10-tilladelse til husdyrproduktionen på Volsheden 10, 7860 Spøttrup

Transkript

1 10-tilladelse til husdyrproduktionen på Volsheden 10, 7860 Spøttrup Ændring af dyreholdet fra malkekvæg til ammekvægbesætning samt opførelse af tilbygning til stald Meddelt den 15. august 2014 v/ Karsten Villadsen, Frilandsvej 60A, 7860 Spøttrup

2 Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (Lovbkg. nr af 04. december 2009) og Miljøbeskyttelsesloven (lov nr. 358 af 6. juni 1991, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26/ ). Bedrift: Adresse: Matr. nr.: Volsheden 10, 7860 Spøttrup 2b Rødding By, Rødding m.fl. Ejer: Navn: Adresse: Svend Aage Villadsen Volsheden 10, 7860 Spøttrup Telefon: / CVR-nummer: Ansøger: Navn: Adresse: Mail: Karsten Villadsen Frilandsvej 60A, 7860 Spøttrup karstenvilladsen@yahoo.com CVR-nummer: Vigtige datoer: Tilladelsen meddeles den 15. august 2014 Klagefristen udløber den 12. september 2014 Sagsbehandler: Marianne Dyhrberg Kvalitetskontrol: Nina Sohn Hansen 2

3 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE TILLADELSE EFTER 10 I HUSDYRLOVEN TIL ÆNDRING AF DYREHOLDETS SAMMENSÆTNING SAMT DISPENSATION FRA AFSTANDSKRAV TIL NABOSKEL... 5 FORHOLD TIL ANDEN LOVGIVNING... 6 VILKÅR FOR DRIFT AF VOLSHEDEN 10, 7860 SPØTTRUP VURDERING TIL BAGGRUND FOR TILLADELSEN... 7 UDNYTTELSESFRISTEN... 7 BYGNINGER HERUNDER INDRETNING OG LOKALISERING... 7 TILBYGNING TIL STALD... 7 LANDSKABELIG VURDERING... 8 GØDNINGSOPBEVARINGSANLÆG... 8 NATUR... 8 LUGT, STØJ OG STØV... 9 FLUER OG SKADEDYR TRANSPORTVEJE UDBRINGNINGSAREALER AREALER GENERELT KVÆLSTOF TIL OVERFLADEVAND FOSFOR TIL OVERFLADEVAND OVERFLADEVANDSVURDERING NITRAT TIL GRUNDVAND RISIKOAREALER BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK BAT-NIVEAU MANAGEMENT VAND OG ENERGI OPBEVARING AF HUSDYRGØDNING UDBRINGNING AF HUSDYRGØDNING SAMLET KONKLUSION FOR PROJEKTETS SANDSYNLIGE PÅVIRKNING AF MILJØ OG OMGIVELSERNE OFFENTLIGHED, KLAGEVEJLEDNING OG SØGSMÅL HØRING KLAGEVEJLEDNING

4 SKRIFTLIG KLAGE GEBYR FOR KLAGE UDNYTTELSE AF TILLADELSEN PÅ TRODS AF KLAGE CIVILT SØGSMÅL BILAG 1. GRUNDLAG FOR VILKÅR OG LOVGIVNING BILAG 2. SITUATIONSPLAN BILAG 3. UDBRINGNINGSAREALER BILAG 4. OVERFLADEVANDSVURDERING BILAG 5. ANLÆG-UDBRINGNINGSAREALER OG GRUNDVAND

5 1. Tilladelse efter 10 i husdyrloven til ændring af dyreholdets sammensætning samt dispensation fra afstandskrav til naboskel Karsten Villadsen har den 25. november 2013 ansøgt Skive Kommune om tilladelse til at ændre den eksisterende kvægbesætning på Volsheden 10, 7860 Spøttrup fra malkekvæg til ammekvæg. I forbindelse med ændringen renoveres staldene og der opføres en tilbygning. Ansøgning om udvidelsen af dyreholdet er omfattet af 10 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (husdyrbrugsloven). Husdyrhold, antal og produktionsniveau Nudrift Ansøgt Antal DE Antal DE Malkekøer 58 77, Småkalve 10 2,7 13 3,5 Kvier, 6-27 mdr ,5 Tyrekalve, kg 10 1, ,5 Ungtyre, , ,9 Ammekøer o. 600 kg ,7 I ALT 102,2 74,1 Skive Kommune meddeler hermed tilladelse efter 10 i lov. nr af 20. december 2006, jf. lovbkg af 4. december 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug til udvidelse af dyreholdet. Samtidig meddeles der dispensation i henhold til 9 stk. 3 i husdyrloven til etablering af en tilbygning til stald i en afstand af hhv. 14 meter til naboskel mod Borgen 1 og 23 meter til naboskel mod Volsheden 9 (se bilag 2). Tilladelsen og dispensationen er meddelt på nedenstående vilkår og husdyrbruget skal fremover drives efter disse. Tilladelsen er givet på grundlag af den fremsendte ansøgning og oplysninger, der fremgår af denne tilladelse og vedlagte bilag til tilladelsen m.v. Tilladelsen og dispensationen er baseret på følgende lovgivning: Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (lovbkg. nr af 4. december 2009). Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug (bkg. nr af 8. november 2013). Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (bkg. nr. 915 af 27. juni 2013). 5

6 Forhold til anden lovgivning Der gøres opmærksom på, at en tilladelse til husdyrproduktion til og med 75 DE efter reglerne i lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug ikke fritager fra krav om tilladelse, godkendelse, dispensation m.v. efter anden lovgivning. Vilkår for drift af Volsheden 10, 7860 Spøttrup 1. Husdyrproduktion Det erhvervsmæssige dyrehold på Volsheden 10 må efter tilladelsen er taget i brug, ikke afvige fra nedenstående ansøgte årsproduktion: Ammekøer o. 600 kg Småkalve 0-6 mdr. Opdræt 6-27 mdr. Tyre kg Ungtyre kg I ALT Ansøgt 57 årsdyr ~ 40,7 DE 13 årsdyr ~ 3,5 DE 47 årsdyr ~ 23,5 DE 13 prod. ~ 1,5 DE 13 prod. ~ 4,9 DE 74,1 DE 2. Udnyttelsesfrist Tilladelsen skal være taget i brug inden 2 år efter den er meddelt 3. Flue- og skadedyrsbekæmpelse Fluer, fluelarver, samt skadedyr (mus, rotter, mm) skal bekæmpes i overensstemmelse med retningslinjerne fra Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr, Skadedyrlaboratoriet. 4. Ryddelig Ejendommen skal så vidt muligt holdes ryddet. Tab af foder og halm skal fjernes. Foder skal opbevares, således det ikke giver anledning til tilhold af skadedyr. 5. Sædskifte Ejede og forpagtede udbringningsarealer skal drives med et sædskifte K8 (udvaskningsindeks = 86) eller et andet sædskifte med et udvaskningsindeks på maksimalt 86. 6

7 2. Vurdering til baggrund for tilladelsen Skive Kommune har i nedenstående vurderet miljøpåvirkningen ved udvidelsen. Ansøger og konsulent har bidraget med oplysninger om ejendommens miljøforhold i ansøgningsmaterialet. Udnyttelsesfristen Tidsfristen for at tage tilladelsen i brug er sat til 2 år. Det er en forudsætning for overholdelse af fristen, at den udnyttelse, der er påbegyndt inden udløbet af de 2 år, fortsættes og færdiggøres i et rimeligt tempo og normalt skal være afsluttet inden for et år efter fristens udløb. Det betyder også, at hvis tilladelsen ikke er fuldt udnyttet senest 3 år efter den er meddelt, så bortfalder den del af godkendelsen, der ikke er taget i brug og dermed vil den tilladte produktion blive nedskrevet tilsvarende (kontinuitetsprincippet). Bygninger herunder indretning og lokalisering Tilbygning til stald I forbindelse med etableringen af dyreholdet opføres en ny dybstrøelsesstald på ca. 660 m 2 som en tilbygning til eksisterende stald. Bygningen opføres i materialer der matcher de eksisterende bygninger. Afstandskrav i forhold til naboskel mod Borgen 1 og Voldsheden 9 er ikke overholdt. Der vil være ca. 14 meter til Borgen 1 og ca. 23 meter til Voldsheden 9, hvor afstandskravet er 30 meter. Der er ansøgt om dispensation til den valgte placering begrundet i, at der ønskes en samling af staldafsnittene så eksisterende stald og tilbygning fremstår som en samlet enhed. Rent logistikmæssigt vil det i forbindelse med den daglige drift være en stor fordel at dyrene går i samme stald. Det vil gøre de daglige arbejdsgange nemmere og mere rationelle. Afstande og krav efter 6 og 8 i husdyrloven kan ses af nedenstående tabel. Afstande og afstandskrav til 6 områder og 8 anlæg Afstand Krav i meter Naboskel min. 14 meter 30 Vej (off. og privat fælles) 23 meter 15 Vandløb og sø min. 300 meter 15 Alment vandværk 195 meter 50 Enkeltindvinding >25 meter 25 Beboelse, egen ejendom 38 meter 15 Levnedsmiddelvirksomhed >25 meter 25 Nærmeste nabo 113 meter 50 Byzone-sommerhusområde 750 meter 50 Boligområde, blandet bolig/erhverv el. off. formål omfattet af landzonelokalplan 2000 meter 50 7

8 Ansøgningen har været sendt i nabohøring uden det har givet anledning til bemærkninger. Det vurderes, at der vil kunne meddeles dispensation for afstandskrav til naboskel begrundet i at det vil være mindst indgribende rent landskabeligt at bygge til eksisterende stald. En anden faktor af betydning er, at der mellem ejendommen og naboen på Volsheden 9 er en privat fællesvej som er medvirkende til at sikre en buffer mellem de 2 ejendomme. I forhold til Borgen 1 er der åben mark på den anden side af skelgrænsen, og driften af den ansøgte stald vurderes ikke at være til gene. Anlægget ligger indenfor 300 meters beskyttelseszonen for Røddings Vandværks boringer (kildefelt Volsheden) og indenfor indsatsplan Rødding-Lem-Lihme. Der er for nuværende ingen begrænsninger på opførelse af landbrugsbygninger indenfor grundvandsområder, men der opfordres til at anvendelse af pesticider omkring anlægget undlades. Landskabelig vurdering Ejendommens bygninger er placeret indenfor værdifulde kulturmiljøer, som er udpeget pga. nærheden til Spøttrup borg, og det omgivende kulturelle landskab. Der er stor afstand til selve borgen, og der bygges mod øst, hvor borgen er placeret mod vest. Det vurderes at tilbygningen ikke vil have indflydelse på oplevelsen af det værdifulde kulturmiljø. Ejendommen er i øvrigt placeret uden for fredninger eller beskyttelseslinjer Da bygningen opføres i materialer der matcher det eksisterende byggeri, og der er etableret beplantning mod syd og delvist mod øst og nord, vurderes det at tilbygningen kan opføres uden at stride mod planlovens og kommuneplanens bestemmelser og uden at det skæmmer oplevelsen af det omkringliggende landskab. Gødningsopbevaringsanlæg Dyrene går på dybstrøelse. Der muges ud én til to gange årligt, hvor dybstrøelsen køres ud og pløjes ned. Natur Anlæg Nærmeste 3 naturtyper er en sø 280 meter syd for ejendommen, en mose 580 meter sydøst for ejendommen og en eng 480 meter vest for ejendommen. Den maksimalt beregnede merdeposition på naturområderne er beregnet til 0,0 kg N/ha/år og totaldepositionen er beregnet til 0,1 kg N/ha/år. Det er vurderet at ingen af naturområderne vil blive påvirket negativt af ændringen i dyreholdet. Arealer Ét enkelt af udbringningsarealerne er beskyttet af 3. Ansøger har oplyst, at det ikke anvendes til udbringning af husdyrgødning. De resterende arealer er ikke omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Udbringning Udbringning af husdyrgødning på arealerne vil ikke påvirke naturområderne væsentlig. Forhold til Natura 2000-områder strengt beskyttede arter (bilag IV arter) EU-landene har vedtaget fælles regler om at beskytte naturen. Medlemslandene skal dels udpege og forvalte bestemte naturområder (Natura 2000-netværket). 8

9 Det nærmeste Natura 2000-område er Kås Hoved, der ligger 6 km vest for udbringningsarealerne. Fordampning fra udbringningsarealerne vurderes ikke at få væsentlig betydning for bevaringsstatus hos Natura 2000-områdets naturtyper og arter. Reglerne omfatter en generel beskyttelse af bestemte arter også udenfor Natura områderne. Den generelle beskyttelse skal bl.a. sikre arterne mod at blive slået ihjel, eller at deres levesteder beskadiges eller ødelægges. EU-domstolen har i flere domme understreget, at artsbeskyttelsen tillægges stor betydning for EU og skal fortolkes restriktivt. Beskyttelsen gælder de arter, der står på bilag IV i Habitatdirektivet. Ca. 35 arter findes i Danmark. I den vestlige del af Salling er registreret 8 af disse arter. Det drejer sig om flg. arter: Vandflagermus Sydflagermus Odder Markfirben Stor vandsalamander Spidssnudet frø Strandtudse Projektet vurderes ikke at få betydning for de vandflagermus, der fouragerer i de omkringliggende vandløb. Den ligeledes almindelige art sydflagermus vurderes ikke at blive berørt af driften på arealerne. Der er en god bestand af odder i vandløbene. Driften på arealerne vurderes ikke at få betydning for artens forekomst, der er knyttet til vandløbene og de vandløbsnære arealer. Markfirben er observeret i området. Driften af arealerne, hvor den sandsynligvis forekommer ændres ikke i forhold til den nuværende, så forholdene for arten vil være den samme. Hvad angår padderne vurderes projektet ikke at få væsentlig betydning, da driften ikke ændres på de arealer, hvor de forekommer. Lugt, støj og støv Der vil være en lugtpåvirkning af omgivelserne fra kvægproduktionen. Staldbygningerne på Volsheden 10 ligger ca. 110 meter fra nærmeste nabobeboelse. For at begrænse lugt-, støj- og støvgener, er der stillet vilkår om, at ejendommen skal holdes ryddelig. Der kan ligeledes forekomme lugt fra udbringning af husdyrgødning. Det forudsættes at udbringningen følger de gældende regler i Husdyrgødningsbekendtgørelsen. Der er derfor ikke anledning til at stille skærpede vilkår. Ejendommen ligger i det åbne land, som generelt betragtes som landbrugets erhvervsområde, og som bosiddende i det åbne land må der periodevis forventes lugt- støv- og støj påvirkninger. 9

10 Fluer og skadedyr For at begrænse fluegener, er der stillet vilkår om at der skal ske fluebekæmpelse, samt at foder-og halmspild skal fjernes. Retningslinjerne for flue- og skadedyrsbekæmpelse findes på Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr. Instituttet har en skadedyrsguide på deres hjemmeside: Transportveje Efter ændringen af dyreholdet, vil transporterne til og fra ejendommen formentlig blive reduceret, da transport i forbindelse med afhentning af mælk forsvinder. Til og frakørselsforholdene på ejendommen vurderes at være tilstrækkelige til det søgte projekt. Udbringningsarealer Arealer generelt Der anvendes 49,18 ha til udbringning af husdyrgødning, heraf 34,74 ha tilhørende Volsheden 10 og 14,44 ha tilhørende Frilandsvej 60A. Arealer under Volsheden 10 fremgår med gul markering og arealerne under Frilandsvej 60A fremgår med blå markering på bilag 3. Kvælstof til overfladevand Bedriftens ansøgte arealer på 49,18 ha, ligger udenfor nitratklasser. Arealerne ligger i limfjordsoplandet Kaas Bredning, Venø Bugt og Sallingsund, hvor dyretrykket er faldende. Der stilles ingen krav til udvaskning af kvælstof til overfladevand, udover det generelle harmonikrav. Fosfor til overfladevand Ingen af udbringningsarealerne ligger i fosforklasse 2 eller 3, og der skal derfor ikke laves beregninger for fosfor. Overfladevandsvurdering Der er lavet en overfladevandsberegning som konkluderer at der ved en samlet vurdering af udviklingen i antallet af dyreenheder og andre kilder til nitrat- og fosforbelastning i oplandene samt beregning af kvælstof- og fosforbelastningen fra husdyrbrugets udbringningsarealer kan det jf. Miljøstyrelsens vejledning afvises, at det ansøgte projekt i sig selv eller i kumulation med andre planer og projekter vil påvirke eller skade de habitat- og fuglebeskyttelsesområder, som ligger indenfor de pågældende kystvandsoplande, væsentligt. Overfladevandsvurderingen ses af bilag 4. Nitrat til grundvand Hovedparten af arealerne, 43,28 ha, ligger indenfor NFI-område (nitratfølsomt indvindingsområde) og indenfor indsatsområde for nitrat. 10

11 En mindre del af arealerne 2-0 og 3-0 under Volsheden 10 er endvidere placeret indenfor 300 meter beskyttelseszonen for Rødding Vandværks boringer, kildefelt Volsheden. Det er vigtigt at der tages særlige hensyn for at beskytte grundvandet. Skive Kommune opfordrer til, at der på arealer der ligger indenfor disse områder, vælges afgrøder, der giver en lav nitratudvaskning samt at der etableres efterafgrøder på disse arealer. Der opfordres endvidere til, at der ikke anvendes pesticider indenfor en 300 meter beskyttelseszone fra almene vandværksboringer. Der er indsendt en fiktiv ansøgning i husdyrgodkendelse.dk hvor det er beregnet at udvaskningen fra de arealer der er placeret i NFI-område ikke overstiger 50 mg nitrat/l. Beskyttelsesniveauet for grundvand er opfyldt ved at etablere et K8 sædskifte på arealerne. Der stilles vilkår om anvendelse af et sædskifte med udvaskningsindeks svarende til K8 eller lavere. Risikoarealer Udspredningsarealer, der skråner kraftigt ned mod søer og vandløb, udgør særlig risiko for fosforudledning til vandmiljøet via erosion og overfladeafstrømning. Skive kommune har vurderet at alle arealerne har en begrænset risiko for erosion og overfladeafstrømning, hvorfor der ikke stilles vilkår. Bedste tilgængelige teknik BAT-niveau Miljøstyrelsen har ikke defineret vejledende emissionsgrænseværdier for BAT-niveau for produktioner svarende til produktionen på Volsheden 10. Skive kommune vurderer generelt at produktioner på dybstrøelse er BAT uden inddragelse af yderligere virkemidler til nedbringelse af ammoniakfordampningen. BAT-teknologier som gylleforsuring, skrabere og etablering af faste drænede gulve er ikke funktionsdygtige i en dybstrøelsesstald og derfor ikke BAT i forbindelse med denne ansøgning. Management Der findes ingen EU-standarder om BAT vedr. management. I henhold til EU s BREF dokument for svine- og fjerkræproduktioner af juli 2003 er godt landmandskab en vigtig del af BAT. I henhold til dokumentet er det BAT, at: - Føre journal over vand- og energiforbrug, mængde af husdyrfoder, opstået spild og spredning af uorganisk gødning og husdyrgødning på markerne - Have en nødfremgangsmåde til at håndtere ikke planlagte emissioner og hændelser - Iværksætte et reparations- og vedligeholdelsesprogram for at sikre, at bygninger og udstyr er i driftklar stand, samt at faciliteterne holdes rene - Planlægge aktiviteter på anlægget korrekt, såsom levering af materialer og fjernelse af produkter og spild, samt - Planlægge gødning af markerne korrekt. 11

12 På ejendommen anvendes følgende ledelses- og kontrolrutiner med henblik på styring af husdyrbrugets miljøforhold: Vand- og energiforbrug opgøres årligt i forbindelse med regnskabet. Forbruget af foder følges løbende. Foderplaner revideres 1-2 gange om året for at sikre optimal foderudnyttelse. Staldene gennemgås dagligt med henblik på at opdage lækager. Stalde fejes og skrabes således der opretholdes en god hygiejne. Anlæg og tekniske installationer renses, vedligeholdes og udskiftes i en sådan grad, at det sikrer korrekt brug og effekt. Slanger og sprøjteudstyr kontrolleres for utætheder forud for brug. Der føres sprøjtejournal. Alle aktiviteter planlægges grundigt. Anlægget er indrettet på en logistisk optimal måde for transporter til og fra ejendommen såvel som den interne fordeling. Affald fjernes løbende fra ejendommen. Ved tegn på rotter på ejendommen kontaktes Skive kommune. Der føres journal over spredning af uorganisk gødning og husdyrgødning i form af mark og gødningsplan. Planen anvendes til at dokumentere husdyrbrugets størrelse og forbrug af gødning. Dette er lovkrav i Danmark Vand og energi Der er ingen europæiske standarder for BAT (energi) vedr. kvæg og Miljøstyrelsen har ikke fastsat vejledende BAT-standardkrav vedr. vandforbrug. Der bruges strøm i forbindelse med belysning samt til kornvalse. Staldene er naturligt ventilerede, og der forbruges dermed ikke energi til ventilationsanlæg. Der anvendes vand til kreaturernes drikkevand. Bedriftens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå evt. spild. Service tilkaldes hvis der er behov for det. Opbevaring af husdyrgødning I henhold til husdyrgødningsbekendtgørelsen skal der etableres fast overdækning på nye gyllebeholdere med mindre der kan opretholdes et naturligt tæt flydelag. Der etableres ingen nye beholdere i forbindelse med etablering af ammekvægbesætningen. Der anvendes direkte udkørsel af dybstrøelse, hvorfor ammoniaktabet fra gødningslageret er 0. Udbringning af husdyrgødning En stor del af de teknikker, der kan reducere udvaskningen af kvælstof i marken er allerede implementeret via husdyrgødningsbekendtgørelsen. Eksisterende lovgivning der tager sigte på at reducere udvaskningen af kvælstof er: Fastsatte harmonikrav (dvs. hvor meget husdyrgødning der må udbringes pr. ha). Regler for hvornår og hvordan husdyrgødning må udbringes. Regler for hvor meget kvælstof der må tilføres den enkelte afgrøde totalt. Regler for hvor stor en andel af kvælstoffet der skal udnyttes i husdyrgødningen. Krav om udarbejdelse af mark- og gødningsplaner. 12

13 En yderligere reduktion af tabet af nitrat fra marken vil kunne opnås ved nedfældning eller separation af husdyrgødningen og afsætning af den faste fraktion til biogasanlæg eller forbrænding. Miljøstyrelsen har imidlertid vurderet, at de samfundsøkonomiske omkostninger ved nedfældning af husdyrgødning er uforholdsmæssige høje, da nedfældning af husdyrgødning kan give skader på afgrøderne og dermed udbyttetab. Desuden vil nedfældning føre til øget udledning af drivhusgasser. På den baggrund vurderer Miljøstyrelsen, at det niveau, som er opnåeligt ved eksisterende lovkrav er BAT. Samlet konklusion for projektets sandsynlige påvirkning af miljø og omgivelserne Det er vurderet ud fra ovenstående, at den planlagte etablering ved overholdelse af de stillede vilkår, ikke vil få en væsentlig indflydelse på miljø og omgivelser. Det vurderes, at etableringen er forenelig med omgivelsernes sårbarhed og kvalitet og at udvidelsen ikke væsentligt vil påvirke arter og naturtyper omfattet af international naturbeskyttelse eller EF-habitatdirektivets bilag IV. 3. Offentlighed, klagevejledning og søgsmål Høring Ansøgningen har været i høring hos relevante parter i 3 uger. Der indkom ingen høringssvar i perioden. Følgende beboere og ejere er hørt: Borgen 1, 7860 Spøttrup Volsheden 9, 7860 Spøttrup Klagevejledning Tilladelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af ansøgeren, klageberettigede myndigheder og organisationer samt enhver, der har en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald. Skriftlig klage Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen, hvilket betyder, at en eventuel klage skal være Skive Kommune i hænde senest på den på side 2 anførte dato for klagefristens udløb. En eventuel klage skal indgives skriftligt og stiles til Natur- og Miljøklagernævnet, men sendes til Skive Kommune, Rådhuspladsen 2, Postboks 509, 7800 Skive. Såfremt der indgår en klage, og Skive Kommune ønsker at fastholde sin afgørelse om godkendelse, skal kommunen senest 3 uger efter klagefristens udløb fremsende klagen til Natur- og Miljøklagenævnet ledsaget af sagens akter samt en udtalelse fra kommunen med sine bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter. Samtidig med fremsendelse af klagen sender kommunen kopi af sin udtalelse til de i klagesagen involverede med en frist for at afgive bemærkninger til Natur- og Miljøklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen. Ansøgeren vil ved klagefristens udløb få besked, hvis vi modtager en klage. 13

14 Gebyr for klage For behandling af klager, der indbringes for nævnet betaler klager et gebyr. For størrelsen på det prisregulerede klagesagsgebyr og hvornår gebyr tilbagebetales henvises til Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Udnyttelse af tilladelsen på trods af klage Husdyrbruget vil kunne udnytte miljøgodkendelsen i den tid Natur- og Miljøklagenævnet behandler en eventuel klage, medmindre nævnet bestemmer andet, eller medmindre der er stillet vilkår efter 27 stk. 1 nr. 2, og stk. 2 i husdyrloven om landskabelige forhold. Udnyttelse af godkendelsen kan dog kun ske under opfyldelse af vilkårene, som er fastsat i denne godkendelse. Civilt søgsmål Søgsmål kan anlægges ved domstolene inden 6 måneder fra offentliggørelsen. Med venlig hilsen Per Nørmark Andersen Teamleder Natur Marianne Dyhrberg Miljøingeniør 14

15 Bilag 1. Grundlag for vilkår og lovgivning Vilkår Tilladelsens vilkår er meddelt med baggrund i kommunens vurderinger og i følgende af Miljøstyrelsens vejledninger og orienteringer: Vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen Vejledning nr. 5/1984 Ekstern støj fra virksomheder Vejledning nr. 6/1984 Måling af ekstern støj fra virksomheder Vejledning nr. 6/1997 om kontrol af gyllebeholdere Vejledning om logbog for beholdere med flydende husdyrgødning Vejledning nr. 1/2009 til bkg. om påfyldning og vask af sprøjter til udbringning af bekæmpelsesmidler Wiki-vejledningen Miljøstyrelsens vejledning om tilladelser og godkendelser af husdyrbrug Vejledning nr. 6/2005 Om Håndhævelse af Miljøbeskyttelsesloven Faglig rapport vedrørende en ny lugtvejledning for husdyrbrug (dec. 2006) samt Vejledende retningslinjer for vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde udgivet af FMK Lovgivning Udover vilkårene i nærværende miljøgodkendelse er husdyrbruget underlagt bestemmelserne i gældende love og bekendtgørelser. Udover Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (lovbekendtgørelse nr af 4/ ), kan bl.a. følgende af de heraf afledte bekendtgørelser, regulativer og forskrifter være relevante for husdyrbruget: Bek. nr af 8. november 2013 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. Bek. nr af 18. december 2012 om affald. Bek. nr. 915 af 27. juni 2013 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. Bek. nr. 639 af 13. juni 2012 om miljøregulering af visse aktiviteter Bek. nr af 14. december 2012 om kontrol af beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning og ensilagesaft Bek. nr. 825 af 26. juni 2013 om uddannelse af erhvervsmæssige brugere af plantebeskyttelsesmidler og af ansatte hos forhandlere af plantebeskyttelsesmidler Bek. nr af 6. september 2013 om bekæmpelsesmidler. Bek. nr af 14. december 2012 om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler. Bek. nr af 21. december 2011 om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines. Skive Kommunes regulativ for erhvervsaffald. Der kan i fremtiden vedtages nye bestemmelser, som vil kunne medføre andre regler for husdyrbrugets aktiviteter. 15

16 Bilag 2. Situationsplan 16

17 Bilag 3. Udbringningsarealer 17

18 Bilag 4. Overfladevandsvurdering Inden et projekt kan godkendes skal der ifølge habitatbekendtgørelsens 7, stk. 1, foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Ved vurderingen af om et projekt kan påvirke et Natura 2000 væsentligt, skal der ses på den eventuelle negative påvirkning projektet kan have på området og dens bevaringsmålsætning, habitatbekendtgørelsens 7, stk. 2. Hvis projektet vurderes at kunne skade området, kan der ikke meddeles tilladelse til det ansøgte. Hvis vurderingen derimod viser, at projektet ikke kan skade området, kan der meddeles godkendelse til det ansøgte. Husdyrbrugets påvirkninger på overfladevand vurderes indenfor de kystvandsoplande, som Limfjorden er opdelt i, jf. udkast til vandplanerne. Vurderingen foretages i henhold til Miljøstyrelsens vejledning 1 om vurdering af nitrat og fosfor til overfladevande. Miljøstyrelsens vejledning fastlægger afskæringskriterier for graden af påvirkning af nitratudvaskning til overfladevand. Et husdyrbrug vurderes ikke at medføre negativ påvirkning på overfladevande, herunder Natura 2000-områder samt yngle- eller rasteområder for beskyttede arter som følge af nitratudvaskning, såfremt afskæringskriterierne er overholdt. Principperne for vurdering af nitratens skadevirkning, overføres i Miljøstyrelsens vejledning, til også at gælde ved vurdering af påvirkningen af fosfor til overfladevande. Husdyrbruget og alle dets arealer ligger i kystvandsoplandet til Kaas Bredning, Venø Bugt og Sallingsund. Der afvandes via Spøttrup Bæk videre til Spøttrup Sø og ud i fjorden. Kystvandsoplandet Kaas Bredning, Venø Bugt og Sallingsund indeholder habitatområde nr Venø og Venø Sund og fuglebeskyttelsesområde 40 - Venø, Venø Sund samt dele af habitatområde nr Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø og fuglebeskyttelsesområde nr. 27 Glomstrup Vig, Agerø, Munkholm og Katholm Odde, Lindholm og Rotholme, habitatområde 32 Sønder Lem Vig og Geddal Strandenge og habitatområde nr. 31 Kås Hoved. Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 55 Venø og Venø Sund Naturtyper: Lagune (1150), Bugt (1160), Rev (1170), Enårig strandengsvegetation (1310), Strandeng (1330), Klithede (2140), Tør hede (4030), Kalkoverdrev (6210) og Surt overdrev (6230). Arter: Stavsild (1103) og Spættet sæl (1365). Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 40- Venø og Venø Sund Klyde (A132), Dværgterne, Lysbuget Knortegås, Hvinand (A067), Toppet Skallesluger (A069) og Stor Skallesluger (A070). Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø Naturtyper: Sandbanke (1110), Vadeflade (1140), Lagune (1150), Bugt (1160), Rev (1170), Strandvold med enårige planter (1210), Strandvold med flerårige planter (1220), Enårig strandengsvegetation (1310), Strandeng (1330), Forklit(2110), Hvid klit (2120), Grå/grøn klit 1 og 18

19 (2130), Klithede (2140), Havtornklit (2160), Grårisklit (2170), Klitlavning (2190), Næringsrig sø (3150), Vandløb (3260), Tør hede (4030), Kalkoverdrev (6210) og Surt overdrev (6230), Hængesæk (7140), Kildevæld (7220), Rigkær (7230). Arter: Stavsild (1103), Stor vandsalamander (1166), Odder (1335), Spættet sæl (1365), Blank seglmos (1393) og Gul stenbræk (1528). Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 27 Glomstrup Vig, Agerø, Munkholm og Katholm Odde, Lindholm og Rotholme Lysbuget Knortegås, Hvinand (A067), Toppet Skallesluger (A069), Klyde (A132), Hjejle (A140) og Havterne. Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 32 Sønder Lem Vig og Geddal Strandenge Naturtyper: Lagune (1150), Strandenge (1330), Kransnålalge sø (3140), Næringsrig sø (3150), Vandløb (3260), Urtebræmme (6430) og Rigkær (7230). Arter: Odder (1355) Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 31 Kås Hoved Naturtyper: Lagune (1150), Strandvold med flerårige planter (1220), Strandeng (1330), Brunvandet sø (3160), Kalkoverdrev (6210), Kildevæld (7220), Stilkege-krat (9190), Strandvold med enårige planter (1210), Kystklint (1230), Søbred med småurter (3130), Tør Hede (4030), Surt Overdrev (6230), Rigkær (7230) Elle- og askeskov (91E0) Arter: Stor Vandsalamander (1166), Odder (1355) Vurdering af projektet i kumulation med andre planer og projekter Ifølge Miljøstyrelsens fastlagte afskæringskriterium for påvirkning i kumulation med andre planer og projekter må antal dyreenheder i det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, ikke have været stigende siden 1. januar Hvis der er andre kilder til udvaskning af næringsstoffer, der har givet anledning til en øget udvaskning fra det aktuelle opland siden 1. januar 2007, skal dette også inddrages i vurderingen. Ved vurderingen af om forudsætningerne for husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveauer er opfyldt samt hvorvidt et projekt har en væsentlig påvirkning på et Natura-2000 område, skal der ses på udviklingen i antal dyreenheder indenfor et opland. Dette følger også af Miljøstyrelsens vejledning. Som supplement til Miljøstyrelsens vejledning om vurdering af nitrat til overfladevand, bliver der årligt bearbejdet og offentliggjort nye data for udviklingen i antallet af dyreenheder indenfor kystoplandene i Danmark. De offentliggjorte data er baseret på CHR-tal. Ifølge de rene CHR data er antallet af dyreenheder i perioden i kystvandsoplandet Kaas Bredning, Venø Bugt og Sallingsund faldet med 5 %. 19

20 Meddelte miljøgodkendelser og tilladelser som endnu ikke er taget i brug, men som stadig kan udnyttes, kan af gode grunde ikke være med i opgørelserne af udviklingen i antallet af dyreenheder. Det samme gælder nedlagte dyrehold, siden status i udviklingen sidst er opgjort. Skive Kommune har endnu ikke det fulde overblik over, hvor mange godkendte dyreenheder i godkendelser og tilladelser, som endnu ikke er udnyttet indenfor de enkelte kystvandsoplande. Det vurderes, at de endnu uudnyttede godkendelser og tilladelser ikke at være af et sådant omfang, at det vil føre til en stigning i antallet af dyreenheder. Eventuelt nedlagte brug siden årsskiftet vil yderligere trække udviklingen i antallet af dyreenheder i nedadgående retning. Skive Kommune har ikke kendskab til, at der siden 2007 skulle være sket en øget belastning med næringsstoffer fra andre kilder i kystoplandet til Kaas Bredning. Da dyretrykket ifølge CHR data er faldende, vil ændringen af dyreholdet på Volsheden 10 i kumulation med andre planer og projekter ikke påvirke habitatområder væsentligt. Vurdering af projektets påvirkning i sig selv Limfjorden er opdelt i mere eller mindre adskilte bassiner. I sådanne fjorde vil det jf. DMU s rapport nr. 787 have en negativ effekt på miljøet, hvis næringsstoftilførslerne flyttes indad i fjorden. Det nævnes direkte i rapporten, at man ikke i Limfjorden bør flytte tilførsler fra de ydre dele af fjorden til de sydlige dele af fjorden. Kås Bredning mm. vurderes ikke at kunne karakteriseres som et lukket bassin. Ifølge Miljøstyrelsens fastlagte afskæringskriterium for påvirkning fra projektet i sig selv, må nitrat- og fosforudvaskningen fra det samlede husdyrbrug ikke overstige 5 % af den samlede udvaskning af hhv. nitrat og fosfor fra det aktuelle opland. Hvis udvaskningen sker til et vandområde, der er karakteriseret som et lukket bassin må nitrat- og fosforudvaskningen fra det samlede husdyrbrug ikke overstige 1 % af den samlede udvaskning. Søer som Spøttrup Sø betragtes som et lukket bassin Skive Kommune har alligevel valgt at foretage en beregning i henhold til Miljøstyrelsens vejledning, da det samlede kystvandsopland indeholder dele af et natura 2000 område. Beregningen er foretaget ud fra data som indtastet i en fiktiv ansøgning med skema nr Nitrat til Kås Bredning Oplandsberegning: Samlet opland Dyrket areal i oplandet (støtteareal 2009) Reduktionspotentiale for det samlede opland (det reduktionspotentiale, som dækker den største del af oplandet) Standardudvaskning, sandjord:85 og lerjord: 46 kg N/ha/år Udvaskning fra dyrket opland (85 x 0,37*x ) Udvaskning fra udyrket opland, naturbidraget (10 x 0,37* x ) ha ha % (middel: 63 %) 85 kg N/ha/år kg N/år kg N/år 20

21 Udvaskning i alt fra oplandet kg N/år Beregning på det ansøgtes totalbelastning: Reduktionspotentiale for udbringningsarealer % (middel 63 %) Areal til udspredning (ejede og forpagtede arealer) Udvaskning fra rodzonen for ejede og forpagtede arealer (fra husdyrgødning) Det ansøgtes bidrag til kystvandet ((49,18 x 0) x 37 %) 49,18 ha 0 kg N/ha/år 0 kg N/ha/år Ansøgt N-bidrag af samlede N-bidrag til Kås Bredning 0 *1 (63/100) = 0,37 Fosfor til Kås Bredning Oplandsberegning Areal til udspredning (ejede- og forpagtede arealer) Overskud per hektar (ejede- og forpagtede arealer) % forøgelse i godkendelsesperioden (ejede- og forpagtede arealer) Worst case udvaskning Worst case påvirkning fra husdyrbruget (ejede- og forpagtede arealer) 49,18 ha 0 kg P/ha 0 % 1 kg P/ha 0 kg P Samlet belastning i oplandet** kg P Husdyrbrugets del af påvirkningen 0 ** Frem for at lave en opsplitning af kilderne til fosforudledning i oplandet, som der er lagt op til i Mst s vejledning, vurderer Skive Kommune, at det er mere pålideligt at anvende vandplanens tal for samlet P-udledning. Tallet for den samlede belastning i oplandet er fremkommet på følgende måde: - Stofafstrømning i tabel i Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.2 Limfjorden, er angivet til kg P. - Oplandet til Kås Bredning udgør 7,8 % af Limfjordens samlede opland. - Som estimat for samlet belastning i oplandet til Kås Bredning, er taget 7,8 % af kg P. Nitrat og fosfor til Spøttrup Sø Da alle husdyrbrugets arealer afvander til Spøttrup Sø, er der foretaget en nærmere vurdering af husdyrbrugets påvirkning på Spøttrup Sø. Spøttrup Sø er en B-målsat sø. Ifølge udkast til Vandplanen opfylder søen miljømålet om god økologisk tilstand, og der skal ikke iværksættes særskilt indsats. Modelberegninger tyder dog 21

22 på, at næringsstoftilførslen til søen er for stor, og at søen kun er i moderat, ringe eller dårlig tilstand, hvad angår støtteparametrene fosfor og/eller kvælstof. Det vurderes derfor, at målopfyldelsen er truet. Det er derfor vigtigt, at der ikke ved aktiviteter ved søen eller i oplandet sker en øget tilførsel af næringsstoffer til søen. Der er som ovenfor foretaget beregninger i henhold til Miljøstyrelsens vejledning for Spøttrup Sø. Nitrat til Spøttrup Sø Oplandsberegning: Samlet opland Dyrket areal i oplandet (skønnet) Reduktionspotentiale for det samlede opland (det reduktionspotentiale, som dækker den største del af oplandet) Standardudvaskning, sandjord Udvaskning fra dyrket opland (78 x 0,37*x areal) Udvaskning fra udyrket opland, naturbidraget (10 x 0,37* x areal) Udvaskning i alt fra oplandet Beregning på det ansøgtes totalbelastning: ha ha % (Middel 63 %) 85 kg N/ha/år kg N/år kg N/år kg N/år Reduktionspotentiale for udbringningsarealer % (Middel 63 %) Areal til udspredning (ejede- og forpagtede arealer) Udvaskning fra rodzonen (fra husdyrgødning) Det ansøgtes samlede bidrag til kystvandet (49,18 x 0) x 37 % Ansøgt N-bidrag af samlede N-bidrag 0 *1 (63(middel)/100) = 0,37 49,18 ha 0 kg N/ha/år 0 kg N/år Fosfor til Spøttrup Sø Oplandsberegning: Areal til udspredning (ejede- og forpagtede arealer) 49,18 ha Overskud per hektar 0 kg P/ha % forøgelse i godkendelsesperioden 0 % Worst case udvaskning 1 kg P/ha Worst case påvirkning fra husdyrbruget 0 kg P Belastning fra dyrket areal (0,2 kg P/ha) 320 kg P Belastning fra udyrket areal (0,08 kg P/ha) 56 kg P Belastning fra øvrige kilder 199,0 kg P Samlet belastning i oplandet 575 kg P Husdyrbrugets del af påvirkningen 0 22

23 *Beregning af belastning fra øvrige kilder/spildevand: 171 ejendomme med bundfældningstank indenfor oplandsgrænsen til Spøttrup Sø. 103 ejendomme vurderes at have direkte udledning (60 %), mens resterende 68 vurderes at nedsive spildevandet (40 %). 60/40 fordelingen er skønnet ud fra erfaringstal i kommunen. Ved direkte udledning kommer ca. 1 kg P/pers. Erfaringstal i kommunen siger gennemsnitligt 2 personer pr. ejendom i landzone. Dvs. 2 kg P/ejendom. Ca. 10 % vurderes at blive tilbageholdt i bundfældningstanken, dvs. udledning på 1,8 kg P/ejendom. 103 ejendomme x 1,8 kg P/ejendom = 185,4 kg P Ved nedsivning tilbageholdes minimum 90 % af den udskilte fosfor. Dvs. max udledning på 0,2 kg/ejendom. 68 ejendomme x 0,2 kg P = 13,6 kg P I alt 199,0 kg P Konklusion Ved en samlet vurdering af udviklingen i antallet af dyreenheder og andre kilder til nitrat- og fosforbelastning i oplandene samt beregning af kvælstof- og fosforbelastningen (worst case) fra husdyrbrugets udbringningsarealer kan det jf. Miljøstyrelsens vejledning afvises, at det ansøgte projekt i sig selv eller i kumulation med andre planer og projekter vil påvirke eller skade de habitat- og fuglebeskyttelses-områder, som ligger indenfor de pågældende kystvandsoplande, væsentligt. 23

24 Bilag 5. Anlæg-Udbringningsarealer og grundvand 24