2 Dannebrogs historie er Danmarks historie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2 Dannebrogs historie er Danmarks historie"

Transkript

1 Dannebrog 800

2 2 Dannebrogs historie er Danmarks historie

3 Dannebrog - legenden om Dannebrogs fremkomst Til Dannebrog knytter der sig et smukt sagn. Valdemar 2. Sejr ( ) var med sin hær på korstog til Estland. Under et slag ved Lyndanisse den 15. juni 1219 faldt der et rødt banner med et hvidt kors ned fra Himmelen. Den danske hær sejrede, og siden har dette banner været Danmarks flag, som vi kalder Dannebrog. Sagnet findes første gang omtalt af historikere i begyndelsen af 1500-tallet, og fra begyndelsen af 1600-tallet er det indgået fast i alle senere Danmarkshistorier. I 1809 gav maleren C.A.Lorenzen dette sagn en billedlig udformning, som har været med til at fastholde sagnet og dets popularitet frem til vore dage. Sagnet har således sin egen historie. Begivenheden under slaget den 15. juni 1219 kan ikke bevises ud fra samtidige kilder, og i dag ved vi, at der kan være andre forklaringer på det, der ligger bag sagnet, f.eks. at det var medbragt hjemmefra. Datoen har imidlertid i århundreder været knyttet til Dannebrogs historie. Derfor er det også helt naturligt, at dette sagn inddrages, når danskerne fejrer deres gamle flag, således som det er valgt at gøre det i år 800 år efter denne dato! Dannebrogs historie er Danmarks historie 3

4 Den ældste omtale af Dannebrog Vi ved ikke med sikkerhed, hvornår de danske konger er begyndt at benytte et rødt banner med et hvidt kors i, men meget tyder på, at det må være i midten af 1300-tallet. Den i dag ældst kendte afbildning af et rødt flag med et hvidt kors i forbindelse med Danmark, findes i den nederlandske våbenbog Armorial Gelre, som er blevet til i årene efter Under betegnelsen die coninc van denmarke, kongen af Danmark, ses et guld skjold med tre blå løver eller leoparder mellem udstrøede røde hjerter, et våben, som de danske konger har ført siden 1100-tallet. Gengivelsen af våbnet viser, at det viste banner må have været i anvendelse allerede et stykke tid før I en anden nederlandsk våbenbog, Armorial Bellenville, fra nogenlunde samme tid, ses det danske kongevåben, men uden banneret. Men i på en side med danske våbner i denne våbenbog er der ved et skjold med et kors i anført ordet Denenbroce. Det kan være det ord, der er blevet til Dannebrog, som vi kalder vort flag. Vi kender senere betegnelsen Danebroka i en svensk tekst fra 1439 og i en dansk tekst fra Betydningen af ordet er usikker, men betegner formentlig danskernes klæde eller dug/banner. Formentlig er det Valdemar 4. Atterdag, der regerede , som begyndte at bruge korsflaget som banner. 4 Dannebrogs historie er Danmarks historie

5 Dannebrog - et af de ældste europæiske korsflag I forbindelse med de europæiske korstog blev korset et udbredt og populært symbol. Det placeredes på brynjer, hestedækkener og bannere for at signalere, at man kæmpede for den kristne tro. Dannebrogs historie er Danmarks historie 5

6 Derfor kan man på samtidige tegninger og genstande se gengivet mange eksempler på et rødt flag med et hvidt kors, uden at dette har noget at gøre med Danmark eller Dannebrog. De to store ridderordener, som opstod i forbindelse med korstogene. Tempelridderne og Johanitter-ordenen førte henholdsvis et hvidt flag med et rødt kors og et rødt flag med et hvidt kors. Disse korsflag kan i dag genkendes i forskellige sammenhænge. Tempelriddernes flag blev senere anvendt som Englands flag og udgør i dag en del af Storbritanniens flag. Johanitterne slog sig ned på Malta, og derfor førte Malta frem til 1789 et flag, der lignede Dannebrog. Frem til 1945 var et rødt mærke med et hvidt kors en del af det italienske statsvåben, og anvendes i dag stadig i Savoyen, som dette områdes mærke. Det schweiziske flag blev anvendt første gang 1339, men blev først langt senere nationalflag. Det østrigske som ikke er et korsflag er fra 1230, men det blev ikke anvendt mellem Dannebrog var således et af de mange korsflag, der var i brug i Europa i Middelalderen. Men det er bemærkelsesværdigt, at det er det eneste, der efter år ubrudt har overlevet som et stadig anvendt nationalflag. Dette gør Dannebrog til det ældste nationalflag i verden. 6 Dannebrogs historie er Danmarks historie

7 Valdemar Atterdag og Dannebrog Valdemar 4. Atterdag blev konge af Danmark i I 1347 var han på pilgrimsrejse til Jerusalem og besøgte på tilbagevejen den tysk-romerske kejser Ludvig 4. af Bayern. Denne førte et rødt banner med hvidt kors, hvad der kan ses på mange afbildninger. En lang række eksempler på anvendelsen af et rødt mærke med hvidt kors vides således med sikkerhed at have forbindelse til dette kejserlige banner. Valdemar Atterdag havde tilbragt sin barndom og ungdom ved Ludvig 4.s hof, så det må anses for sandsynlig, at den danske konge efter sin pilgrimsrejse og for at vise sin tilknytning til kejseren er begyndt at føre et banner svarende til den tysk-romerske kejser et rødt flag med et hvidt kors. Valdemar døde i 1375, og gengivelsen i den nederlandske våbenbog Armorial Gelre fra omkring 1380 viser, at det har været almindeligt kendt i Europa, at den danske konge under sin tid som regent har ført dette korsbanner. Derfor må det konstateres, at Dannebrog, som vi kender det i dag, har været anvendt som dansk kongeflag i hvert fald fra midten af 1300-tallet. Dannebrogs historie er Danmarks historie 7

8 Dannebrog i 1400-tallet Vi har ikke kendskab til om Dronning Margrethe, der var Danmarks regent , benyttede Dannebrog som banner. Hendes efterfølger Erik af Pommern, der sad på tronen frem til 1439 var derimod interesseret i at anvende dette banner. I et segl fra 1398 med hans våben lod han i dettes første felt de tre løver i det gamle danske kongevåben sammen holde Dannebrog i poterne. En fiks og interessant heraldisk detalje. Det viser, at banneret har været velkendt også i Margrethes tid. Det samme understreges i et segl benyttet af Everschip Herred (Eiderstedt) i Slesvig. Det fremgår af et sigil på et dokument fra 1414, der viser, at det danske banner blev anvendt som skibsflag i samme periode. Da Erik af Pommern måtte forlade Danmark i 1438 medtog han, ifølge historieskriveren Christern Pedersen, flere af rigets skatte fra Kalundborg Slot, bl.a. et bannere som kaldes dannebroge. 8 Dannebrogs historie er Danmarks historie

9 Dannebrog i 1500-tallet Efter kong Hans tiltrædelse i 1483 øgedes antallet af vidnesbyrd om anvendelsen af Dannebrog. Kongen var tilsyneladende interesseret i anvendelsen af Dannebrog. Det ses således tydeligt på borten på hans kroningskåbe fra I 1500 foretog kong Hans et erobringstogt mod den lille stat Ditmarsken. Han medtog Dannebrogsfanen, sikkert i håb om, at dette gav ham sejr. Desværre endte felttoget som en katastrofe. Kongens lejede rytterhær blev slået af en bondehær, der tillige erobrede den medbragte fane. I en tysk kilde hedder det, at der var tale om kongens hovedbanner, som man siger i fortiden blev givet en dansk konge ved et mirakel mod russerne. Den blev ophængt i Ditmarskens hovedkirke i Wöhrden. I 1559 blev denne fane tilbageerobret af Frederik 2. og derefter anbragt i Slesvig Kirke, hvor den senere gik til. Det er værd at bemærke, at netop på dette tidspunkt, i de første årtier af 1500-tallet, formulerede historieskrivere legenden om Dannebrog, der sendt fra Himmelen blevet givet danskerne i Måske har disse forhold forbindelse med hinanden. I et håndskrift fra 1585 om artilleri ses Dannebrog tydeligt som hærens banner sammen med et banner med de oldenborgske farver gul-rød. Håndskriftet blev anvendt ved undervisningen i krigskunst af den senere Christian 4. Dannebrogs historie er Danmarks historie 9

10 Dannebrog på havet Udover kongen og hans hærstyrker må der tidligt have været behov for en anvendelse af bannere eller lignende på skibe som nationalitetsmarkeringer. Man har ment, at danskerne tidligt anvendte et rødt banner med to ravne på, men noget sikkert vides ikke. Fra omkring 1500 kan vi imidlertid konstatere, at Dannebrog anvendes som identifikationsmærke på danske skibe. En række bevarede kalkmalerier fra begyndelsen af 1500-tallet viser anvendelsen af Dannebrog på de gengivne skibe. Fra forsiden på en bog om navigation fra 1550 ses et af datidens skibe forsynet med Dannebrog både som topflag og som vimpel, en såkaldt bolsan. Dannebrog blev i 1500-tallet det danske nationalitets- og identifikationsmærke såvel for krigsskibe som handelsskibe. 10 Dannebrogs historie er Danmarks historie

11 I Rudolf von Deventers lærebog om artilleri fra 1585 ses denne kamp mellem et dansk og et svensk orlogsskib under krigen , der tydeligt viser anvendelsen af Dannebrog. Bemærk det svenske flag. På dette tidspunkt havde svenskerne endnu ikke indført det senere korsflag. Dannebrogs historie er Danmarks historie 11

12 Dannebrog og Christian Dannebrogs historie er Danmarks historie I sit stilehæfte tegnede den senere Christian 4. ( ) i 1580erne en fiktiv kamp mellem danske og svenske orlogsskibe. Søkrig, skibe og flag havde i de unge år kongens store interesse. Christian 4. så, at der var behov for at regulere i de forskellige former, som Dannebrog blev anvendt i. Rektangulære flag, vimpler og opsplittede flag anvendtes sideløbende. Det var også af betydning, at der klart kunne skelnes mellem de kongelige skibe og de privatejede. Christian 4. indførte derfor i 1625 en bestemmelse om, at kun de kongelige besiddelser som slotte og fæstninger samt flådens skibe måtte føre splitflag, det vil sige, et Dannebrog, den på den ydre side var splittet op i to. Alle andre skulle føre et almindeligt rektangulært flag, betegnet som stutflag. Det er således Christian 4., der har indført splitflaget, som de nordiske lande, som de eneste, anvender som statsflag. Det lå kongen stærkt på sinde, at denne bestemmelse blev overholdt. Den blev præciseret i senere søkrigsartikler og bestemmelser.

13 Dette samtidige maleri på Gaunø Slot af orlogsskibet Friderich, der var i tjeneste , viser anvendelsen af det stats- og orlogsflag, som blev indført i Skibets kanonporte er malet som kvadratiske Dannebrogsflag. Dannebrogs historie er Danmarks historie 13

14 Dannebrog som stats- og handelsflag i 1700-tallet Dannebrog fik i 1700-tallet stor udbredelse som stats-, orlogs- og handelsflag for Det dansk-norske dobbeltmonarki. Dette skyldtes i høj grad den øgede handel på verdenshavene, der bragte danske skibe vidt omkring. 14 Dannebrogs historie er Danmarks historie

15 På alle befæstningsanlæg rundt omkring i Danmark og Norge og i kolonierne, sås Dannebrog vaje som tegn på den danske konges suverænitet og magt. Dannebrogs historie er Danmarks historie 15

16 Brugen af Dannebrog reguleres 16 Dannebrogs historie er Danmarks historie I 1696 blev proportionerne for kongeflaget, som splitflaget blev betegnet, for første gang fastsat. Det benyttedes også som orlogsflag. Den røde farve på den originale, godkendte tegning er meget mørk, især set i forhold til de efterfølgende bestemmelser om flaget. Om det er tilfældigt vides ikke. I bestemmelsen anføres der ikke noget om farvenuancen. Den mørke nuance af rød er imidlertid blevet opfattet som at konge- og orlogsf laget, og senere udelukkende orlogsflaget, er mørkere end de øvrige anvendte variationer af Dannebrog. Denne tradition er blevet fastholdt til vore dage, men er først i nyere tid blevet officielt fastsat. Fra begyndelsen af 1700-tallet tildeltes flag med særlige symboler indsat til forskellige handelskompagnier og lignende. Dette medførte, sammen med en bevidst øget anvendelse af Dannebrog som stats- og nationalitetsmarkering, at der i 1700-tallet blev behov for en yderligere regulering af flagets udseende og brug.

17 I 1731 blev der således fastsat et særligt kongeflag. I det splitflag, der var godkendt i 1696, blev der i en firkant i det hvide kors kryds, såkaldt spuns, anbragt det kongelige våben. I 1743 kom et særligt flagreglement for Orlogsflåden, og den 11. juli 1748 kom så en forordning om handelsflaget og dets indbyrdes proportioner. Det var rektangulært uden splitter i en lysere rød farve end kongeflaget. Denne forordning er stadig gældende. I 1757 fulgte en bestemmelse om, at det handelsflag, der benyttedes i Middelhavet, skulle være forsynet med det kgl. monogram i en spuns, således at de danske skibe kunne kendes fra de maltesiske, der førte det gamle johanniterflag svarede til Dannebrog. Dannebrogs historie er Danmarks historie 17

18 Dannebrog som del af den nye na omkring 1800-tallet 18 Dannebrogs historie er Danmarks historie I 1785 nævnes betegnelsen Dannebrog for første gang i en officiel bestemmelse, og i 1790erne er der flere eksempler på, at Dannebrog også anvendes af almindelige danskere og ikke længere udelukkende af kongen og staten. Et eksempel findes f.eks. på en af Det kgl. Danske Skydeselskabs skydeskiver fra Der var tale om en stigende loyalitetsfølelse hos danskerne, ikke som tidligere udelukkende rettet mod kongen, men mod nationen som sådan. Slaget på Reden den 2. april 1801, hvor en britisk flåde angreb den danske flåde opankret ud for København, var med til at øge nationalfølelse og fædrelandskærlighed blandt befolkningen som sådan. Denne stemning blev kraftigt underbygget af skuespilleren H. C. Knudsens initiativer.

19 tionalfølelse Han rejste i årene efter 1801 og 1807 rundt i landet og fremviste tableau er for at samle penge ind til de faldnes pårørende og sårede. I disse opstillinger, der blev ledsaget af deklamationer, spillede Dannebrog en meget fremtrædende rolle. Det var med til at gøre flaget populært blandt befolkningen. Dannebrogs historie er Danmarks historie 19

20 Dannebrog i 1800-tallet - nationens flag I de første årtier af 1800-tallet oplevede man hos befolkningen en stigende anvendelse af Dannebrog. Denne interesse blev dog betydeligt dæmpet, da Frederik 6. i 1834 udstedte et forbud mod at almindelige danskere brugte flaget. Udenlandske konsuler havde anmodet om tilladelse til at måtte flage med det lands flag, som de repræsenterede. For at undgå at give en sådan tilladelse udstedte kongen dette generelle forbud. 20 Dannebrogs historie er Danmarks historie

21 Det blev først formelt ophævet 1854, men efter Frederik 6.s død i 1839 set forbuddet ikke at have været opretholdt. På Christian Købkes maleri fra Dosseringen ved Peblingesøen fra 1838 ses et par almindelige danskere, der flager med Dannebrog. Flaget og personen på maleriet kan være malet på senere, men tager vi maleriet for pålydende, overtræder det i 1838 to forbud. Dels ved at flage med Dannebrog, dels ved at flage med en splitflagsudgave! I den sejrrige treårskrig blev der ikke taget hensyn til forbuddet. Ved troppernes hjemkomst udfoldede der sig et sandt orgie af det populære nationalsymbol. Dannebrogs historie er Danmarks historie 21

22 Dannebrog som samlende symbol 1900-tallet blev Dannebrogs gennembrud for et samlende symbol for danskerne. I 1908 blev Danmarks-Samfundet stiftet. Det skulle understøtte den danske nationalfølelse. I 1913 begyndte denne organisation på valdemarsdagen den 15. juni, der naturligt relaterede sig til legenden om Dannebrog i 1219, at sælge små Dannebrogsflag med et D S i som støtte til sit arbejde. Dette salg har været gennemført lige til vore dage. I dag er hovedformålet for Danmarks-Samfundet at udbrede kendskabet til Dannebrog, dets brug, dets historie og det det står for. Dette gøres bl.a. ved at tildele foreninger i Danmark Dannebrogsfaner. Ved Genforeningen med Sønderjylland i 1920 kom Dannebrogsflagene i brug i et omfang, som ikke havde været kendt tidligere i dansk historie. Gennem den tyske besættelse af Danmark spillede Dannebrog en stor rolle som et samlende symbol. Det såkaldte kongemærket blev som en protest stort set båret af alle, der ville demonstrere deres danskhed. 22 Dannebrogs historie er Danmarks historie

23 Dannebrogs historie er Danmarks historie 23

24 Dannebrog som folkets flag Dannebrog er blevet en integreret del af dagliglivet i Danmark. Flaget anvendes ved sorg og ved glæde, i kolonihaven og på slot, i parcelhuset og i Folketinget. Dannebrog er altid en kær del af det vi foretager os. Udadtil er Dannebrog og de danske farver blevet et markant brand for de varer, vi producerer, og samtidig et symbol for det samfund, vi har indrettet, og de værdier vi har valgt som vores. Dannebrog repræsenterer i dag samlet den udvikling, som landet har gennemgået. Det er på en gang kongeflag, nationsflag og vores allesammens flag, som vi sætter i lagkager, hænger på juletræet, pynter vores facader med og hejser i flagstængerne. Det er væsentligt, at vi fastholder, at Dannebrog er hele den danske befolknings flag. Dette kan kun fastholdes, hvis alle er villige til og interesseret i at bruge Dannebrog i alle daglige sammenhænge. Vores samfund udvikler sig, men der er én ting, vi er fælles om, og det er vores flag - Dannebrog. 24 Dannebrogs historie er Danmarks historie

25 Dannebrogs historie er Danmarks historie 25

26 Dannebrog i dag og i fremtiden Dannebrogs historie er også Danmarks historie. Som verdens ældste nationalflag har det til stadighed været symbolet for landet og den udvikling det har været igennem i 800 år. Derfor har det udviklet sig fra at være kongens flag, statens flag, nationens flag - og til folkets flag. Det sidste afspejles godt i de i 2019 udsendte frimærker, der viser flagets sammenhæng med vores dagligdag. Den smukke legende, der er knytter til Dannebrogs fremkomst, er i dag en integreret del af vores nationale symbol og vores selvforståelse af dette. Det var derfor naturligt, at kunstneren Bjørn Nørgaard i sin beskrivelse af danskernes historie på Christiansborg-gobelinerne valgte at fastholde denne legende. Dannebrog og Danmark vil også i fremtiden været uadskillelige. 26 Dannebrogs historie er Danmarks historie

27 Danmarks-Samfundet Protektor - Hans Kongelige Højhed Prins Joachim Dannebrog er folkets flag Danmarks-Samfundet er en upolitisk medlemsbaseret landsorganisation der med baggrund i den danske kulturtradition, har til formål at udbrede kendskabet til og anvendelsen af Dannebrog som et nationalt symbol for dansk kultur, fællesskab og identitet. Foreningen har over 2000 medlemmer, hvoraf mere end 1000 er foreninger og organisationer. Yderligere oplysninger på sitet: danmarks-samfundet.dk Bliv medlem Indmeldelse på hjemmesiden eller kontakt landskontoret på telefon mail: ds@danmarks-samfundet.dk Infopjecen - 2. udgave - DANNEBROG 800 er udgivet af: Danmarks-Samfundet Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby danmarks-samfundet.dk Skrevet og tilrettelagt af Hans Christian Bjerg. Produceret af Sats & Tegn i samarbejde med Mortensen Kommunikation & Medier Dannebrogs historie er Danmarks historie 27

28 Grundformer af Dannebrog Kongeflag Statsflag Orlogsflag Nationalflag Stander Vimpel

DANNEBROG 800 DANNEBROG 800

DANNEBROG 800 DANNEBROG 800 DANNEBROG 800 HANS CHRISTIAN BJERG HISTORIEN OM DANNEBROG Danmarks-Samfundet 2019 2019 Hans Christian Bjerg og Danmarks-Samfundet ISBN 978-87-990709-7-8 EAN 9788799070978 Danmarks-Samfundet Idrættens Hus

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Velkommen til Kursus for fanebærere

Velkommen til Kursus for fanebærere Velkommen til Kursus for fanebærere i Sydslesvig f.eks. 13. oktober 2013 kl. 20.00 1 Fanebærerkursus 2 Kursusplan Danmarks-Samfundet Dannebrogs historie Flagtyper Flagreglement Faner Faneeksercits Faneindvielse

Læs mere

Dannebrogsviden Sådan bruges Dannebrog Af flagkonsulent i Danmarks-Samfundet Søren Cruys-Bagger Maj 2013

Dannebrogsviden Sådan bruges Dannebrog Af flagkonsulent i Danmarks-Samfundet Søren Cruys-Bagger Maj 2013 Danmarks-Samfundet Flagviden Dannebrogsviden Sådan bruges Dannebrog Af flagkonsulent i Danmarks-Samfundet Søren Cruys-Bagger Maj 2013 Disse små spørgsmål/svar-artikler findes på vores hjemmeside. Men de

Læs mere

Landsknægtfaner. Indledning. Kilder. af Preben Kannik, 1962

Landsknægtfaner. Indledning. Kilder. af Preben Kannik, 1962 Landsknægtfaner af Preben Kannik, 1962 Indledning Landsknægttidens 1) faner kan deles i to store hovedgrupper. Den såkaldte ældre type er karakteriseret ved at være syet af forskelligtfarvet silketøj i

Læs mere

Dannebrogsviden Så ved vi det. 12 fortællinger om Dannebrog.

Dannebrogsviden Så ved vi det. 12 fortællinger om Dannebrog. Danmarks-Samfundet Nationalt videncenter om Dannebrog Dannebrogsviden Så ved vi det. 12 fortællinger om Dannebrog. Af Søren Cruys-Bagger fra Nationalt videncenter om Dannebrog. Flagkonsulent i Danmarks-Samfundet.

Læs mere

ARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE

ARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE ARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE 1) SLÆGT OG FAMILIE 2) NORDEN OG DENS GEOGRAFI 3) MARGRETE 1.S LIV 4) PERSPEKTIVERING Indledende øvelse: Før I går i gang med at arbejde med Historiedystens

Læs mere

Danmarks-Samfundet. Årsskrift 2007

Danmarks-Samfundet. Årsskrift 2007 Danmarks-Samfundet Årsskrift 2007 Krigen er slut. Hvad skal vi med Hjemmeværnet? Spørg i Seest! René Hviid var en af de 1.645 hjemmeværnsfolk, der smed hvad de havde i hænderne og hjalp med at begrænse

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

Arbejdsopgaver til Frederik 8. den fremsynede kronprins

Arbejdsopgaver til Frederik 8. den fremsynede kronprins Arbejdsopgaver til Frederik 8. den fremsynede kronprins Frederik (8.) var en ganske særlig kronprins. Han var kronprins i mere end 40 år, og i hans levetid skete der mange store forandringer i Danmark.

Læs mere

Klassesamtale om begreberne slægt og familie. Hvad betyder de for eleverne i dag og hvad betød de i middelalderen?

Klassesamtale om begreberne slægt og familie. Hvad betyder de for eleverne i dag og hvad betød de i middelalderen? ABSALON OG HANS TID PÅ 8 LEKTIONER Lektion Indhold Mine noter 1. lektion Udvalgte aktiviteter som foreslået under I gang med forløbet Drøftelse af mål og undervisningsaktiviteter. 2. lektion Magtens mænd

Læs mere

DANNEBROG OG FLAGFØRING TIL SØS

DANNEBROG OG FLAGFØRING TIL SØS DANNEBROG OG FLAGFØRING TIL SØS Af HENNING HENNINGSEN I 1969 har Danmark officielt fejret et enestående flagjubilæum, idet det, som vi alle ved fra vor børnelærdom, er y^o år siden dannebrog faldt ned

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

23. søndag efter trinitatis 19. november 2017

23. søndag efter trinitatis 19. november 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Hvad Guds er Evangelium: Matt. 22,15-22 Salmer: 745, 367, 448; 728, 266 Her er en 20'er. [Vis en 20 krone-mønt frem!] I ved hvordan den ser ud, selv om I ikke kan se den ordentligt

Læs mere

Quiz-spørgsmål historiedysten 2016

Quiz-spørgsmål historiedysten 2016 3.-4. klasse: Christian 4. og kongerigets første koloni, Trankebar (40 spørgsmål) Barndom 1) Hvornår levede Christian 4.? Han lever endnu For 400 år siden* For 1500 år siden 2) Hvorfor havde Frederik 2.,

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Emne: Årsregnskab og beretning Danmarkssamfundet

Emne: Årsregnskab og beretning Danmarkssamfundet Emne: Årsregnskab og beretning 2017 - Danmarkssamfundet 21. februar 2018 I forbindelse med indsendelse af årsregnskab og årsberetning 2017 har Danmarkssamfundet bedt om at følgende kommentar bliver videregivet

Læs mere

SAML SELV EN LUTHERROSE DU KAN FÅ MED HJEM KREATIV

SAML SELV EN LUTHERROSE DU KAN FÅ MED HJEM KREATIV SAML SELV EN LUTHERROSE DU KAN FÅ MED HJEM KREATIV Hvordan opstod rosen, og hvad betyder de forskellige elementer i tegningen? Martin Luther kaldte selv lutherrosen for et teologisk kendetegn. Hvis man

Læs mere

En anden historie om Danernes flag

En anden historie om Danernes flag C.A. Lorentzen (1749-1828). Dannebrog falder ned fra himlen under Volmerslaget ved Lyndanis d. 15. juni 1219. Malet 1809. Findes på Statens Museum for Kunst. Legenden om Anders Sunesen, der i slagets mørke

Læs mere

Kunst, mindesmærker og arkitektur i Fredericia

Kunst, mindesmærker og arkitektur i Fredericia Kunst, mindesmærker og arkitektur i Fredericia Mål Målene med at læse teksten og tage på tur med museet er, at I skal: Lære noget om Fredericias historie Lære at se efter spor efter Fredericias historie

Læs mere

PORTRÆT AF EN KONGE. Fordi Christian 4. har betydet så meget for Koldinghus, kan du finde mange kongeportrætter af ham inde på slottet.

PORTRÆT AF EN KONGE. Fordi Christian 4. har betydet så meget for Koldinghus, kan du finde mange kongeportrætter af ham inde på slottet. CHRISTIAN DEN 4. PÅ KOLDINGHUS Når du kommer ind på det gamle kongeslot Koldinghus, vil du opdage, at der på slottets vægge hænger masser af malerier. Mange af dem er portrætter. Men hvad er portrætter

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Arbejdsopgaver til Christian 4. som tronfølger

Arbejdsopgaver til Christian 4. som tronfølger Arbejdsopgaver til Christian 4. som tronfølger Da Christian 4. var 19 år gammel blev han kronet til konge af Danmark-Norge. Inden han blev konge skulle han som prins lære en masse ting. Han skulle have

Læs mere

Koncept for. Dannebrog 800

Koncept for. Dannebrog 800 Koncept for Dannebrog 800 Projekt Dannebrog 800 Markering af Dannebrogs 800 års jubilæum 15. juni 2019 Lørdag den 15. juni 2019 fejrer nationalflaget Dannebrog 800 års jubilæum. Beretningen om Dannebrog

Læs mere

Dannebrog mere end et flag

Dannebrog mere end et flag Nr. 3 74. årgang F LKE Social, kulturel og politisk oplysning VIRKE Dannebrog mere end et flag August - September - Oktober 2019 www.folkevirke.dk Dannebrog i et jubilæumsår 3 Af museumsdirektør Mette

Læs mere

De Slesvigske Krige og Fredericia

De Slesvigske Krige og Fredericia I 1848 bestod det danske rige ikke kun af Danmark, men også blandt andet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvor den danske konge bestemte som hertug. Holsten og Lauenborg var også med i

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Her begynder historien om Odense

Her begynder historien om Odense Her begynder historien om Odense Mormors fortælling om Odense starter i vikingetiden. Der har dog sneget sig et par dinosaurer ind, der siger Vi var her sgu først. Hvorfor tror I, at Mormor har sat de

Læs mere

Frimærker Frimærkeprogram VIKINGELIV DANMARK B.S.J. / E.C. POSTNORD 2019

Frimærker Frimærkeprogram VIKINGELIV DANMARK B.S.J. / E.C. POSTNORD 2019 Frimærker 2019 Frimærkeprogram VIKINGELIV 30.00 B.S.J. / E.C. POSTNORD 2019» Indhold 2. januar 2019 Dannebrog 800 år...3 Vikingeliv... 4 1 krone Danmark...5 16. maj 2019 Nationalfugle... 6 Fyrtårne...7

Læs mere

De enevældige konger

De enevældige konger A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Uglens Dannebrog hæklet flagranke

Uglens Dannebrog hæklet flagranke Uglens Dannebrog hæklet flagranke Min datter spurgte om jeg ville hækle en flagranke. Det ville jeg selvfølgelig. Der ligger allerede flere fine opskrifter på nettet, men jeg kunne ikke finde en udgave

Læs mere

Helsingør 1657 SVENSKEKRIGENE. Besøg på Kronborg. Institut Sankt Joseph 21/ NAVN GRUPPE KLASSE

Helsingør 1657 SVENSKEKRIGENE. Besøg på Kronborg. Institut Sankt Joseph 21/ NAVN GRUPPE KLASSE Helsingør 1657 SVENSKEKRIGENE Besøg på Kronborg Institut Sankt Joseph 21/11 2017 NAVN GRUPPE KLASSE Program 21/11/17 kib 8.10 Introduktion ca. 9.00 Afgang fra skolen til Østerport St. 10.00 Ankomst Helsingør

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Slutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens:

Slutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens: FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for historie Signalement af faget Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og

Læs mere

Frimærker Frimærkeprogram VIKINGELIV DANMARK B.S.J. / E.C. POSTNORD 2019 DANMARK 10 KR DANMARK 10 KR DANMARK 10 KR 19 M TAKSENSAND

Frimærker Frimærkeprogram VIKINGELIV DANMARK B.S.J. / E.C. POSTNORD 2019 DANMARK 10 KR DANMARK 10 KR DANMARK 10 KR 19 M TAKSENSAND Frimærker 2019 Frimærkeprogram 19 M TAKSENSAND VIKINGELIV 30.00 B.S.J. / E.C. POSTNORD 2019 T. BATTEFELD/E.C. POSTNORD 2019 10 Knopsvanen Danmarks nationalfugl 30 30 CARL CHRISTIAN TOFTE / E.C POSTNORD

Læs mere

Triggere - I gang med emnet. [lærervejledning nordiske syvårskrig]

Triggere - I gang med emnet. [lærervejledning nordiske syvårskrig] [lærervejledning nordiske syvårskrig] Nordiske Syvårskrig I 1523 var Kalmarunionen definitivt opløst. I Norden var der to kongeriger, der i de følgende århundreder kæmpede om status og magt i de nordeuropæiske

Læs mere

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen?

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Kopiside 4 Break 3 - Historisk baggrund Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Josefine Ottesens roman om Helgi Daner er ikke bare ren fantasi. Flere af hovedpersonerne er kendt som

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Inspiration til fagligt indhold

Inspiration til fagligt indhold Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Kilde-kålorm. I dette tilfælde er kilderne tekststykker, som kan klippes i mindre bidder. Der

Læs mere

Valdemarsmøder i Saras have i Vordingborg 1916-1920 (af John Gravesen) Side 1 (af 20)

Valdemarsmøder i Saras have i Vordingborg 1916-1920 (af John Gravesen) Side 1 (af 20) Valdemarsmøder i Saras have i Vordingborg 1916-1920 (af John Gravesen) Side 1 (af 20) 15.6. 1916 15.6. 1917 15.6. 1918 15.6. 1919 15.6. 1920 RESUMÉ: Forstander Thomas Bredsdorff, Roskilde højskole, talte

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Napoleon Lærervejledning og aktiviteter

Napoleon Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Skattejagt på Amalienborg

Skattejagt på Amalienborg Skattejagt på Amalienborg Nr. 2 Skattejagten på Amalienborgmuseet er planlagt som en rundtur i museets værelser. Inden I går i gang med at løse opgaverne, er museet nødt til at gøre opmærksom på, at det

Læs mere

10 Ønsker om flagning på busser og fremtidig procedure for beslutning om flagning

10 Ønsker om flagning på busser og fremtidig procedure for beslutning om flagning Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 13. marts 2014 Mads Lund Larsen 10 Ønsker om flagning på busser og fremtidig procedure for beslutning om flagning Indstilling: Administrationen indstiller,

Læs mere

Frimærker Chivas golden retriever DANMARK K. BIDSTRUP/E.C. POSTNORD 2019 DANMARK. Píla, Gaia & Bliða K. BIDSTRUP/E.C. POSTNORD 2019 DANMARK

Frimærker Chivas golden retriever DANMARK K. BIDSTRUP/E.C. POSTNORD 2019 DANMARK. Píla, Gaia & Bliða K. BIDSTRUP/E.C. POSTNORD 2019 DANMARK Frimærker 2019 Frimærkeprogram Audi GUL Labrador Chivas golden retriever Mille glathåret foxterrier Mille glathåret foxterrier ISLANDSKE FÅREHUNDE Theo Schæfer Píla, Gaia & Bliða 1 0 Theo Schæfer Audi

Læs mere

Dagmarstenen i Vitten

Dagmarstenen i Vitten Dagmarstenen i Vitten Næsten alle i Favrskov kommune kender Dagmarstenen, der er sat op ved den hellige kilde. Men hvorfor står stenen der, og hvem har bekostet og rejst stenen? I et højskoleblad fra 1915

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Ammershøj bladet Velkommen til juli 2019

Ammershøj bladet Velkommen til juli 2019 Ammershøj bladet Velkommen til juli 2019 Ud i det blå Velkommen til Vi inviterer til, at alle kommer med indlæg, forslag til aktiviteter, gode historier til avisen. Send gerne forslag senest den 20 i måneden

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret)

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret) Lærevejledning til forberedelse før besøg på Middelaldercentret. - Daglejren, Byens borgere og Middelalderen på egen hånd Før I kommer til daglejeren og til en dag i middelalderen, er det en god ide at

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen.

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen. Fortællingen om Danmarks historie Vi følger den eventyrlige Danmarkshistorie fra de ældste tider til nutiden i 20 fortællinger hver med sit tema. De væsentligste emner i Danmarks lange historie forbindes

Læs mere

Indfødsretsprøven af 2015

Indfødsretsprøven af 2015 Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Onsdag den 6. juni 2018 kl. 13.00-13.45 Indfødsretsprøven af 2015

Læs mere

Ja, jeg ved du siger sandt Frelseren stod op af døde Det er hver langfredags pant på en påskemorgenrøde

Ja, jeg ved du siger sandt Frelseren stod op af døde Det er hver langfredags pant på en påskemorgenrøde PRÆDIKEN PÅSKEDAG DEN 16. APRIL 2017 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: Sl. 118,19-29; 1. Kor. 5,7-8; Mark. 16,1-8 Salmer: 218,233,238,241,234 Ja, jeg ved du siger sandt Frelseren stod op af

Læs mere

Ingen særlige. Vær opmærksom på, at der skal skaffes adgang til fx en film og fremstillinger fra internettet.

Ingen særlige. Vær opmærksom på, at der skal skaffes adgang til fx en film og fremstillinger fra internettet. Spejder: Den fantastiske fortælling Formål Gennem mærkeforløbet skal spejderne møde også mindre kendte - fantastiske fortællinger fra bibelen gennem aktiviteter. Spejderne skal bruge andre fremstillinger

Læs mere

Kong Valde- mar giver loven

Kong Valde- mar giver loven Kong Valdemar giver loven Den berømte lov På en regnfuld og blæsende forårsdag i 2017 gik jeg en tur i Lerwick, hovedbyen på Shetlandsøerne, og med forbavselse så jeg nede ved havnen et stort skilt med

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

UDKIG HISTORIEKANON HISTORIEKANON: KALMARUNIONEN. Drama FRA 1400-1500-TALLET KALMARUNIONEN

UDKIG HISTORIEKANON HISTORIEKANON: KALMARUNIONEN. Drama FRA 1400-1500-TALLET KALMARUNIONEN UDKIG HISTORIEKANON FRA HISTORIEKANON: Da Valdemar Atterdag døde i oktober 1375, gik den danske adel ind for, at barnebarnet Oluf blev den nye danske konge. Oluf var søn af Valdemar Atterdags datter Margrete.

Læs mere

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten "Zum finsteren Stern".

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten Zum finsteren Stern. Königsburg Königsburg er en af adskillelige borge, som Erik af Pommeren lod bygge eller udbygge i årene 1414-1415, da han blev konge. Det var et led i kampen om Hertugdømmet Slesvig. Flere af dem har vel

Læs mere

Faglige kommentarer. Triggere - I gang med emnet. 10 Nabovenner eller arvefjender?

Faglige kommentarer. Triggere - I gang med emnet. 10 Nabovenner eller arvefjender? 10 Nabovenner eller arvefjender? Faglige kommentarer Da krigene blev glemt I slutningen af 1700-tallet udviklede opfattelsen af nationen og det nationale sig. Filosoffer som Herder skrev, at folk, som

Læs mere

Vejledning til underviseren

Vejledning til underviseren Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Undergang eller. Overgang

Undergang eller. Overgang Undergang eller Overgang Det Todelte Andet Komme Første type tekst Jesus kommer I skyerne 1Thess 4:17 Jesus samler signe egne 1Thess 4:16-17 Jesus kommer for at belønne Rom 14:10; 1Kor 3:11-15; 2Kor 5:10

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA

SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA NYHEDSBREV NR. 3, JUNI 2005 KLÆDEPLOMBE MED NEDERLANDSK VÅBENSKJOLD FUNDET I KOLDING Under udgravning af den tidligere slotsmøllegrund i Kolding i det sydlige Jylland, er

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Morten Møbjerg: Manuskript til AForsmag af Himlen på jord@ Den ortodokse kirkes liturgi og ikoner Gennemgang af enkelte ikoner.

Morten Møbjerg: Manuskript til AForsmag af Himlen på jord@ Den ortodokse kirkes liturgi og ikoner Gennemgang af enkelte ikoner. 1 Den gode hyrde Det romantiske billede af hyrden, der vender hjem til folden med det vildfarne får over skulderen, som med rette er så elsket i den vestlige tradition, er som ikon ukendt i den østlige

Læs mere

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Historie Færdighedsmål: Kildearbejde: Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber

Læs mere

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Sankt Helena og historien om hvordan hun fandt Korset

Sankt Helena og historien om hvordan hun fandt Korset KORSETS OPHØJELSE Sankt Helena og historien om hvordan hun fandt Korset Efter Jesu død på Golgata forsvandt korset fra det sted, hvor Jesus blev korsfæstet. Da de jødiske ledere så de mange mirakler som

Læs mere

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper.

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper. Fag: Historie Klasse: 6. klasse OpgaveSæt: Hvem var Christian d. 4.? Vikar-Guide 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Christian d. 4. og tag en snak med dem om det. Fortæl evt. hvad du ved

Læs mere

Bilag 1: Sværhedsgraden og diskriminationsgraden for de enkelte spørgsmål i Indfødsretsprøven af 2015 afholdt den 6. juni 2018

Bilag 1: Sværhedsgraden og diskriminationsgraden for de enkelte spørgsmål i Indfødsretsprøven af 2015 afholdt den 6. juni 2018 Bilag 1: Sværhedsgraden og diskriminationsgraden for de enkelte spørgsmål i Indfødsretsprøven af 2015 afholdt den 6. juni 2018 Sværhedsgraden for de enkelte spørgsmål beskriver, hvor mange procent af prøvedeltagerne

Læs mere

God flagskik. med Dannebrog. Din guide til korrekt brug af Dannebrog

God flagskik. med Dannebrog. Din guide til korrekt brug af Dannebrog God flagskik med Dannebrog Din guide til korrekt brug af Dannebrog God flagskik med Dannebrog Velkommen til vores guide med gode råd om flagning og god flagskik. Guiden er et nemt og overskueligt værktøj,

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Kristi Himmelfartsdag

Kristi Himmelfartsdag Kristi Himmelfartsdag Salmevalg Indgangssalme: Til Himmels fór den ærens drot, 252 Salme mellem læsninger: Til Himlene rækker, 31 Salme før prædiken: Hvad er det at møde, 249 Salme efter prædiken: Din

Læs mere

Prædiken til Anden juledag Sankt Stefans dag II. Sct. Pauls kirke 26. december 2017 kl Salmer: 123/464/102/122/124/439/114/129

Prædiken til Anden juledag Sankt Stefans dag II. Sct. Pauls kirke 26. december 2017 kl Salmer: 123/464/102/122/124/439/114/129 1 Prædiken til Anden juledag Sankt Stefans dag II. Sct. Pauls kirke 26. december 2017 kl. 10.00. Salmer: 123/464/102/122/124/439/114/129 Åbningshilsen Så er vi atter til julegudstjeneste. Vi kan ikke få

Læs mere

GNEJ'// 3+l 69, Post 2. NEJ y' Under Christiansborg Slot findes resterne af Københavns Slot

GNEJ'// 3+l 69, Post 2. NEJ y' Under Christiansborg Slot findes resterne af Københavns Slot \.k.t- Post 1 h Sæt cirkel omkring, hvis du mener, det er rigtigt Sæt cirkel omkring NEJ, hvis du mener, det er forkert Næste arrangement hos Hestens Venner holdes d.24ll2-12 Næste alrangement hos Hestens

Læs mere

20 danske regenter og perioder Navn: Klasse:

20 danske regenter og perioder Navn: Klasse: 20 danske regenter og perioder Navn: Klasse: A 1808-1839 Erik 1. Ejegod B 1648-1670 Christian 7. C 1086-1095 Knud 3. Hardeknud D 1134-1137 Erik 5. Glipping E 1387-1412 Valdemar 2. Sejr F 1412-1439 Christoffer

Læs mere

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta. Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 5. - 6. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".

Læs mere

Kulturelle kerneområder 13 Uofficielle nationale symboler 13 Stat - undersåtter - folk - nation 17 Bogens disposition 20

Kulturelle kerneområder 13 Uofficielle nationale symboler 13 Stat - undersåtter - folk - nation 17 Bogens disposition 20 Indhold I. INTRODUKTION Kulturelle kerneområder 13 Uofficielle nationale symboler 13 Stat - undersåtter - folk - nation 17 Bogens disposition 20 2. SPROGET Modersmålet 29 Det fælles sprog som del af nationsbegrebet

Læs mere