Dagsorden. Aalborg Byråd. Mødet den kl Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5

Transkript

1 Dagsorden AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd Mødet den kl Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5

2 Indholdsfortegnelse Åben 1 Godkendelse og gennemgang af dagsorden 1 2 Godkendelse af Virksomhedsrapport pr. 31. marts 2019 i By- og Landskabsforvaltningen 2 3 Godkendelse af Lokalplan Boliger, omdannelse af Hals Camping, Hals (2. forelæggelse) 4 4 Godkendelse af startredegørelse. Boliger og erhverv, Bygaden 20, Hasseris 10 5 Godkendelse af fordebat til kommuneplantillæg. Byudviklingsplan for Nørresundby 14 6 Godkendelse af fordebat til kommuneplantillæg. Byudviklingsplan for Vejgaard 19 7 Godkendelse af fordebat til kommuneplantillæg. Byudviklingsplan for Vestbyen 24 8 Orientering om fordebat vedrørende byudvikling ved Østre Alle, Karnersvej, Samsøgade og Sohngårdsholmsvej 28 9 Godkendelse af skema A for 117 ungdomsboliger og 15 familieboliger (seniorboliger) for Himmerland Boligforening afd. 89, Spritten 10 Godkendelse af bygningsforbedringsbeslutning (nedrivning) efter byfornyelseslovens 8 for ejendommen Bollerupvej 11, Kølby, 9240 Nibe 11 Godkendelse af høringssvar til forslag til Landsplandirektiv for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen 12 Godkendelse af principbeslutning om ekspropriation af areal med henblik på udvidelse af gasanlæg, Thorsbrovej 12A, Gudumholm Orientering og politiske drøftelser - Plan og Udvikling Orientering og politiske drøftelser - Trafik og Veje Orientering og politiske drøftelser - Park og Natur Orientering og politiske drøftelser - Byggeri og Digital Service Orientering fra rådmand og direktør Eventuelt Godkendelse af referat 50 Lukket 20 Godkendelse af køb af arealer til brug for skovrejsning

3 Tid Torsdag 25. april 2019, kl Sted Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5 Afbud Til stede Øvrige deltagere Ole Risager Hans Henrik Henriksen, Per Clausen, Helle Frederiksen, Jan Nymark Thaysen, Vibeke Gamst, Lisbeth Lauritsen Direktør Christian Bjerg, Jurist Bettina Vitnes Øvrige oplysninger

4 Punkt 1. Godkendelse og gennemgang af dagsorden Møde den kl Side 1 af 150

5 Punkt 2. Godkendelse af Virksomhedsrapport pr. 31. marts 2019 i By- og Landskabsforvaltningen By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at godkender virksomhedsrapporten pr. 31. marts Møde den kl Side 12 af 250

6 Sagsbeskrivelse Sagen vedrører den første økonomiopfølgning på By- og Landskabsforvaltningens område i Som i de foregående år skal Virksomhedsrapporten godkendes i og derefter indgå i rapporteringen til Magistrat og Byråd. Der rapporteres om forventning om afvigelser i forhold til korrigeret budget fra udvalgene og samtidig redegøres for de handlinger, der iværksættes for at sikre budgetoverholdelse. Rapportering for By- og Landskabsforvaltningen bliver fremsendt til hver måned. Virksomhedsrapporten er opdelt i forvaltningens politikområder/driftsområder og arbejdsprogrammer. På s møde vil virksomhedsrapportens indhold og opbygning blive gennemgået. Den kommenterede virksomhedsrapport pr. 31. marts 2019 behandles i Magistraten den 6. maj 2019 og i Byrådet den 13. maj Bilag eftersendes efter påske. Møde den kl Side 23 af 250

7 Punkt 3. Godkendelse af Lokalplan Boliger, omdannelse af Hals Camping, Hals (2. forelæggelse) By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender Lokalplan endeligt uden ændringer. Møde den kl Side 14 af 650

8 Sagsbeskrivelse Fakta om planen Lokalplanen omfatter et areal på ca. 4,5 ha. Der kan etableres ca. 60 boliger fordelt på tæt-lav og åben-lav bebyggelse. Adgang til området skal ske fra Vejdybet, og princippet for de interne veje er et loop i den sydlige del af området med åben-lav bebyggelse og stikveje op til tæt-lav området mod nord. Det nye boligområde bindes desuden sammen med Hals by via stiforbindelser, der kobler sig på eksisterende infrastruktur, bl.a. Golfstien. Derforuden arbejder planen med at sikre og bruge de eksisterende grønne strukturer og kvaliteter, heriblandt et bevaringsværdigt dige. Tidsplan Godkendelse af planforslag til offentlig høring s møde 10. januar 2019 (punkt 5) Magistratens møde 21. januar 2019 (punkt 2) Byrådets møde 28. januar 2019 (punkt 5). Forslaget har været offentliggjort i perioden 1. februar til og med 1. marts Link til digitale planer Lokalplan Møde den kl Side 25 af 650

9 Oversigtskort Formål og baggrund Formålet med planen er at omdanne arealet, hvor Hals Camping har ligget, til et nyt boligområde. Lokalplanen er en opfølgning på byudviklingsplanen for Hals (kommuneplantillæg 9.015) og skal understøtte byudviklingen i Hals. Derforuden skal planen sikre, at det nye boligområde kobles sammen med den eksisterende by og gør brug af de landskabelige og rekreative kvaliteter, der findes i området. Lokalplanens indhold Lokalplanen giver mulighed for boliger i form af tæt-lav og åben-lav bebyggelse. Anvendelsen fastlægges til helårsbeboelse for at understøtte nye bosætningsmuligheder i Hals. Bebyggelse kan opføres i max. 2 etager, max. 8,50 m højt. Dog må bebyggelse nærmest Strandvejen max. opføres i 1 etage, max. 6,00 m højt pga. støj. Lokalplanen indeholder desuden bestemmelser om placering af bebyggelse. Langs Vejdybet er der fastlagt en byggelinje 7,00 m fra vejskel. Derforuden er der fastlagt en byggelinje 10,00 m fra skel mod golfbanen. Dette er for at sikre en grøn og rekreativ overgang fra boligområdet til skovene og golfbanen. Møde den kl Side 36 af 650

10 Lokalplanområdet er omfattet af skovbyggelinjer fra skov mod nord og øst. For at muliggøre bebyggelsen ansøges de om at blive reduceret hos Miljøstyrelsen til ca. 15 m fra skovbryn mod øst og ca. 30 m fra skovbryn mod nord. Dette argumenteres med baggrund i, at skovbrynene afgrænses af veje (Strandvejen og Vejdybet), så der er ikke en direkte forbindelse til åbent land. Yderligere har campingpladsen tidligere været anvendt og står derfor ikke hen som uberørt natur. Og sidst men ikke mindst bevares et dige tværs gennem området, hvilket kan være med til at sikre forholdene for dyrelivet i området. De tidligere nævnte byggelinjer skal desuden være med til at sikre skovbrynene. Arkitektonisk stiller lokalplanen krav om, at ny bebyggelse opføres med facader i teglsten eller skifer, alternativt træ hvis bebyggelsen fremstår med en nutidig arkitektur. Enkelte elementer kan dog udføres i andre materialer. Herforuden skal tage udføres som sadeltage eller fladt tag. For den tæt-lave bebyggelse gælder, at der skal sikres et sammenhængende udtryk gennem valg af bebyggelsesform, taghældning og tagudformning. Der kan laves mindre variationer med materialer og farver. I den sydlige del af lokalplanområdet er der et dige, som skal bevares. Diget er med til at skabe et grønt bånd øst-vest gennem området. Beplantningen i diget er bevaringsværdigt. Herforuden er der udpeget enkeltstående større træer fra den gamle campingplads, som også skal bevares. Langs Strandvejen og Vejdybet skal beplantning bevares for at fastholde den grønne ankomst til området. Der skal etableres yderligere beplantning langs Vejdybet, og hvor der er huller langs Strandvejen, for at fastholde vejenes grønne karakter. Der skal udlægges fælles opholdsarealer for områdets beboere. Lokalplanen indeholder bestemmelser om opholdsarealernes udformning og indretning. Et vigtigt element for planen er at lade Golfstien gå ind gennem området. Denne sti forbinder området med de rekreative omgivelser såsom skov og kyst. Golfstien skal føres langs med diget som en særlig rekreativ oplevelse. Stien skal desuden være offentligt tilgængelig, ligesom det er tilfældet med stierne på golfområdet. Lokalplanen skal sikre, at vejadgang sker fra Vejdybet, og at der skabes forbindelser til Hals by ved at koble sig på eksisterende infrastruktur. Lokalplanområdet ligger lige syd for Strandvejen, som er en af de overordnede veje i Hals, der skaber forbindelse til omverdenen. Vejen er derfor temmelig trafikeret, og trafikstøjen herfra er over Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. Lokalplanen stiller derfor krav om, at der etableres støjafskærmning ud mod Strandvejen. Støjafskærmningen må maks. være 2,50 m høj grundet den visuelle påvirkning af området og skal placeres bag eksisterende beplantning. Spildevand kan tilsluttes spildevandsledningen i Strandvejen. Da spildevandssystemet ligger relativt højt, skal der etableres en spildevandspumpestation for at forsyne området. Der reserveres areal til pumpestationen i den nordvestlige del af lokalplanområdet. Grundet en høj grundvandsstand i området skal regnvand med stor sandsynlighed håndteres på overfladen. Der skal derfor etableres LAR-løsninger inden for lokalplanens område. Dette kan være i form af regnbede og regnvandsgrøfter eller et regnvandsbassin. Ophævelse af lokalplan/byplanvedtægt Lokalplanområdet er omfattet af lokalplan 5.19, Offentligt, rekreativt område - Golfbanen, der udlægger området til henholdsvis golfbane og campingplads. Denne lokalplan ophæves for det område, der er omfattet af lokalplan i forbindelse med den endelige godkendelse. Miljøvurdering af planer Kommunen har ikke modtaget bemærkninger til miljøscreeningen eller klager over afgørelsen om ikke at lave miljørapport. Møde den kl Side 47 af 650

11 Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. Indsigelser og bemærkninger Der er modtaget følgende henvendelser: 1. Erhvervsstyrelsen Henvendelserne er behandlet i rækkefølge nedenfor. 1. Bemærkning fra Erhvervsstyrelsen vedrørende lokalplan og Landsplandirektivet for udviklingsområder i kystnærhedszonen. Erhvervsstyrelsen har i perioden 21. januar til 18. marts 2019 haft Landsplandirektivet for udviklingsområder i kystnærhedszonen sendt i høring. Heri indgår arealet, som er omfattet af lokalplan Erhvervsstyrelsen fremsætter ikke indsigelse mod planen, såfremt den endelige vedtagelse først sker efter udstedelsen af landsplandirektivet. Svar: Taget til efterretning. Møde den kl Side 58 af 650

12 Bilag: Forslag til Lokalplan Boliger, omdannelse af Hals Camping, Hals Møde den kl Side 69 af 650

13 Punkt 4. Godkendelse af startredegørelse. Boliger og erhverv, Bygaden 20, Hasseris By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at godkender, at lokalplanen udarbejdes med et overordnet indhold som beskrevet i startredegørelsen og at der igangsættes en fordebat for byudviklingen i Gl. Hasseris på baggrund af den godkendte af startredegørelse. Møde den kl Side 10 af af 450

14 Sagsbeskrivelse En startredegørelse er en indledende politisk drøftelse og afklaring af rammerne for et kommende lokalplanarbejde. Startredegørelsen, som forelægges, beskriver i korte træk det konkrete projekt eller den problemstilling, der ligger til grund for, at en bygherre har ønsket at få udarbejdet en lokalplan. I den politiske drøftelse kan der være en stillingtagen til eksakte problemstillinger, eller det kan fastsættes, hvilke særlige intentioner, opmærksomhedspunkter eller fokusområder, der er for netop denne plan. Link til digitale planer Lokalplan Oversigtskort Formål Planlægning Bygherre har et ønske om at udstykke et areal fra Bygaden 20 for at etablere tæt-lav boliger. Området anvendes i dag som hestefold, til beboelse og erhverv i de enkelte ladebygninger. Området ejes af tre private grundejere, der alle ønsker denne udvikling. Møde den kl Side 211 af af 450

15 Bygherre ønsker at bevare selve gården på Bygaden 20 og udskille den med den eksisterende private have. Stuehuset på Bygaden 22 bevares, mens udhusene rives ned for at opføres maks. 3 boliger. På det udstykkede område, hestefolden vest for Bygaden 20, ønskes etableret maks. 11 boliger med placering i grønne omgivelser ud mod Hasseris Enge. Det er hensigten, at de nye boliger vil fortsætte landsbypræget med gyderne bag Bygaden med en nutidig fortolkning af landsbyhusene i Gl. Hasseris. Det er intentionen at den grønne kile mellem Gl. Hasseris og Hasseris Enge forbliver, og gøres mere tilgængelig med stiforbindelser mellem områderne. Hertil er der ønske om at styrke den visuelle forbindelse fra Gl. Hasseris til engene med kig fra Bygaden. Der lægges vægt på følgende i den videre planlægning: Bevaring af den overordnede landsbystruktur Landskabelige træk og bearbejdning Arkitektur Miljøpåvirkninger som støj fra Bygaden og vand i området. Der er udarbejdet et skitseforslag af den ønskede bebyggelse og disponering af området, der ikke kan gennemføres inden for rammerne i det gældende plangrundlag. Derfor ønskes der udarbejdet et kommuneplantillæg og en lokalplan, som kan indeholde projektets visioner. Fordebat Efter godkendelse af startredegørelsen udsendes en fordebat der berører Planlægningen for nærværende plan, Aalborg Kommunes byudviklingsplaner for deres arealer i Gl. Hasseris og Generelle forespørgelser på udstykning af mindre grunde i Gl. Hasseris. Fordebatten forventes at blive sendt i 4 ugers høring. Møde den kl Side 312 af af 450

16 Bilag: Startredegørelse for boliger og erhverv, Bygaden 20, Hasseris Fordebat. Byudvikling i Gl. Hasseris Kulturmiljøscreening for Gl. Hasseris Møde den kl Side 413 af af 450

17 Punkt 5. Godkendelse af fordebat til kommuneplantillæg. Byudviklingsplan for Nørresundby By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at godkender igangsætning af ovennævnte fordebat i perioden 26. april til 29. maj Møde den kl Side 14 af af 550

18 Sagsbeskrivelse Oversigtskort Formål Aalborg Kommune har besluttet, at der skal igangsættes en byudviklingsplan for Nørresundby. Derfor er der udarbejdet et debathæfte som optakt til en debat om, hvordan Nørresundby skal udvikles. Afgrænsningen af Nørresundby omfatter de 5 bydele: Nørresundby Midtby, Skansekvarteret, Lindholm, Løvvang, Nørre Uttrup og i fremtiden også Stigsborg Havnefront. Byudviklingsplanen skal blandt andet sikre, at Aalborg Kommunes mål og strategier fra Fysisk Vision 2025 omsættes til konkret planlægning i Nørresundby. Den er samtidigt et servicetjek af det eksisterende plangrundlag, der sætter rammen for bydelens udvikling. Derudover skal byudviklingsplanen samtænkes med igangværende planer og projekter i Nørresundby. Målet er blandt andet at skabe rammerne for synergi og helhed, så der kan opnås en målrettet og koordineret indsats af offentlige og private investeringer til byforskønnelse og byudvikling. I debathæftet Vi udvikler Nørresundby sammen rettes fokus på følgende emner og spørgsmål: Identitet, sammenhængskraft, byliv og mødesteder Hvad skal sikre identitet og sammenhængskraft - både internt i Nørresundby og med resten af byen på tværs af Limfjorden? Mobilitet Hvordan nedbryder vi trafikale barrierer, og gør det sikkert og attraktivt at komme til, fra og rundt i Nørresundby? Det grønne, blå og rekreative Hvordan kan vi forene den rekreative brug af Nørresundbys grønne områder med indsatser, der styrker forholdene for natur og dyreliv? Det gode hverdagsliv Hvilke særlige potentialer og udfordringer rummer Nørresundbys bydele, og hvordan sikrer vi fortsat gode rammer for hverdagslivet i Nørresundby? Om Nørresundby Møde den kl Side 215 af af 550

19 Nørresundby har ca indbyggere, hvoraf 38% er under 30 år, 37% mellem 30 og 60 år og 25% over 60 år. Befolkningstallet stiger. I dag bor der ca flere personer i Nørresundby end for 5 år siden. I 2018 fik Aalborg Kommune udarbejdet en bosætningsanalyse, der blandt andet viste, at det er populært at bo og bosætte sig i Nørresundby. I undersøgelsen blev der desuden spurgt ind til, hvilke af Aalborg Kommunes byudviklingsområder der er de største positive forventninger til. Her ligger Stigsborg Havnefront på en klar førsteplads. Udviklingen af Stigsborg Havnefront alene forventes at medføre en befolkningstilvækst på ca borgere. Byomdannelse i Thistedvejkvarteret og området Mellem Broerne samt byudvikling i projektområdet Løvvangen InBetween i det nordlige Nørresundby forventes også at generere befolkningstilvækst. Blandt andre projekter og processer i gang eller på vej i Nørresundby, som har betydning for byudviklingen, kan nævnes: Større ledningsarbejder, Børne- og Ungeunivers på Stigsborg Havnefront og analyse for linjeføring af en højklasset busforbindelse (Plusbus). Udover ovennævnte kommunalt- eller privatdrevne projekter og områder, påvirkes Nørresundby i disse år af de store statsejede infrastrukturprojekter Ny bane til Aalborg Lufthavn og en kommende 3. Limfjordsforbindelse over Egholm. Nørresundby har nået en endelig afgrænsning for så vidt angår mulighed for udvikling af nye boligområder på bar mark. Det skyldes, at Nørresundby er omgivet af bindinger til alle sider - både naturgivne samt lokale og nationale interesser. Mod syd afgrænses bydelen af Limfjorden, mod vest af Aalborg Lufthavn og arealreservation til 3. Limfjordsforbindelse over Egholm, mod nord af, blandt andet, de fredede Lindholm Høje og det militære øvelsesterræn, som desuden også er omfattet af natur- og vandindvindings interesser. Mod øst afgrænses Nørresundby af motorvej E45. Nørresundby skal derfor først og fremmest udvikles indenfor de eksisterende grænser via fortætning og omdannelse. Proces og debatperiode I forbindelse med opstart af projektet om byudvikling i Nørresundby, er der er nedsat en projektgruppe på tværs af By- og Landskabsforvaltningen, Miljø- og Energiforvaltningen og med ressourcepersoner fra de øvrige forvaltninger i Aalborg Kommune, der har bidraget til debathæftets indhold. Som optakt til debatten blev der afholdt et borgermøde på Gl. Lindholm Skole den 2. oktober I uge flyttede borgmester Thomas Kastrup Larsen endvidere sit kontor til Nørresundby i tre dage, og afholdte i den forbindelse Gå-hjem-møde på By- og Landskabsforvaltningen den 7. februar. De indtryk, Aalborg Kommune modtog på møderne, har sammen med input fra dialogmøder, med blandt andet samrådene i Nørresundby og erhvervsforeningen City Nord Erhverv, ligeledes bidraget til debathæftets indhold. I debatperioden efterspørges der idéer, forslag og bemærkninger til, hvordan bydelen kan udvikles på bedste vis, for at få belyst så mange aspekter af Nørresundby som muligt. Debathæftet Vi udvikler Nørresundby sammen. Debat om udvikling af Nørresundby vil efter By- og Landskabsudvalgets godkendelse, blive udsendt til alle beboere i Nørresundby over 18 år i e-boks. Sammen med debathæftet udsendes et spørgeskema. Fokus i spørgeskemaet er social bæredygtighed. Selve debatperioden vil være fra den 26. april til 29. maj I debatperioden afholdes der forskellige aktiviteter. Den 27. april tages der hul på debatperioden på Nørresundby Torv, hvor der rettes fokus på byrummene i Nørresundby Midtby. Den 2. og 16. maj vil det være muligt at møde en medarbejder fra By- og Landskabsforvaltningen på Nørresundby Bibliotek og stille spørgsmål vedrørende byudviklingsplanen. Møde den kl Side 316 af af 550

20 Den 21. maj rettes der fokus på Lindholm Station som et mobilitetsknudepunkt. Den 28. maj er det muligt at komme med rådmanden for By- og Landskabsforvaltningen på cykeltur langs havnefronten fra Lindholm Brygge til Nørre Uttrup. Derudover inviterer Nørresundby/Sundby-Hvorup lokalhistoriske Forening på byvandringer i det historiske Nørresundby i løbet af debatperioden. Tid og mødested annonceres særskilt. Møde den kl Side 417 af af 550

21 Bilag: Debathæfte - Vi udvikler Nørresundby sammen Møde den kl Side 518 af af 550

22 Punkt 6. Godkendelse af fordebat til kommuneplantillæg. Byudviklingsplan for Vejgaard By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at godkender igangsætning af ovennævnte fordebat i perioden 26. april til 29. maj Møde den kl Side 19 af af 550

23 Sagsbeskrivelse Oversigtskort Møde den kl Side 20 af af 550

24 Formål Aalborg Kommune har besluttet at igangsætte en byudviklingsplan for Vejgaard. Derfor er der udarbejdet et debathæfte som optakt til en debat om, hvordan Vejgaard skal udvikles. Afgrænsningen af Vejgaard følger kommuneplanens afgrænsning af bydelen. Byudviklingsplanen skal blandt andet sikre, at Aalborg Kommunes mål og strategier fra Fysisk Vision 2025 omsættes til konkret planlægning i Vejgaard. Den er samtidigt et servicetjek af det eksisterende plangrundlag, der sætter rammen for bydelens udvikling. Målet er blandt andet at byudviklingen skal ske med afsæt i de lokale kvaliteter og samtænkes med igangværende planer og projekter. Hermed kan der opnås en målrettet og koordineret indsats af offentlige og private investeringer til byforskønnelse og byudvikling. I debathæftet Vi udvikler Vejgaard sammen rettes fokus på følgende emner og spørgsmål: Det gode hverdagsliv Sammenholdet og foreningslivet i Vejgaard er stærkt. Hvordan styrker vi bedst samarbejdet i det lokale kultur- og foreningsliv for at skabe en bedre bydel for alle? Det grønne og det rekreative Vejgaard har få men store grønne arealer. Hvordan kan vi styrke bydelens grønne profil og forene den rekreative brug af de grønne arealer med indsatser, der styrker forholdene for natur og dyreliv? Mobilitet Der er en nær kobling mellem byudvikling og mobilitet. Hvordan løser vi lokale udfordringer og gør det sikkert og attraktivt at komme rundt i Vejgaard fremadrettet? Byudvikling Flere områder i Vejgaard står over for omdannelse. Hvordan sikrer vi en byudvikling, der bygger videre på eksisterende kvaliteter? Om Vejgaard Vejgaard er en mangfoldig bydel med forskellige kvarterer med hver sin identitet, der er stærkt knyttet op på bydelens fællesidentitet. Vejgaard beskrives af mange som en by i byen der udover et bredt boligudbud også har en bred vifte af servicefunktioner og faciliteter, der er med til at gøre Vejgaard til et attraktivt sted at bo. Vejgaard er en bydel i udvikling og der er mange forskellige forespørgsler om byudvikling og fortætning. Bydelen er fuldt udbygget, og der er ikke mulighed for nye store udlæg, hverken til nye boliger eller grønne områder. Byudvikling vil derfor ske i form af omdannelse/fortætning af eksisterende områder. Det er et ønske om at bevare og styrke den særlige karakter, der kendetegner Vejgaard, men samtidigt sikre gode rammer for at bydelen kan udvikle sig. Proces og debatperiode I forbindelse med opstart af projektet om byudvikling i Vejgaard har der det forgange år har der været tæt dialog med Vejgaard Samråd og andre aktører i bydelen. Indledningsvist er der gennemført en række interviews med udvalgte interessenter. Essensen af de forskellige interviews indgår i analysen af bydelen og udgør i samspil med en kortlægning af øvrige forhold et afsæt for dialogen om bydelens udvikling. Dette er udmøntet i debathæftet, som optakt til en bred debat om planens fokusområder og hvordan Vejgaard skal udvikles. Udover en projektgruppe på tværs af By- og Landskabsforvaltningen har øvrige forvaltninger også været inddraget løbende og er blevet orienteret med henblik på at få overblik over de forskellige interesser tidligst muligt. Sideløbende har der været et godt samarbejde med Vejgaard Samråd, der har nedsat en række arbejdsgrupper, der er planlagt direkte involveret i fordebattens aktiviteter. I debatperioden efterspørges der idéer, forslag og bemærkninger til, hvordan bydelen kan udvikles på bedste vis for at få belyst så mange aspekter af Vejgaard som muligt. Debathæftet Vi udvikler Vejgaard sammen vil efter s godkendelse blive offentliggjort i perioden fra 26. april 2019 til 29. maj Møde den kl Side 321 af af 550

25 I debatperioden afholdes den 6. maj en workshop med afgrænset fokus på Vejgaard Bymidte og handelscenter, som er et naturligt nedslag i planen. Den 21. maj afholdes en workshop med bredere perspektiv på byudvikling hvor også samrådets arbejdsgrupper Kulturhus, Grønne områder og Trafik vil udfolde deres arbejde. Her vil der også være mulighed for at få en snak med rådmanden for By- og Landskabsforvaltningen. Endelig planlægger både Samrådet og lokalhistorisk forening aktiviteter i perioden. Disse vil sammen med de nævnte workshops løbende blive annonceret på kommunens hjemmeside. Møde den kl Side 422 af af 550

26 Bilag: Debathæfte - Vi udvikler Vejgaard sammen Møde den kl Side 523 af af 550

27 Punkt 7. Godkendelse af fordebat til kommuneplantillæg. Byudviklingsplan for Vestbyen By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at godkender igangsætning af ovennævnte fordebat i perioden 26. april til 29. maj Møde den kl Side 124 af af 450

28 Sagsbeskrivelse Oversigtskort Formål Aalborg Kommune har besluttet, at der skal igangsættes en byudviklingsplan for Vestbyen. Derfor er der udarbejdet et debathæfte som optakt til en debat om, hvordan Vestbyen skal udvikles. Afgrænsningen af Vestbyen omfatter kommuneplanrammer for både Vestbyen og Mølholm. Byudviklingsplanen skal blandt andet sikre, at Aalborg Kommunes mål og strategier fra Fysisk Vision 2025 omsættes til konkret planlægning i Vestbyen. Den er samtidigt et servicetjek af det eksisterende plangrundlag, der sætter rammen for bydelens udvikling. Derudover skal byudviklingsplanen samtænkes med igangværende planer og projekter i Vestbyen. Målet er blandt andet at skabe rammerne for synergi og helhed, så der kan opnås en målrettet og koordineret indsats af offentlige og private investeringer til byforskønnelse og byudvikling. I debathæftet Vi udvikler Vestbyen sammen rettes fokus på følgende emner og spørgsmål: Bæredygtig mobilitet Hvordan kan den bæredygtige mobilitet fremmes, så fodgængere og cyklister får bedre betingelser samt brugen af den kollektive trafik øges? Rekreative klimaløsninger Hvilke rekreative løsninger skal der fokuseres på, for at sikre mod klimaudfordringerne samtidig med at bydelens grønne og blå profil bevares og styrkes? Attraktive byrum. Hvilke områder har særligt potentiale til at blive udviklet til attraktive mødesteder, og hvilke typer af mødesteder og funktioner kan være med til at udvikle bydelen? Om Vestbyen Vestbyen er en bydel med sin egen identitet. Her er det beliggenheden, funktionerne og beboerne der tilsammen er med til at skabe et levende byliv og en særlig identitet. Bydelen har ikke undergået en udvikling i en årrække og fremstår flere steder umoderne og trænger til en opgradering. Derfor er det også en bydel med potentiale for udvikling. Møde den kl Side 25 af af 450

29 Der er allerede gang i byudviklingen. Flere større projekter i og omkring Vestbyen er ved at blive realiseret. Her kan blandt andet nævnes Plusbussen. Den højklassede busforbindelse kommer til at køre af Kastetvej og Skydebanevej. Haraldslund forplads samt Vestbyens St. bliver omdannet til mødesteder i den forbindelse. Der er lavet en lokalplan for Spritten og en kommende omdannelse for området ved Limjordsværftet er i proces. Det samme gør sig gældende for omdannelsen af Sygehus Nord & Gåsepigen. Fælles for projekterne er, at de får en betydning for Vestbyen i fremtiden. Bydelen vil i højere grad tiltrække turister og nye beboere. Det byliv, der er i Midtbyen og langs havnefronten, vil også blive en mere integreret del af Vestbyen, samtidig med at Plusbussen tilbyder en let og tilgængelig mobilitetsform. Med dette udgangspunkt er der grobund for en byudviklingsplan, der tager højde for ovenstående, så Vestbyen er klædt på til fremtiden på bedste vis. Proces og debatperiode I forbindelse med opstart af projektet om byudvikling i Vestbyen er der afholdt fokusgruppeinterviews med forskellige borgergrupper, foreninger og detailhandel. Derudover der udsendt et spørgeskema til alle beboere i bydelen over 18 år. Fokus i dette var social bæredygtighed og mobilitetsvaner. Desuden har der været afholdt et fællesmøde med alle forvaltninger i Aalborg Kommune. Og en dialog med Vestbyens Samråd er i proces. Der er nedsat en projektgruppe på tværs af By- og Landskabsforvaltningen og Miljø- og Energiforvaltningen, som har bidraget til debathæftet. I debatperioden efterspørges der idéer, forslag og bemærkninger til, hvordan bydelen kan udvikles for at få belyst så mange aspekter af Vestbyen som muligt. Debathæftet Vi udvikler Vestbyen sammen. Debat om udvikling af Vestbyen vil efter By- og Landskabsudvalgets godkendelse, blive udsendt til alle beboere i Vestbyen over 18 år i e-boks. Selve debatperioden vil være fra den 26. april til 29. maj I debatperioden afholdes der den 6. maj 2019 en Vestby debatdag i Haraldslund Vand- og Kulturhus. Her vil der være mulighed for at få en snak med rådmanden for By- og Landskabsforvaltningen, deltage i forskellige guidede gåture, se udstillingen af plancher om Vestbyen samt deltage i ferniseringen af tegninger lavet af elever fra Vesterkærets Skole med temaet Mit Vestbyen. Møde den kl Side 326 af af 450

30 Bilag: Debathæfte - Vi udvikler Vestbyen sammen Møde den kl Side 427 af af 450

31 Punkt 8. Orientering om fordebat vedrørende byudvikling ved Østre Alle, Karnersvej, Samsøgade og Sohngårdsholmsvej Møde den kl Side 128 af af 150

32 Punkt 9. Godkendelse af skema A for 117 ungdomsboliger og 15 familieboliger (seniorboliger) for Himmerland Boligforening afd. 89, Spritten By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender, at der gives tilsagn om støtte efter lov om almene boliger til et projekt med en støtteberettiget anskaffelsessum på kr., at der til Landsbyggefonden ydes et grundkapitaltilskud på kr. svarende til 10% af anskaffelsessummen for ungdomsboligerne og 8% for familieboligerne, at den nødvenlige kommunegaranti for realkreditlån til finansiering af projektet bevilges, og at der på statens vegne meddeles tilsagn om driftstilskud i form af et ungdomsboligbidrag på 185 kr. pr. m 2 pr. år, hvoraf kommunen godtgør staten 20% Møde den kl Side 129 af af 550

33 Sagsbeskrivelse Bygherre: Himmerland Boligforening afd. 89 Projektet er med på boligprogram Himmerland Boligforening ønsker at etablere 117 ungdomsboliger og 15 familieboliger (forbeholdt seniorer) som placeres på den vestlige del af Spritfabrik-grunden. Projektet kan karakteriseres som en form for kickstarter med henblik på Spritfabrikkens omdannelse og udvikling. Målet med projektet er at opføre blandet boligbyggeri, der skal bidrage til et bæredygtigt miljø på tværs af generationer. Byggeriet opføres i 3 bygninger, hvor bygning A indeholder 15 almene familieboliger forbeholdt seniorer, 24 almene ungdomsboliger og privatfinansierede boliger. Bygning B indeholder 93 almene ungdomsboliger, privatfinansierede boliger og en dagligvarebutik i stueetagen. I en selvstændig bygning C nord for bygningerne A og B etableres et forsamlingshus for hele områdets beboere. De almene boliger bidrager med 150 m2. til dette. Det nærmere indhold i forsamlingshuset sker i samarbejde mellem en bylivskoordinator og Himmerland Boligforening. Ansvaret for den daglige drift og administration af denne bygning overdrages efter opførelsen til en grundejerforening, der vil blive stiftet til formålet. Møde den kl Side 230 af af 550

34 De almene boliger i bygning A, både ungdoms- og seniorboliger, placeres fra stueetagen og op til og med 3. sal. Disse boliger deler en særskilt ankomst på bygningens østfacade. Ungdomsboligerne er tosidet belyste og har ankomst fra altangangen, der giver udsigt ud over det grønne område, og fra de øverste etager, ud over Fjordmarken. Seniorboligerne har alle opholdsrum i hjørnerne, der giver optimale udkigs- og dagslysforhold. Ungdomsboligerne i bygning B fordeler sig på 2 overordnede boligtyper i forskellige variationer. Den primære type er en 2-værelsesbolig, med aflukket soveværelse. Den anden type er hjørnelejlighederne, der, med to separate værelser, giver mulighed for, at to personer kan dele boligen. Koncepterne bag bygningernes facader tager udgangspunkt i Spritfabrikkens stilart. For bygning A, er der arbejdet med nyfortolkninger af nøje udvalgte detaljeringer fra den eksisterende fabrik, såsom materialekompositionen, brugen af detaljer til indramning af vinduer og vinduer placeret efter rette linjer, samt markering af base og top. Bygning B har ligeledes stærke referencer til de eksisterende fabriksbygninger. Her arbejdes der med en fortolkning af den materialekomposition der går igen over hele fabrikken: teglbygningerne akkompagneret af ståltanke og stålrør. Bygningen fremstår som en komposition af volumener, der bliver delt af materialer og fordybninger, således at der skabes flotte proportioner. Byggeriets art Afdeling Antal boliger Husleje pr. måned ekskl. forbrug Etagebyggeri Ungdomsboliger 117 stk. 2-rums a 50 m² kr. * Etagebyggeri Familie/seniorboliger 7 stk. 2 rums a m² kr kr. Etagebyggeri Familie/seniorboliger 8 stk. 3 rums a m² kr kr. * Huslejen er fratrukket ungdomsboligbidraget. Projektet holdes inden for den eksisterende lokalplan Byggeriet skal overholde det gældende bygningsreglement og energiklasse. Økonomi Anskaffelsessum og finansiering: Anskaffelsessum Realkreditlån Kommunal grundkapital Beboerindskud Årlig kommunal ungdomsboligbi drag 1) Kommunal garanti 2) Kr Ca Ikke beregnet 1): Ungdomsboligbidraget er en løbende ydelse, der er indeksreguleret og udgør 185 kr. pr. m 2 pr. år i Heraf betaler kommunen 20% og staten 80%. 2): Kommunen skal stille en garanti for den del af lånet, der har pantsikkerhed ud over 60% af ejendommens værdi. Ejendommens værdi (markedsværdien) fastsættes senere af det långivende realkreditinstitut. Sagen medfører ikke yderligere kommunal ydelsesstøtte. Ydelsesstøtte til realkreditlån betales fuldt ud af staten. Udgiftsfordeling: Grundudgifter 19,5%, håndværkerudgifter 75% og omkostninger 5,5%. Den samlede anskaffelsessum pr. m 2 er på kr. for familieboliger og kr. for ungdomsboliger svarende til rammebeløb i 2019 inklusive energitillæg på kr., da der er tale om etage bebyggelse. Ifølge driftsbudgettet for det første år, er den årlige husleje pr. m 2 beregnet til 1004 kr. (uden fradrag af ungdomsboligbidrag). Heraf udgør kapitaludgifterne 659 kr. og de øvrige driftsudgifter ekskl. forbrugsudgifter Møde den kl Side 31 af af 550

35 345 kr. pr. m 2 pr. år. Anskaffelsessummen svarer til rammebeløbet og den beregnede husleje må betegnes som rimelig. Himmerland Boligforening og Enggaard A/S indgår en rammeaftale vedr. opførsel af byggeriet. Møde den kl Side 432 af af 550

36 Bilag: Tegningsmateriale Spritten Møde den kl Side 533 af af 550

37 Punkt 10. Godkendelse af bygningsforbedringsbeslutning (nedrivning) efter byfornyelseslovens 8 for ejendommen Bollerupvej 11, Kølby, 9240 Nibe By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at godkender bygningsforbedringsbeslutning (nedrivning) efter byfornyelseslovens 8 for ejendommen Bollerupvej 11, Kølby, 9240 Nibe. Sagen blev udsat på s møde den 4. april 2019, pkt. 16. Sagen genoptages. Møde den kl Side 134 af af 450

38 Sagsbeskrivelse Sagen blev udsat ved møde i d. 4. april og forelægges igen med et nyt bilag Nedrivning og byfornyelse. Der henvises til beslutning i byrådets møde d. 10. september 2018 pkt. 4, hvorved overførsel fra Sundhedsog Kulturforvaltningen kan indgå som kommunal medfinansiering af byfornyelseskontoen, således at de statslige rammer kan bringes i spil til nedrivning af forfaldne bygninger i landdistriktet. Samtidig blev det godkendt, at bemyndiges til at træffe bygningsforbedringsbeslutninger efter Byfornyelseslovens 8 (nedrivning/istandsættelse/oprydning) i perioden , og at projekterne enkeltvis vil blive fremsendt til udvalgets godkendelse. Nedrivningsindsatsen har hjemmel i Byfornyelsesloven. By- og Landskabsforvaltningen, der er myndighed på området, kan via Landsbypuljen få statslige midler til at gennemføre bl.a. nedrivninger af forfaldne ejendomme i byer op til indbyggere. I perioden har By- og Landskabsforvaltningen og Sundheds- og Kulturforvaltningen haft et samarbejde om nedrivning af forfaldne ejendomme i landdistriktet. Indsatsen ophørte, da By og Landskabsforvaltningen ikke fik budgetmidler til en videreførelse i 2017, 2018 og Den statslige ramme tildeles By- og Landsskabsforvaltningen, og det er By- og Landsskabsforvaltningen, der varetager opgaven i forhold til refusion fra staten. Staten refunderer 60 % af omkostningerne, mens kommunen finansierer 40 %. De 40% dækkes af overførslen fra Sundheds- og Kulturforvaltningen, ligesom nedrivningen også er et led Sundheds- og Kulturforvaltningens indsats. Møde den kl Side 235 af af 450

39 Formål Det overordnede formål med denne indsats er at nedrive (eller istandsætte) skæmmende og usunde bygninger i landdistriktet. Bygningerne nedrives med hjemmel i 8, stk. 2, nr. 3 i Lov om byfornyelse og udvikling af byer, Lovbekendtgørelse nr af 3. oktober Nedrivningsindsatsen er et led i Aalborg Kommunes landdistriktspolitik, som skal gøre det mere attraktivt at bo og færdes i kommunens landdistrikter, så man derved kan tiltrække ressourcestærke borgere. Samtidig forventes en afsmittende effekt af nedrivningerne, således at der skabes grundlag for private investeringer. Forholdet til anden planlægning Nedrivning af bygningerne vil ikke være i strid med kommuneplanen for området, som foreskriver en styrkelse af Kølby som fremtidigt attraktivt lokalsamfund. Miljø I forbindelse med nedrivningen foretages screening og kortlægning for PCB, bly, asbest og andre miljøfarlige stoffer samt bortskaffelse, jf. gældende lovgivning på området. Tidsplan De fysiske arbejder med nedrivningerne forventes igangsat i 3. kvartal Projektet Der er tale om en frivillig nedrivning, som vedrører en mindre boligejendom beliggende centralt i Kølby. Adresse Bollerupvej 11, Kølby, 9240 Nibe Begrundelse Ubeboet og nedslidt mindre beboelsesejendom fra 1900, meget synligt beliggende i landzone centralt i Kølby. Ejendommen er i tiltagende forfald med fugtafskalninger af puds på facade og fugt i vægge. Ejer har haft ejendommen til salg gennem længere tid, uden at det er lykkedes at afhænde den. Nedrivningerne gennemføres af Aalborg Kommune ved en af kommunen udpeget entreprenør. Kommunen dækker samtlige udgifter ved nedrivningen. Økonomi Udgiften til nedrivning af bygningerne er anslået til i alt kr. incl. moms. Den kommunale andel beløber sig til ca kr., som dækkes af Sundheds- og Kulturforvaltningens overførsel til By- og Landskabsforvaltningen. Udgiften finansieres over den afsatte ramme på investeringsoversigten, projektnummer 2V0002 Forfaldne huse i landdistriktet. Udgiften indgår i Aalborg kommunes statslige restramme fra Landsbypuljen 2017, hvortil fristen for indmeldelse til Trafik, Bygge- og Boligstyrelsen var 25. marts Aalborg Kommune råder desuden over en uforbrugt statslig Landsbypulje 2018 på ca kr. forudsat af en kommunal medfinansiering. Kommunen er ikke forpligtet til at bruge hele den tildelte statslige ramme. Sundheds- og Kulturudvalget godkendte i mødet den 27. juni 2018 (pkt. 10) at medfinansiere kr. fra pulje til etablering af mødesteder i landsbyer til Byfornyelseslovens Landsbypulje. Med denne nedrivning er der i alt disponeret kr. af dette beløb. Møde den kl Side 36 af af 450

40 Bilag: Bilag. Besigtigelsesnotat - Bollerupvej 11, Kølby Bilag. Nedrivning og byfornyelse Møde den kl Side 437 af af 450

41 Punkt 11. Godkendelse af høringssvar til forslag til Landsplandirektiv for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at godkender udkast til Aalborg Kommunes bemærkninger til forslag til landsplandirektiv 2019 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen. Møde den kl Side 138 af af 350

42 Sagsbeskrivelse Landets kystkommuner blev i februar 2017 inviteret til at ansøge om udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen. Denne nye mulighed betød, at kommunerne kunne søge om at ophæve ikke udnyttede og uaktuelle sommerhusområder mod at få en mulighed for udpegning af nye områder med mere egnede placeringer. Den enkelte kommune skulle anvise, hvilke ubebyggede sommerhusgrunde i kystnærhedszonen, der kunne tilbageføres, så der byttes eksisterende ubebyggede sommerhusområder med nye i forholdet 1:1 i de kommuner, hvor det er muligt. Med afsæt i Tillæg til Planstrategi Udpegning af udviklingsområder og omlægning af sommerhusområder inden for kystnærhedszonen (godkendt af byrådet den 9. oktober 2017) fremsendte Aalborg Kommune en ansøgning til Erhvervsministeren om omlægning af sommerhusområder i kystnærhedszonen ved at tilbageføre et ca. 9 ha stort uudnyttet og ikke lokalplanlagt sommerhusområde ved Porsheden/Klitgård til landzone og samtidig overføre et ca. 9 ha stort område ved Koldkær Feriecenter mellem Hou og Hals fra landzone til sommerhusområde, så hotelpligten for centeret kan ophæves. Forslag til Landsplandirektiv Forslaget til landsplandirektiv tilkendegiver, at arealet ved Porsheden/Klitgård tilbageføres til landzone, samt at der udlægges et ca. 4,9 ha stort område ved Koldkær Feriecenter til sommerhusområde. I området må der omdannes op til 49 eksisterende hotellejligheder til et tilsvarende antal ferielejligheder i det eksisterende feriecenter. Desuden må der udstykkes op til 26 sommerhusgrunde inden for området jf. gældende lokalplan for området. I forhold til Aalborg Kommunes ansøgning er området ved Koldkær Feriecenter reduceret, da et større skovog naturområde vest for centeret ikke fremgår af forslaget til landsplandirektiv. Kommunens ansøgning omfattede hele det lokalplanlagte areal ved Koldkær Feriecenter, - både det bebyggede areal, arealet med mulighed for nye ferieboliger samt det store skov- og naturområde for at sikre naturpleje i området. I lokalplanerne for området er skov- og naturområdet derfor sikret og kan ikke bebygges. Forslag til landsplandirektiv indeholder konkrete bestemmelser, der tillægges retsvirkning som retningslinjer i kommuneplanen. Kommunalbestyrelsen skal i den efterfølgende kommuneplanlægning fastsætte rammer for indholdet af lokalplanlægningen i områderne og eventuelt supplerende retningslinjer. Områderne overføres til sommerhusområde i forbindelse med, at kommunalbestyrelsen vedtager en lokalplan for området efter planlovens almindelige regler. Betingede udlæg af sommerhusområder, hvor kommunerne skal tilbageføre arealer fra sommerhusområde til landzone, finder først anvendelse og har retsvirkning som kommuneplan, når der er truffet endelig beslutning om at tilbageføre de angivne arealer til landzone. Aalborg Kommunes bemærkning til forslag til Landsplandirektiv Forvaltningen anbefaler, at Aalborg Kommune accepterer reduktionen af det ansøgte område ved Koldkær Feriecenter. Arealet er et eksisterende skov- og naturområde, der tidligere er medtaget i lokalplanerne for feriecenteret for netop at sikre naturværdierne i området. Det gør derfor ikke reelt den store forskel, hvorvidt området ligger i sommerhusområde eller landzone. Det anbefales endvidere, at Aalborg Kommune foreslår overfor Erhvervsministeren, at området ved Porsheden/Klitgård reduceres tilsvarende, så det eksisterende ubebyggede sommerhusområde her fortsat udbyttes med det nye område ved Koldkær Feriecenter i forholdet 1:1. Møde den kl Side 239 af af 350

43 Bilag: Kort vedrørende udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen i Aalborg Kommune Udkast til Aalborg Kommunes bemærkninger til forslag til Landsplandirektiv for sommerhusområder i kystnærhedszonen Møde den kl Side 340 af af 350

44 Punkt 12. Godkendelse af principbeslutning om ekspropriation af areal med henblik på udvidelse af gasanlæg, Thorsbrovej 12A, Gudumholm By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender at tilkendegive at ville ekspropriere et areal på ca. 410 m2 af matr. nr. 14a, Gudum by, Gudum i henhold til varmeforsyningslovens 16 med henblik på udvidelse af HMN GasNet P/S' måler-og regulatorstation i Gudumholm, såfremt HMN GasNet P/S ikke erhverver arealet ved frivillig aftale. Møde den kl Side 141 af af 350

45 Sagsbeskrivelse HMN Gasnet P/S har indgået aftale med biogasanlægget NGF Vaarst- Fjellerad om udvidelse af leverancen af bionaturgas. I den forbindelse er det nødvendigt at udvide faciliteterne på HMNs måler-og regulatorstation i Gudumholm med henblik på modtagelse og håndtering af naturgassen, således at den forøgede gasmængde kan afsættes til naturgasnettet. Med henblik på installation af yderligere en gaskompressor og tilhørende anlæg er det nødvendigt, at HMN erhverver et areal på ca. 410 m 2 af den tilstødende landbrugsejendom matr. nr. 14a, Gudum by, Gudum. Arealet er vist på det vedlagte kortbilag. Lodsejer Matr.nr. Vurdering Planbestemmelser Kurt Jensen Thorsbrovej 12 Gudumholm 9280 Storvorde Del af matr. nr. 14a, Gudum by, Gudum, af areal ca. 410 m 2 Ikke selvstændigt vurderet. Ingen Lovhjemmel og vilje til ekspropriation Byrådet kan i henhold til varmeforsyningslovens 16 ekspropriere arealer, når ekspropriationen er af væsentlig betydning for etableringen af de for et godkendt kollektivt varmeforsyningsanlæg nødvendige rørledninger og varmeforsyningsanlæg. I henhold til lovens 2, stk. 3 omfatter kollektive varmeforsyningsanlæg i lovens kapitel om ekspropriation tillige distributionsnet til fremføring af naturgas. Ifølge ejendomsavancebeskatningslovens 11, stk. 1 gælder reglen om skattefritagelse for fortjeneste, der er indvundet ved modtagelse af en erstatningssum i anledning af ekspropriation, også for fortjeneste ved salg til en erhverver, der efter formålet med erhvervelsen opfylder betingelserne for ekspropriation. Der skal således foreligge ekspropriationshjemmel til det pågældende formål, og det må kunne påregnes, at ekspropriation vil ske i mangel af frivillig aftale. På baggrund heraf indstilles det, at byrådet tilkendegiver at ville træffe beslutning om ekspropriation af arealet med henblik på udvidelse af HMNs måler-og regulatorstation i Gudumholm, såfremt HMN GasNet P/S ikke opnår frivillig aftale med ejeren om erhvervelse af arealet. Økonomi Udgiften til erhvervelse af arealet og omkostninger til berigtigelse heraf afholdes af HMN GasNet P/S. Møde den kl Side 242 af af 350

46 Bilag: Kortbilag - ekspropriation til udvidelse af gasanlæg, Thorsbrovej 12A, Gudumholm Møde den kl Side 343 af af 350

47 Punkt 13. Orientering og politiske drøftelser - Plan og Udvikling Møde den kl Side 144 af af 150

48 Punkt 14. Orientering og politiske drøftelser - Trafik og Veje Møde den kl Side 145 af af 150

49 Punkt 15. Orientering og politiske drøftelser - Park og Natur Møde den kl Side 146 af af 150

50 Punkt 16. Orientering og politiske drøftelser - Byggeri og Digital Service Møde den kl Side 147 af af 150

51 Punkt 17. Orientering fra rådmand og direktør Møde den kl Side 148 af af 150

52 Punkt 18. Eventuelt Møde den kl Side 149 af af 150

53 Punkt 19. Godkendelse af referat Møde den kl Side 150 af af 150