Indledning. Om boremudder

Transkript

1 Aatsitassanut Ikummatissanullu Aqutsisoqarfik Råstofstyrelsen Mineral Licence and Safety Authority Aatsitassanik Suliassaqarfinnut Avatangiisinut Aqutsisoqarfik Miljøstyrelsen for Råstofområdet Environment Agency for Mineral Resources Activities Journal Doc. P. O. Box Nuuk Tlf. (+299) Strategi for miljøvurdering af anvendelse og bortskaffelse af boremudder og borekemikalier i forbindelse med olie- og gasaktiviteter i grønlandske farvande (boremudderstrategien) Indledning Råstofstyrelsen og Miljøstyrelsen for Råstofområdet har udarbejdet boremudderstrategien på baggrund af Forslag til strategi for miljøvurdering og bortskaffelse af boremudder og borekemikalier i forbindelse med olie og gasaktiviteter i grønlandske farvande (forslag til boremudderstrategi) af 14. maj 2013, som er udarbejdet af Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE), samt indkomne høringssvar til forslaget. Forslag til boremudderstrategi og indkomne høringssvar indgår i dette dokument som baggrund for boremudderstrategien. Teknisk og sikkerhedsmæssig regulering af boremudder varetages af Råstofstyrelsen. Miljøregulering af boremudder varetages af Miljøstyrelsen for Råstofområdet. Miljøstyrelsen for Råstofområdet bistås af DCE og Grønlands Naturinstitut (GN). Om boremudder Boremudder anvendes i efterforskning efter olie og gas i forbindelse med boring af brønde, hvor det har flere afgørende funktioner. Boremudder pumpes blandt andet ned i brønden for at opretholde trykket under boringen. Trykket i brønden skal opretholdes for både at imødegå et kollaps og risiko for indstrømning af væske fra den omkringliggende formation. I tilfælde af væske indstrømning kan denne trykforøgelse opleves som et kick (begrænset udblæsning (blowout)). Ved at pumpe boremudderet ned i brønden under tryk, bliver det materiale der bores ud desuden transporteret op til overfladen. Det modvirker, at materialet hober sig op i brønden mens boremudderet 1

2 smører, renser og afkøler borehovedet samt mindsker risikoen for, at det sætter sig fast. I nogle boresystemer er det boremudderet der, gennem mudderets tryk, driver borehovedet. På baggrund af de geologiske forhold udformer geologer og ingeniører forud for en boring et boreprogram, herunder et mudderprogram for, hvilken type boremudder og hvilke borekemikalier, der skal tilsættes i forskellige faser under den pågældende boring. Valget af boremudder og kemikalier har afgørende betydning for boringen og langt de fleste boretekniske problemer kan tillægges boremudderet. Boremudder opdeles typisk i vandbaseret boremudder (Water Based Mud, WBM), oliebaseret boremudder (Oil Based Mud, OBM) og syntetisk baseret boremudder (Synthetic Based Mud, SBM). Hovedingrediensen i WBM er vand, i OBM råolie og i SBM syntetiske olier. Under OSPAR-konventionen defineres oliebaseret og syntetisk boremudder samlet som Organic Phase Fluids. Boremudder indeholder typisk mineraler fx baryt og bentonit, samt ofte en lang række organiske og uorganiske kemikalier. Valget og sammensætningen af boremudderet har afgørende teknisk og sikkerhedsmæssig betydning for boringen. Men derudover kan boremudderet påvirke miljøet, når det skal bortskaffes efter endt boring. Råstofstyrelsen og Miljøstyrelsen for Råstofområdet har derfor udarbejdet denne strategi for miljøvurdering af boremudder. Ansvarsfordeling ved regulering af brugen af boremudder Efterforskningsboringer og herunder også brugen af boremudder reguleres overordnet i henhold til Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven), med ændringer som følge af Inatsisartutlov nr. 26 af 2012 om ændring af Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor. Rettighedshaver skal overholde råstofloven, men også al øvrig lovgivning, regler og retningslinjer af særlig relevans for offshore efterforskningsboringer i Grønland, herunder: Inatsisartutlov nr. 4 of 4. juni 2012 om Greenland Oil Spill Response A/S Landstingsforordning nr. 4 af 3. november 1994 om beskyttelse af havmiljøet Lov om sikkerhed til søs (lovbekendtgørelse nr. 903 af ) Bekendtgørelse nr. 417 af 28. maj 2009: " Bekendtgørelse om teknisk forskrift om skibes sikre sejlads i grønlandsk søterritorium 2

3 Bekendtgørelse nr. 170 af 17. marts 2003: Bekendtgørelse om skibsrapporteringssystemer i farvandene ved Grønland (Meldetjeneste i Grønland) Teknisk forskrift nr. 169 af 4. marts 2009: " Bekendtgørelse af teknisk forskrift om anvendelse af isprojektører ved sejlads i grønlandsk farvand" Under råstofloven og med henvisning til ovennævnte relevante lovgivning, regler og retningslinjer og standarder, reguleres brugen af boremudder specifikt i retningslinjerne for efterforskningsboringer: - Greenland Bureau of Minerals and Petroleum Drilling Guidelines May 2011 Retningslinjerne for efterforskningsboringer skal ses I sammenhæng med følgende retningslinjer for vurdering af virkninger på miljøet, vurdering af virkninger på samfundet, samt øvrige efterforskningsaktiviteter: Guidelines for Preparing an Environmental Impact Assessment Guidelines for Preparing a Social Impact Assessment Guidelines for application, execution and reporting of offshore hydrocarbon exploration activities (excluding drilling) in Greenland I forbindelse med ansøgning om godkendelse til at udføre en efterforskningsboring, skal et mudderprogram jf. al ovenstående regulering, indgå som en del af det samlede boreprogram der skal godkendes. Den tekniske og sikkerhedsmæssige vurdering af mudderprogrammet sker med henvisning til internationalt anerkendte standarder: NORSOK STANDARD D-001 Drilling Facilities NORSOK STANDARD D-010 Well Integrity in Drilling and Well Operations D-SR 007 System Requirements, Well testing systems Og/eller accepterede og anerkendte industristandarder. Teknisk og sikkerhedsmæssig vurdering af mudderprogrammet i henhold til ovennævnte varetages af Råstofstyrelsen. 3

4 Miljømæssig vurdering af mudderprogrammet i henhold til ovennævnte varetages af Miljøstyrelsen for Råstofområdet. Miljøstyrelsen for Råstofområdet bistås af DCEog GN. Miljøstyrelsen for Råstofområdet benytter i forbindelse med miljøregulering af boremudder Oslo-Paris Konventionens (OSPAR) bestemmelser og regulativer omkring udledning af miljøfremmede stoffer til havmiljøet. Miljøregulering af brugen af boremudder i efterforskningsboringer har derudover i høj grad ladet sig inspirere af den norske lovgivning, særligt for Barentshavet. DCE har i myndighedsarbejdet udvekslet erfaringer med de norske myndigheder, herunder Klima- og forurensningsdirektoratet (KLIF), nu Miljødirektoratet. Under OSPAR miljøvurderes kemikaliers giftige egenskaber, deres bionedbrydelighed og deres evne til at ophobes i organismer. Vurderingen sker normalt ud fra data fra standardtests, som udføres under forhold og med organismer, som ikke altid er direkte sammenlignelige med arktiske forhold og organismer. Det kan give en øget usikkerhed i vurderingerne, og det vurderes derfor, at der er behov for, at man i forbindelse med brug af OSPAR standarder arbejdes på at nedbringe denne usikkerhed ved at udvikle og gennemføre tests specifikke for arktiske forhold. Det er DCE s generelle anbefaling og Råstofmyndighedens fortsatte politik, at udledning af kemikalier i forbindelse med brug af boremudder, der er kategoriseret som røde, bør nedbringes, i overensstemmelse med OSPAR anbefalinger. Boremudderstrategien Samlet set kan Strategi for miljøvurdering af anvendelse og bortskaffelse af boremudder og borekemikalier i forbindelse med olie og gasaktiviteter i grønlandske farvande opsummeres som følger: 1. Regulering af olie og gasaktiviteter i grønlandske farvande følger OSPARkonventionens retningslinjer, herunder den fastlagte regulering og strategi for anvendelse af offshore kemikalier ved boremudder. 2. Forud for valget af - og tilladelse til brug af boremuddersystemer i forbindelse med olieefterforskning i Grønland, stilles krav til selskaberne om, at de, som del af deres vurdering af virkninger på miljøet (VVM) i forbindelse med ansøgning om brug af boremuddersystemer for en specifik aktivitet i et specifikt område, skal Gennemføre en analyse, der vurderer miljøfordele og ulemper for forskellige boremuddersystemer. Herved sikres det, at systemet, der ansøges om, ud over at ligge indenfor de regelsæt Grønland har implementeret også i en overordnet betragtning, vurderes at være det bedste i forhold til indvirkninger på det grønlandske miljø i det ansøgte område. En sådan analyse skal gennemføres jævnfør de altid gældende og overordnede principper om, at selskabets virksomhed skal udføres i overensstemmelse med bedste miljøpraksis (Best Environmental Practice (BEP)) og anvende bedste tilgængelige teknologi (Best Available Technology (BAT)). 4

5 3. Hvis en analyse foretaget i forbindelse med vurdering af virkninger på miljøet falder ud til fordel for anvendelse af oliebaseret boremudder, kan dette tillades under forudsætning af: a. at der ikke udledes oliebaseret boremudder og borespåner til havmiljøet b. at standarder for sikkerhed, sundhed og miljø, samt de tekniske løsninger omkring boremuddersystemet er på plads, i overensstemmelse med gældende regler og retningslinjer. c. oliebaseret boremudder (og de producerede borespåner) skal bringes til land for videre behandling (rensning, deponi og/eller genanvendelse). Dette lader sig ikke gøre i Grønland på nuværende tidspunkt, og selskaberne skal derfor transportere brugt boremudder og borespåner til behandling i et andet land. Det vurderes dog, at behandlingsanlæg for oliebaseret boremudder på sigt vil kunne etableres i Grønland, såfremt der viser sig et større anvendelsesbehov. 4. Råstofmyndigheden bidrager aktivt til udvikling og gennemførelse af internationale strategiske mål for bedste miljøpraksis, herunder: a. deltager aktivt i OSPAR Offshore Industry Committee (OIC) og bidrager til udvikling og gennemførelse af de strategiske mål indenfor offshore olie og gasaktiviteter i Arktis. b. holder sig opdateret omkring reguleringen af olie- og gasaktiviteter i Barentshavet, herunder hvordan man administrer reglerne for udledninger til havet, samt hvilke krav Norge stiller til datagrundlag og miljøvurdering af offshore kemikalier i de nordlige dele af Barentshavet. c. fortsætter den informationsudveksling, der er etableret med myndighederne i Norge og Danmark ved regelmæssig afholdelse af møder. d. har fortsat fokus på urenheder i kemikalier og mineraler, der anvendes i boremudder, samt at denne problemstilling skærpes i OSPAR-klassificeringen af offshore kemikalier / stoffer på PLONOR-listen. 5. Råstofstyrelsen og Miljøstyrelsen for Råstofområdet udarbejder retningslinjer for anvendelse og bortskaffelse af boremudder, som blandt andet indbefatter: a. at offshore kemikalier klassificeres og kategoriseres efter samme retningslinjer som anvendes i Norge og Danmark, herunder at alle kemikalier og produkter registres i PROBAS 5

6 b. skærpede krav til datagrundlaget for kritiske kemikalier, herunder de supplerende norske krav for kemikalier med moderat bionedbrydelighed (20 % BOD28 < 60 %). De supplerende norske krav omfatter desuden en detaljeret vurdering af nedbrydningsprodukter og deres miljøfarlighed. c. at der indføres skærpede datakrav til mulige kritiske kemikalier, som ønskes udledt i højarktiske havområder, herunder krav om at der foreligger data for bionedbrydelighed, toksicitets- og bioakkumuleringstest gennemført ved arktiske temperaturer og med arktiske organismer i retningslinjer for anvendelse og bortskaffelse af boremudder. d. at supplerende lister over potentielt miljøskadelige stoffer, fx kandidatlisten for hormonforstyrrende stoffer (European Commission Category 1 og 2 for Endocrine Disruptors), inddrages i retningslinjer for anvendelse og bortskaffelse af boremudder for at styrke datagrundlaget for vurdering af offshore kemikaliers mulige effekter på arktiske havpattedyr og belastningen af mennesker via kosten. 6. Råstofstyrelsen og Miljøstyrelsen for Råstofområdet arbejder for, at der opnås mere præcis viden om kemikaliernes bionedbrydelighed under arktiske forhold såsom lave temperaturer og ved arktiske bakterier, samt om de toksiske effekter af offshore kemikalier på arktiske organismer og arktiske økosystemer. 6

7 1 Baggrund for boremudderstrategien udarbejdet af DCE Introduktion og baggrund Der er for tiden et stigende aktivitetsniveau omkring olieefterforskningen i Grønland. På havet ud for Vestgrønland er der ca. 20 aktive olieefterforsknings og - udnyttelseslicenser. Dertil kommer udbudsrunden i 2012/2013 for et havområde ud for Nordøstgrønland, ligesom der foreligger ansøgninger om mindst fem yderligere licensområder ud for Vestgrønland (Fig. 1). Figur 1. De nuværende licensområder i Grønland, udbudsområdet ud for Nordøstgrønland og de ansøgte licensområder. Der er tidligere udført prøveboringer ved Grønland. I 1970 erne blev der boret fem brønde ud for det centrale Vestgrønland, i 1996 en brønd på land på Nuussuaqhalvøen og i 2000 en brønd på havet ud for Nuuk. 7

8 I 2010 og 2011 gennemførte selskabet Capricorn i alt 8 prøveboringer i fem af de blokke, i hvilke selskabet er operatør. Alle borelokaliteterne ligger langt fra kysten og de fleste på relativt dybt vand (ned til 1520 m). I flere af de øvrige licensblokke er der indtil nu gennemført omfattende seismiske undersøgelser. Disse undersøgelser fortsætter i 2012, og der forventes flere prøveboringer i de vestgrønlandske farvande i de kommende år. I takt med de stigende efterforskningsaktiviteter og senere eventuel udvinding af olie / gas i grønlandske farvande, vil de grønlandske myndigheder løbende skulle behandle et stigende antal ansøgninger om anvendelse og bortskaffelse af store mængder boremudder. Hidtil har man valgt at følge OSPAR-konventionens samt norske / danske bestemmelser om udledning af boremudder og de kemikalier dette indeholder. Redegørelsen her søger at danne grundlaget for en strategi for regulering af anvendelse og bortskaffelse af boremudder i Grønland, herunder at diskutere mulige teknologier til rensning og bortskaffelse af borespåner og boremudder. Redegørelsen vil danne grundlaget for udarbejdelsen af konkrete vejledninger for anvendelse og bortskaffelse af boremudder og borekemikalier relateret til olie / gas aktiviteter i Grønland. Redegørelsen dækker følgende emner: 1. Boremudder (og de kemikalier som boremudder indeholder) 2. Regulering som beskrevet i OSPAR-konventionen samt på den norske og danske sokkel 3. Miljøvurdering af de kemikalier der indgår i boremudder, herunder er et centralt spørgsmål hvorvidt OSPAR-systemet bedre kan tilpasses arktiske forhold i forhold til den fremtidige beskyttelse af det arktiske miljø og dets organismer 4. Teknologier til opsamling, rensning og bortskaffelse af borespåner og boremudder. På denne baggrund er der udarbejdet forslag til strategi for brug af og tilladelse til boremuddersystemer og bortskaffelse efter brug for Grønland 5. Anbefalinger og identifikation af fagområder, hvor der mangler viden. Redegørelsen bygger for en stor del på erfaring og viden opsamlet i: - Norge (Klima og Forurensningsdirektoratet, Oljedirektoratet og Miljøverndirektoratet); - Danmark -Nordsøen (Miljøstyrelsen og Energistyrelsen); - OSPAR-konventionens dokumenter. Tekniske data og oplysninger er tillige indhentet hos danske og norske operatører og industrier, som i dag er væsentlige aktører indenfor offshore-industrien. Under udarbejdelsen af redegørelsen har der været afholdt møder eller anden form for dialog med danske og norske myndigheder, operatører og industrien. 8

9 2 Boremudder 2.1 Sammensætning og funktion Boremudder opdeles typisk i vandbaseret boremudder (Water Based Mud, WBM), oliebaseret boremudder (Oil Based Mud, OBM) og syntetisk baseret boremudder (Synthetic Based Mud, SBM). Hovedingrediensen i WBM er vand, i OBM råolie og i SBM syntetiske olier. Under OSPAR-konventionen defineres oliebaseret og syntetisk boremudder samlet som Organic Phase Fluids. Boremudder indeholder typisk mineraler fx baryt og bentonit, samt ofte en lang række organiske og uorganiske kemikalier bl.a. polymerer, overfladeaktive stoffer, emulgerende stoffer, phregulerende kemikalier, kemikalier til fjernelse / reduktion af udfældninger, polymere og silikater til lukning af huller, kemikalier til fjernelse af ilt, sulfider og kuldioxid, foruden biocider, korrosionshæmmere, smøremidler, inhibitorer m.m. Boremudder har flere afgørende funktioner i forbindelse med boringer, herunder: Køling og smøring af borekronen. Løft af udboret materiale (borespåner) fra bunden af brønden op til overfladen. Opretholdelse af tilstrækkeligt tryk i borehullet til at forhindre blow-out af olie og gas Stabilisering af borehullets vægge Forsegling af borehullets vægge Forhindre udfældninger og korrosion Regulering af ph, ionstyrke, calcium, klorid m.fl. På baggrund af de geologiske forhold udformer geologer og ingeniører et boreprogram, herunder hvilken type boremudder og hvilke borekemikalier, der skal tilsættes i forskellige faser under den pågældende boring. Valget af boremudder og kemikalier har afgørende betydning for boringen og langt de fleste boretekniske problemer kan tillægges boremudderet. Bloyes et al. (1994) angiver, at udgifterne til boremudder typisk udgør 5-15 % af de samlede omkostninger. Væsentlige problemer kan være fastsætning af bor og efterfølgende tab af udstyr, langsom borehastighed, udstrømning af olie og gas til brønden m.m. I forbindelse med boring af brønde indgår ofte forskellige produkter, hvoraf en del af produkterne indeholder flere stoffer / kemikalier. Ud over de kemikalier, som indgår i boringen af brønden, anvendes også en række kemikalier ved cementering af brønde. Dertil kommer en lang række såkaldte beredskabsprodukter / -kemikalier, som i tilfælde af uforudsete problemer og uheld vil blive taget i anvendelse. Listen af disse beredskabsprodukter / -kemikalier er typisk meget omfattende og skal kunne dække alle uforudsete problemer / uheld. Viskositet, vægtfylde, indholdet af faststof, kemiske egenskaber samt tab af borevæske til formationen er nøgleparametre, som nøje defineres og moniteres under boringen. En passende høj viskositet af boremudderet sikrer, at borespånerne kan transporteres op fra brønden og tunge stoffer som baryt kan holdes i suspension. Viskositeten af boremudderet kan justeres, hvis det er påkrævet. En passende høj vægtfylde af boremudderet sikrer mod kollaps af brønden og transport af væske fra formationen ud i brønden. Vægtfylden kan også justeres, hvis det er påkrævet. Dette gøres ved justering af indholdet af fx baryt. Med hensyn til at mindske tabet af borevæske kan kemikalier tilsættes til forsegling af væg i brønden. Indholdet i boremudder opdeles ofte i faststof med høj vægtfylde fx baryt hhv. lav vægtfylde fx ler og polymerer. Ved justering af forholdet mellem høj og lav vægtfylde kan bl.a. borehastigheden optimeres. Kemiske egenskaber, herunder ionstyrke, ph, 9

10 indhold af Ca ++ og Cl -, kan på afgørende vis påvirke bl.a. borehastighed og stabilitet af brønden. Ilt, sulfider og kuldioxider, som kan udgøre et sikkerhedsmæssigt problem, kan justeres med såkaldte scavenger kemikalier. Valg af boremuddertype og borekemikalier fortages normalt i et tæt samarbejde mellem operatør og producenter / leverandører af boremudder. Producenter af boremudder og borekemikalier udvikler løbende nye produkter på basis af indhentede erfaringer fra boringer i forskellige geologiske formationer i hele verden. For eksempel er tunge saltopløsninger af såkaldte formatsalte som natrium-, kalium- og cæsiumformat de seneste år blevet introduceret som nye miljøvenlige borevæsker. Prisen er relativ høj, men til gengæld kan formaterne genbruges flere gange og de har gode boretekniske egenskaber. Formater har bl.a. været anvendt i Barentshavet i Af forretningsmæssige årsager oplyser producenter og leverandører ikke om indholdet og sammensætningen i deres produkter og typisk er det kun myndighederne som ved krav kan få disse oplysninger. 2.2 Miljøkrav og regulering Allerede i starten af 1990erne indførte en række lande forbud mod udledning af oliebaseret og boremudder baseret på syntetiske borevæsker til havmiljøet primært af miljøhensyn. Der er efterfølgende også indført regler og grænseværdier for olieindholdet i borespåner som udledes til havmiljøet. Monitering af miljøet har vist en betydelig forbedring af miljøtilstanden i havmiljøet ved offshore installationer efter at ovennævnte reguleringer er trådt i kraft. Med indførelsen af den ovenævnte regulering er udviklingen gået mod øget anvendelse af vandbaseret boremudder. Imidlertid er brugen af oliebaseret boremudder i de senere år øget på den norske og danske sokkel, særligt i dybere dele af formationerne (Energistyrelsen 2012, Møde med KLIF januar 2012, Norske Veritas 2012). Dette skyldes, at der her i stigende grad bores i lerskifer, som ved brug af vandbaseret boremudder kan svulme op, med risiko for at boret sætter sig fast i borehullet. Oliebaseret boremudder anvendes også i stigende grad ved vanskelige boringer i de nedre dele af en brønd og ved boring af horisontale sektioner. Mængden af oliebaseret boreaffald dvs. både spåner og mudder er således steget jævnt i Norge i perioden 2006 til 2011; i sidstnævnte år blev der produceret tons spåner og tons mudder ved boring af 118 brønde (Norske Veritas 2012). I Norge og Danmark stilles der meget skrappe krav til anvendelsen af oliebaseret boremudder, herunder at der ikke må ske nogen form for udledning eller udslip til havmiljøet. Alt oliebaseret boremudder og de tilhørende borespåner skal opsamles og sendes i land for videre behandling. Der er dog i begge lande givet tilladelse til reinjicering af brugt boremudder og borespåner i dybtliggende geologiske formationer i gamle brønde. Brugen af oliebaseret boremudder forkorter generelt boretiden, men det er samtidigt 6-8 gange dyrere end vandbaseret bl.a. på grund at udgifter til opsamling, transport, rensning og deponering (Energistyrelsen 2012). I Grønland, som i Danmark og Norge, skal sammensætningen og data for alle stoffer i boremudder være tilgængelige for myndighederne i forbindelse med sagsbehandling. I Grønland samles oplysninger fra producenter i Arbejdstilsynets database PROBAS. Ved ansøgning om boringer i Grønland kræves det, at alle kemikalier er registreret i PROBAS, og at data og oplysninger rapporteres i det såkaldte OSPAR HOCNF format (se nedenfor) (OSPAR, 2010). DCE har adgang til PROBAS i forbindelse med sagsbehandlingen af boreansøgninger. I Norge benyttes en kommerciel database NEMS (NEMS Chemicals), hvorfra myndighederne kan udtrække specifikke data om de ansøgte kemikalier. Da det er omkostningsfuldt at være medlem af NEMS, accepterer norske myndigheder desuden, at mindre producenter / leverandører fremsender data og oplysninger direkte til myndighederne. Udtræk fra PROBAS og NEMS er forbundet med store krav til fortrolighed og datasikkerhed. 10

11 2.3 Anbefalinger DCE anbefaler fortsat at klassificere og kategorisere offshore kemikalier efter samme retningslinjer som anvendes i Norge og Danmark, herunder at kemikalier og produkter registreres i PROBAS. 3 OSPAR 3.1 Konvention, principper og strategi OSPAR-konventionen er den aftale, som femten lande med kyster til den nordøstlige del af Atlanterhavet har indgået om at beskytte havmiljøet (Fig. 2). OSPAR-konventionen trådte i kraft den 25. marts OSPAR-konventionen inkluderer Østgrønland, men Grønlands Selvstyre har besluttet, at offshore olie / gasefterforskningsaktiviteter i de vestgrønlandske farvande også skal være omfattet af bestemmelserne. Figur 2. Kortet til venstre viser det geografiske område som OSPARkonventionen dækker og kortet til højre viser region 1, som omfatter de arktiske dele. OSPAR-konventionen indeholder 34 artikler, 5 bilag og nogle tillæg, hvoraf Artikel 5 er den mest relevante i denne sammenhæng. Artikel 5 i OSPAR-konventionen kræver, at de kontraherende parter både enkeltvis og i fællesskab, skal tage alle mulige skridt for at forebygge og forhindre forurening fra offshore-kilder jf. bilag III i OSPAR-konventionen. Arbejdet relateret til olie / gasindustrien under OSPAR gennemføres i regi af Offshore Industry Committee (OIC). OSPAR-konventionens strategi omkring offshore olie / gasaktiviteter er at forebygge og bekæmpe forurening fra offshore-kilder og at beskytte de marine område mod mulige effekter af offshore-aktiviteter. OSPAR-konventionen samarbejder også med andre internationale organisationer om at udvikle foranstaltninger til at forebygge og eliminere forurening fra offshore-kilder herunder London-konventionen og EU (REACH). For at mindske den samlede virkning af offshore kemikalier på havmiljøet, har OSPAR indført et kontrolsystem kaldet Harmonised Mandatory Control System (OSPAR Decision 2005/1). Omfattet af dette kontrolsystem (OSPAR-Agreement ) er kemikalier, der anvendes i forbindelse med boreaktiviteter, udvinding og produktion af olie og gas, stimulering og injektion, pipelines og ventiler, sporstoffer, cementering m.m. Kemikalier som anvendes på skibe, helikoptere, kraner og andre tilsvarende maskiner er undtaget kontrolsystemet. Kemikalier i bl.a. maling og, brandslukningsudstyr er ligesom laboratoriekemikalier også fritaget fra kontrolsystemet. For kemikalier som er omfattet af OSPAR Harmonised Mandatory Control System skal der foreligge data og oplysninger, der opfylder 11

12 kravene i Harmonised Offshore Chemical Notification Format (HOCNF) (OSPAR Recommendation, 2010/3). Det er leverandørerne af kemikalier / produkter som er pålagt at fremskaffe og fremsende oplysninger og data i HOCNF formatet. Ud fra HOCNF-oplysningerne kan myndigheder og operatører foretage en førstehånds vurdering af kemikaliernes miljømæssige egenskaber. For flere detaljer se Appendix 1. Arbejdet med at gennemføre OSPAR-konventionen og dens strategier foregår dels ved vedtagelse af beslutninger, som er retsligt bindende for de kontraherende parter og dels ved formulering af anbefalinger og andre aftaler. Beslutningerne suppleres af forskellige aftaler og retningslinjer. Opdaterede lister over beslutninger, anbefalinger og aftaler kan søges på Appendix 2 giver en oversigt over udvalgte beslutninger, anbefalinger og aftaler. Arbejdet i OSPARkommissionen er styret af en økosystembaseret tilgang til en integreret forvaltning af menneskeskabte aktiviteter i havmiljøet. Dette medfører en generel forpligtelse for de kontraherende parter til at anvende: Forsigtighedsprincippet; Forureneren-betaler-princippet; Principperne om bedste tilgængelige teknikker (Best Available Techniques, BAT) og bedste miljømæssige praksis (Best Environmetnal Practice, BEP), herunder renere teknologi. BAT er i konventionen defineret som de ypperste (state-of-the-art) processer, faciliteter eller driftsmetoder, som det praktisk er muligt at anvende til at begrænse udledninger af fx offshore kemikalier til miljøet. BEP er defineret som anvendelse af den mest hensigtsmæssige kombination af miljømæssige kontrolforanstaltninger og strategier. BAT og BEP for en bestemt kilde vil ændre sig med tiden i lyset af de teknologiske fremskridt, økonomiske og sociale faktorer samt ændringer i den videnskabelige viden og forståelse. De opererende selskaber er forpligtiget til konstant at optimere teknik og arbejdsgange, således at de opfylder kravene om BAT og BEP. 3.2 Kategorisering af offshore kemikalier OSPAR-systemet er i Norge og Danmark udmøntet i en kategorisering, hvor kemikalier tildeles en farvekode efter deres bionedbrydelighed, bioakkumulerbarhed og toksicitet (se Tabel 1). Denne kategorisering er ligeledes implementeret i Grønland. Kemikalierne kategoriseres efter fire farvekoder ud fra OSPARs re-screening kriterier og farvekategorierne dækker over følgende: Sort - disse kemikalier er de mest skadelige og bør ikke udledes til havmiljøet. Stoflister forefindes. Rød - disse kemikalier giver anledning til bekymring pga. flere miljøskadelige egenskaber. Tilladelse kan gives under specielle forhold og med krav om substitution. Gul - kemikalier i denne kategori har en enkelt miljøskadelig egenskab. Grøn - disse kemikalier har ingen eller kun meget begrænsede miljøskadelige egenskaber. Mange grønne kemikalier findes på OSPARs liste over PLONOR stoffer (Pose Little Or No Risk for the Environment). 12

13 Det er de enkelte stoffers / kemikaliers 1 iboende egenskaber i forhold til giftighed, bionedbrydelighed og bioakkumulering (ophobning i organismer) som er afgørende for farvekategoriseringen af sammensatte produkter / kemikalier. Hvis produkter indeholdende flere stoffer / kemikalier placeres produktet i farvekategori efter det mest kritiske stof / kemikalie i produktet. Hvis f.eks. bare et af disse stoffer er kategoriseret som sort, så betegnes hele produktet som sort. I de seneste år har det været praksis i Grønland, som i Danmark og Norge, at kun kemikalier og produkter i den grønne og gule kategori godkendes uden videre krav. Kemikalier, kategoriserede som røde, godkendes kun midlertidigt og kun hvis tungtvejende tekniske eller sikkerhedsmæssige årsager ikke muliggør substitution med mindre miljøbelastende kemikalier / produkter (grønt eller gult kategoriseret). Det har ikke været tilladt at udlede kemikalier kategoriserede som sorte i Grønland ved de senere års boringer, og er siden starten af år 2000 blevet mere eller mindre udfaset i Norge og Danmark. I henhold til OSPAR Recommendation 2006/3 skal kemikalier, som er identificeret til substitution (rød- og sortkategoriserede kemikalier) være udfaset i 2017, medmindre meget tungvejende tekniske eller sikkerhedsmæssige årsager ikke muliggør substitution. 1 Der er generelt ikke enighed om brugen af termerne kemikalier og kemikalie. Nogle bruger udelukkende disse termer om enkeltstoffer, mens andre bruger dem om produkter og præparater indeholdende flere stoffer. 13

14 Tabel 1. Klassifikationssystem hvor kemikalier efter kriterier placeres i farvekategorier (sort, rød, gul eller grøn) ud fra stoffets iboende egenskaber i forhold til bionedbrydelighed, bioakkumulerbarhed og akut toksicitet (akut giftighed). Klassifikation Vand Kemikalie er på en af følgende stoflister: OSPAR PLONOR list, REACH Annex IV og/eller REACH Annex V Farvekategori Grøn Andre kemikalier Gul 2 af 3 kriterier: Bionedbrydelighed <60 %, log Pow 3, EC50 eller LC50 10 mg/l Uorganisk stof med en toksicitet EC50 eller LC50 1 mg/l Bionedbrydelighed <20 % Kemikalier er på en af følgende stoflister: OSPAR List of Chemicals for Priority Action (LCPA), OSPAR List of Substances of Possible Concern (LSPC), REACH Annex XIV or XVII Bionedbrydelighed <20 % og log Pow 5 Bionedbrydelighed <20 % og toksicitet EC50 eller LC50 10 mg/l På den norske og danske sokkel, udledes i dag stort set kun kemikalier i den grønne og gule kategori. Sådan har det imidlertid ikke altid været. Anvendelsen og særligt udledningen af rød- og sort-kategoriserede stoffer er i de seneste 5-10 år blevet markant reduceret (se Fig. 3). Sort- og rød-kategoriserede kemikalier er jvf. substitutionsprincippet i OSPAR-reguleringen i stigende grad blevet erstattet med mindre miljøfarlige kemikalier i den gule og grønne kategori. Det skal imidlertid noteres, at denne udvikling har været betydelig mindre udtalt for udledning af kemikalier på den britiske sokkel. Rød Sort 14

15 Figur 3. Udvikling af udledning af kemikalier i den grønne, gule, røde og sorte katogori på den norske sokkel fra 2002 til Norske regler for arktiske områder og administration af OSPAR retningslinjer Der har i de seneste 10 år været gennemført betydelige norske efterforskningsaktiviteter efter olie og gas i Barentshavet. I de seneste år er betragtelige gas- og olieforekomster kortlagt og udnyttelsen af gasforekomster er indledt. Barentshavet er et havområde som klimatisk og biologisk på mange områder er sammenligeligt med farvande ved Grønland. Regler i forhold til beskyttelse af miljøet i Barentshavet har været et stort diskussionsemne, og et stort antal udredninger og rapporter om miljøforhold i Barentshavet er udgivet (seneste Miljøverndepardementet 2010, Havforskningsinstitutet 2010). Offshoreaktiviteterne i Barentshavet og havområder ved Lofoten har siden midten af 90erne været pålagt strengere krav end på resten af den norske sokkel. Det har fx kun været tilladt at udlede borespåner fra boring af tophullet, hvor der er anvendt havvand som borevæske m.m. Disse regler er imidlertid for nyligt blevet ændret så de svarer til reglerne for resten af den norske sokkel. Regler og reguleringen for Barentshavet og Lofoten er således gået fra ingen fysisk udledning ( 0-udledning ) til en risikobaseret regulering af udledninger. De generelle udledningsmål som nu gælder for hele den norske sokkel, inklusivt Barentshavet og havområder ved Lofoten, er angivet i Boks 1. 15

16 Boks 1 (4.3). Nuværende norske regler for udslip fra olieaktiviteterne til søs. OSPAR-retningslinjerne administreres lidt forskelligt i Norge og Danmark. Nogle offshore kemikalier, som i Danmark klassificeres grønne, bliver i Norge klassificeret som gule. I Norge har man en erklæret politik om at reducere mulighederne for at udnytte eventuelle smuthuller i retningslinjerne, hvilket har medført, at tilsynet med kemikalier i den gule kategori er blevet skærpet (KLIF 2010). Der har i Norge således været en diskussion om hvorvidt der er blevet manipuleret med de gule kemikaliers miljøegenskaber (bl.a. molekylestørrelsen), hvorved de er blevet klassificeret som mindre miljøfarlige end de burde. Dertil er enkelte svagheder i retningslinjerne blevet afklaret i de norske regler (KLIF 2010). De supplerende norske krav (hocnf_supplementaryguidance_norway.pdf) omfatter bl.a. gule kemikalier med moderat bionedbrydelighed (20 % BOD28 < 60 %). Norge kræver for disse kemikalier en detaljeret vurdering af nedbrydning og nedbrydningsprodukters miljøfarlighed som skal mærkes Y1, Y2, eller Y3 (se Boks 2). Den norske vejledning indeholder desuden skærpede krav til testningen og klassifikationen af kemikalier. For disse Y3 kemikalier, som ikke tillades udledt i 16

17 Norge, anbefaler DCE at implementere tilsvarende krav i Grønland. Der findes mineraloliebaserede boremuddersystemer, som udelukkende indeholder kemikalier kategoriserede som gule (Oljedirektoratet 2011). Sådanne systemer er ansøgt og tilladt anvendt i Barentshavet (TEPN 2010, KLIF 2011), men der er dog ikke ansøgt om eller givet tilladelse til udledning. Boks 2. Underinddeling af gule kemikalier i Norge. Y1: The chemical is expected to biodegrade completely. Y2: The chemical is expected to biodegrade to products which are not environmentally hazardous. State likely biodegradation endpoint with documented properties Y3: The chemical is expected to biodegrade to products which may be environmentally hazardous. In case of insufficient knowledge of the breakdown products, these will need to be categorized as potentially environmental hazardous based on the precaution principal. Environmentally hazardous is defined by PBT (Persistent, bio-accumulative and toxic substances), CMR (substance which are carcinogenic, mutagenic or toxic to reproduction), vpvb (very persistent and very bio-accumulative substance) and the intentions in 56 b (black), but test results are not required 3.4 Kemikalielister Ved vurdering af offshore kemikalier kan kemikalier opføres på forskellige lister, som angiver deres miljøfarlighed eller det modsatte, fx lister under REACH (EUkemikalielovgivning) eller OSPARS tidligere omtalte PLONOR-liste. Listerne under OSPAR og REACH revideres løbende i takt med ny viden og med at nye stoffer tages i brug, og der opnås enighed mellem landene, industrien og myndighederne. Tilsvarende er fx OSPAR LCPA (List of Chemicals for Priority Action) og OSPAR LSPC (List of Substances of Possible Concern) løbende under revision. Desuden findes der en OSPAR-liste for stoffer, som kan afsætte bismag (taint) i fx fisk og muslinger. Der foreligger retningslinjer for optagelse og fjernelse af stoffer på listerne, dog er anvendelsen af disse kemikalielister imidlertid ikke altid lige enkel. Blandt andet omfatter PLONOR-listen og REACH (Annex IV eller V) stoffer og reaktionsprodukter, som er naturligt forekommende, fx mineralet baryt. Men dette mineral kan dog naturligt indeholde en vis koncentrations af kviksølv. Kviksølv ønskes generelt ikke tilført til Arktis på grund af metallernes mulige miljøskadelige effekter og ophobning i havpattedyr. 3.5 Afrapportering Lande med olie- / gasaktiviteter i OSPAR-området er forpligtet til årligt at indrapportere relevant information til OSPAR, herunder antal offshore installationer med udledninger til miljøet, olieindhold i procesvand, mængder af procesvand, olie og kemikalier som udledes til havmiljøet, mængder af borekemikalier og borespåner som anvendes og som udledes til havmiljøet og udledninger til atmosfæren. Mængder af offshore kemikalier opgøres i forhold til klassifikation i pre-screenings skemaet svarende til norske og danske farvekategorier. På basis af landenes indrapportering fra moniteringsprogrammer udgiver OSPAR årlige rapporter om udledningerne (OSPAR Report on Discharges, Spills and Emissions from Offshore Oil and Gas Installations, 2013). Olieefterforskningsaktiviteterne på den grønlandske vestkyst i 2010 og 2011 er ikke 17

18 indrapporteringspligtige, da Vestgrønland ikke er omfattet af OSPAR. Der er dog foretaget opgørelser over udledningerne efter ovenstående retningslinjer, og som er anbefalet fremsendt til OSPAR via Råstofdirektoratet. 3.6 Anbefalinger Det anbefales, at regulering af olie / gasaktiviteter i grønlandske farvande fortsætter med at følge OSPAR-konventionens retningslinjer, herunder den fastlagte regulering og strategi for offshore kemikalier. Det anbefales, at Grønland aktivt deltager i OSPARs Offshore Industry Committee (OIC) og her bidrager til udvikling og gennemførelse af de strategiske miljømål for offshore olie / gasaktiviteter i Arktis. Det anbefales at inddrage alternative lister over potentielt miljøskadelige stoffer, fx kandidatlisten for hormonforstyrrende stoffer (European Commission Category 1 og 2), for at styrke datagrundlaget for vurdering af offshore kemikaliers mulige effekter på arktiske havpattedyr. Det anbefales fortsat at holde sig opdateret omkring reguleringen af olie / gasaktiviteter i Barentshavet, herunder hvordan man administrer reglerne for udslip til havet, samt hvilke krav Norge stiller til datagrundlag og miljøvurdering i de nordlige dele af Barentshavet. Det anbefales at opretholde og evt. udbygge den informationsudveksling, der er etableret med myndighederne i Norge og Danmark, fx ved regelmæssig afholdelse af årlige møder. Det anbefales at indføre skærpede krav til datagrundlaget for kritiske offshore kemikalier, herunder de supplerende norske krav for kemikalier med moderat bionedbrydelighed (20 % BOD28 < 60 %). De supplerende norske krav omfatter tillige en detaljeret vurdering af nedbrydningsprodukter og deres miljøfarlighed. Det anbefales at forsætte med at have fokus på urenheder i kemikalier og mineraler samt at arbejde på at denne problemstilling skærpes i OSPAR-klassificeringen af offshore kemikalier / stoffer på PLONOR-listen. 18

19 4 Risikovurdering af offshore kemikalier i forhold til det arktiske miljø Miljøet og biologien i arktiske havområder er kendetegnet af lave temperaturer i overfladevandet hele året rundt, store sæsonmæssige variationer i solindstrålingen, stor udbredelse af havis, et unikt dyre og planteliv tilpasset det kolde klima og livet ved havisen, generelt langsomme biologiske processer, korte fødekæder og et højt indhold af lipider (fedtstoffer) i organismerne. Dette generelt høje indhold af lipider fungerer dels som energireserve til at modstå lange perioder uden føde, dels som isolation mod kulde. Et forhold, som bidrager til de arktiske økosystemers sårbarhed, er at mange organiske kemikalier er fedtopløselige og at de derfor kan blive bundet / ophobet i organismernes fedtdepoter. De ophobede kemikalier kan i sultperioder blive frigivet når fedtreserverne opbruges og resultere i en høj belastning og forgiftning af organismerne. Der foreligger kun sparsom viden om kemikaliers effekter på arktiske arter. OSPAR pre-screeningen af offshore kemikalier baserer sig på data fra standard laboratorietest, typisk OECD- og ISO-standardtest (se også Appendix 1). Som navnet angiver, udføres disse test under standardiserede og kontrollerede forhold. Toksiciteten af kemikalier undersøges typisk i test med tempererede eller tropiske arter over en periode på 1-4 dage. Sådanne toksicitetstest udføres gerne med mikroalger, dafnier og vandlopper (fx Daphnia magna og Acartia tonsa) og fisk (fx pighvar og zebrafisk). Bionedbrydeligheden undersøges typisk ved temperaturer mellem C og ved høje koncentrationer af næringssalte og bakterier; forhold som er optimale for nedbrydningen af kemikalier. Tilsvarende undersøges bioakkumulerbarhed af kemikalier i test med tempererede og tropiske organismer eller i simple udrystningstest, hvor kemikalies fordeling mellem vand og oktanol bestemmes. For yderligere detaljer, se Appendix 3. I forhold til offshore aktiviteter i arktiske områder har der således i de senest år været en diskussion af datagrundlaget for offshore kemikalier. I et udredningsarbejde for Barentshavet er det anbefalet, at der arbejdes for en harmonisering af industristandarder for Barentshavet herunder at standardtest modificeres, så de er tilpasset de arktiske forhold (Norske Veritas 2008, præsentation ved møde for Barents 2020). Efterfølgende har Akvaplan-Niva etableret et økotoksikologisk laboratorium i Tromsø, hvor test med arktiske arter udbydes, og endelig er det i AMAPs Oil and Gas Assessment anbefalet at der arbejdes mod fælles standarder tilpasset for Arktis (AMAP 2010). At anvende data og informationer indhentet ved gældende standardtests er international praksis, og anvendes på tværs af havområders forskellige temperaturregimer. Der er dog en forventning om at processerne vil forløbe langsommere ved lavere temperaturer, hvilket giver en vis usikkerhed på testenes anvendelighed i forhold til arktiske områder. Da efterforskningsaktiviteterne forventes at være stigende, er der derfor et behov for at få testet de arktiske organismers respons overfor offshore kemikalier, således at usikkerheden i forhold til tempererede organismer og forskellige temperaturregimer kortlægges, og kravene tilrettes tilsvarende. 4.1 Anbefalinger Det anbefales at indføre skærpede krav for viden om kritiske kemikalier som udledes i Arktiske havområder, herunder krav om test, hvor forhold som fx bionedbrydelighed undersøges ved miljørealistiske forhold, og / eller at toksicitetsog bioakkumuleringstest gennemføres med arktiske organismer. 19

20 5 Håndtering af boreaffald Miljøkravene i Norge og Danmark ved anvendelse af oliebaseret boremudder er meget høje; der må ikke ske nogen form for udledning eller udslip til havmiljøet og boremudderet skal opsamles for videre behandling. Kravene har været gældende siden 1993 i Norge, hvilket har reduceret miljøpåvirkningerne fra olieboringer væsentligt (Norges Forskningsråd 2012, Renaud et al. 2007). Oliebaseret boreaffald bortskaffes i Norge ved re-injicering i brønde eller ved rensning, genanvendelse og / eller deponi på land. Ved at bringe boremudder til behandling på land reduceres udslippet af kemikalier til havet i princippet 100 %. Akut spild af olieholdigt boreaffald kan dog forekomme ved uheld under omlastning og transport, samt ved re-injicering (Norske Veritas 2008). I Norge har antallet af spild af OBM været i størrelsen 100 til 150 m 3 (dog 162 m 3 i 2009) i årene 2006 til 2011, og samlet blev der spildt 220 m 3 i Langt størstedelen af disse spild hidrørte imidlertid fra reinjicering, primært på grund af problemer med denne teknik, hvor de geologiske formationer sprækkede og tillod udsivning (OLF 2012). Der er tillige risiko for udslip af OBM fra stigrøret mellem BOP en (Blow-Out Preventer) på havbunden og boreplatformen, hvis røret skal kobles fra BOP en. Der findes mange forskellige kemiske, biologiske og termiske metoder til behandling og rensning af oliebaseret boremudder og de tilhørende borespåner. To af metoderne, kompostering hvor bakterier nedbryder olien, som er vedhæftet borespåner, og anvendelse af mikrobølger, hvor opvarmning fjerner vandet og oliedråber udskilles, er begge teknikker, som er afprøvet med relativt gode resultater. Andre teknikker, som er kommercielt tilgængelige og udviklet til både landbaserede og offshore anlæg, er fx en mekanisk teknik hvor borespånerne knuses og den deraf opståede friktionsvarme får olien til at fordampe op i en kondensator hvorved op til 99,9 % af olien fjernes. Der er flere virksomheder i Norge og Danmark, der modtager borespåner og boremudder. Genbrug og genanvendelse af borespåner er hidtil kun sket i lille omfang. Der har imidlertid i de seneste år været et øget genbrug af både vandbaseret og oliebaseret boremudder på den norske sokkel. Genbruget består i at opsamlet boremudder føres i land for regenerering / konditionering til ny anvendelse. I Norge er der gode erfaringer med genanvendelse af borespåner fra vandbaseret boremudder til etablering af membraner i deponier og som tilsætning i beton. Dog kan højt indhold af salt give problemer ved begge genanvendelser. Ved boringer i miljøfølsomme områder har man i Norge udviklet en ny teknologi, hvor vandbaserede borespåner efter knusning er blevet brugt i stedet for bl.a. baryt i boremudder for at skabe en høj vægtfylde i boremudderet. Genbrug af boremudder egner sig imidlertid ikke til efterforskningsboringer eller brønde, hvor der skal indhentes data fra formationen, idet sporstoffer og sporelementer fra tidligere boringer er tilbage i det regenererede/konditionerede boremudder. Leverandører af boremudder har i stigende grad udviklet udstyr til genbrug. 20

21 6 Boremudderstrategi for Grønland De grønlandske havområder betragtes som frontier -områder i olieefterforskningssammenhæng, og den foreliggende viden om geologien i licensblokkene er sparsom. De geologiske usikkerheder medfører, at operatører forsøger at forebygge eventuelle boretekniske problemer ved at vælge velkendte og gennemprøvede boremudder-systemer. Capricorn ansøgte i 2010 og 2011 om at bruge det såkaldte UltraDrillboremuddersystem. Et af de kemikalier, der indgår i UltraDrill-systemet er UltraHib som er klassificeret som et rødt kemikalie. I Grønland, tilsvarende i Norge og Danmark, tildeles offshore kemikalier en farvekategori ud fra kemikaliets egenskaber i forhold til bionedbrydelighed, toksicitet (giftighed) og bioakkumulerbarhed jvf. OSPARs-kriterier. Råstofdirektoratet godkendte i 2011 Capricorns udledning af det røde kemikalie UltraHib, dels ud fra viden om, at det ikke er giftigt, dels fordi Capricorn argumenterede for, at brugen medførte en væsentlig reduktion af udledningerne i forhold til brug af konventionelle vandbaserede boremuddersystemer og at det ville forebygge at boret satte sig fast i brønden, hvilket kunne blive afgørende i forhold til at reducere responstiden i tilfælde af, at et isbjerg skulle være på kollisionskurs. Den endelig godkendelse blev betinget af, at Capricorn arbejdede aktivt for at udfase brugen af UltraHib, jvf. OSPAR-konventionens substitutionsprincip omkring de røde kemikalier. Det er DCEs generelle anbefaling og Råstofdirektoratets politik at udledning af kemikalier kategoriserede som røde skal minimeres / nedbringes ved krav om substitution til mere miljøvenlige produkter i overensstemmelse med OSPARs anbefalinger. På trods af anvendelsen af UltraDrill-systemet oplevede Cairn, at boret satte sig fast i en dybde af godt 2500 m i Alpha-brønden i Efterfølgende måtte selskabet med nyt udstyr foretage en side track boring for at fortsætte. I følge Capricorns afrapportering har man i alt udledt ca tons borekemikalier ved boringerne i 2010 og 2011 (se Tabel 2). Tabel 2. Udledning af borekemikalier (tons) til havmiljøet fra de tre boringer i 2010 og de fem boringer i Udledningen omfatter også de såkaldte beredskabskemikalier Boremudder Beredskab Boremudder Beredskab Grønne kemikalier Gule kemikalier Røde kemikalier Sorte kemikalier Da olieefterforskningsboringer i Grønland kan stille relativt høje krav til boremudderperformance (fx mindre kendt geologi, isfjelde), og man samtidig ønsker at nedbringe udledningen af kemikalier karakteriseret som røde og gule Y3, kan anvendelse af oliebaseret boremuddersystemer være en mulighed. Dette forudsætter dog at der ikke udledes boremudder / borespåner til det marine miljø og at HSE-standarder og de tekniske løsninger omkring boremuddersystemet er på plads, sådan at uheld og spild til det marine miljø fx under omlastning og boring forebygges effektivt. 6.1 Håndtering af boremudder I tilfælde af at oliebaseret boremudder (OBM) ønskes anvendt i Grønland, er det DCEs generelle anbefaling at alt boreaffald skal opsamles for videre behandling, da 21

22 muligheden for re-injicering af brugt boremudder og borespåner i undergrunden aktuel ikke er mulig ved Grønland. I Grønland er der imidlertid ikke faciliteter til at behandle boreaffald, hvorfor boreaffaldet skal sejles til behandling i et andet land. Der er flere virksomheder i Danmark og Norge, der modtager borespåner og boremudder. Det vurderes dog at det vil være muligt at etablere flere af disse teknikker til rensning af oliebaseret boremudder og borespåner i Grønland. Rentabiliteten af sådanne anlæg vil være afhængig af aktivitetsniveauet på olieefterforskningen i Grønland. Endvidere kan systemer til behandling og oprensning af borespåner på borerig være en fordel miljømæssigt, således at risiko for spild mindskes. Den endelige vurdering vil være resultatet af en overordnet vurdering af de miljømæssige fordele og ulemper for de enkelte løsninger. 6.2 Miljøanalyse af boremuddersystemer Som fremtidig strategi forud for valg af og tilladelse til brug af boremuddersystemer i forbindelse med olieefterforskning i Grønland anbefaler DCE at der stilles krav til selskaberne om at gennemføre en analyse, hvor miljøfordele og -ulemper opgøres for flere boremuddersystemer. Det skal således dokumenteres, at det system, der ansøges om, ud over at ligge indenfor de regelsæt Grønland har implementeret (herunder opfylder principperne om BAT og BEP), også i en overordnet betragtning vurderes at være den bedste i forhold til indvirkninger på det grønlandske miljø. I en sådan analyse bør bl.a. indgå overvejelser om miljøfordele og -ulemper ved brug af vandbaseret eller oliebaseret boremudder sat i relation til områdets miljømæssige forhold. Vurdering af håndtering af boremudderaffald skal også indgå i analysen. Såfremt der vælges en boremudderløsning, hvori der indgår relativt mere miljøbelastende kemikalier (i kategorierne gul Y3, rød) end PLONOR og gul (Y1, Y2)-kategoriserede, bør dette begrundes detaljeret og sikkerhedsteknisk. Analysen skal udarbejdes af selskabet og indgår i den Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM), der udarbejdes omkring efterforskningsaktiviteten. VVM en evalueres af DCE samt sendes i offentlig høring. 6.3 Anbefalinger Det anbefales at der fremover, som del af VVM en og forud for valg og tilladelse af boremuddersystemer, gennemføres en analyse der vurderer fordele og ulemper for forskellige boremuddersystemer inkl. oprensningsteknologier af boreaffald, for at sikre at det miljømæssigt bedste system bliver valgt. Skulle en sådan analyse falde ud til fordel for anvendelse af oliebaseret boremudder anbefaler DCE a. at det sikres at der ikke udledes oliebaseret boremudder og borespåner til havmiljøet, herunder minimering af risiko for uheld / utilsigtede udledninger gennem HSE-krav b. at der indføres skærpede krav til egenkontrol og tilsyn. 22

23 7 Litteratur AMAP AMAP Assessment Oil and Gas Activities in the Arctic Effects and Potential Effects. Oslo Bloyes B., Davis N., Smolen B., Bailey L., Fraser L., and Hodder M. Oilfield Review April 1994: Energistyrelsen Personlig meddelelse. George-Ares, A. and Febbo, E Aquatic Toxicity Testing Using Arctic Species: Some Considerations. Poster at International Oils Spill Conference IOSC Havforskningsinstitutet Det faglige grunnlaget for oppdateringen av forvaltningsplanen for Barentshavet og havområdene utenfor Lofoten. Fisken og havet, særnummer 1a Hoop, L. de, Schipper, A.M., Leuven, R.S.E.W., Huijbregt, M.A.J., Olsen, G.H., Smit, M.G.D. and Hendriks, A.J Sensitivity of Polar and Temperate Marine Organisms to Oil Components. - Environ. Sci. Technol., 2011, 45 (20): KLIF Klima- og forurensningsdirektoratets vurdering av måloppnåelse for Nullutslippsarbeidet 2010/Petroleumsvirksomhetens arbeid med nullutslipp. TA KLIF Tilladelser etter forureningsloven. Retningslinjer for søknar om petroliumsvirksomhed til havs. TA KLIF Tillatelse etter forurensningsloven for boring av letebrønn 7225/3-1, Norvarg, PL535 Total E&P Norge AS Miljødepardementet Meld. St. 10. Melding til Stortinget: Oppdatering av forvaltningsplanen for det marine miljø i Barentshavet og havområdene utenfor Lofoten. Miljøstyrelsen Samfundsøkonomisk analyse af bortskaffelse af borespåner behæftet med oliebaseret boremudder (OBM) fra olieplatforme Miljøprojekt Nr NEMS Chemicals, Norges Forskningsråd Langtidsvirkninger av utslipp til sjø fra petroleumsvirksomheten. Resultater fra ti års forskning. Delprogram i Havet og kysten, PROOFNY, og avsluttet forskningsprogram PROOF. 42 pp. Norske Veritas, Det Nordområdebatten status og behov for kunnskabsutvikling etter Forvaltningsplanen. Rapport nr Norske Veritas, Det Vurdering af oljeholdig asvfall fra petroleumsvirksomheten til havs. Rapport /DNV Referencenr.: 149JIOC-3. OLF Miljørapport Oljeindustriens Landsforening (OLF). Oljedirektoratet Miljøteknologi. Kartlegging av tilgjengelig miljøteknologi for petroleumsindustrien på norsk sokkel. 85 pp. Olsen G.H., Smit, M., Carrolla, J., Jæger, I., Smith, T. and Camus, L Arctic versus temperate comparison of risk assessment metrics for 2-methylnaphthalene. - Marine Environmental Research 72 (2011). OSPAR Decision 2005/

24 OSPAR Recommendation, 2010/3. OSPAR, OSPAR Report on Discharges, Spills and Emissions from Offshore Oil and Gas Installations, _ OSPAR LCPA, OSPAR LSPC, PLONOR, Renaud, P.E., Jensen, T., Wassbotten, I,, Mannvik, H.P. & Botnen, H Offshore sediment monitoring on the Norwegian shelf. A regional approach Akvaplan-niva report Statens Strålevern, Oljedirektoratet og SFT, Kostnader og nytte for miljø og samfunn ved å stille krav om injeksjon/reinjeksjon av produsert vann, nullutslipp av borekaks og borevæske og inkludere radioaktivitet i nullutslippsmålet. TEPN, Total E& P Norge Søknad om tillatelse til virksomhet etter forurensningsloven i forbindelse med boring av 7225/3-1 på Norvarg i utvinningstillatelse 535 med boreinnretningen "West Phoenix" DM # november

25 Appendix 1 Offshore kemikalier Produkter og kemikalier, som anvendes til - eller indgår i beredskab ved olie / gasefterforskning, er klassificeret af OSPAR-konventionen som offshore kemikalier (se nedenstående tabel). Funktionelle grupper af offshore kemikalier Acidity Control Chemical Antifoam (Hydrocarbons) Antifoam (Water Injection) Asphaltene Dissolver Asphaltene Inhibitor Biocide Brine (Completion) Carrier Solvent Cement or Cement Additive Coagulant Coolant or Coolant Additive Corrosion Inhibitor Crosslinking Chemical Cuttings Wash Fluid Defoamer (Drilling) Demulsifier Deoiler Detergent / Cleaning Fluid Dispersant Drilling Lubricant Dye Emulsifier Filter Cake Removal Chemical Filter Media or Filter Media Additive Filtrate Reducer Flocculant Fluid Loss Control Chemical Gas Hydrate Inhibitor Gelling Chemical Hydraulic Fluid Hydrogen Sulphide Scavenger Lost Circulation Material OPF Additive OPF Base Oil OPF Base Synthetic OPF Oil based Drilling fluid OPF Synthetic-based Drilling Fluid Oxygen Scavenger Pipe Dope Pipe Release Chemical Pipeline Hydrotest Chemical Pipeline Pigging Chemical Proppant Scale Dissolver Scale Inhibitor Shale Inhibitor / Encapsulator Thinner Tracer chemical Viscosifier Water Based Drilling Fluid Additive Water Based Drilling Fluid Water Clarifier Wax Inhibitor Wax Dissolver Weighting Chemical Well Stimulation Chemical Well Bore Clean-up Chemical For at mindske den samlede virkning af offshore kemikalier på havmiljøet har OSPAR indført et kontrolsystem kaldet Harmonised Mandatory Control System (OSPAR Decision 2005/1). Omfattet af dette kontrolsystem (OSPAR-Agreement ) er kemikalier, der anvendes i forbindelse med boreaktiviteter, udvinding og produktion af olie og gas, stimulering og injektion, pipelines og ventiler, 25

26 sporstoffer, cementering m.m. Kemikalier, som anvendes på skibe, helikoptere, kraner og andre tilsvarende maskiner, er undtaget kontrolsystemet. Kemikalier i bl.a. maling og, brandslukningsudstyr er ligesom laboratoriekemikalier også fritaget fra kontrolsystemet. For kemikalier, som er omfattet af OSPAR Harmonised Mandatory Control System (se ovenfor), skal der foreligge data og oplysninger, der opfylder kravene i Harmonised Offshore Chemical Notification Format (HOCNF). Det er leverandørerne af kemikalier / produkter, som er pålagt at fremskaffe og fremsende oplysninger og data i HOCNF formatet. Ud fra HOCNF-oplysningerne kan myndigheder og operatører foretage en førstehånds vurdering af kemikaliernes miljømæssige egenskaber. Der foreligger en vejledning (Guidelines) til hvordan HOCNF-oplysningerne skal rapporteres herunder: Mængder der ansøges om at blive anvendt og udledt til miljøet. Funktion af kemikaliet / produktet. Komplette og præcise oplysninger om indholdsstoffer og sammensætning, kemiske navne, CAS nr., molekylevægt m.m. Fysiske og kemiske egenskaber. En beskrivelse af kemikaliers sandsynlige spredning i miljøet mellem sediment, vand og biota. Økotoksikologsike data for: o o o o Bioakkumulerbarhed. Bionedbrydelighed. Toksicitet for vandlevende organismer. Absorption til organisk materiale. Det første og indledende trin i en miljøvurdering omfatter en såkaldt pre-screening (OSPAR Recommendation 2010/4), hvor hvert enkelt stof / kemikalie trin for trin gennemgås i forhold potentiale for bioakkumulering, bionedbrydelighed og akut toksicitet. OSPAR Recommendation 2010/4 trådte i kraft i 2011 og forventes revideret i Formålet med pre-screeningen er at identificere stoffer / kemikalier, som kan udgøre en miljørisiko, herunder identificere stoffer/kemikalier, der bør substitueres (udskiftes med mere miljøvenligt alternativ), udfases, kontrolleres eller reguleres på anden vis. Data og viden fra pre-screeningen kan efterfølgende danne grundlag for miljøvurderingen af en given anvendelse og udledning i et givet licens område. Procedure i pre-screeningen (se også Boks I og II) omfatter følgende trin: Det første trin i proceduren er at undersøge om produktet / kemikaliet er omfattet af EU REACH regulering. Dernæst undersøges, om produktet / kemikaliet er omfattet af PLONOR stoflisten (Pose Little Or No Risk for the Environment), eller REACH Annex IV eller V. Annex IV indeholder en liste over naturligt forekommende stoffer, som er undtaget fra registreringspligten under REACH, og Annex V indeholder lister over produktgrupper og reaktionsprodukter, som heller ikke er omfattet af registreringspligten. Efterfølgende trin kan være at undersøge om produktet / kemikaliet er på OSPAR LCPA (List of Chemicals for Priority Action), OSPAR LSPC (List of Substances of Possible Concern) og/eller REACH Annex XIV eller XVII 26

27 (lister som omfatter stoffer / kemikalier som ikke bruges eller markedsføres, med mindre man har opnået specifik tilladelse hertil). Efterfølgende vurderes organiske hhv. uorganiske stoffer / kemikalier forskelligt. Uorganiske stoffer med toksicitet <1 mg/l søges substitueret. OSPAR-kriterier for substitution er angivet i boksen nedenfor. Et fuldt HOCNF-datasæt kræves for organiske stoffer / kemikalier, som efterfølgende vurderes i forhold til bionedbrydelighed, bioakkumulerbarhed og toksicitet. Sluttelig foretages en rangordning, hvor miljørisikokvotienten for forskellige stoffer / kemikalier sammenlignes ved hjælp i CHARM modelberegninger. Proceduren for pre-screeningen skal ses som et harmoniseret værktøj, der i kombination med ekspertviden kan indgå i vurdering af brugen / udledningen af offshore kemikalier i det pågældende licensområde. Miljøets følsomhed i licensområdet bør altid indgå i vurderingen. 27

28 Boks I. OSPAR-kriterier for substitution af produkter / kemikalier. (OSPAR Recommendation 2010/4) An offshore chemical should be substituted if: a. it is on the OSPAR LCPA; or b. it is on the OSPAR LSPC; or c. it is on Annex XIV or XVII to REACH; or d. it is considered by the authority, to which the application has been made, to be of equivalent concern for the marine environment as the substances covered by the previous subparagraphs; or e. it is inorganic and has a LC 50 or EC 50 less than 1 mg/l; or f. it has an ultimate biodegradation (mineralization) of less than 20% in OECD 306, Marine BODIS or any other accepted marine protocols; or less than 20% in 28 days in freshwater (OECD 301 and 310); or g. half-life values derived from simulation tests submitted under REACH (EC 1907/2006) are greater than 60 and 180 days in marine water and sediment respectively (e.g. OECD 308, 309 conducted with marine water and sediment as appropriate); or h. it meets two of the following three criteria: (i) (ii) biodegradation: less than 60% in 28 days (OECD 306 or any other OSPAR-accepted marine protocol); or in the absence of valid results for such tests: less than 60% (OECD 301B, 301C, 301D, 301F, Freshwater BODIS); or less than 70% (OECD 301A, 301E); bioaccumulation: BCF > 100 or log Pow 3 and molecular weight <700; or if the conclusion of a weight of evidence judgement under Appendix 3 of OSPAR Agreement is negative; or (iii) toxicity: LC50 < 10mg/l or EC50 < 10mg/l; if toxicity values <10 mg/l are derived from limit tests to fish, actual fish LC50 data should be submitted; and a less hazardous (or preferably non-hazardous) substitute is available 28

29 Boks II. Harmoniseret pre-screenings skema for stoffer / kemikalier (OSPAR Recommendation 2010/4) *In accordance with the precautionary principle, expert judgement on a PLONOR/Annex IV/Annex V substance should take into account sensitive areas, where the discharge of certain amounts of the substance may have unacceptable effects on the receiving environment, or any relevant **The figure 3 means the result of an OECD 107 test or the highest reported log P ow from the range of values in an OECD 117 test. *** For further guidance on fish toxicity testing, please refer to OSPAR Guidelines for Completing the HOCNF ****CHARM may be used as a decision supporting tool + expert judgement Appendix 2 Udvalgte OSPAR Decisions, Recommendations og Agreements vedr. offshore kemikalier 29