På opdagelse i Sønderborg RUST jagter østeuropæiske smuglerbander. Billedserie Ferie på SDU

Transkript

1 RUSTseptember 2009 På opdagelse i Sønderborg RUST jagter østeuropæiske smuglerbander Billedserie Ferie på SDU Interview med Ras Bolding Den ukronede konge af Odenses undergrund Kærlighed på prøve Gode råd til dit langdistanceforhold Efterårsmode Gode råd til garderoben Fire år på første klasse Sådan lever de studerende i USA

2 RUST jagter østeuropæiske smuglerbander Ferie på SDU Den ukronede konge af Odenses undergrund Gode råd til dit langdistanceforhold Efterårsmode Gode råd til garderoben Sådan lever de studerende i USA leder SKÆBNEDAGEN Det er efterhånden noget tid siden, at brevet kom. Leveret af et postbud, der, udvidende om, hvilken altafgørende meddelelse der blev overbragt, bekymringsløst smed A4-kuverten gennem sprækken. Præcis som var det hvilken som helst dag. Hvilken som helst fredag. Måske gik den rødklædte budbringer fra dør til dør og gnaskede tyggegummi med Billy Jean i ørene, mens brevet nådesløst blev klemt ind, hvor det hørte til. Så lå beskeden dér, i postkassen eller på dørmåtten, og ventede på sin neglebiddende modtager. På en provokerende uskyldig måde. Men det lå der ikke længe, for det var ventet. Det blev taget op, følt på forsigtigt, lagt på stuebordet. Uåbnet. Som var det skrøbeligt. I stedet blev det betragtet på afstand. Hvert et bogstav, tegn og stempel blev fortolket modtageradressen var korrekt, og universitetets navn og logo dekorerede kuverten, som det skulle. Endelig var svaret kommet, men lysten til at undersøge indholdet blandede sig med den rystende tanke, at svaret var et lydløst, rungende nej. Derfor fik det lov til at ligge lidt. Så konfrontationen med fremtiden ikke behøvede at finde sted endnu. Men kuverten var uundgåelig. Den stjal al opmærksomhed i rummet, lige meget hvor ihærdigt den forsøgtes ignoreret. Mulighederne blev kalkuleret. Skulle man få en anden til at åbne dommen for at aflæse svaret på vedkommendes ansigtsudtryk? Eller forsøge at lægge en hånd på brevet og mærke vibrationerne? Måske ville man intuitivt fornemme afgørelsen. Nej. Elendige ideer. Tre resolutte skridt mod bordet, brevet, bedømmelsen, en demonstrativ flåen, den karakteristiske lyd, svaret: Tillykke Måske genkender du scenen, måske åbnede du brevet under mindre dramatiske omstændigheder. Uanset under hvilke forhold du fik beskeden, så husker du garanteret den begejstring, der fyldte dig på netop dét tidspunkt. Følelsen af succes, held og glæde. Du klarede det. Hvad enten du netop er begyndt på første semester, eller du snart er færdig, så tænk tilbage på den følelse, når studiestress og SUbekymringer begynder at hobe sig op. Velkommen og tillykke til alle nye studerende! Kristine Sofie Bugbee Chefredaktør Chefredaktører Kristine Sofie Bugbee Nikolaj Schultz Benedikte B. Rasmussen Redaktører Karen Straarup Møller Minna Camara Layout Monica Brix Annonceansvarlig Chanette Coco Liberski Amin Baram Udgiver Serviceområdet Oplag Tryk one2one Distribution Alle afdelinger af Syddansk Universitet Kontakt [email protected] Information RUST udkommer otte gange årligt. Kunne du tænke dig at skrive for bladet, så kontakt redaktionen. Har du gode ideer, forslag eller kommentarer, så hører vi ligeledes gerne fra dig. Adresse RUST Campusvej Odense M ISSN RUSTSEPTEMBER 2009 På opdagelse i Sønderborg Billedserie Interview med Ras Bolding Kærlighed på prøve Fire år på første klasse RUST - STUDENTERMAGASINET FOR SYDDANSK UNIVERSITET

3 RUST 87,9 Følelsen af SDU radio STUDIERABAT ALLE DAGE 10 kr LARS MIKKELSEN LARS MIKKELSEN premiere 28. august CHARLOTTE MUNCK CHARLOTTE MUNCK FLEMMING ENEVOLD FLEMMING ENEVOLD gælder alle dage - dog ikke sammen med andre rabatter HENNING MORITZEN HENNING MORITZEN RUST RADIO. Hver mandag kl på 87,9 Odense Studenterradio HVEM SKAL OVERTAGE LANDETS MEST MAGTFULDE JOB? HVEM SKAL OVERTAGE LANDETS HVEM MEST SKAL MAGTFULDE OVERTAGE JOB? LANDETS MEST MAGTFULDE JOB? NORDISK FILM PRÆSENTERTER EN FILM AF RUMLE HAMMERICH HEADHUNTER LARS MIKKELSEN/HENNING MORITZEN/CHARLOTTE MUNCK/PREBEN HARRIS/FLEMMING ENEVOLD/SAMUEL FRÖLER/CHARLOTTE FICH/TROELS LYBY PRODUCTION FOTOGRAF DAN LAUSTSEN,DFF DESIGNER PETER DE NEERGAARD DESIGNER LOUIZE NISSEN SMINKØRER ANNE CATHRINE SAUERBERG/DORTHE JACOBSEN CASTING TANJA GRUNWALD KLIPPERE HENRIK VINCENT THIESEN/CAMILLA SKOUSEN LYDDESIGN MORTEN GROTH BRANDT/ TONEMESTER LINE EXECUTIVE OPTAGELSE MORTEN DEGNBOL KOMPONIST JACOB GROTHPRODUCER LOUISE BIRK PETERSEN PRODUCER KIM MAGNUSSON MANUSKRIPT RUMLE HAMMERICH EFTER EN HISTORIE AF ÅKE SANDGREN/RUMLE HAMMERICH PRODUCER ÅKE SANDGREN INSTRUKTØR RUMLE HAM PRODUCERET AF NORDISK FILM I SAMARBEJDE MED TV2 DANMARK OG MED STØTTE FRA DET DANSKE FILMINSTITUT V/FILMKONSULENT MOLLY MALENE STEENSGAARD/NORDISK FILM & TV FOND V/HANNE PALMQUIST 2009 NORDISK FILM A NORDISK FILM FILM NORDISK PRÆSENTERTER FILM PRÆSENTERTER KOSTUME EN FILM EN FILM AF RUMLE AF RUMLE EN HAMMERICH FILM AF RUMLE HEADHUNTER HAMMERICH LARS HEADHUNTER LARS MIKKELSEN/HENNING LARS MIKKELSEN/HENNING MORITZEN/CHARLOTTE MORITZEN/CHARLOTTE MUNCK/PREBEN MUNCK/PREBEN HARRIS/FLEMMING HARRIS/FLEMMING ENEVOLD/SAMUEL ENEVOLD/SAMUEL FRÖLER/CHARLOTTE FRÖLER/CHARLOTTE FICH/TROELS LYBY FICH/TROELS LYBY LYBY PRODUCTION PRODUCTION PRODUCTION KOSTUME KOSTUME KOSTUME NORDISK FILM PRÆSENTERTER FOTOGRAF FOTOGRAF DAN DAN LAUSTSEN,DFF FOTOGRAF DAN DESIGNER LAUSTSEN,DFF DESIGNER PETER PETER DE DE DESIGNER NEERGAARD PETER DESIGNER DE DESIGNER NEERGAARD LOUIZE LOUIZE NISSEN NISSEN DESIGNER LOUIZE SMINKØRER ANNE NISSEN ANNE SMINKØRER CATHRINE ANNE SAUERBERG/DORTHE JACOBSEN CASTING CASTING TANJA TANJA GRUNWALD KLIPPERE KLIPPERE HENRIK HENRIK VINCENT THIESEN/CAMILLA SKOUSEN LYDDESIGN LYDDESIGN MORTEN GROTH GROTH BRANDT/RASMUS WINTHER JENSEN JENSEN EN FILM AF CATHRINE RUMLE HAMMERICH SAUERBERG/DORTHE HEADHUNTER LARS MIKKELSEN/HENNING JACOBSEN CASTING MORITZEN/CHARLOTTE TANJA GRUNWALD MUNCK/PREBEN KLIPPEREHARRIS/FLEMMING HENRIK VINCENT ENEVOLD/SAMUEL THIESEN/CAMILLA FRÖLER/CHARLOTTE SKOUSEN FICH/TROELS LYDDESIGN LYBY MORTEN GROTH BRANDT/RASMUS WINTHER JEN TONEMESTER TONEMESTER TONEMESTER LINE LINE LINE EXECUTIVE PRODUCTION EXECUTIVE EXECUTIVE KOSTUME OPTAGELSE OPTAGELSE MORTEN OPTAGELSE DEGNBOL MORTEN KOMPONIST DEGNBOL JACOB JACOB GROTH KOMPONIST GROTH PRODUCER JACOB PRODUCER LOUISE LOUISE FOTOGRAF GROTH BIRK DAN BIRK PRODUCER LAUSTSEN,DFF PETERSEN LOUISE PRODUCER BIRK DESIGNER PRODUCER KIM PETERSEN KIM DE NEERGAARD MAGNUSSON PRODUCER DESIGNER KIM LOUIZE MANUSKRIPT MAGNUSSON NISSENRUMLE SMINKØRER RUMLE ANNE MANUSKRIPT HAMMERICH CATHRINE RUMLE SAUERBERG/DORTHE EFTER EFTER HAMMERICH EN HISTORIE EN HISTORIE JACOBSEN AF ÅKE AF EFTER ÅKE CASTING SANDGREN/RUMLE HISTORIE TANJA GRUNWALD AF ÅKE SANDGREN/RUMLE KLIPPERE HENRIK HAMMERICH VINCENT PRODUCER THIESEN/CAMILLA PRODUCER HAMMERICH ÅKE ÅKE SKOUSEN SANDGREN PRODUCER LYDDESIGN ÅKE INSTRUKTØR MORTEN SANDGREN RUMLE GROTH RUMLE BRANDT/RASMUS INSTRUKTØR HAMMERICH RUMLE WINTHER HAMMERICH JENSEN TONEMESTER PRODUCERET AF AF NORDISK PRODUCERET FILM FILM I AF NORDISK I SAMARBEJDE MED FILM MED TV2 I TV2 SAMARBEJDE DANMARK MEDOG TV2 MED OG MED STØTTE DANMARK STØTTE MORTEN FRA FRA DET DEGNBOL OG DET DANSKE MED DANSKE STØTTE FRA FILMINSTITUT DET DANSKE FILMINSTITUT V/FILMKONSULENT MOLLY V/FILMKONSULENT MOLLY MALENE MALENE MOLLY STEENSGAARD/NORDISK MALENE STEENSGAARD/NORDISK FILM FILM & TV & FOND TV FOND FILM V/HANNE & TV FOND PALMQUIST V/HANNE 2009 PALMQUIST NORDISK 2009 FILM FILM A/S NORDISK A/S FILM A/S OPTAGELSE KOMPONIST JACOB GROTH LOUISE BIRK PETERSEN KIM MAGNUSSON PRODUCER LINE EXECUTIVE PRODUCER MANUSKRIPT RUMLE HAMMERICH EFTER EN HISTORIE AF ÅKE SANDGREN/RUMLE HAMMERICH PRODUCER ÅKE SANDGREN INSTRUKTØR RUMLE HAMMERICH PRODUCERET AF NORDISK FILM I SAMARBEJDE MED TV2 DANMARK OG MED STØTTE FRA DET DANSKE FILMINSTITUT V/FILMKONSULENT MOLLY MALENE STEENSGAARD/NORDISK FILM & TV FOND V/HANNE PALMQUIST 2009 NORDISK FILM A/S premiere 18. september RUST RADIO. Lyden af SDU, Odense og hele verden Odense Studenterradio RUST - STUdenTeRmagaSineT for SyddanSk UniveRSiTeT 33 Vi har måske ikke den største! - til gengæld gør vi lidt extra ud af for- og efterspillet... Få en fantastisk Fritid NORDISK FILM PRÆSENTERTER NORDISK FILM PRÆSENTERTER EN FILM AF RUMLE HAMMERICH HEADHUNTER LARS MIKKELSEN/HENNING MORITZEN/CHARLOTTE MUNCK/PREBEN HARRIS/FLEMMING ENEVOLD/SAMUEL FRÖLER/CHARLOTTE FICH/TROELS LYBY PRODUCTION EN FILM AF RUMLE HAMMERICH KOSTUME FOTOGRAF DAN LAUSTSEN,DFF HEADHUNTER LARS MIKKELSEN/HENNING MORITZEN/CHARLOTTE MUNCK/PREBEN HARRIS/FLEMMING ENEVOLD/SAMUEL FRÖLER/CHARLOTTE FICH/TROELS LYBY PRODUCTION DESIGNER PETER DE NEERGAARD KOSTUME DESIGNER LOUIZE NISSEN SMINKØRER ANNE CATHRINE SAUERBERG/DORTHE JACOBSEN CASTING TANJA GRUNWALD KLIPPERE HENRIK VINCENT THIESEN/CAMILLA SKOUSEN LYDDESIGN MORTEN GROTH BRANDT/RASMUS WINTHER JENSEN FOTOGRAF DAN LAUSTSEN,DFF TONEMESTER DESIGNER PETER DE NEERGAARD DESIGNER LOUIZE NISSEN LINE SMINKØRER ANNE CATHRINE EXECUTIVE SAUERBERG/DORTHE JACOBSEN CASTING TANJA GRUNWALD KLIPPERE HENRIK VINCENT THIESEN/CAMILLA SKOUSEN LYDDESIGN MORTEN GROTH BRANDT/RASMUS WINTHER JENSEN TONEMESTER OPTAGELSE MORTEN DEGNBOL KOMPONIST JACOB GROTH PRODUCER LINE LOUISE BIRK PETERSEN EXECUTIVE PRODUCER KIM MAGNUSSON MANUSKRIPT RUMLE HAMMERICH EFTER EN HISTORIE AF ÅKE SANDGREN/RUMLE HAMMERICH PRODUCER ÅKE SANDGREN INSTRUKTØR RUMLE HAMMERICH OPTAGELSE MORTEN DEGNBOL KOMPONIST JACOB GROTH PRODUCER LOUISE BIRK PETERSEN PRODUCER PRODUCERET AF NORDISK FILM I SAMARBEJDE MED TV 2 DANMARK OG MED STØTTE FRA DET KIM DANSKE MAGNUSSON FILMINSTITUT MANUSKRIPT V/FILMKONSULENT RUMLE HAMMERICH MOLLY MALENE EFTER EN STEENSGAARD/NORDISK HISTORIE AF ÅKE SANDGREN/RUMLE FILM & TV HAMMERICH FOND V/HANNE PRODUCER PALMQUIST ÅKE SANDGREN 2009 INSTRUKTØR NORDISK RUMLE FILM HAMMERICH A/S PRODUCERET AF NORDISK FILM SAMARBEJDE MED TV DANMARK OG MED STØTTE FRA DET DANSKE FILMINSTITUT V/FILMKONSULENT MOLLY MALENE STEENSGAARD/NORDISK FILM TV FOND V/HANNE PALMQUIST 2009 NORDISK FILM A/S priser fra 145,- pr/md. spinning Vi har også dks stærkeste afdeling med spinning på alle niveauer fra begynder til elite. Boxing & aerobic m.m. Vi har hold til alle. Styrke, kondition, balance og koreografi. fitness & styrketræning - og vi har et bredt udvalg i kredsløbsog styrketræningsmaskiner. squash Få en helt gratis startinstruktion til dks sjoveste spil - i dks størstesquashcenter Find det, der passer dig på Vi har de dygtigste instruktører og byens bedste miljø - også efter træning. Vi glæder os til at se dig vi er på Ejbygade 4 og på tlf

4 rustindhold 6 Der er plads til alle tykke som smalle På trods at et stigende antal ansøgere er der stadig mange ledige studiepladser på SDU. Se hvilke studieretninger, der topper prioriteringslisterne og hvilke studier, der forsvinder helt ud af fagkataloget Afstem forventningerne og forlæng forelskelsen Sexologen Joan Ørting giver gode råd til, hvordan man kan få parforholdet til at fungere, selvom man bor i hver sin by. 7 Roomie søges! Der er mange fordele ved at dele huslejen, men bofællesskabet har også sine udfordringer Vi giver hinanden line Kærsteparret Karen og Peter fortæller om deres egne erfaringer med et langdistanceforhold Ras Bolding Interview med den ukronede konge af Odenses undergrund, Ras Boldning: Den gothiske dj, der er i besiddelse af to universitetsgrader og som har lavet en sang ud af sin døende fars åndedræt gennem en respirator Studiet er en teknik i sig selv Få disciplin som B.S Christiansen og livsglæde som Ole Henriksen med den rigtige studieteknik Fire år på første klasse At være studerende i USA er helt anderledes end i Danmark. Læs om den 22-årige Sarah Rubys boligforhold og økonomiske situation du bliver helt sikkert misundelig på hendes luksuriøse livsstil, men knap så jaloux på regningen, der følger fire års skolegang. 16 Længere liv til din bærbare Selvom der mangler stikkontakter på SDU, behøver du ikke at gå helt død. Her er guiden til at holde din bærbare computer kørende så længe som muligt. 17 Træn kroppen ikke kun hjernen Studerende skal have løbeskoende på. Jævnlig motion giver mere energi til studierne. 18 Jagten på Sønderborgs skyggeside i dagslys Findes der en østeuropæisk smuglerbande i Sønderborg? RUSTs udsendte medarbejder har trukket cottoncoaten op over ørene og er gået på opdagelse i byen Charterferie på Campusvej Billedserie: RUST har sparet flybilletten og holdt ferie på universitetet Pasta med ketchup dødsdømmes af diætister Kollegieklassikeren dumper hos ernæringseksperterne. Til gengæld leverer de en række alternativer, der giver både sund krop og økonomi Studiestartsmode Hvad bliver in til efteråret? RUST giver et bud på hvilke outfits, der er de rigtige at fremvise på Gydehutten Roskilde Festival RUST var med på årets festival. Læs om musikken, lejrlivet og Roskildes helt særlige festivalkultur, set med en samfundsforskers øjne. 34 Studiesmart RUST s bud på sejt studiegear. 36 Kulturkalenderen RUSTs faste guide til koncerter, kunst og keramikudstillinger i Odense og omegn. 38 Mød en ansat: Rektor RUST stiller de rigtige spørgsmål, så du kan lære medarbejderne på SDU lidt bedre at kende. I denne måned er det den øverstbefalende på Rustenborg, Jens Oddershede, der svarer. 19 Opslagstavlen Stort og småt. Arrangementer og gode tilbud til studerende. 39 Bagsiden med løg på Et billigt grin inden du lægger bladet fra dig. I denne uge varmer bagsideredaktionen op til en ny praktikant. 4

5 Minna Camara, Fra rustur til drømmejob Vi vejleder dig hele vejen Én indgang - mange muligheder VEJLEDNINGSCENTRET SDUs centrale studievejledning Vi vejleder om: - Studiestruktur - Kombinationsmuligheder - Studiemæssige udfordringer - Studie- og eksamensteknik - Personlige og sociale forhold SDUs centrale karrierevejledning Vi vejleder om: - Kompetenceafklaring - Studiejob - Projekt og praktik - Ansøgning og CV - Jobmuligheder Læs om alt det, du kan bruge os til, på og 5

6 Minna Camara, Der er plads til alle, tykke som smalle 30. juli 2009 var dagen, hvor brevet, som bestemmer om skoletasken skal pakkes eller ej, kom ind af brevsprækken er året, hvor rekord mange ansøgere har fået afslag. De kloge snakker om at udvide mange af uddannelserne, så flere kan komme ind på deres drømmestudier. Men på trods af de mange afviste ansøgere er der stadig mange studier, hvor det er muligt at få en plads. SDU huser den 30. juli en stor bunke uddannelser med stadige ledige pladser. Der er fag, der er så populære, at det kræver karakterer på størrelses med Arnold Schwarzeneggers terminatormuskler, og så er der de fag, som slet ikke bliver oprettet på grund af manglende ansøgere. Sådan er det på landets universiteter - også på SDU. I 2009 er der mange studier på de 5 syddanske afdelinger, som har plads til at optage alle deres ansøgere, eller som endnu ikke er fyldt helt op. Syddansk Universitet har et udbud på i alt 76 forskellige universitetsuddannelser - på 60 af studierne var der den 30. juli stadig pladser tilbage. Grunden til denne ulige fordeling skyldes, at der er mange af de ansøgende, som vil det samme, og at der i år er et forhøjet ansøgerantal. Det kan hurtigt konkluderes, efter at have kigget på KOT-tallene for 2009, at mange vil læse psykologi, og da der ikke er uendelige pladser, bliver der åbnet en del breve med beskeden ikke optaget. På Syddansk Universitet er det få uddannelser, som ikke har optaget alle deres ansøgere, og de få kræver - som på de andre universiteter - ofte et højt karaktergennemsnit. De tre mest populære og de ikke eksisterende Hvis du har søgt ind på lægestudiet og er kommet ind, afsløres det hurtigt, at størrelsen din på biceps og triceps er godt spændt op. I år kræver det nemlig et snit på 9,6 at få lov at gøre sig fortjent til en plads i den hvide kittel. Det er det højeste adgangskrav på universitetet i år. I København ligger snittet en tand højere på 10,3. Syddansk Universitets andet højeste adgangskrav går til studiet klinisk biomekatik: Her er snittet 8,1. Det fag som sniger sig op på det tredje højeste adgangskrav er medievidenskab, som i år kræver et snit på 7,6 i Odense. Derimod er der tre fag, som ikke er blevet oprettet i år på Syddansk Universitet. International virksomhedskommunikation i Slagelse havde kun to ansøgere, erhvervsøkonomi med erhvervssprog i Kolding havde i alt 19 ansøgere og på Syddansk i Odense blev civilingeniør med fysik og teknologi blev også skippet med et ansøgertal på kun 24. Top 3 Højeste gennemsnit på de øvrige universiteter Københavns Universitet: Psykologi 10,5 (standby 10,1) Statskundskab 10,5 (standby 9,9) Lægevidenskab 10,3 Roskilde Universitet: Humanistiskbasisuddannelse + journalistik 10,5 Samfundsvidenskabeligbasisuddannelse + journalistik 10,2 Humanistisk teknologisk + journalistik 8,4 Aarhus Universitet: Psykologi 9,7 (standby 9,6) Lægevidenskab 9,7 (standby 9,3) Marketing & management communication 9,4 Aalborg Universitet: Psykologi 8,4 Jura 7,5 Humanistisk informatik 6,7 6

7 Anne Sofie Bennetsen Roomie søges! Med studiestart følger boligsøgning, og mange studerende landet over leder lige nu efter det perfekte sted, der hverken tvinger dem til at leve af pasta med ketchup eller giver dem en halv times transporttid hver gang, de skal ud på studiet. En god løsning på problemet kunne være at anskaffe sig en roomie men det er ikke så ligetil, som det lyder. Da Simone Madsen flyttede fra Esbjerg til Odense, kendte hun ingen mennesker. Hun var blevet optaget på Sundhed og idræt ude på SDU og vidste ikke, hvad hun skulle forvente. At gå fra mors hjemmelavede mad og de trygge rammer i hjemmet til at leve på hidtil ukendt jord var en stor omvæltning. Med SU som eneste indtjeningskilde og mindre end en måned til at finde bolig skulle det gå stærkt, og kravene blev mindre og mindre - til sidst ikkeeksisterende. Simone endte med at takke ja til at bo i en delelejlighed med en ældre kvinde, der udlejede et værelse på kun 11 kvadratmeter til 1900 kr. om måneden, og hun flyttede ind med det samme. Hun nåede dog ikke at bo der længe, de trange kår og lejlighedens beliggenhed gjorde det til et dårligt sted at bo, og beslutningen om at finde noget andet rumsterede i baghovedet i noget tid. I mellemtiden havde Simone lært en pige at kende i Odense, som stod og skulle til at flytte hjemmefra, og hun havde fremlagt idéen om, at de kunne flytte sammen. En dag kontaktede hun Simone og fortalte, at hun havde fundet en flot treværelses lejlighed inde i midtbyen til få penge. Uden at tænke videre over det indvilligede Simone i at flytte ind sammen med hende og på trods af mange ansøgere, var de så heldige at blive vindere af lejligheden i en lodtrækning. De to piger havde kun kendt hinanden i kort tid, men var hurtigt blevet gode venner og udsigten til at gå fra 11 til 90 kvadratmeter var meget lokkende. Jeg kan huske, at jeg sad til forelæsning, da min telefon ringede. Det var udlejerens nummer, og mit hjerte sprang vist et slag over. Da de så fortalte, at det var vores navne, der var blevet trukket, blev jeg ellevild! Tænk at vi fik den! Jeg kunne kun se fordele ved, at vi skulle flytte sammen, så jeg sagde ja uden nogen forbehold. Fra dag til anden flyttede de ind i den nye lejlighed. Sammen fik de lavet en konto, hvor fællesudgifterne blev trukket fra, og hvor de satte et aftalt beløb ind til mad og andre boligartikler ind hver måned. Ordningen fungerede, og både Mie og Simone var glade for deres bofællesskab. De handlede og lavede mad sammen og hyggede med spil og kort, hvis de havde tid. Jeg var virkelig glad. Jeg havde kun ti minutter på cykel ud til uni, og jeg havde en at snakke med, når jeg kom hjem. Men jeg kunne også lukke døren og være alene, hvis jeg havde lyst til det. Det virkede som den perfekte løsning for os begge. De første par måneder forløb uden de store problemer. Ingen af dem var særlig meget hjemme mere, og når de var, snakkede de ikke sammen. De holdt op med at lave mad sammen, og snart blev de også enige om at stoppe med at handle sammen. Nu havde de hver deres hylde i køleskabet, og den eneste fællesudgift var huslejen og andre regninger. Simone begyndte at blive irriteret over Mies manglende rengøring og oprydning på fællesarealerne. De havde sammen forsøgt at møblere en stue, men den blev aldrig brugt. De var på hver deres værelse, og så næsten aldrig hinanden. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige til hende. Vi snakkede ikke sammen længere, og jeg var bange for at hun så ville blive sur på mig, hvis jeg sagde noget. Hun boede her jo også, men hvor var det dog træls, at når jeg havde gjort hele køkkenet rent, så kom hun og satte sit beskidte service midt i det hele. En dag da Mie kom hjem tidligt, konfronterede Simone hende med problemerne, og de kom op at skændes. Mie så ikke et problem i sin opførsel, og fra den dag af var der kold luft mellem de to. I næsten et år mere boede de sammen uden overhovedet at være venner. Selvom de to havde lavet en liste med regler, blev intet af det overholdt. Simone endte med at gøre det hele rent selv, og Mie nægtede at hjælpe til. Jeg hadede når hun var hjemme. Hvis jeg kunne høre hende ude i køkkenet, lod jeg være med at gå derud, og når hun var på arbejde eller i skole, følte jeg, at jeg endelig kunne ånde igen. Jeg havde virkelig fortrudt, at jeg flyttede sammen med hende så brat, og at vi ikke havde lavet nogen mere faste regler. Endelig en dag kom Mie hjem og fortalte, at hun havde fået et stipendium og flyttede til London efter sommerferien. Derfor ville hun flytte hjem i sommerferien, og fra maj af ville de ikke længere være roomies. Efter at have haft et helt år med kold luft og skænderier, var det tiltrængt, og da Mie flyttede, besluttede Simone sig for, at hun ikke ville have en roomie igen foreløbig. Jeg var egentlig ligeglad med indskuddet og alt det andet, jeg ville bare have hende ud. Jeg begyndte at pakke hendes ting ned fra fællesarealerne, da hun ikke selv var begyndt, og der kun var få dage tilbage, og jeg tror, hun blev fornærmet, men jeg kunne slet ikke vente. Det er ikke rart at dele hjem med en, man er uvenner med. Simone selv mener dog ikke, det er en dårlig idé at få en roomie. Det er en god løsning, hvis man ikke er så meget til kollegium, eller måske bare gerne vil bo lidt godt, men hun siger, at man skal tage nogen forholdsregler. For eksempel skal man kende hinanden godt og være enige om, hvilket forhold man har. Det kan også være svært at skulle sige til ens bedste veninde, at hun skal gøre rent, fordi man ikke har haft den slags relation før men det er endnu sværere, hvis det er en person, man slet ikke kender. Gode råd til at finde den perfekte roomie: - Find ud af, om I har samme forhold til rengøring, oprydning og penge. Det hele skal passe sammen. Du kan jo lave et spørgeskema, hvor du spørger, hvor tit en måske kommende bofælle mener, der skal gøres rent på fællesarealerne, hvor længe en opvask må stå, og om I vil vaske tøj sammen. Find også ud af, hvad I gør, hvis den ene ikke har penge til en regning en måned og den slags. - Det er vigtigt, at man har nogenlunde samme døgnrytme. Hvis den ene er til fest og farver på en tirsdag, og den anden er dedikeret til sit studie og nyder den ro, der skal sænke sig efter klokken 20.00, så skal man også se sig om efter en anden person at dele lejlighed med. - Møbler? Hvem skal have hvad, hvad skal man dele og hvad er ens eget? Og må man sætte sig i den andens sofa i stuen, og er det okay at låne den andens bestik? Faste regler og klare restriktioner giver et bedre bofællesskab, og det er vigtigt, at de bliver overholdt af begge parter. - Indflytning og udflytning. Sørg for, at I har samme forventninger til hvor længe og hvordan, I vil bo der. Hvis lejligheden ikke er lejet men ejet af den ene parts forældre, så skal I have en skriftlig aftale på, at du ikke kan blive smidt ud fra dag til anden. Det skal være rimeligt, og I skal være enige. - Kærester, venner og fester. Hvornår må der holdes fest? Hvad hvis den enes kæreste er der 24/7 og går i bad to gange om dagen og drikker alt den mælk, I har købt sammen? Skal I have regler for, hvor tit der må være besøg og hvor længe, I må larme? Det er en god idé at snakke om de ting, inden I beslutter jer for at flytte sammen. - Mad. Skal det være en fællesudgift, må man spise hinandens Kinder Maxi, der står ude i køkkenet? Skal I lave mad sammen, hvis ikke hver dag måske så en gang om ugen? til den alternative, der vil bo lidt anderledes boligportal for studerende på videregående uddannelser. opskrivning til billige studielejligheder i Odense studerende i Odenses side 7

8 Tekst og foto: Anne Sofie Bennetsen Den gothiske, elektroniske musiker Ras Bolding: Det handler om at skabe en tilværelse, man kan holde ud At være kongen af goth er måske ikke det bedst betalte job i verden - men til gengæld det bedste, når det nu er det, man elsker. Og det gør Ras Bolding. RUST tog en snak med ham om at være vred, ked af det og om at elske det, man laver. Ras Bolding foran et af sine mange ramponerede elskede keyboards. 8

9 Minna Camara, Det er en bagende sommerdag i juli. I min søgning efter Ras Boldings bopæl er jeg kommet lidt på afveje. Jeg er i tvivl om, hvorvidt instrukserne, jeg fik, er korrekte, da jeg er kommet ud i et nærmest villalignende kvarter med tilhørende park og gyngestativer. Jeg havde nok forestillet mig noget lidt anderledes. Da jeg ankommer, skinner solen på det grå hus, og jeg skal finde nr. 14. Det befinder sig på 1. salen længst nede, og jeg ved, jeg er fremme, da jeg spotter det sorte tyl, der fungerer som gardin i det vindue, der vender ud mod mig. En slank mand i sort skjorte med flæser og sorte jeans åbner døren. Han har en blå hanekam, rød læbestift og mascara på. Han byder mig indenfor, og jeg følger efter ham. Musikken som førsteprioritet Det er svært at komme ind af døren uden at vælte noget. Overalt er der musikinstrumenter, computere og alle mulige film og cd er. Mest elektroniske livekoncerter og vampyr- og zombiefilm. På væggene er der plakater med Erik Påske og Jean Michelle Jarre. Ras fortæller mig, at hvis jeg skal bruge toilettet på et tidspunkt, skal jeg passe på, for der står et keyboard derude. Jeg nikker, for selvfølgelig gør der det musikken har førsteprioritet i hans liv, og det afspejler hans lejlighed meget godt. I vindueskarmen står der tre krukker med et indhold, jeg kun kan gisne om, hvad er. Jeg har ikke taget mod til at spørge og vælger at ignorere det lidt endnu, mens jeg sætter mig til rette i hans sofa. Ras tilbyder mig grøn saft, og det vil jeg gerne have. Han drikker selv af en pingvinkop, og på hans hylder står der - udover mange engelske litteratursamlinger - et mindre orgie af pingvinbamser. Han mener, at alle mennesker må være glade for pingviner, og jeg kan heller ikke se nogen grund til at hade dem, så det virker meget korrekt. Optog døende far Ras er født i 1973, hvilket gør ham 35 år gammel. Han voksede op i Odense, gik på Dalumskolen og fortsatte derefter i Sct. Knuds gymnasium. Hans interesse for den elektroniske musik begyndte en eftermiddag, hvor han sad og så fjernsyn, - der var kun en kanal, og imellem programmerne blev der spillet hele musiknumre. Det nummer, der blev spillet på det tidspunkt, var af Jean Michelle Jarre. Det gjorde Ras Bolding så interesseret, at han den dag i dag stadig lever og ånder for genren. Han startede ud på sin Commodore 64 - en gammel model af en computer, også kaldet brødkassen, på grund af dens ydre udformning - men der var ikke meget hjælp at hente. Han måtte lære sig selv noder og HÆX-tal for at kunne betjene maskinen, men den har også været en trofast følgesvend lige siden, og han har den stadig med, når han er ude og optræde. Ras far gav ham et ramponeret keyboard, da han var i teenageårene, som han også spillede lystigt på. Og selvom det ikke havde mange levende funktioner tilbage, blev det alligevel til nogle musiknumre. Hele Ras familie er musikalsk anlagt, så det er ikke fremmed jord han betræder i dag, når han går ud og spiller sine numre. Han har gjort sin entre i undergrundsmiljøet og har en fast fanskare, der følger efter ham, hvor end han spiller. Hans far var tit med ham og de snakkede altid om, at de skulle lave et nummer sammen, når de nu begge spillede musik. Desværre fik det hele en brat ende, da Ras far gik hen og fik kræft og på meget kort tid blev så syg, at han endte i koma og gik bort. Ras måtte da tage en hurtig beslutning for at få deres ønske opfyldt. Han optog faderens åndedræt gennem respiratoren og lavede det til det nummer, der i dag hedder Living dead, som han spiller som en hyldest til sin far ved sine koncerter. Jeg ved godt, at det sætter en dæmper på koncerten, når jeg introducerer nummeret, og normalt er det også et mere stillestående publikum, jeg får ud af det, men jeg synes, det er vigtigt at tale om tingene i stedet for bare at skubbe dem væk. Derfor fortæller jeg også, hvad nummeret handler om, inden jeg spiller det. 9

10 Kunstner med to universitetsgrader Gothmiljøet består af en broget flok. Der er mange forskellige slags mennesker, og det er ikke kun dem, der lytter til Ras Boldings musik. Hans koncerter kan tiltrække omkring mennesker hver gang, men så skal PR også gøres. Det kan være en svær opgave, når medierne ikke er så vilde med at annoncere de mindre navne. I det hele taget kan det være svært at slå igennem i så lille et land som Danmark, især når man har hovedsæde i Odense, der - som Ras selv siger det - ikke ligefrem er kulturens mekka. Ras er optimistisk. Selvom der hverken er penge eller specielt meget status i det, han laver, så er han glad for det. Danmark er for lille, og hvis jeg gik efter pengene, så ville jeg aldrig være begyndt. Jeg mødte engang en forholdsvis kendt kunstner fra USA, som sagde det meget korrekt: Jeg har aldrig arbejdet så hårdt for så få penge før. Og det er jo sandt. Men jeg vil hellere gå på kompromis økonomisk, end med min sjælefred. Udover det krævende job som kunstner, så har Ras også andre bibeskæftigelser. Han har taget to universitetsuddannelser: Han er cand. mag med hovedfag i engelsk og sidefag i kultur formidling, og så har han en master i multimedia. Han laver freelanceopgaver for at tjene det nødvendige ind, i de mere stillestående perioder, og ellers driver han goth-klubben Klub Golem, der har sin gang i Odense, sammen med nogle venner og bekendte. Før i tiden var Ras i bestyrelsen for Styria, en anden gothklub, men han valgte at starte sit eget. Gruppen af venner bliver mere og mere succesrig; de har arrangementer inde på Badstuen hver anden måned, og de tiltrækker folk fra både Jylland og Sjælland, hvilket også er nødvendigt for at holde det kørende. Klub Golem fejrede sin 3 års fødselsdag forleden og går en lys fremtid i møde med et godt bidrag for undergrundsmiljøet i Danmark. Ingen jomfruofring på alteret Der er også en mere dyster side af goth-kulturen. For ikke lang tid siden begik en af Klub Golems stamgæster selvmord, og det er ikke usædvanligt men desværre en dårlig vane, som Ras selv udtrykker det og også blogger om. Når folk har taget livet af sig selv, er det mindste man kan gøre at tage dem seriøst. Der er en vis tom fascination af det mørke i gothkulturen, men når tragedien rammer, bliver det jo lige pludselig alvor. Medierne gør det dog ikke meget bedre. Miljøet har fået et rygte for at være mere dystert end gavnligt, og det synes at være umuligt at ændre dette. Vi ofrer ikke unge jomfruer på altret og engang imellem griner vi tilmed, smiler Ras, da jeg spørger ham, hvordan det i virkeligheden fungerer. Den virkelige fascination består af en cocktail mellem musikken, det visuelle udtryk, det romantiske mørke og det at være anderledes og stikke ud fra det gængse samfund. Det handler nødvendigvis ikke om cutting, selvpineri og selvmord, siger Ras. Det er ikke det mest opsigtsvækkende at få en ligusterhæk om kisten og en pensions opsparing søgen efter et anderledes liv får mange unge til at søge ind i subkulturer som for eksempel goth-miljøet. Nogen går, andre bliver, og så er der også dem, der shopper lidt rundt, inden de kommer tilbage, fortæller han. Goth-kulturen er min virkelighed det handler om at skabe en tilværelse, man kan holde ud. Det har Ras også gjort. Med mange bolde i luften, er der næsten aldrig et stille øjeblik i hans liv. Klubben, musikken, vennerne og promoveringen tager så meget tid, at der altid er noget at lave. Ras selv er tilfreds. Han har selv valgt sit liv, den vej han vil gå og han er passioneret omkring det. Han kan ikke selv huske, hvornår han sidst har kedet sig, og det er mere, end hvad de fleste kan sige. Inden jeg skal til at gå, kommer jeg i tanke om krukkerne i vinduet. Jeg ser hen på dem og overvejer, hvorvidt jeg egentlig vil vide det - men tager mig så sammen. Nåh dem det er et slangefoster, en rotte og griseører, griner Ras. Jeg siger farvel, lukker døren og går ud i den bagende sol igen. Læs mere: Hvis du er blevet interesseret i at høre noget af Ras Boldings musik, kan du med fordel gå ind på hans officielle hjemmesider: Krukkerne i Ras Boldings vindueskarm er få af mange iøjefaldende elementer i hans hjem. 10

11 Minna Camara, Køb en Mac under uddannelsen, og få en ipod touch med i købet. * En investering med et fantastisk afkast. *KøbenMac,dereromfattetaftilbuddet,ogeniPod,dereromfattetaftilbuddet,meddinuddannelsesrabatmellemden28.majogden8.september2009,ogfåenrabatpåoptil1.360kr.Ihenholdtilgældendebetingelser.Besøgwww.apple.com/dk/go/studentoffer, hvis du vil vide mere. Uddannelsespriser gælder ikke for alle Apple-produkter. TM og 2009 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Apple, Apple-logoet, Mac og ipod er varemærker tilhørende Apple Inc. og registreret i USA og andre lande. Køb en Mac og en ipod, der er omfattet af tilbuddet, inden 8. september 2009, og få en rabat på op til kr. * Du kan også spare ved at bruge Apple-uddannelsesrabat. Få mere at vide på 11

12 Minna Camara, Studiet er en teknik Bøgerne læser ikke sig selv, og man skal desværre ikke regne med at kunne låne de andres noter gennem hele sit studieliv. Værst af alt er dog at hjernen svigter og ikke vil huske alt det, som man så flittigt beordrer den til. Men det findes der en løsning på! På sdu.dk kan studerende finde en masse brugbare tips om studieteknik. Men for at sikre os at også du får nys om de mange gode råd, inden studiet indhenter dig, og før samvittigheden vokser sig større, end du kan bære, har RUST oplyst vejen til den rette studieteknik. Akademisk studieteknik Studiet skal passes og plejes på bedste vis, men alligevel er der altid lige noget andet, som virker mere interessant og spændende Men der er ikke andet for end at komme i sving og tage den største sten først. Motivation, koncentration, læseteknik og hukommelse. Disse fire begreber er nøglen til en god studieteknik. Motivation For rigtig mange studerende er det svært at komme i gang, og det kan ofte virke uoverskueligt, når der skal tages hul på dagens læsning. Det handler netop om at finde den rette motivation, så dagens lektie ikke bliver et irritationsmoment, som bare skal overstås, men at der rent faktisk er en mening med det, der skal læses. Derfor er det vigtigt at få det til at virke interessant og relevant for dig og dit studie. Tænk over, hvad der grundlæggende interesserer dig ved dit studium og se, om du kan få den motivation aktiveret i den tekst, du er ved at læse, lyder rådet fra sdu.dk. Stil dig selv en masse spørgsmål, som du ved hjælp af teksten gerne skulle have besvaret. Først skal du finde din egen motivation, efterfølgende skal det, du skal læse, gøres mere interessant. Hvorfor skal jeg læse det her? Hvad får jeg ud af det? Hvordan er det relevant for mit studie? Hvad skal denne tekst lære mig? Du skulle nu gerne have indset, at det ikke er til at komme uden om de 65 sider, som skal forberede dig til at forstå næste forelæsning bedre og gøre det hele mere forståeligt. Koncentration En anden ting som gør sig gældende for en bedre studieteknik er at optimere koncentrationen. Derfor er det vigtigt at finde sin prime time. Vi er alle forskellige. Nogle arbejder bedst om morgenen, andre i de senge aftentimer. Det er derfor vigtigt, at man tænker sig godt om og finder ud af, hvornår man arbejder bedst. Er det klokken otte om aftenen, så er det der, man skal afsætte tid af til læsning og skrivning. På den måde vil det hele gå mere glat, og man slipper for at spilde sin tid med for eksempel at stå tidligt op, hvis man alligevel ikke får lavet noget. De mest effektive timer på dagen skal bruges på studiet, så går det hele meget lettere. En anden ting som kan forstyrre koncentrationen er pop-ups. Vi kender det alle: Endelig er læsningen i fuldt sving og pludselig dukker der andre tanker op. Når man får de såkaldte popups, er det vigtigt at komme af med dem så hurtigt som muligt. Hav derfor altid et blankt stykke papir liggende ved siden af. Der kan du notere alle dine forstyrrende tanker om indkøb, vasketøj og fødselsdagsinvitationer, som du skal huske at svare på. Læseteknik Fagstof og lange kringlede forklaringer kan ofte få de studerende til at føle sig langt mere forvirret efter at have læst det, som ellers burde gøre dem klogere. En hensigtsmæssig læseteknik er derfor vejen frem for bedre forståelse af universitetsstoffet. Det er vigtigt at læse sit stof på den mest optimale måde. Nogle gange kan man nøjes med at skimme en tekst, andre gange skal en tekst nærstuderes. For at komme hurtigere gennem de tunge bøger kan man gøre brug af et fartkort. Det vil sige, at man tager et lille stykke papir og lægger det over den tekst, man allerede har læst. Øjet forhindres dermed i at springe tilbage i teksten, og læsningen går straks meget hurtigere. Dette kaldes hurtiglæsning. Er læsningen mere tung og kompliceret, skal der arbejdes mere grundigt med læsningen. Det er en idé at skimme forord og indholdsfortegnelse, da det giver ofte et peg om, hvad meningen er med læsningen, og det giver mere overblik over teksten. Hukommelse Ved at repetere og skrive gode noter hjælper du hukommelsen med at holde sig i topform. Du husker ting bedre, hvis du jævnligt gentager dem, eller hvis du gør teksten til din egen ved selv at formulere den, fremhæver sdu.dk på deres sider om studieteknik. Derfor er et godt råd at repetere sit stof løbende, så det hænger bedre fast. Det kan for eksempel være en idé at sætte vigtige gloser eller andet op hist og her derhjemme. På den måde støder man hele tiden på dem, og man anstrenger sig for at kunne huske dem på en sjovere måde. Andre metoder til at huske bedre er at visualisere eksempler i sine noter. Det kan man gøre ved hjælp af tidslinjer, diagrammer eller andre forklarende tegninger. Husk at holde en masse små pauser fra skrivningen og læsningen - hjernen har brug for at blive luftet minimum en gang i timen. Klik ind på sdu.dk for mere oplysning og studieteknik

13 i sig selv 10 gode råd til studiestarteren - og til ældre studerende som har brug for en bedre studieteknik. Disse ti gode råd er fra Studiemetroen, en hjemmeside som også er et besøg værd. 1. Find en studiegruppe. Dine medstuderende tumler med samme faglige problemer som dig, og dialog er vigtigt for at få viden om niveau og faglige udfordringer på de fag, du følger. 2. Arbejd målrettet med dine læsevaner. Find ud af, hvordan teksterne på dit fag typisk er opbygget (struktur, indhold og form), og lær at tilrettelægge din læsemåde efter formålet med læsningen. Bliv god til at skelne væsentligt fra uvæsentligt i teksterne. 3. Planlæg det kommende semester. Læs lektionsplanerne, fagbeskrivelserne, pensumlisterne, studieordningen og eksamensbestemmelserne grundigt, og beslut en overordnet tidsplan, som du forsøger at følge. 6. Dine fysiske rammer er vigtige for din koncentration. Måske er det bedste studiested ikke hjemme, men for eksempel på instituttets bibliotek. 7. Husk, at du aldrig starter fra bunden. Du har altid relevant faglig viden, som du aktivt kan trække på ved tilegnelse af ny viden. Det er vigtigt, at du anerkender og synliggør din før-viden, når du følger nye kurser og læser nye tekster. 8. Giv studiestarten din fulde opmærksomhed, og undgå hvis muligt erhvervsarbejde i det første studieår. 9. Giv dit nye studium en chance. Interesse for et fag hænger ofte sammen med kendskabet til et fag, og et fag, der udefra virker kedeligt, kan være uhyre interessant, når man kommer ind i det. Træf derfor ikke forhastede beslutninger som eventuelt studieskift eller frafald, men tal først med studievejledningen, studiekammerater, venner og familie, før du beslutter dig. 4. Slå koldt vand i blodet, og forvent ikke det store overblik i starten. Følelsen af kaos er naturlig i starten, og det er ofte først efter et par år på studiet, at tingene for alvor begynder at falde på plads. 10. Vær bevidst om, hvordan du studerer. Deltag i studieteknik-kurser. Læs bøger om studieteknik. Udveksl erfaringer med dine medstuderende (og undervisere) om, hvordan I bedst tilrettelægger jeres studieproces. 5. Den første tid på studiet er typisk hårdt arbejde med mange opgaver, lektioner og bøger, der skal læses. Men forsøg alligevel at sætte dig selv i centrum og find din personlige lyst til at studere. 13

14 Kristine Sofie Bugbee, Fire år på første klasse Tema-møbleret hus med pool og palmer i baghaven, drømmeudsigt fra en hyggelig terasse og ikke færre end tre rummelige badeværelser. Og selvfølgelig et par private parkeringspladser og to store soveværelser med tilhørende walk-in-closets. Det lyder umiddelbart som et boligtilbud fra en Hellerup-mægler, hvor prisen er øjenrullende høj. Derfor overrasker det måske også, at den misundelsesværdige bolig tilhører en 22-årig studerende. Glem alt om billige kollegieværelser, dåsemad og taletid. I USA er de studerendes levevilkår en anelse anderledes. For 22-årige Sarah Ruby er hverdagen hverken præget af bekymringer om SU eller ubetalte regninger. Hun bor i et hus, som hendes forældre har købt til hende for næsten en million kroner. Samtidig betaler de store dele af udgifterne forbundet med at gå i skole og alle hendes andre regninger - herunder telefonforbrug og skolebøger. Det betyder, at Sarah Ruby kun behøver at betale for de sjovere ting som mad, benzin og underholdning. Til gengæld skal hun selv punge ud for dele af sin skolegang, men først når hun er færdig med sin uddannelse. Hun kommer til at skylde omkring kroner i lån, mens hendes forældre allerede har betalt de sidste kroner som undervisningen gennem fire år har kostet. Både ud af egen lomme og gennem lån. Langt hjemmefra Det koster at studere i USA, men for Sarah Ruby som har valgt at gå på college i South Carolina, er det særligt dyrt. Hun kommer nemlig oprindeligt fra Pennsylvania, der ligger omtrent ti timer væk, og fordi hun valgte at flytte til en anden stat for at studere, er omkostningerne større, end hvis hun var blevet hjemme. Mange unge beslutter sig for at flytte til andre stater for at gå på universitet - og det betyder altså, at skolegangen bliver dyrere. For Sarah Ruby og hendes familie var det ikke af betydning, at der fandtes billigere løsninger. Sarah Ruby vidste, at hun gerne ville sydpå, hvor hun havde holdt mange ferier. Derfor endte det med at blive Coastal Carolina University i South Carolina. Investering Forældrene besluttede senere, at deres datters skolegang i sydstaten var en god mulighed for at investere i en ejendom, hvilket de længe Coastal Carolina University ligner ikke SDU. 14

15 havde ønsket. De valgte et hus i nærheden af universitetet, som alle var tilfredse med. Et mindre hus i hyggelige omgivelser - med sø og springvand i haven. Sarah Ruby flyttede hurtigt ind og valgte en veninde som roommate. Hun er godt klar over, at hendes boligsituation er særdeles god. Det ville være så hårdt at gå i skole, hvis mine forældre ikke hjalp mig overhovedet. Fordi mine forældre ejer huset, behøver jeg ikke bekymre mig om husleje eller andre udgifter. De tager sig af alle mine regninger, hvilket er svært selv at klare som studerende. Det er virkelig hårdt at arbejde og gå i skole på samme tid. Jeg er meget taknemmelig for, at mine forældre hjælper mig, fordi jeg ville være hjælpeløs, hvis de ikke gjorde, siger hun. Selvom Sarah Ruby ikke kender til pengeproblemer nu, så ved både hun og hendes forældre, at den søde livsstil er midlertidig. Senest seks måneder efter at Sarah Ruby er færdig med sin uddannelse inden for turistbranchen, skal hun betale lånet tilbage - om hun har arbejde eller ej. Rejselyst Lige nu kan Sarah Ruby således nyde de luksuriøse omgivelser, men om et halvt år, når hun er færdiguddannet, forventes det, at hun finder et job. Hun ved dog stadig ikke, hvor i USA hun vil leve i fremtiden. Hendes muligheder er mange. Den 22-årige studine drømmer om at flytte til Europa, hvor hun vil bo og arbejde i et år eller to, inden hun slår sig ned et sted i hjemlandet. 15

16 Nikolaj Schultz, Længere liv til din bærbare RUST tidligere har tidligere fortalt om manglen på stikkontakter på SDU. Men måske er der alligevel ingen grund til at slæbe flere meter ekstra ledning til undervisning. Med nogle enkle råd kan du forlænge levetiden på din computers batteri. 1. Defragmentér ofte Defragmenteringen fjerner overflødige filer, der bare belaster din harddisk. Jo hurtigere harddisken kan arbejde, jo mindre strøm skal den bruge. 2. Dæmp lysstyrken På de fleste computere kan man skrue ned for skærmens lysstyke. Skru så meget ned, du kan. Skærmen er en af de største strømslugere. 3. Luk programmer Brug kun et program ad gangen.vær opmærksom på programmer, der åbner af sig selv, når computeren tændes. 4. Sluk WiFi Sluk for den trådløse forbindelse, hvis du ikke bruger den. Fjern også USB-drev og MP3-afspillere, der ikke er i brug. 5. Rengør dit batteri Brug en smule hospitalssprit til at rengøre kontakterne på dit batteri. Det gør overførslen af energi så effektiv som mulig. 6. Pas på batteriet Sørg for at motionere dit batteri. Moderne lithium-ion-batterier, der sidder i de fleste bærbare, skal mindst bruges to - tre gange om måneden. De har heller ikke godt af at løbe helt tør for strøm. Så lad dem op løbende. Skal batteriet ikke bruges i en længere periode 7. Brug dvale Computerens dvale-funktion bruger langt mindre strøm end slumrefunktionen. 8. Hold temperaturen nede Batteriet holder længere, når det er køligt. Sørg for at holde computeren kold ved at rense ventilationen for støv. Brug en klud eller støvsuger ved laveste styrke. 9. Brug strømsparer Vælg den indstilling der skåner dit batteri mest under computerens strømstyring i Kontrolpanel. 10. Køb et nyt batteri Genopladelige batterier holder kun til et vist antal opladninger. Kan dit batteri ikke klarer mere end et par minutter ad gangen, er det på tide at skifte det ud. Computernes marathonløber Er du på udgik efter en helt ny bærbar computer, kan du med fordel gå efter en med en såkaldt Ultra-Low-Voltage- processor. Det er en computer, der ikke har kræfterne til krævende computerspil, men sagtens klarer alle hverdagens opgaver med tekstbehandling, internet og afspilning af film og video. Fordelen er, at computerens processor er usædvanligt strømbesparende. Acers Timeline-serie er et bud på en computer, der holde til en hel dags arbejde. Adskillige tests har målt computerens batterilevetid til over otte timer. Computeren fås med 500gb harddisk og med 13, 14 eller 15 tommers skærm til cirka 5000 kroner. 16

17 Minna Camara, Træn kroppen, ikke kun hjernen Studierne kan hurtigt overtage de fleste af døgnets timer, og når fokus ikke er rettet mod noter eller computerskærm, er der mange andre ting at tage sig til end at træne og holde sig i gang. Men selv om livet som studerende er hårdt slid, så må vi ikke glemme, at kroppen er et yderst vigtigt maskineri at vedligeholde. I samarbejde med en træningsvejleder hjælper RUST de faldne universitetskroppe. Fingrene taster løs på det slidte tastatur, og højre arm bevæger sig lidt fra side til side på musemåtten. En håbløs krop beslutter sig for lidt luftforandring og smutter hen for at besøge slikautomaten. Det var så dagens motion... Få mere energi til studiet Tykke bøger, fagudtryk og opgaveskrivning. Universitetet er stedet, hvor hjernen sættes ud på en kryptisk forhindringsbane, som ikke ser ud til at ende, omend man så bruger en stjernekikkert. Imens hjernen får sin daglige, ja nærmest døgnlige, træning, hvor der skal huskes, lagres og opfindes, bliver resten af de mange studerende kroppe et hengemt kapitel. Meget forskning viser, at jo mere man bevæger sig og holder sig i form, jo mere klar er man i hovedet, lyder det fra Tina Povlsen, som er træningsvejleder og fysioterapeutstuderende. Den aktive studine arbejder ved siden af studiet i Fitness DK, hvor hun vejleder medlemmer, så de får det optimale ud af deres træning. Som studerende kender også hun til svære tider med eksamen og lektier. Træningsvejlederen forklarer, hvordan man kan mærke, at bevægelse i sidste ende virker som en energibombe og giver mere overskud. Træning er en investering for livet, lyder det fra mange af de kloge hoveder, og vi har efterhånden alle lært, at træning er en livsstil, men ikke mindst har vi også fået fortalt, at det også er en investering i kroppen og i helbredet. Alligevel er det som at bestige Mount Everest, når det første skridt mod en sundere hverdag skal tages, og ikke mindst er det lige så svært, når det handler om at holde det nye tiltag ved lige. Men selvom det er hårdt, kan Tina Povlsen kun give ét råd til SDU s studerende: Invester i din krop. Den kan ikke skiftes ud, det kan dit studie!, lyder de vise ord. Slip for at blive slap og slatten Men før man kan fornemme energien brede sige i kroppens mange vener og muskler, skal man først i gang. For rigtig mange er motivationen noget af det sværeste at finde - det har Tina Poulsen erfaret gennem sit arbejde. Hun understreger, at det er en prioriteringssag, hvorvidt man vil bruge sin tid på træning. Vi har alle kun 24 timer i døgnet, så for at man ikke skal nedprioritere sin træning, så kan man skrive det ned i sin kalender, ligesom man ville gøre med lektier og andre aftaler. Så kan caféturen vente, siger Tina Povlsen. Dog er det vigtigt, at træning ikke går hen og bliver en form for tvang. Det skal være sjovt og motiverende, ikke blot noget, som skal overstås. Derfor er det vigtigt, at man finder en sportsform, som passer til én. Hvis man træner alene, kan det være svært at holde selvdisciplinen oppe. Det er lettere at springe løbeturen over og glemme sine hjemmeøvelser. Derfor kan det være en idé at træne sammen med nogen, dermed holder man træningsmotivationen i form. Træner man flere, er der altid nogen til at hanke op i en, og man har noget at være fælles om. Er man derimod medlem af et træningscenter, kan holdtræning være løsningen. Der kan man møde andre, og man kan lettere reservere tid til træning, da det kræver lidt mere planlægning. Har man en form for træningsaftale med enten en ven eller et hold i træningscenteret, så bliver det lettere en del af den ugentlige planlægning. Et andet tip fra træningsvejlederen er, at man skal planlægge forud. Jeg planlægger altid fem træningsdage på en uge, selvom jeg kun skal træne tre dage, og på den måde har jeg to bufferdage, siger den friske studine. Det er dog vigtigt, at man ikke slår sig selv i knolden, hvis man ikke når sin træning. Tina Povlsen forklarer, at der ikke er tale om et nederlag, når træningen glipper, det handler bare om at komme videre i programmet. Lidt træning er bedre end ingen træning. Hellere komme op på hesten end at stå ved siden af, lyder opfordringen til de studerende på Syddansk Universitet. I eksamensperioden har de fleste endnu flere undskyldninger for at springe træningen over. Man er i tidsnød og stresset, men i denne periode skal man huske på, at træning giver kroppen langt mere end kaffe og chokolade. Tina Povlsens råd er, at man læser, træner og læser. På den måde får man en pause og fornyet energi. Man skal bruge sin træning som et pusterum fra studiet, siger Tina Povlsen. SU-venlig træning Det behøver ikke at være en ekstra udgift at holde sig i form. Man kan nemt bevæge sig på en sjov og givende måde uden at skulle slå sparegrisen itu eller forhøje sit studielån. Man kan løbe sammen i naturen og supplere med nogle styrkende øvelser. Der er en del hjemmeøvelser og træningsprogrammer tilgængelige på nettet. En anden måde at komme i gang på, som på samme tid motiverer flere i din omgangskreds, er ved at starte noget fællestræning. Det kan for eksempel være fodbold med gutterne fra studiet eller hvorfor ikke pigefodbold for den sags skyld? Man kan også arrangere et par årlige fodbold-, rundbold- eller en anden form for turneringer på studiet. Så kræver det automatisk, at man sammen træner op til dagen, hvor der skal kæmpes. Hvis du træner i et træningscenter og har svært ved at komme i gang, så jongler rundt på de mange hold. Pludselig finder du noget, der lige er dig. Træning er mange ting og en lang gåtur kan være lige så god som en kort løbetur. Gå en lang tur med din veninde i stedet for at mødes på en café. Man kan sagtens få vendt verdenssituationen, imens man går, siger Tina Povlsen med en motiverende tone. 17

18 Nikolaj Schultz, Jagten på Sønderborgs skyggeside - i dagslys RUSTs udsendte medarbejder tog til studiebyen Sønderborg for at optrevle et smuglernetværk og endte i stedet på værtshus. De første betænkeligheder meldte sig på banegården i Odense. Indtil nu havde en forsigtig dagdrøm om store afsløringer og forsidehistorier rumsteret i baghovedet og gjort mig opsat på at forfølge historien. Men nu nagede tvivlen pludselig. Var det nu også en god idé at lægge sig ud med en flok kriminelle? Det blev det økonomiske argument, der i sidste ende overbeviste mig om at fortsætte. Maskinen på perronen havde allerede taget en bid af klippekortet, og dermed var det udelukket af få billetten refunderet. Det hele var begyndt med en henkastet bemærkning. Jeg var i Sønderborg for at lave research til Rushåndbogen, der sendes ud til at alle nye studerende på SDU. Min guide ud i byens kulturliv, en indfødt sønderborgenser, nævnte under sin rundvisning, at en bande af østeuropæere huserede i den ellers stille købstad. De skulle handle med hælervarer og optræde særdeles truende. Så meget at stakkels fyr fra Sønderborg, var flygtet i udlandet for at undslippe dem. Mere fortalte han ikke, men jeg kunne ikke slippe tanken om, at der under overfladen på den hyggelige by skulle være en hårdhændet og nærmest ukendt bande, der bare ventede på blive afsløret. Den erfarne kirminalreporter fra Jyske Vestkysten havde aldrig hørt, at underverdenen i Sønderborg skulle huse en liga en skruppelløse hælere. Og henvendelsen fra den yngre og mindre stedkendte kollega syntes ikke at imponere den garvede journalist. Var der tale en stor afsløring, viste han det i hvert fald ikke. I stedet forsynede han novicen med det direkte nummer til lederen af Sønderborgs Politi. Heller ikke hos den lokale ordensmagt kunne man genkende historien om gangstere i det sønderjyske. Hvis du finder ud af noget, må du endelig fortælle os det, sagde politichefen med en overbærende mine, der lød som om han var vant til at skuffe unge privatdetektiver, som havde læst for mange af Astrids Lindgrens bøger om Kalle Blomkvist. Hverken presse eller politi havde altså hørt den samme historie som mig. Det måtte skyldes, at forbryderne var så professionelle, at de endnu ikke figurerede i nogen arkiver. Men selv karrierekriminelle kan ikke holde sig helt skjulte. Ligesom sæler må søge til et åndehul i isen, har selv de mest hærdede forbrydere også visse behov. Robins Tattto i Æblegade var ikke det åndehul for forbrydere, jeg havde forventet. Indehaveren erindrede hvert ikke at have tusset en flok store østeuropæere med ens bandesymboler. Jagten måtte altså fortsætte. Værtshuset Vikingen udmærkede sig ved at have mørke brune træpaneler, nikotiongult loft og tyske popsange i radioen. Men først og fremmest var det min sidste chance for at skaffe oplysninger om den usynlige bande. Hvis medlemmer ikke ligefrem stamgæster på stedet, måtte nogen i baren kende til dem. Der var ingen nyttige tips, men til gengæld var der tilbud på øl til nye kunder. Det blev ikke til det nogen store afsløringer, men derimod fire kolde øl på vikingen. Og det var også turen værd. 18

19 Minna Camara, Opslagstavlen Dreamspark Studerende på SDU har nu mulighed for gratis at benytte en række Microsoft produkter (dog ikke Office pakken). Den studerende skal blot logge på her med deres alm. SDU konto Ultimate Student Studerende ved SDU kan nu købe Microsoft Office Ultimate 2007 pakken til kun 400 kr. Studiestartsfesten Odense byder velkommen til de nye studerende med et brag af en velkomstkoncert d. 3. september på Albanis lagerområde. Aftenen vil indeholde DJ s fra Studenterradioen, ny spændende musik fra lokale Ballistophonic og en koncert med dansk rocks nye stjerner VETO. Du vil desuden kunne købe spændende mad til rimelige priser og fadøl til 20 kr. Studiejob-garanti Som studerende bosat i Odense Kommune er du garanteret et studiejob. Læs mere på 19

20 Karen Straarup Møller, Tina Tjørner, Joan Ørting om langdistanceforhold Afstem forventningerne og forlæng forelskelsen Det ser sort ud. Du og din kæreste kan ikke længere have faste kærestedage i løbet af ugen, I bliver nødt til at afmelde jer som faste partnere i den lokale badmintonklub og måske er I endda nødt til at flytte fra hinanden. En af jer er kommet ind på drømmestudiet på Syddansk Universitet, og det frygtede langdistanceforhold er allerede en realitet. Det er ikke til at komme udenom, selvom I er glade for hinanden. Men frygt ikke. Mange pessimister er hurtige til at stemple jeres langdistanceforhold som en dødssejler, men i virkeligheden forholder det sig omvendt. I hvert fald hvis man spørger parterapeut, sexolog og optimist: Joan Ørting Et langdistanceforhold gør lidt, at mændene er mere oppe på beatet. De er ligesom på jagt efter pigerne, som er de her gedekid, der skal hentes ind hver weekend. I et almindeligt parforhold kommer man hurtigt til at ville lege familie for tidligt. Det er altid bedst med lidt distance. Afstand er simpelthen med til at forlænge forelskelsen, forklarer Joan Ørting. Kommunikér, og I klarer distancen Skal du og din kæreste klare skærene og kunne holde til at bo i hver jeres ende af landet, kræver det, at I lærer at kommunikere ordentligt med hinanden. Man skal kunne og ville tale sammen. Man skal kunne sige: Lige nu bliver jeg ked af det. Jeg føler ikke, du tager dig tid til at tale med mig. Den slags følelser skal man kunne sætte ord på. Man skal risikere at være ærlig. Lægge lidt ekstra dybde i samtalen. Og så skal man sørge for at bekræfte hinanden. Hele tiden give lidt ekstra, fortæller Joan Ørting. Ifølge parterapeuten undgår man mange unødvendige fortolkninger, hvis man tør fortælle sin kæreste, hvordan man egentlig har det. For eksempel hvis man har brug for at få at vide, at man er skøn. For eksempel så er sms er noget, man giver. Man må aldrig sende sms er af sted, fordi man egentlig gerne selv vil have en. Det er dumt at sende sms er som Du er bare skøn, bare fordi man gerne vil have Du er skønnere! tilbage. Den slags sms-manipulation skal man passe på med. I stedet skal man hellere skrive, hvad man har lavet i løbet af dagen. Ej, jeg var lige i biografen, og så var der en i filmen, som mindede mig om os. Den skal du se!. Ude godt - men hjemme ligeså godt Den efterladte kæreste hjemme i de trygge, vante rammer har også et stort ansvar. De færreste vælger at sidde derhjemme og vente på, at kæresten kommer hjem på weekend. Heldigvis. For ellers risikerer man at blive uinteressant. Den derhjemme har selvfølgelig også gang i noget. Begge parter skal skabe sig et liv. Man skal jo have et liv at tilbyde sin partner. Et langdistanceforhold kan være med til at inspirere begge parter. Også den derhjemme. Man har jo pludselig mere tid. Det kan være nye venner, passioner og viden. Men det kræver lidt ekstra af parret. For man skal huske at bekræfte hinanden samtidig med, man oplever alt det nye, fortæller Joan Ørting. Hun understreger samtidig vigtigheden i, at man viser interesse for hinandens nye liv. Man skal have sat ansigter på de nye mennesker, der bliver fortalt om, forklarer Joan Ørting. Fortæl, hvad du forventer Når du og din kæreste skal kommunikere rigtigt, handler det i høj grad om at afstemme forventninger til hinanden. Uanset hvor meget du ville ønske det, så kan din kæreste ikke læse dine tanker. Det er derfor vigtigt, at I snakker om, hvad der skal ske, når I igen skal ses. Det dejlige ved et langdistanceforhold er jo, at der altid er noget at glæde sig til. Så går man og tænker: Vi skal flette fingre, vi skal hygge, vi skal spise kylling, vi skal bolle. Men det er vigtigt, at man også sætter sig ind i, hvad ens partner forventer, der skal ske, forklarer Joan Ørting. Ifølge sexologen er det især forventningen om sex, der kan blive et problem. Der kan være meget stor forskel på behovet, og der kan nemt opstå et pres. Joan Ørting mener derfor, at det kan være en god ide at planlægge tiden, man har sammen. Både med hensyn til hygge og sex men også andre sociale aktiviteter: Inden fredagen kommer skal man vide, hvad man forventer. Man skal være enige om, hvorvidt det bare er dig og mig, eller om det også kan være dig og mig og vennerne. Og så skal man huske at lave nogle sjove ting sammen. Ellers bliver forholdet ligesom dengang, man besøgte sine forældre, da man gik på efterskole. Så var man lige hjemme i weekenden og fik vasket tøj, spist god mad og set fjernsyn, forklarer Joan Ørting. Går den, så går den virkelig godt Når langdistanceforholdet ikke er til at undgå, tager mange par forholdet op til revision. Ifølge Joan Ørting kan afstanden være anledningen til at få slået op: De par, der ikke formår at klare distancen, kan ikke gå dybt i en samtale. Det medfører en masse fortolkninger, som skaber mistillid og usikkerhed. Men det kan også have noget at 20

21 gøre med, at man ikke er parat til forholdet. Unge mennesker lever meget i nuet, og er man ude af øje, er man nogle gange også ude af sind. Måske er det bare ikke et forhold, man har lyst til at gøre mere ud af. Og det er jo også i orden. Så bliver det mere sådan: Nu må vi se Er du og din kæreste blevet enige om at kæmpe for jeres forhold på trods af afstanden, kan det vise sig at være en rigtig god ide. For ifølge Joan Ørting har et sundt langdistanceforhold rigtig gode odds for at udvikle sig til verdens bedste forhold: Når man er så meget væk fra hinanden, så er man vant til at give slip på hinanden. Man bliver hinandens bedste venner. Man bygger en masse tillid, kommunikation og loyalitet op sammen. Det giver tryghed, at man altid har sin bedste ven, man kan ringe til, forklarer Joan Ørting. Joan Ørting be- og afkræfter langdistance-myter: Langdistanceforhold er den ultimative test af et parforhold. Klarer I den, er der ikke det, I ikke kan klare. Klarer I den ikke, var det måske ikke jer to for evigt alligevel. Joan: JA Hvis man virkelig vil sit parforhold, så flytter man ikke. Det er egoistisk at vælge for eksempel uddannelsen i en anden by frem for at flytte sammen. Joan: NEJ man skal huske at være tro over for sig selv også selvom man er i parforhold. Det er godt at tænke på sig selv. Langdistanceforhold er godt for sexlivet. Joan: JA Langdistanceforhold forlænger forelskelsen. Joan: JA Stort set alle langdistanceforhold går i stykker. Joan: JA de fleste er ikke gode nok til at kommunikere. Desværre. 21

22 Tina Tjørner, Vi giver hinanden line Karen og Peter har kendt hinanden i fem år og været kærester i halvandet. Men da Karen kom ind på sin drømmeuddannelse i Odense, måtte hun flytte fra Århus og fra Peter. Her fortæller de RUST, hvordan det er at have et langdistanceforhold. - Hvad er det sværeste ved at have et langdistanceforhold? Peter: Der er flere faktorer, der er med til at gøre det svært at være så meget væk fra hinanden. Man er jo mindre med i hinandens liv. Når man for eksempel i løbet af ugen laver alle mulige spontane og sjove ting, man ikke kan planlægge den anden ind i, så kan man næsten komme til at glemme sin kæreste. Det, synes jeg da, kan være lidt hårdt. Man kan få helt dårlig samvittighed. Karen: Ja, det er det der med at forene de to verdener. Det kan være lidt svært. Også hvis den ene har gang i nogle rigtig grineren ting, mens man sidder og skal lave et eller andet kedeligt. Det var da lidt hårdt at skulle læse til eksamen her i Odense, samtidig med at du nød sommeren i København. Peter: Haha, ja. Det var måske den sværeste periode for os, fordi jeg jo heller ikke kunne sætte mig ind i din situation. Du var meget eksamenspresset og brugte meget energi på det. Jeg skulle jo bare spille engang i mellem (Peter er dj, red.) og ellers bare chille. Selv når vi så var sammen, var det svært at forstå hinandens situation. Karen: Ja, det var lidt en prøvelse, men heldigvis kunne man ligesom se en ende på det. Peter: Derudover så er et langdistanceforhold sgu bare heller ikke lige det forhold, hvor man har en fælles omgangskreds. Da vi begge var i Århus, kunne vi sagtens tage i byen og være sikre på at mødes. Nu skal man gøre sig umage med at bruge meget tid på at lære hinandens nye venner at kende. Karen: Og så er det bare hårdt at gå rundt og savne hinanden. Peter: Ja det er jo så enkelt som det. - Hvad er det gode ved et langdistanceforhold? Peter: Altså et plus eller noget der er dejligt, det er at man kan gå og glæde sig til at se hinanden. Man ender sjældent med at ligge og se fjernsyn, når man så endelig er sammen. Man har ligesom en hel masse ting, som man har lyst til at lave sammen. På den måde tager vi ikke hinanden så let for givet. Karen: Vi er blevet meget opmærksomme på ligesom at vælge vores kampe. Det, tror jeg, er meget vigtigt. Det gælder nok alle slags forhold men især langdistance. Små problemer, misforståelser og usikkerhed kan blive til sådan en tung klods om benet, og hvis der er lang tid til man ser hinanden igen, skal man jo slæbe rundt på den virkelig længe. Så det gælder om at få ordnet problemerne med det samme. Der er ikke plads til den slags i et langdistanceforhold, ellers vil det ret hurtigt gå i styk- 22

23 ker. Så en god ting er nok, at man kan blive rigtig gode til at kommunikere. Peter: En anden ting, som er god, det er, at man jo hver for sig har vildt god tid til lave alt muligt. Man skal ikke have dårlig samvittighed over at have travlt. Karen: Nej, eller at skulle bruge meget tid på studiet. Peter: Lige da du var flyttet til Odense, lavede vi en aftale om, at du skulle læse i hverdagene, så du kunne holde fri i weekenden, hvor vi skulle være sammen. Det er helt vildt smart. Karen: Ja, det handler nok om at lave nogle gode aftaler. Det er med til at styrke tilliden. Peter: Men altså, vi er jo ikke altid så fornuftige, som vi gerne vil være. Karen: Ja, vi kan sgu også godt fucke op i byen eller have svære perioder. - Er i mere kærestekedelige, når I endelig er sammen? Får I overhovedet plejet jeres omgangskreds? Karen: Jeg synes, vi er ret gode til at komme ud. Peter: Det er altså også vigtigt at være alene, når man endelig er sammen. Hvis man fylder en hel weekend op med aftaler, så når man jo heller ikke at komme ind under huden på hinanden. Karen: Men når vi for eksempel tager i byen sammen, så giver jeg jo lige dig muligheden for at genopleve, hvordan det er jeg ser ud, når jeg er dullet op og vrikker med røveren på dansegulvet. Det bliver ikke kun, hvordan jeg ser ud, når jeg slapper af og ser fjernsyn. Man genoptager lidt jagten i byen og scorer hinanden hver weekend, hehe. - Til Peter: Hvordan føles det at være den, der sidder tilbage derhjemme? Peter: Det var underligt lige i starten. Men vi havde også kun været kærester i fem måneder eller sådan noget på det tidspunkt, så det var måske lidt et sats. Man tænkte lidt, at går den så går den. Nu må vi se. Peter: Så er jeg så selv flyttet fra Århus til København i mellemtiden, og det har jo også bare gjort, at der ligesom er sket en hel masse for mig. Det, tror jeg, har været rigtig godt. Man kan vel sige, at Karen åbnede op for muligheden for at have gang i noget hver for sig, da hun flyttede til Odense. Og jeg er vildt glad for, at jeg nu bor i København og har gang i en masse og ikke er tvunget til at bo hjemme i Århus, fordi at det så lige var der, vi var flyttet sammen. - Til Karen: Føler du dig slet ikke egoistisk over at have valgt karriere frem for at være tæt på din kæreste? Karen: Jo, nogen gange. Men det går hurtigt over, fordi jeg synes, mit valg også har gjort meget godt for Peter. Han havde måske aldrig fået et liv op at køre i København, hvis jeg ikke var flyttet til Odense først. På den måde synes jeg egentlig ikke, det er så egoistisk. Det er da klart, at det er lidt et gamble, men for vores vedkommende har vi kun vundet på at være væk fra hinanden. Vi har lært hinanden sindssygt godt at kende. Jeg tror, vi havde haft et helt anderledes forhold, hvis vi var blevet boende i Århus. Man skal kunne give hinanden line og det er egentlig ikke så egoistisk. Det giver faktisk ret god mening. - Hvordan ser fremtiden ud? Hvad tror I, der sker, den dag I flytter sammen? Peter: Hmm.. ja, det bliver nok noget med hver vores soveværelse. Haha, ej, det gør det ikke. Karen: Ja, det bliver lidt spændende at se, om vi kan finde ud af det. Hvis vores fremtidsplaner holder stik, så har vi kørt langdistance i to et halvt år, når vi skal til at flytte sammen. Men jeg glæder mig egentlig bare, så må vi tage en dag ad gangen. Peter: Man håber da lidt på, at man tager de gode vaner med ind i den nye måde at være sammen på. Karen: Men shit, det bliver godt. Puha. Peter: Haha, ja. Det er virkelig også bare guleroden for enden af langdistancetunnelen. Peter og Karens gode råd Kommunikation! Gør jer umage med at sætte ord på følelser, forventninger, drømme og bekymringer. I kan ikke læse hinandens tanker heller ikke over Skype. Drop facaderne! Det er okay, at man engang i mellem ikke har overskud til andet end at savne hinanden. Langdistanceforhold er hårdt og det må man godt vise overfor sin kæreste. Ellers bliver forholdet overfladisk. Husk at pleje jeres fælles omgangskreds og nye venner sammen. I skal blive ved med at få nye oplevelser sammen så selvom en søndag foran fjerneren er okay, så sørg for at komme lidt ud, når I er sammen. Kombiner jeres verdener! Selvom det kan virke uoverskueligt, så introducer hinanden for nye venner, steder og giv eventuelt kæresten en rundvisning på universitetet. Giv hinanden muligheden for at få sat ansigter på de nye kammerater. Man undgår rigtig meget jalousi, når den andens nye liv ikke er så abstrakt. Giv hinanden plads! Vis interesse for og accepter hinandens situation. Både den, der oplever en masse nye ting men også den, der måske ikke har gang i så meget derhjemme. 23

24 Nikolaj Schultz, Foto: Johan Bertil Winther Andersen på Campusvej Alle pakkerejser til Madeira og Midtjylland var revet væk. Campingpladserne var fyldt med børn, beduiner og badedyr. Og SU en rakte heller ikke til et kroophold. Derfor rykkede RUST teltpælene op og plantede dem igen på SDU. Det sommertomme universitet viste sig at være Fyns svar på La Santa Club. 24

25 25

26 Minna Camara, Pasta med ketchup dødsdømmes af diætister Rigtig mange studerende nedprioriterer deres måltider og måltidernes kvalitet. De køber billigt ind og spiser simpelt, fordi de ikke har råd, tid eller overskud til andet. Sådan lyder forklaringen i hvert fald hvis du spørger de SU-sparsomme. Men er det helt ligegyldigt, hvad man kommer i sækken for at få taget sulten? Næppe. Kulhydrat og B vitamin Pasta og ketchup er en ret alle almindelige studerende har bikset sammen i studiets stress og jag - men ikke mindst også på grund af dovenskab. Dette simple og til dels velsmagende måltid mætter i maven, men sulter en masse af kroppens andre organismer og funktioner. Pasta med ketchup er en ret med meget kulhydrat og mest B-vitamin. Resten af de vitaminer og mineralerne, som kroppen har brug for, mangler. Der er altså tale om ikke-lødig kost. Hvis man lever af ikke-lødig kost, bliver man fejlernæret. Super Size me filmen er et rigtigt godt eksempel på, hvad ikke-lødig mad gør ved et menneske både fysisk og psykisk, forklarer diætisten Helle Christensen. Men piner studerende deres egne kroppe for at spinke og spare, eller er det ren og skær uvidenhed, når der kokkereres næringsløse måltider? Helle Christensen mener, at de unge studerende mangler interesse, viden og kunnen om basale gastronomiske teknikker. Sagt ligeud: Mange kan dårligt nok koge et æg, når de flytter hjemmefra, siger diætisten. Dog understreger hun, at det ikke er de unges skyld, men at det til dels skyldes forældrene. Det er de færreste studerende, der husker de gode råd om max 30 % fedt, 55 % kulhydrat, 15 % protein, og eventuelt 5 % alkohol om dagen. Malene Iskov, som er klinisk diætist, er enig med Helle Christensen og mener, at der er mange måder, hvorpå man kan spise sundt, og at det sagtens også kan være billigt. Indtag masser af fibre og spar på proteinerne (især de dyriske fra æg, kød og fisk) er et af rådene, og her understreger hun, at man altid skal følge årstidens grøntsager og gerne de grove. Når man køber årstidens grøntsager er de nemlig billige. Hvis blot et måltid suppleres med lidt grønt og tørrede bælgfrugter, så indeholder det, hvad det skal. Det kan være noget så simpelt som en gang gulerodssalat, som er både billig og lækker. Tørrede bælgfrugter er gode. En dåse kogte kidneybønner koster 3 kr., men køber du dem i tørret tilstand, hvor du selv skal udvande og koge dem, er de endnu billigere, lyder det fra Malene Iskov. Tænk sparsomt Når der skal købes ind, er det en god idé at tage sin logik med. En stor pose Matadormix koster det samme som 5-6 kilo gulerødder - og så mætter det oven i købet langt mere. Det er også en idé at lave en madplan for flere dage og købe stort ind, så kan man altid lave for meget og fryse det ned i portionsstørrelser. Så sparer man også tid den dag, hvor man har travlt. Det er også en idé selv at bage sit brød. Prisen på brød er steget meget. Prøv at lave et regnestykke over, hvor meget de købte boller og brød koster, og sammenlign det med, hvad du selv kan bage dit eget brød for. Et andet godt tip fra diætisterne er at lave spiseklubber, hvor man skiftes til at lave billig og spændende mad. På den måde bliver det både sjovt, hyggeligt og billigere. Sund og billig mad er ikke kedelig mad tværtimod. Det kan godt gå hen og blive en sport, siger Helle Christensen. Råd fra diætisterne: Det bedste middel er at huske at spise 5-6 måltider om dagen, så 26

27 Når studerende nedprioriterer deres mad, har det konsekvenser for både krop og hjerne. To diætister forklarer, hvordan det er muligt at leve sundt og billigt som fattig på SU. Gode kogebøger med billig mad Rolf Lund: Kogebog for fattigrøve, sund og nærende mad til ingen penge, Festmad for fattigrøve samt slankemad for fattigrøve. blodsukkeret bliver holdt stabilt. Det kan også være en god ide at købe lidt lækkert frugt og grønt og skære det i mundrette stykker, så der er noget at gnave i. Det kan for eksempel være et fad med æblebåde, gulerodsstave, lidt rosiner, lidt nødder, bladselleristænger og andet af årstidens frugt og grønt. Et eksempel på hvad der er sundt og billigt at indtage på en ganske almindelig dag: Morgen: Havregryn eller havregrød med lidt sukker eller rosiner og mælk. Formiddag: Frugt husk at følge årstiden. Naturen rummer også mange gratis muligheder i høstsæsonen, hvor der kan findes eksempelvis et æbletræ i naturen. Æbler egner sig fint til lager. Kold opbevaring - så kan der være æbler til lang tid. Frokost: Rugbrød, hamburgerryg, skinke, ost + agurk eller andet af årstidens grønt det er altid en god ide at følge årstiden, for så følger prisen med ned. Eksempelvis er kartofler også godt pålæg i den tid, hvor der er nye kartofler at købe. Man kan også lave en lækker tunsalat eksempelvis, hvor man blander tun, kogte kartofler (kan være en rest fra dagen før), lidt surmælksprodukt og eventuelt lidt krydderi eller krydderurter til at give smag. Eftermiddag: Rugbrød med ost eller pålæg som frokost. Et stykke frugt husk at følge årstiden. Aftensmad: Lav mad til flere dage af gangen. Lav maden selv frem for at købe færdigretter det er billigere og kvaliteten kan blive højere. Grøntsagssuppe er billig at lave. Der kan suppleres med kød for eksempel en pakke skinketern, eller der kan skæres en rest kød, som er tilbage fra gårdsdagens middag. Proteiner er vigtige. Proteiner får vi traditionelt fra kød, men det er billigere at spise bælgfrugter som eksempelvis tørrede bønner og kikærter. Det kan være en god ide at kigge forbi en udenlandsk butik, hvor de kan have en del af den slags. Vær opmærksom på, at det kræver særlig tilberedning. Tørrede bønner kan også være fine at putte i suppen. Mellemmåltider: Formiddag, eftermiddag, aften. Det kan være en god ide at bage en stor portion boller til fryseren. Det er billigt og nemt og er et godt supplement til frugt og grønt. Frugten er i perioder måske lidt dyr. I disse perioder kan grønt fint bruges i stedet. Gulerødder er for eksempel altid billige. Kartoffel-porresuppe med persille (4 personer) 1 lille hakket løg 150 g snittet porre 150 g melet, snittet kartoffel 1 tsk olie 2 spsk vand 4½ - 5 dl hønse- eller grøntsagsbouillon 1 dl mælk ½ dl persille salt, peber Svits løg og porrer i en gryde og hæld 2 spsk vand ved. Læg låg over grøntsagerne og lad dem stå ved svag varme 6-8 minutter, til de er let gyldne. Tilsæt kartofler, bouillon samt mælk, og lad det hele snurre ved jævn varme ca. 20 minutter til kartoflerne er helt møre. Tilsæt kørvel eller brøndkarse. Blend og purer suppen, så den får en ekstra blød og cremet konsistens, og smag den godt til med krydderier. Suppen kan spises kold eller varm og kan eventuelt serveres med ristede brødterninger. Ristede brødterninger 1 skive daggammelt franskbrød pr. person. Læg brødterningerne på en plade med bagepapir og rist dem gyldne i ovnen ved 225 grader ca minutter. 27

28 Kristine Sofie Bugbee, & Minna Camara, Inspiration til efterårsgarderoben Vi har fået tre tilfældige piger - i tre nogenlunde SU-venlige butikker - til at afprøve efterårets mode. Butik: Message Model: Anna Eva Vous, 19 år, arbejde Jeans: 799,95, Global Funk Blazerjakke: 599,95, Global Femme Basis-top: 199,99, M by M Blonde-top: 249,95, M by M Gladiatorsandaler: , Defider Pris for hele sættet: 2150 kroner Bonusinfo: Message giver 10 % rabat til studerende. Om looket: Et par hullede jeans og en blazerjakke bliver must-haves til efteråret. Hullerne må gerne være endnu større, ligesom jakken gerne må være oversize, farverig og med sjove detaljer. Blonderne tilføjer noget feminint og sexet til et ellers råt look. Sættet kan bruges til både hverdag og fest, da det let kan gøres endnu mere bemærkelsesværdigt, hvis man bare tager et par stiletter eller nogle vilde øreringe på. Hvis du er vild med hele looket, men ikke lige har et par tusinde kroner til formålet, så kan du let lave de hullede jeans selv. Et rivejern skulle efter sigende være et effektivt middel. Anna om tøjet: Jeg havde ikke regnet med, at jeg ville synes om det eller føle mig godt tilpas i det, men det er faktisk helt vildt lækkert at have på. Især bukserne, dem ville jeg aldrig have valgt selv. Blazeren gør, at det bliver lidt mere feminint. Det er anderledes og nyt med blonder og huller, men det er fedt. Jeg kunne godt finde på at købe blusen med blonder og disse jeans. Normalt ville jeg ikke have valgt dem, men når jeg ser tøjet på, er det fedt. Det er lidt 60 er og 80 er-agtigt og råt og feminint samtidig. Om looket: 80 erne er tilbage. Den grønne oversize blazer med de fine ærmer og de mørkegrå rå jeans er begge perfekte til efteråret. Nittebæltet og skoene er fede accesories, men alt i alt er sættet ikke specielt SU-venligt. Blazeren er dyr. Hvis man ikke kan finde en gammel en af slagsen i sin garderobe, så er H&M et godt bud på en butik, hvor basisbeklædning kan købes billigere. Caroline om tøjet: Det er jo ikke noget jeg plejer at gå i, men jeg synes det er fedt. Ville nok aldrig selv have valgt det, men jeg kan rigtig godt lide blazeren og bukserne. Jeg kunne faktisk gode overveje at købe det her tøj, nu jeg har prøvet det. Det er meget 80 er-agtigt og sådan lidt rocket. Jeg synes ikke det så galt med priserne, Top Shop har for det meste nogle rimelige priser. Jeans: 499 Grøn blazerjakke: 1199 Basis-top: 129 Sko: 899 Bælte med nitter: 249 Pris for hele sættet: 2975 kroner Bonusinfo: Top Shop har sko og accesories, som er svære at finde andre steder. Butik: Top Shop Model: Caroline Møs, 16 år, gymnasieelev 28

29 Hvor mange penge bruger du på tøj om måneden? Blå støvler, 599, Bianco Blonde leggins, , Pieces Sort nittetaske, , Pieces Sine Linde, 25 år, København Jeg bruger 1500 kroner på tøj cirka. Det gør jeg, fordi jeg godt vil have det tøj, som jeg kan lide at gå i, og fordi mit tøj udadtil viser, hvem jeg er som person. Når man er på SU er der dog begrænsninger, så tit er det noget med at vente på, at tingene kommer på udsalg eller sådan noget. Butik: Vila Model: Nadia Maria Vester Detlevsen, 20 år, arbejde Bukser: 299,95 Vest: 399,95 Basis-top: 79,95 Sandaler: 199,95 Armbånd: 99,95 Pris for hele sættet: 1080 kroner Bonusinfo: Der er altid fine og billige accesories i Vila. Kristina Larsen, 20 år, København Jeg bruger vel kroner på tøj hver måned. Når man er på SU er det svært at få råd til det, så det er noget med noget studiejob. Men alle pengene fra jobbet bliver i hver fald brugt, så jeg får ikke sparet op. Jeg vil jo gerne have noget nyt tøj og følge moden. Om looket: Efterårsfarver, læder og maskuline bukser. Looket kan blødes lidt op med feminint tilbehør - som eksempelvis søde sko, sløjfer i håret eller fine smykker. Tøjet i Vila er særdeles SU-passende, så der kan købes lidt mere end andre steder. Nadia om tøjet: Jeg synes faktisk, at det er ret fedt. Jeg kan især godt lide bukserne. Vesten er også meget fed, men skoene er ikke lige mig. Stilen er lidt rå - lidt læder og sådan. Bukserne og toppen kunne jeg godt kunne finde på at købe. Priserne i Vila er gode, og jeg kan godt lide det meste af tøjet. Det er godt med sådan en butik, når man ikke har råd til det dyreste tøj. Penalhus med nitter, 10, Pieces Stjernetørklæde, 99.95, Pieces Maria Højtofte, 18 år, Bramming Jeg bruger faktisk ikke så meget på tøj om måneden. Under 1000 kroner. Jeg har ikke det store behov for at købe tøj. Jeg køber mere det, som jeg har brug for. Det er ikke noget problem for mig at være på SU. Gitte Høbner, 22 år, København Jeg tror, at jeg bruger omkring kroner om måneden på tøj. Jeg har arbejde ved siden af studiet, og så prioriterer jeg tøjkøb og vælger andre ting fra, fx opsparing. 29

30 Benedikte Rasmussen, RUST på Roskilde Festival: De lykkelige lejre Martin Stern Nielsen, 24 år, BA Nordisk og journalistisk formidling, 7. Semester ITKO: Jeg tager på Roskilde for hyggens og stemningens skyld primært. Det er ikke afgørende for mig, hvilke bands der kommer, for jeg får alligevel kun set en brøkdel af dem, jeg gerne vil se. Jeg kan godt lide, at det er så mange forskellige mennesker, der kommer. Lejren er virkelig vigtig. Jeg synes, det er sjovest at bo i en lejr, hvor man har samme syn på tingene og deles om det hele. Jeg vil helst bo et sted, hvor musikken kommer i anden række, så lejren ikke bare står øde fra torsdag til søndag. Hort på Roskilde: Man skal aldrig have sex med en flammekaster. Det er bare et godt råd. På den anden side er det en fed måde at dø på! Neeej, Mikkel! Lad være med at pisse på dit eget telt! Nabolejren er nordmænd. Jeg har aldrig set en norsk diller. Måske har de en helt anden farve. Hvis vi mangler væske, kan vi altid vride en busk. Drankerer lever kun halvt så længe til gengæld ser de alt dobbelt. Grith Larsen, 19 år, hojskoleelev: Jeg tager på Roskilde for at gøre alt det, der er umoralsk i hverdagen: Druk, vampyrtilværelsen hvor man er vågen hele natten og sover hele dagen, snakke med typer af mennesker, man normalt A: Er Mikkel inde i det der telt? B: Ja A nærmer sig teltet. B: Men pas på, han har klamydia! C: Ja, om lidt. aldrig ville snakke med og selvfølgelig musikken. Lejren betyder rigtig meget for mig, for det er fedt Æv, jeg er fuld og danser med mig selv. at kunne feste med sine venner i en hel uge. Man kender hinanden så godt, og hele ens humør bunder virkelig i lejren, og så er det altid sjovt at dele Er der nogen, som vil snave med en, der har drukket tis? 30 og fortælle om de åndssvage ting, man har lavet dagen før. Signe Soborg, 22 år, 6. semester latin: Jeg tager på Roskilde for at have en uge med fest og druk. Folk er meget mere åbne og venlige her, end danskere er normalt. Desuden oplever man altid nogle sjove og mærkelige ting på festivalen og lærer nye mennesker at kende. Jeg kommer ikke på Roskilde for musikken. Jeg kommer her for at have det sjovt med mine venner. Jeg ville stadig komme her, selv hvis det kun var en uges camping. Forudsat at der stadig kom de samme mennesker. Det betyder meget at have en god lejr. En god lejr beskytter ens telt. Første år havde jeg ingen lejr, og der blev mit telt stjålet og smadret flere gange. Derudover er det bare hyggeligt at sidde i en lejr, som er fyldt med ens nye eller gamle venner. Det betyder langt mere end musikken for mig. Spidskommen er det bedste krydderi i verden. Under Trentemøller: Er jeg den eneste, der tænker halbal i Kirke Hyllinge? HVAD FANDEN HAR JEG BRUGT 500 KRONER PÅ I GÅR?! RUST - studenterbladet for Syddansk universitet

31 Nikolaj Schultz, Foto: Johan Bertil Winther Andersen Fællesskabet sikrer freden Samfundsforskeren og erfaren festivalgæst Johannes Andersen forklarer hvorfor Roskilde Festivalen forløber så fredeligt. År efter år roser politiet gæsterne på Roskilde festivalen. På trods af en befolkningstæthed i nærheden af Tokyos og et alkoholindtag, der slår oktoberfesten i München, oplever ordensmagten ikke meget mere uro end på en almindelig weekend i Roskilde by. Ifølge Samfundsforskeren Johannes Andersen fra Aalborg Universitet er forklaringen, at der opstår et helt specielt fællesskab, fordi festivalen er som en global landsby. Landsbysamfund Det er som en primitiv landsby, fordi man bor så tæt sammen. Infrastrukturen er dårlig, og man er nødt til at gå til det meste. Folk smider deres affald lige uden for hoveddøren og tisser nærmest i deres egen rendesten. Men det er også globalt, fordi folk kommer fra alle egne af verden dumper ned det sammen sted, siger han. De beskedne forhold og de mange forskellige mennesker samlet på et sted stiller store krav til gæsternes tolerance. Der opstår en særlig festivalkultur i gensidig erkendelse af, at man er nødt til at have en høj grad af ansvarsfuldhed og respekt for hinanden, hvis man skal have festivalen til at fungere. For det første skal man være parat til at hjælpe andre. For det andet må man acceptere, at andre mennesker er anderledes, siger Johannes Andersen. Man lærer for eksempel hurtigt, at det ikke nytter noget at brokke sig over, at nabolejren larmer tidligt om morgenen, siger han. Endagsbilletter truer idyllen Ifølge samfundsforskeren er fordrageligheden en skrøbelig størrelse. Muligheden for at købe endagsbilletter til alle dage på festivalen kan true fællesskabet. Festivalstemningen bliver brudt, fordi der er folk, der bare vader ind, som ikke er en del af festivalkulturen. De kommer bare for at høre ét bestemt band og drikke nogle bajere, og så går der for meget Midtfynsfestival i den, siger Johannes Andersen. Men selvom alt er fred og fordragelighed på festivalen, så varer fællesskabsfølelsen ikke ved, når campingområdet efterlades efter otte dages fest. Der er nemlig ikke det samme behov for tolerance ude i den virkelige verden. Der er mulighed for at bevæge sig så hurtigt og isolere sig, at det ikke er nødvendigt at finde sig i andres særheder, forklarer Johannes Andersen. 31

32 Kristine Sofie Bugbee, & Benedikte Rasmussen, beras08student.sdu.dk Foto: Johan Bertil Winther Andersen Hva så Roskildeeeee?! 5 bedste oplevelser Coldplay Den sidste fest foran Orange Scene 2009 og hvilken fest! Coldplay leverede et fantastisk show, der bestemt beviste, at de hører til blandt de største navne i branchen. Trentemøller Genialt! Hans udstråling alene var fascinerende den selvsikre, overlegne attitude og det konstante glimt i øjet. Han var godt klar over, at hans show fortryllede. Trentemøller stod foran ekstatiske mennesker og et par computere, mens den digitale lyd fængslede folket i flere timer og han sagde på intet tidspunkt et ord. Enough said. Pede B Dobbelt vinder af MC s Fight Night bød på en humoristisk og stilsikker hiphop-optræden under overskriften Morgenfest, der underholdt med klare budskaber samtidig med at være fængende. Det er en mand, der ved, hvad han vil og fortæller hele verden, at han er den sejeste. Og så kender vi jo hiphop igen. Den Sorte Skole Tre gutter der med hver deres grammofon spiller alverdens plader. Men i modsætning til andre deejays spiller de alt fra små klip af interviews til 70 er-syre og hiphop. Og så kombinerer de det hele til et samlet lydbillede. Deres koordinationsevner var til tider dybt imponerende. Den Sorte Skole er i stand til at skabe en fest. Pete Doherty Var i overraskende god form. Ene mand på scenen foran et stort publikum fik Doherty bevist, at han er mere end en god forside. Lyden var fin, showet var underholdende og sangene skuffede bestemt ikke. Alt i alt en overraskende oplevelse idet han virkede nogenlunde normal og samtidig klarede at underholde et fyldt telt. 5 største skuffelser Kanye West Var ikke i nærheden af sit niveau, da han forsøgte sig på Orange Scene for anden gang. Den amerikanske kunstner formåede at punktere publikums energi fuldstændig især da han begyndte en lang prædiken om, hvor hårdt det er at være berømt. Gab. Efter et kvarters tid begyndte de velkendte hits endelig at rulle, men koncerten nåede aldrig at blive rigtig fed. aldrig haft noget liv, og mener du, at alle andre har federe interesser end dig selv? Så skulle du prøve Fleet Foxes! Bandet hvis eneste hit er en sang om en græsk ø. Fleet Foxes den moderne musiks svar på oldtidskundskab. Prøv dem før din taber-nabo. M. Ward Ligegyldig singer/songwriter der virkede gennem-kedelig, udkogt, vredet for væske, tævet med stangtennis, tømt for indhold og til sidst skyllet ud gennem en meget lille afløbskanal. Paavoharju Se os! Se os! Vi er fra Finland! Vi spiller ikke rigtig musik, vi leger bare, at vi gør det. Vi kan en sang om dalens blomster. Men vi kan egentlig ikke synge, så vi skriger bare lidt ind over. Du må ikke sige det til nogen, men vi kan faktisk heller ikke stave. Det er derfor vi hedder det der mærkelige. Men det er der ingen, der lægger mærke til. De tror bare, det er finsk. Thi hi. Se os! Fleet Foxes Er du træt af god musik, og kunne du godt tænke dig, at folk så mærkeligt på dig, når du fremlagde din musiksmag for dem? Har du Kira Kira Skabte atmosfærisk stemningsmusik ved hjælp af sit lille klokkespil. Hun ville være perfekt som soundtrack til Teletubbies. 32

33 BLIV GRATIS* MEDLEM AF IDA HELE STUDIETIDEN OG NYD FORDELENE: ET ENESTÅENDE NETVÆRK ARRANGEMENTER PÅ DIT STUDIESTED FAGLIGE NYHEDER LEVERET TIL DØREN FAGLIG STUDIEHJÆLP BILLIGE STUDIEFORSIKRINGER...OG MEGET MERE *for dig, der læser på SDU-TEK kræver det dog medlemskab af SIF. IDA er sat i verden for at styrke vilkårene for teknisk og naturvidenskabeligt uddannede akademikere. Vi er flere end medlemmer. Læs mere på hhv. ida.dk/sdu, ida.dk/sdutek og ida.dk/alsion 33

34 Minna Camara, Studiesmart! Syddansk har åbnet sine nypolerende døre op og er nu klar til at universitisere din hverdag. RUST har tjekket forfriskende skolegrej ud - for hvorfor ikke indtage det kommende semester med stil? Penalhus fra Ordning & Reda Bogbind fra Ordning & Reda A5 notesbog fra Ordning & Reda Stor notesbog fra Ordning & Reda A6 kalender fra Ordning & Reda Musemåtte fra Ordning & Reda Minikalender fra Ordning & Reda og Penal hus i metal fra Ordning & Reda computertaske fra Ordning & Reda computertaske fra Ordning & Reda computertaske fra Ordning & Reda Farveblyanter fra Bog & Idé 7,95.- stk. 12 Kalender med Flamingo fra Bog & Idé Kalender med Motiv fra Bog & Idé Kalender med Motiv fra Bog & Idé Kalender med Motiv fra Bog & Idé 79, Marimekko papirblok fra Bog & Idé 49, Highligher fra Bog & Idé 19, Stiftblyanter med glimmer fra Bog & Idé 29, Ed Hardy ringbindsmappe fra Bog & Idé 29, Marimekko elestikmappe fra Bog & Idé 69,

35 PDLMI_Poster_DK.indd 1 JACOB GROTH MATTIAS MORHEDEN MARIA HÅÅRD JAN-OLOF ÅGREN PETER MOKROSINSKI, FSF CILLA RÖRBY JENNY FRED NALLE HANSEN ANDERS HÖRLING TUSSE LANDE TOBIAS ÅSTRÖM SUSANN BILLBERG RYDHOLM JON MANKELL MIKAEL WALLÉN OLE SØNDBERG ANNI FAURBYE FERNANDEZ PETER NADERMANN LONE KORSLUND GUNNAR CARLSSON JENNY GILBERTSSON SØREN STÆRMOSE JONAS FRYKBERG DANIEL ALFREDSON NORDISK FILM YELLOW BIRD PRODUKTION ZDF ENTERPRISES SVERIGES TELEVISION NORDISK FILM ZDF FILMPOOL STOCKHOLM MÄLARDALEN FILM I VÄST SPILTAN UNDERHÅLLNING M AB SVENSKA FILMINSTITUTET NORDISK FILM & TV FOND DET DANSKE FILMINSTITUT 6/12/09 1:31 PM DANMARKSPREMIERE 18. SEPTEMBER Oplev filmen på byens største lærred. Forsalget er startet. JACOB ERICKSSON SOFIA LEDARP YASMINE GARBI JOHAN KYLÉN TANJA LORENTZON PAOLO ROBERTO BASERET PÅ EN ROMAN AF STIEG LARSSON STUDIERABAT Mandag - torsdag. Vis studiekort og få kr. 10 i rabat. Odense Banegård Center Tlf RUST 87,9 Følelsen af SDU radio RUST RADIO. Hver mandag kl på 87,9 Odense Studenterradio 35

36 Catia Schmidt, Kulturkalender September Så er der dømt studiestart og massevis af nye indtryk og introfester. Men skulle du få lyst til at tænke på andet end studie, så byder Odense på en masse koncerter. Og vi må endelig ikke glemme den store studiestartsfest torsdag d. 3. september på Albani Bryggerierne, hvor Veto og Ballistophonic spiller. Onsdag 2/9 Songwriters Circle, Dexter kl Torsdag 3/9 Veto, Albani kl Torsdag 3/9 Claus Hempler, Franck A kl Fredag 4/9 Shu-Bi-Dua og Danskeorkestret, Den Fynske Landsby kl Fredag 4/9 S.W.A.T., Posten kl Lørdag 5/9 Shu-Bi-Dua og Danskeorkestret, Den Fynske Landsby kl Mandag 7/9 Lisa Ekhdal, Magasinet kl Mandag 7/9 Jazz Jam, Dexter kl Onsdag 9/9 Pilpel, Dexter kl Onsdag 9/9 Uriah Heep, Posten kl Torsdag 10/9 The Orchestra, Dexter kl Torsdag 10/9 Decco Band, Franck A kl Fredag 11/9 The Wild Mans Band, Dexter kl Lørdag 12/9 Bikstok Røgsystem, Posten kl Søndag 13/9 Choir Of Young Believers, Posten kl Torsdag 17/9 Paul Banks og Aske Jacoby, Dexter kl Torsdag 17/9 Random Fathers og Ballistophonic og Kings Light, Posten kl Torsdag 17/9 Maria Montell og Morten Remar, Franck A kl Fredag 18/9 The Blue Van, Posten kl Lørdag 19/9 Chris Minh Doky, Posten kl Lørdag 19/9 Flødeklinikken + Peter Plus dj set, Kræz kl Torsdag 24/9 Balstyrko, Posten kl Torsdag 24/9 Søs Fenger og Niels HP, Franck A kl Lørdag 26/9 DigitalClub m. Lulu Rouge dj set, Alibi Supperclub kl Info: (Digitalclub Denmark) DigitalClub formår igen at sætte gang i det odenseanske dansegulv, når de den 26. september får besøg af Lulu Rouge. Dj-duoen, som er internationalt kendt med numre som Bless you og Melankoli, har formået at skabe overskrifter i flere danske samt udenlandske musikmagasiner og har høstet topkarakterer for deres koncerter og ikke mindst pladen Bless you. Dette bliver absolut et af de største elektroniske navne, Odense får besøg af. 36

37 Minna Camara, SEPTEMBER september kl S.W.A.T. 9.september kl Uriah Heep Wake the Sleeper Tour 11.september kl Megalomania 999 Release Party 12.september kl Bikstok Røgsystem 13.september kl Choir of Young Believers 18.september kl The Blue Van 24.september kl Balstyrko 19.september kl Chris Minh Doky 25.september kl Headbangers Ball Tour september kl Paul Banks + Aske Jacoby 23.september kl Iiro Rantala New Trio 19.september kl Morgenrock Trio From Hell 24.september kl Helgi + Marie Fisker 30.september kl Guy Forsyth Vi ses til nye rytmer på Posten, Østre Stationsvej 35, Odense Se hele programmet og køb dine billetter på 37

38 Minna Camara, Foto: Presse og Formidling, SDU Mød en ansat: I dette nummer af RUST står rektor skoleret for en række seriøse spørgsmål. Jens Oddershede er 64 år, gift og har to børn. Rektor har siddet på posten siden Hvad består dit job som rektor på SDU egentlig i? Svar: Jeg har det overordnede ansvar for alle beslutninger på universitetet, hvilket reelt betyder, at jeg tager mig af det, som ingen andre tager sig af både stort og småt. Jeg kan også beskrive mit job ved at bruge det udtryk, som den tidligere præsident i USA, Harry Truman brugte til at beskrive sit job. Han skulle ifølge overleveringerne have haft et skilt på sit skrivebord, hvorpå der stod: The bug stops here. 2. Hvordan har du det med at være overmagten på universitetet? Svar: Jeg er meget glad for mit job. Jeg må have et af de bedste job i Danmark men jeg føler mig bestemt ikke som overmagten. Derimod føler jeg mig som talsmand for alle studerende og ansatte ved Syddansk Universitet. 3. Kan du mærke at du er hævet over de andre her på stedet? Svar: Jeg er i hvert fald ikke hævet over andre på SDU, og sådan ønsker jeg heller ikke at blive opfattet eller behandlet. 4. Hvilket fakultet er din favorit og hvorfor? Svar: Mit favoritfakultet er det fakultet, som gør mest for at skabe gode rammer og et godt studiemiljø for deres studerende. 5. Hvad ville du læse, hvis du skulle starte på en uddannelses nu og hvorfor? Svar: Jeg studerede fysik og kemi, og det var - og er - fag jeg sætter meget højt, så jeg ville nok starte forfra med naturvidenskab, måske med nanoteknologi, som reelt var det, jeg beskæftigede mig mest med, selv om vi ikke brugte denne betegnelse, da jeg startede på mit studium. Men først og fremmest skal man studere noget, man brænder for, så det ville også være mit udgangspunkt, hvis jeg skulle starte forfra igen faktisk en ganske behagelig og interessant tanke! 6. Hvad synes du om de studerende på SDU? Svar: Uden studerende vil der ikke være noget universitet, og jeg synes de bliver bedre og bedre for hvert år der går! 7. Hvad foretrækker du, kvindelige eller mandlige studerende og hvorfor? Svar: Jeg synes om engagerede og videbegærlige studerende af begge køn. 8. Hvor ofte spiser du i kantinen? - Kan du lide maden? Svar: Det er ikke så tit, jeg får mulighed for at benytte universitetets kantiner men med min begrænsede indsigt i emnet, er jeg godt tilfreds med maden. 9. Hvordan synes du at dine kollegaer går klædt? - Har du overvejet at indføre dresscode? Svar: Man behøver vel ikke at indføre en dresscode på et universitet. Kan man ikke genkende en universitetslærer, når man møder en på gaden? 10. Hvor ofte bliver studerende sendt op på rektors kontor? Svar: På SDU har vi kun veltilpassede studerende, så det er aldrig nødvendigt at sende dem op til rektor. 11. Skal studerende have mere i SU? Svar: Danmark har vel den højeste SU i verden, og det ser jeg ingen grund til at ændre på. 12. Hvad synes du om forslaget: Rektors løn til de studerende, rektor på SU? Svar: Hvis det gavner universitetet, kan man vel ikke være modstander af det forslag? 13. Har du et par ord fra rektoren til de studerende her til sidst? Svar: Jeg håber, I bliver lige så glade for at studere, som jeg var og om nogle år er det måske af jer, der sidder i min stol og glæder sig over, at være med til at give jer den bedste livsforsikring, man kan anskaffe sig en god uddannelse! 38

39 Karen Straarup Møller, og Jens Thorborg, Bagsiden med løg på Bagsiden får sin egen praktikant. For første gang i RUSTs historie får bagsiden sin helt egen journalistpraktikant. Han, ja det er nemlig en han, kan godt lide at save i træ og banke søm, så derfor bliver en af hans arbejdsopgaver at stå for en gør-det-selv - brevkasse. Vi vil endnu ikke løfte sløret for, hvem han er. I må nemlig vente i spænding indtil oktober, hvor vores nye praktikant tiltræder sin stilling. Kok-eleven kom hjem fra eksamen, og hans forældre spurgte interesseret, hvordan det var gået. - Skidt, sagde han. jeg To violer stod og så yndige ud. - Jeg elsker dig, sagde den ene viol til den anden. - Jeg elsker også dig, sagde den anden viol til den ene. - Skal vi så ikke se at få fat i en bi? På bussens bagperron: - De maser mig ganske flad, unge mand! - Ja undskyld, frue. I den trængsel ka De da ikke forlange, at jeg skal gøre Dem tyk På vegne af bagside-redaktionen Jon Gyldenkærne dumpede i skriftlig leverpostej! En læser har spurgt, hvor mange der egentlig arbejder på dette blad. Dertil kan vi svare: Cirka halvdelen... Det muntre hjørne med Anker og Poul Erik Denne måneds stjerner af Jon Gyldenkærne September er en vidunderlig måned. Det er varmt, der er ofte stjerneklart, og derfor bliver mit arbejde så dejligt nemt. Forleden så jeg for eksempel fem stjerneskud i løbet af 10 minutter. Men jeg har nu også altid været glad for smørrebrød. Hehe. Men tilbage til månedens stjerner. Cassiopeia og Ursa Major er meget fremtrædende, og det kan betyde mange ting. Men fordi at månen står i femte hus, er det ikke til at tage fejl af, at september måned bliver en måned, som ikke bliver god for pengepungen. Uforventede udgifter rammer din økonomi. Jeg ser blå blink og cykler. Det kan være et tegn til at man skal huske at overholde de fastsatte spilleregler i trafikken. Derudover er der meget tumult omkring Corvus placering. Corvus er også bedre kendt som Ravnen. Når dette forekommer, er det meget vigtigt, at man i forhold til sig kærlighedsliv er mere påpasselig, end man plejer. Man kan let blive skuffet, brændt af eller komme i ulykke, som man sagde tidligere. Men på trods af Ravnens placering mener jeg stadig, at man skal tage en chance af og til. Men igen pas på derude på kødmarkedet! Livet omkring arbejde, uddannelse og fritid ser til gengæld lovende ud. For første gang i flere måneder møder du for alvor nye mennesker, hvilket for det første gør at din vennekreds bliver større, men også at du bliver inviteret til flere fester. Her vil jeg så lige lede tankerne tilbage på Cassiopeia og Ursa Major, fordi der er ofte udgifter forbundet med sjov og ballade. Det er dyrt at være populær det husker jeg selv, fra da jeg gik på aftenskole. 39

40 Minna Camara, alive Fyns bedste musikkalender På vores nye site albani.dk kan du se alle de fede koncerter På fyn, dele dem med dine venner, købe billetter og tilføje dem direkte til din kalender. vi har også lavet en blog, hvor der vil være eksklusive interviews med kunstnerne, anmeldelser og meget mere. nå ja... så er der også månedlige konkurrencer hvor du kan vinde vip billetter, øl og andet godt. god koncert! albani.dk