GRO - HORSENS GRØNNE TÆNKETANK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRO - HORSENS GRØNNE TÆNKETANK"

Transkript

1 Afsnit A Foranledninger til drøftelser om drivmidler og mobilitet - årsag og kilder til, hvorfor GRO drøfter drivmidler og mobilietet. GRO - HORSENS GRØNNE TÆNKETANK BUDGETAFTALE 8 & 9 I budgetforliget for 8 fremgår, at forligspartierne ønsker at hele den kollektive trafikbetjening gentænkes, og der skal derfor gennemføres en analyse og kortlægning af mulighederne for at tilrettelægge fremtidens kollektive trafik smartere, grønnere og mere intelligent. I budgetforliget for 9 fremgår, at forligspartierne ønsker at den kollektive trafik nytænkes og at de store dieselbusser som udgangspunkt erstattes af mindre og mere miljøvenlige busser. Der kan være synergieffekter ved at udvide analyserne af den kollektive bustrafik til også at omhandle kommunens egen flåde, tjenestekørsel i egne biler, udbud af anden kørsel end buskørsel med henblik på en senere samlet strategi for drivmidler i kommunen. DRØFTE DRIVMIDLER OG MOBILITET GRO har på sit møde i maj 8 bedt administationen igangsætte analysearbejde om drivmidler omfattende kollektiv trafik, kommunens flåde, tjenestekørsel i private biler, udbudtkørsel mv. GRO har på sit møde i september 8 oplistet en række temaer og aktiviteter som GRO vil arbejde med i indeværende byrådsperiode. På listen er emnet Drivmidler og mobilitet samt Bæredygtig energi. I Kommissioriet for GRO er der angivet, at GRO skal understøtte at Horsens Kommune lever op til sine forpligtelser i forhold til bindende aftaler som Klimakommune og Borgmesterpagt-kommune. Som Klimakommune har Horsens Kommune forpligtet sig til som virksomhed, at reducere sin CO udledning med % pr. år. Startår. Slutår 5. Gennemsnitsreduktion er indtil videre på, % årligt. Som Borgmesterpagt-kommune har Horsens Kommune videre forpligtet sig til som geografisk område at reducere udledningen af CO med % inden. Startår. Data fra viser en reduktion på %. Det vil sige, vi er godt på vej, tiltag gennemført i og 8 med energirenoveringer på bygninger og udrulning af fjernvarme er ikke medtaget. PLAN- OG MILJØUDVALGET Plan- og Miljøudvalget har på sit møde i marts 8 bedt GRO om at arbejde med en afdækning af valg af mulige drivmidler, med henblik på at komme med en anbefaling til Plan- og Miljøudvalget i 9, som der kan arbejdes videre med i forhold til det kommende udbud af bybusserne. KLIMAUDSPIL FRA REGE- RINGEN 8 Der er initiativer i regeringens Sammen om en grønnere fremtid om bl.a. at det skal være slut med udledning af CO og luftforurening fra bybusser i senest i og at det skal være muligt at give fordele til lavemissionsbiler herunder eksempelvis rabat på parkering. Af udspillet fremgår det desuden, at der foreslås stop for salg af nye benzin- og dieselbiler i og for nye plug-in hybridbiler fra 5 samt at benzin og diesel skal ud af taxadriften inden.

2 Afsnit B Kategorisering af den transport vi har i Horsens Kommune. Der er overordnede kategorier af transport i kommunen. Der er kommunens egen flåde, herunder tjenestekørsel i egne biler samt kørsel i leasede biler. I Horsens Kommunen findes der ikke firmabilsordninger for ansatte. Illustreret med den inderste grønne cirkel i figuren B. Der er den transport, som kommunen udbyder. Udbudt kørsel spænder vidt, og nogle udbud byder kommunen selv på. For tiden har kommunen selv noget af specialkørslen. Udbudt kørsel kan være kollektiv trafik eller indsamling af dagrenovation. I nogle udbudte opgaver fx pleje af grønne områder, kan der være inkluderet transport og arbejdsmaskiner. Illustreret med den lysegrønne mellemste ring i figuren B. Endeligt er der en transport som finder sted indenfor kommunens grænser og varetages af kommunens borgere, pendlere og erhvervsdrivende i forbindelse med afvikling af deres erhverv fx kørsel af varer og håndværkere, der kører til opgaver. Illustreret med den yderste gule ring i figuren B. Opgørelse af pendling ind og ud af Horsens Kommune viser, at. pendler til Horsens, mens 5. pendler fra Horsens (tal fra Jyllandskooridor-pendleranalyse, 5). Figur B: Figuren illustrerer at der er forskellige niveauer, hvor der kan igangsætte initiativer for at reducere miljøbelastningen fra transport. Udbudt specialkørsel dækker flere kørselsordninger fx kørsel af visiterede borgere til og fra skoler, SFO, børnehaver, aktivitetscentre og andre børneinstitutioner samt aflastningsfamilier, kørsel til og fra dagcentre og kørsel med handicappede voksne. Der vil også kunne indgå kørsel i andre udbudte opgaver fx pleje af grønne arealer.

3 Afsnit C Status kommunens kørende flåde. - Præsentation af den nuværende situation for kommunens kørende flåde. Horsens Kommune har 5 maskiner og køretøjer til løsning af kerneopgaver indenfor bl.a. hjemmepleje og pleje af grønne arealer. Knallerter bruges til undervisning på ungdomsskolen. I tabellen nedenfor viser fordelingen af typer af maskiner og køretøjer, og deres drivmiddel. Kommunen har én maskine (en truck), der anvender gas, mens resten af den kørende flåde fordeler sig på benzin, diesel og hybridbiler. Hybridbiler kører på benzin, men oplader gennem kørslen elektricitet til et batteri, som gør bilen til en elbil, under de rette betingelser når der er strøm på batteriet. TABEL C: FORDELING AF KØRETØJER EFTER TYPE OG DRIVMIDDEL Stk Benzin Diesel El % Hybrid % Gas % % Køretøjer Biler Personbil 9 5 Stor personbil 5 5 Varebil 8 Busser Minibus Bus Lastbiler Lastbiler Tankvogn Maskiner Knallert Maskiner Knallert Arbejdsmaskiner Græsklipper Minitraktor Motorredskab Traktor Tromle Truck Total 5 9, 9

4 Afsnit C fortsat Diesel anvendes mest som drivmiddel. 9 % af kommunes kørende flåde er dieselbiler. Horsens Kommune som virksomhed har i alt elbiler. Det svarer til, at % af flåden er elbiler. Sammenlignet med de nærmeste nabokommuner placerer det Horsens på en andenplads. Odder Kommune er bedst blandt nabokommunerne med 9 % elbiler i deres flåde. På landsplan er der kommuner med væsentligt højere andele elbiler i deres flåde. Der er en tendens til, at kommuner med høj befolkningstæthed og korte afstande har en højere andel af elbiler. Det er derfor især sjællandske kommuner. Dette er vist i tabel C. Data fra Dansk Elbil Alliance, pr.. januar 8. I Horsens Kommune som geografisk område er der registreret vare- og personbiler som elbiler. Det svarer til, %. (Data fra Dansk Elbil Alliance, pr.. januar 8). Horsens Kommune udarbejder hvert år et grønt regnskab med angivelse af kommunens udledning af CO fra kommunens energiforbrug som virksomhed. Regnskabet er baseret på forbrug af varme og el i de kommunale bygninger samt idrætsanlæg, el til vejbelysning og energi brugt på kørende transport og færge transport. En del af tjenestekørslen i Horsens Kommune foretages i medarbejdernes egne private biler fx kørsler til møder og til tilsynsopgaver i felten, og det medregnes også i det grønne regnskab, som en del af transporten. Det er ikke muligt at opgøre tjenestekørsel i private biler i brændstof, og beregningen er derfor blandet. TABEL C: FORDELING AF TYPE AF MASKINER OG KØRETØJER SAMT DATA FRA DANSK ELBIL ALLIANCE, PR.. JANUAR 8 Samsø Kommune Albertslund Kommune Glostrup Kommune Gladsaxe Kommune Furesø Kommune Odder Kommune Horsens Kommune Skanderborg Kommune Silkeborg Kommune Ikast-Brande Kommune Vejle Kommune Hedensted Kommune Vare- og personbiler Elbiler 8 5 Andel elbiler % 8 kommuner har slet ikke elbiler i deres flåde 8% % % % 9% % % % % % %

5 Afsnit C fortsat I har kommunen som virksomhed udledt. tons CO. Af figur C fremgår at kørende transport står for 8 % af kommunens udledte CO. FIGUR C: FORDELING AF UDLEDT CO. I VAR UDLEDNINGEN. TONS CO I Horsens Kommunes kørende transport er det langt mest brugte drivmiddel diesel, som udgør % af udledningen af CO. Udledningen af CO fra el-forbruget til elbiler udgør. Horsens Kommune har en aftale med Tadaa om kommunen har Tadaa-elbiler til tjenestekørsel stående ved den lille p-plads på østsiden af rådhuset. Energiforbruget til kørsel i disse elbiler er ikke medtaget i denne opgørelse, og medgår ikke på figur C. Udenfor arbejdstid frigives disse Tadaa-elbiler til almindelige delebiler for borgerne i Horsens. Ved beregning af energiforbrug til udledt CO korrigeres med rette emissionsfaktor for det aktuelle varmeværk. For elektricitet anvendes Energinets emissionsfaktor. Dermed tages højde for grøn el og grøn varme FIGUR C: FORDELING AF UDLEDT CO FRA KØRENDE TRANSPORT I VAR UDLEDNINGEN 9 TONS CO Figur C: Fordelingen af udledning af CO for kommunen som virksomhed. Den totale udledning var. tons CO. Data er fra kommunens grønne regnskab for. Figur C: Fordelingen af udledning af CO fra kommunens kørende transport. Den samlede udledning fra kørende transport var 9 tons CO. Data er fra kommunens grønne regnskab for.

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale

Læs mere

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger) CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Kathrine Fjendbo Jørgensen, [email protected], 24823732 Ole Kveiborg [email protected], 26655532

Kathrine Fjendbo Jørgensen, kjoe0193@regionh.dk, 24823732 Ole Kveiborg olek@cowi.dk, 26655532 Kathrine Fjendbo Jørgensen, [email protected], 24823732 Ole Kveiborg [email protected], 26655532 Indhold Baggrund og status KFJ Erfaringer fra første kontakt med kommunen KFJ Resultater og erfaringer på tværs

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Pct. Transportsektorens andele af CO 2 - udledning og energiforbrug 35 30 25 20 15 10 5-1980 1990 2000

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Tre års efterslæb: Så meget forurener elbiler

Tre års efterslæb: Så meget forurener elbiler Tre års efterslæb: Så meget forurener elbiler Produktionen af batterier til elbiler forurener så meget, at det tager adskillige år at indhente en tilsvarende dieselbil i CO 2 -regnskabet Kan du klare dig

Læs mere

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug Grøn Roadmap 2030 - Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug 1 Summer School 1 september 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Projektet støttet af Energifonden Med

Læs mere

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2011 FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN

Læs mere

KORTLÆGNING AF CO2-UDLEDNING AABENRAA KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

KORTLÆGNING AF CO2-UDLEDNING AABENRAA KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Til Aabenraa Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juni, 2012 KORTLÆGNING AF CO2-UDLEDNING AABENRAA KOMMUNE SOM VIRKSOMHED KORTLÆGNING AF CO2-UDLEDNING AABENRAA KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Revision Ver. 1 Dato

Læs mere

Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner

Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Ålborg Trafikdage 25. august 2008 Senior projektleder Eva Willumsen, COWI 1 Præsentationens formål og indhold Beskrive og illustrere CO

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Marts 2014 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at

Læs mere

Klimaregnskab for kommunen som virksomhed

Klimaregnskab for kommunen som virksomhed 123 Klimaregnskab for kommunen som virksomhed Grønt regnskab November 2018 Dokument nr. D2018-261286 Sags nr. S2018-10289 1 Nordfyns Kommune arbejder med tre sammenhængende regnskaber for klima og affald:

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Læsevejledning Dette er det Grønne Regnskab for Slagelse Kommunes egen drift. Dokumentet redegør dermed for ressourceforbruget i de kommunale bygninger og udvalgte medarbejders kørsel. Det Grønne Regnskab

Læs mere

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse.

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse. Frederiksberg Kommune el skraldebil Statusrapport august 2014 Projektets formål Frederiksberg Kommune erstatter en konventionel diesel-skraldebil med en el-skraldebil. Formålet er at gøre affaldsindsamlingen

Læs mere

Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet

Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport Susanne Krawack Trekantområdet Drivkræfterne bag. Trafikstigning Større forbrug Flere biler DK: 360 biler/1000 indb. S og D: 550 575 biler/ 1000

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2015... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...

Læs mere