Projekt Sund i Naturen lige nu
|
|
|
- Poul Steensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Projekt Sund i Naturen lige nu Aktiviteter Faser FASE 1 vidensindsamling og partnerskaber Kortlægning og analyse af eksisterende indsatser Indsamling af viden om brobygningsmodeller Indledende workshops for kommuner og medlemsorganisationer Identifikation af samarbejdspartnere og etablering af projektorganisation FASE 2 Udvikling af best-practice metoder Rekruttering af 10 fokuskommuner Etablering af arbejdsgrupper 3-4 møder i arbejdsgrupperne Udvikling af metoder til afprøvning og evaluering FASE 3 Implementering og afprøvning Kick-off konference Afprøvning i 10 fokuskommuner Videndeling i erfagrupper Midtvejsseminar + tilpasning af goodpractice metoder FASE 4 Dokumentation og evaluering Dataindsamling og evaluering Sammenskrivning af projektets metoder og resultater Udarbejdelse af good-practice katalog FASE 5 Forankring og national udbredelse Best-practice katalog sendes ud til alle kommuner Afsluttende konference Løbende events - Artikler i nationale og lokale medier - Målrettet story-telling
3 Projektets mål 10 kommuner har ved udgangen af 2019 har afprøvede og evaluerede friluftsforløb forankret i deres folkesundhedsindsats. Det gør vi ved at: 1. Udvikle, afprøve og evaluere metoder til at integrere friluftsliv i kommunernes forebyggelses- og rehabiliteringsforløb 2. Udvikle og afprøve modeller for brobygning mellem kommune, lokale patient- og friluftsforeninger til fastholdelse i sundhedsfremmende friluftsaktiviteterne 3. Skabe opmærksomhed om projektets metoder og resultater både national og lokal politisk og i befolkningen generelt
4 Implementeringen af indsatser i de 10 fokuskommuner = afsluttet; = igangværende (forår 2019); =planlægges Målgruppe/indsatsområde Kommune Børn med særlige behov Kronikere (Kræft, Hjerte, diabetes, livsstil/overvægt) Stress, angst og depression Ældre ensomme Antal indsatser/ projekter Fredensborg x x 3 Hjørring 3 København x 3 Nordfyn x x x x 4 Svendborg 1 Thisted ( ) x x 3 (2) Tønder x 2 Vejle x x 2 Vesthimmerland x - x 4 Vordingborg x 3 27
5 Adgangspol. Hvad kendetegner de inkluderede forløb? Holdbaseret forløb Hele (eller en overvejende del af) forløbet afholdes i naturen Aktiviteterne har et sundhedsfremmende, forebyggende eller rehabiliterende fokus Forløbet er forankret i kommunen og bygger på et tværfagligt samarbejde Aktiviteterne i forløbet er tilpasset den aktuelle målgruppe Involvering af foreninger/civilsamfund mhp. fastholdelse Gerne baseret på individuel programteoretisk tilgang 5 Friluftsrådet 2009
6 Generelt om aktiviteterne Børn med særlige behov Voksne med kroniske sygdomme Personer med stress, angst og depression Ældre der er ensomme Leg, bevægelse og familieinvolvering Træningspræget med formidlingselementer Sanselighed og læring Sociale- og naturmæssige oplevelser
7 Eksempel på aktiviteter fra kom igen Københavns Kommunes kræftcenter Åndedræts og meditationsøvelser, forskellige friluftsaktiviteter, fysisk bevægelse samt et element af sund og appetitvækkende madlavning Vi laver øvelser, der bygger op. I dag skal vi blandt andet lære at tænde et bål og så bygger vi videre derfra næste gang der skal de starte tænde det bål, vi skal lave kaffe over Jonas, Fysioterapeut, Københavns Kommune
8 Brobygningen mellem kommune og foreninger - et ambitiøst mål, men gode erfaringer at bygge videre på CASE: Fredensborg kommune har i forbindelse med et forløb for borgere med stress, angst og depression indgået et samarbejde med den lokale lystfisker-, bueskydnings- og Qi Gong-forening. Undervejs i forløbet introduceres deltagerne til de tre foreninger, hvor de har mulighed for at fortsætte efterfølgende.
9
10 MÅL: 10 kommuner ved udgangen af 2019 har afprøvede og evaluerede friluftsforløb forankret i deres folkesundhedsindsats Udvikle og afprøve forløb med friluftsliv i den kommunale folkesundhedsindsat Skabe opmærksomhed Brobygning mellem kommuner og foreninger Friluftsliv på tværs Tværkommunalt netværk med fokus på kompetenceudvikling, der sikre forankring af friluftsliv i den kommunale folkesundhedsindsats Kompetenceudvikling til kommunale fagpersoner Kompetenceudvikling til frivillige i foreninger Synliggøre naturen og friluftslivets potentiale for mental sundhed Synliggøre friluftsliv i fællesskab hvad gør det for mental sundhed
11 5. Sund i Naturen 2.0
12 Friluftsliv skaber livskvalitet og sundhed. Derfor er det vigtigt for både det enkelte menneske og for samfundet, at der er gode muligheder for friluftsliv, så flere oplever glæden ved at være i det fri
13 Fem strategiske temaer Adgang til naturen Natur og fysisk planlægning Foreningernes vilkår Friluftsliv for børn og unge Friluftslivs betydning for sundheden Friluftsrådet vil dokumentere friluftslivets betydning for folkesundheden og sætte friluftsliv på sundhedsdagsordenen lokalt og nationalt.
14
15 Spørgsmål? Oplæg og materiale findes på
16 Politisk lokalt og national Kampagne Projekt Friluftsliv som en betydeligt bidrag til danskernes folkesundhed - både den mentale, sociale og fysiske sundhed MÅL: Flere danskere skal dyrke friluftsliv til gavn for folkesundheden Grupper kommuner, foreninger, lokalsamfund og samarbejdspartnere: A. Videndeling og inspiration til kommuner: friluftsliv som metode til 1) forebyggelse, 2) sundhedsfremme og/eller 3) rehabilitering. Som Sund i Naturen - indgå i samarbejde med udvalgte kommuner Forebyggelse vs. rehabilitering? B. Fremme friluftsliv i fællesskab i lokale foreninger C. Skabe en fælles platform for videndeling og nye samarbejdsrelationer med relevante aktører. (Vi er en relevant og oplagt samarbejdspartner for mange). Befolkning/individ Flere skal kender til de sundhedsfremmende effekter af at være i naturen Fokus på hvad der holde os sunde fremfor hvad der gør os sunde (fastholdelsen) + interessefællesskaber. Fokus på hverdagslivet der hvor livet leves, i lokalsamfundet, i familielivet, i hverdagen det gode livet Udbrede viden om muligheder for friluftsliv Samfund Styrke det politiske budskab: Bygge bro mellem praksis, policy og forskning understøtte vidensinformeret policy og praksis = styrke dokumentationen for hvordan mere friluftsliv gavner folkesundheden Bidrage til at friluftsliv i højere grad både lokalt og nationalt integreres i sundhedspolitikken, børn og unge m.m., og sundhed i frilufts- naturpolitikken. De gode argumenter.
SUND I NATUREN. Partnerskabsprojekt - sammen skaber vi folkesundhed med friluftsliv
MOTIVATION OG BAGGRUND SUND I NATUREN Partnerskabsprojekt - sammen skaber vi folkesundhed med friluftsliv Kort om projektet Sund i Naturen skaber og samler tilbud og aktiviteter, der henvender sig til
Fokus for Friluftsrådet. frem mod 2020
Vores vision FRILUFTSLIV FOR ALLE i en rig natur på bæredygtigt grundlag. Friluftsrådets vision er, at alle har gode muligheder for at dyrke friluftsliv i en spændende natur. Naturen er grundlaget for
PROJEKT SUND I NATUREN Referat/opsamling på midtvejsseminar 17. januar 2019 på Vends Motorik- og Naturskole
PROJEKT SUND I NATUREN Referat/opsamling på midtvejsseminar 17. januar 2019 på Vends Motorik- og Naturskole Mødets formål: At samle viden og erfaringer ind fra projektets første faser. Hvor langt vi er
Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet
Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor
Center for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Patienten som Partner i dansk Sundhedsforskning Et Nationalt Vidensdelingsprojekt
Patienten som Partner i dansk Sundhedsforskning Et Nationalt Vidensdelingsprojekt 1. Opsamling og systematisering af viden fra danske forskningsmiljøer om patientinddragelse i sundhedsforskning (kortlægning)
Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune
Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Evaluering af Sund i Naturen
Søren Andkjær, Lektor Ph.d. Trine Top Thagaard Wengel, Videnskabelig Ass. Forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Evaluering af Sund i Naturen Idræt og Biomekanik,
Opsamling på erfaringsworkshop
Opsamling på erfaringsworkshop Puljen til efterværn og netværksgrupper 1. februar 2017 Oplevede resultater Overordnet oplever projekterne resultater hos de unge, som er knyttet til sociale kompetencer
Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder
GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2018 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående
TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER
. TEMADAG TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER Karen K. Eriksen og Eva M. Burchard Konsulenter i Center for Forebyggelse i praksis, KL Center for Forebyggelse i praksis Formål 2016-2018 Center for
Sundhedsfremmecentret Det kommunale Sundhedscenter
Hvad stræber vi efter? Vision: Borgere i Skanderborg kommune lever et sundt og aktivt hverdagsliv trods kronisk sygdom og skavanker Mission: Vi bevæger til sundhed KRAMS 1 bedre sundhedsadfærd og sundhedsstatus
lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune
lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne
Rammerne om Det kommunale Sundhedscenter
Rammerne om Det kommunale Sundhedscenter Lovgivning Nationale rammer Politik Sundhedsaftalen Sundhedstilbud i DKS Målgruppe, medarbejdere og flow Borgere med kronisk sygdom / risiko for kronisk sygdom
Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse
Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter
Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm
Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Grundlaget for en håndbog Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Projektet Hvad er den aktuelt bedste viden Hvad betyder det for en tilrettelæggelsen af en målrettet
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse
Kommunens sundhedsfaglige opgaver
Kommunens sundhedsfaglige opgaver Temadag i Danske Ældreråd d. 2. oktober 2019 V./ Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center for Velfærd og Omsorg Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center
Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune
Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune 1 Hvad sker der på forebyggelsesområdet? Regeringen har stigende fokus på forebyggelse Regeringsgrundlaget nationale
Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune
Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune 2011-2014 INDHOLD 2 Forord 3 Visioner og værdier 4 Udfordringer 5 Sundhed - en helhedsorienteret indsats 6 Sådan når vi målet 8 Implementering, evaluering
Mentale, fysiske og sociale effekter af danskernes friluftsliv. Jan Ejlsted, direktør i Friluftsrådet
Mentale, fysiske og sociale effekter af danskernes friluftsliv Jan Ejlsted, direktør i Friluftsrådet Oplægget i dag Mental sundhed Fysisk sundhed Social sundhed Spørgeundersøgelser Forskning Praksis Og
Opskriften på det gode netværk
Opskriften på det gode netværk Det gode netværk har 3 ben Tovholdere Kommune Netværk Danmarks Lungeforening En netværksgruppes start Starten på et netværk er oftest via en fagperson i kommunens sundhedscenter,
Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Velkommen til temadagen. Samarbejde om et aktivt udeliv i fritiden fysisk aktivitet og mental sundhed
Velkommen til temadagen Samarbejde om et aktivt udeliv i fritiden fysisk aktivitet og mental sundhed Center for Forebyggelse i praksis er etableret i KL for en 3- årig periode med en bevilling fra Ministeriet
Strategiske Mål for 2016
Strategiske Mål for 2016 Hvert år konkretiseres det kommende års arbejde med de fire strategiske emner i 1-årige mål først tværgående og derefter for de enkelte centre i organisationen. Idet alle mål skal
Bilag 2 - Kravspecifikation. 1. Indledning. 2. Baggrund. 3. Beskrivelse af evalueringsopgaven. Dato
Dato 16-06-2014 Sagsnr. 1-1010-147/6 MAHA [email protected] Bilag 2 - Kravspecifikation 1. Indledning Sundhedsstyrelsen inviterer hermed alle interesserede aktører til at afgive tilbud på evaluering af satspuljen
SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1
SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE
Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD
NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD
DIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES
DIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES ET SAMARBEJDE MELLEM REGION NORDJYLLAND & STENO DIABETES CENTER NORDJYLLAND, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL Niels Ejskjær, Professor, Overlæge
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering
Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse. Lemvig Kommune
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Hjerteforeningen TEMADAG I HJERTEFORENINGENS FAGLIGE NETVÆRK FOR SYGEPLEJERSKER
Hjerteforeningen TEMADAG I HJERTEFORENINGENS FAGLIGE NETVÆRK FOR SYGEPLEJERSKER 17 november 2011 9.00 Registrering, kaffe/te og morgenbrød Dagens program 9.30 Nyt fra Hjerteforeningen Centerleder vest,
Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1
katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede
Tværfaglig ernæringsintervention
Tværfaglig ernæringsintervention Frederiksberg har regnet på fordelene ved at tilbyde en tværfaglig indsats til ældre i ernæringsmæssig risiko. Hvad skulle indsatsen løse eller udvikle? Ifølge kommunens
Vores Sunde Hverdag - Hjørring Kommune
Vores Sunde Hverdag - Hjørring Kommune Baggrund Hjørring Kommunes Sundhedspolitik udgør rammen for det tværgående arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse i kommunen. Sundhedspolitikken tager udgangspunkt
Konference. PROGRAM, 5. december 2013. Side 1 af 7
Konference PROGRAM, 5. december 2013 Side 1 af 7 OVERSIGT 08.30 Tjek ind 09.00 Take off v/ Anja Phillip 09.10 Guidet tur: Jørgen Clausen, Odense Kommune og en gæst v/ Anja Philip 09.30 Kaffe/Udstilling
SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN
SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN Foto: KØS Museum for kunst i det offentlige rum. Fotograf: Anders Sune Berg EN VARIG INDSATS FOR LIGHED I SUNDHED Sammen om sundhed
Anbefalinger fra styregruppe vedrørende forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser
Godkendt af DASSOS den 15.517 Orienteret til Sundhedsstyregruppen den 19.5.17 Anbefalinger fra styregruppe vedrørende forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser Sekretariat for Rammeaftaler i Midtjylland
Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed
Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Af Nina B. Schriver og Eva Skytte At naturen kan øge vores sundhed og livskvalitet er de fleste enige om. Men hvis man vil arbejde
Sammenhæng i livet med kræft Et model- og udviklingsprojekt om rehabilitering i Halsnæs Kommune 2007 2009
Sammenhæng i livet med kræft Et model- og udviklingsprojekt om rehabilitering i Halsnæs Kommune 2007 2009 Erfaringer: Hvordan planlægges kommunal kræftrehabilitering og hvordan evaluerer man? Dorte Helving
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS APRIL 2019 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 INDLEDNING Center for Forebyggelse i praksis er en faglig enhed etableret i KL s Kontor for Sundhed og
Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår
Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø
Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud
Bilag 7 Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos
IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE
IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse BAGGRUND Indsatsområder Hverdagsrehabilitering
Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv.
Kræftrehabilitering Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Titel på projektet: Patienten i fokus: Sammenhængende kræftrehabilitering fra sygehus til kommunalt regi. (Kræftrehabiliteringscoach
