Screening af skovrejsning på matr.nr. 1a Hornelund By, Horne

Transkript

1 Ref.: Kirsten Forst Hansen Sagsnr.: 18/14539 Dokumentnr.: 31500/19 Screening af skovrejsning på matr.nr. 1a Hornelund By, Horne Varde Kommune har d. 29. november 2019 modtaget en anmeldelse om skovrejsning på matr.nr. 1a Hornelund By, Horne. Ejendommen ejes af Jørgen Bonde Østergaard, Hornelund 63, 6800 Varde. Skoven bliver ca. 3,9 ha, heraf plantes ca. 1,1 ha på et areal, der i kommuneplanen er udpeget til at være et område, hvor skovrejsning er ønsket, og ca. 2,8 ha plantes på et areal, der i kommuneplanen er udpeget til at være et område, hvor skovrejsning er uønsket. I ansøgningsmaterialet er projektarealet indtegnet, så det fortsætter mod øst. Det østligste areal ligger indenfor åbeskyttelseslinjen. Ansøger har ved besigtigelse den 4. januar 2019 fået oplyst, at der ikke kan gives dispensation til skovrejsning på dette stykke, hvorefter ansøger ved mails af 11. og 14. februar 2019 har indsendt justeret ansøgningsmateriale, hvor arealet inden for åbeskyttelseslinjen er udtaget af ansøgningen, ligesom afgrænsningen af arealet er justeret, så det cirka følger højdekurverne 23,5 og 24. Det justerede ansøgte areal fremgår af kortbilagene, der er vedhæftet afgørelsen. Baggrund for screeningen Da nyplantning med henblik på omlægning fra anden arealudnyttelse er opført på bilag 2. nr. 1d i lovbekendtgørelsen om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) nr af 25. oktober 2018 (herefter miljøvurderingsbekendtgørelsen), er projektet omfattet af 16. Det betyder, at projektet skal vurderes ud fra udvælgelseskriterierne i bilag 6. Vurderes det, at projektet kan få en væsentlig indvirkning på miljøet ud fra kriterierne, skal der laves en miljøkonsekvensvurdering. VVM-direktivet er implementeret i miljøvurderingsbekendtgørelsen. I Kommuneplanen 2017 er matr.nr. 1a Hornelund By, Horne, udpeget for følgende relevante temaer: - Skovrejsning - Drikkevandsinteresser - Landskabstype dallandskab, overgangslandskab og landbrugslandskab i landskabskarakterområde Varde Ådal Øst og Varde Bakkeø - Større uforstyrret landskab - Særligt værdifulde landbrugsområder Følgende retningslinjer gælder for de udpegede områder i kommuneplanen fra 2017: SKOVREJSNING s Skovrejsning er i særlig grad ønskelig i skovrejsningsområder 23.2 Områder, hvor skovrejsning er uønsket, må som udgangspunkt ikke tilplantes med skov Skovrejsningens indvirkning på beskyttede naturtyper skal altid vurderes og med et særligt fokus inden for en afstand af 25 m. GRUNDVANDSBESKYTTELSE s Tilstanden af grundvandsforekomsterne skal leve op til de fastlagte mål i de statslige vandområdeplaner Der må som udgangspunkt ikke udlægges nye byområder eller erhvervsområder til mindre grundvandstruende virksomheder og anlæg indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser, indvindingsoplande til vandværker og følsomme indvindingsområder Der må ikke udlægges nye erhvervsområder til virksomheder og anlæg, der er særligt grundvandstruende indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til vandværker Der må ikke udlægges nye erhvervsområder til virksomheder og anlæg, der er potentielt eller særligt grundvandstruende indenfor følsomme indvindingsområder. Side 1 / 6

2 24.5 Indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser, kildepladser, indvindingsoplande til vandværker og indsatsområder for grundvandsbeskyttelsen må der ikke etableres aktiviteter, der kan medføre en risiko for forurening af grundvandet. I tilfælde, hvor der ikke kan findes egnede arealer udenfor disse områder, skal der træffes tilstrækkelige foranstaltninger for at mindske risikoen for grundvandsforurening Ved udlæg af nye arealer til aktiviteter og virksomheder, der kan indebære en risiko for forurening af grundvandet, skal der tages hensyn til grundvandsbeskyttelse Omkring alle indvindingsboringer til vandværker udlægges en 300 m kildepladszone Indenfor følsomme indvindingsområder skal det ved ændret arealanvendelse sikres, at risikoen for nitrat- og pesticidforurening af grundvandet ikke forøges I forbindelse med opgravning, udskiftning og sløjfning af tanke med grundvandstruende stoffer bør der tages særligt hensyn til grundvandet, hvis tanken ligger indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser, kildepladser, indvindingsoplande til vandværker og indsatsområder for grundvandsbeskyttelsen. STØRRE UFORSTYRRET LANDSKAB s De uforstyrrede landskaber skal søges friholdt for større tekniske anlæg og jordløse brug. SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER s I særligt værdifulde landbrugsområder må der kun udlægges areal til ikke-landbrugsmæssige formål, hvis det sikres: at arealforbruget begrænses mest muligt, at arealerne så vidt muligt ikke berører de bedst egnede dyrkningsjorder, at der tages hensyn til arronderingen af de tilbageværende berørte ejendomme i området, at der tages hensyn til foretagne investeringer i bygninger og øvrige anlæg på de berørte ejendomme, og at arealerne kan anvendes længst muligt til landbrugsmæssige formål før overgangen til anden anvendelse I særligt værdifulde landbrugsområder med grundvandsinteresser har foranstaltninger, der mindsker risikoen for forurening af grundvandet, høj prioritet I særligt værdifulde landbrugsområder med skovrejsningsinteresser har skovrejsning høj prioritet I særligt værdifulde landbrugsområder med naturinteresser har foranstaltninger, som fremmer de internationale, nationale og regionale landskabelige og naturmæssige interesser, høj prioritet I særlige værdifulde landbrugsområder beliggende i beskyttede landskabstyper, skal etableringen af nye bygninger og anlæg, der er nødvendige for landbrugets drift, ske i overensstemmelse med retningslinjerne for den pågældende landskabstype. DALLANDSKABERNE s Større sammenhængende dallandskaber skal beskyttes, bevares og styrkes som sammenhængende halvkulturlandskaber og friholdes for ny bebyggelse og anlæg. Der kan dog tillades mindre anlæg med rekreative formål Til- og ombygninger ved eksisterende ejendomme skal tilpasses landskabets karakter, særligt med hensyn til beplantning, placering, udformning og materialevalg. LANDBRUGSLANDSKABER s Store tekniske anlæg, herunder store husdyrbrug med mere end 500 dyreenheder, skal tilpasses landskabets karakter. OVERGANGSLANDSKABER s Nye bygninger og anlæg, der visuelt vil opleves fra dal- eller kystlandskaber, skal tilpasses landskabets karakter, særligt med hensyn til beplantning, placering, udformning og materialevalg. Vurdering af projektets karakteristika og geografiske placering Projekter anført på bilag 2 miljøvurderingsbekendtgørelsen, skal vurderes efter kriterier anført i bilag 6, for at vurdere hvorvidt projektet vil få en væsentlig indvirkning på miljøet. Nedenfor er kriterierne vurderet i skemaform, og efterfølgende er der taget nærmere stilling til, hvorvidt en potentiel miljøpåvirkning er væsentlig. Vurderes det som en mulighed, at anlægget kan få indvirkning på miljøet med hensyn til følgende kriterier? J a N e j Bemærkninger

3 1. Projektets karakteristika Projektets karakteristika skal især anskues i forhold til: a) projektets dimensioner Skovrejsning på ca. 3,9 ha. b) kumulation med andre projekter c) anvendelsen af naturressourcer d) affaldsproduktion e) forurening og gener f) risikoen for større ulykker og/eller katastrofer, som er relevante fir det opgældende projekt, herunder sådanne som forårsages af klimaændringer med videnskabelig viden g) risikoen for menneskers sundhed (f.eks. som følge af vand- eller luftforurening) 2. Projektets placering Den miljømæssige sårbarhed i de geografiske områder, der kan blive berørt af projektet, skal tages i betragtning, navnlig: a) den eksisterende og godkendte arealanvendelse Den nuværende arealanvendelse er landbrugsjord i omdrift. b) naturressourcernes (herunder jordbund, jordarealer, vand og biodiversitet) relative rigdom, forekomst, kvalitet og regenereringskapacitet i området og dettes undergrund c) det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på følgende områder: i) vådområder, områder langs bredder, flodudmundinger ii) kystområder og havmiljøet iii) bjerg- og skovområder iv) reservater og naturparker v) områder, der er registreret eller fredet ved national lovgivning; Natura 2000-områder udpeget af medlemsstater i henhold til direktiv 92/43/EØF og direktiv 2009/147/EF

4 vi) områder, hvor det ikke er lykkedes eller med hensyn til hvilke det menes, at det ikke er lykkedes at opfylde de miljøkvalitetsnormer der er fastsat i EU-lovgivningen, og som er relevante for projektet vii) tætbefolkede områder viii) vigtige landskaber set ud fra et historisk, kulturelt, arkæologisk, æstetisk eller geologisk synspunkt 1,1 ha af projektet arealet ligger i område, hvor skovrejsning er ønsket, og 2,8 ha ligger i område, hvor skovrejsning er uønsket. Området er desuden udpeget for drikkevandsinteresser, større uforstyrret landskab og særligt værdifulde landbrugsområder. Landskabstypen er dallandskab, landbrugslandskab og overgangslandskab, landskabskarakterområdet Varde Ådal Øst og Varde Bakkeø. 3. Arten af kendetegn ved den potentielle indvirkning på miljøet Projektets forventede væsentlige virkninger på miljøet skal ses i relation til de kriterier, der er anført under punkt 1 og 2 under hensyn til projektets indvirkning på følgende faktorer: a) indvirkningens størrelsesorden og rumlige udstrækning (f.eks. geografisk område og antallet af personer, der forventes berørt) Skoven bliver ca. 3,9 ha, og det forventes ikke, at nogen personer vil blive berørt. b) indvirkningens art Indvirkningen er et naturforbedrende indgreb, da den nuværende arealanvendelse er landbrug. c) indvirkningens grænseoverskridende karakter Skovrejsningen har ikke en grænseoverskridende karakter. d) indvirkningens intensitet og kompleksitet e) indvirkningens sandsynlighed Ikke relevant i denne sag f) indvirkningens forventede indtræden, varighed, hyppighed og reversibilitet Skovrejsningen er et irreversibelt indgreb, da der efterfølgende pålægges fredskovspligt på arealet. g) kumulation af projekters indvirkninger med indvirkningerne af andre eksisterende og/eller godkendte projekter. Ingen

5 h) muligheden for reelt at begrænse indvirkningerne Det er ikke nødvendigt at begrænse indvirkningerne, da skoven er et naturforbedrende indgreb, og skovrejsningen ikke er til væsentlig ugunst for nogen personer. Skema lavet ud fra kriterier i bilag 6 miljøvurderingslovbekendtgørelsen. Vurdering af indvirkningernes væsentlighed Nedenstående vurdering er baseret på de bokse, hvori der er svaret ja i ovenstående skema. Skovrejsning Skoven bliver ca. 3,9 ha, hvoraf ca. 1,1 ha plantes på et areal, der i kommuneplanen er udpeget til at være et område, hvor skovrejsning er ønsket, og 2,8 ha plantes på et areal, der i kommuneplaner er udpeget til at være et område, hvor skovrejsning er uønsket. Arealanvendelsen ændres fra landbrugsjord i omdrift til skov. Ved skovrejsningen vil der blive pålagt fredskovspligt på arealerne, og dermed kan arealet ikke føres tilbage til landbrugsjord. Kommunen vurderer, at det vil få en positiv indvirkning på miljøet at ændre landbrugsjord til skov, idet skovrejsning på sigt vil give mulighed for at skabe en større biodiversitet og være med til at beskytte grundvandet. Drikkevandsinteresser Hele arealet er udpeget for drikkevandsinteresser. Skovrejsning har en positiv betydning for grundvandsbeskyttelse, den biologiske mangfoldighed samt friluftsliv og naturoplevelser. Skovene er med til at sikre godt drikkevand, da grundvand dannet under skov normalt indeholder færre miljøskadelige stoffer end grundvand dannet under landbrugsjorder. Skovene kan ligeledes medvirke til at mindske tilførslen af luftbårne næringsstoffer til næringsfattige naturtyper. Skove er desuden med til at begrænse mængden af drivhusgas i atmosfæren, da træer lagrer kulstof. Større uforstyrret landskab og særligt værdifulde landbrugsområder Hele projektarealet er udpeget som særligt værdifulde landbrugsområder. Den østligste del af arealet er desuden udpeget som større uforstyrrede landskaber. Store dele af det åbne land er i dag påvirket af større trafikanlæg, master, vindmøller eller store produktionsanlæg. Det er derfor kun få steder muligt at opleve et uforstyrret landskab uden dominerende eller støjende anlæg og aktiviteter. Disse områder skal skånes mest muligt for støjende anlæg og aktiviteter. I særligt værdifulde landbrugsområder med skovrejsningsinteresser har skovrejsning høj prioritet. Landskab Der ansøges om skovrejsning på matr. 1a Hornelund By, Horne, der delvist ligger indenfor udpegning for område, hvor skovrejsning er uønsket. Udpegningen skyldes områdets beliggenhed i dallandskab. Dallandskaber er større sammenhængende ådale, der skal beskyttes og styrkes som sammenhængende naturlandskaber og friholdes for ny bebyggelse og anlæg. For at sikre væsentlige landskabsværdier som åbenhed og udsigter udpeges dallandskaber til områder, hvor skovrejsning er uønsket. Dallandskabet ligger i landskabskarakterområde Varde Ådal Øst. I Kommuneplan 2017 fremgår det af redegørelsen, at hele karakterområdet vurderes at være en særlig visuel oplevelsesmulighed. De særlige visuelle oplevelsesmuligheder er knyttet til oplevelsen af det samlede dallandskab, der understøttes af de sigtelinjer, der findes på langs og tværs af landskaberne. Landskaberne er derfor generelt sårbare overfor udvikling, der ændrer eller slører de karaktergivende landskabstræk. De store udsigtskvaliteter i udkanten af karakterområdet lukkes flere steder af bevoksning, som gror til. Ved ny udvikling bør det altid sikres, at udviklingen ikke opleves som forstyrrende i landskabsoplevelsen. Området er præget af åbne marker med meget lidt beplantning mellem skel. Det ansøgte areal er mod vest, syd og øst afgrænset af læhegn, der giver en lettere diffus afskærmning. Terrænet for det ansøgte areal er skrående mod nord, øst og syd, hvor Bjerremose Bæk slynger sig i den østlige del af matriklen. Mod vest er et større område, udpeget til område hvor skovrejsning er ønsket. Terrænet for den ansøgte skovrejsning ligger meget højt i terræn omkring kote 24-26, mens foden af dalskråningen og Bjerremose Bæk ligger meget lavt omkring kote 16.

6 Indenfor område hvor skovrejsning er ønsket, er der endnu ikke etableret skovbeplantning nær det ansøgte areal, men den vestlige del af arealet er udlagt til område, hvor skovrejsning er ønsket. Det ansøgte areal holder sig omkring terrænkote Varde Kommune vurderer i det konkrete tilfælde, at beplantningen ved denne placering er medvirkende til at underbygge landskabets form og derved fremhæve forskellen i terrænet og ådalens forløb samt forstærke udsynskilerne i ådalen. Det er kommunens vurdering, at der kan gives tilladelse til det ansøgte skovrejsning. Projektets placering Projektarealet er beliggende nordøst for Horne lige uden for åbeskyttelseslinjen langs Bjerremose Bæk. Nord, øst og syd for projektarealet ligger beskyttede enge jævnfør naturbeskyttelseslovens 3. Det vurderes, at skovrejsningen ikke vil påvirke engene, idet projektarealet ligger mindst 35 m fra engarealerne. Mod vest støder projektarealet op mod dyrkede marker. Skoven forventes ikke at forringe oplevelsesmulighederne i landskabet, idet der er en del læhegn i området omkring projektarealet. Varde Kommune har ikke noget konkret kendskab til dyrelivet i området, men det vurderes ikke, at tilplantning af agerjord i omdrift vil påvirke eventuelle forekomster af bilag IV-arter i projektområdet negativt. Samlet set vurderes skovrejsningsprojektet ikke at få væsentlige indvirkninger på miljøet. Resultat af screeningen I det ovenstående har Varde Kommune, på grundlag af projektets karakteristika og placering samt kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning, vurderet de miljømæssige problemstillinger forbundet med etablering og drift af det ansøgte projekt. På baggrund heraf er det kommunens vurdering, at projektet ikke giver anledning til væsentlig indvirkning på miljøet, og at skovrejsningen derfor ikke kræver en miljøvurdering.