Cand.Merc.Aud. Skattefri omstrukturering

Transkript

1 Kandidatafhandling Juridsk Institut Cand.Merc.Aud. Forfatter: Vejleder: Jane Bolander Skattefri omstrukturering Handelshøjskolen i Århus - Aarhus Universitet Juli 2010

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Problemformulering Afgrænsning Disposition og metode Kildemateriale Skattefri omstrukturering Typer af omstruktureringsmodeller Skattefri omstrukturering i historisk perspektiv Fusionsdirektivet Fusionsskatteloven Det objektive spor Skattefri eller skattepligtig Hensigter med omstrukturering Skattefri spaltning Skattefri aktieombytning Kombinationsomstrukturering Hensigt om skatteoptimering eller skatteplanlægning Delkonklusion Det to-stringede omstruktureringssystem Det subjektive regelsæt Fusionsdirektivets artikel 11, stk. 1, litra a Det objektive regelsæt Delkonklusion Skattefri spaltning Forskellige former for spaltning Ophørsspaltning Grenspaltning Gennemførelse af en skattefri spaltning Om spaltning med tilladelse... 26

3 4.2.2 Om spaltning uden tilladelse Vederlæggelse Skattemæssige konsekvenser ved spaltning Det indskydende selskab De modtagende selskaber Aktionærerne Underskud Selskabsretlige konsekvenser ved spaltning Kreditoroverdragelse Solidarisk hæftelse Delkonklusion Skattefri aktieombytning Forskellige former for aktieombytning Stemmeflertalsombytning Helejerskabsombytning Gennemførelse af en skattefri aktieombytning Om aktieombytning med tilladelse Om aktieombytning uden tilladelse Vederlæggelse Skattemæssige konsekvenser ved aktieombytning Det erhvervende selskab Aktionærerne Tvungen sambeskatning Kombinationsomstrukturering Delkonklusion Muligheder med det to-strengede omstruktureringssystem Muligheder med to regelsæt Afslag på ansøgning Efterfølgende tilladelse Overgang til nye værnsregler Bindende ligningssvar eller skatteforbehold Anvendelse af det objektive regelsæt... 53

4 6.3.1 Skattefri spaltning med eller uden tilladelse? Skattefri aktieombytning med eller uden tilladelse? Delkonklusion Konklusion Summary Litteraturliste... 62

5 1 Indledning De fleste virksomheder er under konstant forandring og udvikling - et dynamisk samfund kræver at virksomhederne tilpasser sig kunder, leverandører, medarbejdere m.v. for fortsat at have mulighed for at drive sin virksomhed. Derfor har mange virksomheder et behov for løbende at tilpasse den engang valgte driftsform og virksomhedsstruktur, der sjældent vil være optimal gennem hele virksomhedens levetid. Eksempelvis vil kravene til en virksomhed under opstart være meget forskellige fra kravene til en virksomhed med flere år på bagen eller en virksomhed, der er på vej eller allerede befinder sig på det globale marked. Der findes en række forskellige metoder til at tilpasse virksomhedens struktur, som vælges individuelt efter virksomhedens forretningsmæssige behov eller ønske. Men uanset om der er tale om en virksomhedsomdannelse fra personligt ejet virksomhed til selskabsform, eller om det er omstrukturering af et selskab gennem fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning, gælder det, at omstruktureringen skattemæssigt kan gennemføres med succession, hvorved selve omstruktureringen ikke udløser skat til betaling. For at sikre et så problemløst omstruktureringsforløb som muligt, blev der i 2007 gennemført en række ændringer i flere skattelove. I den forbindelse blev reglerne i Fusionsskatteloven 3 og 4 ophævet, således at det fremover er muligt at gennemføre eb omstrukturering med succession uden foregående tilladelse fra skattemyndighederne såfremt en række objektive kriterier er opfyldt. Tidligere skulle skattemyndighederne give tilladelse til omstruktureringen for at denne kunne ske skattefrit. I den forbindelse er det interessant at undersøge, hvilke muligheder virksomhederne har for at tilpasse sin struktur til det marked virksomheden opererer på. Det er dels interessant ud fra den enkelte virksomheds synspunkt for at udnytte de fordele, der ligger i at have en optimal struktur, dels ud fra et samfundsmæssigt synspunkt for at danske virksomheder har et optimalt udgangspunkt for at skabe og fastholde danske arbejdspladser i konkurrence med udenlandske virksomheder. 1

6 Derfor er formålet med denne afhandling er, at analysere de skattemæssige problemstillinger, der opstår som følge af tilpasning af driftsform og virksomhedsstruktur ved gennemførelse af en skattefri omstrukturering samt at opstille overordnede retningslinjer for valg af omstruktureringsmodel. 1.1 Problemformulering Formålet med denne afhandling er, at analysere de skattemæssige problemstillinger, der opstår som følge af tilpasning af driftsform og virksomhedsstruktur ved gennemførelse af en skattefri omstrukturering samt at opstille overordnede retningslinjer for valg af omstruktureringsmodel. Ovenstående formål skal opnås ved indledningsvis at beskrive og vurdere skattelovgivningens modeller for skattefri omstrukturering samt ved at give indsigt i og forståelse for de muligheder og problemstillinger, som opstår ved anvendelse af modellerne. Dette afdækkes ved opstilling af følgende spørgsmål: Hvilke hensigter kan virksomhederne have med at gennemføre skattemæssige omstruktureringer? Hvilke omstruktureringsmodeller har virksomhederne mulighed for at anvende i den forbindelse? Hvilke skatteretlige virkninger har en skattefri omstrukturering? Skattefri omstrukturering kan gennemføres med eller uden forudgående tilladelse fra skattemyndighederne. Hvilke betingelser skal være opfyldt for at anvende skattefri omstrukturering med og uden tilladelse? Kan der på baggrund af den gennemførte analyse opstilles generelle retningslinjer for anvendeligheden af modellerne - og i hvilke tilfælde skal man vælge omstrukturering med tilladelse og hvornår skal man vælge omstrukturering uden tilladelse? For at besvare ovenstående spørgsmål vil der blive foretaget en grundig beskrivelse af de gældende regler for skattefri omstrukturering. Endvidere vil reglerne blive kommenteret og analyseret med udgangspunkt i lovbemærkninger eller afgørelser. 2

7 1.2 Afgrænsning Afhandlingen omhandler kun selskabers muligheder for at foretage skattefrie omstruktureringer. Afhandlingen vil således ikke omhandle personligt ejede virksomheders mulighed for at foretage skattefrie virksomhedsomdannelse, ligesom Fusionsskattelovens regelsæt om fusion af kooperative virksomheder m.v. og fusion med udenlandske selskaber ikke vil blive behandlet. Endvidere omhandler denne afhandling virksomhedernes mulighed for at foretage skattefrie omstruktureringer. Muligheden for at gennemføre skattepligtige omstruktureringer for at udnytte skattemæssige underskud omtales kun kort under beskrivelse af de skattemæssige konsekvenser ved omstruktureringen. Under hensyntagen til en afvejning af forholdet mellem omfang og dybde, vil afhandlingen ud over en kort introduktion til begreberne, ikke omhandle skattefri fusion og skattefri tilførsel af aktiver. Denne afhandling omhandler således ikke: Virksomhedsomdannelse af personligt ejede virksomheder til selskaber efter reglerne i Virksomhedsomdannelsesloven Reglerne i Fusionsskatteloven om skattefri fusion og skattefri tilførsel af aktiver, med mindre regelsættet er relevant for forståelse af reglerne om skattefri spaltning og skattefri aktieombytning. Regelsættet omkring kooperative virksomheder m.v. jf. Fusionsskattelovens Regelsættet omkring udenlandske virksomheder jf. Fusionsskattelovens 15 3

8 1.3 Disposition og metode Afhandlingens opbygning er skitseret nedenfor: Kapitel 1 Indledning Problemformulering Afgrænsning Disposition og metode Kapitel 2 Skattefri omstrukturering Kapitel 3 De to-stringede omstruktureringssystem Kapitel 3 Spaltning Kapitel 4 Aktieombytning Kapitel 6 Muligheder med det to-strengede system Kapitel 7 Konklusion Kapitel 1 indeholder indledning, problemformuleringen, afgræsningen samt disposition og metode, herunder en omtale af anvendt kildemateriale Kapitel 2 omfatter indledende betragtninger omkring skattefri omdannelse. Kapitlet indledes med en kort beskrivelse af omstruktureringsmodellerne og følges op af beskrivelse af den historiske udvikling i regelsættet. Endvidere beskrives nogle af de hensigter, som virksomhederne kan have med at gennemføre en skattefri omstrukturering. I kapitel 3 beskrives grundlaget for de subjektive kriterier nærmere, herunder en gennemgang af begreberne skatteunddragelse og skatteundgåelse og forretningsmæssig begrundelse. 4

9 I kapitel 4 redegøres for regelsættet omkring skattefri spaltning samt retslige konsekvenser ved gennemførelse af spaltningen. I analysedelen inddrages skattemyndighedernes mulighed for at meddele afslag på tilladelse eller vilkår for tilladelse ud fra de subjektive kriterier. Endvidere redegøres og vurderes de forskellige værnsregler ud fra de objektive kriterier. Der tages udgangspunkt i gældende love og udvalgt litteratur og suppleres med eksempler fra retspraksis og egne bemærkninger. Kapitel 5 omhandler regelsættet for skattefri aktieombytning. Kapitlet er struktureret på sammen måde som foregående kapitel om skattefri spaltning. I kapitel 6 analyseres forskellen mellem de subjektive og objektive kriterier, herunder hvilke muligheder det to-stringede omstruktureringssystem medfører for virksomhederne. Endvidere inddrages muligheden for at tage søge om bindende ligningssvar eller tage skatteforbehold inden gennemførsel af transaktionen. De enkelte kapitler vil, hvor det vurderes at være relevant, blive afsluttet med kort sammenfatning eller delkonklusion, som samles afhandlingens samlede konklusion i afsnit Kildemateriale Til afhandlingen er der anvendt et varieret kildemateriale, hvor udgangspunktet er gældende lov for de forskellige områder, der behandles. I tilfælde, hvor brug af afgørelser eller administrativ praksis præciserer indholdet, er eksempler herpå medtaget. Øvrigt kildemateriale omfatter litterært materiale i form af bøger, artikler og publikationer. Endeligt vil der i enkelte tilfælde blive anvendt undervisningsmateriale fra fagene skatteret og genrationsskifte på Cand. Merc. Aud.-studiet ved Handelshøjskolen i Århus. De primære retskilder til denne afhandling omfatter: Fusionsskatteloven, som giver selskaber mulighed for at blive beskattet efter lovens regler, når der foretages en skattefri transaktion i form af en fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver. Reglerne spaltning fremgår af 15 A og 15 B med henvisninger til lovens bestemmelser omkring skattefri fusion. 5

10 Aktieavancebeskatningsloven, som giver selskaber mulighed for at blive beskattet efter lovens regler, når der foretages en skattefri transaktion i form af en aktieombytning. Reglerne for aktieombytning fremgår af 36 med henvisninger til Fusionsskattelovens bestemmelser omkring skattefri fusion. Henvisninger til afgørelser omfatter domspraksis fra danske skattesager samt enkelte afgørelser fra EF-domstolen (nu EU-domstolen) og administrativ praksis omfatter primært Ligningsvejledningen og øvrige vejledninger fra SKAT. Litterært materiale omfatter bøger, artikler og publikationer skrevet af forskellige skatteretlige eksperter. 6

11 2 Skattefri omstrukturering Dette kapitel vil omfatte en kort introduktion til skattefri omstrukturering samt et kort overblik over udviklingen i regelsættet for skattefrie omstruktureringer. Til sidst sluttes kapitlet af med en beskrivelse af virksomhedernes mulige hensigter med at gennemføre en skattefri omstrukturering. 2.1 Typer af omstruktureringsmodeller En skattefri omstrukturering kan gennemføres ved fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning. Nedenfor omtales kort de fire omstruktureringsmodeller: Fusion: Ved en fusion smelter to bestående selskaber sammen til et nyt fælles selskab eller hvor et af selskaberne bliver fortsættende selskab. Skattemæssigt er det muligt at foretage såvel skattepligtige som skattefrie fusioner af selskaber. Det er en betingelse for gennemførelse af en skattefri fusion, at aktionærerne vederlægges med aktier i det modtagende selskab og eventuelt en kontant udligningssum. Fusion behandles ikke yderligere i denne afhandling jf. afgrænsning under afsnit 1.2. Spaltning: Ved en spaltning opdeles et bestående selskab til to nye selskaber (ophørsspaltning) eller ved at en gren af virksomheden udskilles i et særskilt selskab (grenspaltning). Skattemæssigt er det muligt at foretage såvel skattepligtige som skattefrie spaltninger af selskaber. Det er en betingelse for gennemførelse af en skattefri spaltning, at aktionærerne vederlægges med aktier i det modtagende selskab og eventuelt en kontant udligningssum. Skattefri spaltning behandles videre i kapitel 4, hvor regelsættet efter Fusionsskatteloven behandles. Tilførsel af aktiver: Ved tilførsel af aktiver tilfører et selskab en eller flere grene af sin virksomhed til et andet selskab uden at selskabet ophører. I selskabsretlig forstand er tilførsel af aktiver et apportindskud, hvor et enkeltaktiv eller en bestående virksomhed indskydes i et allerede bestående eller nyt selskab. 7

12 Skattemæssigt er det muligt at foretage såvel skattepligtige som skattefri tilførsel af aktiver. Det er en betingelse for gennemførelse af en tilførsel af aktiver, at aktionærerne vederlægges med aktier i det modtagende selskab. I modsætning til vederlæggelsen ved fusion og spaltning, må aktionærerne ikke vederlægges med en kontant udligningssum, idet kontantvederlæggelse kan sidestilles med et egentligt salg. Tilførsel af aktiver behandles ikke yderligere i denne afhandling jf. afgrænsning under afsnit 1.2. Aktieombytning: Ved en aktieombytning skyder aktionæren et selskab ind mellem sig selv og sit selskab. Aktierne i selskabet skydes ind i det nye selskab mod at få aktier i dette selskab. Skattemæssigt er det muligt at foretage såvel skattepligtige som skattefrie aktieombytninger. Det er en betingelse for gennemførelse af en skattefri aktieombytning, at aktionærerne vederlægges med aktier i det erhvervende selskab og eventuelt en kontant udligningssum. Skattefri spaltning behandles videre i kapitel 5, hvor regelsættet efter Fusionsskatteloven behandles. 2.2 Skattefri omstrukturering i historisk perspektiv De nugældende danske regler for skattefri omstrukturering er baseret på EF's fusionsdirektiv (Rådets direktiv 90/434/EØF af 23. juli 1990) Fusionsdirektivet Formålet med Fusionsdirektivet var at ensrette de forskellige regler på området i de forskellige EF-medlemslande. Forskellige regler i medlemslandene bremsede for virksomhedernes muligheder for at udøve grænseoverskridende aktiviteter og dermed etablering af et velfungerende indre marked med fri bevægelighed af kapital. Endvidere var grundtanken med Fusionsdirektivet, at lette strukturændringer i erhvervslivet uden at 8

13 reducere det samlede skattegrundlag, hvor skatten udskydes til senere realisationsbeskatning i hjemlandet 1. I henhold til direktivet må grænseoverskrivende omstruktureringer ikke medføre nogen form for skat på kapitalvinding på de aktiver, der overføres som led i en omstruktureringstransaktion. Det modtagende selskab indtræder i stedet i det indskydende selskabs skattemæssige stilling med hensyn til nedskrivning samt kapitalvinding og -tab Fusionsskatteloven Første gang vi støder på omstruktureringsreglerne i Danmark er i 1967, hvor lov om beskatning ved sammenslutning af aktieselskaber blev vedtaget 3. Loven byggede på et successionsprincip, hvor det modtagende selskab overtog det eller de indskydende selskabers skattemæssige stilling. Loven omhandlede kun horisontale fusioner indtil en ny lov om fusioner m.v. (Fusionsskatteloven) blev vedtaget i 1975, hvor mulighed for vertikale fusioner kom til. I 1983 indførtes den dagældende aktieavancebeskatningslov, hvori reglerne for at foretage skattefrie aktieombytning. De danske regler forblev stort set uændret frem til 1992, hvor Fusionsdirektivet blev implementeret i dansk ret. Med implementeringen skete der mindre tilpasninger af reglerne om national fusion og aktieombytning. Derimod betød implementeringen af Fusionsdirektivet nye regler i Fusionsskatteloven om grænseoverskridende fusioner ( 15) og helt nye regler om skattefri spaltning og skattefri tilførsel af aktiver ( 15 A og B og 15 C og D). Indtil implementeringen af Fusionsdirektivet fulgte beskatning af grænseoverskridende fusioner, spaltning og tilførsel af aktiver dermed de almindelige regler i skattelovgivningen om afståelse og realisationsbeskatning. Ved implementeringen af Fusionsdirektivet i dansk ret blev det samtidig indskrevet i Fusionsskatteloven, at der skulle søges om tilladelse til at gennemføre en skattefri omstrukturering. Bestemmelsen stammer fra Fusionsdirektivets artikel 11 stk. 1 litra a og 1 Forord til Fusionsdirektivet 2 Jf. Fusionsdirektivets artikel 4 3 Lærebog om indkomstskat, Michelsen m.fl., (2005), side 874 9

14 omhandler spørgsmålet om, hvornår skattemyndighederne kunne nægte tilladelse til omstrukturering på grund af skatteunddragelse eller skatteundgåelse Det objektive spor Reglerne i Fusionsskatteloven og Aktieavancebeskatningsloven er siden blevet ændret flere gange. Regelsættet har flere gange gennemgået en objektivisering, som betyder at selskaberne har en lovbestemt ret til at anvende de objektive kriterier, frem for at skulle søge om tilladelse, hvor afgørelsen er baseret på en subjektiv vurdering foretaget af skattemyndighederne. Første gang reglerne objektiviseres er i 1999, hvor det blev muligt at indklage en afgørelse om tilladelse til skattefri omstrukturering til Landsskatteretten. Lempelsen kom som en direkte konsekvens af Leur-Bloem-sagen i Leur-Bloem-sagen omtales yderligere nedenfor i afsnit I 2002 gennemførtes endnu en ændring, hvor kravene til sammensætning af vederlaget blev væsentlig lempet. Ændringen betød, at grænsen for den maksimale kontante udligningssum blev ophævet i forbindelse med skattefri spaltning og aktieombytning, hvor der tidligere gjaldt en grænse på maksimalt 10 % af aktiernes pålydende værdi. Med vedtagelse af lov nr. 343 af 18. april 2007 blev regelsættet endnu engang objektiviseret. Med virkning fra og med 1. januar 2007 blev kravet om tilladelse til gennemførelse af skattefri fusion ophævet og der indførtes mulighed for at gennemføre skattefri spaltning, tilførsel af aktiver og aktieombytning uden tilladelse. Indførsel af de objektive kriterier medførte også en række værnsregler, som de involverede selskaber skal overholde for at bevare skattefriheden. Værnsreglerne er udformet så de kan varetage de samme hensyn, som påses af skattemyndighederne efter tilladelsessystemet. Værnsreglerne varierer efter hvilken omstruktureringsmodel, der anvendes, men omfatter blandt andet krav om vederlæggelse til handelsværdi og 3 års efterfølgende ejertid målt fra gennemførelse af omstruktureringen. Dermed sikrer værnsreglerne, at det ikke er interessant at anvende den objektive adgang til skattefri omstrukturering, hvis hovedformålet er skatteunddragelse eller skatteundgåelse. 10

15 2.2.4 Skattefri eller skattepligtig Ved omstrukturering forstås en transaktion, hvorved et eller flere selskaber undergår en strukturmæssig forandring. Strukturmæssige forandringer kan blandt andet fremkomme ved at lægge selskaber sammen til en enhed, dele et selskab op i flere enheder eller flytte aktiviteter til et andet selskab. Fælles for disse transaktioner er, at der er en aktionær eller et selskab, som afstår nogle aktiver, og en aktionær eller et selskab, som modtager de samme aktiver. Udgangspunktet efter skattelovgivningens almindelige regler er, at en transaktion mellem to parter medfører en skattepligtig avance (eller tab) hos sælger, mens køber anses for at have anskaffet aktiverne til samme værdi. Alternativet til at gennemføre en skattepligtig transaktion er, at anvende skattelovgivningens muligheder for at foretage omstruktureringen uden skattemæssige konsekvenser for hverken køber eller sælger ved at foretage en skattefri omstrukturering efter Fusionsskattelovens regler om succession i anskaffelsessum, -tidspunkt og -hensigt. Det skattefri element betyder ikke, at transaktionen ikke vil udløse en skattepligtig avance. Ordets betydning er i stedet, at omstruktureringen ikke udløser skat til betaling i forbindelse med gennemførelse af omstruktureringen. Men på grund af successionsreglerne kan et andet selskab overtage det det omstrukturerede selskabs skattemæssige stilling, og succedere i de skattemæssige værdier fra før gennemførelse af omstruktureringen. Med skattefri omstrukturering er der dermed tale om skatteudskydelse og ikke om reel skattefrihed, skatteunddragelse eller skatteundgåelse. 2.3 Hensigter med omstrukturering En verden i konstant forandring og udvikling kræver at virksomhederne hele tiden tilpasser sig, og en virksomhedsstruktur vil derfor sjældent vil være optimal gennem hele virksomhedens levetid. Ved tilpasning af selskabsstruktur er det en væsentlig forudsætning for virksomhederne, at omstruktureringerne kan gennemføres så enkelt og gnidningsfrit som muligt. Det indebærer også at omstruktureringen ikke påvirker selskabernes skattemæssige stilling væsentligt (i negativ retning). 11

16 Hensigten med at gennemføre omstruktureringer bør ud fra ovenstående være drevet af et drifts- og forretningsmæssigt begrundet hensyn 4. At forestille sig at alle omstruktureringer er drevet ud fra det hensyn forekommer dog meget utænkeligt, idet virksomhederne i nogle tilfælde også kan opnå en skattemæssig fordel som følge af en ændret selskabs- og koncernstruktur med lempeligere beskatning. Der kan være mange hensigter med gennemførelse af omstruktureringer, og de nedenfor anførte er således ikke udtømmende Skattefri spaltning Skattefri spaltning benyttes primært ved rent forretningsmæssigt begrundede omstruktureringer som eksempelvis udskillelse af et forretningsområde i et særskilt selskab eller som led i gennemførelse af et generationsskifte, hvor balancen slankes ved udspaltning af driftsnære og driftsfjerne aktiver i hvert sit selskab. I en række tilfælde er der givet tilladelse til at gennemføre en grenspaltning med henblik på salg. Derved konverteres et salg af aktiver eller aktiviteter, som efter de almindelige regler ville være skattepligtigt, til et skattefrit salg af aktier 5. I alle de nævnte eksempler, er spaltningen gennemført med tilladelse. Således har skattemyndighederne vurderet det forretningsmæssige aspekt højere end skattefordelen Skattefri aktieombytning Skattefri aktieombytning kan benyttes ved såvel forretningsmæssig begrundede som skattemæssigt begrundede omstruktureringer, hvor skatteoptimering er hovedformålet. Forretningsmæssigt begrundede forhold med at etablere en koncern kan eksempelvis være, at opnå en risikobegrænsning ved at bringe en del af selskabets formue i ly for kreditorer i holdingselskabet. Endvidere kan udvidelse med andre forretningsområder særskilte selskaber tale for gennemførelse af en aktieombytning. 4 Generationsskifte, Serup, side LV (2010-2) S.D Det skal dog bemærkes, at tilladelserne er givet efter den tidligere aktieavancebeskatningslov, hvoraf salg af datterselskabsaktier først var skattefrit efter 3 års ejertid. Ikke desto mindre anføres det, at spaltning med henblik på videresalg kan "være forbundet med en skattemæssig fordel". 12

17 Aktieombytning er et oplagt værktøj til skatteplanlægning. En mulighed er at foretage en aktieombytning, hvorved datterselskabet kan sælges skattefrit for holdingselskabet efter udløb af eventuelt ejertidskrav. Endvidere kan koncernetablering medføre sambeskatning og udnyttelse af skattemæssige underskud mellem koncernselskaber Kombinationsomstrukturering Ved en kombinationsomstrukturering anvendes to eller flere omstruktureringsmodeller i forlængelse af hinanden for at opnå den ønskede selskabs- og koncernstruktur. Et eksempel på en mulig kombinationsomstrukturering kunne være en aktieombytning, hvor det erhvervende selskab umiddelbart efter ombytningen spaltes. Modellen er meget anvendelig, hvor to eller flere aktionærer sammen ejer et driftsselskab, men aktionærerne har forskellige ønsker for anvendelse af overskud (udbytteudlodning eller investering) eller har forskellige fremtidsplaner (som led i planlægning af generationsskifte). Kombinationsomstruktureringen kan således være drevet af både forretningsmæssigt skattemæssigt begrundede hensigter Hensigt om skatteoptimering eller skatteplanlægning Det skattemæssige aspekt ved skattefri omstrukturering gennem skatteoptimering eller skatteplanlægning synes umiddelbart at kollidere med bestemmelsen i Fusionsdirektivets artikel 11 stk. 1 litra a og formålet med værnsreglerne om skatteunddragelse eller skatteundgåelse. Forholdet er blandt andet afprøvet ved EF-domstolen som en del af Leur-Bloem-sagen, hvor skatteoptimering ved udligning af underskud i sambeskatning ikke blev anset for at være en forsvarlig økonomisk betragtning 6. Skatteoptimering er i sig selv således ikke tilstrækkelig begrundelse til at opnå tilladelse efter tilladelsessystemet. Værnsreglen om 3 års efterfølgende ejertid ved skattefri spaltning og aktieombytning gennemført uden tilladelse har derimod til hensigt at sikre mod skatteunddragelse eller skatteundgåelse. I den forbindelse har Skat har tidligere udtalt, at efterfølgende ejerskab i 6 Jf. præmis 48 c, sag C-28/95 13

18 3 år skaber en formodning om at formålet ikke er skatteunddragelse eller skatteundgåelse 7. Med indførelse af det objektive regelsæt er der dermed åbnet op for, at skatteoptimering og skatteplanlægning kan anvendes som motiv ved gennemførelse af skattefri omstrukturering. Det er min opfattelse, at skatteoptimering eller skatteplanlægning som hovedformål med omstruktureringen ikke strider mod de objektive betingelser. 2.4 Delkonklusion Lovgrundlaget for omstruktureringsbestemmelserne stammer fra Fusionsskatteloven, som udspringer af fusionsdirektivet. Derfor er Fusionsdirektivet fortsat helt centralt for det danske regelsæt for skattefri omstrukturering. Ved omstrukturering med tilladelse har lovgivning og skattemyndighedernes praksis for meddelelse af tilladelse løbende ændret sig i retning af mere objektivitet. Blandt andet som direkte følge af Leur-Bloem-sagen. For at opnå tilladelse til skattefri omstrukturering er det en nødvendighed at sandsynliggøre, at omstruktureringen foretages ud fra en forretningsmæssig begrundelse. Foreligger der en formodning om skatteunddragelse og skatteundgåelse vil tilladelse ikke blive givet. Omstrukturering uden tilladelse skal ikke begrundes med forretningsmæssige forhold, hvorfor dette regelsæt kan formodes at være motiveret med skatteoptimering eller skatteplanlægning. Der er dog indført en række værnsregler, som skal opfyldes for at anvende reglerne uden tilladelse. det sker for at sikre mod, at skatteunddragelse og skatteundgåelse er hovedformålet med omstruktureringen. 7 Vejledning af 28. oktober 2003 om skattefri aktieombytning efter aktieavancebeskatningslovens 13, hvor den fulde ordlyd er: "Oplysning om, at de ved ombytningen erhvervede aktier i datterselskabet ikke vil blive afhændet i en periode af en vis varighed, eksempelvis 3 år, efter ombytningen, skaber som udgangspunkt en formodning for, at formålet med ombytningen ikke er skatteundgåelse eller -unddragelse" 14

19 3 Det to-stringede omstruktureringssystem Med vedtagelse af lov nr. 343 af 18. april 2007 er reglerne om skattefri omstrukturering opdelt i et to-strenget system, hvor selskaber og koncerner med virkning fra 1. januar 2007 har haft mulighed for at gennemføre skattefrie omstruktureringer med og uden tilladelse fra skattemyndighederne. Før denne dato var der kun mulighed for skattefrie omstruktureringer med tilladelse fra skattemyndighederne. Formålet med at indføre det objektive regelsæt var, at give selskaber og koncerner en mere enkel adgang til at omstrukturere skattefrit 8. Endvidere var hensigten, at det for mange virksomheder ikke længere ville være nødvendigt at søge skattemyndighederne om tilladelse til en skattefri omstrukturering. Dermed medvirker lovændringen til at gøre det lettere og mere smidigt for virksomheder at tilpasse selskabs- og koncernstrukturen efter ændrede eller gældende markeds- og konkurrencevilkår. 3.1 Det subjektive regelsæt Regelsættet om skattefri omstrukturering med forudgående tilladelse fra skattemyndighederne benævnes det subjektive regelsæt. Skattefri omstrukturering efter det subjektive regelsæt betyder dermed, at omstruktureringen underlægges skattemyndighedernes vurdering. De retlige rammer for det subjektive regelsæt kommer fra Fusionsdirektivets artikel 11, stk. 1, litra a 9. Endvidere er fortolkningen af flere af Fusionsdirektivets artikler blevet behandlet af EF-domstolen, hvor flere væsentlige fortolkningsbidrag stammer fra. 8 Bemærkninger til L 110A 2006/ Fusionsdirektivets artikel 11 stk. 1 indeholder to kriterier, som skal være opfyldte for at ikke at få afslag på ansøgningen. I litra b fremgår det, at den skattefri omstrukturering kan afvises, hvis en part i transaktionen ikke længere opfylder kriteriet for medarbejderrepræsentation i ledelsesorganet. Litra b er således ikke relateret til skatteretlige forhold, og vil således ikke blive behandlet yderligere i nærværende afhandling 15

20 3.1.1 Fusionsdirektivets artikel 11, stk. 1, litra a I Fusionsdirektivets artikel 11, stk. 1, litra a fremgår det, hvornår en medlemsstat helt eller delvist kan afslå at give tilladelse, inddrage tilladelsen eller opstille yderligere betingelser til gennemførsel af en omstrukturering efter Fusionsdirektivets bestemmelser. Bestemmelsen i artikel 11, stk. 1 litra a består af to led, der hver angiver et kriterium for, hvornår der kan gives afslag til omstruktureringen 10 : 1 hvis hovedformålet eller et af hovedformålene med omstruktureringen er skatteunddragelse eller skatteundgåelse 2 hvis omstruktureringen ikke foretages af gyldige forretningsmæssige årsager kan der være grund til at formode, at hovedformålet eller et af hovedformålene med omstruktureringen er skatteunddragelse eller skatteundgåelse En skattefri omstrukturering efter tilladelsessystemet kan således helt eller delvis nægtes gennemført, hvis et af hovedformålene er enten skatteunddragelse eller skatteundgåelse eller hvis omstruktureringen ikke er tilstrækkeligt forretningsmæssigt begrundet. Det er derfor vigtigt for forståelsen af tilladelsessystemet at kigge nærmere på de to bestemmelser: Den første del af bestemmelsen angiver, at en medlemsstat kan afslå at give tilladelse til gennemførsel af en skattefri omstrukturering såfremt skatteunddragelse eller skatteundgåelse udgør et af flere hovedformål. Bestemmelsens anden del gives beføjelse til, at skattemyndighederne kan afslå eller fastsætte vilkår for en omstrukturering, såfremt dennes forretningsmæssige begrundelse ikke sandsynliggøres. Med manglende sandsynliggørelse skabes således en formodning om skattesvig eller skatteunddragelse Skatteunddragelse og skatteundgåelse Den første del af bestemmelsen i artikel 11, stk. 1 litra a angiver, at en medlemsstat kan afslå at give tilladelse til gennemførsel af en skattefri omstrukturering såfremt skatteunddragelse eller skatteundgåelse udgør et af flere hovedformål. 10 Egen gengivelse af Fusionsdirektivets artikel 11, stk. 1, litra a 16

21 Skatteundgåelsesklausulen i direktivet er afgørende for opnåelse af tilladelse, hvorfor fortolkningen og afgrænsningen af klausulen er betydningsfuld. Kriterierne for vurderingsgrundlaget af omstruktureringen er, dels hvorvidt der foreligger en gyldig forretningsmæssig begrundelse og dels hvorvidt skatteundgåelse er et hovedformål. Skatteunddragelse I dansk ret har vi ikke begrebet skatteunddragelse. I Skattekontrollovens 13 nævnes skattesvig, som må antages at dække samme forhold som skatteunddragelse 11. Skattesvig er en strafbar handling, som af skattemyndighederne vil kunne korrigeres og hertil straffes med bøde og i yderste konsekvens fængsel. At en skattefri omstrukturering kan og vil blive afvist gennem tilladelsessystemet på grund af skatteunddragelse kan næppe komme som den store overraskelse. Skatteundgåelse Begrebet skatteundgåelse er ligesom skatteunddragelse ikke defineret i dansk ret, men undgåelse har en mildere betoning en unddragelse. Skatteundgåelse kan derfor forstås som den handling, hvorved man som udnyttelse af skattelovene undgår at betale skat. Handlingen kan foretages bevidst, men er formentlig ikke strafbar, da reglerne I stedet er det anvendelsen af regelsættet, der ikke er i overensstemmelse med hensigten med skattelovene. Skatteundgåelse kan opstå som følge af beskatningsreglerne af forskellige indkomster. Eksempelvis vil et salg af en virksomheds aktiver være skattepligtigt uanset ejertid, mens salg af aktier i et datterselskab efter forårspakken være skattefrit efter et års ejertid. Således kan blandt andet aktieombytning være et oplagt mål for skatteundgåelse. Som tidligere nævnt har Skat i Vejledning af 28. oktober 2003 om skattefri aktieombytning udtalt, at efterfølgende ejerskab i 3 år skaber en formodning om at formålet ikke er skatteunddragelse eller skatteundgåelse. 11 I Lærebog om indkomstskat bruges ordene skattesvig og skatteunddragelse parallelt, eksempelvis side 1190 (2005) 17

22 Skatteundgåelse indebærer en eller anden form for skattefordel, og en skattefri omstrukturering kan blive afvist eller tilladelse blive betinget af særlige vilkår 12. Leur-Bloem-sagen Fortolkningsbidragene belyser hvornår en omstrukturering kan siges, at have skatteundgåelse som hovedformål. Hjemmelgrundlaget for dansk lovkrav om tilladelse søges i EU-retten. Det vil sige, at Skat kan nægte tilladelse til en omstrukturering med hjemmel i direktivets artikel 11 uanset, at denne ikke direkte er implementeret i dansk ret 13. Fortolkningen af skatteundgåelsesklausulen er blandt andet sket i Leur-Bloem-sagen, som omtales nedenfor: EF-Domstolen blev i sagen anmodet om at fortolke forståelsen af fusionsdirektivets bestemmelser om aktieombytning og begrebet skatteundgåelse. Leur-Bloem var direktør og eneste anpartshaver i to hollandske selskaber, og ønskede tilladelse til at foretage en skattefri aktieombytning af anparterne, hvorved et af Leur- Bloem kontrolleret anpartsselskab, skulle erhverve anparterne to eksisterende selskab. Anmodningen blev afvist idet kravet ifølge de nationale hollandske regler, hvor transaktionen skal medføre en sammenslutning af selskaberne til en enhed i finansiel og økonomisk henseende, ikke opfyldtes. I den efterfølgende retssag formulerede den hollandske domstol præjudicielle spørgsmål til EF-Domstolen. Ved vurdering af skatteundgåelsesklausulen kom EF-Domstolen med følgende besvarelse i Præmis 48 b: "Artikel 11 i direktiv 90/434 skal fortolkes således, at ved afgørelsen af, om den påtænkte transaktion som hovedformål eller et af hovedformålene har skattesvig eller skatteunddragelse, skal de kompetente nationale skattemyndigheder foretage en samlet undersøgelse af den konkrete transaktion. Undersøgelsen skal kunne undergives en retslig prøvelse. I overensstemmelse med artikel 11, stk. 1, litra a), i direktiv 90/434 kan 12 Af Vejledning af 28. oktober 2003 om aktieombytning efter aktieavancebeskatningslovens 13 fremgik det, at bevarelse af ejer- og stemmeandele for de aktier, som moderselskabet erhverver ved ombytningen i en periode på mindst 3 år, vil sandsynliggøre, at skatteundgåelse ikke er hovedformålet. Denne praksis er i overensstemmelse med værnsreglen om det 3-årige ejertidskrav ved gennemførelse af skattefri aktieombytning uden tilladelse. 13 Serup, 2008, s

23 medlemsstaterne fastsætte bestemmelser, om den omstændighed, at den påtænkte transaktion ikke foretages ud fra forsvarlige økonomiske betragtninger, skaber en formodning om skattesvig eller skatteunddragelse. Der tilkommer medlemsstaterne at fastsætte de nødvendige interne procedurer herfor under hensynet til proportionalitetsprincippet. En generel regel, hvorefter visse former for transaktioner automatisk er afskåret fra at opnå skattefordele, og som er baseret på de kriterier, der er nævnt i besvarelsen af det andet spørgsmål, punkt a), går uanset om der faktisk foreligger skattesvig eller skatteunddragelse ud over, hvad der er nødvendigt for at undgå en sådan form for skattesvig eller skatteunddragelse, og vil være i strid med formålet med direktiv 90/ Sagen bevirker at fortolkningen af skatteundgåelsesklausulen præciseres, således at skattemyndighederne ikke blot kan afgøre sager ud fra forud fastsatte kriterier. Derimod kræves det, at der foretages en konkret vurdering af formålet med transaktionen, og derfor er det ikke muligt, at afslå sager, hvor skatteundgåelse ikke kan anses at være hovedformålet eller et af hovedformålene. Da aktieombytningen ikke har skattesvig eller skatteunddragelse som hovedformål, slår EF-Domstolen med sin afgørelse fast, at Leur- Bloem har ret til, at gennemføre aktieombytningen. Dommen fik som tidligere nævnt indflydelse på de danske regler, idet såvel skattelovgivning som tilladelsespraksis ved skattefri omstrukturering ændres. Lovændringen medfører bl.a., at der indføres en klagemulighed for afgørelser om skattefri omstrukturering samt at samt at skattemyndighederne skal give hver enkelt ansøgning en individuel og konkret vurdering Forretningsmæssigt begrundet Den anden del af bestemmelsen i artikel 11, stk. 1 litra a er en formodningsregel, om at et af hovedformålene med en skattefri omstrukturering er skatteunddragelse eller skatteundgåelse, hvis selskabet eller koncernen ikke i tilstrækkelig grad kan redegøre for de forretningsmæssige årsager til at gennemføre omstruktureringen. Eksemplerne på gyldige forretningsmæssige årsager angives i Fusionsdirektivet til eksempelvis "omstrukturering eller rationalisering af aktiviteterne i de selskaber, som deltager i transaktionen". Eksemplerne er dermed er langt fra udtømmende. 14 Præmis 48 b, sag C-28/95 19

24 Med ordet omstrukturering lægger Fusionsdirektivet op til en bred fortolkning af begrebet gyldige forretningsmæssige årsager, men en omstrukturering for omstruktureringens skyld er næppe en gyldig forretningsmæssig årsag. Derimod må det være årsagen til omstruktureringen, der skal bære begrundelsen. Handler virksomheden på baggrund af udefra kommende forhold som ændrede markedsvilkår eller ændringer i konkurrencesituationen m.v., eller på baggrund af ændrede forhold internt i virksomheden som nye produkter, ændringer i organisatoriske eller ledelsesmæssige forhold, vil årsagen til omstruktureringen efter min opfattelse være tilstrækkeligt forretningsmæssigt begrundet. Betydningen af rationalisering kan forstås lidt snævrere. Ved rationalisering forstås, at en arbejdsproces gennemføres mere hensigtsmæssigt for at øge produktiviteten eller opnå en anden driftsmæssig fordel. Med rationaliseringer skal virksomheden dermed gennemgå strukturelle forandringer i en eller anden form, eksempelvis ved sammenlægning eller opdeling af arbejdsprocesser. Gyldige forretningsmæssige årsager er også fortolket af EF-domstolen i Leur-Bloemsagen, hvor begrebet benævnes "forsvarlige økonomiske betragtninger". I sin afgørelse fastslog EF-domstolen i præmis 48 c, at: "Begrebet økonomisk forsvarlige betragtninger i direktivets artikel 11 skal fortolkes således, at det er mere vidtgående end hensigten om blot at opnå en rent skattemæssig fordel, f.eks. i form af en horisontal tabsudligning" 15. Med afgørelsen er det dermed slået fast, at opnåelse af en skattemæssig fordel ikke i sig selv er forretningsmæssigt begrundet. Derimod kan der kræves en reel forretningsmæssig begrundelse for at meddele tilladelse til omstruktureringen. 3.2 Det objektive regelsæt Regelsættet om skattefri omstrukturering uden forudgående tilladelse fra skattemyndighederne benævnes det objektive regelsæt. Skattefri omstrukturering efter det 15 Præmis 48 c, sag C-28/95 20

25 objektive regelsæt betyder dermed, at omstruktureringen kan gennemføres såfremt omstruktureringen overholder fastsatte betingelser. Omstrukturering efter det objektive regelsæt er et valgfrit alternativ til omstrukturering efter tilladelsessystemet. Reglerne udspringer ikke fra Fusionsdirektivet, som det er tilfældet med det subjektive regelsæt, men er rent danske regler, der har til formål at give selskaber og aktionærer en mere enkel adgang til at omstrukturere skattefrit 16. De nærmere regler for skattefri spaltning og skattefri aktieombytning efter de objektive kriterier behandles for spaltning i afsnit 4 og for aktieombytning i afsnit Delkonklusion Skattefri omstrukturering kan foregå med eller uden tilladelse fra skattemyndighederne. Lovgrundlaget for omstrukturering med tilladelse udspringer direkte af fusionsdirektivet. Omstrukturering uden tilladelse er en dansk praksis, som dog er funderet i samme regelsæt, men medfører helt andre vilkår for omstruktureringer. I og med at de danske regler udspringer af Fusionsdirektivet, er fortolkningen heraf helt grundlæggende for forståelse og anvendelse det danske regelsæt. Spørgsmål om fortolkning af Fusionsdirektivet behandles af EF-domstolen, som i flere tilfælde har behandlet fortolkning af direktivet. En af de mest centrale afgørelser fra EF-domstolen, er den hollandske Leur-Bloem-sag, som har haft direkte indflydelse på såvel den danske lovgivning som den praksis, hvorefter skattemyndighederne behandler omstrukturering med tilladelse efter. Som direkte konsekvens af sagen er der indført klagemulighed for afgørelse om omstrukturering. Endvidere er der indført en praksis for behandling af ansøgninger, idet dommen konkluderede, at ansøgere har krav på en individuel og konkret vurdering af ansøgningen, hvorfor det ikke er muligt at afgøre sager ud fra forud fastsatte standardkriterier. Skatteunddragelse og skatteundgåelse er fortsat af afgørende betydning for opnåelse af tilladelse, idet vurderingen af den forretningsmæssige begrundelse skal sandsynliggøres at være formålet med omstruktureringen. Såfremt dette ikke er tilfældet skabes der en formodning om skatteunddragelse eller skatteundgåelse, hvorfor tilladelse nægtes. 16 TfS , Hansen & Winther, afsnit

26 4 Skattefri spaltning Spaltning er en af flere omstruktureringsmodeller, som selskaber har til rådighed i forbindelse med strukturtilpasninger og generationsskifte m.v. Skattemæssigt er det muligt at foretage skattefri spaltning af selskaber efter Fusionsskattelovens regler eller skattepligtigt ved beskatning efter de almindelige regler ved realisation. Skattefriheden indebærer, at aktionærerne ikke beskattes ved vederlæggelsen af aktier i de modtagende selskaber, ligesom det indskydende selskab ikke belastes med betaling af ofte betydelige skatter i forbindelse med afståelse af goodwill, ejendomme, driftsmidler m.v. Dette afsnit vil således omfatte en beskrivelse af reglerne for skattefri spaltning. De skatteretlige regler findes i Fusionsskatteloven 15 A og 15 B, som er baseret på Fusionsdirektivets artikel 2. I Fusionsskatteloven 15 A stk. 2 er spaltning defineret som (uddrag): "Ved spaltning forstås den transaktion, hvorved et selskab overfører en del af eller samtlige sine aktiver og passiver til et eller flere eksisterende eller nye selskaber ved i samme forhold som hidtil at tildele sine selskabsdeltagere aktier eller anparter og eventuelt en kontant udligningssum". En spaltning er dermed en horisontal opdeling af et selskab, hvorved der skabes to søsterselskaber. Spaltningsvederlaget, som kan bestå af aktier eller anparter i det eller de modtagende selskaber og eventuelt en kontant udligningssum, tilfalder de oprindelige aktionærer. En transaktion, hvor et selskabs aktiver og passiver helt eller delvist overføres til et eller flere nystiftede eller eksisterende selskaber, vil efter normale skatteregler betegnes som et salg og skulle avancebeskattes hos det indskydende selskab. Med regelsættet om skattefri spaltning, kan de modtagende selskaber succedere i anskaffelsessummerne for aktiver og passiver, hvorved skatten udskydes. Endvidere giver spaltningsreglerne mulighed for at overdrage gæld uden kreditorsamtykke jf. afsnit

27 4.1 Forskellige former for spaltning Efter Fusionsskatteloven 15 A stk. 3 kan det indskydende selskab ved spaltning ophøre (ved ophørsspaltning) eller fortsætte (ved grenspaltning). Ved ophørsspaltning ophører det indskydende selskab ophører, og at selskabets nettoaktiver som helhed overdrages til de modtagende selskaber. Ved grenspaltning fortsætter det indskydende selskab, mens en selvstændig gren af selskabet overdrages til et modtagende selskab. Der kan endvidere foretages grenspaltning, der kendetegnes ved, at det indskydende selskab fortsat består efter spaltningen. Her sker delingen af det indskydende selskabs nettoaktiver mellem det indskydende selskab og et eller flere modtagende selskaber. For at kunne gennemføre en skattefri spaltning af en del af selskabets virksomhed, er det et krav, at der er tale om en gren af virksomheden, jf. Fusionsskattelovens 15 C, stk. 2. Det vil sige at det, der bliver fraspaltet, skal være en selvstændig enhed, samt at alt hvad der vedrører den indskydende virksomhed, skal medtages i den del, der fraspaltes. Det er en betingelse for at kunne gennemføre en skattefri spaltning, at såvel det indskydende som det eller de modtagende selskaber er et dansk aktie- eller anpartsselskab eller svarer hertil, hvis selskabet ikke er hjemmehørende i Danmark, eller er omfattet af begrebet selskab, hvis selskabet er hjemmehørende i et EU-land Ophørsspaltning En underart af spaltning benævnes ophørsspaltning. Herved spaltes det oprindelige selskab ud i andre selskaber, hvorefter det oprindelige selskab ophører med at eksistere. Et eksempel på en ophørsspaltning kan illustreres ved nedenstående figur: Figur 1: Eksempel på ophørsspaltning 17 Aktionær Aktionær Aktionær Selskab A Selskab B Selskab C 17 Figur er egen udarbejdelse 23

28 Ophørsspaltningen bruges ofte når det oprindelige selskab ikke har flere selvstændige virksomhedsområder. Det kunne eksempelvis være spaltning af et holdingselskab med flere aktionærer, som efter en ophørsspaltning har hver deres selskab med en aktiepost i driftsselskabet samt en andel af de øvrige aktiver og forpligtelser. Det ophørende selskab kan ved ophørsspaltning frit fordele aktiver og forpligtelser, dog skal de objektive krav opfyldes ved spaltning uden tilladelse. Endvidere er der ikke et vederlagsmæssigt krav til ophørsspaltningen efter vedtagelse af lov nr. 313 af 21. maj 2002 med virkning fra spaltningsdato fra og med den 1. juli 2002, hvor kontantvederlagskravet blev ophævet 18. Det vil sige, at ophørsspaltningen er oplagt at anvende i tilfælde af generationsskifte hvor den ældre generation ofte sidder på størstedelen af aktierne, men ikke ønsker at deltage i den fremtidige drift af virksomheden. I dette tilfælde kan selskabet efter en driftsmæssig tilpasning kunne spaltes i to nye selskaber, hvor de driftsmæssige aktiviteter ligger i et selskab tilhørende den yngre generation og ikke driftsmæssige aktiver placeres i et selskab tilhørende den ældre generation Grenspaltning En anden underart af spaltning benævnes grenspaltning, hvorved en selvstændig gren af selskabet udspaltes fra det oprindelige selskab. Grenspaltningen er ikke en del af fusionsdirektivet, men er kun indført i Danmark 19. Et eksempel på en grenspaltning kan illustreres ved nedenstående figur: 18 Generationsskifte, Serup, side Lærebog om indkomstskat, Michelsen m.fl., (2007), side

29 Figur 2: Eksempel på grenspaltning 20 Aktionær Aktionær Aktionær Selskab A Selskab B Selskab C Grenspaltningen adskiller sig væsentligt fra ophørsspaltningen, idet det oprindelige selskab forsætter med at eksistere sammen med det eller de nye selskaber. For at en grenspaltning kan gennemføres skal der være tale om en gren af et selskab. En gren er en selvstændig del af et selskab, som økonomisk og organisatorisk kan fungere selvstændigt. I 1996 præciserede Skattedepartementet, at der skulle lægges størst vægt på den organisatoriske del af grenen 21. Det betyder, at det oprindelige selskab reelt skal kunne opdeles i to eller flere selvstændige enheder for at kunne indgå i en grenspaltning. De aktiver og forpligtelser der udspaltes skal være en naturlig del af virksomhedsgrenen, hvorfor alle driftsmæssige aktiver og forpligtelser vedrørende virksomhedsgrenen skal medtages i grenspaltningen 22. Dette understreges af, at en låneforpligtelse og et udbetalt låneprovenue af samme låneforpligtelse skulle jf. TfS LR indgå i samme selskab. Dog er Ligningsrådet efterfølgende kommet til modsatte konklusion, da lånet skulle bruges til at tilpasse balancen ved at lade låneprovenuet stå i det indskydende selskab for at lette et generationsskifte 23. Reglen om at aktiver og forpligtelser skal være en naturlig del af virksomhedsgrenen gælder tilsvarende også for medarbejderne, som skal følge den virksomhedsgren de er tilknyttet. Dette fremgår af TfS LR, hvor en virksomhed ville lade medarbejderne blive tilbage i det oprindelige selskab med den begrundelse at medarbejderne havde haft skiftende arbejdsgivere indenfor de seneste to år. Ligningsrådet fandt dog ikke, at dette var muligt. På den baggrund er det slået fast, at medarbejderne skal anses som en naturlig del af virksomhedsgrenen. 20 Figur er egen udarbejdelse 21 Lærebog om indkomstskat, Michelsen m.fl., (2007), side Generationsskifte, Serup, side Generationsskifte, Serup, side

30 Således minder en grenspaltning lidt om tilførsel af aktiver, hvor aktiver og passiver kan overdrages til et selskab efter almindelige aftaleretlige regler. Der er imidlertid en betydelig forskel mellem de to begreber, idet vederlæggelsen for det overdragne ved tilførsel af aktiver sker til selskabet, således at der etableres et moder- /datterselskabsforhold, hvor vederlæggelse ved spaltning sker til aktionærerne. 4.2 Gennemførelse af en skattefri spaltning Inden gennemførelse af en spaltning efter reglerne i Fusionsskatteloven, skal selskabet tage stilling til om spaltningen skal gennemføres med eller uden tilladelse. Endvidere stiller Fusionsskatteloven nogle krav til spaltningens gennemførelse, herunder krav til vederlæggelse af det indskydende selskabs aktionærer. Og gennemføres spaltningen uden tilladelse, stilles også en række objektive krav til de deltagende selskaber Om spaltning med tilladelse Hovedreglen i Fusionsskattelovens 15 A stk. 1, 2. pkt. er, at en skattefri spaltning foretages med forudgående tilladelse fra skattemyndighederne. Som betingelse for opnåelse af tilladelsen kan skattemyndighederne endvidere fastsætte særlige vilkår for spaltningens gennemførelse Anmeldelsesvilkår - ny praksis ved skattefri spaltning? Efter gældende praksis 24 har skattemyndighederne i flere år stillet vilkår om efterfølgende anmeldelse af ændrede forhold ved skattefri aktieombytning gennemført med tilladelse. Formålet med anmeldelsesvilkåret er at sikre, at et salg af aktiver eller aktiviteter, som efter de almindelige regler ville være skattepligtigt, ikke konverteres til et skattefrit salg af aktier. 24 Jf. LV S.G.18.7, se endvidere TfS , Rosenlund, afsnit 4 26

31 Efter ny praksis, vil Skat overføre anmeldelsesvilkåret fra aktieombytninger til skattefri spaltning, hvor det det meddeles efter en konkret vurdering 25. Det er dog uvist, om Skat endnu har stillet anmeldelsesvilkår ved en spaltning. Anmeldelsesvilkåret har som ovenfor nævnt, været en næsten fast praksis ved skattefri aktieombytning med tilladelse. Anmeldelsesvilkåret behandles videre nedenfor i afsnit Om spaltning uden tilladelse Undtagelsen til skattefri spaltning med forudgående tilladelse er nævnt i 4 pkt., hvoraf det fremgår, at selskabet har adgang til at anvende Fusionsskattelovens regler uden at der er opnået forudgående tilladelse. Bestemmelsen medfører en række objektive krav (værnsregler), der er udformet så de kan varetage de samme hensyn som påses af skattemyndighederne i tilladelsessystemet. Værnsreglernes formål er at forhindre, at reglerne om skattefri omstrukturering uden tilladelse fra skattemyndighederne, anvendes til at afstå aktier eller salg af driftsaktivitet uden realisationsbeskatning. Dermed sikrer værnsreglerne, at det ikke er interessant at anvende den objektive adgang til skattefrie omstruktureringer, hvis hovedformålet er skatteundgåelse og unddragelse. Ønsker de deltagende selskaber, at anvende reglerne om skattefri spaltning uden tilladelse, skal disse i tillæg opfylde følgende objektive krav: 1 at selskaber, der efter spaltningen ejer mindst 10 pct. af kapitalen i et af de deltagende selskaber, ikke afstår aktier i det eller de pågældende selskaber i en periode på 3 år efter vedtagelsen af spaltningen. Dog kan aktierne inden for 3 års perioden afstås i forbindelse med en skattefri omstrukturering, hvis vederlæggelse kun sker med aktier 2 hvis det indskydende selskab har flere aktionærer og en af disse har været aktionær i mindre end 3 år uden at have rådet over flertallet af stemmerne og samtidig eller ved spaltningen bliver aktionær i det modtagende selskab, hvor aktionæren råder over flertallet af stemmerne. 25 TfS , Rosenlund, afsnit 4 27

32 3 hvis der er tale om en grenspaltning, hvor vederlæggelse delvist sker med andet end aktier, og aktionæren er et selskab, der kan modtage skattefrit udbytte, og som vil være helt eller delvist skattepligtig ved salg 4 at en aktionær med bestemmende indflydelse ikke er hjemmehørende i enten et land uden for EU/EØS-samarbejdet eller et land, som ikke har dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark Endvidere er det efter 15 A stk. 2 en betingelse for anvendelse af reglerne om spaltning uden forudgående tilladelse fra skattemyndighederne, at: 5 værdien af de tildelte aktier eller anparter med tillæg af en eventuel kontant udligningssum svarer til handelsværdien af de overførte aktiver og passiver 6 forholdet mellem aktiver og forpligtelser, der overføres til det modtagende selskab, svarer til forholdet mellem aktiver og forpligtelser i det indskydende selskab Alle ovenstående betingelser skal være opfyldte for at en skattefri spaltning efter 15 A stk. 1, 4. pkt., kan gennemføres uden forudgående tilladelse fra skattemyndighederne Værnsregler Nedenfor beskrives de gældende værnsregler ved skattefri spaltning: Ad. 1: 3 årige ejertidskrav - værnsregel mod skattepligtigt salg Efter reglen må selskabsaktionærer, der opfylder betingelserne for at kunne sælge vederlagsaktierne skattefrit, ikke afstå disse i en periode på 3 år efter spaltningstidspunktet. Dog kan vederlagsaktierne afstå i forbindelse med en efterfølgende skattefri omstrukturering, eksempelvis aktieombytning. Ejertidskravet skal dække samme formål, som anmeldelsesvilkåret ved spaltning med tilladelse: sikre, at spaltningen ikke konverterer et salg af aktiver eller aktiviteter, der efter de almindelige regler ville være skattepligtigt, til et skattefrit salg af aktier. 28

33 Ad. 2: Spaltning med flere aktionærer - værnsregel mod skattepligtigt salg Reglen betyder for spaltninger, hvor minoritetsaktionærer i det indskydende selskab ikke har ejet aktierne i mindst 3 år, og som bliver majoritetsaktionærer i et modtagende selskab, at disse ikke kan gennemføres efter reglerne om spaltning uden tilladelse. Formålet med reglen er den samme som ovenfor, idet reglen skal sikre, at køber af en aktivitet i stedet bliver minoritetsaktionær i det indskydende selskab med det formål, at blive majoritetsaktionær i et nyt selskab, hvortil en aktivitet kan udskilles ved grenspaltning. Ad. 3: Vederlæggelse ved grenspaltning - værnsregel mod næringsbeskattede Reglen betyder, at en næringsbeskattet selskabsaktionær, der opfylder betingelsen for at modtage skattefrit udbytte, ikke kan vederlægges med kontanter ved en grenspaltning, da kontantvederlaget i disse situationer beskattes som udbytte. Spaltningen kan i dette tilfælde ikke gennemføres uden tilladelse. Dermed er skal reglen sikre, at en næringsbeskattet selskabsaktionær ikke kan afstå sine aktier skattefrit ved en spaltning, hvor et salg ville udløse beskatning efter næringsreglerne. Ad. 4: Spaltning med udenlandske aktionærer - værnsregel mod skattepligtigt salg Reglen betyder, at et selskab kontrolleret af en udenlandsk aktionær hjemmehørende i et skattelyland, ikke kan spaltes efter bestemmelsen i 15 A stk. 1, 4. pkt. Formålet med reglen er at sikre, at spaltningen ikke konverterer et salg af aktiver eller aktiviteter, der efter de almindelige regler ville være skattepligtigt, til et salg af aktier, hvor aktieavancen ikke er skattepligtig i Danmark. Ad. 5: Vederlæggelse til handelsværdi For at reglerne om skattefri spaltning uden tilladelse kan anvendes, skal værdien af vederlaget svare til handelsværdien af de udspaltede aktiver og forpligtelser. Formålet med reglen er, at der ikke sker en formueforskydning ved spaltningen. Dette er bekræftet af Skatterådet i SKM SR, hvor skatteyder beder om bindende svare om den regnskabsmæssige værdi kan lægges til grund for handelsværdien ved en ophørsspaltning, hvor 4 aktionærer hver ejer 25 % af et selskab. Ved spaltningen 29

34 modtager 4 nystiftede selskaber hver 25 % af samtlige aktiver og forpligtelser. Således kan handelsværdien, såfremt der ikke sker en formueforskydning ved transaktionen, sættes til regnskabsmæssig indre værdi. Ved koncerninterne transaktioner eller transaktioner, hvor der kun er en aktionær, sker der pr. definition aldrig formueforskydelse, hvorfor disse transaktioner altid kan spaltes til regnskabsmæssig værdi. Ved transaktioner, der omfatter to eller flere uafhængige parter med modstridende interesser, vil den indgåede aftale anses for at svare til den faktiske handelsværdi 26. Anderledes er det i situationer, hvor transaktionen sker mellem interesseforbundne parter. Her det sandsynligt, at der sker formueforskydning i en eller anden grad. Her kan den regnskabsmæssige værdi sandsynligvis kun bruges i simple situationer, som eksempelvis SKM SR. Værdiansættelse er yderligere central for interesseforbundne parter, hvor handelsværdier altid kræves anvendt. I disse situationer kan TSS-cirkulære og 10 anvendes til værdiansættelse af henholdsvis goodwill og anparter (unoterede aktier). Skat har offentliggjort en ny værdiansættelsesvejledning, Transfer Pricing. Heraf fremgår Skats anbefalinger til værdiansættelsesmetoder, hvorfor vejledningen eksempelvis finder anvendelse for koncerninterne omstruktureringer, men ligeledes ved øvrige skattefrie omstruktureringer til værdiansættelse af selskabet til handelsværdi. Ad. 6: Forholdet mellem aktiver og forpligtelser Forholdet mellem aktiver og forpligtelser, der overføres til det modtagende selskab, skal svare til forholdet mellem aktiver og forpligtelser i det indskydende selskab. Er dette ikke tilfældet, kan spaltningen ikke gennemføres uden tilladelse. Bestemmelse viderefører betingelsen fra Ad. 5 om at der ikke må ske forskydning af formuer ved skattefrie spaltninger. Reglen for forholdet mellem aktiver og forpligtelse betyder, at såfremt et selskab eksempelvis ønsker, at udskille en af selskabets driftsaktiviteter hvor forholdet mellem aktiver og forpligtelser er 100:70, så skal der overdrages aktiver og forpligtelser i samme forhold til det modtagende selskab. Har aktiverne en værdi på 50, skal der overføres 26 L , spm

35 forpligtelser på 35, for at opfylde balancetilpasningsreglen, og undgå at spaltningen bliver skattepligtig 27. Bestemmelse giver anledning til problemer, men ved ophørsspaltning kan aktiver og forpligtelser fordeles vilkårligt, og det er muligt at optage lån for at opfylde balancetilpasningsreglen, således forholdet mellem aktiver og forpligtelser der overføres svarer til forholdet i det indskydende selskab. Problemer er dog, ifølge Jan Guldmand Hansen og Nikolaj Winther, større ved grenspaltning 28. Det er oftest ikke tilfældet, at en virksomhedsgren har samme forhold mellem aktiver og forpligtelser som i det indskydende selskab, hvorfor selskabet i denne henseende skal have ikke-grenrelaterede aktiver såsom likvide midler, der kan fordeles således balancetilpasningsreglen kan opfyldes samtidig med grenkravet. Forfatterne kalder i disse situationer kravet for "meget vanskeligt" at efterleve med mindre selskabet har store ikke-grenrelaterede aktiver, eksempelvis likvide midler. For at opfyldelse balancetilpasningsreglen kan det være nødvendigt, at tilføre det indskydende selskab midler forud for spaltningen eventuelt via låneoptagelse. I SKM SR er der ved en grenspaltning givet bindende svar på fordeling af aktiver og forpligtelser efter 15 A stk. 2, 3 pkt. I svaret bekræftes det, at kravet kan opfyldes ved at optage et lån i perioden mellem spaltningsdatoen og spaltningstidspunktet. Skatterådets afgørelse viser derfor at, med lidt arbejde kan det således lade sig gøre at efterleve balancekravet Vederlæggelse Spaltningsvederlaget til det indskydende selskabs aktionærer kan jf. Fusionsskatteloven 15 A stk. 2 pkt., bestå af en hvilken som helst kombination af aktier eller anparter og kontant udligningssum. Det er dog værd at bemærke, at der mindst skal udstedes en vederlagsaktie eller -anpart da der ellers ville være tale om et salg. Endvidere skal det samlede vederlag, bestående af vederlagsaktier eller -anparter med tillæg af et eventuelt kontantvederlag, svare til handelsværdien af selskabet. 27 TfS , Hansen & Vinther 28 TfS , Hansen & Vinther 31

36 Med vedtagelse af lov nr. 313 af 21. maj 2002 blev to væsentlige begrænsninger for vederlæggelsen af det indskydende selskabs aktionærer ophævet: 10-procentsgrænsen for kontantvederlaget og pro-rata kravet procentsggrænsen for kontantvederlaget betød, at den kontante udligningssum ikke måtte overstige 10 % af det samlede spaltningsvederlag. En bestemmelse, der i flere tilfælde gav anledning til forskellige opfattelser mellem skatteydere og skattemyndigheder. Problemstillingen var, at kontantvederlagsgrænsen kunne undgås ved efterfølgende at foretage udlodninger til selskabets aktionærer. Skattemyndighederne accepterede dog udlodninger op det det pågældende års overskud, hvorefter grænsen ophørte 30. Konsekvensen ved at overskride grænsen var, at spaltningen blev anset for at være skattepligtig. Pro-rata kravet betød, at det indskydende selskabs aktionærer skulle vederlægges pro-rata i det eller de modtagende selskaber, både med hensyn til vederlagsaktier og den kontante udligningssum. Hensigten med pro-rata kravet var, at det indbyrdes ejerforhold mellem aktionærerne ikke skulle forrykkes ved spaltningen. Endvidere blev spaltningerne ofte pr. automatik pålagt et 3-årigt ejertidskrav, som betød, at hvis en aktionær afstod sine aktier ville spaltningen blive anset for skattepligtig. Med ophævelsen af kravet, kan to eller flere aktionærer rimeligt problemfrit dele et selskab mellem sig ved en skattefri spaltning, hvor forholdet mellem vederlagsaktier og kontantvederlag kan afvige mellem de enkelte aktionærer. Det eneste tilbageværende vederlagskrav er kravet om at der mindst skal udstedes en vederlagsaktie eller -anpart. 4.3 Skattemæssige konsekvenser ved spaltning I ovenstående er forudsætningerne for at anvende regelsættet for skattefri spaltning gennemgået. I det følgende afsnit gennemgås de skattemæssige konsekvenser, som spaltningen har for såvel det indskydende selskab, det eller de modtagende selskaber og aktionærerne. Endvidere indeholder spaltningsreglerne bestemmelser om fremførsel af 29 Lærebog om indkomstskat, Michelsen m.fl., (2007) side SKM TSS og SKM DEP 32

37 uudnyttede skattemæssige underskud fra tidligere år samt uudnyttede kildeartsbestemte tab, som behandles samlet til sidst i dette afsnit Det indskydende selskab Deltager det indskydende selskab i en skattefri spaltning er ideen med at anvende Fusionsskattelovens regelsæt, at der ikke sker realisationsbeskatning af det indskydende selskab. Ved ophørsspaltning beskattes det indskydende selskab efter reglerne i 7, som vedrører fusioner men overføres til brug ved spaltninger. Af 7 fremgår det, at: "[skatte]ansættelsen finder sted uden hensyn til den med [spaltningen] forbundne opløsning af selskabet, idet det modtagende selskab indtræder i det indskydende selskabs skattemæssige stilling". Ved grenspaltning beskattes det indskydende selskab efter reglerne i 15 B stk. 2, 3. pkt., hvoraf det fremgår, at: "Ophører selskabet ikke ved spaltningen, indgår fortjeneste eller tab på de at det indskydende selskabs aktiver og passiver, [ ], ikke i det indskydende selskabs skattepligtige indkomst". Ved deltagelse i en skattefri spaltning sker der således ikke realisationsbeskatning for det indskydende selskab, uanset om der er tale om ophørsspaltning eller grenspaltning De modtagende selskaber For at det indskydende selskab kan friholdes fra realisationsbeskatning på de aktiver og forpligtelser, som overføres til det eller de modtagende selskaber, må der, for at staten ikke fortaber beskatningsgrundlaget, nødvendigvis ske en succession, hvor de modtagende selskaber indtræder i det indskydende selskabs skattemæssige stilling. Successionsreglerne fremgår af Fusionsskattelovens 8 om succession ved skattefri fusion, som jf. 15 B stk. 2 finder tilsvarende anvendelse ved skattefri spaltning. Af 8 fremgår det, at: 33

38 "Aktiver og passiver, der er i behold hos det indskydende selskab ved [spaltningen], behandles ved opgørelsen af det modtagende selskabs skattepligtige indkomst, som om de var anskaffet af dette på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af det indskydende selskab, og for de anskaffelsessummer, hvortil de er erhvervet af dette selskab". Det eller de modtagende selskaber indtræder således i det indskydende selskabs skattemæssige stilling med hensyn til anskaffelsestid og -sum. Endvidere anses eventuelt foretagne skattemæssige afskrivninger for foretaget af de modtagende selskaber. Dermed overtager de modtagende selskaber også det indskydende selskabs eventualskatteforpligtelse på de overtagne aktiver og forpligtelser, som dermed beskattes i de modtagende selskaber ved et efterfølgende salg. Endvidere succederer det modtagende selskab i anskaffelseshensigten, dog med den stramning, at et anlægsaktiv i det indskydende selskab godt kan anses for anskaffet som led i næring eller spekulation i de modtagende selskaber Aktionærerne Aktionærerne i det indskydende selskab beskattes efter reglerne i 15 B stk. 4. I det omfang aktionærerne i det indskydende selskab modtager vederlagsaktier, vil aktionærerne succedere i anskaffelsessum og -tidspunkt som beskrevet nedenfor. I det omfang aktionærerne i det indskydende selskab helt eller delvist vederlægges med kontanter, beskattes kontantvederlaget ved ophørsspaltning efter Aktieavancebeskatningslovens almindelige regler om beskatning af fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier. Ved grenspaltning beskattes kontantvederlaget som udbytte. Dermed kan et selskab med to eller flere aktionærer, hvor kun den ene aktionær ønsker at fortsætte med aktiv virksomhedsdrift, kan løsningen være, at spalte selskabet i et driftsselskab og et pengetanksselskab uden at tildele aktionærerne en kontant udligningssum. Herved undgår den aktionær, som ikke ønsker at fortsætte den aktive drift, at lavt beskattede selskabsmidler beskattes med den højere skattesats for udbytte. Således kan en aktionær opnå en form for "indirekte" kontantvederlæggelse, som først yderligere beskattes ved udbetaling eller udlodning fra det modtagende selskab. 34

39 Aktionærerne i de modtagende selskaber succederer i anskaffelsessummen for vederlagsaktierne uanset om der er tale om en personlig aktionær eller selskabsaktionær. Endvidere succedere personlige aktionærer også i anskaffelsestidspunktet, men anskaffelsestidspunktet for selskabsaktionærer er spaltningsdatoen - dette gælder også eventuelt tilbageværende aktier i det indskydende selskab ved grenspaltning Underskud Underskud fra tidligere år kan jf. Fusionsskattelovens 8 stk. 6 ikke fremføres til senere anvendelse efter gennemførelse af en skattefri spaltning som følge af underskudsbegrænsning. Det samme gælder jf. 8 stk. 8 også for uudnyttede kildeartsbestemte tab efter Aktieavancebeskatningsloven, Kursgevinstloven og Ejendomsavancebeskatningsloven. Har det indskydende selskab væsentlige skattemæssige underskud eller kildeartsbestemte tab kan selskabet derfor i stedet overveje at gennemføre transaktionen som en skattepligtig transaktion, hvis noget eller hele underskuddet kan udnyttes. Uudnyttede skattemæssige underskud og kildeartsbestemte tab, der er opstået inden for sambeskatningsforhold, fortabes ikke, men kan fortsat anvendes af koncernens øvrige sambeskattede selskaber. Dog kan hverken underskud eller tab anvendes i nogle af de modtagende selskaber, som først indtræder i sambeskatningen ved spaltningen. 4.4 Selskabsretlige konsekvenser ved spaltning Som tidligere nævnt giver spaltningsreglerne mulighed for at overdrage gæld uden kreditorsamtykke. For de deltagende selskaber betyder det, at de underlægges skærpede hæftelseskrav Kreditoroverdragelse Det fremgår af Selskabslovens 254 stk. 1, sidste pkt., at overdragelse af det indskydende selskabs aktiver og forpligtelser kan gennemføres uden kreditorernes 35

40 samtykke. Denne bestemmelse er af stor praktisk betydning, idet det indskydende selskab dermed undgår at informere og indhente tilladelse hos selskabets kreditorer. Til sikring af kreditorernes stilling skal udpegede vurderingsmænd afgive erklæring om, hvorvidt kreditorerne i de enkelte selskaber må antages at være tilstrækkeligt sikrede efter spaltningen 31, jf. bekendtgørelsens Solidarisk hæftelse I selskabslovens 254, stk. 2, er der til sikring af kreditorerne indført solidarisk hæftelse. Det betyder, at de deltagende selskaber hæfter solidarisk for såvel indregnede som ikkeindregnede forpligtelser, der bestod på tidspunktet for spaltningsplanens offentliggørelse. Den solidariske hæftelse er for de enkelte selskaber maksimeret til egenkapitalen på offentliggørelsestidspunktet for spaltningsplanen. Den solidariske hæftelse er i princippet tidsubegrænset, men den almindelige aktivitet i de deltagende virksomheder vil dog medføre, at hæftelsen på lidt længere sigt begrænses til at omfatte eventualforpligtelser og langfristede gældsforpligtelser, som eksisterede på tidspunktet for spaltningsplanens offentliggørelse. 4.5 Delkonklusion Ved skattefri spaltning kan selskaber benytte sig af to forskellige regelsæt: Spaltning med eller uden tilladelse. De subjektive regler for skattefri spaltning med tilladelse adskiller sig ikke fra de generelle regler for skattefri omstrukturering, hvorfor opnåelse af tilladelse også her er baseret på forretningsmæssig begrundelse. Opnåelse af tilladelse bevirker, at spaltningen kan gennemføres med fuld succession for de deltagende parter. Undtagelsen til successionsprincippet er skattemæssige underskud og kildeartsbestemte tab, hvor fremførselsretten mistes i de deltagende selskaber men bevares i en eventuel sambeskatning. 31 Bekendtgørelse nr. 172 af 22. februar 2010 om delvis ikrafttræden af lov om aktie- og anpartsselskaber 36

41 De objektive regler for skattefri spaltning uden tilladelse er baseret på princippet, at overholdes de fastlagte kriterier, kan spaltningen gennemføres. Kriterierne, som skal opfyldes på tidspunktet for spaltningens gennemførelse, kan virke strikse, men har til formål at sikre at der ved spaltningen ikke sker skatteudskydelse eller skatteundgåelse. Specielt værnsreglen vedrørende forholdet mellem aktiver og forpligtelser, der krævet tilpasning af balancen, og kravet om vederlæggelse til handelsværdi gør, at de objektive kriterier ikke vil blive anvendt i alle tilfælde. Tilpasning af balancen kan dog lade sig gøre, selv ved grenspaltninger. Tilbage står kravet om anvendelse af handelsværdier, der kan gøre anvendelse af det objektive regelsæt vanskeligt. Efter spaltningens gennemførelse er ved spaltning uden tilladelse endvidere krav om, at aktierne i det eller de modtagne selskaber ikke må afstås inden for en periode på 3 år efter spaltningen. Kravet kan virke restriktivt, da selskaberne med dette krav afskæres fra af afstå aktierne, selv om salget måtte være forretningsmæssig begrundet. Fra skattemyndighedernes side lægges der op til en ny praksis vedrørende skattefri spaltning med tilladelse, hvor tilladelse gives med efterfølgende anmeldelsesvilkår. Anmeldelsesvilkåret betyder, at de involverede selskaber i en periode på 3 år skal anmelde ændrede forhold, som kunne have betydning for tilladelsen. I disse situationer fastlåses virksomhedernes forretningsmæssige råderum på flere punkter end ved ejertidskravet, og ejertidskravet vurderes at være lettere at administrere end anmeldelseskravet. 37

42 5 Skattefri aktieombytning En anden omstruktureringmodel, som selskaber kan vælge at benytte sig af. Skattemæssigt kan aktieombytningen foretages skattefrit efter reglerne i Aktieavancebeskatningsloven eller skattepligtigt ved beskatning efter de almindelige regler ved realisation. Skattefriheden indebærer, at aktionærerne ikke beskattes ved afståelse af aktierne i det ombyttede (erhvervede) selskab eller ved vederlæggelsen af aktier i det modtagende (erhvervende) selskab. Dette afsnit vil således omfatte en uddybende beskrivelse af reglerne for skattefri aktieombytning. de skatteretlige regler findes i Aktieavancebeskatningslovens 36. I aktieavancebeskatningslovens 36 stk. 2 er aktieombytning defineret som (uddrag): "Ved ombytning af aktier, jf. stk. 1, forstås den transaktion, hvorved et selskab erhverver en andel i et andet selskabs aktiekapital med den virkning, at det opnår flertallet af stemmerne i dette selskab, eller, hvis det allerede har et sådant flertal, erhverver en yderligere andel ved til gengæld for værdipapirer tilhørende aktionærerne i det andet selskab at tildele dem aktier eller anparter i det første selskab og eventuelt en kontant udligningssum". Ved aktieombytningen indskyder aktionærerne så at sige et selskab mellem sig og det ombyttede selskab, hvorved der etableres en koncernstruktur. Dermed bliver det erhvervende selskab moderselskab for det erhvervede selskab. Figur 3: Eksempel på aktieombytning 32 Aktionær Aktionær Selskab A Selskab B Selskab A 32 Figur er egen udarbejdelse 38

43 Med koncernstrukturen dannes således et holdingselskab, hvis eneste aktivitet er ejerskab af datterselskabet og et datterselskab, hvori den egentlige driftsmæssige aktivitet og driftsrisiko er placeret. Dermed giver aktieombytningen koncernen mulighed for at bringe en del af formuen i ly for kreditorerne ved en konkurs. Vederlaget ved ombytningen, som kan bestå af aktier eller anparter i det erhvervende selskab og eventuelt en kontant udligningssum, tilfalder de oprindelige aktionærer. 5.1 Forskellige former for aktieombytning Efter Aktieavancebeskatningslovens 36 stk. 2 og 3, kan det erhvervende selskab modtage flertallet aktier i det erhvervede selskab (flertalsombytning efter 36 stk. 2) eller modtage alle aktier i det erhvervede selskab (helejerskabsombytning efter 36 stk. 3) Stemmeflertalsombytning Der er tale om en aktieombytning efter 36 stk. 2, når et selskab erhverver en del af et andet selskabs aktier eller anparter, hvorved det opnår flertallet af stemmerne. Som vederlag for aktionærerne i det andet selskab aktier eller anparter i det første selskab og eventuelt en kontant udligningssum. Det er en betingelse for at kunne gennemføre en stemmeflertalsombytning, at såvel det erhvervende som det erhvervede selskab er et dansk aktie- eller anpartsselskab eller svarer hertil, hvis selskabet ikke er hjemmehørende i Danmark, eller er omfattet af begrebet selskab, hvis selskabet er hjemmehørende i et EU-land. Endvidere er det en betingelse, at flertalsaktionæren har eller ved ombytningen opnår reelt stemmeflertal. Således kan stemmeflertal ikke opnås ved stemmefuldmagt 33 eller hvis en mindretalsaktionær gennem aktionæroverenskomsten kan blokere for beslutninger 34. Uanset betingelsen om stemmeflertal, anses denne efter 36 stk. 2, 2. pkt. for opfyldt, selvom det erhvervende selskab umiddelbart efter ombytningen spaltes efter reglerne i Fusionsskatteloven. 33 TfS LR 34 SKM LR 39

44 5.1.2 Helejerskabsombytning Stemmeflertalsombytninger er forbeholdt selskaber, der svarer til er aktie- eller anpartsselskab eller som lever op til EU's selskabsdefinition samt selskaber, som har eller erhverver stemmeflertallet i et andet selskab. For selskaber, der ikke opfylder disse krav, er der efter 36 stk. 3 mulighed for alligevel at gennemføre aktieombytningen, såfremt det erhvervende selskab ved transaktionen opnår fuldt ejerskab med det erhvervede selskab. Bestemmelsen åbner således for, at selskaber, som ikke opfylder selskabsbetingelsen jf. ovenfor. Betingelsen om stemmeflertal ikke længere kvalificerende for, om ombytningen sker efter stk. 2 eller stk. 3., da bestemmelsen i stk. 2 med virkning fra 1. januar 2006 blev udvidet til også at omfatte " allerede har et sådant flertal ". Stk. 3 åbner således reelt kun for aktieombytninger for selskaber, som ikke opfylder selskabsbetingelsen. 5.2 Gennemførelse af en skattefri aktieombytning Ved gennemførelse af en aktieombytning efter Aktieavancebeskatningslovens regler, skal selskabet tage stilling til om ombytningen skal ske med eller uden tilladelse. Endvidere stiller Aktieavancebeskatningsloven nogle krav til ombytningens gennemførelse, herunder krav til vederlæggelse af det erhvervede selskabs aktionærer. Og gennemføres ombytningen uden tilladelse, stilles også en række objektive krav til det erhvervende selskab og dets aktionærer Om aktieombytning med tilladelse Hovedreglen i Aktieavancebeskatningslovens 36 stk. 2 er, at en skattefri aktieombytning foretages med forudgående tilladelse fra skattemyndighederne. Som betingelse for opnåelse af tilladelsen kan skattemyndighederne endvidere fastsætte særlige vilkår for ombytningens gennemførelse. Det kan dog være svært at få tilladelse til gennemførelse af skattefri aktieombytning med tilladelse. Det viser SKM LSR, hvor skatteyder i sin ansøgning anfører, at en klar forudsætning for aktieombytningen er, at aktierne i de deltagende selskaber ikke vil 40

45 blive afstået indenfor de næste 3 år. Skat meddelte afslag om tilladelse til ombytningen med den begrundelse, at skatteundgåelse må anses for hovedformålet eller et af hovedformålene med den ønskede anpartsombytning. På trods af ordene i Vejledning af 28. oktober 2003 om skattefri aktieombytning om, at efterfølgende ejerskab i 3 år skaber en formodning om at formålet ikke er skatteunddragelse eller skatteundgåelse, stadfæster Landskatteretten Skats afgørelse Anmeldelsesvilkår Som nævnt ovenfor i afsnit stilles der ved skattefri aktieombytning med tilladelse som udgangspunkt vilkår om efterfølgende anmeldelse af ændrede forhold. Med anmeldelsesvilkåret skal de deltagende selskaber anmelde forhold, der ligger til grund for tilladelsen. Anmeldelseskravet gælder i 3 år efter aktieombytningen, og anmeldelse skal ske 3 måneder inden en påtænkt ændring gennemføres, eller hvis de deltagende selskaber ikke har haft indflydelse på det ændrede forhold, senest en måned efter forholdet er kommet til kendskab. I anmeldelsesvilkåret ligger dermed, at tilladelsen kan tilbagekaldes, hvis forholdene, der ligger til grund for tilladelsen, har ændret sig. I Ligningsvejledningen afsnit S.G er der givet følgende eksempler på påtænkte ændringer, der skal anmeldes: afståelse af aktier i datterselskabet ændringer i ejer- eller kapitalforholdene i datterselskabet ændringer i aktieklasser i datterselskabet eller i aktieklassernes rettigheder andre former for ændringer i koncernstrukturen ved ny omstrukturering tilbagesalg af de ved ombytningen erhvervede aktier i holdingselskabet indgåelse eller ophævelse af aktionæroverenskomster af betydning for stemmefordelingen i datterselskabet udbytteudlodninger i holdingselskabet, der overstiger årets resultat frasalg af enkelte eller alle aktiviteterne i datterselskabet ændring i aftaler om stemmefordeling indgåelse af optionsaftaler med tredjemand om køberet til vederlagsaktierne 41

46 Uanset at listen ikke er udtømmende, er det gjort klart at alle væsentlige ændringer i de deltagende selskaber skal anmeldes. Når skattemyndighederne modtager en anmeldelse efterprøves, om de ændrede forhold fortsat lever op til den meddelte tilladelse. Anmeldes ændringerne ikke, vil ombytningen kunne anses for skattepligtig 35. De deltagende selskaber skal således være meget opmærksomme på at påtænkte ændringer anmeldes, og at det sker i god tid inden gennemførelse. Dermed efterlader anmeldelsesvilkåret, efter min opfattelse, de deltagende selskaber i en fastlåst position, hvor forretningsmæssige råderum er begrænset. Uanset om der er givet anmeldelsesvilkår eller ej, kan skattemyndighederne tilbagekalde tilladelsen, såfremt tilladelsen er givet på grund af urigtige oplysninger eller bristede forudsætninger 36. I SKM ØLR tilbagekaldes en meddelt tilladelse i en sag, hvor der ikke er stillet anmeldelsesvilkår. Tilladelsen blev tilbagekaldt, fordi der var foretaget en udbytteudlodning, som på grund af en tidligere (næsten samtidig) kapitalforhøjelse, blev anset for at være kontantvederlag 37 frem for udbytte. Endvidere var det i ansøgningen ikke oplyst, at det påtænktes at foretage en udbytteudlodning. Med dommen har Østre Landsret slået fast, at det er muligt at tilbagekalde en tilladelse, også selvom der ikke er stillet anmeldelsesvilkår om ændrede forhold. I dommen anføres det, at udlodningen er gennemført relativ kort tid (ca. 6 måneder) efter meddelelse af tilladelsen. Endvidere anføres det, at "Det er i den forbindelse bemærkelsesværdigt, at det sagsøgende selskab [ ] forespørger Told- og Skattestyrelsen, om en omlægning af regnskabsåret vil have betydning for den meddelte tilladelse. Det havde været mere relevant at fremkomme med en forespørgsel om, hvorvidt en udlodning, som den af sagen omhandlede, ville få betydning for tilladelsen, såfremt man reelt havde været interesseret i at høre svaret på dette spørgsmål forud for dispositionens foretagelse". Med dommen er det slået fast, at en tilladelse uden anmeldelsesvilkår ikke giver skatteyder ubegrænset frirum til at handle. Og uanset om tilladelsen er givet med eller 35 LV S.G Den juridiske vejledning (2010-2), afsnit A.A Kontantvederlaget måtte efter de dagældende regler maksimalt udgøre 10 % af det samlede vederlag. 42

47 uden anmeldelsesvilkår, bør skatteyder anmelde væsentlige ændrede forhold i begge situationer. Med ovenstående synes formålet med anmeldelsesvilkåret lidt uklart. Det må dog antages, at tilladelse med anmeldelsesvilkår medfører en pligt til anmeldelse af ændrede forhold, jf. ovenstående liste. Ved tilladelse uden anmeldelsesvilkår bør virksomhederne anmelde væsentlige ændringer af det i ansøgningen anførte. Anmeldelsesvilkåret medfører således et betydeligt skærpet krav til anmeldelse af ændrede forhold Om aktieombytning uden tilladelse Undtagelsen til skattefri aktieombytning med forudgående tilladelse er nævnt i stk. 6, hvoraf det fremgår, at ombytningen kan gennemføres uden tilladelse fra skattemyndighederne. En umiddelbar fordel ved aktieombytning uden tilladelse er, at der ikke er krav om forretningsmæssig begrundelse, som kan være svært at overbevise om ved ombytning med tilladelse. Ønsker de deltagende selskaber, at anvende reglerne om skattefri aktieombytning uden tilladelse, skal disse i tillæg opfylde følgende objektive krav: 1 at værdien af de tildelte aktier eller anparter med tillæg af en eventuel kontant udligningssum svarer til handelsværdien af de ombyttede aktier 2 at det erhvervende selskab ikke afstår aktier i det erhvervede selskab i en periode på 3 år efter ombytningstidspunktet. Dog kan aktierne inden for 3 års perioden afstås i forbindelse med en skattefri omstrukturering, hvis vederlæggelse kun sker med aktier 3 at stemmeflertalsaktionæren ikke er hjemmehørende i enten et land uden for EU/EØSsamarbejdet eller et land, som ikke har dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark Værnsregler Nedenfor beskrives de gældende værnsregler ved aktieombytning. 43

48 Ad. 1: Vederlæggelse til handelsværdi For at reglerne om skattefri aktieombytning uden tilladelse kan anvendes, skal værdien af vederlaget svare til handelsværdien af det erhvervede selskab. Kravet svarer til betingelse 5 for at gennemføre en skattefri spaltning uden tilladelse behandlet under afsnit , hvortil der henvises. Ad. 2: 3 årige ejertidskrav - værnsregel mod skattepligtigt salg Efter reglen må selskabsaktionærer, der opfylder betingelserne for at kunne sælge vederlagsaktierne skattefrit, ikke afstå disse i en periode på 3 år efter ombytningstidspunktet. Dog kan vederlagsaktierne afstå i forbindelse med en efterfølgende skattefri omstrukturering. Ejertidskravet skal dække samme formål, som anmeldelsesvilkåret ved aktieombytning med tilladelse: sikre, at spaltningen ikke konverterer en aktieafståelse, der ville være skattepligtigt for en personlig aktionær, til en skattefri afståelse for det erhvervende selskab. Ad. 3: Aktieombytning med udenlandsk erhvervende selskab - værnsregel mod skattepligtigt salg Reglen betyder, at et selskab kontrolleret af en udenlandsk aktionær hjemmehørende i et skattelyland, ikke kan aktieombyttes uden tilladelse. Formålet med reglen er at sikre, at aktieombytningen ikke konverterer en aktieafståelse, der ville være skattepligtigt for en personlig aktionær, til et salg af aktier, hvor aktieavancen ikke er skattepligtig i Danmark Vederlæggelse Ombytningsvederlaget til det erhvervede selskabs aktionærer, kan jf. Aktieavancebeskatningslovens 36 stk. 2, bestå af hvilken som helst kombination af aktier eller anparter og en kontant udligningssum. Som ved vederlæggelse omtalt i afsnit om skattefri spaltning, blev der med vedtagelse af lov nr. 313 af 21. maj 2002 lempet for kravene til vederlæggelse af det erhvervende selskabs aktionærer: ophævelse af 10-procentsgrænsen for 44

49 kontantvederlagets størrelse. Dermed blev det gjort muligt i tilfælde med to eller flere aktionærer, at en aktionær helt kunne vederlægges med kontanter i stedet for aktier i det erhvervende selskab. Herved kunne aktieombytningen bruges som model til opdeling af værdien i det erhvervede selskab i de tilfælde, hvor en aktionær ikke længere ønskede at tage aktiv del i driften af virksomheden. Modellen minder om den omtalte model i afsnit 3.3.3, hvor et selskab spaltes i et driftsselskab og et pengetanksselskab. Modellen afviger dog væsentligt på det punkt, at aktionæren i dette tilfælde kontantvederlægges direkte og ikke igennem et selskab med et 3-årigt ejertidskrav. Som det var tilfældet med vederlæggelse ved spaltning, er eneste tilbageværende vederlagskrav, at det mindst udstedes en vederlagsaktie eller -anpart. 5.3 Skattemæssige konsekvenser ved aktieombytning I ovenstående er forudsætningerne for at anvende regelsættet for skattefri aktieombytning gennemgået. I det følgende afsnit gennemgås de skattemæssige konsekvenser, som spaltningen har for det erhvervende selskab og aktionærerne. Til sidst i afsnittet behandles betydningen af aktieombytningens koncerndannelse, der betyder, såfremt begge de deltagende selskaber er danske selskaber, at selskaberne bliver omfattet af reglerne om tvungen national sambeskatning. Ud over deltagelse i sambeskatning med der erhvervende selskab, får aktieombytningen ingen skattemæssige konsekvenser for det erhvervede selskab. Ved aktieombytningen indskydes et nyt selskab mellem aktionærerne og det erhvervede selskab, hvilket ikke påvirker selskabets skattemæssige stilling Det erhvervende selskab Ved aktieombytningen modtager det erhvervende selskab aktier i det erhvervede selskab, som anses for at have erhvervet aktierne eller anparterne på datoen for aktieombytningen til handelsværdien på denne dato 38. Slutteligt succederer det erhvervende selskab i anskaffelseshensigten med vederlagsaktierne. 38 Generationsskifte, Serup, side

50 Endvidere skal det erhvervende selskab i tilfælde af, at aktieombytningen er foretaget uden forudgående tilladelse fra skattemyndighederne, overholde værnsreglen om 3-årigt ejerskab af vederlagsaktierne. Som følge af værnsreglen om 3 årigt ejertidskrav, kan det erhvervende selskab efter periodens udløb sælge aktierne i det erhvervede selskab skattefrit. Skattefriheden forudsætter naturligvis, at anskaffelseshensigten ikke var som led i næring eller spekulation, og at det erhvervende selskabs ejerandel i det erhvervede selskab ikke skifter skattemæssig status fra datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier til porteføljeaktier ved eksempelvis efterfølgende spaltning af det erhvervende selskab Aktionærerne Aktionærerne beskattes efter reglerne i Fusionsskattelovens 9 stk. 1. I det omfang aktionærerne modtager vederlagsaktier, vil de succedere i anskaffelsessum, -tidspunkt og -hensigt. I det omfang aktionærerne helt eller delvist vederlægges med kontanter eller lignende, beskattes kontantvederlaget som udbytte. Dog beskattes selskabsaktionærer, som kan modtage skattefrit udbytte, efter Aktieavancebeskatningslovens almindelige regler om beskatning af fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier. Kombineres aktionærernes beskatning med beskatningen af de deltagende selskaber, kan en aktieombytning og lidt planlægning sikre en personlig aktionær skattefrihed ved salg sin virksomhed i forbindelse med generationsskifte eller anden afståelse. Det skyldes, at aktionæren ved afståelsen beholder holdingselskabet og kun afstår driftsselskabet. Dermed kan beskatningen af den personlige aktieavance udskydes på ubestemt tid Tvungen sambeskatning Med koncernetableringen medfører aktieombytningen, at alle selskaber, som er fuldt eller begrænset skattepligtige i Danmark, omfattes af reglerne om tvungen national sambeskatning efter Selskabsskattelovens 31. Den nationale sambeskatning indtræffer når selskaberne på noget tidspunkt i indkomståret har været koncernforbundne. Koncernforbindelsen i skattemæssig forstand følger den regnskabsmæssige definition, så koncernbegrebet er det samme ved udarbejdelse af koncernregnskab og skatteregnskab. 46

51 Selskaberne er således koncernforbundne efter Selskabsskattelovens 31 C stk. 2, når et selskab har bestemmende indflydelse ved stemmeflertal i et andet selskab. Stemmeflertallet efter koncerndefinitionen kan, i modsætning til stemmeflertallet ved en aktieombytning, opnås via aktionæroverenskomst eller øvrige aftaler. Således fortolkes begrebet stemmeflertal væsentlig lempeligere efter koncerndefinitionen, hvorfor en aktieombytning mellem danske selskaber vil medføre en koncernetablering. 5.4 Kombinationsomstrukturering På trods af kravet om 3 års ejertid er det er muligt, at foretage to efterfølgende skattefrie omstruktureringer efter hinanden uden at dette gør den første omstrukturering skattepligtig. Dette er dog betinget af, at der ved den efterfølgende omstrukturering alene sker vederlægges med aktier jf. Fusionsskattelovens 15 A, stk. 1, 6. pkt. Omstruktureringerne kan også gennemføres med et tidsrum. Det 3 årige ejertidskrav fastholdes, således at restløbetiden for ejertidskravet ved den første omstrukturering fortsat er gældende, og samtidig opstår et nyt ejertidskrav for den anden omstrukturering. Forløbet kan illustreres i nedenstående figur 4: Figur 4: Eksempel på kombinationsomstrukturering 39 Aktionær A Aktionær B Aktionær A Aktionær B Aktionær A Aktionær B Selskab A Selskab B Selskab C Selskab D Selskab A Selskab A Figur 4 viser et udbredt eksempel på en kombinationsomstrukturering med en aktieombytning og efterfølgende ophørsspaltning af det erhvervende selskab, hvorved to 39 Figur er egen udarbejdelse 47

52 personaktionærer får hvert deres holdingselskab. I eksemplet vederlægges spaltningen fuldt ud med aktier, således 15a, skt. 1, 6. pkt. overholdes. Ved aktieombytningen opstår der ejertidskrav i selskab B, som ikke kan afstå aktierne i selskab A inden for 3 år. Ved ophørsspaltningen fastholdes ejertidskravet, således at selskaberne C og D ikke kan afstå aktierne i selskab A inden for 3 år. 5.5 Delkonklusion Ved skattefri aktieombytning kan selskaber og aktionærer benytte sig af to forskellige regelsæt: Spaltning med eller uden tilladelse. De subjektive regler for skattefri spaltning med tilladelse adskiller sig ikke fra de generelle regler for skattefri omstrukturering, hvorfor opnåelse af tilladelse også her er baseret på forretningsmæssig begrundelse. Opnåelse af tilladelse bevirker, at spaltningen kan gennemføres med fuld succession for de deltagende parter. Praksis har dog vist, at skattemyndighederne fortolker forretningsmæssig begrundelse forholdsvist stramt, og at der i mange tilfælde opstår formodning om skattemæssige hensyn også spiller en hovedrolle ved aktieombytningen. De objektive regler for aktieombytning uden tilladelse er, ligesom spaltningsreglerne, baseret på princippet, at overholdes de fastlagte kriterier, kan aktieombytningen gennemføres. Kriterierne har til formål at sikre, at der ved ombytningen ikke sker skatteudskydelse eller skatteundgåelse. For at reglerne om aktieombytning uden tilladelse kan anvendes, er det blandt andet et krav, at ombytningen sker til handelsværdi. Kravet kan gøre anvendelse af det objektive regelsæt vanskeligt. Efter spaltningens gennemførelse er ved spaltning uden tilladelse endvidere krav om, at aktierne i det erhvervede selskab ikke må afstås inden for en periode på 3 år efter spaltningen. Kravet kan virke restriktivt, da selskaberne med dette krav afskæres fra af afstå aktierne, selv om et eventuelt salg måtte være forretningsmæssigt begrundet. Ved aktieombytning med tilladelse giver skattemyndighederne i bred udstrækning tilladelse med efterfølgende anmeldelsesvilkår. Anmeldelsesvilkåret er det samme som 48

53 påtænkes indført ved skattefri spaltning. Således indskrænkes de deltagende selskabers forretningsmæssige råderum betydeligt. Dog kan anvendelsesområdet for skattefri aktieombytning uden tilladelse, med vedtagelse af Forårspakken være skrumpet lidt. Det skyldes at selskabers salg af datterselskabs- og koncernselskabsaktier er skattefrie uanset ejertid, og at deltagelse i en skattefri aktieombytning uden tilladelse medfører 3 års ejertidskrav for at aktieombytningen forbliver skattefri. Skattefri aktieombytning kan dog forsat være aktuelt for selskaber som kombinationsomstrukturering, hvor aktieombytningen kombineres med en anden omstrukturering. 49

54 6 Muligheder med det to-strengede omstruktureringssystem Med ikrafttrædelse af det objektiviserede regler pr. 1. januar 2007 fik virksomhederne et valgfrit alternativ til at søge skattemyndighederne om tilladelse til skattefri omstrukturering. Det objektiviserede regelsæt skal dermed opfattes som et supplement til tilladelsessystemet. Således er der to parallelle regelsæt omkring skattefri omstrukturering. Det skal dog bemærkes, at reglerne for skattefri fusion ved samme lejlighed blev ændret, så der ikke længere kan indhentes tilladelse til skattefri fusion 40. Dermed er regelsættet for skattefri fusion udelukkende baseret på de objektive kriterier, og er de objektive kriterier opfyldte kan den skattefri fusion gennemføres. Således har SKAT afvist at behandle en ansøgning om tilladelse til skattefri fusion 41. Dermed gælder alternativet til tilladelsessystemet reelt kun for skattefri aktieombytning, skattefri spaltning og skattefri tilførsel af aktiver, idet det objektive regelsæt skal benyttes ved skattefrie fusioner. 6.1 Muligheder med to regelsæt Det to-stringede omstruktureringssystem åbner nye muligheder for virksomhederne. Dels kan et selskab eller en koncern, der har fået afslag på at gennemføre en skattefri omstrukturering efter tilladelsessystemet, i stedet anvende de objektive kriterier og gennemføre omstruktureringen uden tilladelse fra skattemyndighederne. Tilsvarende kan en virksomhed, efter at omstruktureringen er gennemført, søge om efterfølgende tilladelse, hvorved virksomheden, hvis der opnås tilladelse, kan undgå værnsreglerne Afslag på ansøgning Den første situation, hvor et selskab eller en koncern har fået afslag på at gennemføre omstruktureringen efter tilladelsessystemet på grund af manglende forretningsmæssig 40 Ved lov nr. 343 af 18. april 2007 blev FUL 3 og 4 ophævet som følge af udviklingen i skattereglerne, bl.a. gennem indførelse af tvungen sambeskatning for koncernforbundne selskaber og tidsubegrænset fremførsel af underskud. 41 SKM SKAT 42 Objektivering af reglerne om skattefri omstrukturering af selskaber 50

55 begrundelse, kan selskabet i stedet gennemføre omstruktureringen uden tilladelse fra skattemyndighederne ved at anvende det objektive regelsæt. Anvendelse heraf kræver naturligvis, at de objektive kriterier kan opfyldes. Dermed har selskabet eller koncernen fået en mulighed for at gennemføre omstruktureringen på trods af afslaget fra skattemyndighederne Efterfølgende tilladelse Den anden situation, hvor der er gennemført en skattefri omstrukturering uden forudgående tilladelse fra skattemyndighederne, ønsker de involverede selskaber at undgå værnsreglernes efterfølgende begrænsninger. Såfremt skattemyndighederne tiltræder ansøgningen og tilladelse opnås, undgås værnsreglerne. I denne situation kan virksomhederne benytte sig af de smidigere objektive regler til gennemførelse af den skattefri omstrukturering og efterfølgende forsøge at "reparere" via tilladelsessystemet Overgang til nye værnsregler Anvender selskaberne det objektive regelsæt til skattefri omstrukturering, har skattemyndighederne ikke mulighed for at give afslag eller opstille betingelser for omstruktureringen. I stedet omfattes de involverede selskaber af en række værnsregler, der varierer med de forskellige omstruktureringstyper. Værnsreglerne er udformet så de kan varetage de samme hensyn som påses af skattemyndighederne i tilladelsessystemet. Dermed sikrer værnsreglerne, at det ikke er interessant at anvende den objektive adgang til skattefrie omstruktureringer, hvis hovedformålet er skatteundgåelse og unddragelse. I forbindelse med vedtagelse af Forårspakken blev det vedtaget, at aktieavancer ved afståelse af datterselskabs- og koncernselskabsaktier ikke længere var skattepligtige. Sammen med ophævelse af ejertidskravet på 1 år for modtagelse af skattefrit aktieudbytte for selskabsaktionærer med en ejerandel på mindst 10 %, betød det, at såvel aktieavancer som udbytter af datterselskabs- og koncernselskabsaktier fremover var skattefrie. Således ville den hidtil gældende udbyttebegrænsningsregel med de nye aktieavancebeskatningsregler ikke længere opfylde sit formål om at sikre, at 51

56 aktieavancebeskatningslovens regler ikke blev omgået ved udlodning af skattefrie udbytter. Derfor var det nødvendigt at indføre en ny værnsregel, der fremover kunne sikre, at reglerne om skattefri omstrukturering uden tilladelse ikke blev anvendt til at afstå aktier eller salg af driftsaktivitet uden realisationsbeskatning. Således er det 3 årige ejertidskrav opstået, som en konsekvens af Forårspakkens lempelse af avancebeskatning af datterselskabs- og koncernselskabsaktier. Forskellen mellem de to sæt af værnsregler er, at det 3 årige ejertidskrav erstatter den gamle udbyttebegrænsningsregel. Det nye sæt af værnsregler efter Forårspakken trådte i kraft med offentliggørelse af lovforslaget den 22. april 2009, mens de hidtil gældende værnsregler ophørte ved begyndelsen af indkomståret Overgangen mellem de to sæt af værnsregler får følgende følgevirkninger: Selskaber, som har gennemført en skattefri omstrukturering mellem den 22. april 2009 og indtil begyndelsen af indkomståret 2010, vil være omfattet af begge sæt værnsregler, således både udbyttebegrænsning og det 3 årige ejertidskrav. Udbyttebegrænsningen efter de hidtil gældende regler ophører dog fra og med begyndelsen af indkomståret Men selskaber, som har gennemført omstruktureringen inden den 22. april 2009, vil kun være omfattet af det gamle sæt af værnsregler. Disse ophører fra og med begyndelsen af indkomståret 2010, hvorved en omstrukturering gennemført den 1. april 2009 dermed vil være fritaget fra værnsregler. 6.2 Bindende ligningssvar eller skatteforbehold Bindende ligningssvar og skatteforbehold har som sådan ikke noget at gøre med skattefri omstrukturering. Men da parterne i tilfælde af, at skattemyndighederne foretager korrektioner til en gennemførte transaktion, kan være stillet væsentlig anderledes i skattemæssig henseende end forudsat på aftaletidspunktet. Specielt ved aftaler mellem interesseforbundne parter, hvor der er risiko for at værdiansættelsen efterfølgende korrigeres af skattemyndighederne, bør parterne af forsigtighedsgrunde anmode om 43 TfS , Rosenlund 52

57 bindende ligningssvar efter Skatteforvaltningslovens 25 eller indsætte et skatteforbehold efter Skattestyrelseslovens 37 B. Et bindende ligningssvar giver skatteyder mulighed for at få besvaret spørgsmål om skattemæssige konsekvenser af en påtænkt transaktion. Svaret er bindende for skattemyndighederne ved efterfølgende ligning. Et skatteforbehold er et aftalevilkår om, at aftalen kan ændres eller helt falder bort, såfremt skattemyndighedernes opfattelse af aftalegrundlaget er væsentlig anderledes end forudsat i aftalen. Med skatteforbeholdet kan parterne ændre eller træde ud af aftalen således at konsekvenserne af en korrektion kan undgås eller formindskes. Skatteforbeholdet er, på grund af selskabsretlige forhold, ikke egnet ved selve spaltningseller aktieombytningstransaktionen, idet der stiftes et nyt selskab og ved stiftelsen kan der ikke tages forbehold 44. Skatteforbeholdet kan i stedet anvendes, hvor en transaktion medfører overgang i aktier mellem personaktionærer, eksempelvis mellem forældre og børn. 6.3 Anvendelse af det objektive regelsæt Skattefri omstrukturering med tilladelse er forholdsvist enkel at forholde sig til - enten får man tilladelse eller så får man afslag. Herved ved selskabet og rådgiver, hvilke skattemæssige konsekvenser omstruktureringen medfører. Dog kan gennemførelse af omstruktureringen være bureaukratisk, idet der skal skriftligt og begrundet skal ansøges om tilladelse. Ansøgningen må ikke være skattemæssigt begrundet, men skal være forretningsmæssigt begrundede. Ved skattefri omstrukturering uden tilladelse har selskaberne nogle enkle regler at forholde sig til, som giver mulighed for hurtigt at gennemføre omstruktureringen uden først at skulle søge om tilladelse. Betingelserne for at anvende regelsættet uden tilladelse er da også en række rimeligt restriktive objektive krav, som de deltagende selskaber skal opfylde. De objektive krav sikre, at skatteunddragelse eller skatteundgåelse ikke er hovedformålet med omstruktureringen, og kravene skal opfyldes både ved spaltningen og 3 år frem i tiden for ejertidskravets vedkommende. Endvidere kan kravene i en vis 44 Selskabslovens 36 stk. 3 53

58 udstrækning sammenlignes med de krav, som skattemyndighederne stiller for at give tilladelse til omstruktureringen. Det gælder ikke mindst tilladelse med anmeldelsesvilkår, som skattemyndighederne påtænker at bruge i stadig større udstrækning. Nedenfor vil jeg forsøge at give et overordnet billede af valget for spaltning og aktieombytning: Skattefri spaltning med eller uden tilladelse? Jan Guldmand Hansen og Nikolaj Winther anfører, at spaltning ved anvendelse af de objektive kriterier må "forventes at få et meget begrænset anvendelsesområde" og anfører følgende to situationer, hvor de forventer reglerne anvendt 45 : Spaltning af holdingselskaber til aktionærer, der alle har ejet aktierne i mindst 3 år Spaltninger, der ikke er forretningsmæssigt begrundede så tilladelse ikke kan forventes modtaget Artiklen er fra 2007, og der er som bekendt løbet meget vand i åen siden da. Der er meddelt bindende svar på, at det kan lade sig gøre at finde en løsning på såvel kravet om forholdet mellem aktiver og forpligtelser og kravet om vederlæggelse til handelsværdi. Det første kan ske ved balancetilpasning og i en vis udstrækning ved at overføre likvide midler mellem de modtagende selskaber eller virksomhedsgrene. Vederlæggelse til handelsværdi kan anses for opfyldt i tilfælde, hvor værdierne fordeles ligeligt mellem aktionærerne i forhold til ejerandel af det indskydende selskab. Den største lovgivningsmæssige ændring siden 2007 er sket med ophævelse af udbyttebegrænsning og indførelse af det 3 årige ejertidskrav. I TfS anfører Vicki From Jørgensen, at det største problem ved omstrukturering efter de objektive regler generelt, netop er ejertidskravet, for hvordan skulle virksomheder kunne se 3 år frem i tiden? Men sammenlignet med anmeldelsesvilkåret, som skattemyndighederne jf. omtale i afsnit påtænker at indføre ved nogle spaltninger med tilladelse, synes det 3 årige ejertidskrav ikke at være et stort problem. Efter min opfattelse virker anmeldelseskravet 45 TfS , Hansen & Winther 54

59 mere restriktivt, og fastlåser virksomhedernes forretningsmæssige råderum på flere punkter end ejertidskravet. Overordnet set, kan det objektiverede regelsæt med fordel anvendes ved simple transaktioner eller ved spaltninger, hvor der ikke kan forventes meddelt tilladelse som følge af manglende forretningsmæssig begrundelse. Ved mere komplicerede transaktioner som eksempelvis grenspaltninger, kan regelsættet, såfremt der ikke hersker usikkerhed om handelsværdi eller fordeling af aktiver og forpligtelser, tilsvarende anvendes. Er der fortsat usikkerhed om handelsværdien eller fordelingen af aktiver og forpligtelser, bør spaltningen kun gennemføres med bindende svar, hvorved de skattemæssige konsekvenser ved spaltningen kendes på forhånd. Den fortsatte anvendelse af det subjektive regelsæt er mindre klart, idet udbredelsen af anmeldelsesvilkår endnu er ukendt. Men ved komplicerede transaktioner, hvor der kan opstå usikkerhed om en skattemæssige status, bør der forsat søges om tilladelse til spaltningens gennemførelse Skattefri aktieombytning med eller uden tilladelse? Det kan være svært at overbevise skattemyndighederne om, at motivet for at gennemføre en skattefri aktieombytning er drevet af en forretningsmæssig begrundelse. Det skyldes, at ombytningen i mange tilfælde konverterer et skattepligtigt salg af aktiver til et skattefrit salg af aktier. Som følge af vanskelighed med at dokumentere forretningsmæssig begrundelse ved aktieombytning med tilladelse har det objektive regelsæt bestemt sin berettelse. Det skyldes ikke mindst de mange simple transaktioner, hvor en hovedaktionær ønsker at eje aktierne i driftsselskabet gennem et holdingselskab. I disse tilfælde er det en klar fordel ikke at skulle begrunde ombytningen ud fra forretningsmæssige vilkår - selvom forretningsmæssige hensyn er til stede, vil den type transaktioner som udgangspunkt resultere i en skattemæssig fordel for aktionæren. Og skulle det lykkes at få tilladelse, anvender skattemyndighederne, som omtalt i afsnit , i stort omfang anmeldelsesvilkår ved aktieombytning med tilladelse. 55

60 Overordnet set, vil de objektiverede regler med fordel kunne anvendes i tilfælde, hvor det erhvervende selskab har til hensigt at bibeholde aktierne i det erhvervede selskab i 3 år, hvorved det 3 årige ejertidskrav reelt er uden betydning. Dog skal der også i disse tilfælde foreligge sikkerhed for at ombytningsforholdet svarer til handelsværdien. Kravet til handelsværdien er som udgangspunkt opfyldt i de tilfælde, hvor ombytningen foretages mellem uafhængige parter og, hvor aktionærerne i det erhvervede selskab modtager aktier i et nystiftet erhvervende selskab i samme forhold som der ejes aktier i det erhvervede selskab. Er der fortsat usikkerhed om handelsværdien, bør der indhentes bindende svar, således værdiansættelsen godkendes inden transaktionens gennemførelse. Det objektive regelsæt finder således anvendelse i langt de fleste tilfælde af sager med aktieombytninger. 6.4 Delkonklusion Med ikrafttrædelse af de objektiviserede regler fik virksomhederne et valgfrit alternativ til skattefri omstrukturering efter tilladelsessystemet. Med det to-stringede omstruktureringssystem åbnede sig nye muligheder for virksomhederne. Dels kan et selskab eller en koncern, der har fået afslag på at gennemføre en skattefri omstrukturering efter tilladelsessystemet, i stedet anvende de objektive kriterier og gennemføre omstruktureringen uden tilladelse. Tilsvarende kan en virksomhed efter at omstruktureringen er gennemført søge om efterfølgende tilladelse, hvorved værnsreglen om det 3 årige ejertidskrav undgås. Som følge af den usikkerhed, der er omkring værdiansættelse, bør overdragelser mellem interesseforbundne parter, hvor der er vanskeligheder med værdiansættelse til handelsværdi, suppleres med et bindende ligningssvar eller skatteforbehold. Med ligningssvaret kan skatteyder få svar på de skattemæssige konsekvenser af en påtænkt transaktion. Skatteforbeholdet gør, at en indgået aftale kan ændres eller tilbageføres, såfremt skattemyndighedernes opfattelse af aftalegrundlaget er væsentlig anderledes end forudsat i aftalen. Om en skattefri aktieombytning skal gennemføres med eller uden tilladelse afhænger af den konkrete situation. Dog kan simple omstruktureringer og omstruktureringer, der ikke 56

61 er forretningsmæssigt begrundet med fordel gennemføres uden tilladelse. Mere komplicerede transaktioner bør gennemføres med tilladelse, men mindre værnsreglerne er tilstrækkeligt sikret, eventuel ved indhentelse af bindende svar fra skattemyndighederne. Under alle omstændigheder skal der i hvert enkelt tilfælde tages en tages en grundig gennemgang af fordele og ulemper for de deltagende selskaber og deres aktionærer 57

62 7 Konklusion Afhandlingens formål var, at analysere de skattemæssige problemstillinger, der opstod som følge af tilpasning af driftsform og virksomhedsstruktur ved gennemførelse af en skattefri omstrukturering samt at opstille overordnede retningslinjer for valg af omstruktureringsmodel. Det er i nærværende afhandling blevet afdækket, at selskabernes hensigt med at foretage skattefri omstrukturering efter Fusionsskattelovens regler, kan opdeles i to kategorier: forretningsmæssigt og skattemæssigt begrundede skattefri omstruktureringer. Skattefri omstrukturering kan efter Fusionsskattelovens regler gennemføres ved en skattefri fusion, skattefri spaltning, skattefri tilførsel af aktiver eller skattefri aktieombytning, dog er kun reglerne for skattefri spaltning og skattefri aktieombytning blevet behandlet. Endvidere kan omstruktureringerne, med undtagelse af fusioner, gennemføres efter det to-stringede system, hvor selskaberne kan vælge om omstruktureringen skal gennemføres med eller uden forudgående tilladelse fra skattemyndighederne. Uanset valg af omstruktureringsmodel baseret på successionsprincippet, hvorved det eller de modtagende selskaber indtræder i det omstrukturerede selskabs skattemæssige stilling. Endvidere kan gennemførsel af en skattefri omstrukturering have konsekvenser for udnyttelse af underskud, deltagelse i tvungen sambeskatning m.v. Omstrukturering med tilladelse efter det subjektive regelsæt udspringer af Fusionsdirektivets regler. Regelsættet påvirkes primært af EF-domstolens fortolkninger af Fusionsdirektivet. Således er opnåelse af tilladelse betinget af, at den forretningsmæssige begrundelse med omstruktureringen kan sandsynliggøres. Er det ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, skabes en formodning om skatteunddragelse eller skatteundgåelse, hvorfor tilladelse ikke opnås med henvisning til Fusionsdirektivets artikel 11 stk. 1. Betingelsen for at få tilladelse efter de subjektive kriterier er, at omstruktureringen kan begrundes af forretningsmæssige forhold samt, at skatteunddragelse eller skatteundgåelse ikke formodes at være et af hovedformålene. Det objektive regelsæt er en praktisk oversættelse af de subjektive vurderingskriterier, som virksomhederne har ret til at anvende såfremt de objektive kriterier kan overholdes. 58

63 Regelsættet følger dansk skattelovgivning, og påvirkes dermed af ændringer i andre danske skattelove. Det sås sidste med vedtagelse af forårspakken, hvor ændring i beskatning af datterselskabs- og koncernselskabsaktier medførte, at værnsreglen om 3 års ejertidskrav blev indført. Det skete for at sikre, at aktierne ikke kunne afstås skattefrit umiddelbart efter omstruktureringen, hvorved en skattepligtig avance ved salg af aktiver eller aktiviteter kunne konverteres til en skattefri fortjeneste. Men med indførsel af det objektive regelsæt fik virksomhederne et valgfrit alternativ til skattefri omstrukturering efter tilladelsessystemet. Reglerne blev indført med det formål at give selskaber og koncerner en mere enkel adgang til at omstrukturere skattefrit samt at det for mange virksomheder ikke længere ville være nødvendigt at søge skattemyndighederne om tilladelse til at foretage en skattefri omstrukturering. Trods denne udmelding, er der fortsat bestemmelser som i praksis vanskeliggør anvendelsen af de objektiverede regler. Dette fremgår særligt med den generelle værnsregel om vederlæggelse til handelsværdi og kravet om forhold mellem aktiver og forpligtelser ved skattefri spaltning. Konsekvensen ved manglende overholdelse af de objektive kriterier ved omstrukturering uden tilladelse er, at omstruktureringen bliver skattepligtig. Det er således yderst vigtigt at det sikres, at de objektive kriterier altid overholdes. Overordnet set kan simple omstruktureringer og omstruktureringer, der ikke er forretningsmæssigt begrundet, umiddelbart og med fordel, gennemføres uden tilladelse. Mere komplicerede transaktioner bør gennemføres med tilladelse, men mindre de objektive kriterier er tilstrækkeligt sikret. Er det ikke tilfældet, bør der altid indhentes bindende svar fra skattemyndighederne inden gennemførelse af en skattefri omstrukturering uden tilladelse. Afslutningsvis kan det derfor konkluderes, at virksomhederne med indførsel af de objektiverede regler fik et godt og anvendeligt alternativ til omstrukturering efter tilladelsessystemet, men at regelsættet i en del tilfælde begrænses af vanskeligt håndterbare bestemmelser. Således skal der i hvert enkelt tilfælde skal der i hvert enkelt tilfælde tages en tages en grundig gennemgang af fordele og ulemper for de deltagende selskaber og deres aktionærer inden gennemførelse af en skattefri omstrukturering. 59

64 8 Summary The main purposes of this thesis are to elucidate and analyze the development in the tax area for non-taxable restructuring and to lay down guidelines for the use of the nontaxable restructuring system. With the enactment of Law n. 343 in 2007, the regulation for non-taxable restructuring was significantly objectified. The purpose of the new regulation was to create a more simple opportunity to accomplish tax neutral restructuring. Therefore, the objective of the rules was to make it easier and faster for companies to adjust the corporate structure to changed market conditions the reason by using the objectified rules that are built on a non-permit system. Even though the objectification of the rules was conducted, the former one-way system was retained. This means that instead of a one-way system the non-taxable restructuring system now follows a two-way system where the new objectified non-permit rule accompanies the obtaining-permission system. Due to the nature of objectified regulation it was crucial to implement to prevent tax avoidance. Therefore an additional set of anti-avoidance rules has been introduced. The anti-avoidance rules has proven to be complicated to implement and difficult to handle. And as a consequence of the recent tax reform in 2009 the anti-avoidance rules once again was changed. The changes only concerned the objectified part of the non-taxable restructuring regulation. The thesis has given an insight to the regulation of non-taxable restructuring on the basis of a descriptive walk-through the non-taxable restructuring models which all are built on a principle of succession. Furthermore the potential motives of using non-taxable restructuring regulations have been divided into two overall motives: business motives and taxable motives. The analysis has shown that the obtaining-permission is based on a set of subjective requirements. The main requirement that is applied is that the restructuring should have its rise from business motives. Otherwise obtaining permission is not possible due to an assumption of tax avoidance. The subjective rules, in comparison to the objectified rules, 60

65 give certainty that the transaction is accepted, for which reason the restructuring are not becoming taxable. Finally the thesis guideline to non-taxable restructuring has shown that the implementation of the objectified rules in general has led to an easier and faster way to change the company structure, all though application of the objectified rules in some cases are complicated by rules difficult to handle regarding remuneration of shares to fair market value and balance sheet adjustments in case of a demerger. In the light of the uncertainty that the objectified regulation in some cases leads to, they should solely be applied to simple transactions and situations where obtaining permission is not possible. Otherwise, a binding acceptance of the tax authorities should be requested for, so it can be approved, to ensure that the objective requirements always are fulfilled. 61

66 Litteraturliste Retskilder: Direktiv 90/434/EØF som ændret ved direktiv 2005/19/EF (Fusionsdirektivet) Lovbekendtgørelse nr. 89 af 25. januar 2010 om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (Aktieavancebeskatningsloven) Lovbekendtgørelse nr af 4. oktober 2007 om afgift af dødsboer og gaver (Boafgiftsloven) Lovbekendtgørelse nr af 8. november 2007 om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (Fusionsskatteloven) Lovbekendtgørelse nr. 470 af 12. juni 2009 om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven) Bekendtgørelse nr. 172 af 22. februar 2010 om delvis ikrafttræden af lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven) Bøger: Michelsen Aage, Askholt Steen, Bolander Jane, Engsig John, (2007), Lærebog om indkomst skat (12. udg.), Jurist og økonomforbundets forlag Michelsen Aage, Askholt Steen, Bolander Jane, Engsig John, (2005), Lærebog om indkomst skat (11. udg.), Jurist og økonomforbundets forlag Rasmussen, Jesper, Møller-Andersen Jesper, (2008), Generationsskifte (1. udg.), Forlaget Thomson Serup Michael, (2008), Fusionsskatteloven med kommentarer, (3. udg.), Forlaget Thomson Serup Michael. (2004), Generationsskifte Omstrukturering (2. udg.), Forlaget Thomson Artikler: RR , Kjær Susanne, Nye regler om skattefrie omstruktureringer og sambeskatning i forbindelse hermed SR , Kjær Susanne, Skattefri omstrukturering forretningsmæssig begrundelse SR , Kjær Susanne, Bertelsen, Marlene, Skattefrie omstruktureringer uden tilladelse 62

67 SR , Kjær Andersen, Skattefrie omstruktureringer nye regler som følge af skattereformen TfS , Serup Michael, Skatteundgåelse som hovedformål (5) i en brydningstid TfS , Hansen Jan Guldmand, Vinther Nikolaj, Objektivering af reglerne om skattefrie omstruktureringer TfS , Serup Michael, Skatteundgåelse som et hovedformål (8) et retsforlig om hovedformålet med en transaktion TfS , Jørgensen Vicki From, Udbyttebegrænsningsreglerne ved skattefri omstrukturering uden tilladelse status efter L23 TfS , Dalgas Anja Svendgaard, Vinther Nikolaj, Hansen Jan Guldmand, Omstrukturering af koncerner, der fremfører skattemæssige underskud, kildelartsbegrænsede tab og saldi efter reglerne om tynd kapitalisering og rentefradragsbeskæring TfS , Jørgensen Vicki From, Status vedrørende betingelserne for skattefrie omstruktureringer efter skattereformen TfS , Rosenlund Daniell, Skattefri omstrukturering 2010 Udvalgte problemstillinger Internet: Doms- og afgørelsesregister: C-28/95, Leur-Bloem SKM SR SKM SR SKM SR SKM LSR SKM ØLR SKM SKAT SKM LR SKM TSS SKM DEP TfS LR TfS LR TfS LR 63

68 Administrativ praksis: Skat, (2010), Den juridiske vejledning (2010-2) Skat, (2010), Ligningsvejledningen; selskaber og aktionærer (2010-2) Skat, (2007), Objektivering af reglerne om skattefri omstrukturering Skat, (2003), Vejledning af 28. oktober 2003 om skattefri aktieombytning efter aktieavancebeskatningslovens 13 64