Referat af dialogmøde om paludikultur 3. November 2015 på SEGES

Transkript

1 Referat af dialogmøde om paludikultur 3. November 2015 på SEGES Dyrkning af tagrør til tækning og rørgræs til biomasse på lavbundsjorde med hævet vandstand. Deltagere: AU Institut for Bioscience: Hans Brix AU, AU Institut for Bioscience: Carl Christian Hoffmann AU Institut for Agroøkologi - Klima og Vand: Poul Erik Lærke SEGES: Irene Asta Wiborg, Flemming Gertz, Frank Bondgaard Limfjordsrådet: Torben Bramming AgriNord: Michael Palsgaard LandboNord: Anna Birgitte Thing Sønderjysk Landboforening: Asger Kristensen Naturstyrelsen: Ole Hyttel Afbud: Charlotte Kjærgaard AU, Lars Elsgaard AU, Uffe Jørgensen AU, Erik Jørgensen L&F Jørgen Kaarup Beslutningsreferat Hans Brix AU og Poul Erik Lærke Afsøger deres forskernetværk for mulig interesse. Hans tager kontakt til Wendelin Wichtmann. [email protected] 2 spørgsmål: 1. Kunne Tyskland være lead partner i et Horizon 2020 projekt. 2. Hvad har været driveren i projektet i Tyskland hvorfor er de gået i gang? Spørg mere ind til de ha i Mechlenburg Vorpommeren 3. Hvilke tilskud får tyskerne når de tilplanter arealerne? 4. Har de en businesscase i Tyskland? Frank Bondgaard og Poul Erik Lærke Det aftaltes at SEGES skriver et oplæg på baggrund af eksisterende baggrundsnotat. Oplæg skrives som en slags salgs-ark som vi hver især kan have med rundt til rette parter. Frank laver udkast til webside og folder/brochure der Godkendes af Poul Erik Lærke m.fl.. Torben Bramming Har et vådområdeprojekt hvor fosforindholdet er for

2 højt. Dyrkning af dette areal i en årerække kunne måske sænke fosforindholdet til et acceptabelt niveau AgriNord: Michael Palsgaard LandboNord: Anna Birgitte Thing Sønderjysk Landboforening: Asger Kristensen Ser flere muligheder i relation til aktuelle landmænd/områder og kan være med til at igangsætte projektet. Realdania collective impact program Anne Birgitte tager snak med Marianne om vejen ind Ole Hyttel Kan hjælpe projektet med høst af etablerede projekt arealer. Har kontakt til Vries Cornjum som tager kr. ved høst pr. ha. Jørgen Kaarup, Straatagets kontor Har interesses på vegne af tækkemændene i Danmark - tagrørsproduktionen kunne øges da der importeres for millioner tagrør årligt i Danmark. 40 procent af verdens energiforbrug går til byggeri. Deltager i projekter med bæredygtig byggeri Irene Asta Wiborg og Frank Bondgaard Næste skridt: Det aftaltes at vi hver især overvejer veje til at få ideen finansieret Det aftaltes at SEGES er tovholder på arbejdet og at vi så trækker på ressourcer fra partnergruppen. Pilotområder med forskellige perspektiver På workshoppen blev der diskuteret forskellige perspektiver i relation til natur, miljø og produktion samt forretningsområder. Der blev herefter opstillet forskellige scenarier da det er vigtigt med kriterier omkring hvorfor man vil anvende paludikultur..

3 Scenarier Natur og biodiversitet Fjernelse af nærringsstoffer Humusjorde med klimaeffekt Øget naturindhold og biodiversitet. Kvælstof og fosfor Nedsat emission af CO2 Klargøring af vådområder - fosforfjernelse Produktion af gødning og spagnum Fosfor Økologisk gødning Energiproduktion med gødskning Biomasseproduktion til biogas Bæredygtige byggematerialer Tagrør, brændsel (rødel), briketter og isolering De beskrevne scenarier kan være med eller uden gødskning.

4 Pilotområder Marsken i Sønderjylland Auto sivskov. Marsken er meget næringsrig er naturligt en sivskov. Store ådale i Sønderjylland Områder i Nordjylland Søndervese Flade ådale Eksisterende tagrørsarealer i naturområder Problematisk drift i Gram, Fladså og Ribe Å. Ådalene hvor man opgiver driften pga arealerne er blevet for våde (jordene er humusrige) bliver pt slået eller afgræsset Pumpede arealer (områder hvor pumpelag ikke fungerer optimalt) Tilgroede strandenge Klargøring af vådområde med højt fosforindhold i jorden Halkjær og Rygen Kort referat af dagen Poul Erik Lærke Gav en intro til paludikulturer (vedhæftet præsentation). Der er ca ha tørvejorder i Danmark CO2 og disse står for ca. 20% af landbrugets drivhusgasudledning. Dræning er af hovedproblemerne Drivhusgasbalancer er interessante når man skal se på forskellige systemer obs. når man anvender i stedet for fossile brændstoffer tæller det positivt men afbrændning af tørvejord skal medindregnes 15 ton tørstof pr år (i 2 slæt) og med højere vandstand end for traditionelle afgrøder. Men kan ikke tåle samme vandsand som tagrør. Alternativ kan være Paludikultur med tagrør, rørgræs, dunhammere, elletræer, manna-sødgræs,arundo donax. Gødskning er nødvendig for at få ordentlige udbytter. Der kan være flere forskellige perspektiver der kan løftes samtidigt naturhensyn, N, P, Klima, produktionshensyn m.m. Hans Brix Gav en intro til paludikulturer i Cindarella projektet (vedhæftet præsentation) Projekt ligger under SMART Agriculture program CINDARELLA Genetik og udvælgelse af forskellige vådbundsplanter til forskellige produktionssystemer har 250 typer og arter har en forsøgsgård (Påskhøjgaard) Kan vi bruge paludikulturer ift. næringsstoftilbageholdelse i vådområder? a. Arealer der forsumper steder hvor landmænd ikke er interesserende i vådområder b. Arealer hvor der på sigt kan opstå bedre naturkvalitet ved at få fjernet flere næringsstoffer c. Vigtigt med kriterier omkring hvorfor man gør det d. Vigtigt at have styr på hydrologien for placeringen af næringsstoffer

5 Hvor stort er potentialet/ hvor store vil konflikterne være ift. natur? a. Man kan ikke få hele pakken i det samme projekt Vigtigt at være opmærksom på om det er som alternativ til hvad? a. Marsken her vil det være naturligt b. Mange vådområder c. Arealerne er tilstede så der vil være motivation til at finde arealer d. Hvad med de pumpede arealer? e. Men man kan også styre meget vha dræn f. Et landbrugsareal i Favrskov kommune her er der potentiale (Carlos) Udtagning af lavbundsjorder og samtænkning til Natura 2000 perspektivet - LIFE-projektet Skal etablere ha i Mechlenburg Vorpommeren a. Med klimatilskud? b. Med tilskud til at reducere N og P? c. Hvad er produktionsøkonomien? (til biomasse) d. Biogas (paludikluturer i stedet for majs!) Obs der kommer en vejledning med høst af biomasse ifølge Carl Christian Hoffman Alternativ til top soil removal i fm. Vådområdeprojekter Hvad er potentialet? a. Kan starte med at se på arealer hvor man umiddelbart kan se synergierne b. Hvad er barrierene for etablering? Carl Christian Hoffmann Ser paludikultur som en interessant måde at fjerne nitrat på og fosfor på. Der kan være mange perspektiver eller scenarier at forholde sig til og at det er vigtigt at opstille kriterier. Det er nok ikke en mulighed i eksisterende vådområder. Oprydning af nærringsstoffer i vådområder er interessant. Der kan være mange parametre at skulle tage hensyn til, det er både hydrologi og gennemstrømning af grundvand. Nærringstofferne vil ofte komme af sig selv. Hvor er vi geografisk? - hvis vådområdet er omgivet af rent landbrug på alle sider vil det sandsynligvis ikke have den store naturmæssige værdi. Det ville være interessant at vide hvor store arealer der genetableres i Tyskland. Flemming Gertz

6 Der vil være store naturinteresser i nogle områder. Det vi taler om her er en slags semi-natur Torben Bramming Vi kan ikke få hele pakken i et projekt. Traditionelle vådområdeprojekter med naturgenopretning i ådale bliver ikke nemt at få med i projektet, så udgangspunktet må være marker i omdrift, f.eks majsmarker. Michael Palsgaard, Anna Birgitte Thing og Asger Kristensen Kom med mange gode eksempler op egnede pilotområder i Jylland. Ove Hyttel Der findes igen ordentlige høstmaskiner i Danmark. Der anvendes et Hollandsk firma til høst af 100 hektar i Vejlerne høstpris for biomasse på kr. pr. hektar. Udtagning af lavbundsjorde frivilligt i Natura 2000 områder. Oplever at mange landmænd gerne vil deltage i det eksisterende projekt som Naturstyrelsen har med høst af 100 hektar biomasse i et større naturområde. Nu høstes der også tagrør i området. Jørgen Kaarup vil gerne have denne historie. Der er mange samfundsmæssige perspektiver, f.eks. udvikling eller fastholdelse af arbejdspladser. Det kunne være godt at bringe det ind i Natura 2000 områderne. Der kan fjernes meget N og P ved høst i disse områder Jørgen Kaarup Har interesses på vegne af tækkemændene i Danmark - tagrørsproduktionen kunne øges da der importeres for millioner tagrør årligt i Danmark. 40 procent af verdens energiforbrug går til byggeri. Deltager i projekter med bæredygtig byggeri Stråtage kan efter brug komposteres. Meget af det materiale vi taler om kan bruges i bæredygtigt byggeri. Mulige finansieringskilder Horizon2020 se fx RUR : Resource-efficient and profitable industrial crops on marginal land - Poul Erik Lærke og Hans Brix afsøger deres forskernetværk for mulige interesse Strategisk forskningsprojekt/ Innovationsprojekter afventer call Realdania collective impact program Anne Birgitte tager snak med Marianne om vejen ind Hvor meget tæller klima og næringsstoffer her? VELUX næste runde - afventer Miljøteknologiordningen Landdistriktsmidler Eksterne moneteringsmidler

7 MUDP GUDP (meget produktionsrettet) LIFE Integrated project evt. se projektet i sammenhæng med LIFE integrated project om Natur. InterReg - /Region Midt/Region Nordsø/Region Nordjylland 3 jyske regioner Søge midler til at udvikle ideen hos regionen? seed money Lavbundsordning (165 mio kr sat af men det er til konkrete projekter) Rockwool fonden vi producerer måske isoleringsmaterialer Kontakt til Lars Christian Lilleholt. Energi-, forsynings- og klimaminister [email protected] Vi mangler businesscase? Andre aktører? Hollandsk firma der kan høste tagrør Vries Cornjum som tager kr. ved høst pr. ha.