Projekt Bamse Polle. For børn i førskolealderen samt elever i 0. klasse 3. klasse. Lærervejledning.

Transkript

1 Projekt Bamse Polle For børn i førskolealderen samt elever i 0. klasse 3. klasse Lærervejledning 1

2 Polle Noller Sigurd Søren Lasse ( kl.) Maren Snella Lise Helle Børnehaven Jytte 0. klasse Projektet Bamse Polle bygger på ideer til den kriminalpræventive undervisning for klasse og var støttet af Det kriminalpræventive Råd, Nordeafonden, Ringkøbing samt Odd Fellow Logen, Ringkøbing i Idé: Børge Sørensen & Anne-Marie Meller Tekst: Anne-Marie Meller Tegninger: Matilde Vinther Layout: Anne-Marie Meller 4. udgave 2013 Tryk: Hee Tryk Udgivet af forlaget Heebro - Hanne klasse 2

3 Hee Projekt Bamse Polle er et materiale til brug i børnehaven (de ældste børn) samt de 4 yngste årgange i skoleforløbet. Uden støtte fra andre var dette projekt ikke blevet til noget. Derfor vil jeg her gerne sige tak til: Børge Sørensen fra Ringkøbing Politi, der har været en stor støtte i hele forløbet med udarbejdelsen. På et af sine besøg på Island har Børge medbragt et hæfte til børn i Børnehaven. Litabók um Lúlla Löggubangsa. Dernæst har Børge været en god samarbejdspartner i det videre arbejde med tekster. Som model til Bamse Polle er brugt en bamse, som politiet i Ringkøbing havde i Tak til min tegner Matilde Vinther, som har lavet nogle fantastisk gode tegninger. Endvidere tak til Det kriminalpræventive Råd, Nordeafonden, Ringkøbing og Odd Fellow logen, Ringkøbing for økonomisk støtte. Ungdomsskolen i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor jeg er ansat, skal også have en tak for, at jeg har kunnet bruge en del af min arbejdstid på projektet. Tak til 6. klasse 08/09 på Højmark Skole for hjælp med at finde på navnene og klasse 08/09 Højmark Skole for afprøvning af nogle af teksterne til 1. og 3. klasse. Jeg håber, I vil blive glade for at arbejde med projekt Bamse Polle. Jeg glæder mig også til at høre noget fra jer. Husk at udfylde evalueringsskemaerne på side og sende det til mig. (Anne-Marie Meller, Hovervej 11, Hee 6950 Ringkøbing). 1. klasses teskster blev ændret i 2011 og i 2012 blev et par af teksterne til 3. klasse byttet ud, så der nu er lidt om brug af chat og mobiltelefon. Det er tilladt at downloade materialet fra ellers kan hæfterne bestilles. Send mail til anne-marie@meller.dk Anne-Marie Meller 3

4 Indholdsfortegnelse 04 Indholdsfortegnelse 05 Samnenhænge, mål & tegn for projektet 06 Tiltag, evaluering & formål for klassens tid 07 At læse, Cooperativ Learning 08 Storyline & Girafsprog 09 Mobiltelefon & 10 Storyline om Bamse Polle og hans venner 14 Forældrebreve 19 Bamse Polle i Børnehaven 35 Bamse Polle i 0. klasse 51 Bamse Polle i 1. klasse 73 Bamse Polle i 2. klasse 102 Bamse Polle i 3. klasse 143 Evalueringsskemaer 4

5 Projekt Bamse Polle For børn i førskolealderen samt elever i 0. klasse 3. klasse Sammenhænge Jf. Folkeskolenlovens 18 stk. 5 samt trinmålene for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab efter 3. klasse, skal der i de forskellige klasser arbejdes med klassens trivsel, mobning m.v. I Indskolingen klasse bør eleverne komme igennem nedenstående punkter. * Fælles samværsregler * Om at samarbejde og løse konflikter * Kammeratskab/fællesskab * Vi er ens/forskellige * Om at arbejde alene, være makkerpar og arbejde i grupper * Om at være medbestemmende og tage medansvar * Om at have respekt for andre og deres omgivelser * Mobning og drilleri Forskel på drilleri og mobning Hvorfor driller vi hinanden Hvordan kan vi undgå drilleri/mobning Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes egne oplevelser, erfaringer og begreber til støtte og udvikling af engagement, selvværd og livsglæde. Undervisningen skal søge at motivere den enkelte elev i udviklingen af egen identitet og handlekompetence i samspil med andre. I samspil med disse punkter vil vi gerne have, at eleverne lærer at begå sig i trafikken, og at de kender til de regler, der er, når de færdes i trafikken. Jf. trinmål for færdselsundervisningen. Mål At hjælpe lærere og pædagoger til at give eleverne nogle redskaber til at få en godt liv i samspil med klassekammerater. At give eleverne redskaber til at kunne begå sig i trafikken. Tegn * Eleverne viser, at de kender fælles samværsregler * Eleverne viser, at de kan samarbejde og løse konflikter * Eleverne viser, at de har venner og kan agere i et fællesskab * Eleverne viser, at de ved, at vi ikke alle er ens * Eleverne viser, at de kan arbejde alene, være makkerpar og arbejde i grupper * Eleverne viser, at de kan være medbestemmende og tage medansvar * Eleverne viser, at de har respekt for andre og deres omgivelser * Eleverne viser, at de kender forskel på drilleri og mobning, og at de tager afstand fra mobning * Eleverne viser, at de kan bevæge sig i trafikken og kender de mest almindelige færdselsregler 5

6 Tiltag Udarbejdelse af en oplæsnings- og diskussionsbog med tilhørende elevhæfter dog vælger vi at udarbejde 5, således at undervisningen kan startes allerede i børnehaven. Samtidig skal der oprettes en hjemmeside, hvor nogle af historierne ligger samt diverse andre materialet bl.a. forældrebreve m.m. Evaluering Evalueringen vil være todelt dels henvendt til lærerne for at gøre materialet mere optimalt, og dels henvendt til eleverne for at se, om de har lært noget af materialet. Samtidig kan lærerne løbende evaluere, om eleverne har lært noget, de kan bruge i fremtiden. Der er udarbejdet et spørgeskema, som lærerne skal udfylde, når de har brugt materialet. (Se s ) Formål for Klassens tid Folkeskoleloven 18 stk 5: Klasselæreren skal samarbejde med eleverne om løsning af særlige opgaver i forhold til klassen, og klasselærerens fag tillægges et antal årlige undervisningstimer til varetagelse af denne opgave. Bemærkninger til 18 stk. 5: Klassens tid vil fortsat være tilknyttet klasselæreren, som skal samarbejde med eleverne om løsning af særlige opgaver. Disse særlige opgaver kan som hidtil være løsning af opgaver indenfor klassen, herunder sociale og andre praktisk-administrative opgaver, fx opgaver i forbindelse med en forestående lejrskole, erhvervspraktik, klassens trivsel, mobning mv. Herudover kan en del af undervisningen i de obligatoriske emner - færdselslære, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab samt uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering som hidtil henlægges til disse timer. Skolerne kan selv vælge, hvordan og hvornår tiden bedst kan bruges. 6

7 At læse At læse er ikke bare at aflæse indholdet af teksten. At læse er en aktiv proces, hvor vi genskaber indholdet af teksten ved at identificere de enkelte ord i teksten og ved at aktivere vores forhåndsviden om tekstens indhold. Grundlæggende forudsætninger for at kunne afkode og have et godt ordkendskab er en forudsætning for at udvikle en god læsefærdighed. Derudover skal eleverne kunne aktivere deres forhåndsviden samt kunne drage følgeslutninger. Dette gælder ligeledes, når man som pædagog/lærer læser højt for eleverne. Cooperativ Learning Nogle af opgaverne tager udgangspunkt i Cooperativ Learning (CL). CL kom til Danmark i begyndelsen af 1990 erne, men har været under udvikling i USA siden 1960 erne. Læringssynet i CL baserer sig blandt andet på den sovjetiske psykolog Lev Vygotskys ideer om, at læring er en social proces, der finder sted i interaktion med andre. Sproget spiller en central rolle. Gennem den sproglige formulering og mødet med de andre elevers opfattelse af det stof, der arbejdes med, udfordres den enkeltes verden. Den enkelte elev lærer gennem brugen af CL at tage ansvar for egen læring. CL lægger ligeledes op til undervisningsdifferentiering. Spencer Kagan, Jette Stenlev, illustrationer: Kagan Cooperative Learning 192 sider, illustreret Forlag: Alinea Quiz og byt - her kaldet spørg og byt Eleverne får hver udleveret et spørgsmål. De skal derefter finde sammen to og to. Her hilser de på hinanden. Derefter stiller den ene sit spørgsmål og den anden svarer på det. Så stiller den anden sit spørgsmål, og den første elev svarer på det. Når begge har svaret, bytter de spørgsmål og finder sammen med en anden. Man skal nok ikke i klasse bruge mere end min. på sådan en øvelse. Når tiden er gået, tages spørgsmålene op i plenum eller i mindre grupper. Nogle af spørgsmålet har med klimaet i klassen at gøre og andre med dagligdagen både i skole og hjemme at gøre. Udgangspunktet til dette materiale er taget fra konferencen omkring Cooperativ Learning på Her kan der findes andre ideer. En, der er Eleverne skal rundt og spørge hinanden om forskellige ting og derefter have en underskrift fra vedkommende. Nogle af dem har med klimaet i klassen at gøre og andre med dagligdagen både i skole og hjemme at gøre. Det er sådan, at eleverne kun må få en underskrift fra hver person på skemaet, så det kan være, at man skal tilføje eller fjerne nogle af punkterne. Udgangspunktet til dette materiale er taget fra konferencen omkring Cooperativ Learning på Her kan der findes andre ideer. 7

8 Gruppespørgsmål om klassen Her kan bruges en del af spørg og byt spørgsmålene. Eleverne inddeles i grupper på max. 5 personer. Spørgsmålene printes og klippes ud. Derefter lægges de med bagsiden op ad i grupperne, således at de alle starter på samme tid. Når læreren har delt ud, siges der: Vær så god at starte. Man kan lade den, der er yngst, ældst, eller den der hedder noget, der starter med a, har flest eller færrest bogstaver i navnet, hårlængde eller hvad man nu synes, starte. Brug kun de spørgsmål, der passer bedst til din klasse. Spørgsmålene vil også kunne downloades fra Storyline Storyline kom til Danmark omkring 1988 og er i de forløbne år blevet brugt en del i undervisningen. Storyline defineres som værende et tematisk, problemorienteret undervisningsforløb, hvor det karakteristiske er, at undervisningen ikke kredser om et centralt emne, men er fremadskridende som en fortælling. Børnene bliver ikke belært, men udfordret. De lærer i en oplevelsespræget tilgang ved at opdage, udforske, reflektere, samtale og handle. Storyline bygger endvidere på undervisningsdifferentiering. Eleverne er aktive, og der kan differentieres. Storyline tager normalt udgangspunkt i en fiktiv person, og derefter gennemleves en periode sammen med denne person. Historien udvikler sig, mens man arbejder. Se ideer til Storyline på s. 10 Girafsprog Girafsprog er et kommunikationsredskab som inddrager tre centrale begreber: behov, følelser og empati i forbindelse med løsning af konflikter og i kommunikation/ tale mellem mennesker. Med girafsprog forsøger man i konflikter og samtaler at give udtryk for fire ting: hvad man ser og hører, hvad man føler, eget behov, og hvad den anden kan gøre for at møde ens behov. Der kan læses mere om girafsprog i følgende bøger: Hejgaard, Janne: Ballademageren Søren Landtryk, sider Weirsøe, Bodil: Girafsprog : Hans Reitzel, sider. Girafsprog kan bruges i forbindelse med teksterne omkring Polle og Søren slås til 1. klasse. Se s

9 Mobiltelefon I 3. klasses hæftet er der en enkelt tekst om brug af sms. Endvidere er der en tekst, hvor Polle får stjålet sin kode. Hvis der er ønske om det, kommer jeg gerne ud i klasserne og snakker om emnet. SSP-teamet kan naturligvis også kontaktes. SSP inviterer 3. klasserne til en temadag og brug af mobiltelefon, internet samt samarbejde. Jeg kan kontaktes på anne-marie@meller.dk Hvis I fotograferer, laver nogle tegninger, skriver nogle små historier eller noget helt andet, må I meget gerne sende det til mig, så det kan blive lagt på Bamse Polles hjemmeside. Tingene kan sendes elektronisk til anne-marie@meller.dk eller med almindelig post til Bamse Polle, v. Anne-Marie Meller, Hovervej 11, Hee 6950 Ringkøbing. 9

10 Storyline om Bamse Polle og hans venner (kan bruges på alle klassetrin). Udgangspunkt Der tages udgangspunkt i de forskellige nøglepersoner i projektet Bamse Polle. at lave bamsefamilierne bamsefamiliernes base at lave klasseværelset (fælles opgave) at dette udvikler sig til en klasse Det kan naturligvis udvikle sig i en hvilken som helst retning afhængig af eleverne, men der kan også bygges videre på historierne. Jeg kunne forestille mig, at der sker følgende ting i klassen mobning (Maren og Polle mobbes) bamserne får forskellige opgaver, de skal løse i klassen forskellige problemstillinger vendes med bamseforældrene bamserne får vennebøger, som de andre må skrive i i forbindelse med indbydelse til fødselsdag, kan der afholdes forældremøde der afholdes klassefest Organisation Eleverne arbejder i grupper omkring de forskellige familier. Hver elev laver en bamsefigur. Der skal i hver familie være mindst en af nøglepersonerne fra projektet Bamse Polle, en far eller en mor, eller begge samt gerne en søster/bror. Man bestemmer selv, hvem der er ældst. 10

11 Nøglespørgsmål Aktiviteter Organisation Materialer Bamsefamilien Hvordan ser bamsefamilien ud? Hvordan er de klædt? Hvor gamle er de? Hvilke familiemedlemmer er der? Hvad er vigtigt at vide, om hver person? (køn, navn, alder, status, væremåde, udseende, stilling, evner..) Oplæsning af en eller to af historierne, evt. fra de andre klassetrin, så eleverne får et indblik i projekt Bamse Polle. Hvordan skal de forskellige familiemedlemmer se ud? Diskussion i gruppen. Fremstilling af bamsefamilien. Udarbejdelse af en biografi. Klasseundervisning. Gruppedrøftelse Individuelt, dog i samarbejde med gruppen. Stofrester Nylonstrømper til hovedet Fyld Rulleøjne eller knapper til øjne Garnrester Sytråd Nåle Hæftemaskine Lim Sakse Karton Præsentation af familien. Evt. som opslag. Klasseværelset Hvordan skal klasseværelset indrettes? Hvor mange elever, er der i klassen? Hvem skal sidde ved siden af hinanden? Drøftelse i klassen evt. tegning af lokale og omrokering i eget lokale. Klassesamtale. Store stykker karton 11

12 Bamsefamiliernes base Hvordan skal bamsefamilierne bo? Hvor langt fra hinanden bor de? Hvad er adressen? Drøftelse i gruppen, derefter i plenum. Eleverne kan evt. tegne deres hus på karton og sætte op. Ligeledes kan de afsætte deres adresse på kortet over området. Gruppesamtale Klassesamtale Kort over området Store stykker karton Bamsefamiliernes hverdag Hvordan lever de? Hvad laver far? Hvad laver mor? Hvad laver søskende? Det forventes at der i alle familier er en, der går i bamseklassen. Drøftelser og derefter præsentation af familien. Gruppesamtale Fremlæggelse for klassen Papir Blyant Nu er familierne og bamserne præsenteret for hinanden. Eleverne sidder i deres familier og får nu nedenstående problemstillinger, de skal forsøge at løse først i familien og dernæst i bamseklassen. Efter aftaler med bamseklassen og læreren kan der afholdes forældremøder. Forældrene kan byde ind og sige: Vi vil have et forældremøde. Forslag til breve til forældrene i bamsefamilierne (må meget gerne ændres alt efter hvad jeres elever kan læse selv) Vi har i Bamseklassen gennem den sidste tid oplevet en del mobning. Mobningen er især gået ud over et par af eleverne. Vi vil fra skolens side opfordre jer til i hjemmet at drøfte dette. Med venlig hilsen Hanne Vi har i Bamseklassen gennem den sidste tid oplevet en del tyveri. Tyveriet er især gået ud over et par af eleverne. Vi vil fra skolens side opfordre jer til i hjemmet at drøfte dette. Med venlig hilsen Hanne Kære bamsefamilier Der afholdes forældremøde xxxdag d. xx.yy kl. xx.00. Vi skal bl.a. drøfte, hvordan eleverne i klassen kan afholde fødselsdage. Med venlig hilsen Hanne 12

13 Problemstilling Familiens drøftelser Bamseklassens drøftelser Aktiviteter Materialer Mobning i klassen Der kan tages udgangspunkt i mobningen af Maren Polle går i 2. klasse eller mobningen af Polle Polle mobbes Bamse Polle i 2. klasse eller Polle er ked af det Bamse Polle i 3. klasse. Hvem mobbes? Bliver vores barn mobbet? Er vores barn mobberen? Hvad er mobning? Hvordan kan vi undgå mobning? Opstilling af klasseregler. Familieråd Klassesamtale samt diskussion om regler omkring mobning. Brev til forældrene Papir, karton, blyanter, farver til eleverne, så de kan tegne/skrive klassereglerne Tyveri i klassen Der kan tages udgangspunkt i Polle mister et ur Bamse Polle i 0. klasse eller Polles viskelæder er væk Bamse Polle i 0. klasse. Hvad er der stjålet? Hvornår er det sket? Hvad lavede du? Hvorfor stjæler man? Hvordan kan vi undgå, at der bliver stjålet noget? Hvad gør vi i denne situation? Familieråd Klassesamtale samt slogans for at man ikke skal stjæle. Brev til forældrene Papir, karton, blyanter, farver, saks, lim m.m. Evt. computer Fødselsdag i klassen De kan tages udgangspunkt i Bamse Polle har fødselsdag Bamse Polle i 3. klasse. Hvem skal inviteres med til festen? Tidsramme? Gavens størrelse? Ideer til, hvad der skal laves. Forældremøde, hvor disse ting drøftes. Brev til forældrene med indkaldelse til forældremøde Klassefest Som afslutning på projektet, kan der afholdes en klassefest eller en hyggelig dag, hvor eleverne er med til at bestemme, hvad der skal ske. Har vi tid til at bage kage, lave mad eller lignende? Hvornår skal festen være? Hvad skal der ske? Hvad skal vi spise? Underholdning? Familieråd Klassesamtale Udklædningstøj Papir, karton, blyanter, farver, saks, lim m.m. Evt. computer Det spiselige evt. med hjælp fra forældrene 13

14 Kære forældre til de børn, der efter sommerferien skal starte i 0. klasse Vi har valgt at arbejde med Bamse Polle. Materialet er udarbejdet af den pædagogiske SSP-koordinator Anne-Marie Meller. I 3. klasse skal eleverne igennem nedenstående punkter. * Fælles samværsregler * Om at samarbejde og løse konflikter * Kammeratskab/fællesskab * Vi er ens/forskellige * Om at arbejde alene, være makkerpar og arbejde i grupper * Om at være medbestemmende og tage medansvar * Om at have respekt for andre og deres omgivelser * Mobning og drilleri Forskel på drilleri og mobning Hvorfor driller vi hinanden Hvordan kan vi undgå drilleri/mobning Materialet består af et hæfte til børnene, hvor der er tegninger, der passer til de historier, vi som pædagoger læser for dem. Hensigten er, at børnene, når de har hørt og drøftet historien, farvelægger tegningerne og arbejder med opgaven, der er stillet på hver side. Materialet tager udgangspunkt i børnenes egne oplevelser hjemme og her i børnehaven, samt deres erfaringer og begreber til støtte og udvikling af engagement, selvværd og livsglæde. Undervisningen skal søge at motivere det enkelte barn i udviklingen af egen identitet og handlekompetence i samspil med andre. I samspil med disse punkter arbejdes der på, at børnene tilegner sig Skolens (børnehavens) engagement, deres Sociale tilværelse og Politiets arbejde i skolerne/ børnehaverne herunder blandt andet at kende reglerne for at færdes i trafikken. Af indhold kan nævnes: Polle kommer galt af sted han løber ud foran en bil Polle spiller Ludo kan ikke tåle at tabe Polle på vej hjem tager andres ting Polle på tur færdes i trafikken Polle på stranden hvordan man kan samarbejde Materialet kan i sin helhed ses på Materialet er udarbejdet således, at der er historier m.m. til de ældste børnehavebørn samt til brug i klasse. Venlig hilsen 14

15 Kære forældre til elever i 0. klasse Vi har valgt at arbejde med Bamse Polle. Materialet er udarbejdet af den pædagogiske SSP-koordinator Anne-Marie Meller. I 3. klasse skal eleverne igennem nedenstående punkter. * Fælles samværsregler * Om at samarbejde og løse konflikter * Kammeratskab/fællesskab * Vi er ens/forskellige * Om at arbejde alene, være makkerpar og arbejde i grupper * Om at være medbestemmende og tage medansvar * Om at have respekt for andre og deres omgivelser * Mobning og drilleri Forskel på drilleri og mobning Hvorfor driller vi hinanden Hvordan kan vi undgå drilleri/mobning Materialet består af et hæfte til børnene, hvor der er tegninger, der passer til de historier, vi som pædagoger læser for dem. Hensigten er, at børnene, når de har hørt og drøftet historien, farvelægger tegningerne og arbejder med opgaven, der er stillet på hver side. Materialet tager udgangspunkt i børnenes egne oplevelser hjemme og i skolen, samt deres erfaringer og begreber til støtte og udvikling af engagement, selvværd og livsglæde. Undervisningen skal søge at motivere det enkelte barn i udviklingen af egen identitet og handlekompetence i samspil med andre. I samspil med disse punkter arbejdes der på, at børnene tilegner sig Skolens engagement, deres Sociale tilværelse og Politiets arbejde i skolerne herunder blandt andet at kende reglerne for at færdes i trafikken. Af indhold kan nævnes: Polle er duks - at tage ansvar for det arbejde, der skal laves i klassen og at kunne samarbejde Polle vil arbejde alene - Polle er ked af det, da der har været skænderi i familien inden skoletid Polles viskelæder er væk - kende forskel på dit og mit, tage ansvar for egne ting samt vide, hvor man lægger sine ting, Polle er ked af det - Polle bliver drillet af de andre drenge. Et par af pigerne vil hjælpe ham. Det gør de ved at sætte rygter i gang omkring en af drengene. Materialet kan i sin helhed ses på Materialet er udarbejdet, således at der er historier m.m. til de ældste børnehavebørn samt til brug i klasse. Venlig hilsen 15

16 Kære forældre til elever i 1. klasse Vi har valgt at arbejde med Bamse Polle Materialet er udarbejdet af den pædagogiske SSP-koordinator Anne-Marie Meller. I 3. klasse skal eleverne igennem nedenstående punkter. * Fælles samværsregler * Om at samarbejde og løse konflikter * Kammeratskab/fællesskab * Vi er ens/forskellige * Om at arbejde alene, være makkerpar og arbejde i grupper * Om at være medbestemmende og tage medansvar * Om at have respekt for andre og deres omgivelser * Mobning og drilleri Forskel på drilleri og mobning Hvorfor driller vi hinanden Hvordan kan vi undgå drilleri/mobning Materialet består af et hæfte til eleverne, hvor der er tegninger, der passer til de historier, vi som lærere læser for dem. Hensigten er, at eleverne, når de har hørt og drøftet historien, farvelægger tegningerne og arbejder med opgaven, der er stillet på hver side. Materialet tager udgangspunkt i elevernes egne oplevelser hjemme og i skolen, samt elevernes erfaringer og begreber til støtte og udvikling af engagement, selvværd og livsglæde. Undervisningen skal søge at motivere den enkelte elev i udviklingen af egen identitet og handlekompetence i samspil med andre. I samspil med disse punkter arbejdes der på, at eleverne tilegner sig Skolens engagement, deres Sociale tilværelse og Politiets arbejde i skolerne herunder blandt andet at kende reglerne for at færdes i trafikken. Af indhold kan nævnes: Polles anden dag i 1. klasse - at komme for sent, snak om regler i klassen Polle bliver drillet - forskel på drillerier og mobning Polle på tur - kende færdelsskilte og det at begå sig i trafikken Polle og Søren slås - 3 forskellige måder at klare uoverensstemmelser på Materialet kan i sin helhed ses på Materialet er udarbejdet, således at der er historier m.m. til de ældste børnehavebørn samt til brug i klasse. Venlig hilsen 16

17 Kære forældre til elever i 2. klasse Vi har valgt at arbejde med Bamse Polle. Materialet er udarbejdet af den pædagogiske SSP-koordinator Anne-Marie Meller. I 3. klasse skal eleverne igennem nedenstående punkter. * Fælles samværsregler * Om at samarbejde og løse konflikter * Kammeratskab/fællesskab * Vi er ens/forskellige * Om at arbejde alene, være makkerpar og arbejde i grupper * Om at være medbestemmende og tage medansvar * Om at have respekt for andre og deres omgivelser * Mobning og drilleri Forskel på drilleri og mobning Hvorfor driller vi hinanden Hvordan kan vi undgå drilleri/mobning Materialet består af et hæfte til eleverne, hvor der er tegninger, der passer til de historier, vi som lærere læser for og med dem. Hensigten er, at eleverne, når de har hørt og drøftet historien, farvelægger tegningerne og arbejder med opgaven, der er stillet på hver side. Materialet tager udgangspunkt i elevernes egne oplevelser hjemme og i skolen, samt elevernes erfaringer og begreber til støtte og udvikling af engagement, selvværd og livsglæde. Undervisningen skal søge at motivere den enkelte elev i udviklingen af egen identitet og handlekompetence i samspil med andre. I samspil med disse punkter arbejdes der på, at eleverne tilegner sig Skolens engagement, deres Sociale tilværelse og Politiets arbejde i skolerne herunder blandt andet at kende reglerne for at færdes i trafikken. Af indhold kan nævnes: Polle går i 2. klasse - Maren bliver drillet med hendes påklædning Lise er ked af det - Børnenes reaktioner, når forældre drikker for meget Ny i klassen - At være ny i klassen og mobning Polle har et stort ønske - Lege med en, man ikke plejer at lege med, samt en snak om, hvad børnene laver i deres fritid Materialet kan i sin helhed ses på Materialet er udarbejdet, således at der er historier m.m. til de ældste børnehavebørn samt til brug i klasse. Venlig hilsen 17

18 Kære forældre til elever i 3. klasse Vi har valgt at arbejde med Bamse Polle. Materialet er udarbejdet af den pædagogiske SSP-koordinator Anne-Marie Meller. I 3. klasse skal eleverne igennem nedenstående punkter. * Fælles samværsregler * Om at samarbejde og løse konflikter * Kammeratskab/fællesskab * Vi er ens/forskellige * Om at arbejde alene, være makkerpar og arbejde i grupper * Om at være medbestemmende og tage medansvar * Om at have respekt for andre og deres omgivelser * Mobning og drilleri Forskel på drilleri og mobning Hvorfor driller vi hinanden Hvordan kan vi undgå drilleri/mobning Materialet består af et hæfte til eleverne, hvor der er tegninger, der passer til de historier, vi som lærere læser sammen med dem. Hensigten er, at eleverne når de har læst og drøftet historien, farvelægger tegningerne og arbejder med opgaven, der er stillet på hver side. Materialet tager udgangspunkt i elevernes egne oplevelser hjemme og i skolen, samt elevernes erfaringer og begreber til støtte og udvikling af engagement, selvværd og livsglæde. Undervisningen skal søge at motivere den enkelte elev i udviklingen af egen identitet og handlekompetence i samspil med andre. I samspil med disse punkter arbejdes der på, at eleverne tilegner sig Skolens engagement, deres Sociale tilværelse og Politiets arbejde i skolerne herunder blandt andet at kende reglerne for at færdes i trafikken. Af indhold kan nævnes: Polle får en sms - gode og dårlige sms Polle er ked af det - drilleri og mobning Polle har fødselsdag - hvem skal man invitere Polle vil ikke være med - at finde penge og andet på gaden. Eleverne skal herefter have en drøftelse af, hvad man gør ved sådanne ting. Polle og de andre får besøg - lidt om, hvad en socialrådgiver arbejder med Polle møder en betjent - den lille cyklistprøve Polle og klassens time - at få klassen til at drøfte forskellige ting, der har med det at være barn og gå i 3. klasse Maren er ked af det - Marens onkel drikker, og Maren er ked af, at det går ud over Kirsten - snak om, hvordan man kan hjælpe Materialet kan i sin helhed ses på Materialet er udarbejdet, således at der er historier m.m. til de ældste børnehavebørn samt til brug i klasse. Venlig hilsen 18

19 19

20 Tekster til Indskolingsgruppen i børnehaven I elevhæftet er der tegninger til historierne. Her i lærervejledningen er der et forslag til et forældrebrev, (se s. 14) så man på forhånd fortæller forældrene, hvad man arbejder med. Hensigten er, at børnene, når de har hørt og drøftet historien, farvelægger tegningerne og arbejder med opgaven, der er stillet på hver side. Man kan også Før læsning Lad børnene se på tegningerne og snak med dem om, hvad det er de ser. Der kan være ord, børnene ikke forstår. Er der mange to-sprogede børn er der mange ganske almindelige ord og vendinger, de ikke forstår. Jeg vil ikke her nævne alle ordene, men komme med eksempler på ord og vendinger i de forskellige historier, der er vigtige, børnene forstår, inden historierne læses højt. Bamse Polle kommer galt af sted (færdsel) Selve overskriften at komme galt af sted, sandslot, rive sig løs, styrtede over vejen. Polle spiller Ludo (Samarbejde & løse konflikter) Selve spillet og reglerne, at være forelsket, danse rundt. Polle skændes med Sigurd (Om at have respekt for andre og deres omgivelser) At være artig, stampe i gulvet, klodser, at være ked af det. Polle på vej hjem (Drilleri, respekt for andre) Legetøjsdag (kun hvis man ikke har det), acceptere, vejskilt, at være trist, medlidenhed. Polle på tur (Færdsel) Madkurv, samlet flok, vejkanten, hvad man gør, når man skal gå over gaden. Polle på biltur (Færdsel) Lovligt, ulovligt, selepude, hjemmeside, spænde selerne. Polle på stranden (Om at samarbejde og løse konflikter) Bestemme, gode venner. Polle, Sigurd og Noller slås (Drilleri, have respekt for andre, kammeratskab) at give en bank, flygte, at sige undskyld. Polle på besøg på skolen (Om at være medbestemmende og tage medansvar) At starte i skolen, navneskilt, klokken, der ringer. 20

21 Efter læsningen Snak om teksterne. Sammen med teksterne har jeg udarbejdet nogle spørgsmål, der kan bruges i forbindelse med de forskellige tekster. Børnene kan spille teksterne som som små teaterstykker Man kan prøve nogle af aktiviteterne f. eks. besøge Falck, tage en tur til stranden, holde legetøjsdag, tage på besøg på den nærmeste skole osv. 21

22 Bagsidehistorien Polle i børnehaven Bamse Polle er en hel almindelig dreng, der går i børnehave. Polle leger meget sammen med Noller og Sigurd. De tre drenge vil meget gerne lege med Maren og Snella, men ikke altid går det, som det skal. En dag, de skulle lege udenfor, ville drengene drille pigerne lidt. De løb derfor hurtigt ud, da de var færdige med at spise. De krøb op i træerne og gemte sig. Her satte de sig først til at snakke om alle de ting, de havde oplevet i børnehaven. Noller grinede lidt, da han huskede, hvor sur Polle var blevet, da de spillede Ludo. Hvad med den gang, du huggede Sigurds klodser, sagde Polle, som var lige ved at blive sur. Da de gennem vinduerne kunne se, at pigerne var ved at komme ud, sagde Sigurd: Nu må vi hellere tie stille, så de ikke finder os. Da pigerne kom ud, kunne de ikke finde drengene. De råbte, men der var ingen, der svarede. Pigerne kiggede rundt. De ledte ved gyngerne, ved gokartene og ved sandkassen, men da de ikke kunne finde drengene, løb de ind for at hente pædagogen Helle. Hun kom hurtigt i overtøjet og løb med pigerne ud. Hurtigt løb hun hen til lågen og spejdede ned ad vejen, men der kunne hun ikke se drengene. De må være her et sted, de kan ikke være gået ud, for de kan ikke nå døren sagde hun til pigerne, skal vi ikke bare gå ind igen og spise is, så kan det være, de dukker op igen? Pigerne syntes, det var en god ide, så de gik ind sammen med Helle. Da de var væk, skyndte drengene at kravle ned. De aftalte, at de ikke ville fortælle pigerne, hvor de havde gemt sig, for så kunne de altid gøre det igen en anden dag, når de trængte til ro for pigerne, som de sagde. Bagsidehistorien er beregnet som en appetitvækker eller som en lille historie, børnene har med hjem, når de skal vise hæftet til forældrene. Forsidebilledet fortæller om bagsidehistorien. 22

23 Polle kommer galt af sted Polle var meget spændt. Den dag skulle der ske noget meget spændende henne i børnehaven. De skulle på tur til havet. Polle glædede sig meget. Det ville blive en god dag, var han sikker på. De skulle have skovle og spande med, og så skulle de bygge et flot sandslot. Polle og Sigurd havde aftalt, at de skulle sidde ved siden af hinanden i bussen derud. De ville gerne lege med både Noller, Snella og Maren. Da Polle kom hen til børnehaven sammen med sin mor, så han Sigurd, en af sine bedste venner stå på den anden side af vejen. Polle rev sig løs og styrtede over vejen. Det skulle han ikke have gjort, for i det samme kom der en bil kørende. Polles mor råbte op, men Polle hørte slet ikke, hvad hun sagde. Han løb lige ud foran bilen. Der lød et højt hvin, da bilen forsøgte at bremse. Chaufføren skyndte sig ud ad bilen og løb hen til Polle. Samtidig løb Polles mor ud på vejen for at se, hvad der var sket med Polle. Polle lå helt stille, men hun kunne se, at han var i live. Polle begyndte stille at græde, og da hun spurgte, hvor det gjorde ondt, svarede han: Mit ben. Hurtigt ringede hun efter en ambulance, mens chaufføren stod og så til. Ambulancen kom og Polle blev kørt på sygehuset. Her kunne de se, at han havde brækket et ben. Polle måtte blive en hel uge på sygehuset, så han kom ikke med de andre ud til havet den dag. Spørgsmål, der kan bruges i forbindelse med oplæsningen Hvad skulle Polle have gjort, inden han løb ud på vejen? Hvad skulle hans mor have gjort? Kunne bilisten have gjort noget anderledes? Ved I, hvordan man ringer efter en ambulance? Hvad sker der, når man har brækket et ben? Børnenes opgave i elevhæftet Børnene skal her prøve at tegne en ambulance. 23

24 Polle spiller Ludo En dag, hvor det regnede meget, blev Polle, Snella, Sigurd og Maren enige om, de skulle spille Ludo. De fandt spillet frem og fik efter noget diskussion fordelt de forskellige farver. Både Sigurd og Polle ville have de blå brikker, mens Lise og Maren ville have de røde. Da ingen af dem ville give sig, fandt de ud af, at de kunne trække lod. Lodtrækningen faldt sådan ud, at Polle fik de blå og Maren de røde. Både Snella og Sigurd var lidt skuffede, men da de gerne ville spille, tog Snella de gule og Sigurd de grønne brikker. De kom godt i gang med spillet, men da Sigurd kom til at slå Polle hjem, blev Polle sur. Han gav Sigurd et skub, så han væltede over mod Maren. Hun skubbede tilbage, og så rejste Sigurd sig op. Nu ville han ikke være med mere, når de alle sammen skulle skubbe til ham. Snella greb fat i ham og holdte ham fast. Du skal være med, ellers vil jeg heller ikke. Snella fik overtalt Sigurd til at sætte sig ned og spille videre. De fortsatte spillet, og det varede ikke længe før Polle, som den første fik alle sine brikker i hus. Han rejste sig op og dansede rundt. Det blev Sigurd lidt sur over, men igen tog Snella fat i ham og fik ham til at spille videre. Polle bemærkede det og kunne ikke lade være med at grine lidt. Jeg tror, Snella er forelsket i Sigurd, sagde han højt. Sigurd rejste sig og prøvede at holde Polle for munden, men det kunne han ikke. Polle løb hurtigt ud i regnen, stillede sig foran vinduet og gav sig til at danse rundt, mens han sang: Sigurd er forelsket i Snella. Sigurd er forelsket i Snella. Sigurd havde ikke lyst til at gå ud i regnen, så han satte sig stille og roligt ned og spillede spillet færdigt sammen med både Maren og Snella. Da de skulle spise, satte Snella og Sigurd sig ved siden af hinanden, mens Polle forsøgte at sætte sig ved siden af Maren, men det nåede han ikke, før Noller havde sat sig. Han måtte nøjes med at sidde mellem Sigurd og Noller. Og det var han faktisk også tilfreds med. Spørgsmål, der kan bruges i forbindelse med oplæsningen Var det en god måde at fordele brikkerne på? Hvornår opstår der et problem mellem de fire børn? Hvordan takler de problemet? Er det en god måde at gøre det på? Kunne de have gjort det anderledes? Skal man bare skubbe til en anden, hvis man bliver sur? Kan man som dreng være ven med en pige? Kan man som pige være ven med en dreng? Hvordan ser Polle, at Snella og Sigurd er forelsket? Kan man være forelsket, når man er 5 år? Børnenes opgave i elevhæftet Børnene skal tegne Polles ansigtsudtryk færdigt. 24

25 Polle skændes med Sigurd Polle var vred. Han var så arrig, at han stampede i gulvet. Helle kom hen til ham, men han ville ikke tale med hende. Helle så sig omkring og fik øje på Sigurd. Han stod i gangen. Det så ud, som om han græd. Helle gik ud til ham, men han ville heller ikke tale med hende. Han tog sit overtøj og løb ud i haven. Der gemte han sig i et hjørne. Helle gik tilbage til Polle for at høre, om han vidste, hvad der var galt. Det vidste Polle, men han havde ikke lyst til at fortælle Helle det. Han rystede på hovedet. Helle så sig spørgende omkring. Der var ingen, der ville fortælle hende, hvad der var galt, så hun spurgte igen Polle. Polle stampede igen i gulvet og sagde: Det er ikke mig, der har taget de klodser, det er Noller. Og nu tror Sigurd, jeg har ødelagt hans flotte skib, og det er altså ikke mig. Helle vendte sig mod Noller, der også var kommet hen til dem. Har du taget Sigurds klodser? Noller nikkede. Helle bad Noller om at finde Sigurd og fortælle ham, at det var ham, der havde gjort det. Noller havde ikke rigtig lyst til det, men da Maren og Snella lovede at gå med ham, gik han med ud. Hurtigt fandt de tre børn Sigurd, som stadigvæk sad og græd. Han var så ked af, at der var nogen, der havde ødelagt det skib, han havde brugt timer på at bygge. Noller sagde: Undskyld, jeg er ked af, at jeg ødelagde dit skib, men jeg manglede lige 5 klodser, så jeg tog nogle af dine. Sigurd vidste ikke rigtig, hvad han skulle svare, så Maren og Snella tog ham i hånden og sammen gik de ind til Helle. Spørgsmål, der kan bruges i forbindelse med oplæsningen Hvad skal Helle gøre nu? Hvad skal Sigurd svare, da Noller siger undskyld? Hvad burde Noller have gjort fra starten af? Kan man bare tage andres ting, hvis man har brug for dem? Hvad kan Noller gøre, for at gøre alting godt igen? Hvad med Polle, hvilken rolle har han i dette spil? Kunne han have gjort noget, så han ikke kom i denne situation? Børnenes opgave i elevhæftet Børnene skal tegne skibet, så det er helt igen. 25

26 Polle på vej hjem Polle var ked af det. De havde haft legetøjsdag, og han havde taget legoklodser med. Nu var han bange for, at han ikke havde fået dem alle med hjem. Da hans mor kom, fortalte han, at han var bange for, at Sigurd havde taget nogle af hans klodser. Hans mor hørte på ham, men hun måtte fortælle ham, at når man tog legoklodser med, måtte man acceptere, hvis der mangledes en eller to, da de nemt kunne blive væk. Hun huskede ham også på, at det havde de talt om derhjemme. På vej ud af børnehaven så Polle, at der lå to små vejskilte på vejen. Han samlede dem op og puttede dem i lommen. Han vidste, at Sigurd havde haft et spil med, hvor der var en del vejskilte i. Når Sigurd havde taget legoklodser fra ham, så var han selv ude om, at Polle tog et par vejskilte fra ham. Polle smilede glad. Dagen efter mødte han en meget trist Sigurd. Han fortalte, at det flotte spil, han havde haft med dagen før, var ødelagt, da han manglede to vejskilte. Polle fik med det samme medlidenhed med Sigurd, og hurtigt fik han de to skilte op ad sin lomme. Sigurd blev meget glad. Han tog også noget op ad sin lomme. Det var 5 legoklodser, som han rakte Polle uden et ord. Polle smilede glad og tog imod legoklodserne uden at sige mere. Efter at have lagt legoklodserne ud i sit skab tog han Sigurd under armen, og sammen gik de ind for at lege med de andre. Spørgsmål, der kan bruges i forbindelse med oplæsningen Hvorfor har man legetøjsdage? Hvad kan der ske, når man har legetøj med? Hvilke ting er godt at have med til legetøjsdag? Er der noget, der burde blive hjemme? Når man finder en ting på vejen, hvad skal man gøre ved det? Det Polle gjorde, er det at stjæle? Det Sigurd gjorde, er det at stjæle? Hvad ville I selv gøre i de to situationer? Børnenes opgave i elevhæftet Børnene skal tegne streger fra skiltene og legoklodserne, så Sigurd og Polle får deres egne ting igen. 26

27 Polle på tur Polle og de andre børn i børnehaven skulle på tur. De skulle ud og vise, at de kunne gå over en gade. Polle mente, han havde fået lært, at man skulle se sig for, så han ville gerne gå forrest sammen med Sigurd. Det blev Noller ked af, for han ville også gerne gå ved siden af Sigurd. Polle foreslog, at de skulle skif-tes til at gå ved siden af Sigurd. Det blev Noller glad for. De kom af sted. Helle bad Polle og Sigurd om at bære madkurven. Det blev de meget stolte over, men det varede ikke længe, før de var trætte af at bære på den. Da der lige var et par snegle, de skulle undersøge, satte de kurven fra sig, og da de lidt senere gik videre, glemte de alt om kurven. Da Helle opdagede, at de ikke længere havde kurven med dem, blev hun lidt vred på dem. Maren og Snella tilbød at gå tilbage efter den, og det fik de lov til. Polle og Sigurd var lidt flove, så da de to piger kom tilbage med kurven, gav de dem et kys på kinden. Det blev de to piger nu ikke særlig glade for. De ville helst ikke vise de andre, at de gode kunne lide de to drenge. De gik videre i samlet flok. Da de var kommet ind til byen, fik de besked på at vise, at de kunne gå pænt over gaden. Polle ville gerne vise det først, så han stillede sig hen til vejkanten. Først så han til højre og så til venstre, og det fik Noller til at grine ad ham. Det kunne Polle rigtig forstå, for han mente, han gjorde det rigtige. Helle var ikke helt tilfreds med Polle, så hun bad Noller om at vise, hvordan man skulle gå over gaden. Han stillede sig også ved vejkanten og så kiggede han først til venstre, så til højre og så til venstre igen, inden han gik over vejen. Helle roste ham, og så prøvede Polle igen. Denne gang gik det rigtig fint. En efter en gik de alle over gaden, og bagefter gik de ned på en legeplads, hvor de spiste deres madpakker og legede lidt, inden de gik hjem igen. Spørgsmål, der kan bruges i forbindelse med oplæsningen Var det en god ide, Polle fik, da han foreslog, at han og Noller skulle skiftes til at gå ved siden af Sigurd? Hvorfor bliver Helle lidt vred på de to drenge? Var det godt, at det var pigerne, der gik tilbage efter madkurven? Hvilke fejl lavede Polle, da han først ville vise, hvordan man skulle gå over gaden? Skal man grine ad hinanden, hvis man laver fejl? Lavede Noller nogle fejl, da han viste, hvordan man skulle gå over gaden? Børnenes opgave i elevhæftet Børnene skal sætte farver på lyskurven - hvor skal der være rødt, og hvor skal der være grønt eller gult? 27

28 Polle på biltur af, så han gik hen til sin far. Sammen med de andre børn fra børnehaven skulle Polle ud at lege ved stranden. Hans mor havde lovet at være en af de forældre, der skulle køre. Det var Polle meget stolt over. Han havde hørt sine forældre snakke om, om det var lovligt. Det undrede ham meget, for normalt når han kørte med sin far, var alt det, faren gjorde, ikke ulovligt, men alt det de andre bilister gjorde, var ulovligt. Hvorfor skulle hans mor lave noget ulovligt? Det måtte han hellere finde ud Far, hvorfor skal mor køre ulovligt i morgen? Faren kiggede undrende på ham. Hvad mener du med det, Polle? Jo, jeg hørte, du fortalte mor, at det er ulovligt, når hun tager børn med i bilen. Ok, så forstår jeg, svarede faren smilende. Ser du, når du skal være med i bilen, skal du sidde på en selepude, da du ikke er så stor. Det forstår jeg godt, svarede Polle, men så er det jo ikke ulovligt. Polle smilede glad. Ser du, nu skal din mor jo ikke kun have dig med, men også Sigurd og Noller. De er ikke større end dig, så de skal også sidde på selepuder. Vi har kunto, men der skal bruges tre. Øv, Polle blev igen ked af det. Jeg vil ikke være med til at lave noget ulovligt, sagde han, mens han stampede i gulvet. Rolig, rolig, svarede hans far, det gør du heller ikke Jeg har nemlig i går aftes været på politiets hjemmeside, og der står der, at det ikke er ulovligt en enkelt gang at have et barn med, der ikke kan sidde på selepude, bare de kan få en sele på. Hurra, råbte Polle, så kan jeg godt glæde mig, til vi skal af sted. Den næste morgen, da Polle kom hen i børnehaven, var næsten alle de andre også kommet. Polle løb hurtigt hen til Sigurd og Noller og fortalte, at de gerne måtte køre med ham. Og du Noller, du skal sidde i midten, fortalte han stolt. Du skal også have sele på, men vi har ikke en selepude, du kan sidde på. Noller svarede: Det gør ikke noget, for jeg er høj nok, så jeg behøver slet ikke nogen pude. Det siger min far selv. Åh, hvor er jeg glad for det, svarede Polle straks. Nu skal min mor slet ikke køre ulovligt, selv om min far siger, at det gør hun heller ikke. Helle afbrød deres snak, da hun kom hen til dem. Hun sagde, at nu måtte de hellere sætte sig ind i bilerne og spænde selerne. Det var tid til afgang. Polle, Sigurd og Noller skyndte at sætte sig ind i Polles bil og af sted gik det. Spørgsmål, der kan bruges i forbindelse med oplæsningen Hvad betyder ulovligt? Hvorfor tror Polle, at hans mor skal køre ulovligt? Hvad kan der ske, hvis hun kører ulovligt? Hvorfor skal man have sele på? Hvorfor skal børn sidde på en selepude? Børnenes opgave i elevhæftet Børnene skal tegne de manglende seler og sæder. 28

29 På er der følgende regler ang. sikkerhedsudstyr til børn Sikkerhedsudstyr til børn (Færdselslovens 80a) 1. Andre biler end busser samt på motorcykel og knallert, der har passagersiddepladser forsynet med sikkerhedsseler Hovedregel Børn under 135 cm skal anvende særligt godkendt sikkerhedsudstyr, tilpasset barnets højde og vægt. Børn må ikke befordres i en bagudvendende barnestol på en passagersiddeplads med frontairbag, medmindre airbaggen er deaktiveret. Undtagelser(bekendtgørelsens 4 og 5) a. Taxikørsel: Pligten i 80a, stk. 1, gælder ikke, når der ikke er særligt tilpasset sikkerhedsudstyr til rådighed og børn under 3 år benytter bagsædet, eller børn over 3 år benytter bagsædet og anvender sikkerhedssele. b. Lejlighedsvis befordring over korte afstande: Pligten i 80a, stk. 1, gælder ikke ved befordring af børn på 3 år og derover, hvis der ikke er særligt tilpasset sikkerhedsudstyr til rådighed og barnet benytter bagsædet og anvender sikkerhedssele. c. Der er ikke plads til at montere særligt tilpasset sikkerhedsudstyr: Situationen, hvor 2 børn benytter særligt tilpasset sikkerhedsudstyr på bagsædet og der ikke er plads til at montere sikkerhedsudstyr til det 3. barn. 80a, stk. 1, kan i disse tilfælde fraviges for så vidt angår børn på 3 år og derover, når barnet benytter bagsædet og anvender sikkerhedssele. Undtagelserne beskrevet i b) og c) gælder kun for så vidt angår kørsel i personbiler og varebiler (M1 og N1). 2. Andre biler end busser, der ikke har monteret sikkerhedsseler eller kun delvist er forsynede med seler Børn under 3 år må ikke befordres i bilen, hvis der ikke findes siddeplads forsynet med sikkerhedsseler, hvortil der kan monteres godkendt sikkerhedsudstyr. Børn over 3 år og derover med en legemshøjde på under 135 cm kun må befordres på bagsædet. Det bemærkes, at det fremgår af forarbejderne til loven, at i tilfælde, hvor forsædet er forsynet med sikkerhedsseler, men ikke bagsædet, skal barnet benytte en siddeplads på forsædet og anvende særligt sikkerhedsudstyr. Reglen finder ikke anvendelse ved befordring på motorcykel eller knallert, der har passagersiddepladser, som ikke er forsynede med sikkerhedsseler. 29

30 Andre regler om brug af sikkerhedsseler Færdselslovens 80 viderefører de hidtil gældende regler om anvendelse af sikkerhedsseler. Reglerne om fritagelse for pligten efter færdselslovens 80, stk. 1, til at anvende sikkerhedssele ved særlige former for kørsel findes i 1 og 2 i bekendtgørelse om brug af sikkerhedsseler mv. Det bemærkes, at den hidtidige fritagelse ved taxichaufførers erhvervsmæssige kørsel med passagerer er udgået af bekendtgørelsen. Opregningen af de særlige former for kørsel i 1 og 2, der kan begrunde fritagelse for pligten til at anvende sikkerhedssele, er udtømmende. Forholdet til klippekortordningen Efter færdselslovens 125, stk. 2, nr. 1, er overtrædelser af 80, stk. 4, 1. pkt., førerens pligt til at påse, at børn under 15 år, anvender sikkerhedssele som hidtil en klippekortforseelse. Herudover er overtrædelser af førerens forpligtelse til at påse at børn med en legemshøjde på under 135 cm anvender godkendt sikkerhedsudstyr, tilpasset barnets højde og vægt ( 80a, stk. 1) reglerne om befordring af børn med en legemshøjde på under 135 cm i biler, der ikke er forsynet med sikkerhedsseler ( 80a, stk. 2), og reglerne om antallet af passagerer i relation til børn under 15 år, der lovligt kan befordres ( 80b, stk. 1) med virkning fra 1. maj 2006 omfattet af klippekortordningen. I relation til 80b, stk. 1, henledes opmærksomheden på overgangsordningen, hvorefter der indtil 1. maj 2009 kan befordres flere passagerer på bagsædet eller bagsæderne end antallet af siddepladser forsynet med sikkerhedssele, dog ikke børn med en legemshøjde på under 135 cm

31 Polle på stranden På turen på stranden skulle alle børnene lave et sandslot. Helle delte dem på 5 hold. De fik at vide, at efterhånden som de blev færdige, måtte de få en is. Sigurd, Noller og Polle var på det ene hold. Det var de alle tre meget glade for. De elskede alle tre is, så de blev hurtigt enige om, at de ville være de første. Polle delte hurtigt arbejdet ud til de andre. Sigurd skulle hente sten, Noller sand og så skulle Polle nok bygge slottet. Det gik de andre to med til, men da der var gået et kvarter, var Sigurd træt af at bære sten. Han spurgte Polle, om de ikke skulle bytte, men det ville Polle ikke være med til. Sigurd blev sur og gik hen til Helle for at få hende til at hjælpe sig. Det mente Helle ikke, hun skulle. De skulle selv bygge sandslottet. Sigurd gik tilbage til Polle og sparkede til sandslottet. Når du ikke vil bytte med mig, så.., sagde han. Polle råbte straks op: Det kan du ikke være bekendt, Sigurd. Sigurd driller, råbte han endnu højere. Helle kiggede hen på dem og sagde: Stop så. I plejer da altid at kunne finde ud af det sammen. Jo, men jeg vil ikke hele tiden bære sten, jeg vil også bygge, næsten græd Sigurd. Du kan bytte med Noller, sagde Polle, jeg har ikke tid, jeg skal have bygget det hele op igen, og det er din skyld. Det er ikke min skyld. Nu græd Sigurd. Du kunne bare bytte med mig. Jeg har ondt i armen af at slæbe alle de dumme sten. Hvad skal vi for resten bruge dem til? Polle svarede ham ikke, for i det samme kom Noller med en hel spand fyldt med vådt sand, som han hældte ned lige foran Polle. Du skal ikke smide det der, dit fjols, råbte Polle vredt, og så gav han sig også til at græde. Helle kom hen til dem og spurgte dem, hvad det var der galt, siden de hele tiden skændtes. Sigurd svarede hurtigt: Det er, fordi Polle ville bestemme det hele. Polle skyndte sig at svare: dét vil jeg ikke i hvert fald ikke. Sigurd har selv sagt ja til at hente sten. Helle rystede på hovedet. Mon ikke I skal stoppe og komme hen og få den is. I er vist de sidste. Noller, Sigurd og Polle gik hen og fik en is, og da den var spist, var de alle tre blevet gode venner igen og legede sammen nede ved vandkanten. Spørgsmål, der kan bruges i forbindelse med oplæsningen Børnenes opgave i elevhæftet Hvorfor blev Sigurd ked af det? Bliver Noller ked af det? Hvorfor blev Polle ked af det? Hvad skulle de have gjort, så de alle tre havde syntes, det var sjovt? Var det smart at Helle sagde, at de måtte få en is, når de var færdige med at bygge sandslottet? Hvad skulle hun have gjort, da Sigurd kom hen til hende for at få hjælp? Hvordan skulle hun have hjulpet dem? Børnene skal sætte streger til, hvem der skal have stenene, hvem der skal have spanden. Dernæst skal de tegne de tre drenges ansigtsudtryk