Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm

Transkript

1 Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Grundlaget for en håndbog Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm

2 Projektet Hvad er den aktuelt bedste viden Hvad betyder det for en tilrettelæggelsen af en målrettet indsats

3 Kortlægninger Videnskabelig litteratur Målgruppeanalyse Kommunale erfaringer i ind- og udland Håndbog i rehabilitering - til hverdagens aktiviteter på ældreområdet Implementeringsstøtte Effektstudie Selvevalueringsredskab Kompetenceudvikling

4 Rehabilitering Resultat, hvor en person har genvundet, udviklet eller vedligeholdt sin samlede funktionsevne i et omfang, så den svarer til personens egen opfattelse af et selvstændigt og meningsfyldt liv. Funktionsevnen udvikles, så den så vidt muligt svarer til personens aktuelle behov, muligheder og ønsker, og så personen opnår størst mulig grad af selvhjulpenhed.

5 Rehabiliteringsforløb Proces, der har rehabilitering af personen som mål. Helhedsorienteret Koordineret Målrettet Tidsafgrænset Samarbejde mellem en person og fagfolk, netværk og civilsamfund Forløbet : Baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger Er en sammenhængende og vidensbaseret indsats, Involvere typisk flere ydelser og fagpersoner på tværs af fagområder og sektorer. Er simpelt til komplekst afhængigt af borgerens behov

6 Målgruppen for rehabiliteringsforløb Ældre borgere på 65+, der har mistet deres funktionsevne, og som på baggrund af en faglig helhedsorienteret udredning vurderes at have behov for et rehabiliteringsforløb.

7 Effekten på tværs af kortlægningerne Den fundne litteratur viser på tværs, at rehabilitering kan have effekt på ældre borgere i forhold til, at de opnår: Forbedret funktionsevne Øget helbredsbetinget livskvalitet Øget sandsynlighed for at forblive i eget hjem Mindre afhængighed af hjælp til personlig pleje Rehabilitering kan øge hjemmeboende ældres selvstændighed i hverdagen og medføre besparelser i form af: Formindsket risiko for akut indlæggelse Formindsket risiko for genindlæggelser Nedsat risiko for at komme på plejehjem Kortere hjemmeplejeintervention Reduceret timeforbrug til pleje og praktisk hjælp Flere evalueringer, peger på at rehabilitering medfører øget arbejdsglæde og fagligt udbytte blandt medarbejderne.

8 Andre fund i den videnskabelige litteratur Brugen af hjælpemidler, medicinsk udredning og social deltagelse/deltagelse i forskellige aktiviteter bør inkluderes. Tegn på, at rehabilitering er mere effektiv for borgere, som har fysiske, mentale og sociale ressourcer - dog ingen nedre grænse. Gruppeintervention målrettet ensomhed ser ud til at have effekt.

9 Målgruppe i tal Sandsynligheden for at modtage hjælp er størst blandt borgere: med et højt forbrug af sundhedsydelser der oplever et stigende forbrug af sundhedsydelser der er blevet enke/enkemand inden for et år der føler sig uønsket alene Sandsynligheden for at modtage hjælp er større for kvinder, rygere og borgere med stigende BMI. Lang erhvervserfaring nedsætter sandsynligheden for at modtage hjælp.

10 Målgruppens motivation Borgeren har et ønske om at opnå størst mulig grad af: Selvstændighed ved udførelsen af daglige aktiviteter. Tryghed ved fortsat mulighed for hjælp, hvis behov. Mobilitet er et vigtig mål for borgeren: ønske om at kunne komme omkring i hjemmet eller i lokalsamfundet

11 Fastsættelse af mål Fastsættelse af mål tager afsæt i borgerens tidligere livsførelse. Borgere, som har været igennem et pludseligt funktionstab, har typisk et ønske om, at kunne genoptage sine tidligere aktiviteter. Borgere med en langsomt fremadskridende funktionsnedsættelse har allerede tilpasset deres gøremål og aktiviteter til et reduceret funktionsniveau. De har ikke i alle tilfælde samme forventning om at kunne genoptage tidligere aktiviteter.

12 De kommunale erfaringer I 98 organiseringer, men 4 arketyper Hjemmepleje i samarbejde med andre afdelinger (60) Hjemmepleje med ekstra ressourcer (14) Tværfaglig specialenhed (13) Terapeutmodellen (8) Det varierer Hvilke borgere der får tilbud om rehabilitering Hvilke fagpersoner der indgår Det afsatte timeforbrug

13 Kommunale erfaringer II Vigtige faktorer for succes: Fælles fagligt udgangspunkt Rekruttering af borgere At der er gode rammer for tværfagligt samarbejde om den enkelte borger Skab tæt faglig sparring Formidling af målet en kvalitetsforbedring At der sker en systematisk identifikation og visitation til rehabilitering At der sker en målrettet styring af tidsforbrug At der er et vedvarende og tydeligt ledelsesfokus

14 Kommunale erfaringer III Det ser ud til at være omkostningseffektivt At koble en (evt. flere) rehabiliteringsansvarlige fagperson(er) At der lægges en rehabiliteringsplan med mål og handlinger, der løbende evalueres At den visiterede tid hos borgeren justeres, så den afspejler borgerens aktuelle hjælpebehov Udenlandske erfaringer fra NZ, AU og England viser såvel effekt i forhold til Et nedsat behov for hjælp Udvikling af funktionsevnen. Langtidseffekt og omkostningseffektivitet Andre velfærdmodeller derfor også andre incitatmentsstrukturer.

15 Fokus i rehabiliteringsforløbene Målet med indsatsen er at forbedre borgerens samlede funktionsevne på baggrund af en helhedsvurdering af borgerens situation Fokus på Gennem aktiv deltagelse at sikre og øge borgerens Mulighed for aktivitet og deltagelse i hverdagslivet Livskvalitet Tryghed Uafhængighed Mestringsressourser, bygge videre på dem og give støtte til yderligere læring i form af hensigtsmæssig tilpasning til nye situationer

16 De fleste tror, at man må opgive de fleste af sine aktiviteter, når man bliver gammel. Men man kan også blive gammel af at opgive sine tidligerer aktiviteter. Gunnel og Kjell Swärd