16 Miljøgodkendelse af Gl. Åstedvej 50 v/i/s Åsted Skovgård, Gl. Åstedvej 50, 7870 Roslev

Transkript

1 16 Miljøgodkendelse af Gl. Åstedvej 50 v/i/s Åsted Skovgård, efter 16 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (LBK af nr af 04/12/2009). Meddelt den 9. august 2013 Miljøgodkendelse til udbringning af husdyrgødning på harmoniarealer

2 Ansøger: Navn: Adresse: I/S Åsted Skovgård Telefon: / CVR-nummer: Ejer ejendom og kontaktperson: Navn: Adresse: Brdr. Timm Gl. Åstedvej Roslev Telefon: / Vigtige datoer: Godkendelsen annonceres den 9. august 2013 Klagefristen den udløber 6. september

3 Kort beskrivelse af det ansøgte projekt: Landbruget på Gl. Åstedvej 50, modtager husdyrgødning fra flere forskellige husdyrbrug. Heriblandt Nissumvej 26 som er miljøgodkendt efter husdyrlovens 12. Dette medfører at Gl. Åstedvej 50 skal miljøgodkendes efter husdyrlovens 16. Der søges om godkendelse til alle arealer tilhørende. Gl. Åstedvej 50 modtager både kvæg- og svinegylle, samt tilfører gylle fra egen kvægproduktion. Alle arealerne ligger indenfor nitratklasse 3, der stilles derfor skærpede krav til N- udvaskningen fra arealerne. Derforuden ligger alle arealerne i et opland (til Løgstør Bredning) hvor der er stigende dyretryk, dette medfører at kvælstofudvaskningen skærpes yderligere. Ansøgningen om miljøgodkendelse overholder desuden kravene til fosforudledningen. Skive Kommune har vurderet, at den ansøgte drift kun vil kunne påvirke habitatområdets udpegningsgrundlag i helt ubetydeligt omfang. Det er Skive Kommunes vurdering, at det generelle beskyttelsesniveau i den konkrete sag er tilfredsstillende. Godkendelsen er udarbejdet af tilsynsmyndigheden som er: Skive Kommune Natur og Miljø Rådhuspladsen Skive Sagsbehandler: Trine Fomsgaard Kvalitetskontrol: Nina Sohn Hansen - 3 -

4 Indholdsfortegnelse 1. ANSØGNING OG GODKENDELSE ANSØGNING GODKENDELSE GENERELLE FORHOLD DRIFT UDBRINGNINGSAREALER UDBRINGNING AF HUSDYRGØDNING NATURBESKYTTELSE OG AMMONIAKFORDAMPNING UDVASKNING AF NITRAT OG FOSFOR TIL OVERFLADEVAND UDVASKNING AF NITRAT TIL GRUNDVAND DRIFTSKONTROL BAT KONKLUSION GODKENDELSENS GYLDIGHED, KLAGEVEJLEDNING OG UNDERRETNING OFFENTLIGGØRELSE, KLAGEVEJLEDNING OG GEBYR FOR KLAGE UNDERRETNING OM GODKENDELSEN BILAG 1. GRUNDLAG FOR VILKÅR OG LOVGIVNING BILAG 2. UDBRINGNINGSAREALER BILAG 3. VURDERING AF N OG P TIL OVERFLADEVAND BILAG 4 NATURVURDERING BILAG 5. ANSØGNINGSSKEMA VERSION

5 1. ANSØGNING OG GODKENDELSE 1.1. Ansøgning Åsted Skovgård I/S har søgt om miljøgodkendelse af. Ansøgningen har skemanummer og er første gang modtaget via af Skive Kommune den 31. januar Ansøgningen bygger på oplysningskrav ved ansøgning om godkendelse af husdyrbrug Lov nr af 20. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, jf. lovbek. nr af 4. december Bek. nr. 294 af 31/3/2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug Godkendelse Baseret på oplysningerne i ansøgningen, suppleret med Skive Kommunes vilkår og vurderinger, meddeles Åsted Skovgård I/S godkendelse af udbringningsarealerne tilhørende adressen Åstedvej 50, 7870 Roslev. Skive Kommune gør opmærksom på, at ansøger fortsat er forpligtet til at overholde den til enhver tid gældende lovgivning. Landbrugsejendommen er omfattet af Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug LBK nr af 4. december 2009, kapitel 3 16, der vedrører godkendelse af tredjemands arealer, samt bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. De hovedhensyn, der har været bestemmende for afgørelsen, er: hensyntagen til overfladevand og natur, herunder områder, der er beskyttet mod tilstandsændringer internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000 områder) områder særligt sårbare overfor næringsstofpåvirkninger beskyttelse af jord og grundvand - 5 -

6 2. GENERELLE FORHOLD 2.1. Drift VILKÅR 1. Ansøgningsgrundlag Arealerne skal dyrkes i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af ansøgningsskema 11626, version 4 samt med de ændringer, der fremgår af godkendelsens vilkår. 2. Godkendelse Et eksemplar af godkendelsen skal til enhver tid være tilgængeligt på. Eventuelt driftspersonale skal være orienteret om godkendelsens indhold. 3. Salg/ophør Ved bedriftens overdragelse eller ved ophør af bedriftens aktiviteter skal tilsynsmyndigheden orienteres. VURDERING Ansøger gøres opmærksom på, at der er anmeldepligt til tilsynsmyndigheden i tilfælde af at der sker uheld, som medfører forurening. Ansøger gøres opmærksom på, at ændringer i markdriften, som ikke er beskrevet i ansøgningsskema eller i denne godkendelse kan være omfattet af Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Sådanne ændringer kan eksempelvis være udskiftning af udbringningsarealer, anvendelse af anden husdyrgødning end de søgte mængder svinegylle, samt væsentlige ændringer i dyrkningspraksis. Bedriften skal i så fald søge om godkendelse af den ønskede ændring og meddeles godkendelse eller tilladelse af Skive Kommune inden ændringen må påbegyndes. Udbringningsarealer, som er omfattet af denne godkendelse ses i bilag X

7 3. UDBRINGNINGSAREALER 3.1. Udbringning af husdyrgødning VILKÅR 4. Overførselsaftale Til bedriftens udbringningsarealer må der som årligt gennemsnit maksimalt modtages og udbringes en mængde gylle svarende til kg N og 5362 kg P. Derforuden må der fra ejers egen bedrift tilføres 2969 kg N og 463 kg P. 5. Nabohensyn Mærkedage (konfirmationer, sølvbryllupper o.a.), som bliver meddelt ejer senest 2 uger forinden, skal respekteres. VURDERING Formålet med vilkår i dette afsnit er at forebygge unødige gener fra udbringning af gylle i umiddelbar nærhed af tæt beboede områder, samt at fastlægge, hvor store mængder husdyrgødning, der må udbringes på bedriftens arealer. Ændringer i overførselsaftaler skal forhåndsanmeldes til Skive Kommune. Det vurderes, at de generelle regler om anvendelse af husdyrgødning sikrer det nødvendige hensyn til omkringboende og natur og miljø. Der er dog sat vilkår om at tage særligt hensyn til anmeldte mærkedage med det formål at anspore til godt naboskab

8 3.2. Naturbeskyttelse og ammoniakfordampning Vilkår 6. Mark 3-0 I nordenden af marken, skal der være en bræmme på 10 meter indenfor hvilken der skal ske nedfældning af gylle. VURDERING Formålet med dette afsnit er at sikre, at tilstanden i udpegede 3-arealer, 7-arealer og Natura-2000 områder opretholdes og at mulighederne for at bevare eller genoprette udpegningsgrundlaget fremmes. 7-arealer 7-arealer er særligt følsomme naturområder som højmoser, lobeliesøer, heder, overdrev og ammoniakfølsomme søer indenfor Natura 2000 områder, der er beskyttet af husdyrlovens 7. Heder og overdrev udenfor Natura 2000 områderne er kun omfattet af 7, hvis de er større end hhv. 10 og 2,5 ha. 7 arealer afkaster bufferzone I og II på hhv. 300 m og 1000 m, indenfor hvilke der skal tages særligt hensyn til ammoniakemission. Nærmeste 7-areal, Risum Strandenge, ligger umiddelbart nord for udspredningsarealerne. Da bufferzonerne kun regulerer ammoniakfordampning fra anlæggene, og der ikke er noget anlæg i en 16 godkendelse har det ikke yderligere betydning for denne godkendelse. Ammoniakfordampning fra udbringningen er beskrevet under afsnittet om 3. 3-arealer 3-arealer er naturarealer, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Naturbeskyttelseslovens 3 beskytter overdrev, heder, moser, enge, strandenge, strandsumpe, ferske enge, søer og vandløb mod ændringer i tilstanden. Beskyttelsen gælder for alle de beskyttede naturtyper, hvis de har en minimumsstørrelse på m2 i sammenhængende areal. Beskyttelsen gælder dog for søer med et areal helt ned til 100 m2 og for vandløb, der er udpeget af de tidligere amtsråd og godkendt af miljøministeren. Arealer, der er mindre end m2, er også omfattet af beskyttelsen, hvis de indgår i en mosaik af naturtyper med et samlet areal på m2, eller hvis de ligger i forbindelse med en sø eller et vandløb. Mark 3-0 grænser direkte op til et kortlagt surt overdrev. Surt overdrev er på udpegningsgrundlaget for habitatområdet og arealet af surt overdrev søges udvidet i Natura 2000 planen. Tålegrænsen for sure overdrev er kg N/ha/år og i følge - 8 -

9 Natura 2000 planen for området er laveste tålegrænse for sure overdrev overskredet. Baggrundsbelastningen i området er kg N/ha/år. Overdrevets naturtilstand er moderat og domineret af græsser, dog også med arter som tormentil, liden klokke, viol, syre og vellugtende gulaks. De øverste 4 meter af overdrevet op mod marken bærer i nogen grad præg af randpåvirkning fra marken, i det der her findes øget forekomst af stor nælde. På baggrund af ovenstående vurderes det, at der bør stilles vilkår om enten en 10 meter gødningsfri randzone op mod overdrevet eller vilkår om nedfældning af gyllen på de nederste 10 meter af marken, som grænser op til overdrevet. Se tillige bilag 4 Natura-2000 Det vurderes, at ammoniakfordampning i forbindelse med udbringning af husdyrgødning på udbringningsarealerne med det stillede vilkår, ikke medfører risiko for påvirkning af internationale beskyttelsesområder. Afstanden til nærmeste Natura område fra udbringningsarealerne ligger til grund for denne vurdering. Habitatdirektivets bilag IV arter EU-landene har vedtaget fælles regler om at beskytte naturen. Medlemslandene skal dels udpege og forvalte bestemte naturområder (Natura 2000-netværket), dels beskytte bestemte arter. Den generelle beskyttelse skal bl.a. sikre arterne mod at blive slået ihjel, eller at deres levesteder beskadiges eller ødelægges. EF-domstolen har i flere domme understreget, at artsbeskyttelsen tillægges stor betydning for EU og skal fortolkes restriktivt. Arter beskyttet ifølge habitatdirektivets bilag IV må ikke fanges, slås ihjel eller forstyrres med vilje, og deres levesteder må ikke beskadiges eller ødelægges. Ifølge Faglig rapport fra DMU nr. 635, 2007, Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV, er der registreret følgende bilag IV arter i områderne omkring de udbringningsarealer, der er omfattet af godkendelsen: damflagermus, vandflagermus, sydflagermus, odder, markfirben, stor vandsalamander, spidssnudet frø og strandtudse. Skive Kommune har pt. ikke kendskab til andre bilag IV arter i området. Det vurderes, at potentielle levesteder eller sporadiske opholdssteder for bilag IV arter ikke påvirkes væsentligt af det ansøgte projekt

10 3.3. Udvaskning af nitrat og fosfor til overfladevand VILKÅR 7. Efterafgrøder Der skal på bedriften drives mindst 87,13 ha med S6 sædskifte. S6 sædskifte består af mere end 10 % af arealet skal drives med frøafgrøder og op til 10 % af arealet kan drives med ærter. 8. Harmonitryk Arealer skal drives med et harmonitryk som ikke overstiger 1,35 DE/ha. VURDERING Nitrat Beskyttelsen af vandområder mod nitratbelastning i forhold til overfladevand fokuserer på de oplande, der afvander til de mest sårbare Natura 2000 områder. For landbrugsarealer, der afvander til sådanne vandområder, stilles krav om et lavere husdyrtryk pr. hektar end de generelle harmoniregler giver mulighed for. Arealerne i denne godkendelse ligger i opland med stigende dyretryk. Udvaskningen fra arealerne må derfor ikke overstige den udvaskning som svarer til udvaskningen fra et planteavlsbrug. Planteavlsbrug er i denne sammenhæng defineret som arealer der ikke modtager husdyrgødning. Planteavlsniveauberegningen for denne godkendelse er foretaget i skema 46489, og viser et resultat på 67,1 kg N/ha. Beregninger i Skema viser at den reelle udvaskning er på 66,9 kg N/ha. Da den reelle udvaskning er mindre end udvaskningen ved planteavlsbrug overholder ansøgningen det beskyttelsesniveau for nitrat, der er lagt op til i husdyrloven. Som virkemiddel anvendes S6-sædskifte, jf. vilkår 7. Fosfor Beskyttelsesniveauet for fosfor De ejede og forpagtede udbringningsarealer tilføres årligt 5825 kg P svarende til 33,08 DE dybstrøelse og 245 DE blandet gylle. Beskyttelsesniveauet for udledning af fosfor til overfladevand omfatter kun arealer i oplande til Natura 2000-områder, der er overbelastet med fosfor. Kravet til fosforoverskuddet vil afhænge af jordtype, dræningsforhold og fosfortal

11 Ingen af udspredningsarealerne ligger indenfor fosforklasser og ansøgningen viser, at beskyttelsesniveauet for fosfor er overholdt. Konkret vurdering af udledningen af fosfor og nitrat til overfladevande Ved en samlet vurdering af udviklingen i antallet af dyreenheder og andre kilder til nitrat- og fosforbelastning i oplandene samt beregning af kvælstof- og fosforbelastningen fra markbrugets udbringningsarealer kan det jf. Miljøstyrelsens vejledning afvises, at det ansøgte projekt i sig selv eller i kumulation med andre planer og projekter vil påvirke eller skade de habitat- og fuglebeskyttelses-områder, som ligger indenfor de pågældende kystvandsoplande, væsentligt. Da det på baggrund af ovenstående vurderinger og beregninger kan afvises, at projektet i sig selv eller i kumulation med andre planer og projekter, vil medføre nogen skadevirkning på nærmeste natura 2000 områder, kan det, grundet fortynding af de udledte næringsstoffer ligeledes afvises, at natura 2000 områder, som ligger længere væk, vil lide nogen skade som følge af det ansøgte projekt. Se tillige bilag 3. Risikoarealer Udspredningsarealer, der skråner kraftigt ned mod søer og vandløb, udgør særlig risiko for fosforudledning til vandmiljøet via erosion og overfladeafstrømning. Skive kommune har vurderet at alle arealerne har en begrænset risiko for erosion ogoverfladeafstrømning, hvorfor der ikke stilles vilkår

12 3.4. Udvaskning af nitrat til grundvand VILKÅR Ingen VURDERING Formålet med dette afsnit er at forebygge en unødig stor udvaskning af nitrat til grundvandet. Ingen af bedriftens arealer ligger i nitratfølsomt indvindingsområde. Der er således ikke krav om reduktion af nitratudvaskning til grundvandet, jævnfør Husdyrlovens beskyttelsesniveau

13 3.5. Driftskontrol VILKÅR 9. Nitrat og fosfor: Bedriften skal løbende kunne dokumentere, at vilkårene for nitrat og fosfor er overholdt f.eks. via gødningsregnskaber og/eller mark- og gødningsplaner. 10.Periode for opbevaring af dokumentation: Dokumentationen skal opbevares på bedriften i minimum 5 år og skal fremvises til tilsynsmyndigheden, hvis der anmodes herom. VURDERING Formålet med de stillede vilkår i dette afsnit er at sikre at det kan kontrolleres, at vilkårene i den øvrige godkendelse overholdes

14 4. BAT Ifølge BREF-dokumentet for intensiv svine- og fjerkræbrug er det BAT at tage hensyn til de pågældende markers karakteristika, når der tilføres gødning på dem; dette gælder i særdeleshed jordbundsforholdene, jordtypen og arealets hældning, klimatiske forhold, nedbør og kunstvanding, jordens anvendelse og dyrkningsmetoder, herunder vekseldrift. Det er BAT at reducere forurening af vand ved navnlig at gøre alt det følgende: ikke at tilføre gødning til jorden, når marken er: vandmættet oversvømmet frossen snedækket ikke at tilføre gødning til stejlt hældende marker ikke at tilføre gødning på arealer, der støder op til vandløb (ved at efterlade et stykke jord ubehandlet) at sprede gødning så tæt så muligt før den maksimale afgrødevækst og optagelse af næringsstoffer finder sted. Det er BAT at håndtere spredningen af gødning således, at lugtgener mindskes på steder, hvor det er sandsynligt, at naboer kan berøres, ved navnlig at gøre alt det følgende: at sprede gødning i løbet af dagen, når der er mindre sandsynlighed for at folk er hjemme samt at undgå weekender og helligdage, og at være opmærksom på vindretning i forhold til nabohusene. Hovedparten af ovenstående er allerede implementeret i Husdyrgødningsbekendtgørelsens bestemmelser, og gælder derfor også ved udspredning af husdyrgødning fra mink. Skive Kommune har derfor vurderet, at udbringningen af husdyrgødning på arealerne under Gl. Åstedvej 50, vil være i overensstemmelse med branchenormerne for udbringning af husdyrgødning ved lignende husdyrbrug af tilsvarende størrelse, når reglerne i Husdyrgødningsbekendtgørelsen efterleves

15 5. KONKLUSION Ifølge ansøgningen drives 205,95 ha harmoniareal under. Den søgte drift af arealerne til Gl. Åstedvej 50 vurderes samlet set ikke at give anledning til væsentlige påvirkninger eller gener for overfladevand, grundvand, lokale naturområder og omkringboende, hvis vilkårene i denne godkendelse efterkommes. Udkast til miljøgodkendelsen har været sendt i høring hos ejerne og deres konsulent og eventuelle bemærkninger til udkastet til miljøgodkendelsen er afklaret

16 6. GODKENDELSENS GYLDIGHED, KLAGEVEJLEDNING OG UNDERRETNING Godkendelsens gyldighed Hvis der ikke efter tre år fra meddelelse af godkendelse modtages og udbringes minimum halvdelen af den ansøgte mængde husdyrgødning fra et husdyrbrug godkendt efter 10, 11 eller 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, bortfalder denne del af godkendelsen og den godkendte mængde udbragt husdyrgødning revideres i henhold til de faktiske forhold. Det er Skive Kommunes opfattelse, at denne godkendelse kan bortfalde, såfremt overførselsaftalen med Nissumvej 26 ophører, og der ikke indgås overførselsaftaler med andre husdyrbrug der er meddelt en 10 tilladelse, eller en godkendelse efter 11 eller 12 efter Husdyrloven. Med hensyn til retsbeskyttelse af godkendelsen henvises til Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, 41. Den første regelmæssige revurdering af godkendelsen skal foretages, når der er forløbet 8 år, efter at plantebruget er godkendt første gang. Vilkårene kan dog til enhver tid ændres for at forbedre virksomhedens kontrol med egen forurening eller for at opnå et mere hensigtsmæssigt tilsyn. Opmærksomheden henledes på, at denne godkendelse efter Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug og Miljøbeskyttelsesloven ikke fritager virksomheden for de nødvendige tilladelser/anmeldelser i henhold til anden lovgivning. Skive Kommune skal som tilsynsmyndighed påse, at denne godkendelse og den øvrige miljølovgivning overholdes. Der skal altid være adgang for de personer, der af Skive Kommune er bemyndiget til at føre tilsyn. Parter der har fået udkast til godkendelse i høring Skive Kommune har vurderet, at ingen parter vil blive væsentlig berørt af denne miljøgodkendelse. Der sker ikke nogen ændring i driftspraksis, som følge af denne miljøgodkendelse. Udkast til miljøgodkendelse har derfor ikke været i partshøring Offentliggørelse, klagevejledning og gebyr for klage Skriftlig klage Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen, hvilket betyder, at en eventuel klage skal være Skive Kommune i hænde senest på den på side 2 anførte dato for klagefristens udløb. En eventuel klage skal indgives skriftligt og stiles til Natur- og Miljøklagernævnet, men sendes til Skive Kommune, Rådhuspladsen 2, Postboks 509, 7800 Skive

17 Såfremt der indgår en klage, og Skive Kommune ønsker at fastholde sin afgørelse om godkendelse, skal kommunen senest 3 uger efter klagefristens udløb fremsende klagen til Natur- og Miljøklagenævnet ledsaget af sagens akter samt en udtalelse fra kommunen med sine bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter. Samtidig med fremsendelse af klagen sender kommunen kopi af sin udtalelse til de i klagesagen involverede med en frist for at afgive bemærkninger til Natur- og Miljøklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen. Ansøgeren vil ved klagefristens udløb få besked, hvis vi modtager en klage. Gebyr for klage For behandling af klager, der indbringes for nævnet betaler klager et gebyr på 500 kr. (2012- niveau). For størrelsen på det prisregulerede klagesagsgebyr og hvornår gebyr tilbagebetales henvises til Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Udnyttelse af godkendelsen på trods af klage Husdyrbruget vil kunne udnytte miljøgodkendelsen i den tid Natur- og Miljøklagenævnet behandler en eventuel klage, medmindre nævnet bestemmer andet, eller medmindre der er stillet vilkår efter 27 stk. 1 nr. 2, og stk. 2 i husdyrloven om landskabelige forhold. Udnyttelse af godkendelsen kan dog kun ske under opfyldelse af vilkårene, som er fastsat i denne godkendelse. Civilt søgsmål Søgsmål kan anlægges ved domstolene inden 6 måneder fra offentliggørelsen Underretning om godkendelsen Kopi af godkendelsen er sendt til: Naturstyrelsen Museum Salling Sundhedsstyrelsen Danmarks Fiskeriforening Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Forbrugerrådet Danmarks Naturfredningsforening Danmarks Sportsfiskerforbund Friluftsrådet Dansk Ornitologisk forening Det Økologiske Råd Kulturarvsstyrelsen Pernille Bek, Landbo Limfjord Godkendelsen er udarbejdet af: Skive Kommune

18 Med venlig hilsen Teamleder, Natur Per Nørmark Trine Fomsgaard Cand.scient Landskabsforvaltning

19 7. Bilag 1. Grundlag for vilkår og lovgivning Vilkår Godkendelsens vilkår er meddelt med baggrund i kommunens vurderinger og i følgende af Miljøstyrelsens bekendtgørelser, vejledninger og orienteringer: Vejledning nr. 7/1993 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.m. Vejledning nr. 3/1994 om tilsyn med landbrug Vejledning nr. 6/2005 om håndhævelse af Miljøbeskyttelsesloven Vejledning 2010 fra Miljøstyrelsen om miljøgodkendelse af husdyrbrug Lovgivning Udover vilkårene i nærværende miljøgodkendelse er husdyrbruget underlagt bestemmelserne i gældende love og bekendtgørelser. Udover Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (Lov nr af 4/12/2009), kan bl.a. følgende af de heraf afledte bekendtgørelser, regulativer og forskrifter være relevante for husdyrbruget: Bek. nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. Bek. nr af 12. december 2012 om affald. Bek. nr. 764 af 28. juni 2012 om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. Bek. nr. 639 af 13. juni 2012 om miljøregulering af visse aktiviteter Det skal understreges, at reglerne kun er gældende, så længe de til grund liggende bestemmelser gælder. Der kan tilsvarende i fremtiden vedtages nye bestemmelser som vil kunne medføre andre regler for virksomhedens aktiviteter

20 Bilag 2. Udbringningsarealer

21 Bilag 3. Vurdering af N og P til overfladevand Vurdering af nitrat og fosfor til overfladevand Inden et projekt kan godkendes skal der ifølge habitatbekendtgørelsens 7, stk. 1, foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Ved vurderingen af om et projekt kan påvirke et Natura 2000 væsentligt, skal der ses på den eventuelle negative påvirkning projektet kan have på området og dens bevaringsmålsætning, habitatbekendtgørelsens 7, stk. 2. Hvis projektet vurderes at kunne skade området, kan der ikke meddeles tilladelse til det ansøgte. Hvis vurderingen derimod viser, at projektet ikke kan skade området, kan der meddeles godkendelse til det ansøgte. Markbrugets påvirkninger på overfladevand vurderes indenfor de kystvandsoplande, som Limfjorden er opdelt i, jf. udkast til vandplanerne. Vurderingen foretages i henhold til Miljøstyrelsens vejledning 1 om vurdering af nitrat og fosfor til overfladevande. Miljøstyrelsens vejledning fastlægger afskæringskriterier for graden af påvirkning af nitratudvaskning til overfladevand. Et markbrug vurderes ikke at medføre negativ påvirkning på overfladevande, herunder Natura 2000-områder samt yngle- eller rasteområder for beskyttede arter som følge af nitratudvaskning, såfremt afskæringskriterierne er overholdt. Principperne for vurdering af nitratens skadevirkning, overføres i Miljøstyrelsens vejledning, til også at gælde ved vurdering af påvirkningen af fosfor til overfladevande. Kystvandsoplandet Løgstør Bredning indeholder habitatområde nr Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg, habitatområde nr. 29 Dråby Vig og habitatområde nr. 221 Rissum Enge og Selde Vig, samt fuglebeskyttelsesområde nr. 12 Løgstør Bredning, Livø, Feggesund og Skarrehage og fuglebeskyttelsesområde nr. 26 Dråby Vig. Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 16 Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg Naturtyper: Sandbanke (1110), Vadeflade (1140)*, Lagune (1150), Bugt (1160), Rev (1170), Strandvold med enårige planter (1210), Strandvold med flerårige planter (1220), Kystklint/klippe (1230), Enårig strandengsvegetation (1310), Strandeng (1330), Forklit (2110), Hvid klit (2120)*, Grå/grøn klit (2130), * Klithede (2140), Havtornklit (2160), Grårisklit (2170), Klitlavning (2190), * Enebærklit (2250), Søbred med småurter (3130), Kransnålalge-sø (3140), Næringsrig sø (3150), Brunvandet sø (3160), Vandløb (3260), Våd hede (4010), Tør hede (4030), Enekrat (5130), Kalkoverdrev (6210)*, Surt overdrev (6230), Tidvis våd eng (6410)*, Kildevæld (7220), Rigkær (7230), Bøg på mor (9110), Ege-blandskov (9160), Stilkege-krat (9190)*, Skovbevokset tørvemose (91D0)*, Elle- og askeskov (91E0). 1 og

22 Arter: Havlampret (1095), Stor vandsalamander (1166), Damflagermus (1318), Odder (1355), Spættet sæl (1365). Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 29 Dråby Vig Naturtyper: Vadeflade (1140), * Lagune (1150), Bugt (1160), Rev (1170), Strandvold med enårige planter (1210), Strandvold med flerårige planter (1220), Enårig strandengsvegetation (1310), Strandeng (1330), Kalkoverdrev (6210), * Surt overdrev (6230), * Kildevæld (7220), Rigkær (7230). Arter: Stavsild (1103), Odder (1355), Spættet sæl (1365). Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 221 Rissum Enge og Selde Vig Sandbanke (1110), Vadeflade (1140), Lagune (1150), Bugt (1160), Strandeng (1330), Grå/grøn klit (2130), Næringsfattig sø (3130), Næringsrig sø (3150), Kalkoverdrev (6210), Surt overdrev (6230), Rigkær (7230). Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 12 Løgstør Bredning, Livø, Feggesund og Skarrehage Sangsvane (T), Kortnæbbet gås (T), Pibeand (T), Hvinand (T), Toppet skallesluger (T), Dværgterne (Y). Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 26 Dråby Vig Lysbuget knortegås (T), Klyde (Y), Hjejle (T), Havterne (Y). Vurdering af projektet i kumulation med andre planer og projekter Ifølge Miljøstyrelsens fastlagte afskæringskriterium for påvirkning i kumulation med andre planer og projekter må antal dyreenheder i det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, ikke have været stigende siden 1. januar Hvis der er andre kilder til udvaskning af næringsstoffer, der har givet anledning til en øget udvaskning fra det aktuelle opland siden 1. januar 2007, skal dette også inddrages i vurderingen. Ved vurderingen af om forudsætningerne for husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveauer er opfyldt samt hvorvidt et projekt har en væsentlig påvirkning på et Natura-2000 område, skal der ses på udviklingen i antal dyreenheder indenfor et opland. Dette følger også af Miljøstyrelsens vejledning. Der kan være andre opgørelsesmetoder, som kan bruges, når

23 denne vurdering skal foretages, men her mangler de værktøjer og den videnskabelige viden, som skal til, for at kunne konkludere noget ud fra data. Skive Kommune henholder sig derfor til Miljøstyrelsens vejledning, som giver et argumenteret fundament for at vurdere og konkludere ud fra data vedr. det samlede antal dyreenheder. Ifølge CHR data er antallet af dyreenheder i perioden i kystvandsoplandet Løgstør Bredning steget med 1,5 %. Da dyretrykket er stigende i oplandet til Løgstør Bredning, skal udvaskningen fra husdyrbruget svare til udvaskningen fra et plantebrug. Husdyrbruget har via beregninger i husdyrgodkendelse.dk vist at udvaskningen fra husdyrbruget ikke overstiger udvaskningen fra et plantebrug. Meddelte miljøgodkendelser og tilladelser som endnu ikke er taget i brug, men som stadig kan udnyttes, kan af gode grunde ikke være med i opgørelserne af udviklingen i antallet af dyreenheder. Det samme gælder nedlagte dyrehold, siden status i udviklingen sidst er opgjort. Skive Kommune har endnu ikke det fulde overblik over, hvor mange godkendte dyreenheder i godkendelser og tilladelser, som endnu ikke er udnyttet indenfor de enkelte kystvandsoplande. Det vurderes, at de endnu uudnyttede godkendelser og tilladelser ikke at være af et sådant omfang, at det vil føre til en stigning i antallet af dyreenheder. Eventuelt nedlagte brug siden årsskiftet vil yderligere trække udviklingen i antallet af dyreenheder i nedadgående retning. Skive Kommune har ikke kendskab til, at der siden 2007 skulle være sket en øget belastning med næringsstoffer fra andre kilder i de tre kystvandsoplande. Afskæringskriteriet for projektets påvirkning i kumulation med andre planer og projekter vurderes således at være overholdt. Vurdering af projektets påvirkning i sig selv Limfjorden er opdelt i mere eller mindre adskilte bassiner. I sådanne fjorde vil det jf. DMU s rapport nr. 787 have en negativ effekt på miljøet, hvis næringsstoftilførslerne flyttes indad i fjorden. Det nævnes direkte i rapporten, at man ikke i Limfjorden bør flytte tilførsler fra de ydre dele af fjorden til de sydlige dele af fjorden. Løgstør Bredning vurderes ikke at kunne karakteriseres som et lukket bassin. Ifølge Miljøstyrelsens fastlagte afskæringskriterium for påvirkning fra projektet i sig selv, må nitrat- og fosforudvaskningen fra det samlede husdyrbrug ikke overstige 5 % af den samlede udvaskning af hhv. nitrat og fosfor fra det aktuelle opland. Hvis udvaskningen sker til et vandområdet, der er karakteriseret som et lukket bassin må nitrat- og fosforudvaskningen fra det samlede husdyrbrug ikke overstige 1 % af den samlede udvaskning. Nedenstående beregninger er foretaget i henhold til Miljøstyrelsens vejledning. Nitrat til Løgstør Bredning

24 Oplandsberegning: Samlet opland Dyrket areal i oplandet (støtteareal) ha ha Reduktionspotentiale for det samlede opland 0-50 % (middel: 25 %) Standartudvaskning, sandjord:85 kg N/ha/år og lerjord: 46 kg N/ha/år Udvaskning fra dyrket opland (85 x 0,75 *x ) Udvaskning fra udyrket opland, naturbidraget (10 x 0,75* x ) Udvaskning i alt fra oplandet 85 kg N/ha/år kg N/år kg N/år kg N/år Beregning på det ansøgtes totalbelastning: Reduktionspotentiale for udbringningsarealer 0-50 (middel: 25 %) Areal til udspredning (ejede- og forpagtede arealer) Udvaskning fra rodzonen (fra husdyrgødning) Det ansøgtes samlede bidrag til kystvandet (206 x 0) x 75 % 206 ha 0,0 kg N/ha/år 0,0 kg N/år Ansøgt N-bidrag af samlede N-bidrag til Løgstør Bredning 0,000 % *1 (25/100) = 0,75 Fosfor til Løgstør Bredning Oplandsberegning Areal til udspredning (ejede- og forpagtede arealer) Overskud per hektar 206 ha 4,6 kg P/ha % forøgelse i godkendelsesperioden 1,84 % Worst case udvaskning Worst case påvirkning fra husdyrbruget 1 kg P/ha 3,8 kg P Samlet belastning i oplandet** kg P Husdyrbrugets del af påvirkningen 0,014 % ** Frem for at lave en opsplitning af kilderne til fosforudledning i oplandet, som der er lagt op til i Mst s vejledning, vurderer Skive Kommune, at det er mere pålideligt at anvende vandplanens tal for samlet P-udledning. Tallet for den samlede belastning i oplandet er fremkommet på følgende måde:

25 - Stofafstrømning i tabel i Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.2 Limfjorden, er angivet til kg P. - Oplandet til Løgstør Bredning udgør 7,6 % af Limfjordens samlede opland. - Som estimat for samlet belastning i oplandet til Løgstør Bredning, er taget 7,6 % af kg P. Selde Vig Da alle markbrugets arealer afvander mere eller mindre direkte til habitatområdet ved Selde Vig, er der foretaget en nærmere vurdering af husdyrbrugets påvirkning på Selde Vig. En forenklet vurdering kan tage udgangspunkt i vandskiftet i Selde Vig. Habitatområdets vandområde er ca. 2 km 2 og volumen er ca. 2 mio. m 3. Det daglige vandskifte styres dels af tidevandet men også af vindstuvning. Ved tidevandet, der varierer med en amplitude på cm, skønnes vandtransporten gennem Fursund at variere mellem 10 og 20 millioner m 3 /døgn. Koncentrationen af kvælstof i det afstrømmende vand fra Nordsalling er nogenlunde af samme størrelsesorden som koncentrationen i Limfjordsvandet, mens fosforkoncentrationen er ca. det dobbelte som i Limfjordsvandet. I sommerhalvåret bidrager afstrømningen fra Nordsalling til Fursund-Selde Vig med under 5 % af næringsstoftilførselen. Nitrat til Selde Vig Oplandsberegning: Samlet opland Dyrket areal i oplandet (skønnet) 9000 ha 5800 ha Reduktionspotentiale for det samlede opland 0-50 % (middel: 25 %) Standartudvaskning, sandjord:85 kg N/ha/år og lerjord: 47 kg N/ha/år Udvaskning fra dyrket opland (85 x 0,75*x 5800) Udvaskning fra udyrket opland, naturbidraget (10 x 0,75* x 3200) Udvaskning i alt fra oplandet 85 kg N/ha/år kg N/år kg N/år kg N/år Beregning på det ansøgtes totalbelastning: Reduktionspotentiale for udbringningsarealer 0-50 % (middel: 25 %) Areal til udspredning (ejede- og forpagtede arealer) Udvaskning fra rodzonen (fra husdyrgødning) Det ansøgtes samlede bidrag til kystvandet (206 x 0,0) x 75 % 206 ha 0,0 kg N/ha/år 0,0 kg N/år

26 Ansøgt N-bidrag af samlede N-bidrag til Selde Vig 0,000 % * 1 (25/100) = 0,75 Fosfor til Selde Vig Oplandsberegning Areal til udspredning (ejede- og forpagtede arealer) Overskud per hektar 206 ha 4,6 kg P/ha % forøgelse i godkendelsesperioden 1,84 % Worst case udvaskning Worst case påvirkning fra husdyrbruget 1 kg P/ha 3,8 kg P Belastning fra dyrket opland (0,2 kg P/ha) Belastning fra udyrket opland (0,08 kg P/ha) Samlet belastning i oplandet 1160 kg P 256 kg P 1416 kg P Husdyrbrugets del af påvirkningen 0,268 % Set i forhold til, at Selde Vig, med den store vandudskiftning, er ret robust overfor lokal tilførsel af næringsstoffer, og at husdyrbrugets andel af næringsstoftilførslen fra oplandet ifølge beregningen holder sig langt under 5 %, vurderes Miljøstyrelsens afskærings-kriterium for projektets påvirkning i sig selv også at være overholdt, når der ses mere isoleret på Selde Vig og dets opland. Markbrugets arealer udgør en meget lille del af de kystvandsoplandets samlede areal, og markbrugets påvirkning af vandområderne udgør derfor langt under 1 % af den samlede nitrat- og fosforbelastning til kystvandsområdet. Der er ligeledes foretaget en beregning af markbrugets belastning på Selde Vig. Også her holder markbrugets belastning af områderne sig under 1 % af den samlede belastning. Afskæringskriteriet for projektets påvirkning i sig selv vurderes på baggrund af ovenstående at være overholdt

27 Konklusion Ved en samlet vurdering af udviklingen i antallet af dyreenheder og andre kilder til nitrat- og fosforbelastning i oplandene samt beregning af kvælstof- og fosforbelastningen fra markbrugets udbringningsarealer kan det jf. Miljøstyrelsens vejledning afvises, at det ansøgte projekt i sig selv eller i kumulation med andre planer og projekter vil påvirke eller skade de habitat- og fuglebeskyttelses-områder, som ligger indenfor de pågældende kystvandsoplande, væsentligt. Da det på baggrund af ovenstående vurderinger og beregninger kan afvises, at projektet i sig selv eller i kumulation med andre planer og projekter, vil medføre nogen skadevirkning på nærmeste natura 2000 områder, kan det, grundet fortynding af de udledte næringsstoffer ligeledes afvises, at natura 2000 områder, som ligger længere væk, vil lide nogen skade som følge af det ansøgte projekt

28 Bilag 4 Naturvurdering Ingen af de ansøgte arealer er registreret som beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens 3. Ammoniakbelastning fra udbringning af husdyrgødning: Med de værktøjer, der er til rådighed i dag er det ikke muligt at beregne den eksakte ammoniakpåvirkning fra udbragt husdyrgødning på et naturområde. Ifølge Miljøstyrelsens vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug forventes der dog i værste fald ikke påvirkninger på over 1 kg N/ha ved en afstand på 100 meter mellem markkanten og naturområdet. Påvirkninger fra udbragt husdyrgødning ses hovedsagligt som en randpåvirkning, og normalt vil påvirkninger på over 1 kg N/ha kun forekomme indenfor de nærmeste 10 meter fra markkanten, hvis der er tale om svinegylle og inden for 20 meter, hvis der er tale om kvæggylle. Den reelle påvirkning vil dog afhænge af udbringningsform, temperatur, vindforhold osv.. Hvis gyllen er forsuret, nedfældes eller nedbringes hurtigt efter udbringning, er påvirkningen selv tæt ved området langt under 1 kg N/ha. Markerne tilføres i den nuværende drift 1,45 DE/ha i form af blandet kvæg- og svinegylle. I den ansøgte drift vil markerne blive tilført 1,38 DE/ha, altså en svag nedgang i forhold til nudriften. I ansøgt drift ændres ligeledes sammensætningen af gyllen, således at der tilføres en øget mængde svinegylle og en mindre mængde kvæggylle. Ammoniakfordampningen fra udbragt svinegylle generelt er lavere end for udbragt kvæggylle, pga. svinegyllens lavere tørstofindhold og dermed hurtigere infiltration i jorden. På baggrund heraf, samt det lavere harmonital forventes ammoniakfordampningen fra udbragt gylle overordnet set at falde i ansøgt drift. En stor del af udbringningsarealerne ligger i umiddelbar nærhed af beskyttede naturtyper i Natura 2000 området Risum Enge og Selde Vig. Mark 3-0 grænser direkte op til et kortlagt surt overdrev. Surt overdrev er på udpegningsgrundlaget for habitatområdet og arealet af surt overdrev søges udvidet i Natura 2000 planen. Tålegrænsen for sure overdrev er kg N/ha/år og i følge Natura 2000 planen for området er laveste tålegrænse for sure overdrev overskredet. Baggrundsbelastningen i området er kg N/ha/år. Overdrevets naturtilstand er moderat og domineret af græsser, dog også med arter som tormentil, liden klokke, viol, syre og vellugtende gulaks. De øverste 4 meter af overdrevet op mod marken bærer i nogen grad præg af randpåvirkning fra marken, i det der her findes øget forekomst af stor nælde. På baggrund af ovenstående vurderes det, at der bør stilles vilkår om enten en 10 meter gødningsfri randzone op mod overdrevet eller vilkår om nedfældning af gyllen på de nederste 10 meter af marken, som grænser op til overdrevet meter nord for mark 3-0, 4-0, 6-0, 6-1, 7-0 og 8-0 ligger en stor strandeng af moderat tilstand. Ca. 50 og 20 meter nordøst for mark 3-0 ligger hhv. et rigkær og et kalkoverdrev, rigkæret med god tilstand og kalkoverdrevet med moderat tilstand. Der er træbevoksning mellem markerne og disse naturtyper og på baggrund heraf, samt gødningstype og afstand til naturarealerne vurderes det ikke nødvendigt at stille skærpede vilkår til udbringningen i forhold til disse. Såfremt ovenstående overholdes vurderes udbringningen af husdyrgødning ikke at skade natura 2000 området eller hindre målopfyldelse af Natura 2000 planen. Ingen af de nærliggende naturarealer, hverken inden for og uden for natura 2000 området, vurderes at blive påvirket væsentligt af det ansøgte projekt

29

30 Bilag 5. Ansøgningsskema version