efter 16 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (Lov nr af 20. december 2006).

Transkript

1 16 Miljøgodkendelse af v/ Jørgen Dalsgaard,. efter 16 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (Lov nr af 20. december 2006). Meddelt den 21. juni Miljøgodkendelse til udbringning af husdyrgødning på harmoniarealer. 1

2 Godkendelse af husdyrbrug i henhold til Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (LBK nr af 4. december 2009) og Miljøbeskyttelsesloven (LBK nr af 22. december 2006). Ansøger: Navn: Adresse: Jørgen Dalsgaard Telefon: / Bedrift: Navn: Adresse: Jørgen Dalsgaard CVR-nummer: P-nr.: Ejer ejendom: Navn: Adresse: Jørgen Dalsgaard Telefon: / Kontaktperson: Navn: Adresse: Jørgen Dalsgaard Telefon: / Vigtige datoer: Godkendelsen den annonceres Klagefristen udløber den Næste regelmæssige revurdering

3 Kort beskrivelse af det ansøgte projekt: Der er tale om en ansøgning om godkendelse af udbringningsarealer efter husdyrlovens 16, for at kunne udbringe husdyrgødning fra bedriftens husdyrproduktion. Godkendelsen omfatter alle udbringningsarealer under CVR-nr , tilhørende. Den ønskede udbringning af husdyrgødning er godkendelsespligtig, da dele af udbringningsarealet ligger i nitratklasse 1 eller 2. Ansøgningen overholder beskyttelsesniveauet for kvælstofudvaskning og fosforoverskud. Arealerne 3-0, 8-0, 8-1 og 9-0, 205-0, og ligger i nitratfølsomt drikkevandsområde. Der stilles vilkår, som sikrer, at husdyrlovens beskyttelsesniveau for grundvand overholdes. Ved en samlet vurdering af udviklingen i antallet af dyreenheder og andre kilder til nitrat- og fosforbelastning i oplandene samt beregning af kvælstof- og fosforbelastningen fra husdyrbrugets udbringningsarealer kan det jf. Miljøstyrelsens vejledning afvises, at det ansøgte projekt i sig selv eller i kumulation med andre planer og projekter vil påvirke eller skade de habitat- og fuglebeskyttelses-områder, som ligger indenfor kystvandsoplandet væsentligt. Meddelelse af 1. godkendelse Godkendelse blev meddelt første gang d. 21. juli Godkendelsen blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening. Miljøklagenævnsafgørelse om ophævelse og genbehandling Miljøklagenævnet meddelte i sin afgørelse af 15. marts 2011, at godkendelsen skulle ophæves med virkning fra d. 15. marts Afgørelsen fra Miljøklagenævnet fremgår af bilagene til godkendelsen. Desuden er vedlagt et bilag der redegør for Skive Kommunes genbehandling af ansøgningen med udgangspunkt i ovennævnte miljøklagenævnsafgørelse. I forbindelse med den indledende offentliggørelse i forbindelse med genbehandling af ansøgningen er der ikke indkommet bidrag fra offentligheden og andre parter. Udkast til godkendelse efter genbehandling af sagen blev sendt i høring hos relevante parter. Der indkom ingen høringssvar. Godkendelsen er udarbejdet af: Skive Kommune Natur og Miljø Tilsynsmyndighed: Skive Kommune Natur og Miljø Kirke Allé 1 Kirke Allé Spøttrup 7860 Spøttrup Sagsbehandler: Nina Sohn Hansen Kvalitetskontrol: Per Nørmark 3

4 Indholdsfortegnelse 1. ANSØGNING OG GODKENDELSE ANSØGNING GODKENDELSE GENERELLE FORHOLD DRIFT UDBRINGNINGSAREALER UDBRINGNING AF HUSDYRGØDNING NATURBESKYTTELSE OG AMMONIAKFORDAMPNING UDVASKNING AF NITRAT OG FOSFOR TIL OVERFLADEVAND Beskyttelsesniveau i forhold til overfladevand Beskyttelsesniveau i forhold til grundvand DRIFTSKONTROL RENERE TEKNOLOGI OG BAT KONKLUSION GODKENDELSENS GYLDIGHED, KLAGEVEJLEDNING OG UNDERRETNING GODKENDELSENS GYLDIGHED OFFENTLIGGØRELSE, KLAGEVEJLEDNING OG GEBYR FOR KLAGE UNDERRETNING OM GODKENDELSEN BILAG 1. GRUNDLAG FOR VILKÅR OG LOVGIVNING BILAG 2. UDBRINGNINGSAREALER BILAG 3. VURDERING AF NITRAT OG FOSFOR TIL OVERFLADEVAND BILAG 4. NITRATFØLSOMT DRIKKEVANDSOMRÅDE BILAG 7. ANSØGNINGSSKEMA 29020, VERSION

5 1. ANSØGNING OG GODKENDELSE 1.1. Ansøgning Jørgen Dalsgaard har søgt om miljøgodkendelse af for at kunne udbringe husdyrgødning fra sin bedrift, Avlscenter Dalsgaard I/S. Ansøgningen blev i skema nr modtaget via husdyrgodkendelse.dk af Skive Kommune den d. 1. juli Efter en omgørelse af afgørelsen i Miljøklagenævnet blev der lavet en kopi af ansøgningen, som herefter har skema nr modtaget af Skive Kommune d. 18. oktober 2011 via husdyrgodkendelse.dk. Skema nr version 4 danner baggrund for denne afgørelse. Ansøgningen bygger på oplysningskrav ved ansøgning om godkendelse af husdyrbrug LBK nr af 04/12/2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. BEK nr. 294 af 31/3/2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug Godkendelse Baseret på oplysningerne i ansøgningen, suppleret med Skive Kommunes vilkår og vurderinger, meddeles Jørgen Dalsgaard godkendelse af udbringningsarealerne tilhørende adressen. Skive Kommune gør opmærksom på, at ansøger fortsat er forpligtet til at overholde den til enhver tid gældende lovgivning. Landbrugsejendommen er omfattet af Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug LBK nr af 4. december 2009, kapitel 3 16, der vedrører godkendelse af tredjemands arealer, samt bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. De hovedhensyn, der har været bestemmende for afgørelsen, er: o hensyntagen til overfladevand og natur, herunder områder, der er beskyttet mod tilstandsændringer internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000 områder) områder særligt sårbare overfor næringsstofpåvirkninger o beskyttelse af jord og grundvand 5

6 2. GENERELLE FORHOLD 2.1. Drift VILKÅR 1. Ansøgningsgrundlag Arealerne skal dyrkes i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af ansøgningsskema 29020, version 4 samt med de ændringer, der fremgår af godkendelsens vilkår. 2. Godkendelse Et eksemplar af godkendelsen skal til enhver tid være tilgængeligt på Lyngtoften 15. Driftspersonale skal være orienteret om godkendelsens indhold. 3. Salg/ophør Ved bedriftens overdragelse eller ved ophør af bedriftens aktiviteter skal tilsynsmyndigheden orienteres. VURDERING Bedriften gøres opmærksom på, at der er anmeldepligt til tilsynsmyndigheden i tilfælde af at der sker uheld, som medfører forurening. Bedriften gøres opmærksom på, at ændringer i markdriften, som ikke er beskrevet i ansøgningsskema eller i denne godkendelse kan være omfattet af Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Sådanne ændringer kan eksempelvis være udskiftning af udbringningsarealer, anvendelse af anden husdyrgødning end svinegylle og væsentlige ændringer i dyrkningspraksis. Bedriften skal i så fald søge om godkendelse af den ønskede ændring og meddeles godkendelse eller tilladelse af Skive Kommune inden ændringen må påbegyndes. Udbringningsarealer, som er omfattet af denne godkendelse ses i bilag. 6

7 3. UDBRINGNINGSAREALER 3.1. Udbringning af husdyrgødning VILKÅR 4. Nabohensyn Mærkedage (konfirmationer, sølvbryllupper o.a.), som bliver meddelt ejer senest 2 uger forinden, skal respekteres. VURDERING Formålet med vilkår i dette afsnit er at forebygge unødige gener fra udbringning af gylle i umiddelbar nærhed af tæt beboede områder, samt at fastlægge, hvor store mængder husdyrgødning, der må udbringes på bedriftens arealer. Ændringer i overførselsaftaler skal forhåndsanmeldes til Skive Kommune. Alle ændringer i arealerne, der indgår i denne godkendelse, skal forhåndsanmeldes til Skive Kommune. Det fremgår af ansøgningen, at der modtages følgende mængder husdyrgødning: Adresse Gødningstype Kg N/år Kg P/år DE Avlscenter Dalsgaard A/S Lyngtoften 15 A 7860 Spøttrup Svinegylle 78877, ,88 790,83 Skive Kommune har meddelt godkendelse til Avlscenter Dalsgaard A/S. Arealdelen af Lyngtoften 15 aftager alt gødning fra Avlscenter Dalsgaard A/S, hvorefter en del af gødning afsættes til de aftalearealer, der indgår i denne godkendelse. Der afsættes følgende mængder husdyrgødning til følgende aftagere: Adresse Gødningstype Kg N/år Kg P/år DE Kåsvej Spøttrup Søndermarken 7860 Spøttrup Lyngtoften Spøttrup Amtsvejen Spøttrup Næssundvej Redsted Svinegylle 2649,00 529,00 26,60 Svinegylle 5115, ,00 51,10 Svinegylle 2183,00 436,00 21,90 Svinegylle 1496,00 299,00 15,00 Svinegylle 17348, ,00 174,00 Der er udarbejdet en 16 godkendelse til Kåsvej 44 og Amtsvejen 25. 7

8 Forholdet til husdyrgødningsbekendtgørelsens 24: Af husdyrgødningsbekendtgørelsens kapitel 9, 24, fremgår det, at husdyrgødning ikke må udbringes på lørdage, samt søn- og helligdage på arealer, der ligger nærmere end 200 meter fra byzone, sommerhusområder samt områder i landzone, der ved lokalplan er udlagt til boligformål. Det vurderes, at husdyrgødningsbekendtgørelsens regler sikrer, at der tages hensyn til berørte omkringboende og natur og miljø. Der er dog sat vilkår om at tage særligt hensyn til anmeldte mærkedage med det formål at anspore til godt naboskab. 8

9 3.2. Naturbeskyttelse og ammoniakfordampning VURDERING Formålet med dette afsnit er at sikre, at tilstanden i udpegede 3-arealer, 7-arealer og Natura-2000 områder opretholdes og at mulighederne for at bevare eller genoprette udpegningsgrundlaget fremmes. 7-arealer 7-arealer er særligt følsomme naturområder som højmoser, lobeliesøer, heder, overdrev og ammoniakfølsomme søer indenfor Natura 2000 områder, der er beskyttet af husdyrlovens 7. Heder og overdrev udenfor Natura 2000 områderne er kun omfattet af 7, hvis de er større end hhv. 10 og 2,5 ha. 7 arealer afkaster bufferzone I og II på hhv. 300 m og 1000 m, indenfor hvilke der skal tages særligt hensyn til ammoniakemission. Mark 35-0, 36-0 og ligger inden for meter af natur, beskyttet af husdyrlovens 7. Ammoniakfordampningen fra udbringning af husdyrgødning er af mindre betydning set i forhold til ammoniakfordampningen fra anlæg til husdyrproduktion. Skive Kommune vurderer derfor, at 7-arealerne ikke bliver påvirket af tilførslen af husdyrgødning til udbringningsarealerne. 3-arealer 3-arealer er naturarealer, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Naturbeskyttelseslovens 3 beskytter overdrev, heder, moser, enge, strandenge, strandsumpe, ferske enge, søer og vandløb mod ændringer i tilstanden. Beskyttelsen gælder for alle de beskyttede naturtyper, hvis de har en minimums-størrelse på m 2 i sammenhængende areal. Beskyttelsen gælder dog for søer med et areal helt ned til 100 m 2 og for vandløb, der er udpeget af de tidligere amtsråd og godkendt af miljøministeren. Arealer, der er mindre end m 2, er også omfattet af beskyttelsen, hvis de indgår i en mosaik af naturtyper med et samlet areal på m 2, eller hvis de ligger i forbindelse med en sø eller et vandløb. Ingen udbringningsarealer er registrerede som 3 arealer efter Naturbeskyttelsesloven. Ammoniakfordampningen fra udbringning af husdyrgødning er af mindre betydning set i forhold til ammoniakfordampningen fra anlæg til husdyrproduktion. Skive Kommune vurderer derfor, at 3-arealerne ikke bliver påvirket af tilførslen af husdyrgødning til udbringningsarealerne. Natura-2000 Natura 2000 området Kås Hoved (Habitatområde 31) grænser op til mark Der er cirka 150 meter til nærmeste ammoniakfølsomme natur inden for Habitatområdet. Mark udgør 5,4 ha. Skive kommune vurderer på baggrund af afstand og markens areal, at ammoniakdepositionen i habitatområde 31 som følge af udbringning af husdyrgødning på mark ikke er væsentlig. 9

10 3.3. Udvaskning af nitrat og fosfor til overfladevand Beskyttelsesniveau i forhold til overfladevand VILKÅR 7. Ekstra efterafgrøder Udbringningsarealet skal dyrkes med 0,5 % ekstra efterafgrøder ud over Plantedirektoratets krav. For de ekstra efterafgrøder gælder der samme regler, som for de pligtige efterafgrøder. Der skal ved tilsyn foreligge dokumentation herfor for de seneste 5 år, startende fra godkendelsesåret. 8. Fosforoverskud Ejede og forpagtede udbringningsarealer må som årligt gennemsnit maksimalt tilføres 10005,88 kg fosfor fra svinegylle. Samtidig må det gennemsnitlige fosforoverskud ikke overstige 6,8 kg P/ha. Den udbragte mængde fosfor skal dokumenteres på tilsynsmyndighedens forlangende, eksempelvis via gødningsregnskab og gødningsanalyser. 9. Kvælstofudledning Ejede og forpagtede udbringningsarealer må som årligt gennemsnit maksimalt tilføres 50086,85 kg kvælstof fra svinegylle. Den udbragte mængde nitrat skal dokumenteres på tilsynsmyndighedens forlangende, eksempelvis via gødningsregnskab og gødningsanalyser. VURDERING Formålet med dette afsnit er at forebygge en unødig stor udvaskning af nitrat og fosfor til overfladevand. Beskyttelsesniveauet for nitrat til overfladevand Af arealerne til Lyngtoften 15 er 2,56 ha omfattet af Nitratklasse 1 og 69,36 ha er omfattet af Nitratklasse 2. De ejede og forpagtede udbringningsarealer tilføres årligt 50086,85 kg kvælstof fra svinegylle. Den tilladte udvaskning af nitrat er 76,4 kg N/ha. Ansøgningen viser, at den reelle udvaskning er 76,4 kg N/ha. Ansøgningen viser derfor, at beskyttelsesniveauet for udledning af nitrat til overfladevand er overholdt. Ansøger har opfyldt beskyttelsesniveauet for kvælstof ved at etablere 0,50 % ekstra efterafgrøder ud over de af Plantedirektoratets til enhver tid gældende krav. Der er stillet vilkår om ekstra efterafgrøder i henhold til ansøgningens oplysninger. Beskyttelsesniveauet for fosfor De ejede og forpagtede udbringningsarealer tilføres 10005,88 kg fosfor fra svinegylle. Beskyttelsesniveauet for udledning af fosfor til overfladevand omfatter kun arealer i oplande til Natura 2000-områder, der er overbelastet med fosfor. Kravet til fosforoverskuddet vil afhænge af jordtype, dræningsforhold og fosfortal. Fosforoverskuddet må ikke overstige 6,8 kg P/ha. Der er stillet vilkår om dette. Vurdering af nitrat og fosfor til overfladevand Inden et projekt kan godkendes skal der ifølge habitatbekendtgørelsens 7, stk. 1, foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Ved vurderingen af om et projekt kan påvirke et Natura 2000 væsentligt skal der ses på den eventuelle skade projektet kan have på området og dens bevaringsmålsætning, habitatbekendtgørelsens 7, stk. 2. Hvis skaden vurderes at kunne skade området kan der ikke meddeles tilladelse til det ansøgte. Hvis vurderingen derimod viser, at projektet ikke kan skade området, kan der meddeles godkendelse til det ansøgte. 10

11 Markbrugets påvirkninger på overfladevand vurderes indenfor de kystvandsoplande, som Limfjorden er opdelt i, jf. udkast til vandplanerne. Vurderingen foretages i henhold til Miljøstyrelsens vejledning om vurdering af nitrat og fosfor til overfladevande. Miljøstyrelsens vejledning fastlægger afskæringskriterier for skadesvirkning af nitratudvaskning til overfladevand. Et markbrug vurderes ikke at medføre skadesvirkning på overfladevande, herunder Natura 2000-områder samt yngle- eller rasteområder for beskyttede arter som følge af nitratudvaskning, såfremt afskæringskriterierne er overholdt. Principperne for vurdering af nitratens skadevirkning, overføres i Miljøstyrelsens vejledning, til også at gælde ved vurdering af påvirkningen af fosfor til overfladevande. Markbrugets arealer ligger i kystvandsoplandet til Kaas Bredning, Venø Bugt og Sallingsund. Ca. 19 ha. afvander direkte til Kaas Bredning, ca. 7,3 ha afvander via Spøttrup Bæk til Kaas Bredning, ca. 171 ha afvander via Spøttrup Bæk til Spøttrup Sø, ca. 77 ha. afvander via Ålbæk og ca. 81 ha. afvander til Kås Sø. Kystvandsoplandet Kaas Bredning, Venø Bugt og Sallingsund indeholder habitatområde nr Venø og Venø Sund og fuglebeskyttelsesområde 40 - Venø, Venø Sund samt dele af habitatområde nr Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø og fuglebeskyttelsesområde nr. 27 Glomstrup Vig, Agerø, Munkholm og Katholm Odde, Lindholm og Rotholme, habitatområde 32 Sønder Lem Vig og Geddal Strandenge og habitatområde nr. 31 Kås Hoved. Ved en samlet vurdering af udviklingen i antallet af dyreenheder og andre kilder til nitrat- og fosforbelastning i oplandene samt beregning af kvælstof- og fosforbelastningen fra markbrugets udbringningsarealer kan det jf. Miljøstyrelsens vejledning afvises, at det ansøgte projekt i sig selv eller i kumulation med andre planer og projekter vil påvirke eller skade de habitat- og fuglebeskyttelsesområder, som ligger indenfor kystvandsoplandet væsentligt. Da det på baggrund af vurderinger og beregninger kan afvises, at projektet i sig selv eller i kumulation med andre planer og projekter, vil medføre nogen skadevirkning på nærmeste natura 2000 områder, kan det, grundet fortynding af de udledte næringsstoffer ligeledes afvises, at natura 2000 områder, som ligger længere væk, vil lide nogen skade som følge af det ansøgte projekt. Der er ligeledes foretaget en beregning af markbrugets belastning på Spøttrup Sø og Kås Sø. Belastningen til Kås Sø ligger over 1 %, men da søens tilstand afhænger af den uregelmæssig indstrømning af saltvand fra Limfjorden, vurderer Skive Kommune, at den højere belastning fra markbruget er af underordnet betydning. Belastningen til Spøttrup Sø holder sig under 1 % af den samlede belastning. Da Spøttrup Sø er fosforfølsom, vurderer Skive Kommune, at belastningen ikke må overstige 1 %. Den fuldstændige vurdering fremgår af bilagene til denne godkendelse. Bilag IV Arter beskyttet ifølge EF-habitatdirektivets bilag IV må ikke fanges, slås ihjel eller forstyrres med vilje, og deres levesteder må ikke beskadiges eller ødelægges. Skive kommune har ikke kendskab til bilag IV arter i området. På baggrund af ovenstående vurdering vedrørende de nærliggende naturområder vurderes det at potentielle levesteder eller sporadiske opholdssteder for bilag IV arter ikke påvirkes væsentligt af projektet. 11

12 VILKÅR Ingen VURDERING Beskyttelsesniveau i forhold til grundvand Formålet med dette afsnit er at forebygge en unødig stor udvaskning af nitrat til grundvandet. Markerne 3-0, 8-0, 8-1 og 9-0, 205-0, og ligger i oplandet til Regionalvandværket for Lem, Lihme og Rødding. Oplandet er af Skive Kommune udpeget som nitratfølsomt. Beskyttelsesniveauet i husdyrloven er, da nitratudvaskningen er beregnet til mere end 50 mg/l, at der ikke må ske en merudvaskning. Dette krav er overholdt, da udvaskningen ifølge ansøgningen reduceres med 1 mg/l. 12

13 3.4. Driftskontrol VILKÅR 5. Egenkontrol Virksomheden skal løbende registrere følgende: Dokumentation for at udbringningsarealerne dyrkes med 0,5 % ekstra efterafgrøder ud over Plantedirektoratets krav, for eksempel via gødningsregnskaberne. Gødningsregnskab. 6. Dokumentation Registreringerne skal opbevares på virksomheden i minimum fem år og skal fremvises til tilsynsmyndigheden, såfremt der anmodes herom. VURDERING Formålet med de stillede vilkår i dette afsnit er dels at kontrollere, at de angivne oplysninger i ansøgningen om godkendelse overholdes, og dels at give ansøger overblik over væsentlige miljøforhold på husdyrbruget. Skive Kommune vurderer, at de stillede vilkår sikrer, at udbringningsarealerne ikke tilføres flere næringsstoffer end angivet i ansøgningen. 13

14 3.5. Renere teknologi og BAT VILKÅR Ingen VURDERING Ifølge BREF-dokumentet for intensiv svine- og fjerkræbrug er det BAT at tage hensyn til de pågældende markers karakteristika, når der tilføres gødning på dem; dette gælder i særdeleshed jordbundsforholdene, jordtypen og arealets hældning, klimatiske forhold, nedbør og kunstvanding, jordens anvendelse og dyrkningsmetoder, herunder vekseldrift. Det er BAT at reducere forurening af vand ved navnlig at gøre alt det følgende: ikke at tilføre gødning til jorden, når marken er: vandmættet oversvømmet frossen snedækket ikke at tilføre gødning til stejlt hældende marker ikke at tilføre gødning på arealer, der støder op til vandløb (ved at efterlade et stykke jord ubehandlet) at sprede gødning så tæt så muligt før den maksimale afgrødevækst og optagelse af næringsstoffer finder sted. Det er BAT at håndtere spredningen af gødning således, at lugtgener mindskes på steder, hvor det er sandsynligt, at naboer kan berøres, ved navnlig at gøre alt det følgende: at sprede gødning i løbet af dagen, når der er mindre sandsynlighed for at folk er hjemme samt at undgå weekender og helligdage, og at være opmærksom på vindretning i forhold til nabohusene. Hovedparten af ovenstående er allerede implementeret i Husdyrgødningsbekendtgørelsens bestemmelser, og gælder derfor også ved udspredning af husdyrgødning fra svin. Skive Kommune har derfor vurderet, at udbringningen af husdyrgødning på arealet under Lyngtoften 15, vil være i overensstemmelse med branchenormerne for udbringning af husdyrgødning ved lignende husdyrbrug af tilsvarende størrelse, når reglerne i Husdyrgødningsbekendtgørelsen efterleves. 14

15 4. KONKLUSION Til Lyngtoften 15 drives cirka 360 ha harmoniareal ifølge ansøgningen. Den søgte drift af arealerne til Lyngtoften 15 vurderes samlet set ikke at give anledning til væsentlige påvirkninger eller gener for lokale naturområder og omkringboende, hvis vilkårene i denne godkendelse efterkommes. Udkast til miljøgodkendelsen har været sendt i høring hos Jørgen Dalsgaard og miljøkonsulent Torben Ravn inden miljøgodkendelsen er meddelt. 15

16 5. GODKENDELSENS GYLDIGHED, KLAGEVEJLEDNING OG UNDERRETNING 5.1. Godkendelsens gyldighed Hvis der ikke efter tre år fra meddelelse af godkendelse modtages og udbringes minimum halvdelen af den ansøgte mængde husdyrgødning fra et husdyrbrug godkendt efter 10, 11 eller 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, bortfalder denne del af godkendelsen og den godkendte mængde udbragt husdyrgødning revideres i henhold til de faktiske forhold. Med hensyn til retsbeskyttelse af godkendelsen henvises til Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, 41. Den første regelmæssige revurdering af godkendelsen skal foretages, når der er forløbet 8 år, efter at virksomheden er godkendt første gang. I tilfælde af at afgørelsen påklages, beregnes tidspunktet fra den dato, hvor den endelige afgørelse er meddelt. Vilkårene kan dog i henhold til Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug til enhver tid ændres for at forbedre virksomhedens kontrol med egen forurening eller for at opnå et mere hensigtsmæssigt tilsyn. Skive Kommune gør opmærksom på, at denne godkendelse efter Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug og Miljøbeskyttelsesloven ikke fritager virksomheden for de nødvendige tilladelser og anmeldelser i henhold til anden lovgivning. Skive Kommune skal som tilsynsmyndighed påse, at denne godkendelse og den øvrige miljølovgivning overholdes. Der skal altid være adgang for de personer, der af Skive Kommune er bemyndiget til at føre tilsyn Offentliggørelse, klagevejledning og gebyr for klage Parter der har fået godkendelsen i 3 ugers høring: Lyngtoften 2, 7860 Spøttrup Lyngtoften 13, 7860 Spøttrup Udsigten 7, 7860 Spøttrup Amtsvejen 24, 7860 Spøttrup Amtsvejen 26, 7860 Spøttrup Nørremarken 6, 7860 Spøttrup Ålbækvej 27, 7860 Spøttrup Amtsvejen 25, 7860 Spøttrup Lyngtoften 16, 7860 Spøttrup Søndermarken 12, 7860 Spøttrup Vadumvej 14, 7860 Spøttrup Lyngtoften 14, 7860 Spøttrup Vadumvej 4, 7860 Spøttrup Skriftlig klage Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen, hvilket betyder, at en eventuel klage skal være Skive Kommune i hænde senest på den på side 2 anførte dato for klagefristens udløb. 16

17 En eventuel klage skal indgives skriftligt og stiles til Natur- og Miljøklagernævnet, men sendes til Skive Kommune, Rådhuspladsen 2, Postboks 509, 7800 Skive. Såfremt der indgår en klage, og Skive Kommune ønsker at fastholde sin afgørelse om godkendelse, skal kommunen senest 3 uger efter klagefristens udløb fremsende klagen til Natur- og Miljøklagenævnet ledsaget af sagens akter samt en udtalelse fra kommunen med sine bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter. Samtidig med fremsendelse af klagen sender kommunen kopi af sin udtalelse til de i klagesagen involverede med en frist for at afgive bemærkninger til Natur- og Miljøklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen. Ansøgeren vil ved klagefristens udløb få besked, hvis vi modtager en klage. Gebyr for klage For behandling af klager, der indbringes for nævnet betaler klager et gebyr på 500 kr. (2012- niveau). For størrelsen på det prisregulerede klagesagsgebyr og hvornår gebyr tilbagebetales henvises til Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Udnyttelse af godkendelsen på trods af klage Husdyrbruget vil kunne udnytte miljøgodkendelsen i den tid Natur- og Miljøklagenævnet behandler en eventuel klage, medmindre nævnet bestemmer andet, eller medmindre der er stillet vilkår efter 27 stk. 1 nr. 2, og stk. 2 i husdyrloven om landskabelige forhold. Udnyttelse af godkendelsen kan dog kun ske under opfyldelse af vilkårene, som er fastsat i denne godkendelse. Civilt søgsmål Søgsmål kan anlægges ved domstolene inden 6 måneder fra offentliggørelsen Underretning om godkendelsen Kopi af godkendelsen er sendt til: Naturstyrelsen Museum Salling Sundhedsstyrelsen Danmarks Fiskeriforening Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Forbrugerrådet Danmarks Naturfredningsforening Lokalafd. Danmarks Naturfredningsforening Skive Danmarks Sportsfiskerforbund Friluftsrådet Dansk Ornitologisk forening Det Økologiske Råd Kulturarvsstyrelsen konsulent 17

18 Godkendelsen er udarbejdet af: Skive Kommune Med venlig hilsen Per Nørmark Teamleder Natur Nina Sohn Hansen Biolog 18

19 Bilag 1. Grundlag for vilkår og lovgivning Godkendelsens vilkår er meddelt med baggrund i kommunens vurderinger og i følgende af Miljøstyrelsens bekendtgørelser, vejledninger og orienteringer: Wiki-vejledningen Miljøstyrelsens vejledning om godkendelse af husdyrbrug Vejledning nr. 6/2005 Om Håndhævelse af Miljøbeskyttelsesloven Lovgivning Udover vilkårene i nærværende miljøgodkendelse er husdyrbruget underlagt bestemmelserne i gældende love og bekendtgørelser. Udover Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (lovbekendtgørelse nr af 4/ ), kan bl.a. følgende af de heraf afledte bekendtgørelser, regulativer og forskrifter være relevante for husdyrbruget: Bek. nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. Bek. nr af 12. december 2011 om affald. Bek. nr. 764 af 28. juni 2012 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. Bek. nr af 14. december 2006 om miljøregulering af visse aktiviteter Bek. nr. 639 af 13. juni 2012 om Bek. nr. 723 af 12. september 1997 om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning, Bek. nr. 557 af 9. juni 2009 om undervisning for erhvervsmæssige brugere af bekæmpelsesmidler. Bek. nr. 702 af 24. juni 2011 om bekæmpelsesmidler. Bek. nr. 268 af 31. marts 2009 om påfyldning og vask m.v. af sprøjtemidler til udbringning af plantebeskyttelsesmidler. Bek. nr af 21. december 2011 om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines. Skive Kommunes regulativ for erhvervsaffald. Der kan i fremtiden vedtages nye bestemmelser, som vil kunne medføre andre regler for markbrugets aktiviteter. 19

20 Bilag 2. Udbringningsarealer

21 Bilag 3. Vurdering af nitrat og fosfor til overfladevand Inden et projekt kan godkendes skal der ifølge habitatbekendtgørelsens 7, stk. 1, foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Ved vurderingen af om et projekt kan påvirke et Natura 2000 væsentligt skal der ses på den eventuelle skade projektet kan have på området og dens bevaringsmålsætning, habitatbekendtgørelsens 7, stk. 2. Hvis skaden vurderes at kunne skade området kan der ikke meddeles tilladelse til det ansøgte. Hvis vurderingen derimod viser, at projektet ikke kan skade området, kan der meddeles godkendelse til det ansøgte. Markbrugets påvirkninger på overfladevand vurderes indenfor de kystvandsoplande, som Limfjorden er opdelt i, jf. udkast til vandplanerne. Vurderingen foretages i henhold til Miljøstyrelsens vejledning 1 om vurdering af nitrat og fosfor til overfladevande. Miljøstyrelsens vejledning fastlægger afskæringskriterier for skadesvirkning af nitratudvaskning til overfladevand. Et markbrug vurderes ikke at medføre skadesvirkning på overfladevande, herunder Natura 2000-områder samt yngle- eller rasteområder for beskyttede arter som følge af nitratudvaskning, såfremt afskæringskriterierne er overholdt. Principperne for vurdering af nitratens skadevirkning, overføres i Miljøstyrelsens vejledning, til også at gælde ved vurdering af påvirkningen af fosfor til overfladevande. Markbrugets arealer ligger i kystvandsoplandet til Kaas Bredning, Venø Bugt og Sallingsund. Ca. 19 ha. afvander direkte til Kaas Bredning, ca. 7,3 ha afvander via Spøttrup Bæk til Kaas Bredning, ca. 171 ha afvander via Spøttrup Bæk til Spøttrup Sø, ca. 77 ha. afvander via Ålbæk og ca. 81 ha. afvander til Kås Sø. Kystvandsoplandet Kaas Bredning, Venø Bugt og Sallingsund indeholder habitatområde nr Venø og Venø Sund og fuglebeskyttelsesområde 40 - Venø, Venø Sund samt dele af habitatområde nr Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø og fuglebeskyttelsesområde nr. 27 Glomstrup Vig, Agerø, Munkholm og Katholm Odde, Lindholm og Rotholme, habitatområde 32 Sønder Lem Vig og Geddal Strandenge og habitatområde nr. 31 Kås Hoved. Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 55 Venø og Venø Sund Naturtyper: Lagune (1150), Bugt (1160), Rev (1170), Enårig strandengsvegetation (1310), Strandeng (1330), Klithede (2140), Tør hede (4030), Kalkoverdrev (6210) og Surt overdrev (6230). Arter: Stavsild (1103) og Spættet sæl (1365). Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 40- Venø og Venø Sund Klyde (A132), Dværgterne, Lysbuget Knortegås, Hvinand (A067), Toppet Skallesluger (A069) og Stor Skallesluger (A070). 1 og

22 Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø Naturtyper: Sandbanke (1110), Vadeflade (1140), Lagune (1150), Bugt (1160), Rev (1170), Strandvold med enårige planter (1210), Strandvold med flerårige planter (1220), Enårig strandengsvegetation (1310), Strandeng (1330), Forklit(2110), Hvid klit (2120), Grå/grøn klit (2130), Klithede (2140), Havtornklit (2160), Grårisklit (2170), Klitlavning (2190), Næringsrig sø (3150), Vandløb (3260), Tør hede (4030), Kalkoverdrev (6210) og Surt overdrev (6230), Hængesæk (7140), Kildevæld (7220), Rigkær (7230). Arter: Stavsild (1103), Stor vandsalamander (1166), Odder (1335), Spættet sæl (1365), Blank seglmos (1393) og Gul stenbræk (1528). Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 27 Glomstrup Vig, Agerø, Munkholm og Katholm Odde, Lindholm og Rotholme Lysbuget Knortegås, Hvinand (A067), Toppet Skallesluger (A069), Klyde (A132), Hjejle (A140) og Havterne. Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 32 Sønder Lem Vig og Geddal Strandenge Naturtyper: Lagune (1150), Strandenge (1330), Kransnålalge sø (3140), Næringsrig sø (3150), Vandløb (3260), Urtebræmme (6430) og Rigkær (7230). Arter: Odder (1355) Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 31 Kås Hoved Naturtyper: Lagune (1150), Strandvold med flerårige planter (1220), Strandeng (1330), Brunvandet sø (3160), Kalkoverdrev (6210), Kildevæld (7220), Stilkege-krat (9190), Strandvold med enårige planter (1210), Kystklint (1230), Søbred med småurter (3130), Tør Hede (4030), Surt Overdrev (6230), Rigkær (7230) Elle- og askeskov (91E0) Arter: Stor Vandsalamander (1166), Odder (1355) Vurdering af projektet i kumulation med andre planer og projekter Ifølge Miljøstyrelsens fastlagte afskæringskriterium for påvirkning i kumulation med andre planer og projekter må antal dyreenheder i det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, ikke have været stigende siden 1. januar Hvis der er andre kilder til udvaskning af næringsstoffer, der har givet anledning til en øget udvaskning fra det aktuelle opland siden 1. januar 2007, skal dette også inddrages i vurderingen. Ved vurderingen af om forudsætningerne for husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveauer er opfyldt samt hvorvidt et projekt har en væsentlig påvirkning på et Natura-2000 område, skal der ses på udviklingen i antal dyreenheder indenfor et opland. Dette følger også af

23 Miljøstyrelsens vejledning. Der kan være andre opgørelsesmetoder, som kan bruges, når denne vurdering skal foretages, men her mangles de værktøjer og den videnskabelige viden, som skal til, for at kunne konkludere noget ud fra data. Skive Kommune henholder sig derfor til Miljøstyrelsens vejledning, som giver et argumenteret fundament for at vurdere og konkludere ud fra data vedr. det samlede antal dyreenheder. Ifølge de rene CHR data er antallet af dyreenheder i perioden i kystvandsoplandet Kås bredning mm. faldet med 5,0 %. Meddelte miljøgodkendelser og tilladelser som endnu ikke er taget i brug, men som stadig kan udnyttes, kan af gode grunde ikke være med i opgørelserne af udviklingen i antallet af dyreenheder. Det samme gælder nedlagte dyrehold siden status i udviklingen sidst er opgjort. Skive Kommune har endnu ikke det fulde overblik over, hvor mange godkendte dyreenheder i godkendelser og tilladelser, som endnu ikke er udnyttet indenfor de enkelte kystvandsoplande, men da antallet af dyreenheder i oplandet til Kås Bredning er faldet, vurderes de endnu uudnyttede godkendelser og tilladelser ikke at være af et sådant omfang, at det vil føre til en stigning i antallet af dyreenheder. Eventuelt nedlagte brug siden årsskiftet vil yderligere trække udviklingen i antallet af dyreenheder i nedadgående retning. Skive Kommune har ikke kendskab til, at der siden 2007 skulle være sket en øget belastning med næringsstoffer fra andre kilder i kystvandsoplandet. Afskæringskriteriet for projektets påvirkning i kumulation med andre planer og projekter vurderes således at være overholdt. Vurdering af projektets påvirkning i sig selv Limfjorden er opdelt i mere eller mindre adskilte bassiner. I sådanne fjorde vil det jf. DMU s rapport nr. 787 have en negativ effekt på miljøet, hvis næringsstoftilførslerne flyttes indad i fjorden. Det nævnes direkte i rapporten, at man ikke i Limfjorden bør flytte tilførsler fra de ydre dele af fjorden til de sydlige dele af fjorden. Kås Bredning mm. udgør en mere åben del af Limfjorden og her vurderes der ikke at være tale om et lukket bassin. Ifølge Miljøstyrelsens fastlagte afskæringskriterium for påvirkning fra projektet i sig selv, må nitrat- og fosforudvaskningen fra det samlede markbrug ikke overstige 5 % af den samlede udvaskning af hhv. nitrat og fosfor fra det aktuelle opland. Hvis udvaskningen sker til et vandområdet, der er karakteriseret som et lukket bassin må nitrat- og fosforudvaskningen fra det samlede markbrug ikke overstige 1 % af den samlede udvaskning. Kås Bredning mm. vurderes ikke at kunne karakteriseres som et lukket bassin. Nedenstående beregninger er foretaget i henhold til Miljøstyrelsens vejledning. Nitrat til Kås Bredning Oplandsberegning: Samlet opland Dyrket areal i oplandet (støtteareal 2009) Reduktionspotentiale for det samlede opland (det reduktionspotentiale, som dækker den største del af oplandet) Standardudvaskning, sandjord:85 og lerjord: 46 kg N/ha/år ha ha % (middel: 63 %) 85 kg N/ha/år

24 Udvaskning fra dyrket opland (85 x 0,37*x ) Udvaskning fra udyrket opland, naturbidraget (10 x 0,37* x ) Udvaskning i alt fra oplandet kg N/år kg N/år kg N/år Beregning på det ansøgtes totalbelastning: Reduktionspotentiale for udbringningsarealer % (middel 63 %) Areal til udspredning (ejede- og forpagtede arealer) Udvaskning fra rodzonen (fra husdyrgødning) Det ansøgtes samlede bidrag til kystvandet (359,17 x 5,9) x 37 % 359,17 ha 5,9 kg N/ha/år 784,1 kg N/år Ansøgt N-bidrag af samlede N-bidrag til Kås Bredning 0,06 % *1 (63/100) = 0,37 Fosfor til Kås Bredning Oplandsberegning Areal til udspredning (ejede- og forpagtede arealer) Overskud per hektar 359,17 ha 6,8 kg P/ha % forøgelse i godkendelsesperioden 2,72 % Worst case udvaskning Worst case påvirkning fra husdyrbruget 1 kg P/ha 9,8 kg P Samlet belastning i oplandet** kg P Husdyrbrugets del af påvirkningen 0,04 % ** Frem for at lave en opsplitning af kilderne til fosforudledning i oplandet, som der er lagt op til i Mst s vejledning, vurderer Skive Kommune, at det er mere pålideligt at anvende vandplanens tal for samlet P-udledning. Tallet for den samlede belastning i oplandet er fremkommet på følgende måde: - Stofafstrømning i tabel i Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.2 Limfjorden, er angivet til kg P. - Oplandet til Kås Bredning udgør 7,8 % af Limfjordens samlede opland. - Som estimat for samlet belastning i oplandet til Kås Bredning, er taget 7,8 % af kg P

25 Nitrat og fosfor til Spøttrup Sø Da en stor del af markbrugets arealer afvander til Spøttrup Sø, er der foretaget en nærmere vurdering af husdyrbrugets påvirkning på Spøttrup Sø. Spøttrup Sø er en B-målsat sø, hvilket betyder, at der skal være et alsidigt dyre- og planteliv, der kun er svagt påvirket af næringsstoftilledning. Der er som ovenfor foretaget beregninger i henhold til Miljøstyrelsens vejledning, hvor der ses isoleret på oplandet til Spøttrup Sø. Nitrat til Spøttrup Sø Oplandsberegning: Samlet opland ha Dyrket areal i oplandet (skønnet) ha Reduktionspotentiale for det samlede opland % (Middel 63 %) (det reduktionspotentiale, som dækker den største del af oplandet) Standartudvaskning, sandjord 85 kg N/ha/år Udvaskning fra dyrket opland (85 x 0,37*x areal) kg N/år Udvaskning fra udyrket opland, naturbidraget (10 x 0,37* x areal) kg N/år Udvaskning i alt fra oplandet kg N/år Beregning på det ansøgtes totalbelastning: Reduktionspotentiale for udbringningsarealer % (Middel 63 %) Areal til udspredning (ejede- og forpagtede arealer) 171 ha Udvaskning fra rodzonen (fra husdyrgødning) 5,9 kg N/ha/år Det ansøgtes samlede bidrag til kystvandet (171 x 5,9) x 37 % 373,3 kg N/år Ansøgt N-bidrag af samlede N-bidrag 0,71 % *1 (63(middel)/100) = 0,37 Fosfor til Spøttrup Sø Oplandsberegning: Areal til udspredning (ejede- og forpagtede arealer) 171 ha Overskud per hektar 6,8 kg P/ha % forøgelse i godkendelsesperioden 2,72 % Worst case udvaskning 1 kg P/ha Worst case påvirkning fra husdyrbruget 4,7 kg P Belastning fra dyrket areal (0,2 kg P/ha) 320 kg P

26 Belastning fra udyrket areal (0,08 kg P/ha) 56 kg P Belastning fra øvrige kilder 199 kg P Samlet belastning i oplandet 575 kg P Husdyrbrugets del af påvirkningen 0,82 % *Beregning af belastning fra øvrige kilder/spildevand: 171 ejendomme med bundfældningstank indenfor oplandsgrænsen til Kås Sø. 103 ejendomme vurderes at have direkte udledning (60 %), mens resterende 68 vurderes at nedsive spildevandet (40 %). 60/40 fordelingen er skønnet ud fra erfaringstal i kommunen. Ved direkte udledning kommer ca. 1 kg P/pers. Erfaringstal i kommunen siger gennemsnitligt 2 personer pr. ejendom i landzone. Dvs. 2 kg P/ejendom. Ca. 10 % vurderes at blive tilbageholdt i bundfældningstanken, dvs. udledning på 1,8 kg P/ejendom. 103 ejendomme x 1,8 kg P/ejendom = 185,4 kg P Ved nedsivning tilbageholdes minimum 90 % af den udskilte fosfor. Dvs. max udledning på 0,2 kg/ejendom. 68 ejendomme x 0,2 kg P = 13,6 kg P I alt 199,0 kg P Nitrat og fosfor til Kås sø. Kås Sø er en ca. 60 ha stor brakvandssø beliggende inden for Natura 2000 området Kås Hoved og kategoriseres som naturtype 1150 (kystlaguner og strandsøer). Oplandet er ca. 414 ha, heraf er ca. 323 ha dyrket. Kåsmark Bæk og et mindre tilløb fører overfladevand til Kås Sø. Miljøtilstanden i Kås Sø er stærkt påvirket af en uregelmæssig indstrømning af saltvand fra Limfjorden, så søen som naturtype er en kystlagune (Natura 2000-naturtype 1150 * Kystlaguner og strandsøer). Den meget svingende saltholdighed med periodevis lagdeling gør, at der ikke findes særlig mange arter af dyr og planter i søen. Der vokser således af blomsterplanter kun havgræs i søen. Havgræs er én af de få planter, der kan leve i saltvandsprægede vandområder med så store svingninger i saltholdighed, som tilfældet er ved Kås Sø. Tab af næringsstoffer fra oplandet til Kås Sø vurderes ud fra ovennævnte ikke at have væsentlig betydning for miljøtilstanden under de vandskifteforhold, der findes ved søen. Nitrat til Kås Sø Oplandsberegning: Samlet opland 414 ha Dyrket areal i oplandet (skønnet) 323 ha Reduktionspotentiale for det samlede opland % (Middel 63 %)

27 (det reduktionspotentiale, som dækker den største del af oplandet) Standartudvaskning, sandjord 85 kg N/ha/år Udvaskning fra dyrket opland (85 x 0,37*x areal) kg N/år Udvaskning fra udyrket opland, naturbidraget (10 x 0,37* x areal) 337 kg N/år Udvaskning i alt fra oplandet kg N/år Beregning på det ansøgtes totalbelastning: Reduktionspotentiale for udbringningsarealer % (Middel 63 %) Areal til udspredning (ejede- og forpagtede arealer) 81 ha Udvaskning fra rodzonen (fra husdyrgødning) 5,9 kg N/ha/år Det ansøgtes samlede bidrag til kystvandet (81 x 5,9) x 37 % 176,8 kg N/år Ansøgt N-bidrag af samlede N-bidrag 1,70 % *1 (63(middel)/100) = 0,37 Fosfor til Kås sø Oplandsberegning: Areal til udspredning (ejede- og forpagtede arealer) 81 ha Overskud per hektar 6,8 kg P/ha % forøgelse i godkendelsesperioden 2,72 % Worst case udvaskning 1 kg P/ha Worst case påvirkning fra husdyrbruget 2,2 kg P Belastning fra dyrket areal (0,2 kg P/ha) (323 ha) 64,6 kg P Belastning fra udyrket areal (0,08 kg P/ha) (91 ha) 7,3 kg P Belastning fra øvrige kilder 40,6 kg P Samlet belastning i oplandet 112,5 kg P Husdyrbrugets del af påvirkningen 1,96 % *Beregning af belastning fra øvrige kilder/spildevand: 35 ejendomme med bundfældningstank indenfor oplandsgrænsen til Kås Sø. 21 ejendomme vurderes at have direkte udledning (60 %), mens resterende 14 vurderes at nedsive spildevandet (40 %). 60/40 fordelingen er skønnet ud fra erfaringstal i kommunen. Ved direkte udledning kommer ca. 1 kg P/pers. Erfaringstal i kommunen siger gennemsnitligt 2 personer pr. ejendom i landzone. Dvs. 2 kg P/ejendom. Ca. 10 % vurderes at blive tilbageholdt i bundfældningstanken, dvs. udledning på 1,8 kg P/ejendom. 21 ejendomme x 1,8 kg P/ejendom = 37,8 kg P

28 Ved nedsivning tilbageholdes minimum 90 % af den udskilte fosfor. Dvs. max udledning på 0,2 kg/ejendom. 14 ejendomme x 0,2 kg P = 2,8 kg P I alt 40,6 kg P Markbrugets arealer udgør en meget lille del af kystvandsoplandets samlede areal, og markbrugets påvirkning af vandområdet udgør derfor langt under 5 % af den samlede nitratog fosforbelastning til kystvandsområdet Kås Bredning. Der er ligeledes foretaget en beregning af markbrugets belastning på Spøttrup Sø og Kås Sø. Belastningen til Kås Sø ligger over 1 %, men da søens tilstand afhænger af den uregelmæssige indstrømning af saltvand fra Limfjorden, vurderer Skive Kommune, at den højere belastning fra markbruget er af underordnet betydning. Belastningen til Spøttrup Sø holder sig under 1 % af den samlede belastning. Da Spøttrup Sø er fosforfølsom vurderer Skive Kommune, at belastningen ikke må overstige 1 %. Afskæringskriteriet for projektets påvirkning i sig selv vurderes på baggrund af ovenstående at være overholdt. Afsluttende konklusion Ved en samlet vurdering af udviklingen i antallet af dyreenheder og andre kilder til nitrat- og fosforbelastning i oplandet samt beregning af kvælstof- og fosforbelastningen fra markbrugets udbringningsarealer kan det jf. Miljøstyrelsens vejledning afvises, at det ansøgte projekt i sig selv eller i kumulation med andre planer og projekter vil påvirke eller skade de habitat- og fuglebeskyttelses-områder, som ligger indenfor kystvandsoplandet væsentligt. Da det på baggrund af ovenstående vurderinger og beregninger kan afvises, at projektet i sig selv eller i kumulation med andre planer og projekter, vil medføre nogen skadevirkning på nærmeste natura 2000 områder, kan det, grundet fortynding af de udledte næringsstoffer ligeledes afvises, at natura 2000 områder, som ligger længere væk, vil lide nogen skade som følge af det ansøgte projekt

29 Bilag 4. Nitratfølsomt drikkevandsområde

30 Bilag 5. Klagenævnsafgørelse

31 - 31 -

32 - 32 -

33 - 33 -

34 - 34 -

35 - 35 -

36 - 36 -

37 - 37 -

38 Bilag 6. Redegørelse for genbehandling af sagen Miljøklagenævnsafgørelse om ophævelse og genbehandling Miljøklagenævnet meddelte i sin afgørelse af 15. marts 2011, at godkendelsen skulle ophæves med virkning fra d. 15. marts Internationale naturbeskyttelsesområder Miljøklagenævnet fremhæver bl.a. i sin afgørelse, at der ikke er foretaget en vurdering efter Miljøstyrelsens vejledning af 24. juni 2010 af udviklingen i husdyrtrykket til oplandet. Skive Kommune har foretaget følgende ændringer/tilføjelser: Manglende konsekvensvurdering Skive Kommune har tilføjet en vurdering af udledningen af næringsstoffer til overfladevand efter Miljøstyrelsens vejledning af 24. juni BAT Skive Kommune har tilføjet er afsnit om BAT

39 Bilag 7. Ansøgningsskema 29020, version