Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv.

Transkript

1 Kræftrehabilitering

2 Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Titel på projektet: Patienten i fokus: Sammenhængende kræftrehabilitering fra sygehus til kommunalt regi. (Kræftrehabiliteringscoach Elisabeth Voss) v/ Charlotte Eisvang, fysioterapeut, Sorø Sundhedscenter. Konference om kræftrehabilitering, Nyborg Strand, 17. marts 2010.

3 Sorø Kommune Nøgletal: Indbyggere: borgere, hvert år, får konstateret kræft ( heraf 68 i erhvervsaktive alder) borgere lever med kræft (heraf 428 i erhvervsaktive alder). 84 borgere, hvert år, dør af kræft. 7 børn og unge har inden for seneste år mistet forælder af kræft. 62 børn og unge, som på et tidspunkt har mistet en forælder af kræft. Kilde:

4 Projektet. Fuldtidsansat kræftrehabiliteringscoach (sygeplejerske). (september 2007 juni 2009). 67 kræftramte borgere deltog i projektet. (29 mænd og 38 kvinder med blandede kræftdiagnoser) Behovsbestemte kommunale rehabiliteringsbehov. (individuelle samtaler med den enkelte borger) Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation. Udvikling af kommunale rehabiliteringstilbud.

5 Hvad efterspurgte borgerne? Tilbud om fysisk træning (herunder varmtvandstræning). Netværksdannelse/samvær/erfaringsudveksling sammen med ligestillede. Støtte og viden til selv at kunne mestre dagligdagen (empowerment). Ved evaluering af projektet, nævnte flere deltagere ønske om større inddragelse af pårørende.

6 Kræftrehabilitering efter projektperioden kr. årligt afsat til kræftrehabilitering. (ikke muligt at fortsætte med rehabiliteringscoach). Mål: At borgeren oplever et helhedsorienteret rehabiliteringsforløb i kommunen.

7 Rehabilitetsmåling hvilke problemområder? 1. Praktiske problemer. 2. Arbejde/skoleproblemer. 3. Familieproblemer. 4. Psykiske problemer. 5. Fysiske problemer. 6. Åndelige og religiøse problemer. Overvægt af fysiske problemstillinger.

8 Tilbud til kræftramte i Sorø kommune. (implementering). Tilbud om individuel samtale/undersgelse/vurdering med kommunal fysioterapeut. Fysisk trning p hold for krftramte i Sundhedscentret (1x ugentlig i 3 måneder). Varmtvandstrning (tilbud i samarbejde med aftenskole), egenbetaling. Telefontid/kontakttid for kommunal fysioterapeut (1 time ugentlig). Telefontid for specialeansvarlig krftsygeplejerske (1 time ugentlig). 4-5 temaoplg for krftramte pr. halvr. 4 timers ugentlig lokal ben rdgivning ved Kræftens bekæmpelse. (samarbejdsaftale mellem KB og Sor kommune.) Åben rådgivning er ikke kun kommunalt tilbud. Netvrk af frivillige gennem Kræftens bekæmpelse.

9 Fysisk træning. 119 sundhedsfremme og forebyggelse. (selvhenvendelse, ingen kørselsordning). Genoptræningsplan 140. Servicelovgivning 86. Palliativ behandling 122 (varetages af privatpraktiserende fysioterapeut). Altid individuel vurdering.

10 Samarbejdspartnere internt i kommunen. Mange forskellige indgange og kontaktflader: Hjælpemiddelterapeuter. Sagsbehandlere. Jobcenter. Hjemmeplejen/ældreplejen. Myndighedsfunktionen. Sundhedscenter. Borgerservice. Praktiserende læger. Kun en overraskende lille del af borgerne har kontakt med hjemmeplejen.

11 Koordinering internt i kommunen. Tovholder/koordinator/coach? Formaliseret tværfagligt samarbejde. Vidensdeling mellem samarbejdspartnere. Skabelon for udvalgte områder hvor der er beskrevet ydelser borgeren kunne få behov for, samt hvilken lovgivning/afdeling/ressourceperson det hører under.

12 Udfordringer Rekruttering. Genoptræningsplaner. Udbredelse af information om kommunalt tilbud (presse/pjecer/oplysning mv.). Ressourcesvage borgere, selvhenvendelse? Omsorg for pårørende. Fælles tilbud med Kræftens bekæmpelse. Palliativ behandling. Tilbud/støtte frem for problem/begrænsning.

13 Adresser:

14

15 Kendetegn for de 3 kategorier: Kategori 1. Lidt behov for hjælp (støtte, viden og handling) Kendetegn for gruppen af patienter: Få kontakter til coach. Nogle har ikke gavn af endnu en ny kontakt pga. fremskreden sygdom eller høj aktivitet i behandlingsforløb. Typisk pårørende eller projektets samarbejdsparter, der har opfordret til deltagelse. Nogle mener ikke, at de har noget rehabiliteringsbehov, som svarer til de tilbud, der er igangsat i projektet. Vil dog gerne bidrage med erfaringer til projektet og fortælle deres historie. Nogle har "egen" metode til at komme videre.

16 Kategori 2. Middel behov for hjælp (støtte, viden og handling) Kendetegn for gruppen af patienter: De fleste er i forvejen aktive i eksempelvis foreningsliv. De fleste føler, at det er vigtigt for dem at kunne gøre en forskel og passe på deres krop via sundhedsfremmende aktiviteter. Få har et aktivt arbejdsliv. Ingen har depressioner ved første møde med coach. Størstedelen er "sygdomsfrie". Enkelte ved, at de aldrig bliver raske. Deltagelse i aktiviteter forøger deres livskvalitet.

17 Kategori 3. Meget behov for hjælp (støtte, viden og handling) Kendetegn for gruppen af patienter: Stor kompleksitet i sygdomsforløb eller i rehabiliteringsforløb. Mange rehabiliteringsopgaver, som skal løses i primær sektor eller i samarbejde med sekundær sektor. Nogle er "sygdomsfrie", men har senfølger som nedsat funktionsniveau, smerter, træthed, stress og depressioner, der betyder, at de ikke kan leve det liv, som de kunne før sygdommen. Flere er uhelbredeligt syge med sygdomsspredning til flere organer. Deltagelse i aktiviteter forøger livskvalitet.

18 Dallund skala