erne, de små håndholdte computere. De blev aldrig folkeeje, og en del af forklaringen er deres meget nørdede og tekniske brugergrænseflade. Et årti efter fik vi alle sammen smartphones og tablets. De er mindst lige så teknisk komplicerede indeni, men producenterne har nu pakket teknikken ind i god usability. Et forhold, der utvivlsomt har medvirket til deres succes. Vores kommende opgave består i at sørge for, at cunecos produkter får en ligeså gennemprøvet og appetitlig brugergrænseflade. At de billedlig talt minder mere om smartphones end PDA ere. Et vigtigt skridt i den retning er at integrere cunecos produkter i den software, branchen alligevel bruger. Derfor var det opmuntrende, at de softwareleverandører, vi er i dialog med, i november gav et bud på, hvordan klassifikation kan indlejres i programmerne. Hvis cunecoprodukterne bliver noget, man bruger hver dag, uden man mærker, at man bruger dem, er vi kommet langt. Lars Coling, Formand for bips Forside: bips konferencen Foto: Vladington Photography

3 indhold indhold nyt konference cases læserbrev guide til BIM-nybegyndere 5 tre kommuner: sådan gør vi 6 Koldings vej frem 8 kort nyt 9 nyt brancheinitiativ i anlægssektoren 10 CCS skaber overblik over rum på Det Nye Hospital i Vest 12 sådan struktureres informationer ved hjælp af CCS 14 kom på forkant med byggeriets nye, fælles standarder 17 milliardbesparelser med en standardiseret udbud-/tilbudsproces 18 velkommen til landets største konference om digitalt byggeri 20 synsindtryk 22 fremtidslaboratorium på bips konferencen 24 voxpop 26 Danmarks længste 3D-model er 60 km lang 30 sæt skik på kollisionskontrollen 34 inspiration: sådan er de britiske bygherrekrav 37 tør du lægge alle dine æg i én kurv? 3 bips nyt 4 : 12 cuneco bips.dk byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 3 : 2012 Oplag: Redaktion Lars Coling, formand for bips, ansvarshavende Gunnar Friborg, bips Stig Neumann, bips Redaktionen påtager sig intet ansvar for tekst, fotos og andet materiale, som tilsendes uopfordret Sekretariat for bips Gunnar Friborg Gert Rønnow Inge Kobberø Helle Petersen Stig Neumann Kim Streuli Sekretariat for cuneco Torben Klitgaard Søren Spile Maja Skovgaard Anne Gram Mette Øbro Henrik Rosenberg bips Lyskær Herlev Telefon Fax [email protected] Design og grafisk tilrettelæggelse Charlotte Bigler, Byggecentrum Tryk Rosendahls ISSN Bestyrelse Lars Coling (formand), Holm & Grut Arkitekter Niels Ole Karstoft (næstformand), Alectia Bent Feddersen, Rambøll Klaus Kaae, NCC Lauritz Rasmussen, Taasinge Træ Aksel Frandsen, Kirkebjerg Christian Koch, Aarhus Universitet Jens Kristiansen, Velux Kristian Hagemann, Gottlieb Paludan Árni Laksáfoss, Danica Ejendomme

4 Af Stig Neumann, bips Illustrationer: Nicklas Verdier Østergaard, NIRAS guide til BIM-nybegyndere Det behøver ikke koste en herregård at komme i gang med BIM. Med en revideret oversigt guider bips medlemmerne gennem junglen af gratisprogrammer. nyt 4 Når licenser til BIM-software løber op i mange tusinde kroner, er det godt, der findes gratisprogrammer, så man altid kan gennemse de modeller, man modtager. Problemet er bare, at der findes et hav af disse gratisprogrammer, og at de hver især understøtter forskellige formater og retter sig mod forskellige målgrupper. bips-værktøjet Oversigter over BIM-viewere og gratisprogrammer har fået en stor overhaling på både form- og indholdssiden og er nu sendt på gaden som en hjælp til dem, der mangler overblikket. Oversigten gennemgår to typer programmer. For det første de viewere, man bruger til at gennemse modeller. Udover at granske detaljerne kan man i mange viewere måle op, kommentere, se objekternes egenskaber og tage en virtuel gåtur i bygningen. Enkelte viewere kan sammenligne fagmodeller, mens andre kendetegnes ved at være fuldkommen browserbaserede. De viewere, oversigten sammenligner, kan tilsammen håndtere over 20 forskellige filformater. For det andet gennemgår oversigten gratisprogrammer, hvor brugeren selv modellerer. Denne del er ny i forhold til første udgave af oversigten. De fleste kender sikkert SketchUp, men hvad med Autodesk Homestyler, der giver mulighed for eksport til Revit? Oversigten gennemgår både viewere og gratis modelleringsprogrammer. Små skridt hen mod BIM behøver ikke koste noget, siger forfatteren bag. Isbjerget under vandspejlet Både viewere og gratis modelleringsprogrammer er lette at gå til, og det er der en pointe i. Det viser, at små skridt hen mod BIM ikke behøver koste noget, siger Nicklas Verdier Østergaard, NIRAS. Han har skrevet oversigten og lægger vægt på, at kun et fåtal herhjemme mestrer BIM. Det fåtal udgør toppen af isbjerget, som man ser mest til. Nedenunder er flertallet, og det er først og fremmest dem, oversigten retter sig mod. Den henvender sig til alle, der skal i gang med BIM. Særligt entreprenører, der modtager modeller i forskellige formater fra projekt til projekt, og som derfor ikke vil ud og købe sig fattig i software, kan få gavn af den, siger Nicklas Verdier Østergaard. Den første version blev udgivet for 1½ år siden som et låst og temmelig langt pdf-dokument. Den opdaterede version er udgivet i et dynamisk onlineformat, så læseren kan sortere i informationerne, og så oversigten er lettere at vedligeholde. Formen kan ses som et indledende forsøg på at gøre et værktøj mindre dokumentorienteret. Planen er desuden, at oversigten skal oversættes til engelsk og udgives internationalt af buildingsmart-organisationen. Den danske version er tilgængelig for alle bips medlemmer på bips.dk.

5 Af Stig Neumann, bips tre kommuner: sådan gør vi Tre kommuner fortalte om deres digitalisering på buildingsmart-netværksmøde. Her er de bedste tips i indkogt form. nyt Hvordan forholder offentlige bygherrer sig til digitaliseringen? Spørgsmålet er ikke nyt, men i år er det blevet højaktuelt. Når den såkaldte IKT-bekendtgørelse inden længe bliver revideret, skal kommuner, regioner, de almene boligselskaber og et antal halvoffentlige bygherrer sandsynligvis bygge digitalt. Den kommende lovændring var afsættet for buildingsmarts netværksmøde i oktober, hvor tre kommuner, der har taget springet, gav gode råd. 5 Arrangementet var delt mellem tre byer, og web-kameraer sørgede for, at alle kunne se og høre de tre indlægsholdere, der befandt sig hvert sit sted. Her er et indkog af eftermiddagen. Uden en ildsjæl bliver digitaliseringen let ved snakken, sagde en af oplægsholderne. Arrangementet blev transmitteret på nettet, så enhver kunne se med. Frederikshavns særlige kursusstrategi Først opfordrede Peter Munk fra Frederikshavns Kommune sine bygherrekolleger til at koncentrere sig om kendte teknologier, som giver værdi her og nu. Projektweb og digital licitation er ifølge Munk gode steder at begynde. Frederikshavneren anbefalede desuden denne uddannelsesstrategi: Send ikke enkelte medarbejdere på kursus ude i byen, men få kursusholderen til dig, og lad ham opkvalificere større dele af din organisation. I nordjydernes tilfælde har det resulteret i et antal minikurser med titler som Projektweb som samarbejdsplatform, Grundlæggende BIM-redskaber og IFC til KS og kollisionskontrol. Den faste samarbejdspartner er det lokale uddannelsessted UCN. Deltag selv næste gang buildingsmart holder 2-3 gratis netværksmøder om året. Hvert møde har et tema og varer en eftermiddag. Det næste handler om IDM er. Tilmeld dig buildingsmarts nyhedsbrev på bips.dk, og følg med i tilbuddene. Københavns tilgang til ledelsen Bryan Karlquist fra Københavns Ejendomme forklarede, at hovedstadskommunens digitalisering blev kickstartet af en ildsjæl med gå-på-mod. Uden sådan en bliver det hele let ved snakken. Han lagde desuden vægt på, at ledelsen skal overbevises om digitaliseringsprojektets fordele, og at det sker ved at skabe synlige resultater. Bænker man dem og viser, at overblikket over ejendommene virkelig forbedres, og at det giver kontante gevinster, får man lettere grønt lys. Endelig nævnte han, at Københavns Ejendomme overvejer at trække IKT-ledelsen ud af rådgiverkontrakten. Alternativet kan være at løse opgaven inhouse eller sælge den videre til en tredjepart. Koldings kæmpekort Carsten Gotborg var eftermiddagens sidste taler. Han viste rundt i Koldings geografiske informationssystem (GIS). Fra et landkort kan han og kollegerne tilgå samtlige kommunens ejendomme og finde bl.a. plantegninger og energirapporter. Hvordan koldingenserne har båret sig ad, kan du læse meget mere om på næste side. bips nyt tog en tur til Kolding og fik hele historien. Knap 50 mand var tilmeldt det gratis buildingsmartarrangement.

6 Af Stig Neumann, bips Koldings vej frem Kolding Kommune har etableret en udtømmende ejendomsdatabase, og den ansvarlige siger, at det ikke var muligt uden IKT-specifikationerne. Læs selv hvorfor. nyt 6 Der er sket meget i Kolding Kommune i løbet af de sidste fem år. I 2007, lige efter kommunesammenlægningen, stod Carsten Gotborg og hans kolleger pludselig med ejendomme fra det, der før havde været fire separate kommuner. Og lad os bare nøjes med at sige, at der ikke var ensartethed i dokumentationen. Dengang tog man en beslutning om at blive mellem de 10 bedste kommuner på området, og i dag tyder meget på, at det lykkedes. Da vi i efteråret 12 besøger Carsten Gotborg kan han i hvert fald vise et ganske imponerende interaktivt landkort et såkaldt geografisk informationssystem (GIS) hvor alle kommunens ejendomme og lejemål optræder. Han klikker på Bramdrup Skole, og med det samme ser vi areal- og rumkodede plantegninger, energirapporter, fotografier og driftsinstruktioner til de tekniske anlæg. Han kunne også have klikket på en anden bygning, for samtlige kommunale kvadratmeter er tilgængelige i GIS en. Jeg kalder det Danmarks mest banebrydende styringsværktøj, siger Carsten Gotborg halvt i sjov, halvt i alvor. Jeg tror, dele af branchen mangler at blive klar til bygherrer, der stiller så præcise krav til, hvordan han vil have sine data afleveret. Skal man etablere sådan en database, er det naturligvis afgørende, at dataene er struktureret på nøjagtig samme måde, uanset hvilken bygning det drejer sig om. Det dur simpelthen ikke, at rumkodernes bestanddele i den ene bygning er adskilt med kommaer, hvis der i den næste bruges bindestreger. Det konsistenskrav gælder på en lang række andre områder. Man må derfor stille fuldstændig entydige krav til rådgivernes aflevering, og til det formål bruger koldingenserne bips IKT-specifikationer. Det er den standardaftale, hvor bygherre og rådgivere bliver enige om de tekniske forhold, der ligger til grund for projektering, samarbejde og aflevering. Hvis vi ikke stiller krav gennem IKT-specifikationerne, afleverer rådgiverne på hver deres måde ud fra deres egen opsætning. Og så skulle vi lave formen helt om hver gang. Vi skal kunne fodre vores system mere eller mindre direkte, og det kan vi ikke uden detaljerede krav, siger Carsten Gotborg. Automatisk kvalitetssikring af tegninger Gennem de seneste år har kommunen derfor lagt kræfter i at udfylde IKT-specifikationerne, og på et enkelt punkt er man sågar gået længere end bips paradigmer. Carsten Gotborg har nemlig udarbejdet et særskilt bilag, der beskriver den udvidede og fuldautomatiske kvalitetssikring, han og kollegerne udfører på de afleverede tegninger. Tegningerne bliver kort sagt holdt op mod en række parametre, som de skal matche. Er der problemer, får rådgiverne dem tilbage med besked om at rette til. Det ekstra bilag fortæller rådgiverne, hvad kvalitetssikringen består i, så de kan ramme rigtigt første gang. Det hele er naturligvis sat i værk for at sikre, at tegningsmaterialet er i top og kan indlæses direkte i kommunens systemer. Carsten Gotborg oplever, at rådgiverne indimellem vægrer sig ved at skulle leve op til kravene både de overordnede strukturkrav og den udvidede kvalitetskontrol. Ingen af delene er dog ifølge ham selv synderligt avancerede. Jeg tror, dele af branchen mangler at blive klar til bygherrer, der stiller så præcise krav til, hvordan han vil have sine data afleveret, siger han. For at afhjælpe det har han gode erfaringer med meget tidligt i projektforløbet at invitere rådgiverne ind til et møde på en time eller to, hvor parterne sammen løber kravene igennem.

7 bips besøger et medlem bips har ca. 600 medlemsvirksomheder. Langt de fleste bruger troligt værktøjerne og betaler kontingentet, men giver sjældent lyd fra sig i bips-sammenhæng. I denne serie besøger vi et udpluk af disse medlemmer her en bygherre, der fortæller om IKT-specifikationerne. I tidligere numre har vi aflagt visit hos en entreprenør, en ingeniør og en arkitekt. tre gode råd Vi bad Carsten Gotborg give tre råd til kommuner eller tilsvarende bygherrer, der selv vil forbedre datagrundlaget ved at stille krav gennem IKT-specifikationerne. nyt 7 bips nyt 3 : 12 1 Stil kun krav om data, du med sikkerhed har brug for. Pas på med at ville det hele, og sats i stedet på enkelte områder, der skaber værdi. Så kan du altid udvide senere. Særligt når han viser dem det interaktive kort og demonstrerer, hvad han som bygherre får ud af de lidt nidkære krav, kan rådgiverne se fornuften, fortæller han. Inden længe kan IKT-specifikationerne blive hverdag for alle landets 98 kommuner. Den såkaldte IKT-bekendtgørelse, der siden 2007 har påbudt statslige bygherrer at bygge digitalt, skal revideres. I høringsudgaven, der blev sendt ud i sommer, men endnu ikke er vedtaget, gælder digitaliseringskravet også i kommunale byggesager til mere end 20 mio. kr. Danmarks mest banebrydende styringsværktøj, siger Carsten Gotborg om Kolding Kommunes interaktive landkort. 2 Rådgivere, entreprenører og leverandører afleverer kun data af god kvalitet, hvis du stiller stringente krav. Samtidig bør du sikre, at de data, du modtager, nu også kan læses direkte ind i dine systemer. 3 Data kan forplumre, og det gør de, hvis du ikke vedligeholder dem. I det øjeblik, der er mistillid til dataene, dur de ikke. Så bed kun om de data, du er indstillet på at vedligeholde.

8 Af Stig Neumann, bips kort nyt bips søger kolleger nyt 8 Foto: Troels Heiberg Frandsen. Foto: Gunnar Friborg. 260 mand til finsk dag i Aarhus Netværket BIM Aarhus holdt i efteråret en én-dagskonference om BIM i Finland. Landet bliver af mange set som en spydspids inden for digitalt byggeri. Imponerende 260 mand dukkede op til det gratis arrangement, hvor fire finske talere gik på scenen. Tilhørerne blev bl.a. klogere på COBIM 2012, et sæt finske BIM guidelines, der har grundlagt en fælles forståelse blandt landets virksomheder. De kunne også møde entreprenøren, der bruger BIM i samtlige projekter, og arkitekten, der bruger BIM gennem hele projektforløbet fra de første designskitser, over projektering og udførelse til aflevering og drift. BIM Aarhus overvejer nu en konference i foråret 2013 med inspiration fra andre lande. bips i Tokyo bips engagerer sig løbende i det internationale standardiseringsarbejde, og i efteråret var Gunnar Friborg, bips direktør, i Tokyo som en del af en dansk gruppe på fire mand. De internationale aktiviteter er med til at sikre, at den måde, vi arbejder på i Danmark, flugter med de internationale standarder. I Tokyo deltog de danske delegater i møder om ISO Det er den standard, der sigter efter at harmonisere klassifikation inden for byggeriet på tværs af nationale grænser. Det er særligt aktuelt, når den danske branche i øjeblikket udvikler det nye klassifikationssystem CCS. Udover det deltog danskerne i møder i ISO TC59/SC13. Her arbejder man mere overordnet på global ensartning af BIM og af byggeriets informationer. De vigtigste resultater her var, at IFC-specifikationerne nu bliver en officiel ISO-standard, og at alle fremtidige udvidelser til IFC-specifikationerne, herunder fremtidige softwarecertificeringer, skal baseres på IDM er. projektleder til beskrivelsesværktøjet Med over downloads om året er beskrivelsesværktøjet bips mest efterspurgte produkt. Nu søger vi en ny kollega, der vil være med til at videreudvikle det. Udover en relevant uddannelse som ingeniør eller lignende er de vigtigste krav til ansøgere, at de har erfaring med beskrivelser og med projektering og er interesserede i byggeriets standardisering. Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, en bred kontaktflade i hele byggeriet og selvstændigt arbejde i et uformelt miljø. Læs hele stillingsopslaget på bips.dk. projektleder med tjek på CAD og BIM CAD-anvendelse, BIM og buildingsmart er i disse år i rivende udvikling. bips søger nu en projektleder, der kan koordinere foreningens udviklingsaktiviteter på området. Du vil både være med til at præge den måde, branchen i fremtiden standardiserer arbejdet med bygningsmodeller og udveksling af informationer, og samtidig vedligeholde og videreudvikle klassiske bips-værktøjer som fx tegningsstandarder. Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, en bred kontaktflade i hele byggeriet og selvstændigt arbejde i et uformelt miljø. Læs hele stillingsopslaget på bips.dk Foto: Peter Troest.

9 Af Stig Neumann, bips Foto: Anders Bach nyt brancheinitiativ i anlægssektoren Netværk med lutter store spillere vil forbedre anlægssektorens informationsudveksling. Det første resultat er ved at blive sendt i høring, og at dømme efter planerne er der meget mere på vej. nyt Vi har længe talt om Det Digitale Byggeri, men hvad med anlægssektoren? Også her kan informationsudvekslingen blive bedre, siger parterne bag Det Digitale Anlæg. Det er FRI, Banedanmark, Vejdirektoratet og Dansk Byggeri. Indtil videre har det nye initiativ nedsat en stribe arbejdsgrupper, der hver især skal løse et af de problemer, der begrænser sektorens produktivitet. Her er nogle eksempler på det, man arbejder med. Anlægssektorens udvekslingsformat hedder LandXML, og ligesom med IFC kan der opstå problemer og småfejl, når man eksporterer sine filer til det neutrale format. Det gør selvsagt udvekslingen mellem forskellige programmer besværlig. En arbejdsgruppe kortlægger og beskriver disse problemer og afleverer resultaterne til softwareleverandørerne. Man forventer, de vil være lydhøre, men har endnu ikke en egentlig aftale i stand. En anden arbejdsgruppe tager fat i den lagstruktur, anlægsbranchens har udviklet. Mens mange rådgivere har taget den til sig, arbejder store bygherrer som Vejdirektoratet med en egen lagstruktur. Det Digitale Anlæg videreudvikler branchens fælles lagstruktur med henblik på at øge dens udbredelse. Den reviderede lagstruktur er ved bladets deadline tæt på at blive sendt i høring. Den er initiativets første egentlige resultat. Hvornår skal man bruge objekter? Det Digitale Anlæg har også defineret et antal fremtidige projekter. Ét af dem går på at udarbejde en CAD-manual målrettet anlægsbranchen. Den skal tage udgangspunkt i byggeriets CAD-manual. En væsentlig del af arbejdet er at tage stilling til, i hvilket omfang man skal bruge objekter, når man udarbejder 3D-modeller. Det er oplagt at bygge fx broers betonkonstruktioner op af objekter, mens det forholder sig helt anderledes med jordarbejder. Parterne bag Det Digitale Anlæg er ved at sende det første resultat i høring. Så vidt et par af projekterne. Hvad er Det Digitale Anlægs overordnede mål? For bygherren betyder det, at han ikke skal betale for, at rådgiverne tilpasser værktøjer og arbejdsmetoder efter bygherrens krav og dermed skal sætte sig ind bygherrens måde at gøre tingene, hver gang der startes et nyt projekt op. Og fra rådgivernes synspunkt bliver det en hel del lettere at arbejde for forskellige bygherrer, siger Gita Monshizadeh, Banedanmark. Hun er en af initiativets ankermænd. bips direktør Gunnar Friborg siger: Vi hilser enhver bestræbelse på standardisering i branchen velkommen, og vi glæder os til at følge nøje med i, hvad Det Digitale Anlæg kommer med. I de tilfælde, hvor der er grænseflader til bips værktøjer, er vi selvfølgelig særligt interesserede. bips er absolut åben over for et fremtidigt samarbejde på området. Fra rådgivernes synspunkt bliver det en hel del lettere at arbejde for forskellige bygherrer. 9

10 Af Maja Skovgaard, bips/cuneco CCS skaber overblik over rum på Det Nye Hospital i Vest It-leverandørerne til byggeriet af Det Nye Hospital i Vest implementerer de første dele af cuneco classification system (CCS) i deres softwareprogrammer, og rådgiveren anvender CCS i rumprogrammeringen. cuneco 10 Arkitekt Thomas Seeman, CuraVita, bruger CCS i rumprogrammeringen på DNV- Gødstrup-projektet. Det skaber en genkendelighed for alle i projektet, fortæller han. cuneco samarbejder med bygherren og rådgiverkonsortiet CuraVita om afprøvninger af CCS på Det Nye Hospital i Vest, som skal opføres i Gødstrup nord for Herning. De seks it-leverandører implementerer CCS i softwaren, så rådgiverne kan anvende systemet. Arkitekt Thomas Seemann fortæller her om sine erfaringer med at kode informationer om rummene på DNV-Gødstrup i henhold til CCS. Kodningen foregår i softwareprogrammet drofus, der anvendes til rumprogrammering. Den store forskel fra tidligere er, at vi før brugte standardnummereringen SR.001, SR.002 osv. for rummene, men nu, hvor vi bruger CCS-klassifikationen, fortæller koden os også om rummets type og funktion i stedet for blot at være et vilkårligt løbenummer. Fx vil et rum, som tidligere var nummereret SR.012, nu blive nummereret %%RA01, hvilket fortæller os, at der er tale om et brugsrumstype-id for et kontor til én person. Det skaber en genkendelighed for alle i projektet. De betyder også, at de repræsentanter fra hospitalet, der sidder med i projektorganisationen, kan forholde sig til informationen, forklarer Thomas Seemann og fortæller videre: Det næste step er at gruppere rummene, så projektorganisationen kan få overblik over alle de rum, der fx hører til en bestemt afdeling på hospitalet, eller hvilke arealer der bruges til administration osv. Herefter trækkes koderne over i Revit, så arkitekten kan disponere rummene i fagmodellen, og hospitalets medarbejdere får et visuelt overblik og tilhørsforhold til projektet. Seks softwareleverandører implementerer CCS Det er softwareleverandørerne drofus AS, Betech Data, CodeGroup, NTI CADcenter, PC SCHEMATIC og Dalux, der leverer programmer til det store hospitalsbyggeri. I første omgang drejer det sig om at implementere de dele af CCS, der bruges til at holde styr på rum og bygningsdele. Samarbejdet mellem bygherre, rådgivere softwareleverandører og cuneco er et led i at afprøve CCS i praksis og herigennem kvalitetssikre systemet. Et af de afgørende succeskriterier for cunecos udviklingsarbejde er, at de standarder og data, cuneco udvikler, kan implementeres og anvendes i de it-programmer, som branchens forskellige aktører bruger til daglig. It-implementering er blevet tænkt ind fra start i cunecos udviklingsarbejde, men det er helt essentielt også at få CCS afprøvet i praksis. Derfor glæder vi os til at gå fra tegnebrættet til praksis sammen med de seks it-leverandører, rådgiverne og bygherren og få deres feedback på CCS, så vi i sidste ende får et gennemprøvet resultat en vigtig investering fra deltagernes side, som hele branchen i sidste ende kan få gavn af, siger Kim Jacobsen, Balslev & Jacobsen ApS, som er cunecos projektleder på afprøvningerne på DNV-Gødstrup. Efterhånden som cuneco udvikler flere resultater og dele af CCS herunder egenskabsdata, informationsniveauer og måleregler vil de blive afprøvet på hospitalsbyggeriet. DNV-Gødstrup er cunecos største afprøvningsprojekt. cuneco planlægger også afprøvninger på mindre og mellemstore byggeprojekter. Du kan følge resultaterne og it-leverandørernes, rådgivernes og bygherrens erfaringer med CCS i praksis på cuneco.dk, efterhånden som afprøvningerne skrider frem.

11 cuneco afprøver CCS i samarbejde med bygherren, rådgiverkonsortiet CuraVita og it-leverandørerne på Det Nye Hospital i Vest, som skal opføres i Gødstrup nord for Herning (Illustration: Hospitals-enheden Vest). cuneco Nu hvor vi bruger CCS-klassifikationen, fortæller koden os også om rummets type og funktion i stedet for blot at være et vilkårligt løbenummer. 11 Rådgiverne i CuraVita afprøver CCS i praksis på DNV-Gødstrup. De koder rummene på DNV-Gødstrup i henhold til CCS (Illustration: Hospitalsenheden Vest). På næste side bliver du klogere på, hvordan du anvender CCS

12 Af Maja Skovgaard, bips/cuneco Foto: Peter Troest sådan struktureres informationer ved hjælp af CCS cuneco classification system (CCS) kan anvendes til at strukturere informationer om bygningsdele og brugsrum. Det sker ved hjælp af et simpelt regelsæt til kodning af informationerne. Her kan du læse mere om hvordan. cuneco 12 CCS skal opfylde branchens behov for at strukturere og udveksle informationer om et byggeri på tværs af aktører, processer og it-programmer hele vejen gennem en byggeproces fra idé til drift. En central del af systemet er CCS strukturelle aspekter, som er den del af CCS, der bruges til at identificere objekter i form af bygningsdele og brugsrum. Det sker ved kodning af informationerne efter et simpelt regelsæt, der er designet, så koderne kan aflæses af og udveksles mellem brugere og deres softwaresystemer. Ved hjælp af CCS strukturelle aspekter kan man identificere objekter ud fra fem forskellige aspekter. Man kan fx identificere et vindue ved dets type, produkt, placering og funktion. Man kan desuden identificere en gruppe af bygningsdele eller brugsrum, fx et vægsystem eller en etage. De forskellige aspekter identificeres ved et præfiks, og selve koden angives ved bogstaver og tal. Bogstaverne refererer til CCS klassifikation. Klassifikationstabeller for bygningsdele og brugsrum er under udarbejdelse. Det er op til det enkelte projekt, hvor mange og hvilke aspekter man har behov for at gøre brug af. Man kan fx nøjes med at identificere produktaspektet vindue identificeret ved en klassifikationskode og et løbenummer. Man vil kunne finde og downloade regelsættet knyttet til CCS strukturelle aspekter og klassifikationstabeller fra den kommende cuneco-database, hvor man også vil kunne finde de egenskabsdata, der hører til de enkelte objekter. Find definitioner, vejledning og eksempler på CCS strukturelle aspekter på cuneco.dk CCS - strukturelle aspekter eksempel på kodning af brugsrum SYMBOL PRÆFIKS EKSEMPEL %% Kontor type 1 %%MA01 (enkeltrum) Kontor type 2 (storrrum) %%MA02 Her ser du eksempler på, hvordan CCS strukturelle aspekter bruges til at identificere objekter i form af brugsrum. Det sker ved kodning af informationerne efter et simpelt regelsæt, der er designet, så koderne kan aflæses af og udveksles mellem brugere og deres softwaresystemer. ## Brugsrum nr. 1 ## Brugsrum nr. 235 ##235

13 Vi vil gerne høre din mening deltag i DE kommende høringsseminarer I januar 2013 planlægger cuneco at afholde tre høringsseminarer: CCS strukturelle aspekter, CCS klassifikation af brugsrum og CCS klassifikation af bygningsdele. Den 29. november (før dette blads udgivelse) præsenterer cuneco desuden et oplæg til en ny informationsniveaumetode, der skal sikre detaljerede og præcise aftaler om udveksling af data og leverancespecifikationer. Find høringsmateriale og kommentarskabeloner på cuneco.dk. Høringsfristen er den 4. januar Vi vil gerne høre dine kommentarer til cunecos resultater. Hold øje med datoer for de næste høringsseminarer på cuneco.dk, eller tilmeld dig vores nyhedsbrev på hjemmesiden, og få invitationer direkte i din mailboks. CCS afløser DBK cuneco arbejder på fire områder, som alle bidrager til et samlet CCS. Ud over CCS strukturelle aspekter og CCS klassifikationstabeller gælder det bl.a. struktur for informationsniveauer, håndtering, definition og brug af egenskabsdata for bygningsdele, rum og processer samt opmålingsregler med tilknyttet standardisering af udbud/tilbud. Målet med CCS er at give branchen et nyt, forbedret og brugervenligt system, der på samme tid er baseret på den internationale standard for byggeklassifikation, ISO Formålet med CCS er bl.a., at det skal afløse Dansk Bygge Klassifikation (DBK). De første dele af CCS er nu taget i brug på DNV- Gødstrup, og det forventes, at alle interesserede kan tage dele af systemet i anvendelse fra starten af næste år. Har din virksomhed planer om at indføre DBK her og nu, kan det være en god idé at afvente det nye CCS. Hvis man bliver mødt med krav om anvendelse af DBK, bør man tage en snak med bygherren om evt. at anvende DBK på et overordnet niveau. cuneco 13 Har man allerede implementeret DBK, skal man blot fortsætte, indtil der foreligger mappingtabeller, der kan guide en sikkert fra DBK over i CCS. Man er altid velkommen til at henvende sig til bips og cuneco og få rådgivning.

14 Af Mette Øbro, cuneco Foto: Peter Troest kom på forkant med byggeriets nye, fælles standarder cuneco inviterer branchens virksomheder til at deltage i afprøvninger af cunecos nye standarder og services. cuneco 14 cuneco afprøver sine kommende standarder og services på en række bygge- og driftsprojekter for at sikre, at de fungerer i praksis og lever op til branchens behov. Bygherren og rådgiverkonsortiet CuraVita for Det Nye Hospital i Vest (DNV Gødstrup) er nu i projektforslagsfasen, hvor de er i færd med at teste cunecos nye standarder for brugsrum. Denne afprøvning skal suppleres med flere mindre afprøvningsprojekter, som dækker andre aspekter af cunecos udviklingsprojekter og andre faser for byggeri, anlæg og drift. Afprøvningens byttehandel Afprøvningsprojektdeltagere kan fx være bygherrer, rådgivere, entreprenører, producenter, driftsorganisationer eller it-leverandører, der er interesserede i at afprøve cunecos standarder og services på et konkret bygge-, anlægs- eller driftsprojekt. Afprøvningerne er baseret på den grundlæggende byttehandel, at cuneco leverer viden og support til afprøvningen, mens afprøvningsvirksomhederne leverer erfaringer og dokumentation til cuneco. cuneco har allerede nu oplevet stor interesse for at gå i gang med de nye standarder og inviterer branchens virksomheder til at henvende sig, hvis de har lyst at være med i et afprøvningsprojekt. At deltage i et afprøvningsprojekt er en unik mulighed for at komme i front med udviklingen og få hjælp til at implementere de standarder og services, som fremover vil blive byggebranchens fælles værktøjer. cuneco afprøver sine kommende standarder og services på en række bygge- og driftsprojekter for at sikre, at de fungerer i praksis og lever op til branchens behov.

15 Hvad skal afprøves? cuneco vil afprøve standarder og services inden for klassifikation, egenskabsdata, informationsniveau og opmålingsregler i alle faser af bygge- og driftsprocessen både inden for programmering, projektering, udbud/tilbud, udførelse, aflevering og drift. Nedenfor ses en række eksempler på testområder, der hver kunne indgå i et eller flere afprøvningsprojekter: PROGRAMMERING Startdato Test af, at CCS klassifikation, brugsrum kan anvendes til rumprogrammering Validering af arealer og rumtyper i en bygningsmodel vha. model-checker software, baseret på CCS klassifikation, brugsrum. PROJEKTERING Anvendelse af CCS klassifikation, bygningsdele i forbindelse med projektering Anvendelse af CCS egenskabsdata for brugsrum og bygningsdele i forbindelse med projektering Identifikation og digital udveksling af CCS-kodede bygningsdele mellem forskellige softwaresystemer Test af, om der kan skabes et link mellem bips beskrivelser struktureret efter CCS og bygningsdele i en bygningsmodel cuneco 15 UDBUD/TILBUD Anvendelse af CCS måleregler ved udbud/tilbud, således at der er et ensartet grundlag for udveksling af mængder mellem byggeriets parter. Udarbejdelse af digitaliserede og mængdesatte tilbudslister til digitalt udbud vha. CCS standard for udbud/tilbud Modtagelse af CCS-standardiseret og -mængdesat digitalt udbudsmateriale som grundlag for tilbud UDFØRELSE Test af, at CCS klassifikation af mandskab og materiel kan anvendes i planlægning og styring af en byggeproduktion Identifikation af strukturelle sammenhænge for fx tekniske installationer i udførelsen AFLEVERING Anvendelse af CCS metode og struktur for egenskabsdata i samspil med CCS klassifikation i forbindelse med aflevering. Aflevering af en bygningsmodel i IFC-format på baggrund af CCS standarderne (Mapning af CCS klassifikation til IFC format) DRIFT Anvendelse af CCS strukturer som grundlag for drift og vedligehold Konvertering af eksisterende driftsdatas klassifikationssystem fra fx SfB eller DBK til CCS De konkrete afprøvninger vil i høj grad blive tilpasset, hvad de deltagende virksomheder ønsker at teste hvad der giver mening i forhold til netop deres bygge- eller driftsprojekt.

16 cuneco 16 Ny medarbejder i cuneco til koordinering af afprøvningsprojekter bips og cuneco byder velkommen til en ny kollega i sekretariatet, Henrik Rosenberg, 39, som skal koordinere og lede afprøvningerne af de standarder og værktøjer, cuneco udvikler. Henrik er uddannet bygningskonstruktør og byder ind med sin indgående erfaring med projektledelse og udførelse af 3D-bygningsmodeller og implementering af digitale strategier og metoder i byggebranchen i krydsfeltet mellem byggeriets forskellige parter. Senest som CAD- og ICT-manager i entreprenørvirksomheden BAU-HOW, der producerede industrielt fremstillet byggeri. Her var Henrik bl.a. ansvarlig for at implementere BIM i projekteringsafdelingen og udføre en 100 % integration mellem virksomhedens it-systemer, så de samme data blev anvendt i alle interne processer. Vi glæder os til samarbejdet. Hvis en virksomhed eller bygherre har lyst at være med i et afprøvningsprojekt, så bare ring! At deltage i et afprøvningsprojekt er en unik mulighed for at komme i front med udviklingen og få hjælp til at implementere de standarder og services, som fremover vil blive byggebranchens fælles værktøjer, siger Henrik Rosenberg, der leder cunecos afprøvninger: Det kan være en udfordring i en travl hverdag at skulle implementere nye værktøjer, og derfor tilbyder vi hjælp i form af en afprøvningsprojektleder, som har stor viden om cunecos standarder, og som hjælper med at få dem implementeret i projektet. Vi stiller også en helpdesk til rådighed, hvor deltagerne kan indberette problemer og hurtigt få svar på deres spørgsmål. Til gengæld har vi brug for at få deltagernes erfaring med brug af cunecos standarder: Hvordan fungerer værktøjerne i praksis hvad virker godt, og hvad kan gøres bedre? Vi skal også høre om, hvilken værdi anvendelsen overordnet skaber i forhold til deltagernes arbejdsprocesser og få deres tips til andre om, hvordan man kan implementere i praksis, siger Henrik Rosenberg. Udvælgelse af projekter De kommende afprøvningsprojekter vil være meget forskellige i omfang og karakter. cuneco vil først og fremmest vurdere de potentielle afprøvningsprojekter ud fra, i hvor høj grad de dækker det faglige indhold, der er behov for at teste. Desuden tilstræber cuneco, at afprøvningsprojekterne samlet set dækker branchens bredde mht. aktører og opgaver bedst muligt. Henrik Rosenberg ser ikke udvælgelsen som nogen nem opgave: Det kan blive en udfordring at finde egnede bygge- og driftsprojekter, hvis tidsplan matcher cunecos udviklingsplan, så de er klar til at teste vores materiale på det rigtige tidspunkt. Vi vil derfor ikke sætte en ansøgningsfrist op, men i stedet vælge ud fra først-til-mølle-princippet og lave aftaler med de virksomheder, vi først kommer i kontakt med, som har egnede projekter set i forhold til vores samlede kriterier. Sådan kommer man med Hvis en virksomhed eller bygherre har lyst at være med i et afprøvningsprojekt, så bare ring! siger Henrik Rosenberg: Det er nemmest at tage en dialog over telefonen og hurtigt få afklaret, hvad vi hver især godt kunne tænke os, og hvad mulighederne er. Afprøvningsleder Henrik Rosenberg kan kontaktes på [email protected] eller tlf Henrik Rosenberg, cuneco, leder og koordinerer afprøvningerne og inviterer virksomheder og bygherrer til at deltage. Læs mere om, hvad det indebærer at deltage i et afprøvningsprojekt på cuneco.dk/afproevning

17 Af Jørn Jensen, udviklingschef i Dansk Byggeri, og Torben Klitgaard, projektdirektør i cuneco. milliardbesparelser med en standardiseret udbud-/tilbudsproces Byggeerhvervet kan spare milliarder med en standardiseret og digitaliseret tilbudsproces og det kan omsættes til øget produktivitet. Dansk Byggeri har lavet en række anbefalinger, og cuneco er i gang med tre projekter på området, der skal være med til at indfri potentialet. cuneco De udførende kan spare 40 % på omkostningerne til kalkulation og tilbud, hvis processen standardiseres og digitaliseres. Og alene besparelser på tilbudsgivning ville kunne reducere byggeriets årlige omkostninger med mere end to milliarder kroner. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Byggeri af de udførendes erfaringer med udbuds- og tilbudsprocessen. Potentialet er stort, men der mangler standardiserede metoder i overgangen mellem bygherrer, rådgivere og de udførende for at kunne udnytte potentialet. Manglende standardisering Dansk Byggeris undersøgelse ser nærmere på udfordringerne og viser blandt andet, at selvom godt 30 % af deltagerne i undersøgelsen modtager udbudsmaterialet digitalt, så leveres det i de fleste tilfælde i et låst format som fx pdf. Værst er det, at udbudsmaterialet ikke kan genbruges digitalt i den videre tilbudsproces eller bagefter i produktionsprocessen. Herudover er udbudsmaterialet og kravene til tilbudsmaterialets struktur forskelligt fra udbud til udbud. bygherrer, rådgivere og udførende til gavn. Byggeriets parter og i særdeleshed bygherrerne har simpelthen ikke råd til at lade være med at arbejde digitalt. Anbefalinger og initiativer Dansk Byggeri har formuleret en række konkrete anbefalinger til et tværfagligt samarbejde om at skabe grundlaget for en proces. Samtidig har cuneco igangsat tre projekter på området: Et standardiseret og digitalt format for tilbudslister, en standard for de egenskaber, der skal specificeres i forbindelse med udbud og tilbud, samt måleregler, der skal udgøre et gennemskueligt og ensartet grundlag for udveksling af mængder mellem byggeriets parter. Målet er at skabe en helhedsorienteret struktur, der både tilgodeser bygherrens behov for at kunne overskue de tilbud, han modtager, de projekterendes behov for at strukturere udbudsmaterialet og de udførendes behov for at gennemføre tilbudsgivningen med et minimum af besvær. Besparelser på tilbudsgivning kan reducere byggeriets årlige omkostninger med mere end to milliarder kroner. Dansk Byggeri og cuneco arbejder på, at det enorme produktivitetspotentiale bliver indfriet. 17 Den manglende standardisering og digitalisering af materialet gør, at kalkulationssystemernes leverandører har svært ved at levere et produkt, der kan importere, aflæse og eksportere data optimalt. Samtidig indgår 3D-modeller kun i en forsvindende lille del af udbudsmaterialet. Udbud med mængder har det største potentiale Men dér, hvor undersøgelsen viser det nok største potentiale, er udbud med mængder. Stort set alle undersøgelsens deltagere siger, at de forventer, at de næsten vil kunne halvere omkostningerne, hvis mængderne er angivet i udbudsmaterialet. Alle aktører skal samarbejde Dansk Byggeri og cuneco vil gå foran for at sikre, at den samlede branche får indfriet det enorme produktivitetspotentiale, der er ved en standardiseret og digitaliseret udbud-/tilbudsproces. Vi indbyder til tæt samarbejde mellem både udførende, bygherrer, rådgivere og it-leverandører, for vi ved af erfaring, at vi kun kan løse udfordringerne ved at se på dem som en samlet branche. Og potentialet er så markant, at det haster med at få det realiseret. Tilbudsgivning er i dag en træg proces med en masse unødigt, manuelt arbejde. Der er brug for et standardiseret grundlag og et digitalt format, som kommer både Stort set alle undersøgelsens deltagere siger, at de forventer, at de næsten vil kunne halvere omkostningerne, hvis mængderne er angivet i udbudsmaterialet.

18 Af Stig Neumann, bips velkommen til landets største konference om digitalt byggeri konference versionen af bips konferencen var brygget efter den opskrift, der i seks år har gjort den til landets største konference om digitalt byggeri: Et par hundrede branchefolk mødes på Nyborg Strand til to dage med faglige indlæg og diskussioner toppet med udstilling, underholdning og middag. I år var overskriften Løft blikket din hverdag er i forandring. Under denne titel var der både plads til indlæg om store hospitals- og anlægsprojekter, om IDM er, om mængdeudtræk, om cunecos arbejde med CCS og meget mere. På de næste sider kommer du tæt på konferencen i tal, tekst og billeder. Var det en god konference? 74% mener, det samlet var en god konference 11% mener det modsatte 15 % ligger i midterfeltet I alt 279 deltog på konferencen 116 var med for første gang For at følge med i, hvad der sker Det, flest angiver som grunden til at deltage på konferencen.

19 Det arbejder konferencedeltagerne med til hverdag: 36 timer 60% 50% Så lang tid ville det tage, hvis man skulle overvære samtlige faglige indlæg. Flere af dem kan ses på BIMbyen.dk 40% 30% 20% 10% 0% 54% cad/bimkoordinering 38% projektering 32% projektledelse konference 19 Flere panel-debatter, tak Det er ét af ønskerne til næste års konference. 550 m² udstilling med den nyeste software Det svarer til over seks badmintonbaner. Her kommer deltagerne fra: 49% rådgivere 20% byg- og driftsherrer 12% fra uddannelserne 5% entreprenører Flere data på dette opslag stammer fra evalueringsskemaet, som alle deltagere modtog, men ikke alle besvarede.

20 Af Stig Neumann, bips Foto: Vladington Photography konference 20 Gunnar Friborg, direktør i bips, åbner årets bips konference. Løft blikket - din hverdag er i forandring, lyder overskriften. Konferencens kerne er de faglige indlæg. Her er det erfaringerne fra en stribe aktuelle hospitalsprojekter, der trækker mange tilhørere.

21 Data er guld, vor tids olie! De, der har styr på og arbejder med deres data, har typisk en bundlinje, der er 6 % højere i forhold til andre, siger keynote-speaker Preben Mejer. Hvilken retning skal bips udviklingsarbejde have? Og hvilke problemer skal det løse? De modigste konferencedeltagere bliver sat på prøve på årets eksperiment: Innovation Lab. konference 21 Thomas Hejnfelt, Grontmij, fortæller om den Information Delivery Manual (IDM), seks af branchens største virksomheder har udviklet. Læs mere på side 30. Drinks, middag og underholdning efter førstedagens indlæg. På konferencens andendag er udstillerne i centrum. Materialeproducenten HILTI deler sine overvejelser om, hvilke 3D-objekter de skal tilbyde rådgiverne. Her en af de fysiske komponenter, de virtuelle objekter henviser til.

22 Efter indlæggene er der sat tid af til spørgsmål. konference 21 Der er pakket sammen, og deltagerne er på vej hjem efter et to-dages-maraton. Vi ses i 2013! En del af konferencens målsætning er at lade deltagerne møde kolleger fra andre virksomheder. Det, man på moderne dansk kalder networking.

23 Af Maja Skovgaard, bips/cuneco fremtidslaboratorium på bips konferencen konference 22 bips og cuneco arbejder med nye metoder til innovation og brugerinvolvering. På bips konferencen kunne man få en smagsprøve på, hvad det går ud på i det første bips innovation lab. De tre bips innovation lab-seancer blev liveillustreret. Gå på opdagelse i tegningen, som fungerer som et slags referat af idéudviklingen (Illustration: Karen Leth).

24 I et noget ufremkommeligt hjørne på bips konferencen, var dette års lidt anderledes indslag linet op. Enkelte blev nysgerrige på de skriggule pile på gulvet, som førte dem ind i laboratoriet. Andre blev lokket med lidt overtalelse til at bruge en af konferencens 53 sessioner til at brygge på idéer til, hvilke standarder og værktøjer, der skal til for at få den optimalt effektive byggeproces. Deltagerne foregav at være en del af et vinderteam, der i 2017 modtog prisen for det designmæssigt mest innovative og økonomisk mest optimale byggeri, projekteret og opført af et team af aktører, der havde udvist gnidningsfri kommunikation i hele forløbet på tværs af aktører. Det var underholdende og inspirerende. Der var ikke nye vilde idéer, som jeg ikke havde haft før, men jeg fik sat nogle ord og tanker på nogle af mine egne idéer, som gav mig inspiration til at formidle på andre måder til mit netværk, fortæller Benjamin Andersen, projektleder i DEAS. Han havnede i en gruppe med fire andre, hvoraf flere havde baggrund i driftsorganisationer. Derfor faldt snakken naturligt på at sikre datagrundlaget til driften. Vi talte meget om det her med at få data gjort tilgængelige for alle i branchen, ikke kun en lille lukket gruppe af arkitekter og ingeniører. At få det spredt ud og få indsamlet viden og data i forhold til alle de, der skal bruge data. En del af bips strategiplan Idéen til bips innovation labs er opstået som en del af bips bestyrelses seneste strategiarbejde, som lige nu har fokus på at geare foreningen til tiden efter cunecoprojektet. bips får en række nye, webbaserede produkter på hylderne og arbejder desuden med digitalisering af de eksisterende værktøjer. Men også metoder til at holde os i trit med branchens og teknologiens konference 23

25 udvikling er der fokus på. Og her kommer innovation labs ind i billedet. Innovation labs skal være et supplement til bips værktøjsudvikling. De kan tage forskellige former og fx stille skarpt på et bestemt fagligt område et eller specifikt værktøj. Vi vil inddrage medlemmer såvel som relevante eksperter eller folk uden for branchen alt efter behov til at generere nye idéer i fællesskab. 40 minutter til idéudvikling er meget kort tid, men hvorfor ikke! Normalvis ville vi bruge mindst en halv eller hel dag på idéudvikling. Men deltagerne var med på legen, og jeg synes alligevel, det lykkedes at få kradset hul i overfladen og få god inspiration og også at frembringe nogle enkelte af de mere uortodokse og anderledes idéer, siger Torben Klitgaard, projektdirektør i cuneco, der på vegne af bips stod bag innovation lab-sessionerne på årets bips konference. Jeg hæfter mig specielt ved, at iderigdommen er stor blandt bips medlemmer. bips innovation lab er netop tænkt som en ny måde, hvorpå vi kan identificere og videreudvikle nye forslag til, hvordan bips vedvarende kan ramme branchens behov, fortsætter Torben Klitgaard. Byggebranchen anno 2017 På den baggrund kredsede løsningsforslagene særligt omkring, at den optimale effektive byggeproces anno 2017 kun kan muliggøres med standarder gennem alle faser, ny teknologi, intelligente værktøjer og udvekslingsformater. Der blev desuden talt om, at der skal være en fælles gulerod, og at det er nødvendigt med en demokratisering af data data skal ud til alle brugerne, mens andre slog et slag for, at der skal en solidarisk profitmodel til, hvis vi skal have en optimal effektiv byggeproces. konference 23 bips og cuneco arbejder med nye metoder til innovation og brugerinvolvering som supplement til værktøjsudviklingen, og på bips konferencen kunne man få en smagsprøve. Konferencedeltagerne blev inviteret indenfor i et innovation lab, hvor der blev brygget idéer til fremtidens effektive byggeproces. Her guider Torben Klitgaard, projektdirektør i cuneco, deltagerne igennem idéudviklingen (Foto: Vladington Photography).

26 Af Stig Neumann, bips Foto: Vladington Photography konference 24 Susanne Schwaner Ottosen, Vestforbrændingen Hvorfor er du med på bips konferencen? Jeg skal se, hvor langt bips er kommet. Nu er der gået nogle år, siden jeg har brugt bips. Det har taget tre år at overbevise den virksomhed, jeg er i, om at det er bips standarder, vi skal bruge. De har haft nogle hjemmestrikkede standarder. Men nu er vi ved at indføre bips standarder, og her på konferencen har jeg en kollega med, der aldrig har brugt dem. Har du været med på konferencen før? Nej, aldrig. Men jeg har arbejdet sammen med nogle af de foredragsholdere, der er her, så jeg er spændt på at høre, hvad de har at sige. Er der et af indlæggene, du ser særligt frem til? Det om digitalisering af udbud. Fordi vi er en offentlig virksomhed, er vi underlagt nogle krav, vi ikke har været underlagt før. Jeg tænker på den nye lov, der er kommet (IKT-bekendtgørelsen, der i øjeblikket bliver revideret, red.) Søren Thomsen, Grontmij Hvorfor er du med på bips konferencen? Vi står overfor at skulle projektere Gødstrup (et hospital, red.), hvor vi vil prøve at implementere en hel masse af bips værktøjer. Vi kører det hele i 3D og vil bl.a. have mængdeudtræk, så det er en oplagt mulighed at komme herned og høre lidt mere om de forskellige ting. Er der et af indlæggene, du ser særligt frem til? Der er mange, der ser spændende ud. Jeg har ikke udset mig noget bestemt. Det er første gang jeg er med på konferencen.

27 Thomas Kleberg, E. Pihl & Søn Hvorfor er du med på bips konferencen? Det er jeg, fordi jeg er IKT-ansvarlig for E. Pihl & Søn, og i den forbindelse er jeg både forpligtet og meget interesseret i at høre om de nye dokumenthåndteringsparadigmer og -anbefalinger fra bips. Det er primært, derfor jeg er her. Og så er jeg også interesseret i at høre om de nye krav til offentlige byggerier og om, hvad der sker inden for 3D-aflevering. konference 25 Og så har jeg en lille biinteresse i at se noget om Rhino. Nu er det første gang jeg er med i år, så jeg glæder mig bare til at se, hvad der sker. Simon Andreas Arnbjerg, schmidt hammer lassen architects Hvorfor er du med på bips konferencen? Jeg er BIM-model-manager og arbejder meget med de digitale værktøjer, så jeg skal ud og høre, hvad der rører sig. Byggeriet er i udvikling i øjeblikket, så det handler om hele tiden at være med på, hvor vi er på vej hen. Det handler også om, hvordan vi i schmidt hammer lassen kan effektivisere i forhold til de standarder, der bliver udviklet, og få vores organisation på plads i forhold til det. Er der et af indlæggene du særligt ser frem til? Der kommer rigtig meget fra cuneco, og jeg er spændt på at høre mere om klassifikationssystemet CCS. I hverdagen diskuterer vi meget, hvad vi skal gøre, så jeg er spændt på at høre lidt mere om, hvad det vil sige. Vi arbejder desuden med mængdeudtræk, og vi har lige vundet et hospitalsprojekt, så jeg skal ind og høre, hvordan man har gjort på Det Nye Universitetshospital. Og så skal jeg ud og have en føling med, hvad softwareleverandørerne kan levere.

28 Af Stig Neumann, bips Illustrationer: Banedanmark Danmarks længste 3D-model er 60 km lang For to år siden havde de ikke engang en cad-manual, og i dag er de med til at sætte standarder for 3D-krav i anlægsprojekter. Banedanmark forventer millionbesparelser på den nye forbindelse mellem København og Ringsted. cases 26 Banen forbinder i 2018 København og Ringsted. Både bygherrerådgivere og entreprenører skal udarbejde 3Dmodeller af de store anlægsarbejder.

29 Flere af bygherrerådgiverkontrakterne var indgået, før der var stillet krav om 3D-modellering. Det, at de skulle ændre deres koncept og sætte nye folk på, har skabt store problemer og store ekstraudskrivninger. cases Når passagerne om seks år sætter sig ind i togene på højhastighedsbanen mellem København og Ringsted, vil de færreste vide, at projektet har været med til at definere normen for 3D-krav i anlægsprojekter. De ville sikkert også trække på skuldrene og skynde sig videre, hvis de fik det at vide. Ikke desto mindre er det nok så væsentligt. Meget tyder på, at Banedanmark opnår kontante besparelser, når de kræver 3D-modeller af bygherrerådgivere og entreprenører. Før vi når så langt, må vi to år tilbage. Tilbage til dengang ingeniør Lone Skaaning Blach gik i gang med at udarbejde en cad-manual til Den nye bane. Fra tidligere ansættelser vidste hun, at det allerede på det tidspunkt var almindeligt for rådgivere og entreprenører at arbejde i 3D. Banedanmark var bare ikke vant til at se skyggen af modellerne. Selv når de ligefrem blev tilbudt at få dem, takkede de nej. Den nye bane er deres første eksempel på, hvordan det foregår, når bygherren forholder sig aktivt til leverandørernes modeller. Den nye bane er 60 km lang og strækker sig fra København til Ringsted. skal stå færdig i er bygget til hastigheder på 250 km i timen. kræver 90 større og mindre broer og 5 tunneler. betinges af, at 3,3 mio. m³ jord graves op. Det svarer til over 1300 olympiske svømmebassiner. er den første jernbane i nyt tracé i næsten 100 år. 27 Sådan foregår det Kravene til 3D bliver stillet i to tempi: I første omgang gælder det de bygherrerådgivere, der hjælper Banedanmark med at udarbejde udbudsmaterialet, og i anden omgang totalentreprenørerne. En af strækningens 90 broer kan tjene som eksempel på arbejdsdelingen. Bygherrerådgiverne modellerer forhold som grundvand, jordvolde, ydre rammer for vandtætte trug, spunse, fritrumsprofiler, terræn og eksisterende ledninger i alt omkring 10 forskellige fagmodeller. Ingen af modellerne skal være synderlig informationsmættede. De rummer fx ikke oplysninger om betonens styrke eller fundamenternes nøjagtige karakter. Efter fagmodellerne er blevet tjekket igennem for kollisioner, bliver de overdraget til de bydende totalentreprenører, der allerede i første tilbudsrunde skal aflevere en 3D-model af deres løsning. Entreprenørmodellen skal udover at formidle de tekniske og konstruktionsmæssige greb klare en kollisionskontrol med bygherrerådgivernes modeller. På den måde bliver det dokumenteret, at entreprenørens broløsning holder sig inden for de udstukne rammer. At den fx ikke karambolerer med det rum, hvor toget kører, eller hæver den eksisterende vejs niveau. Kan entreprenørerne mon leve op til det krav? Ja, lyder det utvetydige svar fra Banedanmark. Ingen entreprenører har kviet sig ved 3D-kravene, og man har endda oplevet, at de ligefrem afleverer mere detaljerede modeller, end man beder dem om.

30 cases 28 Spuns-kollision kunne have kostet millioner Hvis bygherren skal stille krav om 3D, skal det også give et afkast. Ellers kan det være det samme. Lone Skaaning Blach peger på en enkelt fejl i Den nye bane-projektet, der kunne have kostet store summer, hvis den ikke var blevet fanget i kollisionskontrollen. En besparelse, hun giver 3D-modellerne æren for. Flere steder på linjeføringen er vi nødt til at lave vandtætte trug, som er dyre betonkonstruktioner. Ved den første kollisionskontrol opdagede vi en fejl, hvor spunsen fortsatte ned gennem truget. Hvis fejlen var sluppet ud til entreprenøren, og han havde forsøgt at hamre spunsen gennem truget, kunne det blive rigtig dyrt for os. Også selvom han havde opdaget fejlen umiddelbart inden. Bare han lader sine maskiner holde stille, koster det jo dyrt. Efter den oplevelse stak projektets 3D-kritikere piben ind. Spuns- og trugeksemplet blev det mest slående, men ikke det eneste tilfælde, hvor bygbarheden og gennemsigtigheden blev forbedret takket være 3Dkravene. Intet kommer imidlertid gratis: Flere af bygherrerådgiverkontrakterne var indgået, før der var stillet krav om 3D-modellering. Det, at de skulle ændre deres koncept og sætte nye folk på, har skabt store problemer og store ekstraudskrivninger, fortæller Lone Skaaning Blach. I projektets andre rådgiverkontrakter har 3D-kravet indgået fra begyndelsen, og her har det ikke gjort arbejdet dyrere. Episoden siger med andre ord mere om, at man skal få sine 3D-krav på plads, inden rådgiveraftalen indgås, end om hvorvidt rådgiverydelserne bliver dyrere. Det er svært endegyldigt at bevise, at man sparer penge på 3D, men flere undersøgelser peger på det, og alene spuns- og trug-eksemplet kan betale mange af de ekstraudgifter, vi har haft ved at kræve 3D i denne sag, supplerer hun. Entreprenørens ønsker tages alvorligt Undervejs i processen har det været vigtigt for Banedanmark at sikre, at entreprenørerne kan bruge rådgivernes modeller videre i forløbet. Alternativet er, at rådgivermodellerne skal smides væk, når udbuddet er forbi. Entreprenøren vil typisk selv gå i gang med at modellere større jordarbejder. Vi synes jo, det er en ineffektiv proces, at han skal starte forfra med en jordmodel, når vores rådgivere allerede har udarbejdet en. Men for at entreprenøren skal kunne bruge modellen, skal den fx indeholde de rigtige linjer i råjordsplanum og grøftebund. Specifikke linjer, vi som bygherre ikke nødvendigvis skal bruge, men som entreprenøren bruger til blandt andet at programmere sine maskiner med. Derfor har vi spurgt entreprenørerne, hvilke data de skal bruge, og hvilke formater de skal leveres i. Vi sørger for, at de informationer så også kommer til at indgå i rådgivernes modeller siger Lone Skaaning Blach. Vi gør det jo, fordi vi har grund til at tro, at entreprenørens risiko falder, og at hans tilbud dermed bliver lavere. Men der er også lidt ideologi i, at både bygherren og entreprenøren er i stand til at udnytte værktøjerne fuldt, lyder det. Det er i regi af Det Digitale Anlæg, at man arbejder på at afklare, hvilke informationer, den model, entreprenørerne får overdraget, skal indholde. I Det Digitale Anlæg er Vejdirektoratet, FRI, Banedanmark og Danske Dansk Byggeri gået sammen om at forbedre informationsudvekslingen mellem parterne i større anlægsprojekter. Læs mere om, hvad man arbejder med i Det Digitale Anlæg på side 9. Hvis fejlen var sluppet ud til entreprenøren, og han havde forsøgt at hamre spunsen gennem truget, kunne det blive rigtig dyrt for os, siger Lone Blach Skaaning om én af de fejl, man fandt med 3D-modellerne. Den nye bane er det første projekt, hvor Banedanmark har stillet krav om 3D. Man har netop besluttet at bruge fremgangsmåden i alle større projekter fremover.

31 Den nye bane er den første jernbane i nyt tracé i næsten 100 år. Ruten slanger sig halvvejs over Sjælland. cases 29 Her er 3D-kravene Bygherrerådgiverne udarbejder simple 3D-modeller, der skal klare en indbyrdes kollisionskontrol. Det er op til rådgiverne, hvilke fagmodeller der skal sammenholdes, og hvor ofte det skal ske. Banedanmark foretager den endelige kollisionskontrol inden udbud. Når bygherren har godkendt rådgiverens model, overtager bygherren ejerskabet af modellen. Modellerne overdrages nu til totalentreprenørerne, der allerede i første tilbudsrunde skal modellere deres løsning og placere den i forhold til de udleverede modeller. Her er det afgørende, at løsningen overholder det fritrumsprofil, der er udleveret. De endelige tegninger skal være genereret på baggrund af 3D-modellerne. Det kræver man for at sikre, at der er sammenhæng mellem modellen og det, der rent faktisk bliver bygget efter. Entreprenøren vil typisk selv gå i gang med at modellere større jordarbejder. Vi synes jo, det er en ineffektiv proces, at han skal starte forfra med en jordmodel, når vores rådgivere allerede har udarbejdet en.

32 Af Stig Neumann, bips sæt skik på kollisionskontrollen Seks af branchens største virksomheder har udviklet en manual, der sætter kollisionskontrollen i system. Mange andre virksomheder kan lade sig inspirere af principperne. cases 30 Man har i flere år talt om fordelene ved kollisionskontrol. Men man får først det optimale ud af metoden, når den bliver sat i system. En manual fra seks af branchens største virksomheder sætter rammerne (illustration: Grontmij). Mangelfuld koordinering mellem projektets parter er en væsentlig kilde til fejl i byggeriet og dermed til unødige udgifter både på projekterne og i de enkelte virksomheder. Mange har de senere år peget på kollisionskontrol som en af metoderne til at reducere disse fejl. Når to eller flere 3D-fagmodeller bliver sammenholdt, kan man opdage utilsigtede kollisioner mellem bygningsdele og rette fejlene, før entreprenøren støder på dem på byggepladsen. Alle problemer er imidlertid ikke løst af den grund. Typisk bliver byggesagens parter i projektets IKT-specifikationer enige om, at de vil udføre kollisionskontrol, men får ikke aftalt, hvordan og hvornår det skal ske. Derfor bliver kollisionskontrollen let udskudt til sidste øjeblik, når den i stedet bør stykkes op i overskuelige bidder og klares undervejs. Seks af branchens største virksomheder har med en såkaldt Information Delivery Manual (IDM) givet et bud på, hvordan kollisionskontrollen kan sættes i system. Manualen, der er frit tilgængelig for alle, blev udviklet, sideløbende med at Grontmij og Aarhus Arkitekterne projekterede det psykiatriske hospital Fjorden ved Roskilde. Også andre projekter ligger imidlertid til grund. Thomas Hejnfelt, Grontmij, er en af kræfterne bag IDM en og var modelkoordinator på psykiatriprojektet. Han fortæller, at selve den tekniske del af kollisionskontrollen det at samkøre modellerne i dertil indrettet software er relativt enkel. Det svære er det processuelle. Det vil sige, hvordan man i forhold til projektets fremdrift udfører kontrollen på en struktureret måde. Og samtidig følger op på de kollisioner, man konstaterer. IDM en instruerer læseren om to fokusområder, der kan hjælpe ham med at lykkes med den opgave. IDM ens kerne: Plan for modelindhold og kontrolområder For det første danner man sig et overblik over, hvad de enkelte fag har med i deres model på givne tidspunkter. I denne plan for modelindhold bliver parterne fx enige om, hvornår de nedhængte lofter er på plads, hvornår komponenter som spjæld og pumper indgår i modellen, og hvornår vinduesudsparingerne er færdige. Man noterer tidsfristerne i et skema, så modellernes fremskridt er klare for enhver. I IDM en er der et eksempel på, hvordan en plan for modelindhold kan se ud. Det er let at se, hvilke fejl der er graverende og ikke er byggeteknisk mulige. For det andet udstykker man en række kontrolområder, som hver især skal granskes i kollisionskontrollen. Det kan være pladsforhold i installationsskaktenes opbygning eller overensstemmelse mellem dør- og vinduesåbninger. Også her giver IDM en en stribe forslag, man kan tage fat på.

33 cases 31 Denne Information Delivery Manual (IDM) hjælper brugeren med at definere, hvordan og hvornår der skal udføres kollisionskontrol på projektet.

34 Jeg er forbavset over alle de fejl, vi fandt med metoden. Har man plan for modelindhold og oversigt over kontrolområder i hånden, er det entydigt, hvad der kontrolleres, og hvornår kontrollen sker. IDM en sørger på den måde for, at de enkelte fag har de rigtige data klar på de rigtige tidspunkter, forklarer Thomas Hejnfelt. Man ved, at på fredag bliver installationerne over de nedhængte lofter i kælderen kontrolleret. Så er det dét, der skal fokuseres på. Den kontrol, du laver, bliver meget målrettet. cases 32 Hvad er en IDM? En Information Delivery Manual (IDM) er en køreplan for, hvilke informationer projektparterne skal levere på hvilket tidspunkt. En IDM beskriver en enkelt proces, fx mængdeudtag, aflevering af arealdata eller som her aflevering af data til kollisionskontrol. IDM-konceptet er udmøntet af buildingsmart. Dur også på mindre projekter Elementer af IDM en bliver lige nu brugt på bl.a. Rigshospitalet, men den begrænser sig på ingen måde til megaprojekter. Den pointe illustrerer det bare m² store psykiatriske hospital Fjorden, hvor Thomas Hejnfelt samlede fagmodellerne, samkørte dem og skrev fejlrapporterne. På aftalte tidspunkter samlede jeg IFC-udgaver af fagmodellerne, og så valgte jeg, hvilke områder jeg ville kigge på. Programmet fandt en stribe fejl, som jeg gennemgik. Det er let at se, hvilke fejl der er graverende og ikke er byggeteknisk mulige. Dem dokumenterede jeg og skrev en lille kommentar, hvor også objekternes ID-numre indgik. De informationer blev ved hver kollisionskontrol samlet i en rapport, som projektteamet gik gennem sammen, siger han. Arbejdet tog en halv dag for hver kollisionskontrol, og rapporterne fyldte typisk 5-6 sider. Det var med andre ord ikke noget, der fik økonomien til at løbe løbsk. bips udvikler en IDM-metodeguide Et kommende bips-værktøj klæder læseren på til selv at udarbejde IDM er. Vi forventer, det udkommer i første halvår Sådan kommer du i gang IDM en for kollisionskontrol er lavet, så andre virksomheder kan samle den op og bruge den. Thomas Hejnfelt, Grontmij, er modelkoordinator og medforfatter på IDM en og giver her råd til dem, der vil i gang. 1 Man skal i første omgang anskaffe sig kollisionskontrolsoftware. Licenser og opkvalificering af medarbejderstaben er investeringer, man skal være parat til at foretage. 2 Næste trin er at læse IDM en. Følger man den, skaber man først et overblik over fagmodellernes udvikling gennem projekteringsforløbet. Dernæst definerer man, hvilke områder man vil kontrollere på hvilke tidspunkter. Det er vigtigt, at alle projektparter har indflydelse på dette arbejde. 3 Når den forberedelse er klaret, er selve den tekniske gennemgang af modellerne forholdsvis let. Udfordringen består nu i at følge op på de fejl, man konstaterer, og sørge for, at problemerne bliver løst.

35 På psykiatriprojektet var IDM en endnu ikke færdig, så den version, man kan downloade i dag, fandtes ikke på daværende tidspunkt. Alligevel kan man tale om, at kollisionskontrollen foregik på en temmelig struktureret måde og bestemt ikke i sidste øjeblik. Ved en sidsteøjeblikskontrol opdager man måske fejlene, men holdet har dårlig tid til at projektere de nye løsninger. Lige præcis det scenarie sigter IDM en efter at afværge. Thomas Hejnfelt vurderer, at IDM en i dag er blevet brugt i større eller mindre grad på 10 projekter. Den er desuden blevet præsenteret i buildingsmart-regi i både Norge og Sydkorea. Er man interesseret, kan man downloade den fra digitalkonvergens.dk. De seks virksomheder bag IDM en er COWI, Grontmij, MT Højgaard, NCC, E. Pihl & Søn og Rambøll. cases Brugt på 10 projekter Henrik Nielsen og hans kolleger fra Aarhus Arkitekterne har her til efteråret afleveret Fjorden til bygherren. Projektet var Henrik Nielsens første møde med kol- lisionskontrol. Jeg er forbavset over alle de fejl, vi fandt med metoden. Den kommer til at indgå i projekteringsplanerne fremover, siger han. Hans overordnede råd er, at alle faggrupper skal være på samme it- og BIM/CAD-tekniske niveau, hvis den strukturerede kollisionskontrol skal give fuldt udbytte. 33 bips nyt 4 : 12 På det psykiatriske hospital Fjorden lagde man kimen til den manual, der sætter kollisionskontrollen i system. Enhver kan downloade manualen fra digitalkonvergens.dk (Illustration: Aarhus Arkitekterne).

36 Af Stig Neumann, bips Foto: Vladington Photography inspiration: sådan er de britiske bygherrekrav David Philp fortæller om briternes Government Construction Strategy. Målsætningen er ambitiøs: I 2016 skal offentligt byggeri og ejendomsdrift være % billigere. cases 34 Hvad går jeres Government Construction Strategy ud på? Den bestemmer kort sagt, hvordan det offentlige agerer bygherre fra nu og til Det drejer sig om flere forhold: Krav til bygningsinformationsmodeller, nye entreprise- og ordreformer og integreret projektforsikring. Det, vi forsøger at sige, er, at hvis vi bringer de tre ting sammen, så kan den samlede effekt blive større end blot summen af de enkelte elementer. I sidste ende handler det om at få mere værdi for pengene i vores offentlige byggerier både i projektering og udførelse samt i den efterfølgende drift. Det kan koges ned til forbedringer på to områder: Omkostninger og CO². Bygningsmodeller er én af måderne at nå de gevinster, du taler om. Men bygningsmodeller kan være mange ting lige fra basal geometri til mere detaljeret information. Hvilket niveau sigter I efter, når I stiller krav? Ja, BIM betyder noget forskelligt, afhængigt af hvem du spørger. I Storbritannien har vi været meget præcise med hensyn til, hvad vi beder om. Vi beder om såkaldt Niveau 2 BIM [de britiske informationsniveauer rangerer fra 0-4 og adskiller sig således fra de danske, red.]. Det, vi beder om, er fællesmodellen, som jo samles af en række fagmodeller. Den skal besvare en serie spørgsmål og dermed dække bygherrens informationsbehov. Vi kalder disse spørgsmål for English language questions. Det er kort fortalt en række simple udsagn, som modellen skal kunne validere. De kan fx handle om pris, om sikkerhed eller om CO². Lever bygningens CO²-udledning op til de planer, vi har på området? Sådan et spørgsmål skal bygningsmodellen kunne validere. Bygherren siger altså: Vi vil have en bestemt mængde data på et bestemt tidspunkt i processen, og de data skal kunne besvare bestemte spørgsmål. Så I stiller ikke krav til modellens teknik, men snarere til dens funktion? Vi mener selv, vi er gode til at stille krav til modellens output. Vi er i høj grad teknologiagnostikere og lader spørgsmålet om at nå fra A til B være op til leverandørerne. Men vores English language questions er understøttet af en række engelske standarder: PAS , som beskriver, hvordan vi håndterer data gennem processen. COBie UK 2012, som beskriver grundreglerne for datastrukturer. Og fra et juridisk perspektiv har vi UK BIM Protocol. Det er de standarder, der udgør det underliggende skelet, men ud over det er workflowet op til leverandørerne. Hvordan har branchens virksomheder reageret på kravene i jeres Construction Strategy? Vi beder faktisk ikke om mere information, end vi har gjort tidligere. Vi beder bare om at få det på en struktureret, digital måde. Og branchens virksomheder har reageret positivt. Vi har haft en inddragende og samarbejdsbetonet proces, hvor både virksomheder og det akademiske miljø har været involveret og ydet værdifulde bidrag. Det første, vi har vist branchens virksomheder, er forholdet mellem investeringen og afkastet. Branchen ville gerne se, hvad de fik ud af deres investeringer i omstilling og ny teknologi. Her har vi understreget, at omstillingen ikke bare giver bygherren værdi, men også øger virksomhedernes egen effektivitet. Vi ser BIM som et forretningsspørgsmål. Hvis man ikke omstiller sig, vil man så stadig være på markedet i fremtiden? Det er heldigt, at vores Construction Strategy falder sammen med en periode med økonomisk pres, hvor virksomhederne er indstillet på forandring. Går vi otte år tilbage, behøvede virksomhederne ikke nødvendigvis foretage de ændringer. Lad aldrig en krise gå til spilde, som vi siger på engelsk.

37 cases 35 De britiske bygherrekrav stiller en række enkle spørgsmål, som rådgivernes model skal kunne besvare. Hvordan besvarelsen rent teknisk sker, er underordnet, så længe basisstandarderne er overholdt. Manden bag roret Navn: David Philp Titel: Head of BIM-implementation i myndigheden Cabinet Office Baggrund: Kandidat fra teknisk universitet og 20 år i branchen.

38 cases I Storbritannien mærker man også lavkonjunkturen. Set fra David Philps stol kommer den belejligt. Lad aldrig en god krise gå til spilde, siger han. 36 Hvilken del af jeres krav ser du som det, der kommer til at udfordre virksomhederne mest? Det sværeste er at ændre folks indstilling og vanetænkning. Dernæst handler det om at ændre de processer, folk værner om. Først som det tredje kommer teknologi og investeringsomkostninger. Men interessant nok viser det sig ofte, at investeringerne faktisk er relativt lave. Vi har forsøgt at hjælpe branchens virksomheder med at forstå, hvad de skal gøre for at komme videre, og det har været med til at nedbryde barriererne. Hvad med en fjerde barriere, der hedder standarder? Har I det fælles grundlag, der skal til? Vi har vores skelet på plads. Vi har været heldige, i og med at en stribe projekter udført som offentlig-privatpartnerskaber har gjort os gode til at håndtere data gennem hele processen. Så jeg vil bestemt sige, at kultur og indstilling er større udfordringer for os, end standarder er. Gennem det seneste år har vi vundet branchens hearts and minds, og lige nu er der en del tekniske spørgsmål. Men de spørgsmål vedrører ofte softwaren og er noget, virksomhederne løser sammen med softwareleverandørerne. Jeg håber, at når vi i 2016 holder en konference om BIM, at lokalet da er tomt, fordi teknologien er en del af den daglige rutine, præcis som at børste tænder om morgenen. Hvis det er rutine for branchen, og hvis kernestaben i virksomheden kan det, undgår man også at skulle hyre særlige BIM-konsulenter og dermed tilføje ekstra omkostninger til projektet. En anden vigtig ting er skalerbarhed. Det skal fungere i alle projekter uanset størrelse lige fra små renoveringer til store hospitalsprojekter. Jeg gennemførte selv en renovering af mit hus sidste år til kr. Selv her var BIM værdifuldt. Modellen hjalp mig som bygherre til at træffe klogere beslutninger undervejs i processen, og den satte virksomheden, der udførte arbejdet, i stand til at koordinere arbejdet bedre. Så det var win-win. Læs mere Government Construction Strategy bliver formidlet på en lettilgængelig måde på bimtaskgroup.org I jeres Construction Strategy sætter I det mål, at I vil reducere offentlige bygge- og driftsomkostninger med %. Hvis jeg møder dig igen om fem år, har I så nået det mål? Ja. Ja, det er jeg sikker på, vi har. Det første, vi skal, er at benchmarke, så vi kan se, hvad vi skal ned på for at nå %. Vi skal desuden overvåge en række pilotprojekter, så vi kan se, hvordan besparelserne fordeler sig mellem strategiens elementer. BIM er kun én af de ting, der skal bringe os derned. Hvor stor en andel BIM står for, varierer fra projekt til projekt.

39 Af Morten Bilde, Cand. Polyt. Arch, og Thomas Graabæk, Arkitekt maa. Begge i JUUL FROST Arkitekter Illustrationer: JUUL Frost Arkitekter tør du lægge alle dine æg i én kurv? Både historien og den sunde fornuft taler imod det. Alligevel ser vi ofte, at bygherrer og rådgivere kræver proprietære formater af deres samarbejdsparter. Det er budskabet fra en arkitekt og en ingeniør, der husker os på, hvorfor det åbne IFC-format er vejen frem. læserbrev Gennem de seneste år har mange rådgivere skiftet deres gamle cad-systemer ud med moderne BIMsoftware. Det sker blandt andet for bedre at kunne dele projektinformationer gennem bygningsmodeller. Men da byggeriets parter har forskellige behov, er der stor forskel på, hvilken software de benytter. Arkitekter bruger ofte Archicad, Revit eller Microstation, og ingeniørernes foretrukne programmer er Tekla, MagiCAD og FEM-design, mens entreprenørerne gerne bruger Vico, Solibri Model Checker og Navis Works. Morten Bilde Thomas Graabæk 37 Hvert program har sit eget, proprietære filformat, som desværre sjældent kan åbnes i andre programmer. Det er den primære årsag til, at den uafhængige buildingsmart-organisation har udviklet det fælles, åbne filformat IFC. Det er en international ISO-standard, som understøttes af utallige programmer, heriblandt alle de ovenstående. Problemet er, at selv om programmerne på papiret understøtter IFC-formatet, er der i praksis stor forskel på, hvor gode de er, til at importere og eksportere IFC-modeller. Interessant nok er det programmerne med den største markedsandel, der også har de største problemer med at kunne håndtere IFC-filer. Interessant nok er det programmerne med den største markedsandel, der også har de største problemer med at kunne håndtere IFC-filer. IFC-formatet kritiseres ofte for at forårsage importeksport-problemer, og for at objekter placeres forkert. Men kritikken skal måske nærmere rettes mod den software, der benyttes til at producere IFC-filen frem for selve IFC-formatet. Dyrt for rådgiverne at skifte platform Der er efterhånden mange eksempler på, at rådgivere er blevet bedt om at skifte til et andet BIM-program end deres foretrukne, fordi projekteringsteamet udelukkende ønsker at dele filer i samme software og således undgå IFC. Denne softwareracisme møder man hos både Archicad-, Revit-, AutoCAD- og Microstation-brugere. Tendensen er uheldig. Forestil dig omkostningerne ved at skifte fra ét BIM-program til et andet. Prisen på software, serviceaftale, udvikling af objekter, kurser og den initiale ineffektivitet er enorm. Skal man skifte program, hver gang man indgår i et nyt projekt med nye rådgiverteams, bliver det hurtigt dyrt. Samtidig er der en grund til, at den enkelte virksomhed har valgt ét stykke software frem for de andre. Grunden er, at virksomheden finder, at netop det program understøtter deres arbejde bedst. Underkender man den vurdering, giver man dem et handicap, der gør arbejdet ineffektivt og i sidste ende gør ydelsen dyrere. Set med rådgiverbriller er der ræson i frit at kunne vælge software og stadig kunne arbejde sammen med andre virksomheder, der har truffet andre valg.

40 Gennem snart mange IFCprojekter har vi fået en del erfaringer med at udveksle IFC-filer. De peger i lidt forskellige retninger. læserbrev 38

41 Bygherren låser sig fast Også fra bygherrens synsvinkel er der grund til at fremme de åbne formater. For det første fravælger han automatisk den gruppe af rådgivere, der arbejder i andre formater, hvis han kræver et proprietært format. Det er hverken sundt for prisen eller kvaliteten på rådgiverydelserne at svække konkurrencen. For det andet mindsker han mulighederne for at skifte rådgiver undervejs i forløbet. Er projektet holdt i et proprietært format, kan udelukkende rådgivere med det pågældende værktøj træde til. Og bygningsejerens problemer stopper ikke her. Valget af driftssoftware er friest, hvis projektet afleveres i åbne formater. Lige netop det kan blive særligt påtrængende, hvis bygningen efter en årrække skal afhændes til en ny ejer eller driftsherre. Og tænk, hvis den software, vi bruger i dag, ikke er det bedste bud ti år ude i fremtiden. Er det så muligt at skifte til ny software uden at miste alle tidligere projekter? Eller skal vi fortsætte med at betale for gammel software bare for at være i stand til at åbne de forældede filer? Historien taler sit klare sprog De gode argumenter står i kø, hvis vi ser på andre brancher. Kommuner, der ønsker at skifte til gratis kontorsoftware fra OpenOffice har på den hårde måde erfaret, hvor dårlig en idé det er at låse alle sine filer i Word-formatet. Hospitaler, der har bundet flere funktioner til den gamle Internet Explorer 6.0, kan nu ikke komme videre. Og DR, der indtil for nylig havde låst alt deres videomateriale på internettet i Flashformatet, der ikke kan ses fra mange telefoner og tablets, kom på en kæmpe opgave. Gennem snart mange IFC-projekter har vi fået en del erfaringer med at udveksle IFC-filer. De peger i lidt forskellige retninger. Nogle gange er udvekslingen en ren succeshistorie. Når IFC-udvekslingen fungerer godt, er det oftest på grund af en kombination af software, brugerkompetencer og opgavens art. Ikke på grund af mangler i IFC-formatet. Det sker imidlertid, at vores samarbejdspartnere opgiver på forhånd, og nogle har endda bedt os om at købe samme software som dem selv. I de situationer bestræber vi os på at informere og hjælpe med at downloade IFC-viewere. Det er gratisprogrammer, man bruger til at gennemse IFC-modellen. De gange, hvor IFC-samarbejdet ikke fungerer, udveksler vi i stedet 2D DWG-filer og prøver at glemme de fordele, vi kunne have opnået, hvis vi alle kunne dele hinandens modeller. Historien viser, at åbne formater er den sikreste måde at opbevare data. Desuden ved vi, at konkurrence på softwaremarkedet er sundt for både pris og kvalitet, så hvis du lader mange softwareproducenter kæmpe om at tilgå dine filer, vil du kunne købe bedre og billigere programmer. Tør du lægge alle dine æg i én kurv og gifte dig med en enkelt softwareproducent? læserbrev 39 Ingen af delene ville være sket med åbne formater. Du kan altid åbne en PDF, en JPEG, en MP3 eller en . Bør det ikke også burde være sådan med BIM? Sådan gør vi i JUUL FROST Arkitekter Hos JUUL FROST Arkitekter bruger vi bips CAD-manual, og i den har vi sikret, at udvekslingen altid sker i åbne formater som IFC og PDF. På nogle projekter som fx det aktuelle Heidrun Hagen i Stavanger udveksler vi og vores medrådgivere Archicad-filer. Det gør vi, fordi alle parter bruger Archicad. Men selv her sørger vi for samtidig at vedlægge IFC-filer, så alle kan få indsigt. Er du enig? bips nyt bringer gerne meninger, oplevelser og erfaringer fra læserne. Skriv til sn@bips. dk, hvis du har en holdning til det emne, Thomas Gråbæk og Morten Bilde behandler, eller hvis du har noget andet på hjerte. I bips nyt når du ud til flere tusinde kolleger i alle grene af branchen.

42 Margasinpost-SMP ID-nr Vil du være med til at bestemme over 7 mio. kr.? bips allokerer hvert år omkring 7 mio. kr. til den faglige indsats. Penge, der kommer fra kontingenter og abonnementer. Generalforsamlingen er din mulighed for at følge med i, hvad der er sket i 2012, og for at sætte dit aftryk på, hvad der skal ske i Sæt kryds i kalenderen d Det foregår i København.