Haletudsen. info og aktiviteter
|
|
- Simon Bertelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Haletudsen Haletudser hører til padderne og er udviklingsstadiet mellem æg og voksen frø/tudse. Både frøer og tudser lægger sine æg i vandhuller. Det er muligt at kende forskel på, om det er tudse- eller frøæg man ser, da tudsernes æg ligger i lange kæder, mens frøernes i stedet ligger i store klumper. Æggene er slimede og klare og fungerer ligesom et drivhus den tykke slim holder på varmen fra solen og hjælper med modningen af æggene og udviklingen af haletudserne indeni. Haletudserne klækkes 8-12 dage efter æggene er lagt. De første to dage efter klækning lever haletudserne af resterne af æggeblommen i maven (ligesom kyllinger gør). Herefter lever de af de alger, bakterier og svampe, der er på vandplanterne. Vandplanterne bruges også som skjulested, da der er mange dyr i vandet, der godt kan lide haletudser, bl.a. vandkalve og fisk. Tudse-haletudser er dog giftige og bliver derfor oftest undgået af fiskene, der kan dø af at spise dem. Det kan være svært at se forskel på, om det er en frø-haletudse eller en tudse-haletudse man ser på, men ofte er tudse-haletudser større. Men uanset om det er frø- eller tudsehaletudser er udviklingen den samme. I modsætning til den voksne frø eller tudse ånder haletudser ved hjælp af gæller og er derfor helt afhængige af at være under vand. Udviklingen fra haletudse til frø tager ca. 70 dage og forløber således: æg >> haletudse uden ben >> haletudse med ben >> voksen frø/tudse. I den første tid efter klækning har haletudserne en lang hale med hoved og krop, der nærmest går ud i ét. Gradvist vil ben vokse frem først bagben, så forben. Når alle fire ben er vokset ud holder haletudsen op med at spise, for på dette tidspunkt bliver bl.a. dens indvolde omdannet (en voksen frø/tudse er rovdyr og ikke planteæder) og dens gæller omdannes til lunger. En haletudse har ikke noget hårdt skelet, men i løbet af denne sidste udvikling, forkalkes skelettet og bliver hårdt som den voksne frøs/tudses. I den periode, hvor haletudsen ikke kan spise, bruger den sin lange hale som madpakke, da denne er fyldt med energi. Når den færdigudviklede frø/tudse er klar til at gå på land, er halen således helt forsvundet. De unge frøer går på land omkring Sankt Hans, dvs. omkring d. 23. juni, forlader vandhullet og vender ofte først tilbage til det samme vandhul 2-3 år senere for selv at lægge æg. Man kan dog nogle gange se haletudser senere på året, hvilket skyldes en pudsig ting omkring haletudser; I vandhuller, hvori der er rigtig mange haletudser (mere end 1 haletudse pr. halve liter vand), er der ikke føde nok til, at alle kan klare sig til at blive voksne. Derfor har naturen indrettet det så smart, at de store haletudser begynder at udskille væksthæmmende stoffer, der hæmmer væksten hos de små haletudser. De små, der ikke dør, vil forblive små og dermed spise mindre, indtil de store er færdigudviklede frøer/tudser og forlader vandet. Først nu vil de små så begynde at færdigudvikle sig til frøer/tudser. - Derfor kan man altså nogle gange se haletudser selv sent på sommeren. Hvis I tager ud til et vandhul, og gør det med jævne mellemrum, vil I have muligheden for at se udviklingen fra æg til haletudse og frø/tudse. Padder er fredede i Danmark, og derfor er det vigtigt, at de haletudser, man fanger, bliver sat tilbage i præcis den samme sø, som de blev taget fra. Syng sangen Bim bam busse. Læs historien Bennys Badekar : et eksempel på en historie, hvor et barn bliver lille som en haletudse. Leg vandkalvelarven efter haletudsen - baseret på legen katten efter musen. Leg gemmeleg (lad som om i bevæger jer blandt alle planterne i vandet.) Der er mange af dem og de er hurtige Tæl hvor mange der er i et fyldt akvarie Hvad bliver dette dyr til når den er voksen. Gæt et baby dyr.
2 Græshoppen Græshopper er en stor gruppe af forholdsvis store insekter, som vi har 32 forskellige arter af i Danmark. Græshopper ses især om sommeren og sensommeren, og kan især kendes på deres kraftige bagben, der gør dem i stand til at foretage lange spring og deres evne til at frembringe lyde. Græshopper er som regel grønne eller brune, men bagvingerne kan være røde, blå, gule eller hvide og have smukke mønstre. Græshopperne har ufuldstændig forvandling, hvilket betyder at de ikke har noget larve-stadie (som det ses hos eks mariehøns og sommerfugle) men i stedet kommer de ud af æggene som små mini-voksne, dog med uudviklede vinger. er på grænsen af hvad vi mennesker er i stand til at høre, og mange mennesker mister evnen til at høre græshopperne i års-alderen. Næsten alle arter af græshopper laver græshoppesang for at tiltrække sig en partner at parre sig med. Hos nogle arter er det kun hannerne der laver lyd, mens det hos andre arter er begge parter. Løvgræshopperne laver deres lyd ved at gnide vingerne mod hinanden, mens markgræshopperne gnider bagbenene mod vingerne. Deres livscyklus er derfor: Æg >> nymfe (mini-voksen) >> voksen. Mellem de to sidste stadier findes en række hamskifte, hvis antal er forskellig fra art til art. Græshopperne har mange fjender, da både insektædene fugle, firben, padder og pattedyr som pindsvin og markmus alle nyder at spise græshopper, ligesom at mange også ender i spindelvæv som edderkoppers bytte. Endelig spiser de store arter af løvgræshopper også gerne en lille markgræshoppe. De fleste af de danske græshopper kan deles ind i to store grupper; Markgræshopper som vi har 10 arter af i Danmark. Disse lever især i tørre områder som klitter og overdrev og er planteædere, og løvgræshopper som vi har 16 arter af i Danmark. Disse kan findes i hele landet hvor der er en eller anden form for vegetation og er overvejende rovdyr, da de spiser andre insekter. De kan dog godt supplere med planteføde som f.eks. blomster. Løvgræshopper kan finde på at bide, når man fanger dem. Man kan se forskel på de to grupper ved at antennerne hos løvgræshopper er længere end kroppen, mens de hos markgræshopper er meget kortere end kroppen. Ud over dette har hunnerne ved løvgræshopper en lang læggebrod, som de bruger til at lægge deres æg i jorden eller inde i plantestængler med, hvorimod markgræshoppe-hunner i stedet har to kroge på bagdelen. En særlig græshoppe er vortebideren, som hører til løvgræshopperne. Den er Danmarks største græshoppe og kan blive op til 4,5 cm lang. Man finder den på græsmarker på solfyldte dage. Vortebideren har fået sit navn da den før i tiden blev brugt til at fjerne vorter. Man tog simpelthen en vortebider som man lod bide i vorten og gylpe fordøjelsesvæske op. Hvor langt kan du hoppe hvis du var en græshoppe? Læs historien om de syv plager. Leg jorden er giftig og hop fra ting til ting. Lav sække-hops-løb. Fremstil en græshoppe af naturmaterialer. De fleste mennesker kender den meget høje lyd af græshoppesang. For mange arter ligger deres lyd i et toneleje der
3 Regnormen Regnormen hører til ledormene, som er en gruppe af dyr uden lemmer og en krop der består af mange næsten ens led. I Danmark har vi omkring 20 forskellige arter af regnorme, hvor de største bliver cm. lange (den australske kæmperegnorm kan blive næsten 3,5 m. lang). De danske arter af regnorme bliver mellem 1 og 3 år gamle. En regnorm er rund i den ene ende, det er halen, og spids i den anden ende, hvor hovedet med munden sidder. Regnorme har ingen tænder, men de har spytkirtler med spyt der blødgør føden. Ligeledes har de heller ingen egentlige øjne, men i stedet nogle lysfølsomme øjenpletter som gør at de kan skelne mellem lys og mørke. Regnorme er tvekønnede, så hvert individ er altså både hun og han på samme tid. De voksne (kønsmodne) regnorm har et bælte rundt om maven, hvor deres kønsorganer sidder. Selv om regnorme er tvekønnede så kan de ikke befrugte sig selv. Når to regnorme skal parre sig snor de sig rundt om hinanden så bælterne kommer til at ligge ud for hinanden. Her udveksler de sæd som bliver gemt i et lille hulrum. Senere kan regnormen så bruge sæden til at befrugte sine æg. Når det er gjort danner den en lille kokon af slim som æggene ligger i til de klækker efter 3-4 mdr. og de små regnorme kommer ud. Regnorme kan ikke tåle at tørre ud, og derfor lever de om dagen i gange nede i jorden. De små arter lever lige i jordoverfladen, mens de større arter kan grave gange der er op til fire meter dybe. Om natten kommer regnormene frem for at finde blade de kan trække ned i deres gange med bagenden. Under jorden vil bladene hurtigt blive angrebet af svampe og bakterier, og det er så disse organismer regnormene lever af. Regnormene spiser hver dag ca. halvdelen af deres egen kropsvægt, så der skal findes meget føde, men de kan også kravle helt op til 30 meter på en nat i deres jagt efter blade. På grund af deres levevis er regnorme vigtige for vedligeholdelsen af jorden i de områder hvor de lever, dels fordi de fremmer nedbrydningen af organisk materiale og dels fordi de med deres gange lufter jorden og gør det lettere for planternes rødder at vokse gennem jorden. Derfor er haveejere som regel også meget glade for de regnorme der lever i deres jord. Regnormen har mange fjender, blandt andet ræve, grævlinge, pindsvin, muldvarpe, fugle og rovbiller. Den største trussel er dog udtørring. Bliver det meget tørt i en periode kan regnormene derfor gå i dvale. Så graver hver regnorm et lille kammer som den forer med et slimlag der holder på fugten. Her ruller den sig så sammen og bliver liggende i dvale til det igen har regnet. Det er også på den måde at regnorme overlever vinteren. Mange tror at regnormen bliver til to hvis man hakker den midt over. Dette er en myte! Hvis en regnorm bliver hakket over er den alvorligt såret og vil ofte dø. Forenden med bæltet kan dog i nogle tilfælde leve videre, men i så fald ligger ormen inaktiv i flere måneder for at samle kræfter. At begge ender bevæger sig et stykke tid efter adskillelsen skyldes muskelsammentrækninger, men bagenden vil altid dø. Ifølge gammel overtro kan man helbrede kærestesorg ved, lørdag ved midnat, at drikke brændevin tilsat tre regnorme der er gravet op af kirkegårdens friskeste grav. Lav en kompost-bunke i en kasse med gennemsigtige sider så man kan se, hvordan regnormene arbejder. Vær en regnorm: Brydekamp i soveposer Find vej gennem labyrinten Prøv at glide dig frem som en regnorm på en bane lavet af brun sæbe.
4 Honningbien Honningbier lever i bistader hos biavlere. Her bor de op til bier sammen i et bistade. Derfor kalder vi bierne sociale insekter. I et bisamfund er der altid kun én dronning, og hendes opgave er at lægge æg. Hun kan lægge 3000 æg i døgnet. De andre bier er enten droner eller arbejderbier. Droner er hanner som har til opgave at befrugte dronninger. Arbejderbierne samler pollen og nektar, passer yngelen og opvarter dronningen. Deres arbejdsopgaver afhænger af deres alder. Nyklækkede arbejderbier gør rent i boet. Når de bliver lidt ældre skal de passe og fodre larverne og til sidst bliver de ansvarlige for at gemme honningen. Kun de ældste arbejderbier flyver ud til blomsterne og henter pollen og nektar hjem til boet. Nektaren laver de til honning i deres mave, hvorefter de gemmer honningen i deres bistade hos biavleren. Når en bi har fundet en god nektarkilde, vender den tilbage til boet og begynder at danse. Biens dans fortæller de andre bier i hvilken retning og hvor langt, de skal flyve, for at finde den gode nektarkilde. Den duft, som hænger ved den heldige finder, fortæller dem hvilke blomster, de skal lede efter. Straks flyver flere arbejderbier ud til nektarkilden og henter den søde nektar hjem til boet. Ved indgangshullet sidder der hele tiden særlige vagtbier, som holder øje med trafikken og som undersøger dem der vender hjem med nektar. Kun boets egne beboere får lov til at komme ind i boet. Vi mennesker ved også, at man ikke skal gå for tæt på boet. For hvis vagtbierne føler sig truede, slår de alarm og pludselig angriber en stor sværm af bier. Det har stor betydning for honningens smag hvilke blomster bierne henter nektaren fra. Smagen stammer nemlig fra de naturlige smagsstoffer, som findes i blomsten. Også honningens konsistens afhænger af hvilke blomster bierne har besøgt, f.eks. bliver honning fra raps meget hårdt. Blomsterne er glade for biernes besøg, for de bestøves af pollen, som bien bærer med sig fra blomst til blomst. Pollen er hanligt blomsterstøv, som skal spredes mellem blomsterne, for at de kan sætte frø og frugt. Spredningen sker når pollen sætter sig fast på bien. Dette kaldes pollen-kurve eller bukser. Bien flyver fra blomst til blomst og på denne måde foregår bestøvningen. Som tak for bestøvningen får honningbien lov at suge nektar fra blomsten, som laves til honning. Indimellem tager bierne dog også pollen med hjem til boet som de gemmer som forråd. Et bisamfund kan lave kilo honning i løbet af et år. Biavleren sælger honningen og fodrer bierne med sukker. Dette er de godt tilfredse med, selv om de også gerne selv spiser den honning, de har lavet. Hvis en bi fik lov til at leve af honning, ville den kunne flyve km på en liter honning. Og ét bisamfund ville bruge 8 kg honning som flybrændstof for at lave 1 kg honning til biavleren. Sangen: Sur sur sur lille bi omkring Besøg en biavler Skattejagt find ingredienserne til honningkagen Lav honningkager over bål Lær at tegne sekskanter/hexagoner Lav vokslys
5 Myren Myren er et flittigt lille insekt, som vi kan møde overalt i det åbne land såvel som i byer. Myrer lever bl.a. af honningdug, som er sukkerholdige ekskrementer fra bladlus samt nektar fra blomster. Den sorte havemyre er den art, som oftest lever under fortovsfliser, i vores haver eller sågar i vores huse, hvor de kommer ind for at søge føde. Det er en lille mørk myre, vis farve varierer fra mørkebrun til sort. Den lever i et socialt samfund i tuer under jorden. Tuernes indgang et let genkendelige, fordi en lille kuppel af sandkorn ligger ved indgangen. Store myretuer som ofte ses i nåleskov bygges til gengæld af rød skovmyre. Tuerne bygges af grannåle, bladstilke og småkviste. En tue kan blive op til to meter høj og indeholde over myrer. Størstedelen af myrerne er arbejdere (4-9 mm lange). Hunlige myrer i tuen kaldes dronninger, og de kan blive op til 10 år gamle. Hos rød skovmyre lever mange dronninger i én tue. Deres opgave er at lægge æg dybt nede i jorden under selve myretuen. Disse klækker og bliver til hvide larver. Både æg og larver skal jævnligt flyttes rundt i tuen, så temperaturen hele tiden er optimal for deres videre udvikling til en voksen myre. Om foråret sørger arbejderne for, at bringe den første forårsvarme ned i boet til dronningerne, så de hurtigt kan komme i gang med at lægge æg. Arbejdermyrerne lægger sig på solsiden af myretuen og suger varmen til sig. De opvarmede myrer fragterne derefter varmen ned til dronningerne og fungerer derved som mobile radiatorer. Myrer er gode til at kommunikere. De bruger lugte til at sende beskeder til hinanden. Inde i kroppen har en myre op til 70 hormonkirtler der kan udskille sekreter, og når sekreterne kommer ud på myrens krop, bliver de til feromoner. Feromoner er duftstoffer som udskilles af mange dyrearter også af mennesker. De får andre individer af samme art til at ændre adfærd. Myren blander ofte sine feromoner i en cocktail, hvis der er behov for at sende flere beskeder på en gang. Et eksempel på kommunikation kan ses, hvis man kigger på den færdsel der foregår til og fra en myretue. Myrer som er på vej væk fra tuen går i den ene side af en skovsti, mens myrer som er på vej tilbage til tuen fx med grannåle - går i den anden side af stien. På denne måde undgår de sammenstød under deres travle byggearbejde. Betegnelsen tissemyrer er opstået, fordi man tit kan se myrerne sprøjte en væske ud af bagkroppen. Men tis er det ikke - det er myresyre. Syren bruges til forsvar og til at dræbe bytte med. Man kan se myresyren hvis man tager et stykke stof farvet med rødbede saft. Saften fungerer som en ph-indikator og ændrer farve når den rammes af syren (man kan også bruge et kronblad fra hyben-rosen) Test dig selv hvor meget skulle du kunne bære hvis du var en myre? Byg en kæmpe myretue Myrelokkedåsen hvem kan lokke flest myrer til inden de slippes fri igen.
6 Fluen Stuefluen er et insekt og én ud af i alt ca fluearter i Danmark. Kendetegnet for alle fluer er, at de kun har to vinger. Den voksne stueflue er 8-9 mm lang. Brystet er gråt med sorte længdestriber og bagkroppen er grålig med en rustrød plet på hver side. Stuefluen er den flue, vi møder i vores hjem og på bondegårde, hvor den holder til i staldene blandt køer, heste og på åbne møddingspladser. Fluen lægger æg i frisk husdyrgødning eller i rådne planter. Ud af æggene kommer larver, som også kaldes maddiker. Maddikerne er hvide og mangler ben. Maddikerne lever i og af gødning, køkkenaffald og rådne planter. De vokser meget hurtigt. Allerede efter 5-10 dage forpupper de sig og laver en kokon (en puppe). Ud af puppen kommer endelig den voksne flue. Fluen lever maksimalt 3 uger. Den lever af mange forskellige slags madvarer. Fluens munddele er bygget primært til at suge og slikke med, så den kan ikke bide, stikke eller gnave. Derfor sprøjter den spytsekret ud over faste fødevarer, så de bliver opløst. Herefter kan fluen suge maden op med munddelene. En stueflue flyver med en gennemsnitshastighed på 7,2 km/t og slår med vingerne cirka gange i minuttet for at holde sig i luften. Dette giver den velkendte, irriterende summen. Stuefluer kan uden besvær kravle rundt på loftet med hovedet nedad. Årsagen til dette er deres fødder. De har trædepuder med to hæfteskiver på hver fod, der ligesom dørmåtter er dækket af hår og forsynet med en klæbrig væske på spidserne. En flue, der kommer flyvende og vil lande på et loft, stikker forbenene op mod loftet til den får kontakt. Så griber den fat med forbenene og bruger fremdriften fra flyvningen til at smække resten af kroppen op på loftet. I gamle dage blev fluer brugt i lægemidler. Knuste fluehoveder blev blandet med honning til en salve, der fik håret til at vokse langt og tykt. Mod malaria skulle man spise indbagte fluer, og imod tandpine skulle man gnide tandkødet med en knust flue. Dog havde julefluen en helt særlig status, for dén måtte man nemlig ikke slå ihjel og bruge i lægemidler. Hvis man gjorde det, ville det kommende år i familien blive ulykkeligt. Kunne man til gengæld holde fluerne levende vinteren over, blev det et godt år for familien. Syng sangen Jeg er fluen jeg har vinger på med Shu-bi-bua. Prøv at kaste en papirkugle efter en summende flue, som flyver i cirkler midt i rummet. Fluen vil næsten helt sikkert afbryde sin vandrette cirkelbevægelse for at jagte den ubudne gæst bort. Sug vand op i et sugerør og spyt så langt som muligt. Tag sugekopper på hænder og fødder (fx svuppere) og klatrer hen af gulvet. Tag i den lokale park og plant små flag i efterladte hundelorte. Tæl hvor mange fluer der sidder i dem.
7 Edderkoppen Edderkopper er det man kalder spindlere (navnet spindler henviser til edderkoppers evne til at lave spind) og hører derfor ikke til insekterne. Korsedderkop er nok den mest velkendte edderkop i Danmark og er kendetegnet ved sin grålige/brunlige farve med en korsformet tegning på bagkroppen. Hunner er større end hanner (hun: 1,2-1,5 cm; han: 7-8 mm). Korsedderkop er fremme i maj-november og er udbredt over hele landet og kan således findes i både skov, park, haver og åbent land - der skal bare være noget bevoksning, som edderkoppen kan lave sit spind på. Korsedderkoppens spind er hjulformet med klæbrige fangsttråde på. Trådene til spindet dannes fra spindevorter, der sidder på spidsen af edderkoppens bagkrop. Hver dag vil edderkoppen reparere sit spind, så det altid er klart til at fange insekter, der kommer flyvende. For at genbruge silkeproteinerne, spiser edderkoppen det spind, der skal repareres. Når spindet er klart, gemmer edderkoppen sig i udkanten af spindet, gerne under et blad. Her sidder den så og venter tålmodigt. For at kunne vide, hvornår der er fangst, har edderkoppen lavet en signaltråd, der leder vibrationer fra byttets bevægelse i nettet hen til edderkoppens følsomme ben. Når et bytte flyver ind i nettet, skynder edderkoppen sig hen til det, bider det med sine giftkroge og venter på at byttet dør. Det døde bytte bliver nu viklet ind i silke, så edderkoppen lettere kan spise det. Det er dog ikke altid, at edderkoppen spiser byttet med det samme - nogle gange gemmes det til senere. Ligesom alle andre edderkopper, kan korsedderkoppen ikke spise fast føde. Derfor indeholder edderkoppens gift fordøjelsesenzymer, der opløser byttet indvendigt således at edderkoppen kan komme til at suge alt ud af byttet. En korsedderkop lever kun et år og dør kort tid efter parring og æglægning. Når det er parringstid, hen mod slutningen af sommeren, finder hannen en hun, han kan parre sig med. Men han er nødt til at være meget forsigtig, når han nærmer sig hende, så hun ikke kommer til at tro, at den lille han er et bytte og slår han ihjel. Lykkes det hannen at komme hen til hunnen, holder han godt fast i hendes bagkrop, mens han bruger en fingerformet udvækst til at placere en sæk med sæd i hunnen. Når dette er gjort skynder han sig væk og prøver at finde endnu en hun. En han-edderkop vil kunne nå at befrugte nogle få hunner inden han dør. En befrugtet hun vil lave et særligt halvkugleformet ægspind, hvori hun lægger sine æg. I spindet vil æggene ligge beskyttet, indtil de klækkes det efterfølgende forår. Få dage efter æggene er lagt, dør hunnen. Ved det efterfølgende forårs komme klækkes æggene, og ud kommer små edderkopper, der er miniudgaver af de voksne korsedderkopper. For at kunne sprede sig ud i landskabet, laver de små edderkopper nu lange tynde silketråde, der gribes af vinden og fører edderkopperne væk. Det sted, hvor en edderkop herefter lander, bliver det sted, hvor den vil lave sit spind. En god måde at kende forskel på edderkop og insekt er ved at tælle benene - edderkopper har 8 ben mens insekter har 6. Alle edderkopper er rovdyr og slår byttet ihjel med gift fra giftkroge, men der er ingen farlige edderkopper i Danmark. Edderkoppespind er utroligt holdbare og er i tidens løb bl.a. blevet brugt til at lægge på sår for at standse blødning.i gamle dage blev korsedderkopper brugt som lægemiddel, f.eks. var der dette husråd mod feber: Om aftenen før sengetid skal patienten fange tre korsedderkopper og sætte dem i et fingerbøl, som er svøbt i en ren linnedklud. Patienten skal da bære det i en snor om halsen, hvorefter feberen vil forsvinde. Aftryk af edderkoppespind på sort karton ved hjælp af mel. Lav et edderkoppespind i menneskestørrelse, og se om I kan få hinanden igennem. Byg en klatrebane. Find på nye fagter til lille Peter edderkop. Bind 4 personer sammen og forsøg at gå med 8 ben, uden at snakke!
8 Mariehønen Mariehøns er en familie af biller, der hører ind under ordenen insekter. I Danmark har vi omkring 50 forskellige mariehønsarter. Alle arter har samme runde kropsform, men farve og antal pletter varierer fra art til art. De fleste arter har rødlige dækvinger med sorte pletter, men nogle arter har dog gule dækvinger med sorte pletter. Både farvekombinationen rød/sort og gul/sort er naturens advarselsfarver og signalerer overfor rovdyr at mariehøns er ilde smagende og giftige. Bl.a. fugle kan ikke tåle at spise mariehøns. Bliver en mariehøne forstyrret kan den udskille gule giftige dråber. Nogle edderkopper og rovbiller kan dog spise mariehøns. Som forsvar mod dem kan mariehønen eksempelvis spille døde, hvorved rovdyret ofte mister interessen for den. Man finder mariehøns over hele Danmark og i næsten alle naturtyper. Haveejere er særligt glade for mariehøns, da deres yndlingsspise er bladlus (en voksen kan spise over 100 bladlus på en dag). Ud over bladlus spiser mariehøns bl.a. også skjoldlus. I perioder med få eller ingen bladlus spiser de også pollen, nektar og sød moden frugt. To af mariehøns arterne skiller sig dog ud fra de andre arter ved at være svampeædere. Det er meget vigtigt for mariehønsene at spise sig fede i løbet af sommeren, for ligesom eksempelvis bjørne, skal de have opbygget et fedtdepot, så de kan klare sig vinteren over. Om efteråret, inden vinteren sætter ind, består omkring 40% af en mariehønes tørvægt af oplagret fedt! Om foråret kommer de overvintrede mariehøns frem fra deres skjul under bark, i jorden eller andre lune steder. Efter at have fundet føde en tid, vil parringer finde sted. Æggene lægges i klumper på æg og gerne midt i bladluskolonier, så der er føde til larverne, når de klækkes efter 3-5 dage. Larverne lever, som de voksne mariehøns, især af bladlus. Efter 2-3 uger er larverne klar til at undergå den sidste forvandling og bliver til pupper. Pupperne klækkes allerede efter 7-10 dage og ud kommer de voksne mariehøns, der straks begynder at æde sig fede til vinteren. Cyklussen hos mariehøns er således; æg >> larve >> puppe >> voksen mariehøne. De fleste mariehøns er som sagt glubske rovdyr, og når der lander en mariehøne midt i en flok bladlus, kan bladlusene udskille et advarselsstof, der får mange af bladlusene til at slippe bladet eller grenen og lade sig falde ned på jorden og væk fra mariehønen. Navnet Mariehøne, eller på engelsk Ladybird, kendes tilbage fra middelalderen og henviser til Jomfru Maria. Skift tøj ligesom mariehønen skifter fra puppe til bille. Men gør det i soveposen! Male et flot maleri med prikker. Bliv malet i ansigtet, med ansigtsmaling, som en mariehøne. Leg stop-dans og spil død når musikken stopper. Lav (og spis) en lækker frugtsalat.
Haletudsen. info og aktiviteter
Haletudsen Haletudser hører til padderne og er udviklingsstadiet mellem æg og voksen frø/tudse. Både frøer og tudser lægger sine æg i vandhuller. Det er muligt at kende forskel på, om det er tudse- eller
Læs mereLidt om honningbiernes levevis
Lidt om honningbiernes levevis Bifamilien Der er op til 60.000 bier i et bistade. Bifamilien består af én dronning, nogle hundrede hanbier (droner) og mange tusinde arbejderbier. Bierne udvikles fra æg,
Læs mereLille vandsalamander Kendetegn Levevis
Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende
Læs mereHVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther
HVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther En bi er et insekt. Men en bi er ikke bare en bi. I Danmark lever der næsten 300 forskellige arter af bier. Men det
Læs mereBi-samfundet. Nordsjællandske Bivenner Begynderkursus 2016 Karin Gutfelt Jensen
Bi-samfundet Nordsjællandske Bivenner Begynderkursus 2016 Karin Gutfelt Jensen Den europæiske honning-bi (Apis mellifera) Klasse: Insekter (6 ben) Orden: De årevingede Insekter med fuldstændig forvandling.
Læs mereMyrer. Mariehøne. Stankelben. Sommerfugl Myg. Hveps
Du kender sikkert mange smådyr, der lever på legepladsen. Man kan finde hvepse, bier, stankelben, mariehøns, myre, myg, sommerfugle og mange andre. Et bestemt dyr, for eksempel en hveps, kalder man for
Læs mereLæg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.
Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger
Læs mereHumlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.
Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter
Læs mereNIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg
DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte
Læs mereSådan kæmmer du lus ud af håret
Sådan kæmmer du lus ud af håret Denne vejledning fortæller om, hvordan du kan kæmme lus ud af håret, hvad du har brug for, og hvad der er vigtigst at vide, for at det kan lykkes. Man kan kæmme lus af to
Læs mereNyhedsbrev fra Naturskolen Maj 2013
Nyhedsbrev fra Naturskolen Maj 2013 Så blev det endelig forår for fuld udblæsning! Skoven er sprunget ud, græsset står højt og grønt og mælkebøtterne blomstrer. Snart lugter det af sol og sommer I dette
Læs mereKlitheden er karakteristisk for Nationalpark Thy og et særligt krible krable levested for smådyr og insekter.
Intro Klitheden er karakteristisk for Nationalpark Thy og et særligt krible krable levested for smådyr og insekter. Formålet med forløbet er, at eleverne får interesse for, og opnår viden om, de smådyr,
Læs mereAlmindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,
Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere
Læs mereGiftfri skadedyrsbekæmpelse
Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have
Læs mereIndholdsfortegnelse. Ud i naturen hvorfor? Det myldrer med liv i vandhullet. Hvor finder du dyrene? Hvordan får dyrene fat i deres føde?
Indholdsfortegnelse Besøg et vandhul om foråret Finn Therkildsen TURBINE 2009 Illustrationer: Peter D. Terkildsen Layout: Pedersen & Pedersen Redaktion: Jesper Tolstrup Sådan læser du bogen Undervejs i
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 23. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1
Uge 23 Emne: Min krop Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge23_minkrop.indd 1 06/07/10 11.41 Uge 23 l Min krop Hipp har det bedre og nyser ikke
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side:
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: HUG-ORM Indhold 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange arter af slanger
Læs mereDAGPÅFUGLEØJE INSEKT. blade - og så spreder den sine vinger ud og skræmmer rovdyret med sine øjne.
DAGPÅFUGLEØJE Måske har du set en dagpåfugleøje før, den er nemlig ret nem at kende med sine flotte farver og de store cirkler på vingerne. Hvis der er fare på færde gnider den sine vinger mod hinanden,
Læs mereFoto: CT SkadedyrsService
Foto: CT SkadedyrsService Foto: Goritas Morten Ringstrøm Andersen FØJOenyt Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængi af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart Foto: Goritas Larverne lever
Læs mereInsekter og planter Elev ark - Opgaver
INSEKTER Insekter og lugte Nu skal I tage det rødvin, som jeres lærer har taget med. I skal bruge 1 deciliter rødvin og 1 deciliter sukker. I blander det indtil alt sukkeret er opløst i rødvinen I skal
Læs mereEdderkopper - målestok
Edderkopper - målestok MATEMATIK NATUR/TEKNIK BILLEDKUNST LÆRERVEJLEDNING Hos de fleste edderkopper er hunnen større end hannen. I disse opgaver tegner eleverne og får øvet finmotorik, samtidig med at
Læs mereAFRIKANSK OKSEFRØ PADDE
AFRIKANSK OKSEFRØ Vidste du at oksefrøen har fået sit navn efter sit brøl? Ja, den brøler som en okse når den føler sig truet. Hannen kan veje mere end 8 skolemælk! Nåh ja, udover at brøle når den føler
Læs mereSamspil mellem varroa og virus
Samspil mellem varroa og virus Forsker Roy Mathew Francis, sektionsleder Steen Lykke Nielsen & seniorforsker Per Kryger, Offentlig bisygdomsbekæmpelse, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi AKI-symptomer:
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om
Læs mereGabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist
1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da
Læs mereJudith Annette Sølvkjær og Trine Kjær Krogh Illustration og opsætning: Jonas Prip Studio
Judith Annette Sølvkjær og Trine Kjær Krogh Illustration og opsætning: Jonas Prip Studio Når du ser ud på din legeplads, ser du et dejligt sted, hvor børn kan have det sjovt. Men det er samtidig levested
Læs mereKrible Krable bog til børnehavebørn. (Barnets navn) Krible Krable Bog
RNATURVEJLEDE Krible Krable bog til børnehavebørn (Barnets navn) Krible Krable Bog Bidragsydere til materialet Tekst: Charlotte Buchhave, pædagogisk udviklingskonsulent, Randers kommune Helle-Marie Taastrøm,
Læs mereNicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier
Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.
Læs mereFugle i Guldager Plantage
Bogfinken er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den træffes hele året. Om sommeren lever de især af insekter og smådyr. Om vinteren lever de mest af frø og frugt, som de finder på buske og på jorden.
Læs mereMorten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Smag for leg. Tekster. www.mortenmusik.dk! +45-28 40 66 95 " morten@mortenmusik.
Smag for leg Tekster Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard www.mortenmusik.dk! +45-28 40 66 95 " morten@mortenmusik.dk Indhold Smag for leg!... s. 3 Friske Frede Fersken!... s. 4 Frugtsangen!...
Læs mereQuiz og byt Spættet Sæl
Quiz og byt Spættet Sæl Formål: En aktivitet som er god til at træne elevernes ordforråd, viden og færdigheder. Metoden er her eksemplificeret med Spættet Sæl, men kan bruges med alle andre arter. Antal
Læs mereGrundbegreber om naturens økologi
Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 26. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 26 Emne: Eventyr side 1
Uge 26 Emne: Eventyr Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 26 Emne: Eventyr side 1 HIPPY HippHopp Uge26_eventyr.indd 1 06/07/10 11.43 Uge 26 l Eventyr Hopp er øm i hele kroppen, da hun
Læs merePAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje
PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5.
Læs mereDen nysgerrige. Skovtrolde - niveau 1 - trin for trin. Skovtrolde Niveau 1
Årstid: Årstid: Forår og sommer Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en eftermiddag - niveau 1 - trin for trin Som skal spirerne blive klogere på træer ikke mindst hyldetræer. De
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side:
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: ODDER Indhold 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: Gå tæt på teksten 2. Odderen er et patte-dyr. Hvorfor? 3.
Læs mereKløverstier Brøndbyøster
Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Sommer Brøndby kommune Naturbeskrivelse Om sommeren står de fleste blomster i fuldt flor, skoven er grøn, insekterne summer og fuglene synger lystigt. Nætterne er lyse
Læs mereBi-samfundet. Dias 2. Dias 3. Dias 4. Dias 5. Honningbien - et socialt insekt - Den europæiske honning-bi (Apis mellifera)
Dias 2 Bi-samfundet Nordsjællandske Bivenner Begynderkursus 2017 Karin Gutfelt Jensen Dias 3 Den europæiske honning-bi (Apis mellifera) Klasse: Insekter (6 ben) Orden: De årevingede Insekter med fuldstændig
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 24. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY
Uge 24 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 24 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge24_superhelte_prinsesser.indd 1 06/07/10 11.41 Uge
Læs mereHalvleg! Grøntsager/ Bare så rå. Insekternes liv/ Få øjenkontakt. Røgalarmer/ En brandgod ide
Læs før du handler { april 2011 pris: 39,- kr. gratis for fdb-medlemmer } benzin pandekager tv pyramider brevkasse sukker sundhed tema: sport og mad Halvleg! Burgerne og pomfritterne fører stadig stort
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 19. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 19 Emne: Nørd side 1. Uge19_n rd.indd 1 06/07/10 12.
Kursusmappe Uge 19 Emne: Nørd Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 19 Emne: Nørd side 1 HIPPY HippHopp Uge19_n rd.indd 1 06/07/10 12.10 Uge 19 l Nørd Det har sneet igen, og alle de H er, der var
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 5. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 5 Emne: Verden omkring mig side 1
Uge 5 Emne: Verden omkring mig Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 5 Emne: Verden omkring mig side 1 HIPPY HippHopp Uge5_Verden omkring mig.indd 1 06/07/10 11.23 Uge 5 l Verden omkring
Læs mereSide 1. Kæmpen i hulen. historien om Odysseus og Kyklopen.
Side 1 Kæmpen i hulen historien om Odysseus og Kyklopen Side 2 Personer: Odysseus Kyklopen Side 3 Kæmpen i hulen historien om Odysseus og Kyklopen 1 Øen 4 2 Hulen 6 3 Kæmpen 8 4 Et uhyre 10 5 Gæster 12
Læs mereinsekter NATUREN PÅ KROGERUP
insekter NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.
Læs mereSupplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk
EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Fugle Form og funktion Middel (4.- 6. klasse) Danmarkshallen og Den Globale Baghave Seneste opdateret 08.06.2015 Lærervejledning Hjemme på skolen: I forbindelse med
Læs mereNatur og naturfænomener
Natur og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for børn i dagtilbud handler om, at børnene får mangeartede naturoplevelser
Læs mereDe pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner
De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner Indholdsfortegnelse De pædagogiske læreplaner - konkrete handleplaner... 0 Mål for barnets personlige udvikling... 2 Mål for barnets sociale kompetencer...
Læs mereUge 1. Emne: Dyr. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 1 Emne: Dyr side 1 HIPPY
Kursusmappe Uge 1 Emne: Dyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 1 Emne: Dyr side 1 HIPPY HippHopp Uge 1 l Dyr Hipp og Hopp møder tit hinanden. De er meget forskellige, men de kan begge to godt lide
Læs mereVores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )
Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne
Læs mereMadens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK
Madens historier Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK Økologi Ruth og Rasmus er i byen med deres pædagog, der hedder Hanne. De skal købe mad til frokosten i børnehaven. I dag skal børnene nemlig smøre deres egne
Læs mereTrine Bjerre & Kirsten Ruth. Oskar i Legeland. Forlaget Den lille Delfin
Trine Bjerre & Kirsten Ruth Oskar i Legeland Forlaget Den lille Delfin Oskar i Legeland af Trine Bjerre & Kirsten Ruth 2014 1. udgave, 1. oplag isbn-13: 978-87-996221-3-9 Tekst & Lay-out: Trine Bjerre
Læs mereBørn i bevægelse. Legekoncept med 14 sjove lege. Baggrund. Brug legene hver dag. Legene kan du også finde på: Idé. Sådan kommer I/du i gang.
Børn i bevægelse Legekoncept med 14 sjove lege Legene stimulerer børns motoriske udvikling og kan gøre bevægelse til det lette valg i hverdagen for professionelle, der arbejder med udvikling af børns motorik.
Læs mereHVALPEKØB. Lidt om avl
Friis Lara Lidt om avl Vil man begynde at opdrætte schæferhunde, er der nogle ting, som man bør være opmærksom på. Det er meget vigtigt at avle på en tæve, hvor sundheden er i orden. En avlstæve bør være
Læs mereBIBI & Æbletræet. lær om bier og bibelhistorie. Opgave 1. Her er Bibi og æbleblomsten. Farv Bibi: Farv æbleblomsten:
BIBI & Æbletræet Opgave 1 Her er Bibi og æbleblomsten. Farv Bibi: Farv æbleblomsten: lær om bier og bibelhistorie Navn: Klasse:. 2 Opgave 1 Der er 4 verdenshjørner. Det er Nord, Syd, Øst og Vest. Skriv
Læs mereFakta om Tomatdyrkning
Fakta om Tomatdyrkning Tomat, Lycopersicon lycopersicum, stammer oprindeligt fra Mexico. Fra begyndelsen af det 20 ende århundrede blev dyrkningen mere udbredt i Danmark. Det påstås at man i starten herhjemme
Læs mereRumpebumpernes Sangbog. Rumpebumbernes Sang Hurlumhejs Sang Doks Sang Gøjsers Sang Mulius Sang Rimse Ramses Sang Sanses Sang
Rumpebumpernes Sangbog Rumpebumbernes Sang Hurlumhejs Sang Doks Sang Gøjsers Sang Mulius Sang Rimse Ramses Sang Sanses Sang 26 Vi er rumpebumperne der altid bumper rumperne når vi syn's vi siger noget
Læs mereHENVISNINGER: 1 MOS 1,1-2,3, PATRIARKER OG PROFETER, S. 17-21. Huskevers: Alt Gud skabte var godt. FRIT EFTER 1 MOS 1,31.
HENVISNINGER: 1 MOS 1,1-2,3, PATRIARKER OG PROFETER, S. 17-21. Gud skabte jorden Huskevers: Alt Gud skabte var godt. FRIT EFTER 1 MOS 1,31 Budskabet: Gud skabte alt det smukke, fordi han elsker os. Kan
Læs mereKender jeg skovens dyr?
Kender jeg skovens dyr? Se på billederne nedenfor. Hvad hedder dyrene? Tegn en streg fra tegningen til ordet. Skovens dyr Peter Bering Gyldendal Egern Myre Ræv Rådyr Flagspætte Mus Kopiside 1 Tip en tekst
Læs mereRetningslinjer for fluebekæmpelse på pelsdyrfarme
1 Retningslinjer for fluebekæmpelse på pelsdyrfarme Lille stueflue minder meget om stuefluen, men er mindre, kun 4-7 mm lang, og mere slank. Oversiden af forkroppen har tre mørke længdestriber, der er
Læs mereLæs om Dronning Dagmar
Læs om Dronning Dagmar Tekster: Keld Kirstein Tegninger: Jette Jørgensen Kongen byder Valdemar er konge i Danmark. Han har ingen kone. Men så hører han, at der i et andet land bor en ung, smuk prinsesse.
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 6. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 6 Emne: Eventyr side 1
Kursusmappe Uge 6 Emne: Eventyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 6 Emne: Eventyr side 1 HIPPY HippHopp Uge6_Eventyr.indd 1 06/07/10 11.24 Uge 6 l Eventyr Hipp og Hopp står i læ under træet. Det
Læs mereSpanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.
s Grundtræning 7-12 måneder. Indledning. Vi har under hvalpe træningen lagt vægt på at præge hvalpen i rigtig retning og forberede den til dens fremtidige arbejdsopgaver. Vi skal nu i gang med at indarbejde
Læs mereMAD-SVIN-ERI. 1 sund 2 3 4 5 6 7 8 9 10 usund 1 GUS
MAD-SVIN-ERI Hvad vi skal lave er nu er at vi skal være mad detektiver, vi skal undersøge hvor sund eller usund mad er. Du vil sikkert blive overrasket. 1. Hvad tror du er sund og usund mad? Du har nu
Læs mereSanglærke. Vibe. Stær
Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i
Læs mereKFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf
Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm
Læs mereVÆRD AT VIDE OM TÆNDER
VÆRD AT VIDE OM TÆNDER 13 18 ÅR Information fra Tandplejen Brøndby Tandplejer Charlotte Østergård Eshtehardi Tandbørstning Brug en blød børste - og en lille klat fluortandpasta. Fluor styrker tændernes
Læs mereForårsplanter i skoven
Titel: Forårsplanter i skoven Fag: Natur/teknik Klassetrin: 0. 3. klasse Beskrivelse: Tag ud i det tidlige forår og find nogle af forårsskovens planter. Tid: 4 lektioner Årstid: april Kilde: www.skoven-i-skolen.dk
Læs mereAlmindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.
Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid
Læs mereKompost Den økologiske kolonihave
Kompost Den økologiske kolonihave Brug hovedet frem for sprøjten - Inspiration til en have med plads til både dig og naturen Udarbejdet af initiativgruppen Grønne kolonihaver et samarbejde mellem Veje
Læs mereAT T STUDERE BIER OG BLOMSTER I STEREOLUP. Af Eigil Holm
AT T STUDERE BIER OG BLOMSTER I STEREOLUP Af Eigil Holm 1. okular 2. okular 3. indstilling af okular 15. stativ 14. skrue til højdeindstilling 13. indstilling af skarphed 4. skrue, der løsner okularhovedet
Læs mereMiljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening
Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over
Læs mereUndervisning og Træning i Individuel Kommunikation og Adfærd
Aktiveringsplan Vi har lavet en aktiveringsplan for Simba idet vi ønsker at stimulere Simba s behov som hund således at Simba ikke lider afsavn iforhold til de grundlæggende behov hunde har. Dette vil
Læs mereLÆS BARE LØS. A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist. 2. Det er en tiger. 3. Dette er ikke en klovn.
LÆS BARE LØS A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist.. Han maler en lille ko.. Her er en glad lille pige. 2. Hun maler en ko. 2. Han råber vist noget. 3. Hun maler
Læs mereNaturdagpleje Stadil Vedersø. Fra spirende idé til naturlig hverdag. Af Lone Pedersen og Karin Krog Thornvig
Naturdagpleje Stadil Vedersø Fra spirende idé til naturlig hverdag Af Lone Pedersen og Karin Krog Thornvig Det er præcis ét år siden at idéen til Stadil Vedersø Natur Dagpleje opstod, og så er tiden vel
Læs mereMen myren må man ikke tisse på, og derfor råber jeg: La vær og stå og tis på myren, men gå hjem igen med jeres tissemyretissemænd!
God morgen, sol God morgen, sol! God morgen, morgensol, som skinner ned på bellis og viol og ned på Jens og Karl, de frække fyre, der står og tisser på en tissemyre. Men myren må man ikke tisse på, og
Læs mereBeskrivelse og materialeliste for løbsledelsen:
Beskrivelse og materialeliste for løbsledelsen: Start: Hvert hold får sin egen farve, så vi kan kende holdene fra hinanden. Holdets farve males på kinderne af deltagerne og alles næser males røde med sminke-
Læs mereRenlighed. - farvel til bleen. En vejledning fra Sundhedsplejen. Oktober 2013-10-03
Renlighed - farvel til bleen En vejledning fra Sundhedsplejen Oktober 2013-10-03 Hvordan fungerer vandladning og afføring? Et spædbarn tisser mange gange om dagen og det sker helt ubevidst. Når blæren
Læs mereSølystgade 29. Han kan ikke tælle, hvis han står på en rulletrappe.
Sølystgade 29 Mor står tidligt op og smører madpakke til min bror og mig. Jeg får en halv rugbrød med pølse og en klapsammen med ost og skinke. Min bror foretrækker knækbrød: "Så kan jeg nemlig høre, hvor
Læs mereFlexNyt. Våde og mudrede folde. Kosttilskud til høns. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 44, 2012
FlexNyt Indhold Våde og mudrede folde Kosttilskud til høns Anbefalede græsblandinger for 2013 Krav om kulfilter i førerhuset når du sprøjter Vintersædens tilstand netop nu Nyt biavlskursus Heste Våde og
Læs mereDen nysgerrige. Løbelus - niveau 2 - trin for trin. Løbelus Niveau 2
Årstid: Årstid: Forår, sommer og efterår Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 3 trin + en eftermiddag - niveau 2 - trin for trin Hvad vil det egentlig sige at være grønsmutte? Det finder grønsmutterne
Læs mereMADKLASSEN 4 Dig og din mad SUKKER
4 N SE S A KL din mad D Dig og A M R E K K SU SUKKER MADKLASSEN 4 For ti år siden fik mange fredagsslik. I dag spiser næsten alle børn og unge slik eller en anden form for tilsat sukker hver dag. Dvs.
Læs mereTEMA 1. På alt du vil vide, der finder vi svar Hør motoren starter - missionen er klar! Et eventyr venter, vi letter HURRA.
6 TEMA 1 Nu skal du høre om Hopzakken Zak som har en planet i Galaksen GaGak Han er glad, han er blå, han er fuld af humør Han elsker at hoppe når tankerne klør. Raketten FutFut passer på vores fyr Men
Læs mereVelkommen hos. natur. Mettes dagpleje
Velkommen hos natur Mettes dagpleje Pænt Goddag Hej, jeg hedder Mette Marie Bruun. Jeg er fra 1980, er uddannet maler i 2001 og pædagog med speciale i børn og natur i 2007. Jeg er gift med Ricco, sammen
Læs mereSpanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.
s Grundtræning 7-12 måneder. Indledning. Vi har under hvalpe træningen lagt vægt på at præge hvalpen i rigtig retning og forberede den til dens fremtidige arbejdsopgaver. Vi skal nu i gang med at indarbejde
Læs mereSkrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier
Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide
Læs mereSkitur med Klubben Søborg på Hovfjället i vinterferien
Skitur med Klubben Søborg på Hovfjället i vinterferien Velkommen på skitur: Skitur med klubben er efterhånden en tradition, der ikke er til at komme uden om. I år er det femte gang vi har arrangeret tur
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs merePædagogisk læreplan for Melita 2014
Pædagogisk læreplan for Melita 2014 Værdier og menneskesyn: Vores pædagogiske arbejde tilrettelægges ud fra et værdigrundlag præget af det kristne menneskesyn og et socialt engagement. I børnehøjde betyder
Læs mereKrible - Krable. Ædespor
Udgivet af Ildfluerne i Det Danske Spejderkorps. Redaktionsudvalg: Susanne Hansen, Ander Nielsen og Claus Hjelm. Foto: Anders Nielsen og Claus Hjelm Ædespor Krible - Krable Løsningen til Krible Krable
Læs mereDu må være med! -5. Den, der er lidt mærkelig
Du må være med! -5 Den, der er lidt mærkelig Mål: Det er ubehageligt at blive holdt udenfor, men Jesus holder ingen udenfor. Han inkluderer hvert eneste menneske. Børnene må komme til den overbevisning,
Læs mereForord. Julen 2005. Hej med jer!
Indhold Julen 2005. Forord 2 1. Historien om jul i Muserup Yderkær. 4 2. Venner af Muserup Yderkær. 7 3. Den mærkeligste dag på året. 9 4. I nødens stund. 11 5. Bedste hædres som heltenisse. 14 6. Den
Læs mereVi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25
7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven
Læs mereInsekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL
Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet
Læs meremusefangst NATUREN PÅ KROGERUP
musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.
Læs mereLøbetræning for begyndere 1
Løbetræning for begyndere 1 Lige nu sidder du med en PDF-fil der forhåbentlig vil gavne dig og din løbetræning. Du sidder nemlig med en guide til løbetræning for begyndere. Introduktion Denne PDF-fil vil
Læs mereLæreplan for Refmosegård Børnehave
Læreplan for Refmosegård Børnehave Fokusfelt i Område 11: Læringsmål: Natur og naturfænomener Handleplan 1. Alle børn skal have mulighed for at opleve glæde ved at færdes i naturen på alle årstider. 2.
Læs mereEt godt valg -4. Daniel vælger at søge Gud
Et godt valg -4 Daniel vælger at søge Gud Mål: Børnene opmuntres til at søge Gud. Når vi søger ham, vil Gud vise sige for os, og vi vil få lov til at kende ham. Når vi kender ham, vil vi også stå fast
Læs mereBestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr
Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Hans Viborg Kristensen, Naturhistorisk Museum april 2016 Der findes 15 paddearter og 5 krybdyrarter, der er almindeligt forekommende i Danmark. Denne nøgle
Læs mereKunst som selvbehandling - Baukje Zijlstra
Kunst som selvbehandling - Baukje Zijlstra Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Når kunst gør en forskel Mange af de kunstnere, som udstiller på Museum Ovartaci, har fået det bedre af at male eller skabe
Læs merePrædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.
Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis
Læs mere