HÅNDBOG GENERELT OM AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN ANLÆG OG PLANLÆGNING DECEMBER 2012

Transkript

1 HÅNDBOG GENERELT OM AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN DECEMBER 2012

2 FORORD Denne vejregel omhandler generelle forhold vedrørende afmærkning på kørebanen og indgår i nedenstående serie af håndbøger. Generelt om afmærkning på kørebanen Længdeafmærkning Pilafmærkning Tværafmærkning Standsning og parkering Tekst og symboler Dimensioner Eksempler Nærværende håndbog er en opdateret version af vejreglen "Afmærkning på kørebanen, Hæfte 0 Generelt" af juli 2006 og udgivet december Håndbogen er oprindelig udarbejdet af arbejdsgruppen/vejregelgruppen for Vejafmærkning nedsat i Håndbogen er løbende opdateret og seneste udgivet i juli Udført under vejregelgruppen, der i perioden havde følgende sammensætning: Civilingeniør Thorkild Vestergaard, Viborg Kommune (formand) Projektleder Lars Testmann, Rambøll (fagsekretær) Projektleder Bent Lund Nielsen, Vejdirektoratet Afmærkningskoordinator Birthe Hougaard Bøtkjær, Vejdirektoratet Politiassistent Carl Aage Christensen, Nordjyllands Politi Civilingeniør Jens Erik Larsen, Foreningen Frie Fugle Civilingeniør Maj-Britt Køppen Andersen, Holbæk Kommune Civilingeniør Ole Helboe Nielsen, Horsens Kommune Afmærkningstekniker Pia Brix, Vejdirektoratet Sagsbehandler vejmyndighed Benta Grevelund Karlsson, Københavns Kommune Konsulenter: Civilingeniør Michael Engelbreth, ÅF Hansen & Henneberg Akademiingeniør Thomas Werdelin, ÅF Hansen & Henneberg Væsentlige ændringer er beskrevet i afsnit december 2012

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 0 INDLEDNING HÅNDBOGENS STATUS ÆNDRINGER I FORHOLD TIL 2006 UDGAVEN 4 1 ALMENT OM AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN FORMÅL OG OPGAVER VEJAFMÆRKNINGSMATERIALER 9 december

4 0 INDLEDNING Håndbogen indeholder generelle regler og vejledninger, som er gældende for alle typer af vejafmærkning, som er behandlet i serien af håndbøger om afmærkning på vejbanen. 0.1 HÅNDBOGENS STATUS Håndbogen indeholder anbefalinger og bindende bestemmelser. De bindende bestemmelser er vist med grå markering og kildeangivelse som vist i følgende eksempel. Bekendtgørelse om vejafmærkning, 50 Afmærkning på kørebane, cykelsti m.m. er hvid. Gul afmærkning anvendes dog til at angive midlertidig regulering, fx vejarbejde eller vejforlægning, og skal efterkommes forud for hvid afmærkning. Gul afmærkning anvendes endvidere til T 61 Standsningsforbud og T 62 Parkeringsforbud, jf. 55 Blå afmærkning kan anvendes ved S 21 Cykelfelt. Stk. 2. Hvid og gul afmærkning kan suppleres med eller erstattes af færdselssøm eller lignende. Disse kan forsynes med lys eller refleks i samme farve som afmærkningen. Kilde: BEK nr. 802 af 4. juli 2012 Den øvrige tekst har status af vejledninger, gode råd og eksempler. 0.2 ÆNDRINGER I FORHOLD TIL 2006 UDGAVEN Alle bekendtgørelsestekster er opdateret som en følge af nye afmærkningsbekendtgørelser. 4 december 2012

5 1 ALMENT OM AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN 1.1 FORMÅL OG OPGAVER Bekendtgørelse om vejafmærkning, 49 Der anvendes følgende typer afmærkning på kørebanen m.m.: 1) Q: Længdeafmærkning. 2) R: Pilafmærkning. 3) S: Tværafmærkning. 4) T: Afmærkning for standsning og parkering. 5) V: Tekst og symboler på kørebanen m.m. Stk. 2. Længdeafmærkning er afmærkning på langs af vejen. Afmærkningen angiver vejens opdeling i baner. Stk. 3. Pilafmærkning angiver, hvor trafikanterne skal placere sig på vejen for at komme i den viste retning. Stk. 4. Tværafmærkning er afmærkning på tværs af kørselsretningen. Afmærkningen angiver pligt til at holde tilbage for krydsende færdsel. Kilde: BEK nr. 802 af 4. juli 2012 Afmærkning på kørebanen er et af de vigtigste midler til gennemførelsen af en sikker og hensigtsmæssig trafikregulering. Der må imidlertid tages hensyn til, at det under forskellige vejr- og lysforhold kan være vanskeligt for trafikanterne at opfatte en sådan afmærkning. Afmærkning på kørebanen, som indeholder et forbud eller påbud, skal derfor normalt suppleres med færdselstavler eller eventuelt vejvisningstavler med færdselsregulerende betydning. Tavler kan dog undlades, hvis det ifølge færdselslovens bestemmelser eller vejbygningen tydeligt fremgår, hvilke færdselsregler der gælder det pågældende sted. Linjer på kørebanen kan være smalle eller brede. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 157 Afmærkning på kørebanen skal udføres med de dimensioner og den udformning, der fremgår af bilag 5. Kilde: BEK nr. 801 af 4. juli 2012 Dimensioner og udformning fremgår af håndbog om afmærkning på kørebanen, dimensioner: Type A Dimensioner på afmærkningen i tabel 1 og tabel 2 under type A anvendes på motorveje. På ramper med lav hastighed kan dimensioner svarende til type B evt. C anvendes. Type B Dimensioner på afmærkningen i tabel 1 og tabel 2 under type B anvendes på veje uden for tættere bebygget område, hvor den tilladte hastighed er større end 60 km/h. december

6 Type C Dimensioner på afmærkningen i tabel 1 og tabel 2 under type C anvendes på veje inden for tættere bebygget område, hvor den tilladte hastighed er mindre end eller lig med 60 km/h. Hvor den tilladte hastighed er større end 60 km/h, anvendes afmærkning type B. Hvor der i tabel 1 er anført min./maks. for visse dimensioner for længde- og tværafmærkning, kan alle mål i dette interval benyttes. Forholdet imellem streg- og mellemrumslængde skal dog bevares. Hvor der i tabel 1 og tabel 2 er anført to forskellige dimensioner i et felt uden angivelse af min./maks., kan kun disse dimensioner anvendes. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 158, Stk. 1 Brede linjer skal altid være mindst dobbelt så brede som smalle linjer, der findes på samme vejstrækning. På samme vejstrækning skal smalle linjer have samme bredde. Brede linjer på samme vejstrækning skal have samme bredde, hvis de vedrører samme forhold. Afstanden mellem dobbeltlinjer skal være den samme som bredden af de smalle linjer. Kilde: BEK nr. 801 af 4. juli 2012 Det er således ikke påkrævet, at fx S 13 Stoplinie eller "Afslutning af svingbane har samme bredde som Bred kantlinie. Afvigelser kan alene tillades, såfremt de ikke er ensidige. Dette bør også fremgå af udbudsmaterialet i forbindelse med udførelsen. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 158, Stk. 2 Afvigelser fra de angivne dimensioner kan tillades, såfremt de ligger inden for -5 til +10 % af de angivne talstørrelser. Ved afmærkning i vejkryds kan dimensionerne dog tilpasses efter forholdene. Forholdet mellem længden af streg og mellemrum for linjerne vognbanelinje, varslingslinje, punkteret kantlinje, punkteret linje til opdeling af stier, afslutning af svingbane og cykelfelt må ikke afvige med mere end +/-10 %. Kilde: BEK nr. 801 af 4. juli 2012 Ved afmærkning på kørebanen mv. forstås afmærkning udført på vejbelægning eller kantsten med det formål at opnå forøget trafiksikkerhed og mere effektiv trafikafvikling. Afmærkningen på kørebanen mv. har følgende opgaver: 1. At lede trafikken ved angivelse af vejens og vognbanernes forløb og anvendelse. 2. At advare trafikanterne om farlige eller specielle forhold ved vejens geometriske udformning: - ved angivelse eller supplering af trafikregulerende bestemmelser beskrevet i færdselsloven og bekendtgørelse om vejafmærkning, - ved supplering af trafikregulering angivet ved færdselstavler. 6 december 2012

7 3. At regulere trafikken - ved trafikregulerende bestemmelser knyttet til den pågældende type afmærkning på kørebanen ifølge bestemmelser i færdselsloven og bekendtgørelse af vejafmærkning. Følgende grundlæggende krav skal stilles til alle former for afmærkning, som anvendes til at lede, advare og regulere trafik: Afmærkningen skal: opfylde et reelt behov tiltrække sig trafikanternes opmærksomhed overføre en klar, enkel og entydig information give trafikanterne tilstrækkelig tid til at reagere på den information, som formidles. For at afmærkningen skal kunne opfylde disse krav, må dens udformning være ensartet og anvendelsen konsekvent. Ensartethed forenkler trafikantens opgave, fordi den fremmer hurtig genkendelse og forståelse. Konsekvens fremmer rigtig og hurtig reaktion på den information, som formidles, og forøger respekten for afmærkningen. Afmærkningen på kørebanen må planlægges og udføres omhyggeligt, såfremt den bedste virkning skal opnås. Fejlagtig eller uberettiget afmærkning er i bedste fald virkningsløs, i værste fald direkte farlig. Følgende forhold skal specielt iagttages: længdeafmærkning er ledende. Den må derfor aldrig udføres således, at den kan lede trafikken mod farlige hindringer (fx heller og faste genstande) et hovedformål med afmærkning af vognbaner er at fremme god og overskuelig trafikafvikling ved hjælp af velordnede trafikstrømme og så få vognbaneskift som muligt. Dette formål skal altid tages i betragtning ved inddelingen af kørebanen og ved disponeringen af de enkelte vognbaner restriktiv afmærkning på kørebanen skal anvendes med kritik og forsigtighed. Unødvendigt strenge restriktioner kan let føre til overtrædelser og svækket respekt for afmærkningen og kan i enkelte tilfælde være direkte hindrende for en effektiv trafikafvikling. Særligt i centrale byområder skal afmærkningssystemet give tilstrækkelig fleksibilitet i trafikafviklingen ved anvendelse af afmærkning, som gælder en bestemt trafikantgruppe, skal konsekvenserne for andre trafikantgrupper vurderes. Særligt skal fodgængeres, cyklisters og knallertkøreres sikkerhed og behov vurderes i relation til afmærkning for biltrafikken ved afmærkning på kørebanen, som supplerer færdselsregler/færdselstavler eller vejvisningstavler, skal der være fuld overensstemmelse mellem regler/tavler og afmærkning på kørebanen. Det skal understreges, at vejafmærkning er en integreret del af vejen, har stor betydning for trafiksikkerheden og bør derfor indgå allerede i skitseprojekteringen. Herved sikres, at trafikanterne får den nødvendige information på det tidspunkt og det sted, hvor der er brug for den. Samtidigt kan det sikres, at vejenes udformning ikke kommer i modstrid med informationerne fra afmærkningen med færdselstavler og på kørebanen. december

8 I detailprojektering af nyanlæg og reguleringer skal afmærkning på kørebanen ligeledes indgå som en integreret del på samme måde som afmærkning med tavler. Dette er særlig vigtigt ved projektering af vejkryds. Afstribning mangler På nye vejanlæg bør afmærkningen på kørebanen udføres før anlægget åbnes for trafik. Ved asfaltering af eksisterende veje bør afmærkningen på kørebanen retableres så hurtigt som muligt. Indtil dette er udført bør opsættes advarselstavle A 99 + undertavle med teksten Afstribning mangler. Såfremt S 11 Vigelinie mangler, opsættes der tavle B 11 Ubetinget vigepligt for at opretholde den ubetingede vigepligt i krydset, se håndbog om afmærkning på kørebanen, tværafmærkning, S 11 Vigelinie. Vildledende afmærkning Vildledende afmærkning skal fjernes eller ændres hurtigst muligt. Ved vildledende afmærkning forstås fx: kørebaneafmærkning som er i modstrid med færdselstavlerne på samme strækning kørebaneafmærkning som er i modstrid med vejens geometri eller leder trafikanterne ind i kantsten eller lignende kørebaneafmærkning, som ikke længere er gældende eller som efter bortfræsning stadig er synlig fx under fugtige vejrforhold, ufuldstændig affræsning eller særlige lysforhold gule eller hvide kryds over P-båse eller lignende vognbanelinier, hvor oversigtsforholdene kræver spærrelinie. Genafmærkningskriterier Afmærkningen på kørebanen m.m. bør repareres, eller der bør foretages genafmærkning, hvis den ikke længere fungerer tilfredsstillende. Visuel inspektion foretages med passende mellemrum både i dagslys og mørke, og det vurderes om afmærkningen på kørebanen bør repareres eller der bør foretages genafmærkning, såfremt det konstateres: at vejafmærkningen er bortslidt eller bortrevet i et sådant omfang at den ikke længere fungerer at der er væsentlige mangler ved vejafmærkningens refleksion eller farver i dagslys at vejafmærkning med refleksperler ikke har virksom refleksion i billygtelys. Denne vurdering kan suppleres eller erstattes af måling af den specifikke luminans at færdselssøm er bortrevet, eller deres reflekser er uvirksomme i et antal, der forhindrer deres funktion. For vejafmærkning med refleksperler kan der foretages måling af den specifikke luminans. Ligger den specifikke luminans, målt i perioden 1/5-15/10 på ren tør vejafmærkning, 40 % under de værdier, der er specificeret i udbuds- og anlægsforskrifter for afmærkning på kørebanen, kan det ikke forventes, at afmærkningen vil kunne ses tilstrækkeligt tydeligt. 8 december 2012

9 1.2 VEJAFMÆRKNINGSMATERIALER Bekendtgørelse om vejafmærkning, 50 Afmærkning på kørebane, cykelsti m.m. er hvid. Gul afmærkning anvendes dog til at angive midlertidig regulering, fx vejarbejde eller vejforlægning, og skal efterkommes forud for hvid afmærkning. Gul afmærkning anvendes endvidere til T 61 Standsningsforbud og T 62 Parkeringsforbud, jf. 55. Blå afmærkning kan anvendes ved S 21 Cykelfelt. Kilde: BEK nr. 802 af 4. juli 2012 Gul afmærkning anvendes kun som midlertidig regulering ved Q Længdeafmærkning, R Pilafmærkning og S Tværafmærkning, jf. håndbøgerne om afmærkning på kørebanen for hhv. længdeafmærkning, pilafmærkning og tværafmærkning. Ved gul tværafmærkning gælder dog særlige forhold, jf. håndbog om afmærkning på kørebanen, tværafmærkning. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 158, Stk. 3 Afmærkning med gult skal udføres på en sådan måde, at den under alle vejr- og lysforhold tydeligt adskiller sig fra eventuel hvid afmærkning på samme strækning. Kilde: BEK nr. 801 af 4. juli 2012 Det vil ofte være hensigtsmæssigt at supplere eller erstatte den gule farve med gule færdselssøm, jf. senere afsnit om færdselssøm. Vedrørende lystekniske egenskaber (kravspecifikationer) for afmærkning på kørebanen henvises til Udbuds- og anlægsforskrifter for kørebaneafmærkning. I Almindelige betingelser (AAB) er angivet funktionskrav, som kørebaneafmærkningen skal opfylde. ALMINDELIG STRIBEMATERIALE Vejafmærkningen udføres ved påføring af maling, termoplastiske materialer eller hærdende materialer, eller den udføres ved påføring af præfabrikerede linier og symboler af forskellige materialemæssige sammensætninger (folier og termoplast), færdselssøm eller på anden måde. Hvad angår farve og funktion kan vejafmærkningen opdeles i: hvid vejafmærkning gul vejafmærkning til midlertidig regulering af trafikken gul vejafmærkning ved forbud mod standsning og parkering blå vejafmærkning til cykelfelter i kryds Vejafmærkningen kan endvidere opdeles i to hovedgrupper under henvisning til karakteristiske udformninger og egenskaber: plan vejafmærkning profileret vejafmærkning december

10 Plan vejafmærkning er al afmærkning på kørebanen, hvor der ikke er truffet særlige foranstaltninger til, at overfladen er struktureret, som omtalt herunder. Profileret vejafmærkning er al afmærkning på kørebanen, hvori der er en særlig overfladestruktur. Den særlige overfladestruktur hos profileret vejafmærkning sigter dermed på at give en bedre synlighed i regnvejr, og i særdeleshed i den belysningsform, der findes i billygtelys. Til gengæld fører overfladestrukturen normalt til ringere synsforhold i dagslyssituationer med modlys. Derfor er profileret vejafmærkning uegnet til afmærkning mellem to modsat rettede kørespor. Ved overkørsel med et motorkøretøj er den særlige overfladestruktur af profileret vejafmærkning endvidere hos de fleste typer ledsaget af en akustisk støj, som for motorkøretøjets fører gør sig gældende som et signal og for personer i vejens nærhed som en gene. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 158, Stk. 4 Spærrelinjer, varslingslinjer eller kantlinjer mod midterheller eller -arealer, må ikke udføres på en sådan måde, at striben set på tværs af kørselsretningen kan opfattes som en punkteret linje. Kilde: BEK nr. 802 af 4. juli 2012 Nogle typer af profilerede linjer kan opfattes som punkterede linjer, f.eks. hvis linjen set fra siden har et tydeligt og gennemgående belægningsmellemrum mellem stribematerialet. Sådanne profilerede linjer kan ændres til en ubrudt linje ved at udlægge stribemateriale i mellemrummet. Plan vejafmærkning kan udføres med kort eller lang holdbarhed. Profileret vejafmærkning udføres normalt kun med lang holdbarhed. REFLEKSPERLER Vejafmærkning kan udføres med eller uden refleksperler, som tjener til forøgelse af refleksionsevnen i billygtelys. Vejafmærkning med kort holdbarhed har normalt kun refleksperler i overfladen, hvorimod vejafmærkning med lang holdbarhed normalt har refleksperler både i overfladen og iblandet selve materialet. Kravspecifikationerne for vejafmærkning med refleksperler forudsætter, at der findes virksomme perler både hos den nye afmærkning og hos den slidte afmærkning. Plan vejafmærkning udføres med eller uden refleksperler, mens profileret vejafmærkning normalt kun udføres med refleksperler. Gul vejafmærkning til midlertidig regulering samt al vejafmærkning på ubelyst kørebane bør anvendes med refleksperler. På veje, hvor belysningen ikke opfylder vejledninger og bestemmelser i håndbog om vejbelysning, eller hvor der er natreduktion af vejbelysningen, bør hvid afmærkning anvendes med refleksperler. Gul vejafmærkning for standsning og parkering kan, uanset ovenstående, anvendes uden refleksperler. 10 december 2012

11 ANVENDELSE Profileret vejafmærkning, som er ledsaget af akustisk støj, kan anvendes til kantlinier og spærreflader, til gul vejafmærkning, til midlertidig regulering samt til gul vejafmærkning for standsning og parkering. Ved disse typer vejafmærkning er den akustiske støj ved overkørsel en fordel for motorkøretøjets fører. Al anden vejafmærkning, samt kantlinier på strækninger, hvor der findes beboelse i vejens nærhed, udføres med plan vejafmærkning eller med profileret vejafmærkning, som ikke er ledsaget af generende akustisk støj. Vejafmærkning med kort holdbarhed kan anvendes på steder, hvor den ikke udsættes for væsentligt slid fra motortrafik samt til gul vejafmærkning til midlertidig regulering. FÆRDSELSSØM Et færdselssøm er en anordning til montering i eller på kørebanens overflade, som har en eller flere retroreflektorer, i det følgende kaldt reflekser, og som har en særlig kraftig refleksion i billygtelys. I henhold til refleksens farve skelnes mellem: færdselssøm i sølvfarve, dvs. hvidt reflekterende, til erstatning for eller supplement til hvid kørebaneafmærkning. Anordningens øvrige flader er hvide, sølvfarvede eller neutrale, gule færdselssøm til supplering/erstatning af gul kørebaneafmærkning til midlertidig regulering. Anordningens øvrige flader er gule. Bekendtgørelse om vejafmærkning, 50, Stk. 2 Hvid og gul afmærkning kan suppleres med eller erstattes af færdselssøm eller lignende. Disse kan forsynes med lys eller refleks i samme farve som afmærkningen. Kilde: BEK nr. 802 af 4. juli 2012 Hvide færdselssøm eller færdselssøm i sølvfarve kan anvendes som supplement til hvid afmærkning efter de samme principper, som er angivet for gule færdselssøm. Bortset fra midlertidig afmærkning med gule søm bør færdselssøm kun anvendes som erstatning for maling eller stribemasse, hvor kørebanebelægningen gør afmærkning med disse materialer uhensigtsmæssig, således som det fx kan være tilfældet på brosten. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 180, Stk. 2 Tværafmærkning må ikke udføres med færdselssøm alene. Kilde: BEK nr. 801 af 4. juli 2012 december

12 Se håndbog om afmærkning på kørebanen, tværafmærkning. Gule færdselssøm anvendes, som beskrevet i Vejregler for afmærkning af vejarbejder. Anvendes færdselssøm som supplement til kantlinier, kan de anbringes i større afstand end angivet for midtlinier. Afstand i vejsving skal dog vælges således, at færdselssømmene tydeligt viser vejens forløb i mørke. 12 december 2012

13

14 Niels Juels Gade 13 Postboks København K Telefon vd@vd.dk vejdirektoratet.dk vejregler@vd.dk vejregler.dk EAN: