Fuglsang. 11. årgang, nr. 5 - maj 2019

Transkript

1 Fuglsang 11. årgang, nr. 5 - maj 2019 Erindringsdans er tilbage til stor glæde for alle. Her er det Steen fra 2. sal, som får en svingom med Berith. Vi har fejret Danmarks befrielse med friheds-budskabet, som det blev læst op dengang i Statsradiofonien. Der er også ved at komme godt gang i haven, hvor Birgitte Havedame har masser af planer. Så kom ud i haven og følg med.

2 Har du noget på hjerte? Du kan altid komme i kontakt med os på Johannesgården, enten via ledelsen, afdelingslederne eller den enkelte afdeling. Du kan også kontakte bruger pårørenderepræsentanten i bestyrelsen. Her har du de vigtigste kontaktoplysninger, hvis du har noget på hjerte. Forstander Signe Lynge Manzano Telefon: Mail: [email protected] Souchef Berith Mohr Weishaupt Telefon Mail [email protected] Afdelingsleder 1. sal Karoline Borrisholt Telefon: Mail: [email protected] Afdelingsleder 3. sal Gitte Mariner Telefon: Mail: [email protected] Afdelingsleder 2. sal Karen Jeppesen (Demenskoordinator) Telefon: Mail: [email protected] Leder af de tværgående funktioner Kristina Tugsen Telefon Mail: [email protected] Driftsleder Kim Jensen Telefon [email protected] Formand for Haveudvalget Michael M. Lund Telefon: Mail: [email protected] Redaktør af Fuglsang Medlem af Bruger og pårørenderådet og af i Johannesgårdens bestyrelse Ulla Baden Mobil: Mail: [email protected] 2

3 Nærhed og fysisk kontakt giver velvære Af Signe Manzano, forstander Er du til kram eller håndtryk? Vi kender alle den akavede fornemmelse, det er, når vi skal afkode, om vi er på kram eller håndtryk med et andet menneske. Fra vi var børn og op gennem livet, har de fleste af os været vant til at give og få kram og have hudkontakt med et andet menneske. Først var det mor og far, der gav kys og kram, da vi var små, og senere var det venner, veninder eller vores kærester vi krammede med. Mange har også haft en ægtefælle, som man har haft fysisk nærhed med gennem mange år. Vi har for det meste selv kunnet styre, hvor lidt eller meget fysisk kontakt vi ønskede, og kunne ofte få det behov opfyldt af en, der stod os nær. Nærhed og berøring har været en naturlig del af vores liv og for de fleste af os giver det en fornemmelse af stor velvære. Når man bliver gammel, bliver det sværere at få disse behov opfyldt. Man har måske mistet sin ægtefælle, og måske har man ikke tradition i familien og blandt vennerne for at give kram. Flere og flere falder fra, så der er færre til at få knus og kram af. Nogen kan desuden blive ramt af demens og andre sygdomme, hvor kroppen og hjernen har svært ved at koordinere, så man føler, at man har svært ved at mærke sig selv. Det kan skabe angst og utryghed. Man kan lidt populært sagt komme til at lide af hudsult. Men det kan der gøres noget ved. For det har vist sig, at massage kan hjælpe ved at frigive stoffer i hjernen, der har en positiv effekt på oplevelsen af sin egen krop, og være en lille erstatning for noget af den fysiske berøring, som man savner. For at komme hudsulten til livs, har vi nu som forsøg lavet en aftale med Hans, som er massør, om at han kommer her på Johannesgården nogle sene eftermiddage og aftener i løbet af ugen og tilbyder massage. Hans kan både massere for velvære og give behandlende massage. Vi vil præsentere Hans i næste nummer af Fuglsang. Så vi glæder os til i den kommende tid at kunne tilbyde massage til gavn og glæde for vores beboere. Er du pårørende, så glem ikke at give et stort og langt knus, når du kommer og går, hvis du fornemmer, at det bliver taget godt imod. Ifølge krammeterapeuter kan et kram på 20 sekunder i ny og næ gøre underværker ved psyken. 3

4 Elisabeth tryller med hår Fodterapi Vores fodterapeut Maria kommer hver onsdag fra kl Tidsbestilling kan ske til personalet eller Maria om onsdagen fra kl på tlf Pris for fodbehandling er 430 kr. Der kan betales kontant eller via lommepengekontoen i forbindelse med behandlingen. Hvis du ønsker at betale via bankoverførsel eller mobilepay, så kontakt Maria og aftal det. Skal udgifterne til din fodpleje refunderes, skal du sende din kvittering til: Københavns Kommune, Center for Pension, Postboks 832, 2100 København Ø Husk at fortælle Maria, om du er medlem af danmark gruppe 1 eller 2, så hun kan indberette dertil, så du kan få tilskud. og frisure Salonen ligger i stuen på servicegangen og har åbent tirsdag fra eller efter aftale. Du kan bestille tid alle dage på tlf Betaling kan ske kontant eller via bankoverførsel til kontonr Du kan også betale med Mobilepay på Få evt. hjælp fra din kontaktperson. Herreklip Dameklip incl. vask og føn Føn og vandondulation Permanent Farvning Bryn Vipper fra 100 kr. 260 kr. 250 kr. 500 kr. 350 kr. 60 kr. 75 kr. Hjælp til småindkøb Vores hjælpsomme frivillige Elin hjælper gerne med småindkøb. Hvis Elin skal købe noget til dig, skal du: 1. Lægge en indkøbsseddel og et dækkende beløb i kontanter i en kuvert. Husk at skrive navn og bolignummer på kuverten 2. Give kuverten til din kontaktperson, som så afleverer den til Gitte på kontoret. Spørg din kontaktperson, hvis du har brug for hjælp. Nye briller? Så bestil tid hos den mobile brillemand Bestil tid hos Bisgaard Optik, den mobile optiker på telefon eller få hjælp fra personalet til at få en aftale. Hvis kuverten er afleveret inden mandag kl. 10, får du varerne om tirsdagen. 4

5 Madplan for maj - med forbehold for ændringer 5

6 Telefonliste Johannesgården Hovednummer døgnåben Forstander Souschef Tillykke med fødselsdagen til 04.05: bolig 104; 75 år, Berit Kjær Nielsen 06.05: bolig 323; 74 år, Hanne Astrup 15.05: bolig 203; 80 år, Nina Wennerwald 22.05: bolig 114; 65 år, Jane Johansen 25.05: bolig 102; 99 år, Kathrine Svensson 25.05: bolig 308; 91 år, Annelise Bøggild 26.05: bolig 305; 58 år, Brian Sødring Nielsen 27.05: bolig 119; 87 år, Vilma Edith Hansen 1. sal gruppekald Afdelingsleder/ koordinator Lokal nr sal gruppekald Afdelingsleder Lokalnummer sal gruppekald Afdelingsleder Lokal nummer Leder tværgående funktioner Træning Aktivitet Charlotte Aktivitet Dorte Køkken Koordinator køkken Lars Vi byder velkommen til 08.04: bolig 221; Steen Svendsen Vaskeriet Driftsleder Jens driftsopgaver Frisør/fodpleje Tandlæge Abonnér elektronisk på Fuglsang Vi har sagt farvel til 26.04: bolig 309; Elo Gerner Jensen Hvis du gerne vil modtage Fuglsang digitalt, når det udkommer, kan du sende din mailadresse til redaktøren på mailadressen 27.04: bolig 308; Annelise Kirstine Bøggild 31.03: bolig 117; Michael Nielsen 21.04: bolig 115; Vera Marie Hansen 6

7 Naturen i maj Maj er opkaldt efter Maja - en græsk frugtbarhedsgudinde og er vores frodigste forårsmåned. Her springer mange træer ud med blade og blomster og landet grønnes. Moderen kommer kun og ammer lammene et par gange i døgnet, derfor tror mange fejlagtigt, at lammene er blevet efterladt. Men rør dem endelig ikke, for moderen kan risikere at efterlade dem, hvis de lugter af mennesker. Fuglesangen er på sit højeste I maj er fuglesangen på sit højeste, især om morgenen. Herefter skal der bygges rede, lægges æg og samles føde, inden fuglene synger deres aftensang inden solen går ned. Mælkebøtter på spisekortet I maj kan man opleve store arealer fyldt med flotte, gule mælkebøtter. For flotte det er de, selvom de færreste bryder sig om at have dem i græsplænen. Mælkebøtterne er fulde af vitaminer og kan bruges i salat. De er dog ret bitre, så det gælder om at plukke de spædeste skud Rådyrene får lam I maj lemmer rådyrene 1-2 lam. Da lammene er for små til at følge moderen, efterlader hun dem i noget højt græs, hvor de ligger helt stille. De har næsten ingen lugt, og derfor har rævene svært ved at finde dem. Frugttræerne blomstrer og på varme dage er de fulde af bier, som er godt i gang med at indsamle til honninghøsten. Samtidig er hvepsene i fuld gang med at bygge årets koloni op Maj skal være kølig Maj skal helst være kølig. Som et gammel ordsprog siger: Majkulde gør laderne fulde og Hvis det i maj er køligt og råt, fylder hø og korn i laden godt. 7

8 Aktivitetskalender - maj 2019 Røde aktiviteter er for særlige målgrupper eller kræver tilmelding spørg din kontaktperson Sorte aktiviteter er alle andre aktiviteter og er for alle beboere Dato Dag Tid, aktivitet, sted 6. Mandag Morten cykler for 1. sal Gymnastik i Multisalen - Charlotte Hjernegymnastik Charlotte Kortspil med Susanne 7. Tirsdag Gudstjeneste i Multisalen - Charlotte og Dorte Dameklub - Dorte 8. Onsdag Pusterummet åbent - Dorte Herreklub - Dorte 9. Torsdag Pusterummet er åbent - Dorte Træningscafe er åben Charlotte 10. Fredag Gymnastik i Multisalen - Charlotte Nørkleklubben i Pusterummet - Dorte og Dorthe Nyt kaninbur og hegn sættes op i haven Birgitte og Charlotte Fredagsbar i Multisalen Ulla og Britta 11. Lørdag Madklub for Damerne - Ulla 12. Søndag Forårsmarked i Multisalen 13. Mandag Morten cykler for 2. sal Film: Løgn og Løvebrøl Dorte og Venneforeningen 14. Tirsdag Tur til Louisiana - Charlotte og Dorte Kortspil med Susanne 15. Onsdag Tom Frederiksen underholder i Multisalen Jodak og Dorte Herreklub - Dorte 16. Torsdag Fællessang i Multisalen med Ulla og Nils 17. Fredag Store Bededag 18. Lørdag Madklub for Herrerne Susanne 19. Søndag Kortspil med Susanne 20. Mandag Morten cykler for 3. sal Gymnastik i Multisalen - Charlotte Hjernegymnastik - Charlotte 8

9 21. Tirsdag Banko i Multisalen Charlotte - Dorte Dameklub - Dorte 22. Onsdag Pusterummet åbent - Dorte Vi går i haven - Dorte 23. Torsdag Pusterummet åbent - Dorte Vi går i haven Dorte 24. Fredag Nørkleklubben i Pusterummet - Dorthe og Dorthe 25. Lørdag Madklub for Damerne - Ulla 27. Mandag Pusterummet åbent - Dorte Morten cykler for 1. sal 28. Tirsdag Husets bus kører med de tilmeldte beboere fra 1. sal - Dorte Dameklub - Dorte 29. Onsdag Pusterummet åbent - Dorte Vi går i haven - Dorte Småkagebagning for 2. sal - Susanne 30. Torsdag Kristi himmelfartsdag Fællessang i Multisalen med Ulla og Nils PS: Charlotte ferie i uge 22 fra Fællessang i Multisalen med Ulla og NilsTorsdag 16. og 30. maj kl. 15 9

10 Store Bededag Store Bededag falder på fjerde fredag efter påske og dermed tre uger før pinse. I år falder Store Bededag den 17. maj. Struensee opfandt ikke Store Bededag Det siges, at det var var Christian den syvendes berømte livlæge Struensee, som indførte Store Bededag. Men det er ikke rigtigt. Grunden til, at han ofte i eftertiden får æren for Bededagen skyldes sandsynligvis, at dén var én af de helligdage, der overlevede hans store helligdagsreform fra Og siges, at det skyldtes borgerskabets tradition er at spadsere på Københavns volde Store Bededags aften. Her hørte de det smukke klokkespil fra Vor Frue Kirke og nød de nyudsprungne, forårsgrønne linde og kastanjetræer. På grund af denne skik, turde Struensee ikke sløjfe Store Bededag, fordi enevældens konger var afhængig af borgerskabets velvilje. Oprindeligt havde vi mange bededage året rundt, for eksempel var onsdag officiel bededag på landet, hvor folk skulle faste og præsterne bede for fred. Men i forbindelse med reformationen i 1517 blev bededagene erstattet af Store Bededag, som blev lagt om foråret, så man kunne bede for frugtbarhed. Smarte bagere opfandt varme hveder Grunden til, at vi spiser varme hveder Store Bededags aften er, at bagerne ikke måtte arbejde fra solnedgang aftenen før store bededag og hele den følgende dag. Derfor kom de helligdagen i forkøbet ved at bage ekstra store hvedeknopper dagen før, som folk så kunne købe med hjem til dagen efter. Men ret hurtigt begyndte man at spise hvederne samme aften mens de endnu var lune og sprøde. 10 Kristi Himmelfart 30. maj er Kristi himmelfart, en begivenhed, som har været fejret siden kristendommens tidligste historie til minde om, at Jesus 40 dage efter sin opstandelse tog sine disciplen med ud af Jerusalem og tog afsked med dem, før han ifølge Bibelen forsvandt i skyerne. Derfor ligger Kristi himmelfart altid på torsdagen 40 dage efter påskedag. I vor tid er Kristi himmelfart en af årets store dage for konfirmationer.

11 5. maj og Danmark frit 5. maj fejrede vi Danmarks Befrielse. Det var den dag Danmark endelig var frit igen efter at have været besat af Hitlers Tyskland i fem lange år. Mange af jer husker stadig den fantastiske dag. Her får I nogle billeder fra dagen og Mads Nielsens uforglemmelige sang. En lærke lettede. Måske bringer den gode minder tilbage fra en uforglemmelig dag. En lærke letted, og tusind fulgte, og straks var luften et væld af sang. De tusind tårne tog til at tone, så landet fyldtes af klokkers klang, og byer blomstred i rødt og hvidt, og det var forår og Danmark frit, ja, Danmark frit. Det var en morgen som tusind andre og ingen morgen i tusind år, da Danmark vågned med klare øjne til glædestimer og frimandskår, og landet lyste fra sund til klit, for det var forår og Danmark frit, og Danmark frit. Vi mindes stille de tapre døde, hvis navne lever i Danmarks navn, og takken søger til dem, der segned, og dem, der sidder med tunge savn. Gud trøste dem, der har lidt og stridt, til det blev forår og Danmark frit, og Danmark frit. 11 Men du, som styrter de stoltes riger og løser fangne af bolt og bånd, dig flyver hjerternes tak i møde, vor skæbne er i din stærke hånd. Nu er det forår og Danmark frit, Velsign det, Herre, fra sund til klit, fra sund til klit.

12 Sådan oplevede vi befrielsen: Så tyske soldater i høj fart med bange øjne Jeg boede sammen med min familie hos min farmor i Bagsværd, fortæller Birte fra 2. sal. Den 4. maj 1945 var min far tidlig hjemme fra arbejde og vi gik sammen i haven. Pludselig kommer naboen, som min far var uvenner med, ind og vil tale med ham. Min far ignorerer ham og så kalder han på mig og siger, at det er vigtigt at min far kommer ind til ham, da han har hørt noget i radioen. Det siger jeg videre til min far, og endelig bliver han interesseret. Og så får han at vide at Danmark er blevet befriet fra Tyskland. Min far løber op på 1. sal og fortæller min mor den glædelige nyhed. Jeg var kun fem år og jeg spørger min 12 far og mor: Hvad sker der?. Så siger min far: Vi er blevet et frit land. Og så spørger jeg: Kan vi så købe alt det, vi vil i forretningerne?. Jeg blev meget overrasket over mine forældres reaktion. Jeg havde aldrig set mine forældre være så glade og begejstrede, og samtidige være skeptiske, fordi - var det nu rigtigt, det der blev sagt i radioen. Jeg tror jeg ville have oplevet det anderledes, hvis vi havde været hjemme hos i vores eget hjem på Nørrebro. Her fik jeg senere at vide, at folk var løbet ud på gaderne og at de jublede og brændte mørklægningsgardiner af på store bål. Den mest særlige oplevelse, jeg havde under krigen, skete et par dage før på Frederikssundsvej. Jeg var sammen min mor, så en masse mandskabsvogne fyldt med soldater komme kørende meget hurtigt. Jeg kunne se deres ansigter gennem det åbne lad, og de så meget bange og urolige ud. Det var nok tyske soldater, som måske anede, at der var noget under opsejling, så de måtte væk hurtigst muligt, fortæller Birte.

13 Sådan oplevede vi befrielsen: Holdt vagt, når far var på modstandsmission under hele krigen, og var med til at sprænge tog i luften og gøre modstand mod tyskerne. Jeg skulle advare ham, hvis jeg så noget mistænkeligt, når han var på mission mod tyskerne. Jeg skulle jeg fløjte Dengang jeg drog afsted, hvis jeg så noget eller nogen. En gang var jeg sammen med nogle andre drenge med til at stjæle nogle våben og andre ting fra et fly, der var styrtet ned ude på en af markerne. Dem byttede vi med hinanden, indtil vores lærer fik nys om det, fortæller Bøje. Bøje fra 3. sal bliver meget bevæget over at tale om befrielsen og sin historie om krigen. Det var i Kolding og jeg var 15 år på befrielsesdagen. Folk løb ud på gaden og råbte Fri for Tyskland, Hitler er død - han har skudt sig selv. Folk flåede mørklægningsgardinerne ned og brændte dem på store bål, som brændte i alle gaderne. Min mor mente ikke, at man skulle brænde alle gardinerne, for det kunne jo være de skulle op igen. Johannesgården fejrede befrielsen På Johannesgården blev befrielsen fejret, og der var en lille tåre i øjenkrogen flere steder, da frihedsbudskabet, som det lød dengang i radioen, blev afspillet. Der var tændt lys og der blev sunget sammen med Ulla og Nils. Hele dagen var der ekstraudsendelser i radio om befrielsen. Og alligevel var folk skeptiske og troede ikke rigtigt på, at det nu var slut med fem års besættelse. De havde jo oplevet mange ting gennem årene. Min far var tilknyttet modstandsbevægelsen 13

14 Haven i maj med Birgitte Havedame Så blev det endelig maj, måneden, hvor alting vokser og gror, også ukrudtet og skægget på mor. Det er nu, der skal plantes og sås og luges og graves. Men glæden og energien har vi heldigvis også. I år glæder jeg mig allermest til at lave en skærehave. En skærehave ligner en køkkenhave, men med blomster, der er beregnet til at blive plukket, og så laver planten bare nogle nye blomster. Skærehaven kommer til at ligge i træningsområdet, hvor der også med tiden skal være en slags lysthus. eller et spiret hvidløg, kan der også blive plads til det. I kan finde mig i haven mandag, onsdag, fredag formiddag, så finder vi ud af noget. Jeg glæder mig også til, at Mark junior, vores kanin, får et nyt hus, som er nemmere at holde rent, og en større løbegård. Fuglenes skal have forskønnet deres område. Buret tømmes helt og gøres rent, træværket skal males og buret skal indrettes med foderplads og planter. Det bliver flot. Værre er det med fiskedammen. Vi mangler penge til ordentligt udstyr, så også i år må vi gøre det så godt som muligt. Vi har også andre planer. Dem kan man læse om i referatet fra haveudvalgsmødet, der hænger på opslagstavlen i Multisalen. På 2. sal passer Birthe og Metha godt på de planter, der er sat til forspiring i bakker. Indtil videre er det frøkenhat, stolt kavaler og løvemund. Vi har også sået solsikker, græskar og grønkål, som ikke skal plukkes, men hvor synet bare skal nydes. Det er ikke et stort område, men ligger man inde med fx en georgineknold Der kommer ske en masse i haven her i maj måned. Så kom ud i haven og følg med i det hele. I aktivitetskalenderen finder man datoerne for kanindag og fugledag, men der bliver også arbejdet løbende med projekterne. Når jeg går i haven og i naturen, kommer jeg ofte til at tænke på Halfdan Rasmussens sang: Noget om kraft. Jeg spiller den gerne på min mobiltelefon, hvis nogen har lyst til at høre den. Vi ses i Haven. 14

15 Noget om kraft... Halfdan Rasmussen, født 29. januar 1915 og død 2. marts 2002, var en af Danmarks mest populære digtere. Han voksede op i et fattigt arbejderkvarter på Christians Havn og gik ud af skolen som 14-årig for at tjene til føden. I den brede offentlighed er han mest kendt for sine børnerim. Men han skrev også mange til voksne, hvoraf nogle var både triste og med underspillede, politiske undertoner. Halfdan Rasmussen tog, som Johannes Møllehave udtrykte det, ordet på ordet. For eksempel kan en lille dreng, der er bange for lyn, ønske sig en lynlås, der kunne låse lynene fast, så de ikke slog ned. Om sine forskellige genrer skrev han: Jeg skriver sjove digte. Jeg skriver også triste. De første læser andre folk. Selv læser jeg de sidste. Et af de digte til voksne, som Halfdan Rasmussen har skrevet, er Noget om kraft, som Birgitte Havedame tænker på, når hun går og ordner vores have. Noget om kraft Tekst: Halfdan Rasmussen, melodi: Jeg plukker fløjlsgræs Med store undrende øjne går jeg, hvor anemonerne lyser hvidt. Og midt i forårets lysvæld står jeg og ser mod himlen og spørger blidt: Hvem opfandt lærken og nattergalen? Hvem satte knopper på birk og bøg? Og hvem bestemte, at netop svalen sku være svale og gøgen gøg? 15 Hvad er det dog for en slags reflekser der kalder pindsvin og tudse frem? Og hvem er det, der går rundt og hekser i Hornbæk, Tarm og Jerusalem?: Thi alle steder er samme under og samme kraft, som gør sjælen stum. Og alle vegne går folk og grunder på livets dybe mysterium. Men ingen svarer fra skjulte egne og gir os grundig og god besked, så jeg må svare på andres vegne og formulere, hvad ingen ved: Jeg tror, der ligger et barn dybt inde i alle levende ting, der gror, et barn, der er som en fuglevinge, en lille gud, der er evigt stor. Jeg tror, han danser i altings hjerte. Jeg tror, han hviler i altings vækst. Og alle underes under er det, at han er ordløs og altings tekst. Han er i spurvenes sang i hækken, i solsortfløjt og i hundeglam. Og hvis du lytter til tudsens kvækken og lammets brægen, så er det ham. Han er i regn og hvor støv må tørste. I vandets rislen. I træets saft. I alt det mindste. I alt det største: Den mindste enhed. Den største kraft. Hør, blæsten synger din sang, veninde! Se, træet blomstrer på barnets bud! Jeg tror, der lever et barn dybt inde, en kraft, som aldrig kan drives ud.

16 Kristina blev mor og valgte sosu-vejen Kristina blev ville egentlig være sygeplejerske. Men skæbnen ville det anderledes, og i dag er hun leder af de tværgående funktioner i Johannesgården. Når man møder Johannesgårdens leder af de tværgående funktioner, Kristina Helligsøe Tugsen, bliver man helt overrumplet af hendes lige -på-og-hårdt-stil. Hun er altid imødekommende, glad og udstråler en fantastisk energi og handlekraft. Der skal bare ske noget. Kristina er 39 år og har tre børn, en pige på 20, en dreng på 15 og en pige på 9 år. Hun bor sammen med de to yngste, hjemmeboende børn. Ville egentlig være sygeplejerske Egentlig ville hun være sygeplejerske, men skæbnen ville det anderledes. - Jeg blev mor meget tidligt som 18-årig. Jeg gik på HF, men vi havde ikke råd til at jeg fortsatte, og så valgte jeg Sosu-vejen, for jeg har altid drømt om at arbejde med mennesker. Jeg blev ansat på Nybodergården, hvor jeg prøvede kræfter som faglig koordinator og lærte noget om ledelse. Senere fik jeg tilbudt en gruppelederstilling, og da afdelingslederen gik ned med stress, kørte jeg hele afdelingen sammen med en anden gruppeleder. Da hun også gik ned med stress og det var svært at få kvalificerede folk, fik jeg tilbudt afdelingslederstillingen. Forstanderen satsede på Kristina Jeg tænkte, at det kunne jeg da ikke, jeg havde jo ingen ledererfaring. Men jeg husker ganske tydeligt, da jeg blev kaldt ind på forstanderens kontor og han sagde: Kristina, du har nogle personlige anlæg for ledelse. Det er egenskaber, som du ikke kan læse dig til. Så den 1. januar 2003 blev jeg afdelingsleder kun 22 år gammel og efter kun at være ansat på Nybodergården i et halvt år. Og så har jeg været leder lige siden. Tabte hjertet til de demente Efter Nybodergården var Kristina afdelingsleder i Ølstykke i fire år og senere i en demensenhed i Slangerup, hvor beboerne var rigtig dårlige. Her blev hun lidt af en specialist i demens. Og det er noget, som hun i høj grad gør brug af på Johannesgården. - Demensområdet har altid været mit hjertebarn. Og jeg har altid været god til at rumme alle de følelser, som demente og deres pårørende har. Jeg har arbejdet tæt sammen med psykiatrien og har lært rigtig meget om psyken af den faglige dialog, vi har haft om de demente. Fortsættes... 16

17 Fortsat Efter nogle år i Slangerup, skulle der dog ske noget nyt. Ville ind, hvor der var højt til loftet - Jeg ville gerne ind til København, hvor der er lidt højere til loftet. Derfor søgte jeg stillingen som afdelingsleder for 2. sal på Johannesgården og blev senere også leder for 1. sal. Passioneret og ansvarsfuld ledernørd Kristina beskriver sig selv som en passioneret og ansvarlig ledernørd en rigtig arbejdshest. Hun har sideløbende taget både en lederuddannelse, diplomuddannelse og efteruddannelser indenfor en lang række områder, blandt andet er hun uddannet stresscoach. - Jeg er meget strategisk og god til at aflæse adfærd, så jeg kan forstå og agere på symptomer og forebygge fx stress. Jeg er meget reflekterende og arbejder meget med en social tilgang i min ledelse og med relationer. Jeg går meget op i at mennesker omkring mig skal føle, at de er noget værd som mennesker. Det gælder både medarbejder og beboere. Mit mål er at gøre Johannesgården til det bedste sted at arbejde og bo. Livet skal give mening, også selvom man er 90 år og svækket af demens. Derfor skal vi have fokus på tryghed og nærhed. Som medarbejdere skal vi supplere hinanden og gøre hinanden stærke. Det styrker fællesskabet og skaber kvalitet i fagligheden. Samtidig skal medarbejderne føle sig inkluderet og medinddraget. Det er vigtigt, hvis vi skal kunne holde på de gode folk. siger Kristina. Uretfærdighed er det værste Kristina ved Det var udfordrende og lærerigt at være afdelingsleder for to afdelinger. Men jeg kunne også godt tænke mig at prøve noget andet, efter at have været afdelingsleder så mange år. Derfor er jeg rigtig glad for nu at være leder af de tværgående funktioner og det tætte samarbejde med Signe og ledergruppen, fortæller Kristina. Det værste Kristina ved, er uretfærdighed, og hun er hurtig til at tage fat, når der er konflikter, der skal løses. - Det er vigtigt, at vi er troværdige som ledere. Alle skal behandles ens. Men for at behandle alle ens, skal alle behandles forskelligt med udgangspunkt i det enkelte menneske, siger Kristina. 17

18 18

19 . Erindringsdans er tilbage Mandag den 11. april var danserne Karsten og Lisa tilbage på Johannesgården for at byde beboere, medarbejdere, frivillige og pårørende op til erindringsdans. Og det var lige så stor en succes som dengang. Næste gang er torsdag 9. maj kl. 14 og alle er velkomne som altid. 19

20 Forårskonkurrence - maj Deltag i konkurrencen. Vinderen offentliggøres i næste nummer af Fuglsang og modtager en god æske chokolade. 1. Hvilken fugl lettede i sangen om Danmarks befrielse? 2. Hvem har skrevet sangen Noget om kraft, som Birgitte Havedame tænker på, når hun er i haven? 3. Hvem blev afdelingsleder som 25-årig? 4. Hvem var så smart at opfinde de varme hveder, Som vi spiser Store Bededags aften? Navn Bolig nr. Løsningen afleveres senest tirsdag 24. marts i postkassen ved elevatoren i Multisalen på 1. sal. Løsningen på sidste måneds quiz var: 1. Elo 2. Erindringsdans, 3. Jane og 4. Karoline. Marts måneds vinder er Gertrud fra 112. Der er en æske chokolade på vej 20