Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. februar 2017 (OR. en)
|
|
- Dagmar Mogensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. februar 2017 (OR. en) 5868/17 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 1. februar 2017 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: ENER 30 CLIMA 18 AGRI 55 COMPET 67 TRANS 41 ENV 93 ECOFIN 62 RELEX 79 TELECOM 24 CONSOM 32 Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne af generalsekretæren for Europa-Kommissionen Jeppe TRANHOLM-MIKKELSEN, generalsekretær for Rådet for Den Europæiske Union COM(2017) 56 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Vurdering i 2016 af de fremskridt, som medlemsstaterne har gjort i 2014 med at nå de nationale mål for energieffektivitet inden for 2020 og med at gennemføre direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet i henhold til dette direktivs artikel 214, stk. 3 Hermed følger til delegationerne dokument - COM(2017) 56 final. Bilag: COM(2017) 56 final 5868/17 ikn DGE 2B DA
2 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den COM(2017) 56 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Vurdering i 2016 af de fremskridt, som medlemsstaterne har gjort i 2014 med at nå de nationale mål for energieffektivitet inden for 2020 og med at gennemføre direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet i henhold til dette direktivs artikel 214, stk. 3 DA DA
3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Fremskridt med at nå EU's 2020-mål for energieffektivitet Nationale mål Energiforbrugstendenser og vurdering af nationale foranstaltninger for hver sektor Industrien Husholdninger Servicesektoren Den offentlige sektor Transportsektoren Sektoren for el- og varmeproduktion Status for gennemførelsen af direktivet om energieffektivitet Konklusion
4 1. INDLEDNING Øget energieffektivitet er afgørende for at overvinde Den Europæiske Unions fremtidige udfordringer. Således består et af de fem vigtigste mål for energiunionen i at mindske behovet for energi og prioritere energieffektiviteten. I 2015 bekræftede medlemsstaterne, at det er bydende nødvendigt at nå målet om 20 % energieffektivitet i Politikkerne på området for energieffektivitet sikrer forbrugerne omkostningsbesparelser, og samtidig opnår vi andre fordele med hensyn til nedbringelse af drivhusgasudledninger, forsyningssikkerhed, konkurrenceevne, en bæredygtig europæisk økonomi og jobskabelse. I november 2016 foreslog Kommissionen derfor at styrke dette meget vigtige politikområde ud over 2020 ved at sigte mod et bindende mål for energieffektivitet på 30 % for EU i Denne rapport fra 2016 rummer en vurdering af de fremskridt, der er gjort frem til 2014 i retning af at nå målet om en energieffektivitet på 20 % i 2020 og gennemføre direktivet om energieffektivitet. Den omfatter flere anbefalinger til medlemsstaterne 3. Rapporten, som primært er baseret på medlemsstaternes årsrapporter for 2016 og de seneste 2014-data fra, bygger også på statusrapporten om energieffektivitet for De overordnede resultater i rapporten er følgende: EU har gjort betydelige fremskridt i løbet af de seneste år. I 2014 lå vores primærenergiforbrug kun 1,6 % over målet for primærenergiforbrug i Det endelige energiforbrug lå endda 2,2 % under 2020-målet 5. Primærenergiforbruget steg imidlertid med omkring 1,5 %, og det endelige energiforbrug steg med omkring 2 % i 2015 sammenlignet med niveauet i (Dette skyldes, at 2014 var et særlig varmt år tallene afspejler en tilbagevenden til den normale tendens.) Medlemsstaterne har forpligtet sig til at gennemføre ambitiøse politikker for energieffektivitet, og i de senere år har de intensiveret deres indsats betydeligt inden for alle sektorer 7. En dekompositionsanalyse for EU-28 viser, at faldet i primærenergiforbruget fra 2005 til 2014 primært kan tilskrives øget energiintensitet 8. Den økonomiske krise, målet består i at sænke EU's endelige energiforbrug til under Mtoe og vores primærenergiforbrug til under Mtoe. Det Europæiske Råds konklusioner af 23. og 24. oktober 2014, EUCO 169/14. 2 COM(2016) 860 final. 3 Artikel 24, stk. 3, i direktivet om energieffektivitet. 4 COM(2015) 574 final. Indikatoren "varme fra fjernvarmeværker" indgår ikke længere i rapporten, da de relevante data fra omfatter al den varme, der produceres. Derfor vil indikatoren ikke blive anvendt, før der foreligger specifikke data fra dataindsamlingen i overensstemmelse med artikel 24, stk. 6, i direktivet om energieffektivitet. 5 Der blev udtrukket -data for alle indikatorer i denne rapport mellem den 31. august 2016 og den 20. januar Statusrapporten om energieffektivitet for 2017 vil omfatte en detaljeret analyse af dataene fra De mål, som medlemsstaterne har anført, svarer til en sænkning af primærenergiforbruget på op til 17,7 % i 2020 sammenlignet med basislinjefremskrivningerne fra For så vidt angår det endelige energiforbrug modsvarer medlemsstaternes mål dog en nedbringelse af forbruget på op til 20,6 % i 2020 sammenlignet med basislinjefremskrivningerne fra Forholdet mellem det nationale primærenergiforbrug og det nationale BNP. Denne energiintensitetseffekt afspejler ændringer i det samlede energiforbrug takket være forbedringer af energieffektiviteten og andre faktorer. Mens ændringer i denne intensitetseffekt ikke udelukkende kan tilskrives energieffektiviteten, bekræfter 3
5 ændringer i brændstofsammensætningen og strukturelle ændringer har spillet en forholdsvis mindre rolle. Der er stadig behov for at renovere eksisterende bygninger for at spare energi og sænke forbrugernes energiomkostninger. Derfor må medlemsstaterne forbedre finansieringsvilkårene for investeringer i energieffektivitet yderligere. Informationsog kommunikationsteknologi (IKT) kan i denne henseende spille en vigtig rolle ved at give forbrugerne brugbare værktøjer, der skal gøre dem mere bevidste og få dem til at styre deres energiforbrug på en mere intelligent måde. De fleste medlemsstater bør øge energieffektiviteten i transportsektoren yderligere for at udnytte det resterende potentiale for energibesparelse. Kommissionen er optimistisk med hensyn til at nå målet for primærenergiforbrug på 20 %, hvis medlemsstaterne lever op til deres forpligtelser og fortsat gennemfører den nuværende EU-lovgivning om energieffektivitet og de vellykkede energieffektivitetsprogrammer. 2. FREMSKRIDT MED AT NÅ EU'S 2020-MÅL FOR ENERGIEFFEKTIVITET Det endelige energiforbrug 9 i EU faldt med 11 % fra Mtoe i 2005 til Mtoe i 2014, hvilket er under målet for det endelige energiforbrug på Mtoe i Det endelige energiforbrug i absolutte tal er faldet i alle medlemsstaterne siden 2005 bortset fra Litauen, Malta og Polen 10. I 2014 tegnede transportområdet sig for den største andel (33 %) af det samlede endelige energiforbrug, efterfulgt af industrien (26 %), boligsektoren (25 %), servicesektoren (13 %) og andre sektorer (3 %). Primærenergiforbruget 11 i EU faldt med 12 % fra Mtoe i 2005 til Mtoe i Dette niveau ligger stadig lidt over målet for primærenergiforbrug i 2020 på Mtoe. Primærenergiforbruget i absolutte tal er faldet i alle medlemsstaterne siden 2005 undtagen i Estland, Finland og Polen. Estland har haft den største årlige stigning (2,6 %), mens Finlands primærenergiforbrug stort set er forblevet stabilt i perioden Den årlige nedbringelse i Grækenland, Litauen og Det Forenede Kongerige var mærkbar 12. en anden dekompositionsanalyse foretaget af Odyssee-Mure, at energieffektiviteten var den største drivkraft bag nedbringelsen af det primære og det endelige energiforbrug i (se bilag 5 til SWD(2016) 405). 9 Det endelige energiforbrug er den energi, der leveres til sektorerne industri, transport, husholdninger, service og landbrug, men ikke til energiomdannelsessektoren og energiindustrien selv. 10 Se også SWD-dokumentet "Monitoring progress towards the Energy Union objectives - Concept and first analysis of key indicators" (overvågning af fremskridtene i retning af energiunionens mål i 2016) og 11 Ud over det endelige energiforbrug omfatter primærenergiforbruget tab i forbindelse med produktion/omdannelse, forbrug i energiomdannelsessektoren og nettab. 12 Se fodnote 10. 4
6 3. NATIONALE MÅL Medlemsstaterne fastsatte deres nationale vejledende 2020-mål for energieffektivitet i I 2014 lå det endelige energiforbrug i 17 medlemsstater allerede under deres vejledende mål for endeligt energiforbrug 14. Ligeledes nåede 19 medlemsstater allerede i 2014 ned på et primærenergiforbrug, der lå under deres vejledende 2020-mål 15. De resterende medlemsstater er stadig et godt stykke fra deres nationale vejledende mål udtrykt i endeligt energiforbrug og/eller primærenergiforbrug for ENERGIFORBRUGSTENDENSER OG VURDERING AF NATIONALE FORANSTALTNINGER FOR HVER SEKTOR De fleste af medlemsstaterne sænkede mellem 2005 og 2014 deres primære og endelige energiforbrug i et tempo, som hvis det opretholdes er tilstrækkeligt til, at de kan nå målet for deres primære og endelige energiforbrug senest i Dette gælder dog ikke Estland, Malta og Sverige for så vidt angår primærenergiforbruget. Hvad angår det endelige energiforbrug, er undtagelserne Østrig, Belgien, Tyskland, Litauen, Malta og Slovakiet 16. De største nedbringelser af primærenergiforbruget fra 2013 til 2014 blev registreret i Belgien (8 %), Danmark (7 %) og Det Forenede Kongerige (7 %). Nederlandene opnåede den største nedbringelse af det endelige energiforbrug (på 8 %) efterfulgt af Frankrig (7 %) og Belgien (6 %). Kun i Nederlandene og Luxembourg faldt det endelige energiforbrug i alle sektorer. Den største stigning i det endelige energiforbrug blev observeret i Malta (3 %), Bulgarien (3 %) og Litauen (2 %) 17. På basis af EUROSTAT-data er der foretaget en foreløbig dekompositionsanalyse for at undersøge indvirkningen fra forskellige drivkræfter på de historiske tendenser inden for primærenergiforbruget på EU-plan i det seneste årti ( ). Denne analyse omfattede en 13 Medlemsstaterne har opstillet mål for sig selv ud fra forskellige ambitionsniveauer, idet de fleste sigter mod at sænke deres absolutte energiforbrug senest i For så vidt angår Kroatien, Cypern, Finland, Grækenland, Italien, Portugal og Rumænien tillader målet dog en forøgelse af det endelige energiforbrug. Denne forventes at blive højere end prognosen for vækst i BNP fra 2014 til Hvad angår Kroatien, Finland, Grækenland og Rumænien åbner det vejledende mål for primærenergiforbruget i 2020 mulighed for en stigning i dette forbrug, som er højere end disse landes forventede gennemsnitlige vækst i BNP fra 2014 til Summen af de nationale mål (en nedbringelse af primærenergiforbruget på 17,6 % sammenlignet med fremskrivningerne) ligger lidt under målet på 20 % på EU-plan. Se COM(2015) Den Tjekkiske Republik, Danmark, Irland, Grækenland, Spanien, Cypern, Kroatien, Italien, Letland, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien, og Finland. 15 Østrig, Den Tjekkiske Republik, Danmark, Irland, Grækenland, Spanien, Cypern, Kroatien, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Ungarn, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien, Slovakiet og Finland. 16 Da der kun foreligger data for 2014, kan der i denne sammenligning ikke tages hensyn til virkningen af de nyligt gennemførte energieffektivitetsforanstaltninger for overholdelsen af de nye forpligtelser i henhold til energieffektivitetsdirektivet og heller ikke virkningen af nogle af de nyligt vedtagne foranstaltninger i direktiverne om miljøvenligt design, energimærkning og bygningers energimæssige ydeevne. Denne sammenligning gør det ikke muligt at foretage en endelig vurdering af, om medlemsstaterne er på rette vej mod at nå deres vejledende energieffektivitetsmål for Det skyldes, at man ikke kan lave prognoser for de positive eller negative fremtidige virkninger i af forandringerne i økonomien, energiprisernes udvikling, brændstofudskiftninger eller klimaforandringer. 17 Se fodnote 10. 5
7 vurdering af de relative bidrag fra økonomiske aktiviteter 18, strukturel effekt 19, brændstofsammensætning 20 og energiintensitet til den samlede nedbringelse af primærenergiforbruget i løbet af perioden (206 Mtoe). Navnlig førte aktiviteternes effekt til en stigning på 123 Mtoe i energiforbruget. Denne stigning blev dog opvejet af en næsten tre gange så stor nedbringelse (-353 Mtoe) takket være en væsentlig forøgelse af energiintensiteten 21. Omvendt var den strukturelle effekt og indvirkningen fra ændringer af brændstofsammensætningen i EU-28 meget lille. Den strukturelle effekt udgjorde +25 Mtoe. Dette kan tilskrives den relative vækst i mere energiintensive nationale økonomier sammenlignet med de mindre energiintensive. Der var en meget lille negativ effekt fra brændstofsammensætningen (-0,5 Mtoe), hvilket tyder på en begyndende omstilling til renere brændstoffer. Dette er et tegn på, at der er opnået en betydelig forøgelse af energieffektiviteten i det seneste årti. Figur 1: Dekomposition af ændringerne i primærenergiforbruget i EU-28 i perioden ved brug af LMDI (Logarithmic Mean Divisia Index) Mtoe ,9 24,8-0, , ,2 18 BNP, som er en indikator for velstanden i EU-28, afspejler ændringer i energiforbruget, som skyldes ændringer i den økonomiske aktivitet. Den aktivitetsrelaterede effekt er positiv, hvis energiforbruget stiger som følge af yderligere energibehov, der skyldes øget økonomisk aktivitet. 19 Forholdet mellem hver enkelt medlemsstats BNP og det samlede BNP i EU-28. Den tager hensyn til de ændringer i energiforbruget, som ville være blevet registreret som følge af ændringer i den relative vigtighed af lande med forskellige energiintensiteter. Den strukturelle effekt er positiv, hvis BNP i lande med forholdsvis højenergiintensive økonomier stiger. 20 Forholdet mellem det nationale primærenergiforbrug for hvert enkelt brændstof og det tilsvarende forbrug for alle brændstoffer tilsammen. Den tager hensyn til ændringer i energiforbruget, som skyldes ændringer af brændstofsammensætningen i økonomien. Brændstofsammensætningens effekt er negativ, hvis der forekommer et skift i retning af renere brændstoffer. 21 Dette er de foreløbige resultater af en første dekompositionsanalyse, som Kommissionen har foretaget. Metoden er stadig under udvikling, og den vil blive drøftet yderligere med medlemsstaterne og interessenterne. 6
8 Kilde: Analyse foretaget af Det Fælles Forskningscenter Der er foretaget en første dekompositionsanalyse af det endelige energiforbrug på medlemsstatsplan for for produktionssektorerne i økonomien 22. De foreløbige resultater viser en negativ aktivitetseffekt i Grækenland, Kroatien, Italien og Portugal. Dette har medført et lavere endeligt energiforbrug, som afspejler den økonomiske krise i disse lande. Den strukturelle effekt var negativ i de fleste medlemsstater, hvilket tyder på øget aktivitet i de mindre energiintensive sektorer. Kun Estland, Polen, Ungarn og Østrig oplevede et begrænset skift i retning af mere energiintensive sektorer. Dette førte til et højere energiforbrug i denne periode, end der ellers ville have været. I alle medlemsstaterne undtagen Letland og Cypern blev der registreret effekter i form af negativ energiintensitet, hvilket afspejler forbedringer af energiintensiteten. I Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Rumænien og Slovakiet blev der opnået væsentlige forbedringer af energiintensiteten, som resulterede i en nedbringelse af energiforbruget 23. Efter Kommissionens mening har den offentlige forvaltning været den vigtigste drivkraft bag forbedringerne af energieffektiviteten. Denne konklusion blev for nylig bekræftet af Det Internationale Energiagentur og Odyssee-Mure's dekompositionsanalyse Industrien Industriens endelige energiforbrug faldt i absolutte tal fra 328 Mtoe i 2005 til 275 Mtoe i 2014 (16 %). I 2014 registrerede 13 medlemsstater et fald i industriens endelige energiforbrug sammenlignet med niveauet i De lande, der oplevede den største stigning i industriens energiforbrug, var Cypern (19 %), Grækenland (9 %) og Ungarn (6 %). Den vigtigste begrundelse, som en række medlemsstater angav for væksten fra 2013 til 2014, var forøgelsen af merværdien i industrien og det øgede forbrug på cementfabrikker og fabrikker, der producerer træflis. Med hensyn til industriens endelige energiintensitet er der stor forskel på den mest energiintensive medlemsstat Bulgarien og de mindst energiintensive medlemsstater Danmark og Irland. Industriens energiintensitet, som påvirkes af andelen af energiintensive erhvervsgrene, faldt i de fleste medlemsstater i 2014 sammenlignet med 2005, idet Cypern, Grækenland, Ungarn og Letland dog udgjorde undtagelser. Der blev næsten ikke opnået nogen yderligere forbedring af energiintensiteten i Østrig og Finland Husholdninger Det absolutte endelige energiforbrug i husholdningerne faldt med 15 % fra 309 Mtoe i 2005 til 263 Mtoe i 2014 af flere årsager, herunder elektriske apparaters øgede energieffektivitet og forbedringer af den energimæssige ydeevne i bygningsmassen på baggrund af den gradvise gennemførelse af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne og minimumsstandarder for miljøvenligt design. Information til forbrugerne i kraft af 22 Følgende sektorer blev taget i betragtning: industri, byggeri, service, landbrug, skovbrug og fiskeri. 23 Dette er de foreløbige resultater af en første dekompositionsanalyse, som Kommissionen har foretaget. Metoden er stadig under udvikling, og den vil blive drøftet yderligere med medlemsstaterne og interessenterne og bilag 5 til SWD(2016) Se fodnote 10. 7
9 energimærkning af bygninger og måling af energiforbrug har også bidraget til denne positive tendens, idet det har givet forbrugerne brugbare værktøjer, der gør dem mere bevidste om deres energiforbrug. Ingen af medlemsstaterne berettede om en stigning i husholdningernes endelige energiforbrug fra 2013 til Der blev registreret et væsentligt fald på 20 % i Nederlandene efterfulgt af 18 % i Belgien var et usædvanlig varmt år, hvilket bør mindske behovet for opvarmning 26. Trods det, at 2014 var varmere end 2013, viser klimakorrigerede data om husholdningernes energiforbrug imidlertid stigende tendenser i 2014 sammenlignet med 2013 i 17 medlemsstater. En af årsagerne til dette kan være, at der ikke tages hensyn til kølegraddage ved klimakorrektion. Disse dage bør således medregnes i kommende analyser, navnlig fordi køling spiller en stadig større rolle for energibehovet i de sydlige lande. Det årlige gennemsnit for det klimakorrigerede endelige energiforbrug pr. capita faldt også med 0,7 % mellem 2005 og De største forbedringer blev opnået i Belgien, Irland og Det Forenede Kongerige i denne periode 27. Der er også gjort fremskridt med at nedbringe energiforbruget pr. kvadratmeter i alle medlemsstaterne mellem 2005 og Cypern, Letland og Portugal opnåede de største nedbringelser Servicesektoren I servicesektoren faldt det endelige energiforbrug med 2 % fra 144 Mtoe i 2005 til 141 Mtoe i Den betragtelige nedbringelse på 6 % i 2014 sammenlignet med 2013 kan til dels forklares ved den milde vinter i 2014, da opvarmning i servicesektoren anslås at udgøre 62 % af det endelige energiforbrug 29. Alle medlemsstaterne har oplevet et faldende eller stabilt absolut energiforbrug i servicesektoren i 2014 sammenlignet med 2013, undtagen Estland, Letland, Malta, Portugal og Sverige. Den stigende eller stabile tendens på Cypern og Malta blev forklaret ved en kraftig opblomstring af turismen og klimaforandringer med deraf følgende højere energiforbrug til opvarmning, ventilation og airconditioning. Letland kædede det øgede forbrug sammen med stigningen i bruttoværditilvæksten fra serviceydelser, mens Portugal angav den længere arbejdstid i den offentlige sektor som en mulig årsag. Den endelige energiintensitet 30 i servicesektoren blev årligt forbedret med 1 % i gennemsnit i perioden De største forbedringer blev opnået i Ungarn, Irland og Slovakiet i løbet af denne periode. Cypern, Estland, Finland, Grækenland og Italien 26 I 2014 var der i gennemsnit graddage (HDD) på EU-28-plan sammenlignet med gennemsnitligt i 2013 og i referenceperioden [datakilde:, Det Fælles Forskningscenter (IES/MARS Unit)]. Klimakorrektionsfaktoren blev beregnet som andelen af graddage i et bestemt år i forhold til det gennemsnitlige antal graddage i perioden Denne korrektionsfaktor blev anvendt på husholdningernes samlede energiforbrug. Hvis der foreligger opdelte data om endeligt forbrug i, anvendes klimakorrektion kun på data om varmeforbrug. 27 Indikatorerne i SWD-dokumentet "Monitoring progress towards the Energy Union objectives - Concept and first analysis of key indicators" er ikke klimakorrigeret. 28 Jf. Odyssee-Mure-databasen: 29 COM(2016) 51 final. 30 En indikator for, hvor megen energi der kræves for at frembringe servicesektorens merværdi inden for et bestemt år. 8
10 registrerede alle en stabil eller stigende endelig energiintensitet i denne periode 31. Sidstnævnte medlemsstater bør fokusere på servicesektoren for at øge energieffektiviteten. Dette vil medvirke til at forbedre konkurrenceevnen i denne sektor, som forventes at vokse i fremtiden Den offentlige sektor Artikel 5 i energieffektivitetsdirektivet kræver, at medlemsstaterne renoverer 3 % af det samlede etageareal i opvarmede og afkølede bygninger, som staten ejer og bruger, og som ikke lever op til de mindstekrav til energimæssig ydeevne, der stilles i direktivet om bygningers energimæssige ydeevne. Alternativt kan medlemsstaterne iværksætte andre foranstaltninger for at opnå tilsvarende besparelser. 18 medlemsstater vil vedtage alternative foranstaltninger for at gennemføre kravene i artikel 5. Disse foranstaltninger skal give beboerne incitamenter til at ændre adfærd. De øvrige medlemsstater har valgt standardtilgangen med at renovere 3 % af det samlede etageareal. I årsrapporterne for 2016 berettede de medlemsstater, der valgte at anlægge standardtilgangen, at omkring m² bygningsmasse blev renoveret i 2014, mens tallet var m² i De medlemsstater, som valgte den alternative tilgang, meldte om energibesparelser i 2014 og 2015 over for Kommissionen. Disse indberetninger er dog præget af en vis usikkerhed (bl.a. med hensyn til valgte enheder og manglende data). Foreløbige undersøgelser tyder på, at den alternative tilgang, der er anlagt i Østrig, Kroatien, Cypern, Den Tjekkiske Republik, Finland, Irland, Nederlandene, Polen, Sverige og Det Forenede Kongerige, har frembragt de krævede årlige energibesparelser i perioden Kroatien, Finland og Sverige rapporterer endda om endnu bedre resultater. Hvad angår de medlemsstater, der har anlagt standardtilgangen, hævder Estland, Spanien, Ungarn, Italien og Letland at have levet op til deres krav med hensyn til renovering i 2014 og Kommissionen vil fortsat overvåge gennemførelsen af denne bestemmelse nøje Transportsektoren Det absolutte endelige energiforbrug i transportsektoren 32 i EU-28 faldt med 4 % fra 369 Mtoe i 2005 til 353 Mtoe i I 2014 øgede 13 medlemsstater deres energiforbrug i denne sektor sammenlignet med niveauet i Forbruget steg betydeligt (med mere end 20 % siden 2005) i Litauen, Malta, Polen, Rumænien og Slovenien. Derimod faldt forbruget i 2014 med 21 % i Grækenland og 20 % i Spanien sammenlignet med Det endelige energiforbrug i transportsektoren i EU-28 steg med 1 % fra 2013 til 2014, idet 20 medlemsstater berettede om en stigning sammenlignet med Dette er en væsentlig ændring i forhold til tidligere år, hvor der kun blev observeret en stigende tendens i 11 medlemsstater. De lande, der oplevede den største stigning, var bl.a. Bulgarien (11 %), Ungarn (12 %) og Litauen (11 %). Faldet i energipriserne blev anført som en af hovedårsagerne til det øgede energiforbrug i transportsektoren. Blandt andre årsager kan nævnes det øgede antal køretøjer og stigningen i godstransporten/passagertrafikken. På Malta 31 Se fodnote Inkl. transport i rørledninger i modsætning til tilgangen i COM(2015) 574 final, da målene for energieffektivitet i 2020 ikke udelukker transport i rørledninger. 33 Sammenligninger af medlemsstaterne bør foretages med forsigtighed, da det endelige energiforbrug er baseret på den solgte snarere end den forbrugte mængde brændstof inden for et lands område. Således bringes andre faktorer end energieffektivitet i spil, f.eks. i hvilken udstrækning en medlemsstat er "transitland" for vejtransport eller knudepunkt for luftfart. 9
11 blev den kraftige stigning i antallet af turister kædet sammen med det øgede energiforbrug inden for luftfart og biltrafik. Den kollektive trafiks andel varierede fra 11 % i Portugal til 35 % i Ungarn i På EUplan forblev den kollektive trafiks andel stabil på omkring 18 % i 2014 sammenlignet med Den største stigning i 2014 sammenlignet med 2005 fandt sted i Belgien og Den Tjekkiske Republik. Med hensyn til godstransport faldt vejtransportens andel lidt fra 76 % til 75 % af den samlede indenlandske godstransport mellem 2005 og På nationalt plan varierede godstransporten ad jernbane og indre vandveje fra 0 % i Cypern og Malta til 81 % i Letland i Rumænien og Bulgarien berettede om den største stigning i 2014 sammenlignet med Sektoren for el- og varmeproduktion Sammen med EU's emissionshandelssystem kan målrettede politikker for energieffektivitet øge denne effektivitet i elproduktionssektoren, f.eks. ved at fremme varme og el, der produceres ved højeffektiv kraftvarmeproduktion, effektiv fjernvarme og fjernkøling samt vedvarende energikilder og yderligere udbredelse af IKT-værktøjer og dedikeret software, som skal sikre bedre integration af variable energikilder. Sektoren for opvarmning og køling spiller en afgørende rolle i denne henseende 35. Faldet i primærenergiforbruget i de seneste år skyldes et fald i det endelige energiforbrug og en strukturel ændring af elproduktionssektoren. Navnlig har der de senere år fundet strukturelle ændringer sted fra traditionel varmeproduktion til øget brug af vedvarende energikilder. EU og størstedelen af medlemsstaterne følger eller er foran deres vejledende plan for udbredelse af vedvarende energi, som dækkede 16 % af det endelige bruttoenergiforbrug i Elektricitet fra vedvarende energikilder kan yde et væsentligt bidrag til at nedbringe primærenergiforbruget 36. Varmeproduktionen fra kraftvarmeværker faldt i næsten alle medlemsstaterne i 2014 sammenlignet med Denne faldende tendens for varmeproduktion fra kraftvarmeværker ses også i 14 medlemsstater i perioden Forholdet mellem indfyret effekt og frembragt varme ved varmeproduktion 38 faldt i 17 medlemsstater i 2014 sammenlignet med Det samme gælder for 13 medlemsstater, hvor forholdet var lavere i 2014 sammenlignet med Der kan være mange årsager til dette, f.eks. et skift til andre brændstoffer. Et velfungerende EU ETS med en markedsstabilitetsreserve og målrettede politikker for energieffektivitet kan skabe et yderligere incitament til at øge energieffektiviteten i elproduktionssektoren. Endvidere bør medlemsstaterne sikre tæt opfølgning på vurderingerne af potentialet for energieffektivitet i deres produktions- og transmissions-/distributionsnet i 34 Indikatoren for passagertrafik og godstransport er ændret sammenlignet med COM(2015) 574 final. Transportaktiviteter justeres nu for territorialitet (Kilde: 35 COM(2016) 51 final. 36 Se 2016 Renewable Energy Progress Report. 37 Her er der brugt et andet datasæt end i COM(2015) 574 og SWD(2015) 245. I denne rapport er der gjort brug af data om kraftvarmeproduktion, som er indberettet til i henhold til artikel 24, stk. 6, i direktivet om energieffektivitet: Der var kun en stigning i Belgien, Cypern, Estland, Letland, Malta, Portugal og Det Forenede Kongerige. 38 Mål såsom omdannelsesoutputtet fra varmeproduktion i forhold til brændstofforbruget. 10
12 overensstemmelse med artikel 15 i direktivet om energieffektivitet og den cost-benefitanalyse vedrørende effektiv kraftvarmeproduktion, fjernvarme og fjernkøling, der kræves i artikel 14 i samme direktiv Status for gennemførelsen af direktivet om energieffektivitet Direktivet om energieffektivitet er stadig ikke gennemført fuldt ud i en række medlemsstater. Disse lande kan derfor ikke høste det fulde udbytte af direktivet. Direktivets bidrag til at nå og 2030-målene for energieffektivitet, sikre fornuftig udvikling af energieffektivitetsmarkederne og give forbrugerne og markedsaktørerne øget indflydelse kan kun realiseres, når det er gennemført fuldt ud. I denne henseende overvåger Kommissionen fortsat gennemførelsen af direktivet meget nøje. Den har afsluttet 22 af de 27 overtrædelsesprocedurer, der oprindelig blev indledt på grund af manglende eller kun delvis underretning fra medlemsstaterne om den nationale lovgivning, som er nødvendig for at gennemføre alle direktivets krav. Kommissionen er stadig i kontakt med en række medlemsstater vedrørende korrekt gennemførelse af direktivets artikel 7. I 2017 vil Kommissionen indlede en dialog med alle medlemsstaterne for at kontrollere de nationale lovgivningers overensstemmelse med direktivet. Den vil med andre ord sikre, at alle forpligtelser og krav i direktivet afspejles korrekt i de nationale lovgivninger. Gennemførelsen af artikel 7 39 viser, at medlemsstaterne har gjort fine fremskridt i retning af at nå 2020-målet for kumulative besparelser 40. Faktisk opnåede EU-28 i 2014 energibesparelser på 12 Mtoe, hvilket svarer til 5 % af summen af de samlede besparelseskrav, som medlemsstaterne berettede om. Desuden nåede de besparelser, som otte medlemsstater Frankrig, Ungarn, Italien, Malta, Nederlandene, Rumænien, Slovakiet og Det Forenede Kongerige rapporterede om, op på eller oversteg de forventede årlige besparelser for I 2014 berettede Belgien, Danmark, Estland, Tyskland, Grækenland, Irland, Letland, Portugal og Slovenien om, at de havde opnået mindst 50 % af deres forventede besparelser for året, jf. artikel 7. Bulgarien, Kroatien, Cypern, Luxembourg og Sverige havde opnået mindre end 50 % af deres forventede besparelser for Disse medlemsstater vil skulle gøre sig yderligere bestræbelser i de kommende år for at opfylde deres samlede kumulative sparekrav i Letland og Luxembourg meldte ikke om nogen besparelser i forbindelse med ordninger for energispareforpligtelser i 2014, da ingen ordninger var på plads endnu. Grækenland berettede oprindelig kun om alternative foranstaltninger, men nu agter landet at indføre en ordning for energispareforpligtelser fra og med 1. januar Litauen og Estland annoncerede for nylig 43, at de ikke længere har planer om at indføre en ordning for energispareforpligtelser. 39 I artikel 7 pålægges medlemsstaterne at udarbejde ordninger for energispareforpligtelser, så de opnår nye årlige besparelser på 1,5 % i slutanvendelserne, eller vedtage alternative foranstaltninger med det samme resultat. 40 Summen af de krævede kumulative besparelser i slutanvendelserne, som medlemsstaterne har rapporteret om, udgør 230 Mtoe, og de skal efter planen opnås senest den 31. december Letland, Finland, Litauen og Polen rapporterede ikke om nogen årlig fordeling af de forventede besparelser på de enkelte politiske foranstaltninger. Østrig, Belgien, Den Tjekkiske Republik og Spanien rapporterede kun om årlige forventede besparelser i 2014 for visse politiske foranstaltninger. 42 Ordningen for forpligtelser vil således indgå i Grækenlands pakke med politikker til efterlevelse af artikel 7 sammen med alternative foranstaltninger. 43 I den strukturerede dialog som led i EU Pilot-processen. 11
13 Alt i alt meldte otte medlemsstater 44 om opdateringer af deres foranstaltninger i årsrapporterne for Den Tjekkiske Republik opdaterede sit krav om besparelser. 5. KONKLUSION Som fremhævet i meddelelsen om ren energi til alle europæere 45 bør energieffektivitet være den første energikilde, idet den spiller en afgørende rolle for at fremskynde overgangen til ren energi og sætte gang i væksten og jobskabelsen, og da den bidrager til EU's forsyningssikkerhed. Energieffektivitet sparer penge og er blevet en bæredygtig forretningsmodel. De fleste medlemsstater har anerkendt de mange fordele ved energieffektivitet og ikke blot forpligtet sig til at nå en række ambitiøse mål for energieffektivitet i 2020, men også iværksat mange programmer og foranstaltninger til forøgelse af energieffektiviteten. Disse bestræbelser har haft en markant indvirkning. En dekompositionsanalyse foretaget af Det Fælles Forskningscenter viser, at primærenergiforbruget i EU-28 er faldet med 206 Mtoe i perioden , takket være en forbedring af energiintensiteten 46. Med andre ord ville primærenergiforbruget have været 23 % højere i 2014 i mangel af de forbedringer i energiintensiteten, der er opnået siden Disse energibesparelser har mindsket forbrugernes energiregninger og skønnes at have nedbragt drivhusgasudledningerne med omkring 800 mio. t CO 2 i For at tilskynde til yderligere private og offentlige investeringer i energieffektivitet præsenterede Kommissionen i 2016 sit initiativ om fremme af brugen af ren energi i bygninger 47. Her fokuseres der på de udfordringer og muligheder, der ligger i investeringer i energimæssigt bæredygtige bygninger for byggesektoren, og initiativet omfatter også foranstaltningen vedrørende intelligent finansiering til intelligente bygninger. Denne foranstaltning vil understøtte mere effektiv udnyttelse af offentlige midler, udvikling af solide projektpipelines på basis af samlings- og bistandsmekanismer og nedbringelse af risikoen i forbindelse med investeringer i energieffektivitet for projektledere, finansfolk og investorer. Sammen med disse initiativer har Kommissionen desuden anlagt en dedikeret strategi til fremme af innovation på området for ren energi 48. I denne meddelelse præsenteres som et af de fire prioriterede områder en helhedsorienteret strategi for de tre vigtigste politiske virkemidler, som EU kan gøre brug af for at sætte skub i innovationen på området for ren energi, og Unionens Horisont 2020-finansiering fokuseres på at dekarbonisere EU's bygningsmasse. Kommissionen vil iværksætte alle initiativerne med det samme. Deres direkte effekt vil medvirke til at lukke hullerne på vejen mod at nå målene med hensyn til energieffektivitet på kort sigt. EU har allerede opnået betydelige nedbringelser af energiforbruget og sænket sit endelige energiforbrug til under 2020-målet. Selv i lyset af den lette stigning i primærenergiforbruget i 2015 sammenlignet med 2014 er Kommissionen optimistisk med hensyn til, at EU når sit mål. Dette skyldes, at primærenergiforbruget i 2014 kun var 1,6 % højere end målet for det absolutte primærenergiforbrug i Østrig, Belgien, Den Tjekkiske Republik, Estland, Grækenland, Malta, Spanien og Det Forenede Kongerige. 45 COM(2016) 860 final. 46 Se kapitel Bilag 1 til COM(2016) 860 final. 48 COM(2016) 763 final. 12
14 Ligesom i statusrapporten om energieffektivitet fra 2015 viser resultatindikatorerne i denne rapport variationer blandt medlemsstaterne i perioden De fleste indikatorer viser dog forbedringer på EU-plan. De fleste medlemsstater har forbedret deres endelige energiintensitet i industrien og servicesektoren, hvilket er opmuntrende. Som analysen viser, har størstedelen af medlemsstaterne nedbragt det gennemsnitlige energiforbrug pr. kvadratmeter i husholdningerne i perioden Det klimakorrigerede endelige energiforbrug pr. capita er dog øget i mange medlemsstater. Som fremhævet i meddelelsen om ren energi til alle europæere 49 bør medlemsstaterne fortsat fokusere på at renovere eksisterende bygninger. Dette hjælper husholdningerne med at opnå den samme eller en bedre komfort for færre penge. IKT vil spille en afgørende rolle i denne henseende ved at give forbrugerne brugbare værktøjer, der kan øge deres bevidsthed om energiforbrug, åbne for mere intelligent styring af deres elektriske apparater i realtid og forhindre unødvendigt energiforbrug. Endvidere er der behov for mere fokuserede foranstaltninger for at afhjælpe brændstoffattigdommen effektivt. Transportsektoren var den eneste sektor, der oplevede en stigning i det endelige energiforbrug i 2014 sammenlignet med 2013, idet 20 medlemsstater rapporterede om en stigning i forhold til 2013, og 13 medlemsstater havde haft en stigning sammenlignet med Alle medlemsstaterne bør tage ved lære af de positive eksempler fra andre medlemsstater for at vende den opadgående tendens. Der skal tilskyndes til aktiv transport (f.eks. på cykel eller til fods), øget brug af kollektiv transport og mere bæredygtige former for godstransport (jernbaner og indre vandveje), ligesom der skal opmuntres til udnyttelse af alternativ lavemissionsenergi til transport, effektive køretøjer/fartøjer og udbredelse af den tilhørende infrastruktur, f.eks. etablering af ladestandere til elektriske køretøjer som foreslået af Kommissionen 50. Kommissionen vil fortsat holde et vågent øje med medlemsstaternes fremskridt i retning af at nå deres vejledende nationale mål for energieffektivitet i 2020 og gennemføre direktivet om energieffektivitet. Den vil desuden opdatere sin vurdering som led i sin status over energiunionen. Kommissionen opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet til at udtrykke deres synspunkter vedrørende denne vurdering. 49 COM(2016) 860 final. 50 Ibid. 13
15 Tabel 1: Oversigt over indikatorer Energiintensitet, Tendens til at nå 2020-målet Kortsigtet tendens Industrien Husholdninger hele økonomien Indikatorer Tendens til primærenergif orbrug sammenlignet med tendensen for primærenergif orbrug til at nå 2020-målet* Tendens for endeligt energiforbrug sammenlignet med tendens for endeligt energiforbrug til at nå målet* Ændring i primærenergif orbrug 2014 i forhold til primærenergif orbrug 2013 i % Ændring i endeligt energiforbrug 2014 i forhold til endeligt energiforbrug 2013 i % Gns. årlig ændring i primærenergiforbr ugets energiintensitet i i % (primærenergiforbr ug i Mtoe/BNP i 10 mio. EUR) Gns. ændring i industriens energiintensitet i i % (endeligt energiforbrug i toe/bvt i industrien i 10 mio. EUR) Gns. årlig ændring i endeligt energiforbrug pr. capita i (antal graddage normaliseret) i % Gns. årlig ændring i energiforbruget pr. m2 i med klimakorrektione r i koe/m2 i % Kilde og udtræknings dato 31/08/ /08/ /08/ /08/ /08/2016 and 02/09/ /08/ /08/2016 Odyssee 05/10/2016 EU ,0% -4,1% -2,2% -1,8% -0,7% -2,3% BE ,5% -5,8% -2,4% -0,9% -2,2% -0,3% BG + + 5,7% 2,7% -3,0% -6,3% 2,2% -2,6% CZ ,7% -3,5% -2,6% -5,0% 0,7% -0,8% DK ,2% -3,9% -1,8% -2,5% 0,0% -1,9% DE ,9% -4,0% -2,2% -1,3% 0,0% -3,5% EE - + 1,3% -1,9% 0,9% -4,5% 1,1% -1,0% IE ,4% 0,3% -2,2% -0,6% -2,6% -1,6% EL + + 0,3% 1,5% -0,3% 3,2% -2,1% -1,0% ES ,5% -1,9% -2,2% -1,6% -0,3% -0,2% FR ,4% -6,7% -1,9% -1,4% 4,0% -2,2% HR ,9% -5,0% -1,7% -1,8% ikke relevant -2,1% IT ,1% -4,3% -1,9% -2,7% 0,5% -2,5% CY + + 1,9% 0,1% -1,4% 3,2% 1,2% -4,1% LV + + 0,0% 0,8% -1,5% 2,5% 0,1% -4,4% LT ,0% 2,0% -5,6% -2,2% 1,8% -0,8% LU ,8% -3,1% -3,8% -1,4% -0,3% -1,9% HU ,5% 0,7% -2,5% 3,6% -0,7% -1,4% MT - - 1,7% 3,5% -3,1% ikke relevant 11,1% -3,7% NL ,2% -8,3% -1,9% -1,7% -0,4% -3,0% AT ,8% -3,9% -1,8% -0,2% 0,3% -3,2% PL ,2% -2,7% -3,5% -5,2% 1,4% -1,0% PT ,8% -0,3% -1,7% -1,0% 0,3% -4,0% RO ,6% -0,6% -4,3% -6,4% 1,7% -0,7% SI ,3% -4,0% -1,7% -3,5% 1,9% -1,4% SK ,3% -5,2% -4,9% -5,1% -0,1% -0,6% FI + + 1,4% -1,1% -0,3% -0,1% -0,2% -1,4% SE ,8% -1,2% -2,0% -1,4% -1,2% -2,3% UK ,5% -5,4% -3,2% -2,1% -2,7% -3,3% Kilde:, GD ECFIN, Odyssee-Mure * Der anvendes et plustegn (+), hvis medlemsstaterne har sænket deres primære og endelige energiforbrug mellem 2005 og 2014 i et tempo, der er højere end det, der er nødvendigt i perioden 2005 til 2020 for at opfylde 2020-målene for det primære og det endelige energiforbrug. I alle andre tilfælde anvendes et minustegn (-). 14
16 Tabel 2: Oversigt over indikatorer Servicesektoren Transportsektoren Produktion Indikatorer gennemsnitlig ændring i energiintensitet i servicesektoren i % gennemsnitlig ændring i samlet endeligt energiforbrug i transportsektoren i % Ændring i andelen for tog, rutebiler, busser og trolleybusser til passagerbefordring i 2014 sammenlignet med 2005 i procentpoint (territorialiseret passageraktivitet) Ændring i andelen for jernbaner og indre vandveje til godstransport i 2014 sammenlignet med 2005 i procentpoint (territorialiseret godsaktivitet) gennemsnitlig årlig ændring i varmeproduktion i kraftvarmeværker Ændring i forholdet mellem omdannelsesoutput fra kraftvarmeproduktio n og brændselsmængde til kraftvarmeproduktio nen i 2014 i forhold til 2005 i procentpoint Kilde og udtrækningsdato 31/08/2016 and 05/09/ /08/2016 DG MOVE Pocketbook 2016 DG MOVE Pocketbook /12/ /08/2016 and 02/09/2016 EU28-1,3% -0,5% 0,1 1,1-1,2% -0,1 BE -0,4% 0,2% 3,1 0,8 ikke relevant 4,3 BG -1,2% 0,9% -11,5 10,2-3,7% 2,3 CZ -2,5% 0,3% 3,3-3,3-3,5% 0,1 DK -1,6% -0,8% -0,7 0,6-2,9% 3,8 DE -0,9% 0,2% -0,1-1,4 0,0% 0,7 EE 0,5% 0,2% -4,1-24,7 1,8% -5,1 IE -4,6% -1,1% 2,3-0,8 2,7% 4,2 EL 0,3% -2,3% -3,1-1,0-7,7% -0,2 ES -0,9% -2,4% -0,9 0,9-3,3% -4,2 FR -0,8% -0,2% 1,6-0,8 462,3% -1,3 HR -0,3% 0,6% -1,2 5,3 ikke relevant 1,4 IT 0,0% -1,2% 1,0 3,1 0,7% 1,0 CY 1,3% -1,6% -2,6 0,0 46,8% 4,4 LV -1,1% 0,6% -5,3-2,9 6,0% -4,1 LT -1,7% 2,7% 1,5-6,1-3,9% 46,5 LU -2,7% -1,1% 2,0-13,6 15,5% 3,6 HU -5,2% -0,6% -3,0 3,1-6,0% -2,6 MT ikke relevant 5,8% -2,8 ikke relevant ikke relevant 11,2 NL -2,3% -1,0% 0,7 3,3-1,1% -0,3 AT -2,9% -0,4% 1,6-2,2 1,1% 3,9 PL -1,3% 3,1% -10,6-10,1-1,6% -0,9 PT -1,9% -1,1% -0,4 3,5 1,8% -0,9 RO -0,4% 2,9% -6,1 15,7-5,4% -3,8 SI -1,6% 2,7% -0,7 5,2-4,1% -0,3 SK -5,2% -0,5% -7,0-6,4-10,8% -2,0 FI 0,6% 0,3% -0,3 5,8 0,1% -0,2 SE -1,5% -0,1% 1,3-2,1 1,4% 1,0 UK -1,7% -0,9% 2,6 1,5-2,7% 0,1 Kilde: 15
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 1.2.2017 COM(2017) 56 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Vurdering i 2016 af de fremskridt, som medlemsstaterne har gjort i 2014 med at nå
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. maj 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. maj 2017 (OR. en) 9046/17 ADD 1 EF 97 ECOFIN 351 AGRIFIN 50 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 8. maj 2017 til: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne af
Læs mereRAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.11.2017 COM(2017) 687 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Vurdering for 2017 af medlemsstaternes fremskridt hen imod de nationale energieffektivitetsmål
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. november 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. november 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0291 (COD) 14183/17 ADD 1 FORSLAG fra: modtaget: 10. november 2017 til: TRANS 461 CODEC 1777 IA 171
Læs mereHermed følger til delegationerne dokument - COM(2017) 242 final BILAG 1.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. maj 2017 (OR. en) 9438/17 ADD 1 MAP 12 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 17. maj 2017 til: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne af generalsekretæren for
Læs mereHermed følger til delegationerne dokument - COM(2017) 112 final - BILAG 1 til 9.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. marts 2017 (OR. en) 7057/17 ADD 1 TRANS 97 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 6. marts 2017 til: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne af generalsekretæren
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. marts 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. marts 2017 (OR. en) 6936/17 ADD 4 JAI 189 ASIM 22 CO EUR-PREP 14 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 2. marts 2017 til: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne
Læs mereForslag til RÅDETS FORORDNING
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.7.2014 COM(2014) 448 final 2014/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om tilpasning af Rådets forordning (EF) nr. 1340/2008 af 8. december 2008 om handel med visse
Læs mereHermed følger til delegationerne Kommissionens dokument - D023442/01.
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 8. november 2012 (09.11) (OR. en) 15867/12 ENV 838 ENER 444 IND 186 COMPET 672 MI 700 ECOFIN 920 TRANS 381 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget:
Læs mereVALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009
Generaldirektoratet for Kommunikation ENHEDEN FOR STATISTIK 15/09/2008 VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009 Eurobarometer, Standard (EB 69) Foråret 2008 Første bruttoresultater: Europæisk gennemsnit og overordnede
Læs mereRAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 9.4.2019 COM(2019) 224 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET 2018-vurdering af medlemsstaternes fremskridt hen imod de nationale 2020-mål for
Læs mereVerifikation af miljøteknologi (ETV)
Verifikation af miljøteknologi (ETV) 20/02/2008-21/03/2008 Der er 371 svar ud af 371, der opfylder dine kriterier 0. DELTAGELSE Land DE - Tyskland 63 (17%) NL - Nederlandene 44 (11.9%) CZ - Tjekkiet 30
Læs mereA8-0321/78. Andrzej Grzyb Fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport (COM(2017)0653 C8-0393/ /0291(COD))
17.10.2018 A8-0321/78 Ændringsforslag 78 Keith Taylor for Verts/ALE-Gruppen Betænkning Andrzej Grzyb Fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport (COM(2017)0653 C8-0393/2017 2017/0291(COD))
Læs mereSvarstatistik for Det europæiske private selskab
Svarstatistik for Det europæiske private selskab 09/10/2007-19/11/2007 Der er 517 svar ud af 517, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE Land DE - Tyskland 80 (15.5%) PL - Polen 51 (9.9%) DA - Danmark
Læs mereRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. januar 2012 (16.01) (OR. en) 5313/12 TRANS 9
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 13. januar 2012 (16.01) (OR. en) 5313/12 TRANS 9 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget den: 9. januar 2012 til: Generalsekretariatet for Rådet Komm.
Læs mereTABEL I: DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK I DEN FLERÅRIGE FINANSIELLE RAMME FOR (EU-28) (UDEN TILPASNINGER)
DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK I TAL Nedenstående tabeller indeholder grundlæggende statistiske oplysninger for en række områder, der hører ind under den fælles landbrugspolitik: landbrugs- og fødevareindustrierne
Læs mereVedlagt følger til delegationerne et dokument om ovennævnte spørgsmål, som RIA-Rådet nåede til enighed om den 20. juli 2015.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. juli 2015 (OR. en) 11130/15 ASIM 62 RELEX 633 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 10830/2/15 REV 2 ASIM 52 RELEX
Læs mereHØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING
HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. februar 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. februar 2017 (OR. en) 5902/17 ADD 2 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 2. februar 2017 til: ENER 35 CLIMA 21 AGRI 58 COMPET 71 TRANS 43 ENV 96 ECOFIN 65 RELEX
Læs mereRAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.11.2015 COM(2015) 574 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Vurdering af de fremskridt, som medlemsstaterne har gjort med at nå de nationale
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. maj 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. maj 2017 (OR. en) 9266/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 19. maj 2017 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 8969/17 Vedr.:
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. oktober 2015 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. oktober 2015 (OR. en) 13159/15 FIN 699 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 20. oktober 2015 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne
Læs mereØkonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU
Økonomisk analyse 19. maj 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Europa-Kommissionen foretager
Læs mereØkonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014
Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge
Læs mereBILAG. til forslag til. Rådets afgørelse
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.3.2016 COM(2016) 156 final ANNEX 1 BILAG til forslag til Rådets afgørelse om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne, vedrørende udkastet til
Læs mereBredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes
IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. februar 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. februar 2017 (OR. en) 5908/17 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 1. februar 2017 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: CLIMA 22 ENV 97 ENER 37 IND 25 Jordi AYET PUIGARNAU,
Læs mereErklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om deres bygninger som forbillede i forbindelse med energieffektivitetsdirektivet
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 2. oktober 2012 (03.10) (OR. en) Inte rinstitutionel sag: 2011/0172 (COD) 13917/12 ADD 1 REV 3 CODEC 2167 ENER 378 ENV 712 TRANS 300 ECOFIN 783 RECH 341 OC
Læs mereMEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 25.10.2017 COM(2017) 622 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET Den Europæiske Udviklingsfond (): Prognoser over forpligtelser, betalinger og bidrag fra medlemsstaterne
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.12.2014 COM(2014) 721 final 2014/0345 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Østrig og Polen til at ratificere eller tiltræde Budapestkonventionen om
Læs mereNOTAT. Implementering af EU's indre markedslovgivning
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 20-13 ERU Alm.del Bilag 203 Offentligt NOTAT Implementering af EU's indre markedslovgivning Resumé Kommissionens seneste resultattavle for det indre marked (Internal
Læs mere11129/19 1 ECOMP.1. Rådet for Den Europæiske Union. Bruxelles, den 19. juli 2019 (OR. en) 11129/19 PV CONS 41 ECOFIN 702
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juli 2019 (OR. en) 11129/19 PV CONS 41 ECOFIN 702 UDKAST TIL PROTOKOL RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION (økonomi og finans) 9. juli 2019 11129/19 1 INDHOLD
Læs mereRAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING I 2014
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.12.2015 COM(2015) 665 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2019 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2019 (OR. en) 10549/19 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 20. juni 2019 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: ENER 386 CLIMA 190 COMPET 545 RECH 381 AGRI 340 ENV
Læs mereHVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?
HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark
Læs mereMEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.6.2018 COM(2018) 475 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET Finansielle oplysninger om Den Europæiske Udviklingsfond Den Europæiske Udviklingsfond (EUF): prognoser
Læs merePGI 2. Det Europæiske Råd Bruxelles, den 19. juni 2018 (OR. en) EUCO 7/1/18 REV 1
Det Europæiske Råd Bruxelles, den 19. juni 2018 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0900 (NLE) 2013/0900 (NLE) EUCO 7/1/18 REV 1 INST 92 POLGEN 23 CO EUR 8 RETSAKTER Vedr.: DET EUROPÆISKE RÅDS AFGØRELSE
Læs mereTeksten til dokumentet er den samme som teksten til den foregående udgave.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. april 2017 (OR. en) 7873/17 DCL 1 AFKLASSIFICERING 1 af dokument: af: 30. marts 2017 ny status: Vedr.: RECH 98 MED 23 AGRI 179 MIGR 43 RELEX 286 7873/17
Læs mere(EØS-relevant tekst) under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 91 sammenholdt med artikel 218, stk.
L 189/48 14.7.2016 RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2016/1146 af 27. juni 2016 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i det fælles udvalg, der er nedsat i henhold til aftalen om lejlighedsvis
Læs mere10725/17 1 DG E. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. juli 2017 (OR. en) 10725/17 PV/CONS 44 TRANS 301 TELECOM 177 ENER 312
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. juli 2017 (OR. en) 10725/17 UDKAST TIL PROTOKOL Vedr.: PV/CONS 44 TRANS 301 TELECOM 177 ENER 312 3554. samling i Rådet for Den Europæiske Union (transport,
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. /Lene Skov Henningsen
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 234 Offentligt maj 2007 25. J.nr. 2007-218-0126 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. (Alm.
Læs mereEuropa-Parlamentet Eurobarometer (EB/EP 84.1) Parlemeter 2015 Del I De vigtigste udfordringer for EU, migration og den økonomiske og sociale situation
Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentet Eurobarometer (EB/EP 84.1) Bruxelles, 14. oktober 2015 Parlemeter 2015 Del I De vigtigste udfordringer
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning
Læs mereHØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING
HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 14.06.2005-15.07.2005 803 svar Anfør virksomhedens hovedaktivitetssektor D - Fremstillingsvirksomhed 225 28,0% K - Fast ejendom,
Læs mereFormat Forklaring Bemærkning / cifre Bindestregen og skråstregen skal ikke altid medtages (de udelades f.eks. ved it-behandling).
SKATTENUMRE TIN-numre opdelt på emne : Skattenummerstruktur 1. AT Østrig 99-999/9999 9 cifre Bindestregen og skråstregen skal ikke altid medtages (de udelades f.eks. ved it-behandling). 2. BE Belgien 99999999999
Læs mereRAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.1.2010 KOM(2009)713 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Overvågning af CO 2 -udledningerne fra fabriksnye personbiler i EU: data
Læs mereBILAG. til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.3.2017 COM(2017) 112 final ANNEXES 1 to 9 BILAG til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om medlemsstaternes anvendelse af Rådets direktiv 95/50/EF
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 16. januar 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 16. januar 2017 (OR. en) 14342/1/15 REV 1 ENER 396 CLIMA 134 AGRI 606 COMPET 523 TRANS 369 ENV 716 ECOFIN 886 RELEX 946 TELECOM 216 CONSOM 196 FØLGESKRIVELSE
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. juni 2019 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. juni 2019 (OR. en) 9892/19 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet ENV 525 CLIMA 152 AGRI 283 PECHE 269 ECOFIN
Læs mereBERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.7.2010 KOM(2010)364 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM MEDLEMSSTATERNES ANVENDELSE AF RÅDETS DIREKTIV 95/50/EF OM INDFØRELSE
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juli 2015 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juli 2015 (OR. en) 10933/15 FIN 523 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 15. juli 2015 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne af
Læs mereDansk industris energieffektivitet er i verdensklasse
Organisation for erhvervslivet December 2009 Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse AF KONSULENT CAMILLA DAMSØ PEDERSEN, CDP@DI.DK Der er et stort potentiale for at sænke verdens CO2-udslip
Læs merePaneuropæisk opinionsundersøgelse vedrørende arbejdssikkerhed og - sundhed
Paneuropæisk opinionsundersøgelse vedrørende arbejdssikkerhed og - sundhed Repræsentative resultater i de medlemslande inden for Den Europæiske Union Pakke, der indeholder resultater for EU og for Danmark
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om EØF-typegodkendelse og - verifikation
BEK nr 161 af 05/03/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Sikkerhedsstyrelsen, j.nr. 644-35-00006 Senere ændringer
Læs merekonsekvenser for erhvervslivet
Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt
Læs mereOffentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse
Offentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse Felter med en skal udfyldes. Navn E-mailadresse Indledning 1 Hvis en virksomhed lovligt sælger et produkt
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. februar 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. februar 2017 (OR. en) 5908/17 ADD 1 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 1. februar 2017 til: CLIMA 22 ENV 97 ENER 37 IND 25 Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. december 2015 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. december 2015 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2015/0287 (COD) 15251/15 ADD 2 JUSTCIV 290 CONSOM 220 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 10. december 2015 til:
Læs mereStatus på EU s 2030 klimamål og Kommissionens vinterpakke - med fokus på det biobaserede samfund
Status på EU s 2030 klimamål og Kommissionens vinterpakke - med fokus på det biobaserede samfund Ved Søren Jacobsen Kontorchef, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Læs mereHermed følger til delegationerne dokument - COM(2017) 482 final ANNEXES 1-7.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. september 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0220 (COD) 12307/17 ADD 1 INST 345 POLGEN 122 FORSLAG fra: modtaget: 13. september 2017 til: Jordi
Læs mereA8-0249/139
21.10.2015 A8-0249/139 139 Jens Rohde and others Artikel 4 stk. 1 1. Medlemsstaterne begrænser som minimum deres årlige menneskeskabte emissioner af svovldioxid (SO2), nitrogenoxider (NOx), andre flygtige
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. marts 2016 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. marts 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2014/0013 (NLE) 15436/15 AGRI 684 AGRIORG 101 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS
Læs mereBERETNING FRA KOMMISSIONEN
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.9.2016 COM(2016) 618 final BERETNING FRA KOMMISSIONEN Rapport, der skal understøtte beregningen af den tildelte mængde til Den Europæiske Union, og rapport, der skal
Læs mereBetalingstjenesteloven (BTL) og brug af omkostningskoder (OUR, SHA og BEN) fra 1. november 2009
September 2009 Betalingstjenesteloven (BTL) og brug af (OUR, SHA og BEN) fra 1. november 2009 1. Formålet med denne information Formålet med denne information er at oplyse kontohaverne i SKB/OBS om, hvilke
Læs mereOffentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR)
Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR) Felter med en * skal udfyldes. Indledning Hvad er E-PRTR-forordningen?
Læs mereI. ANMODNING OM OPLYSNINGER om udstationering af arbejdstagere i forbindelse med levering af en tjenesteydelse
FORMULAR TIL (FRIVILLIG) BRUG FOR DEN ANMODENDE MYNDIGHED I. ANMODNING OM OPLYSNINGER om udstationering af arbejdstagere i forbindelse med levering af en tjenesteydelse I overensstemmelse med artikel 4
Læs mereKLIMAÆNDRINGER. Særlig Eurobarometerundersøgelse Foråret 2008 Første bruttoresultater: Europæisk gennemsnit og overordnede nationale tendenser
Generaldirektoratet for Kommunikation UNITE SUIVI DE L'OPINION PUBLIQUE Bruxelles, 15/10/2008 KLIMAÆNDRINGER Særlig Eurobarometerundersøgelse 300 - Foråret 2008 Første bruttoresultater: Europæisk gennemsnit
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. juli 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. juli 2017 (OR. en) 10546/17 ADD 1 COR 1 JUSTCIV 162 EJUSTICE 83 DELACT 108 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 11. juli 2017 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Jordi
Læs mereEuropaudvalget 2013 KOM (2013) 0467 Offentligt
Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0467 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.6.2013 COM(2013) 467 final 2013/0219 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer Den 12.
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.7.2005 KOM(2004) 818 endelig/2 CORRIGENDUM Annule et remplace la page de couverture du COM(2004) 818 final du 20.12.2004. Concerne uniquement
Læs mereVejledning til indberetning af store debitorer (KRES)
Vejledning til indberetning af store debitorer (KRES) Finanstilsynet 4 april 2017 Pengeinstitutterne skal i forbindelse med den løbende indberetning til Finanstilsynet indberette eksponeringer over en
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONENS BESLUTNING. af 19.2.2009
DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 19.2.2009 K(2009) 1201 IKKE TIL OFFENTLIGGØRELSE KOMMISSIONENS BESLUTNING af 19.2.2009 om ændring af de i bilagene til denne beslutning
Læs mereFORSLAG TIL ÆNDRINGSBUDGET NR. 6 TIL DET ALMINDELIGE BUDGET FOR 2013 OVERSIGT OVER INDTÆGTER EFTER SEKTION
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2013 COM(2013) 518 final FORSLAG TIL ÆNDRINGSBUDGET NR. 6 TIL DET ALMINDELIGE BUDGET FOR 2013 OVERSIGT OVER INDTÆGTER EFTER SEKTION DA DA FORSLAG TIL ÆNDRINGSBUDGET
Læs mereVejledning til indberetning af store debitorer
Vejledning til indberetning af store debitorer Finanstilsynet 16. september 2014 Pengeinstitutterne skal i forbindelse med den løbende indberetning til Finanstilsynet halvårligt indberette engagementer
Læs mereBruxelles, den COM(2016) 85 final ANNEX 4 BILAG. til
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.2.2016 COM(2016) 85 final ANNEX 4 BILAG Meddelelse fra Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet om status over gennemførelsen af de prioriterede anstaltninger i den
Læs mere7. Internationale tabeller
7. Internationale tabeller 3 - Internationale tabeller Tabel 7. Skovareal fordelt efter træart Skovareal i alt Løvtræ Nåletræ Blandet skov 000 ha Albanien 030 607 46 78 Belgien 646 3 73 5 Bosnien-Hercegovina
Læs mereHøring af stakeholders om udformningen af politikken overfor mindre virksomheder på nationalt/regionalt plan
Høring af stakeholders om udformningen af politikken overfor mindre virksomheder på nationalt/regionalt plan 01.06.2004-30.09.2004 Del I. Baggrundsinformation Land AT - Østrig 1 (1.4) BE - Belgien 4 (5.8)
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2019 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2019 (OR. en) 10554/19 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 20. juni 2019 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: ENER 390 CLIMA 194 COMPET 549 RECH 385 AGRI 344 ENV
Læs mereOverførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre
Overførsel til udlandet Opbygning af kontonumre Andorra Ingen fælles kontostruktur ADXXBBBBBBBBCCCCCCCCCCCC landekoden AD Australien Ingen fælles kontostruktur AUNNNNNN N = BSB Code: Altid 6 cifre Belgien
Læs mere1. Kommissionen sendte den 28. juli 2017 Rådet forslag til ændringsbudget (FÆB) nr. 5 til det almindelige budget for 2017.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 207 (OR. en) 2439/7 FIN 562 PE-L 37 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Budgetudvalget De Faste Repræsentanters Komité/Rådet 560/7
Læs mereDenne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
4.4.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 93/3 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 311/2008 af 3. april 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 318/2007 om dyresundhedsmæssige betingelser for import af visse
Læs mereMEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. Finansielle oplysninger om Den Europæiske Udviklingsfond
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.6.2017 COM(2017) 299 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET Finansielle oplysninger om Den Europæiske Udviklingsfond Den Europæiske Udviklingsfond (EUF): prognoser
Læs mereMEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ](2013) XXX draft MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN Anvendelsen af artikel 260 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ajourføring af oplysninger, der anvendes
Læs mereDet danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder
Det danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder I dag ligger Danmark på en fjerdeplads i EU, når det gælder om at have den højeste andel af den voksne befolkning i beskæftigelse. Ifølge en fremskrivning
Læs mereBilag 1 TILMELDINGSFORMULARER. Kategori 1: Sikre produkter solgt på internettet. Kvalifikationsspøgsmål
Bilag 1 TILMELDINGSFORMULARER Kategori 1: Sikre produkter solgt på internettet Kvalifikationsspøgsmål 1. Jeg bekræfter, at min virksomhed er en forretningsenhed med industriel eller kommerciel karakter
Læs mereHvor skal der betales vejskatter? ISO Land Tyskland Østrig Schweiz Polen Tjekkiet Slovakiet Ungarn Belgien. AL Albanien T T T.
Europæisk Vejskat Hvor skal der betales vejskatter? ISO Land Tyskland Østrig Schweiz Polen Tjekkiet Slovakiet Ungarn Belgien AL Albanien T T T BE Belgien T D BA Bosnien-Herzegovina T T T BG Bulgarien T
Læs mereHvor skal der betales vejskatter? ISO Land Tyskland Østrig Schweiz Polen Tjekkiet Slovakiet Ungarn Belgien
Europæisk Vejskat Hvor skal der betales vejskatter? ISO Land Tyskland Østrig Schweiz Polen Tjekkiet Slovakiet Ungarn Belgien Form 1500-04/2016 AL Albanien T T T BE Belgien T D BA Bosnien-Herzegovina T
Læs mere8822/16 pj/pj/hm 1 DG C 1
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. maj 2016 (OR. en) 8822/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 12. maj 2016 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 8530/16 Vedr.:
Læs mereØkonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 1. juli 2014
Økonomisk analyse 1. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge
Læs mereKlimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder
Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for
Læs mereVejledning til indberetning af store debitorer
Vejledning til indberetning af store debitorer Pengeinstitutterne skal i forbindelse med den løbende indberetning til Finanstilsynet halvårligt indberette engagementer over en vis størrelse som en særskilt
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 6. marts 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 6. marts 2017 (OR. en) 6976/17 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 3. marts 2017 til: Komm. dok. nr.: AGRI 119 AGRIFIN 26 AGRIORG 28 DELACT 43 Jordi AYET PUIGARNAU,
Læs mereHøring af stakeholders om udformningen af politikken overfor mindre virksomheder på nationalt/regionalt plan
Høring af stakeholders om udformningen af politikken overfor mindre virksomheder på nationalt/regionalt plan 01/06/2004-30/09/2004 Del I. Baggrundsinformation Land AT - Østrig 9 (4.5) BE - Belgien 13 (6.5)
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender ARBEJDSDOKUMENT
EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 16.10.2007 ARBEJDSDOKUMENT om ændring af forretningsordenens artikel 29 - Dannelse af politiske grupper Udvalget om Konstitutionelle
Læs mereMEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.9.2014 C(2014) 6767 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN om ajourføring af de oplysninger, der anvendes til beregning af de faste beløb og de tvangsbøder, som Kommissionen
Læs mereEU sætter fokus på det fælleseuropæiske alarmnummer 112 op til sommerferien
IP/08/836 Brussels, den 3. juni 2008 EU sætter fokus på det fælleseuropæiske alarmnummer 112 op til sommerferien Europa-Kommissionen sætter i dag ekstra ind på at få gjort større brug af det gratis fælleseuropæiske
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. maj 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. maj 2017 (OR. en) 9650/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne ECOFIN 459 UEM 176 SOC 436 EMPL 340 Vedr.: Det
Læs mereHvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni
Læs mere1. Vedtagelse af dagsordenen Godkendelse af I-punkterne i bilaget
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. februar 2017 (OR. en) 6218/17 OJ CRP1 6 FORELØBIG GSORDEN Vedr.: 2616. møde i DE FASTE REPRÆSENTANTERS KOMITÉ (1. afdeling) Dato: 15. februar 2017 Kl.:
Læs mere