Morsø Kommune og Plan09 PLAN09-PROJEKTET HELHEDER OG KOMPETENCER I DET ÅBNE LAND BILAG - LANDSKABSWORKSHOPS

Transkript

1 Morsø Kommune og Plan09 PLAN09-PROJEKTET HELHEDER OG KOMPETENCER I DET ÅBNE LAND BILAG - LANDSKABSWORKSHOPS juni 2009

2 Udarbejdet i juni 2009 af NIRAS Konsulenterne for Morsø Kommune og Plan09 2

3 INDHOLD Bilag 1 - materiale til workshop I Bilag 2 - materiale til workshop II Bilag 3 - målsætninger og retningslinjer Mål og retningslinjer for natur Mål og retningslinjer for landskab Mål og retningslinjer for særlige beskyttelsesområder Bilag 4 - workshopprogrammer Program for workshop I Program for workshop II Bilag 5 - deltagernes evaluering Evalueringsskema, workshop I Evalueringsskema, workshop II

4 4

5 BILAG 1 - MATERIALE TIL WORKSHOP I Arbejdsark med information om den relevante lovgivning. LOVGIVNING PLANLOVEN LOVENS FORMÅL 1 Stk. 2. Loven tilsigter særligt: at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber KOMMUNEPLANENS INDHOLD 11a Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for: sikring af landskabelige bevaringsværdier og beliggenheden af områder med landskabelig værdi, herunder større, sammenhængende landskaber. varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne, herunder beliggenheden af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, af økologiske forbindelser samt af potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser. STATSLIGE KRAV TIL KOMMUNEPLANENS RETNINGSLINIER (Statslige interesser i kommuneplanlægningen 2009) LANDSKAB Kommuneplanens retningslinjer og rammer skal sikre, at det åbne land friholdes for andet end samfundsmæssigt nødvendigt byggeri og anlæg. Kommuneplanens retningslinjer og rammer skal sikre, at landskabskiler i og mellem byerne friholdes for byggeri og anlæg med henblik på at sikre oplevelsen af forskellen mellem by og land, af byens placering i landskabet samt på at skabe attraktive rammer for rekreation. Kommuneplanens retningslinjer og rammer skal sikre, at nye anlæg ikke forringer karakteristiske og oplevelsesrige landskaber, herunder at geologiske og andre værdifulde landskabstræk ikke sløres eller ødelægges af bebyggelse, belysning, tekniske anlæg, beplantning eller tilgroning. Kommuneplanens retningslinjer og rammer skal sikre, at anlæg generelt tilpasses landskabet ved placering i terrænet, ved bygningshøjde og materiale samt ved belysning for at undgå også langtrækkende negative konsekvenser for landskabet. NATUR Der skal fastlægges retningslinier, som sikrer, at det samlede naturnetværk beskyttes mod indgreb i form af byvækst, veje, andre tekniske anlæg mv., der kan forringe den biologiske mangfoldighed og spredningsmulighederne for de vilde planter og dyr. REGIONPLANRETNINGSLINIER LANDSKABET MELLEM BYERNE (udenfor de særlige beskyttelsesområder) Det er Amtsrådets mål, at der skal være plads til natur i landbrugslandet. Levesteder og spredningskorridorer for det naturlige dyre- og planteliv skal så vidt muligt opretholdes og nye skal søges etableret. Landskabsværdier og lokale kulturhistoriske værdier skal beskyttes. Mindre og isoleret beliggende naturområder kan kun tillades fjernet, hvis det sker som led i et projekt, der ud fra en samlet betragtning er fordelagtigt for natur og landskab. Byggeri og anlægsarbejder skal udformes og placeres under hensyn til landskabsværdier og natur- og kulturværdier og med mindst muligt arealforbrug. I forbindelse med landbrugets strukturudvikling skal det tilstræbes, at kulturhistoriske og landskabelige værdier respekteres. Anlægsarbejder og byggeri uden for de særlige beskyttelsesområder og kulturmiljøer, som er udpeget i retningslinierne 21 og 22, må ikke placeres eller udformes således, at de i væsentlig grad forringer de landskabelige og natur- og kulturhistoriske værdier i disse områder. SÆRLIGE BESKYTTELSESOMRÅDER Det er Amtsrådets mål, at der for at fremme levevilkårene for dyre- og plantelivet, for at forbedre miljøtilstanden og for at forbedre befolkningens rekreative muligheder skal være et finmasket og sammenhængende net af naturområder i amtet. Som grundstamme i dette net fastlægges de på kort 21 og kortbilag 2 viste særlige beskyttelsesområder. Naturværdierne og de kulturhistoriske, geologiske og landskabelige værdier i disse områder skal beskyttes. Beskyttelseshensynet skal gå forud for andre interesser. I de internationale beskyttelsesområder, som er vist på kortbilag 2 og kort 21, gælder særlige regler. Der må ikke planlægges eller gives konkrete tilladelser, som er i strid med kravene i skema 21. Indgreb i de særlige beskyttelsesområder, der ændrer arealernes naturtilstand, må kun finde sted, hvis det samlede resultat bliver forbedrede levevilkår for det naturlige dyreog planteliv, eller hvis forbedrede muligheder for landskabelige oplevelser for almenheden kan opveje indgrebet. Anlægsarbejder og byggeri må ikke placeres i de særlige beskyttelsesområder, hvis det indebærer en forringelse af de landskabelige, naturmæssige eller kulturhistoriske værdier, der ligger til grund for udpegningen. Retningslinjerne i Regionplan 2005 fastholdes med retsvirkning som et bindende landsplandirektiv, indtil kommunerne har opdateret deres kommuneplaner med det nye indhold. Ændringer i Regionplanens udpegninger må ikke forringe beskyttelsesniveauet. Arbejdsark til udarbejdelsen af principper for retninglinjerne. 1 PRINCIPPER FOR RETNINGSLINJER SERVICETJEK PÅ RETNINGSLINIER ER RETNINGSLINJEN... i tråd med vision, mål og strategi? klar, præcis og forståelig? operationel og administrerbar? afvejet i forhold til andre interesser? grundlag for et skøn? lovlig? RETNINGSLINIER FOR MORS HVAD ER DET VIGTIGT AT RETNINGSLINJERNE... understøtter? sigter imod? tager højde for? kan bruges til? 5

6 Landskabskarakterbeskrivelse for Erslev Kær - til brug som eksempel i udformnignen af mål og retningslinjer (1. side vist som eksempel) Erslev Kær Landskabskarakteren Vurdering Vurdering Erslev Kær Erslev Kær Erslev Kær Karakteristisk Karakterstyrke for området r ke især den brede og flade dalbund med drænede, opdyrkede og græssede arealer, som afgrænses af jævnt stigende I hoveddalstrøget omkring Lyngbro Bæk fremstår de dalsider. Det er endvidere Tilstand karakteristisk at gårde og karaktergivende elementer særligt tydeligt, landskabet landsbyer ligger langs overkanten af dalstrøget i fremstår intakt i forhold til dets oprindelse og samspillet overgangen til de omkringliggende landbrugsflader. mellem naturgrundlag Omkring Jølby og Nor arealanvendelse og langs Pudsgaard er god. Bækdalen Områ- og Elsø Strategi I dalbund og på dalsider præger Strategiske enkelte levende mål det vurderes Bækdalen derfor at vurderes være særligt tilstanden karakteristisk. af landskabet at være god. Anbefalinger til planlægningen hegn og bevoksning langs drænkanaler, som er Den vedligeholdelsesmæssige Landskabet bør beskyttes tilstand i hoveddalstrøget af de karaktergivende elementer nord-/sydorienteret landskabsbilledet. og sidedalene Landskabet bør fortsat holdes åbent og friholdes er omkring god, områderne Solbjerg er Å og uforstyrrede Pudsgård og Bæk. frem- Solbjerg Ådal, Pudsgård Bækdal og Elsø Bækdalen frem- for beplantning, som vil bryde det overordnede de står endvidere intakt i forhold til områdernes oprindelse. Den brede står dalbund, markant smallere de jævnt end skrånende hoveddalstrøget dalsider og og derfor mønster og de åbne rumlige forhold, som de levende hegn danner. den sparsomme mere lukket. bevoksning Endvidere Landskabet skaber landbrugsdriften overordnet bør beskyttes set mere omkring fremher- Jølby Nor. et åbent skende og enkelt i dette landskab. delområde Det områderne karakteristisk, vurderes at derfor som I hoveddalstrøget og Solbjerg Ådal fremstår de karaktergivende Landskabet elementer i bør form vedligeholdes af dalbundens i sidedalen dyrkede area- omkring Elsø Hoveddalstrøgetet over området. ERSLEV Nyt KÆR byggeri og nye anlæg i tilknytning til landler i mindre Bæk. god tilstand. Gradvis ekstensivering begynder brugsbyggeri, bør nøje indpasses i landskabet at blande sig i området pga. at området gradvist bliver Byudvikling bør ikke ske ind i området. der fra karakteristisk. overkanten af dalstrøget findes vide udsiger Sidedalene gennem placering, materialevalg og skærmende Jølby omkring Nor præges Solbjerg mere vandlidende. af den Å, åbne Pudsgaard Herudover vandflade Bæk fremstår og rørskov karakter om- intakt og Jølby Nor Else bæk beplantning. Reflekterende materialer bør undgås. kring fremstår Jølby let Nor markant forstyrret og rummer smallere af hovedvej endvidere hoveddalstrøget mod og nord. fremstår Jølby Nor derfor fremstår som mere derfor lukkede som kontrasterende i områderne, større landbrugsbyggerier og industriområdet A26, grænsningsarealer vindmøller i nabokarakter- Området bør overordnet set friholdes for tekniske landskabsrum. forhold til hovedkarakteren. anlæg. ved områdets nordøstlige hjørne. Områderne vurderes samlet at være i middel tilstand. Området rummer Pudsgård stort potentiale bæk for naturgenopretning. ae nop Ved kysten præges landskabet af den åbne atu vandflade og rørskov omkring Jølby Nor. Særlige visuelle oplevelsesmuligheder e Sårbarhed Hoveddalstrøget rummer særlige visuelle oplevelsesmuligheder Landskabet pga. den særlige indenfor mosaik karakterområdet af kultur- og er halv- generelt: kulturarealer, som Sårbart giver overfor mulighed beplantning, for at opleve som variation vil sløre i de visuelle naturindhold og sammenhænge landskabselementer. og muligheden for at opleve dalstrøgets form. Sårbart overfor byudvikling ud i dalstrøget, som vil Omkring Jølby Nor sløre skaber den oprindelige den åbne vandflade, struktur, hvor rørskoven landsbyerne lig- og nærheden til ger havet på overkanten særlige visuelle af dalstrøget. oplevelsesmuligheder. Sårbart overfor store landbrugsbygninger og tekniske anlæg, som vil forstyrre oplevelsen af landskabet. Jølby Nor Hoveddalstrøget v. Lyngbro bæk Kysten ved Jølby Nor 5 6

7 Arbejdsark for særlige beskyttelsesområder Til brug ved udarbejdelsen af forslag til mål og retningslinjer 2 SÆRLIGE BESKYTTELSESOMRÅDER SÆRLIGE BESKYTTELSESOMRÅDER PÅ MORS De særlige beskyttelsesområder rummer landskaber med særlige kvaliteter, naturbeskyttelsesområder og geologiske interesseområder. Igennem en landskabskarakteranalyse, en gennemgang af eksisterende viden om øens naturområder og miljøministeriets udpegning af geologiske interesseområder er udarbejdet detaljeret kortmateriale, som viser hvilke dele af de særlige beskyttelsesområder, der er udpeget på baggrund af landskabelige interesser, og hvilke dele, der er udpeget på baggrund af naturinteresser og geologiske interesser. 2 SÆRLIGE BESKYTTELSESOMRÅDER KOMMUNENS MÅL FOR SÆRLIGE BESKYTTELSESOMRÅDER (NATUR OG LANDSKAB) RETNINGSLINIER I DE SÆRLIGE BESKYTTELSESOMRÅDER GÆLDER (Her formuleres den generelle retningslinie for de særlige beskyttelsesområder, som dækker både landskab, natur og geologi). FORSLAG TIL MÅL... Fremme biologisk mangfoldighed ved at arbejde med naturområdernes bevaring og kvalitet. At skabe sammenhæng mellem eksisterende naturområder. Sikre at Mors også i fremtiden rummer karakterstærke og oplevelsesrige landskaber. Sikre at kysterne fortsat udgør et sammenhængende og oplevelsesrigt landskabsstrøg. Skabe plads til landbruget under hensyntagen til de landskabelige og naturmæssige kvaliteter og karakteristika. OMFORMULÉR, STREG UD, FORMULER NYE MÅL... 7

8 3 Arbejdsark for landskab med en beskrivelse af de overordnede landskabstræk og inddelingen i landskabskarakterområder. LANDSKABET PÅ MORS DE OVERORDNEDE LANDSKABSTRÆK Morsø ligger midt i Limfjorden med en lang og bugtet kystlinje, markante bakkelandskaber, dalstrøg og åbne landbrugsflader som danner et varieret og oplevelsesrigt landskab. I bakkelandskaberne skabes et dramatisk bakket terræn, varieret arealanvendelse med stedvis ekstensiv drift, oplevelsesrige landskaber, som typisk fremstår uforstyrrede af større tekniske anlæg og dominerende byggeri. Fra de højereliggende dele af bakkelandskaberne er ofte vide udsigter ud over landskabet. På morænefladerne, som især findes på den sydlige del af øen, dominerer landbruget og skaber typisk et meget åbent landskab med store sammenhængende dyrkede marker, store gårdanlæg og bevoksning knyttet til bygninger og levende hegn. Enkelte smååer gennemskærer landbrugsfladerne. Dalstrøg, omkring Erslev Kær, Skarum Enge og Vejerslev Å, strækker sig fra øens centrale dele, hvor de skærer sig ned de åbne landbrugsflader og løber ud mod kysterne. I dalstrøgene domineres landskabsoplevelsen af de flade dalbunde hvorfra dalsiderne rejser sig op mod de omkringliggende landbrugsflader. Typisk ligger bebyggelsen placeret på overkanten af dalsiderne og understreger dalstrøgenes form. Ofte er dalbundene drænede og opdyrkede men præges hist og her af ekstensiv drift. Hvor de storbakkede randmorænelandskaber møder kysten findes de dramatiske klintkyster hvor områdets geologiske dannelseshistorie kan læses. Bag oddedannelser og fremspring på kystlinjen findes typisk store sammenhængende strandengsarealer, hvor natur og landskab tilsammen danner en oplevelsesrig overgang mellem land og hav. Fælles for kystlandskaberne er at de typisk er ganske uforstyrrede af tekniske anlæg og endvidere rummer store landskabelige oplevelser. Oplevelserne knytter sig bl.a. til de tydelige visuelle sammenhænge til modstående kyster og karakteren af disse har stor betydning for landskabsoplevelsen på Mors og omvendt. De landskabelige kvaliteter og oplevelsesrige områder, knyttet til bakkelandskaberne og dalstrøgene, præger især den nordlige og den sydlige del af øen. De ligger alle i sammenhæng til kysten, der ligger som et sammenbindende landskabsbånd, rundt langs hele øen. 3 LANDSKABET PÅ MORS INDDELING I LANDSKABSKARAKTEROMRÅDER Landskabet på Mors er analyseret med udgangspunkt i landskabskaraktermetoden. Via analysen er kommunen opdelt i 16 karakterområder der hver især fremstår med sin særlige karakter, oplevelsesmuligheder og tilstand. KARAKTEROMRÅDE 2, EJERSLEV SEJERSLEV OMRÅDET Landskabet i Ejerslev Sejerslev området præges af det højtliggende og storbakkede terræn, hvor åbne markfelter og sparsom beplantning giver mulighed for lange kig udover landskabet. Området ligger ud mod kysten, hvorfra der er lange udsigter til modstående kyster. Hundsø lavningen gennemskærer området fra nord mod syd, som et lavereliggende dalstrøg, med dyrkede dalsider og drænet opdyrket dalbund. 2 KARAKTEROMRÅDE 3, DRÅBYOMRÅDET Karaktergivende for området er især den bølgende landbrugsflade, hvor de dyrkede marker adskilles af fragmenterede levende hegn og spredtliggende gårde. Endvidere er der visuelle sammenhænge til kystlandskabet og de højtliggende og storbakkede nabokarakterområder Serjerslev - Ejerslev og Salgerhøj - Hanklit. 4 3 KARAKTEROMRÅDE 4, SALGERHØJ - HANKLIT Det højtliggende og dramatiske storbakkede terræn skaber med kraftige levende hegn på de dyrkede marker og stedvise ekstensive græsningsarealer med spredtliggende kratområder et varieret landskab. Fra de højereliggende dele af området er vide udsigter over landskabet og kystlandskabet. Særligt for området er endvidere Hanklit med de skarptskårne klinter og tydelige geologiske aflejninger. Omkring Hanklit præges landskabet af græsningsarealer og krat. 5 KARAKTEROMRÅDE 5, ERSLEV KÆR Karakteristisk for området er især den brede og flade dalbund med drænede, opdyrkede og græssede arealer, som afgrænses af jævnt stigende dalsider. Det er endvidere karakteristisk at gårde og landsbyer ligger langs overkanten af dalstrøget i overgangen til de omkringliggende landbrugsflader. I dalbund og på dalsider præger enkelte levende hegn og bevoksning langs drænkanaler, som er nord-/sydorienteret landskabsbilledet. Den brede dalbund, de jævnt skrånende dalsider og den sparsomme bevoksning skaber overordnet set et åbent og enkelt landskab. Det er karakteristisk, at der fra overkanten af dalstrøget findes vide udsiger over området. Sidedalene omkring Solbjerg Å, Pudsgaard Bæk og Else bæk fremstår markant smallere end hoveddalstrøget og fremstår derfor som mere lukkede landskabsrum. Ved kysten præges landskabet af den åbne vandflade og rørskov omkring Jølby Nor. 8

9 Arbejdsark for landskab Til brug ved udarbejdelsen af forslag til mål og retningslinjer 4 BESKYT OG VEDLIGEHOLD LANDSKABET Den lange, bugtede og stedvist unikke kystlinje og de varierede og oplevelsesrige bakkelandskaber og dalstrøg er med til at give Mors identitet og fungerer som en del af grundlaget for bosætning og turisme på Mors. Disse særlige kvaliteter er der skabt overblik over gennem landskabskarakteranalysearbejdet. Når produktet heraf sammenholdes med udpegningen af de særlige beskyttelsesområder, som er hentet fra Regionplan 2005, konkretiseres udpegningen af de særlige beskyttelsesområder. Af kortet fremgår det i hvilke dele af de særlige beskyttelsesområder, landskabet, udfra et landskabeligt synspunkt bør beskyttes (den blå farve). I de øvrige dele af kommunen (den orange farve) bør landskabet udfra et landskabeligt synspunkt vedligeholdes. Med beskyttelse menes at landskabernes specifikke karakter og særlige visuelle oplevelsesmuligheder skal beskyttes mod forandringer, som kan svække eller udviske disse kvaliteter. Med vedligeholdelse menes at landskabets specifikke karakter skal vedligeholdes f.eks. ved at understøtte at den igangværende udvikling sker i overensstemmelse med den eksisterende karakter. 4 BESKYT OG VEDLIGEHOLD LANDSKABET KOMMUNENS MÅL FOR LANDSKAB RETNINGSLINIER I DE LANDSKABELIGE BESKYTTELSESOMRÅDER GÆLDER (Her formuleres den generelle retningslinie for de landskabelige beskyttelsesområder) I DE LANDSKABELIGE VEDLIGEHOLDELSESOMRÅDER GÆLDER (Her formuleres den generelle retningslinie for de landskabelige vedligeholdelsesområder) 9

10 5 NATUR NATUREN PÅ MORS Større naturområder, som udfra et biologisk synspunkt rummer særlige kvaliteter, knytter sig især til kysten, de græssede overdrevsarealer i randmorænelandskaberne og til mose og engarealer i dalstrøgene. På landbrugsfladerne knytter naturarealerne sig til vandfyldte lavninger på markerne og de levende hegn. De større naturområder udgør nogle steder et sammenhængende net mens de andre steder ligger som øer i landskabet. De større naturområder kaldes i kommuneplansammenhæng for økologiske forbindelser. Ved at styrke naturindholdet både indenfor de eksisterende øer og i områder mellem øerne kan sammenhængen og dermed naturområdernes og arternes stabilitet og overlevelsesmuligheder styrkes. I styrkelse af naturindholdet imellem øerne bør ses på hvilke områder, som rummer potentiale for et øget naturindhold og dermed øget funktion som sammenbindende led mellem øerne sådanne områder upeges som økologiske forbindelser. Tiltag, som vil styrke naturindholdet bør ses i en landskabelig kontekst. I landbrugslandskabet, som er karakteriseret ved levende hegn og vandfyldte lavninger bør styrkelsen af naturen ske i tilknytning til disse elementer og således inddrage hensynet til de landskabelige kvaliteter. I dalstrøget, som er karakteriseret ved en flad og åben dalbund med muligheder for at opleve dalstrøgets markante terrænforhold bør tiltag, som styrker naturindholdet sigte mod fortsat at bevare dalstrøgets åbne karakter. 5 NATUR KOMMUNENS MÅL FOR NATUR RETNINGSLINIER I KERNEOMRÅDERNE GÆLDER (Her formuleres den generelle retningslinie for kerneområderne) I DE ØKOLOGISKE FORBINDELSER GÆLDER (Her formuleres den generelle retningslinie for de økologiske forbindelser) 10

11 BILAG 2 - MATERIALE TIL WORKSHOP II Arbejdsark til de to cases - uddrag af relevant lovgivning og andre regler: Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrrbrug (vist som eksempel) Bekendtgørelse om tillladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug Vejledning om tilladelse og miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Planloven LOVGIVNING LOVGIVNING LOVGIVNING LOVGIVNING BEKENDTGØRELSE OM TILLADELSE OG GODKENDELSE M.V. AF HUSDYRBRUG BEKENDTGØRELSE OM TILLADELSE OG GODKENDELSE M.V. AF HUSDYRBRUG 11. En godkendelse til etablering, udvidelse eller ændring af et husdyrbrug omfattet af lovens 11 og 12, skal vendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og 14. krav om, at der ved ophør af driften skal træffes de nød- indeholde en vurdering, jf i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug en begrundelse for afgørelsen samt for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende tilstand. 11. En vilkår godkendelse for virksomhedens til etablering, etablering udvidelse og drift. eller ændring af et sikre, husdyrbrug at kravene omfattet i 27 af og lovens 29 i lov 11 om og miljøgodkendelse 12, skal m.v. vendige KAPITEL foranstaltninger 7 for at undgå forureningsfare e og indeholde en af husdyrbrug vurdering, jf. opfyldes, 19 - og 26 skal i lov fastsætte om miljøgodken- for at bringe Anmeldelsesordning stedet tilbage i tilfredsstillende for visse typer tilstand. 3. Begrænsning af Vilkårene skal 14. krav om, at der ved ophør af driften skal træffes de nød- af erhvervsmæssigt delse eventuelle m.v. af gener husdyrbrug for naboer en begrundelse (lugt-, støj-, for afgørelsen samt støv-, flue- og lysgener, nødvendigt byggeri på eksisterende husdyrbrug vilkår for affaldsproduktion virksomhedens 1. produktionens etablering m.v.). omfang og med drift. angivelse Vilkårene af skal dyrearter og 4. Hensynet til de landskabelige sikre, at kravene værdier. dyretyper i 27 og samt LOVGIVNING 29 inden i lov om for hvilke miljøgodkendelse grænser den m.v. maksimale KAPITEL Inden etablering, udvidelse eller ændring af halmlade, maskinhal eller kornsilo på eksisterende husdyrbrug skal Kommunalbestyrelsens afgørelse af husdyrbrug produktion opfyldes, og kan skal finde fastsætte sted, Anmeldelsesordning for visse typer af erhvervsmæssigt ssigt 2. grænseværdier, tekniske foranstaltninger eller tilsvarende nødvendigt der byggeri indgives på anmeldelse eksisterende af byggeriet husdyrbrug til kommunalbestyrelsen. 27. En tilladelse 1. efter produktionens 10 og omfang godkendelse med efter angivelse af dyrearter og parametre, 11, 12 eller 16 skal indeholde dyretyper vilkår, samt inden der sikrer, for hvilke at husdyrbruget indrettes og drives produktion på en 3. sådan krav kan måde, om finde maksimale sted, at kravene støjgrænser, i 19 grænser LOVGIVNING den maksimale 19. Inden Stk. etablering, 2. Anmeldelse udvidelse omhandler eller ændring alene byggeri, af halm- som er erlade, maskinhal hvervsmæssigt eller kornsilo nødvendigt på eksisterende for den husdyrbrug pågældende skal ejendoms drift opfyldes. Kommunalbestyrelsen VEJLEDNING, TILLADELSE OG som MILJØGODKENDELSE landbrugsejendom og beliggende i tilknytning M.V. til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer. AF HUSDYRBRUG 2. grænseværdier, 4. skal krav under til tekniske den hensyntagen egenkontrol, foranstaltninger til der indgives anmeldelse af byggeriet til kommunalbestyrelsen. elsen. som husdyrbruget eller tilsvarende skal foretage, husdyrbrugets beliggenhed parametre, fastsætte herunder vilkår, der angivelse sikrer, af beregninger, målinger, procedurer Stk. 2. Anmeldelse omhandler alene byggeri, som er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift og metode til at vurdere Derfor er om VEJLEDNING, landskabskarakteren grænseværdierne er nogle over- mv. Der skal fastsættes krav til hyppighed, afrapportering Stk. 3. Anmeldelse skal indsendes til kommunalbestyrel- 1. at eventuelle gener 3. for krav naboer om maksimale (lugt-, støj-, støjgrænser, støv-, flue-, og sen og indeholde en beskrivelse af det planlagte byggeri samt lysgener, affaldsproduktion TILLADELSE steder sårbar overfor OG de MILJØGODKENDELSE Uforstyrrede landskaber M.V. AF HUSDYRBRUG 4. krav til den m.v.), holdt, egenkontrol, jf. 20, begrænses, som landbrugsejendom og beliggende i tilknytning til ejen- tidspunkterne som husdyrbruget ændringer, for indberetning skal foretage, som kan af følge resultaterne med udviklingen af dommens i det åbne hidtidige udformningen land. bebyggelsesarealer. og beliggenheden heraf. 2. at der ikke videlse sker en øget herunder eller ammoniakfordampning ændring angivelse egenkontrollen, af beregninger, af et samt fra det husdyrbrug, Store angivelse målinger, produktionsanlæg, af om procedurer der medfører, at husdyrbruget prøveudtagning høje tekniske og anlæg, tilgroning Stk. af 4. Kommunalbestyrelsen Områder skal med foretage særlig geologisk en konkret værdi samlede anlæg, mv. Der skal analyse fastsættes kan udføres krav til hyppighed, moser, af husdyrbruget afrapportering Stk. 3. Anmeldelse skal indsendes til kommunalbestyrel- jf. 21, bliver og større end 15 dyreenheder, nedlæggelse selv af levende eller må skal hegn udføres heller er blot eksempler vurdering forandringer, til de som kan ændre karakteren regulerer kun og bebyggelse. oplevelsesværdierne, og Kirkebyggelinjen sikre sig, at det ikke kan være I til store, skade åbne for landskaber miljøet, herunder uden meget bevoksning (heder, stran- af, om det anmeldte Rekreative byggeri interesseområder opfylder kravene i stk. 2 og metode af til et at akkrediteret vurdere om laboratorium, grænseværdierne Skovbyggelinjen er overholdt, tidspunkterne for indberetning af regulerer resultaterne kun bebyggelse af sen ikke og indeholde påbegyndes en beskrivelse af det planlagte byggeri samt 3. at den ansøgte etablering sker under hensyntagen udformningen og beliggenheden heraf. Værdifulde kulturmiljøer og bevaringsværdige landsbyer landskabelige værdier, uden jf kommunalbestyrelsens forudgående over 8,5 godkendelse. krav om placering også udformning i de tilstødende af ny landskaber. bebyggelse til vare- m. Bygge- at de og landskabelige beskyttelseslinjerne fastlægges og ud fra de pågældende Stk. 4. Kommunalbestyrelsen landskabselemen- skal foretage og give en konkret uhensigtsmæssig lukning af den vide udsigt. Derfor værdier ikke denge tilsidesættes. m.v.) kan skærmende beplantning virke fremmedartet egenkontrollen, samt angivelse af om prøveudtagning Stk. 2. For så vidt angår analyse beholdere kan tagelse udføres til flydende af af husdyrbruget landskabelige husdyrgød- værdier, Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal endvidere foretage Stk. 3. Husdyrbrug omfattet Der er således selv ters eller behov reelle af skal stk. tilstedeværelse for udføres at 1 skabe må og ikke i bevare landskabet. vurdering udvides værdifulde Det af, er om derfor vigtigt, at Ved vurderingen skal kommunalbestyrelsen skal der tages udgangspunkt altid vurdere i et hensigtsmæssigheden ønske om at af 6. krav om afskærmende landskaber beplantning kommunalbestyrelsen gennem omkring kommunalbestyrelsernes beholdere altid til konkret eller det anmeldte byggeri opfylder kravene i stk. 2 ning, skal kommunalbestyrelsen af et akkrediteret tillade eller laboratorium, godkende af i sagsbehandlingen og sikre administration sig, at det vurdering foretager ikke kan være af, om til skade det anmeldte for krav miljøet, byggeri om skærmende herunder vil kunne påvirke naboer væsentligt. beplantning i forhold til det konkrete landskab. Dog følger det af lovens 27, stk. 2, at der skal stilles krav hensyn til markdriften bevare åbne landskaber og beskytte de hensyn, der ligger bag ændres ønsket flydende husdyrgødning efter Lov som om konkret opføres miljøgodkendelse vurdering uden tilknytning af m.v. linjernes af til 5. krav på placering, om en placering måde, medmindre og udformning som væsentlige kan af ny indebære bebyggelse til vareforøget husdyrbrug. beliggenhed. forurening at de landskabelige værdier ikke tilsidesættes. hensyn til landskab, natur og miljø LOVGIVNING de nævnte udpegninger/registreringer. de samt hidtidige naboer bebyggelsesarealer afgørende ta- tagelse af de landskabelige værdier, samt nedrivning af beholderen, 10 når eller den på godkendelse ikke miljøet, Stk. 6. Kommunalbestyrelsen om træffer skærmende på baggrund beplantning af den ved i opførelse af gyllebeholdere, ler imod placeringen. eller andre En tilladelse virkninger efter længere En hensigtsmæssig er nødvendig uden for kommunalbestyrelsens Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal endvidere foretage en placering driften af stk. 4 og 5 konkrete vurdering Der udpeget afgørelse som opføres særlige i sagen. uden beskyttelsesområder Før tilknytning træf-tifes afgørelse, skal kommunalbestyrelsen ne. Det er kun i meget gøre få naboer tilfælde, skriftligt at der kun ligger et enkelt afskærmes med beplantning flydende og fjernes, husdyrgødning når den ikke som længere opføres uden tilknytning Indpasning til de i hidtidige kommuneplaner- bebyggelsesarealer. efter 11 eller skal krav indeholde om afskærmende den vilkår pågældende om, at beplantning beholderen ejendoms omkring En hensigtsmæssig drift, beholdere til konkret vurdering af, om det anmeldte byggeri vil kunne påvirke naboer væsentligt. forudgående godkendelse til udvidelsen placering eller af husdyrbrug ændringen. og udformning af bygninger i landskabet 7. valg af til- og frakørselsforhold, byggeri og anlæg er afgørende for såvel Vurderingen og kravsfastsættelsen skal ske med skyldigt hensyn baggrund til, hvad af der den er i økonomisk og funktionelt forsvarligt samt i LOVGIVNING erhvervet som bekendt for omgivelserne. I forbindelse vurderingen af ansøgning industriel Kommunalbestyrelsen frist om karakter, 2 uger. som træffer på med sagen og hensyn give dem bag adgang udpegningen til at udtale af de enkelte sig inden dele af de særlige beskyttelsesområder. Der næsten altid tale om et sammenfald deren, Kommunalbestyrelsen 8. når krav den ikke til beskyttelse længere er af nødvendig jord, grundvand, er nødvendig for driften. de hidtidige bebyggelsesarealer samt nedrivning Meget store af behol- produktionsbygninger Stk. med miljøgodkendelse adskiller for kan driften eller sig overfladevand meddele afgørende tilladelse PLANLOVEN skal enten og godkendelse der fra stk. ses den 4 på husdyrbrugets eksisterende og 5 konkrete UDDRAG af 28. Hvis kommunalbestyrelsen på baggrund af an- bygningsmasse vilde planter vurdering afgørelse i sagen. respekt Før for der den træf- flere hensyn. Heder er for funktion, eksempel som væsentlige bygningen levesteder skal eder varetage. den pågældende natur, med ejendoms dens bestande drift, af påvirkning på fx landskabsbilledet, eller i arkitektur, og og omfang deres Stk. 7. Ved afgørelsen meddeler kommunalbestyrelsen enten, end det anmeldte byggeri kan bringes til udførelse, eller at søgning om tilladelse fes geologiske eller afgørelse, og volumen skal rekreative fra standarden kommunalbestyrelsen gøre naboer skriftligt etablering, efter 10 udvidelse har vurderet, at eller det ansøgte ændring i af husdyrbrug for mere for en række planter og dyr, men de giver også en særlig landskabelig oplevelse og endelig er de af kulturhistorisk interesse, standsændringer eller fredet, lig udpeget påvirkning som på internationalt levesteder, herunder områder, interesser, for der kulturmiljøer landbrugsbyggeri, beskyttet mod og kirkeomgivelser. kan til- øvrigt vil kunne påvirke 7. miljøet valg af væsentligt, til- og frakørselsforhold, skal kommunalbe- som bekendt udgangspunkt med sagen have en og væsent- give dem adgang til at udtale sig inden der kræves en ansøgning, jf. denne bekendtgørelses kapitel 3, styrelsen fastsætte 250 vilkår, dyreenheder, landskabet. Dette gælder også, selv om de 8. krav som til kan beskyttelse imødegå dog som en særlig type halvkultur arealer. naturbeskyttelsesområde af denne jord, grundvand, forøgede en frist af 2 uger. Udgangspunktet eller overfladevand ikke udpeget direkte for loven som og ligger særligt er, i et at KAPITEL naturområde, landbrugsbygninger sårbart med henblik på meddelelse af en tilladelse eller godkendelse i forurening og andre væsentlige PLANLOVEN 1 et karakteristisk opføres landskab UDDRAG Stk. 7. En afgørelse efter stk. 1 skal indeholde oplysning ng natur, med virkninger overfor dens bestande på miljøet. næringsstofpåvirkning, af vilde planter og dyr og deres Stk. 7. henhold Ved afgørelsen til 10, meddeler 11 eller kommunalbestyrelsen 12 i lov miljøgodkendelse n enten, at det af anmeldte husdyrbrug. byggeri kan bringes til udførelse, eller er at 31. Kommunalbestyrelsen dyreenheder, 9. skal krav meddele til håndtering afslag hvis ejendommens på og en opbevaring mindst anbrugsbyggeri bebyggelses- af 90 husdyrgødning pct. eller og anlæg af færdselsarealer dyreenhederne skal tillades udgør eller godkendes, hen- skal der sige, geologiske, rekreative værdier m.v. i tilknytning eller til ejendommens ved et kulturmiljø. hidtidige Formål Ved vurderingen bebyggelsesarealer, af om et sådant land- De landskabelige værdier og de om kulturhistoriske, bestemmelserne naturmæs- i 59 og 60. levesteder, herunder områder, der er beskyttet mod tilstandsændringer eller fredet, udpeget som internationalt 1. Loven skal sikre, at den sammenfattende planlægning Stk. i disse 8. Tilladelser områder skal efter be- skyttes i særlig grad. Beskyttelseshensynet på der kræves ansøgning, jf. denne bekendtgørelses kapitel 3, stk. 1 skal offentliggøres. Offentligsøgning om tilladelse efter 10 eller husdyrbruget, godkendelse herunder efter sigtsmæssig 11, lægges helhed, vægt og på, at der om undgås byggeriet en kan unødvendig tilpasses spredning af bygningsmassen. hvori de skal ligge. Kommunalbestyrelsen De skal ikke forstyrre skal oplevelsen foretage af landska- andre interesser. Der kan således til de landskaber, forener de omhandlet samfundsmæssige i stk. 1, interesser nr. 3, 12 og i arealanvendelsen 13, der opføres uden og tilknytning at værne til ejendommens landets natur hidtidige og miljø, bebyggelsesarealer. så samfunds- For så gørelse kan dog skal gå undlades, forud for naturbeskyttelsesområde eller udpeget angivelse som særligt af opbevaringskapacitet, sårbart med henblik på meddelelse af en tilladelse eller godkendelse else i hvis tilladelsen er i overensstem- 12 eller 16, hvis 19 stammer ikke er opfyldt. fra søer med tilhørende smågrise indtil 30 kg medvirker til melse normalt med en kun offentligt tillades byggeri bekendtgjort overfor 10. næringsstofpåvirkning, krav til håndtering og opbevaring af affald, henhold til 10, 11 eller 12 i lov om miljøgodkendelse e m.v. lokalplan. en konkret bets vurdering karakter, af, herunder om foreligger af nærliggende af husdyrbrug. særlig skove, begrundelse af af for eventuelle husdyrgødning at kulturhistoriske fravige gener dette for på udgangspunkt. værdier. naboer udviklingen naturområder og og anlægsarbejder inden for de særlige beskyttelsesområder, 9. krav til 11. håndtering krav om og begrænsning opbevaring Ved (lugt-, placering vidt kan angår ske af på et gyllebeholdere, et anlæg bæredygtigt eller byggeri, fra som anlægget), ikke er i direkte skal grundlag der såfremt meddeles i respekt resultatet tilladelse for bliver til en forbedrede af Stk. rekreative 9. Offentliggørelsen og landskabe- af en tilladelse efter stk. 1 skal husdyrbruget, støj-, herunder støv-, flue- angivelse eller lysgener af opbevaringskapacitet, menneskets tilknytning hensyn livsvilkår til til eksisterende markdriften og for bevarelsen bebyggelser, bebyggelsesarealer det vurderes, om byggeriet forstås hensyn primært eller ønsket af placering, dyrelige og oplevelser plantelivet. medmindre såvel væsentlige som forbedrede indeholde levevilkår oplysning for det om naturlige bestemmelserne i 59 og 60. Ved de hidtidige til landskab, anlægget det område, hvor taler Loven imod tilsigter placeringen. særlig, natur skæmmer og miljø plantesamt naboer og dyreliv. afgørende Stk. 10. krav 2. til 12. Som håndtering krav om, under og hvordan opbevaring 11. husdyrbruget af affald, skal forholde sig i unormale driftssituationer, Stk Tilladelse efter 35, stk. 1, kræves ikke til: landskabet, ejendommens eller bebyggelse har langtrækkende ligger samlet. synlige Hvis konsekvenser ejendommens gener En ved tilladelse skal være betinget af, at 11. krav om begrænsning af eventuelle placering bygninger for naboer i ikke terrænet. (lugt-, ligger 1. Det samlet, at kan der fx skal ud gyllebeholderen være fra en tilfældet, ved planmæssig hidtidige fra bebyggelsesarealer anlægget), indretning ligger højt og drift, i terrænet, forstås der de nødven- har helhedsvurdering arealer, meget hvis afskærmes bygningen og samfundsøkonomisk med beplantning, Landskaber og og landskabsstrøg at gyllebeholderen hvorpå store dimensioner, 1. med Udstykning store terrænforskelle efter 10, e stk. er en 1 og 3, i lov om landbrugsejen- Stk. støj-, 3. støv-, 13. Som krav flue- om under eller husdyrbrugets lysgener 11. skal hovedparten sker fjernes, hensigtsmæssig er når opført den ikke i del længere udvikling af de særlige er i nødvendig hele beskyttelsesområder, for domme, fordi til de samdrift giver særlige med en bestående landbrugsejendom. dom. 12. krav om, hvordan dige for husdyrbruget at sikre, at af husdyrbruget ejendommens skal forholde reflekterende ikke sig driftsbygninger påfører i unormale driftssituationer, materialer omgivelserne ligger, landet eller med eller driften. og i skæmmende det enkelte areal hvorpå regioner belysning. og kommuner, muligheder for landskabelige oplevelser. Kystområder er af 2. Udstykning af en skovejendom efter 6, stk. 1, nr. 5 og 6, væsentlig forurening, ejendommens herunder ved stuehus uheld, har og ligget. 2. at der skabes Stk. og 3. bevares Der kan værdifulde kun i særlige bebyggelser, tilfælde samme meddeles grund også bymiljøer tilladelse med i de særlige beskyttelsesområder. er. i lov om landbrugsejendomme. Vurdering af ansøgning om Krav tilladelse om brug af afdæmpede og farver, og landskaber, godkendelse efter ikke-oplyste 35, stk. 1, til eller frastykning -reflekterende stiller der krav materialer 13. krav om husdyrbrugets indretning af en bolig, der er opført på en Lovens og 22 drift, er nødvendige for at sikre, at husdyrbruget omfatter ikke det påfører om landskabelig samt krav om vurdering, landbrugsejendom skærmende som beplantning i henhold kan I de landzonearealer, som er omfattet til bestemmelsen i stk. 1, nr Byggeri, af planlovens der er erhvervsmæssigt 3 km nødvendigt for den pågæl- være samlede med omgivelserne til bygningsareal, at indpasse 3. at selv hvis åbne store kyster bygninger tale om fortsat bebyggelse, ved som uheld, i landskabsbilledet. opføres og skal skal udgøre en kystnærhedszone, væsentlig natur- er udgangspunktet, dende at ejendoms de skal friholdes drift som for landbrugs- eller skovbrugsejen- 19. væsentlig Kommunalbestyrelsen forurening, herunder Sådanne uden ved tilknytning vurderingen krav er dog til landskabsressource, ikke hidtidige altid Stk. tilstrækkelige. 4. af bebyggelsesarealer. En førelse sådan beliggenhed af landbrugsbyggeri forudsætter, inden for klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen efter natur- Bestemmelserne en ansøgning om tilladelse efter 10 eller godkendelse 4. at forurening skal at der efter Ved op- i stk. 1, byggeri nr. 12 og og anlæg, 13, gælder som ikke er afhængig dom eller af kystnærhed. for udøvelse Administrationen skal her styres af hensynet til både at friholde ḋ det samt støjulemper fore- 4. Ibrugtagen af bebyggelse eller arealer til landbrug eller er begrundelse, byggeriets fx afstandskrav udformning til nabobeboelse af fiskerierhvervet, jf. dog stk. 2. der også er en beskyttelsesloven. af luft, lægges særlig vand 11, vægt og jord på bygges, (dimensioner eller og og byzone. materialer) samt dets åbne land og selve kystområderne for ny bebyggelse. Nye bygninger er til nødvendige landbrugsformål driften kan dog opføres uden tilknytning tning Loven stiller skovbrug eller til brug for udøvelse af fiskerierhvervet. 12 eller 16 sikre sig, at placering i landskabets terræn og i forhold 37. Bygninger, til de øvrige der ikke byg-længerninger krav om, på at ejendommen. de landskabelige 5. at Det offentligheden hensyn kan af en være skal landbrugsejendom, nødvendigt varetages i videst muligt i at fastsætte kan omfang uden til inddrages tilladelse den eksisterende i efter plan- 35, bebyggelse stk. 1, 5. på Udstykning, den pågældende byggeri ejendom, eller ændret anvendelse i det om- forbindelse krav med om miljøvurderingen at opdele meget af lægningsarbejdet. ansøgninger store tages enheder om i brug i godkendelse. I de vurderingen nødvendige landbrugsejendomme mindre. til håndværks- Samtidig og skal industrivirksomhed, hvis væsentlige miljøhensyn mindre tilsiger fang, det, dette og hvis er væsentlige påbudt i en afgørelse efter 19 d-19 f eller 1. ansøgeren har truffet skal indgå hensynet foranstaltninger optræde til en lang butikker som række samlede beskyttelsesværdier i det og en bolig, helheder til jf. dog i landskabsbilledet. stk. 3, beskyttelsesinteresser samt lager- og kontorformål ikke tilsidesættes. bestemt i en fredning efter lov om naturbeskyttelse eller ler åbne land, som I vurderingen bl.a. er udpeget heraf gennem m.v. skal på betingelse kommunalbestyrelsen den fysiske af: udtrykkeligt er tilladt i en lokalplan, der er tilvejebragt efter at forebygge og begrænse planlægning forureningen KAPITEL 7 ikke samt alene konkret vurdere vurdering ved afstanden af mellem de anvendelse stedlige bygningerne, forhold. af I de internationale beskyttelsesområder men også reglerne (Natura i denne 2000) lov. gælder om byggeriet samlet Zoneinddelingen set opleves 1. som at virksomheden en og helhed. landzoneadministrationen Ved eller store boligen særlige terrænforskelle kan bebyggelse I selv landzoner etableres regler. i bestående Der må bygnin- ikke planlægges eller gives konkrete tilladelser den bedste tilgængelige Landskabelige teknik hensyn og skal administreres i en enkel og ensartet 6. Indvinding af råstoffer i jorden. ger, med der en må ikke kort der om- afstand ikke eller uden mellem tilbygges tilladelse i væsentligt - herunder fra kommunalbestyrelsen som omfang, til byggeri og - som er i strid med udpegnings- 3 form. Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen af, om der grundlaget for det pågældende 7. område. Byggeri, der efter bygningsreglement for småhuse er er en påvirkning bygningerne på landskabet - virke tage spredt udgangspunkt 2. bebyggelse. 2. husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at foretages at bygningerne påvirke i følgende udstykning, ikke er opføres opført inden ny bebyggelse for de seneste 5 år. fritaget for krav om byggetilladelse, og som ikke medfører udpegninger/registreringer med eller tilknyttede ske ændring redegørelser: Stk. i anvendelsen 2. I tilknytning af til bestående de bygninger, Naturbeskyttelsesloven bebyggelse der er og nævnt i stk. indeholder 1, oprettelse en generel af beskyttelse en ny bolig. se af en omgivelserne på en måde, som er uforenelig ubebyggede med kan arealer, hensynet der endvidere jf. dog etableres et mindre række ikke markante skæmmende landskabselementer. oplag Strandbeskyttelseslinjen slinjen 3 Natura 2000-områder 8. Byggeri, der i bygningsreglement er fritaget for krav om til omgivelserne. Stk. 2. efter Tilladelse kommunalbestyrelsens efter stk. 1 til udstykning, nærmere og klitfredningslinjen bebyggelse bestemmelse. samt sø- og åbeskyttelseslinjen seslinje en og fortidsmindebeskyttelseslinjen regulerer enhver ændring ng i tilstan- ændret anvendelse, Stk. 3. som Er der omfattet flere tidligere af reglen landbrugsbygninger om VVM-pligt i på en ejen- trafik-, forsynings- eller varslingsanlæg eller radio- og tvden, herunder terrænændringer, tilplantning, bebyggelse m.v. 22. Ved opførelse af Områder ny bebyggelse med landskabelig på værdi 11 et g, stk. husdyrbrug dom, 1, eller kan reglen der kun om etableres lokalplanpligt en bolig i 13, efter stk. stk. 2, 1 kan i én af disse modtagelse. eller byggetilladelse, og som etableres til brug for offentlige te Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser m.v. først meddeles, bygninger. når de fornødne bestemmelser i kommuneplanen er endeligt 9. Til- og ombygning af helårshus, hvorved husets samlede Stk. vedtaget 4. Der og kan den ikke fornødne efter stk. lokalplan 1 indrettes er offentligt bekendtgjort. mindre butikker bruttoetageareal ikke overstiger 250 m 2. uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer og opførelse af ny bebyggelse, der ikke er erhvervsmæssigt og en bolig i tidligere nødvendigt for den pågældende ejendoms drift ladelse som efter landbrugsejen- stk. landbrugsbygninger, der er beliggende 10. Helårsboligs overgang til anvendelse som fritidsbolig. Stk. 3. inden For arealer for klitfrednings- i kystnærhedszonen, og strandbeskyttelseslinjen. jf. 5 a, må til- 11. Udstykning, der foretages på grundlag af en erhvervelse efter lov om jordfordeling og offentligt køb og kun Anvendelse meddeles, af hvis bygninger det ansøgte til den har virksomhed, helt der er underordnet dom, skal kommunalbestyrelsen ved vurderingen nævnt af betydning en i ansøgning om tilladelse efter 10 eller en godkendelse 37, i må forhold kun ske til de efter nationale forudgående planlægningsinteresser i anmeldelse til salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m. kommunalbestyrelsen. kystområderne, jf. 1. m Kommunalbestyrelsen skal påse, om betingelserne Tilladelser (jordfordelingsloven)til et regionalt jordkøbsnævns formål. Stk. 4. efter efter 11 stk. eller 371 er kan opfyldt. først meddeles, Såfremt kommunalbestyrelsen når der er forløbet 2 uger ikke har efter, gjort at kommunalbestyrelsen indsigelse inden 2 uger har fra givet den skriftlig dag, anmeldelsen 12. Opførelse eller indretning i eksisterende bebyggelse af en 12 sikre sig, at de landskabelige værdier ikke tilsidesættes. orientering er om modtaget, ansøgningen kan bygningerne til naboerne tages til den i omhandlede brug. bolig på en landbrugsejendom, hvis areal overstiger 30 ha, 5 ejendom. når den nye bolig skal benyttes i forbindelse med et generationsskifte eller til en medhjælper. Stk. 2. For byggeri, der er erhvervsmæssigt Stk. 5. nødvendigt, Bestemmelsen i stk. og 4 gælder ikke, hvis det ansøgte efter kommunalbestyrelsens skøn er af underordnet betydning 13. Byggeri til udvidelse af en mindre erhvervsvirksomhed i det som opføres uden tilknytning til ejendommens hidtidige be- 6 for naboerne. åbne land, som lovligt er etableret i en tidligere landbrugsbygningbyggelsesarealer, skal kommunalbestyrelsen Stk. vurdere 6. Ansøgeren beliggen- skal have skriftlig meddelelse om afgørelser efter stk. 1. Stk. 2. Der kræves dog tilladelse efter 35, stk. 1, for så vidt angår beliggenheden og udformningen af bygninger som LOV OM MILJØGODKENDELSER M.V. AF HUSDYRBRUG UDDRAG LOV OM MILJØGODKENDELSER M.V. AF HUSDYRBRUG UDDRAG KAPITEL 1 Formål og anvendelsesområde 1. Loven skal medvirke til at værne om natur, miljø og landskab, så udviklingen af husdyrproduktionen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Stk. 2. Med denne lov tilsigtes særlig 1. at forebygge og begrænse forurening af luft, vand, jord og undergrund samt at begrænse lugt-, lys-, støv-, støj- og fluegener fra husdyrbrug, herunder fra produktion, opbevaring og anvendelse af husdyrgødning m.v., 2. at tilvejebringe hygiejnisk begrundede afgørelser af betydning for miljøet og for mennesker, 3. at begrænse anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer, 4. at fremme anvendelse af bedste tilgængelige teknik, herunder renere teknologi, 5. at fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med affaldsbortskaffelse, 6. at beskytte naturen med dens bestande af vilde planter og dyr og deres levesteder, 7. at skabe og bevare værdifulde bebyggelser, kultur- og bymiljøer samt landskaber, 8. at de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig naturog landskabsressource og 9. at inddrage offentligheden i sager efter loven. KAPITEL 3 Tilladelser og godkendelser 10. Kommunalbestyrelsen kan meddele tilladelse til etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug for mere end 15 og til 75 dyreenheder. Stk. 2. Husdyrbrug omfattet af stk. 1 må ikke etableres uden kommunalbestyrelsens forudgående tilladelse. En udvidelse eller ændring af et husdyrbrug, der medfører, at husdyrbruget bliver større end 15 dyreenheder, må heller ikke påbegyndes uden kommunalbestyrelsens forudgående tilladelse. Stk. 3. Husdyrbrug omfattet af stk. 1 må ikke udvides eller ændres på en måde, som kan indebære forøget forurening eller andre virkninger på miljøet, uden kommunalbestyrelsens forudgående tilladelse til udvidelsen eller ændringen. 11. Kommunalbestyrelsen kan meddele godkendelse af etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug for mere end 75 dyreenheder, som ikke er omfattet af 12. Stk. 2. Husdyrbrug omfattet af stk. 1 må ikke etableres uden kommunalbestyrelsens forudgående godkendelse. En ud- 2 heden og udformningen af det ansøgte. 23. Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen af en ansøgning om godkendelse efter 11 eller 12 varetage følgende hensyn: 1. Anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. 2. Beskyttelse af jord, grundvand, overfladevand og natur med dens bestande af vilde planter og dyr og deres leve- 7 steder, herunder områder, der er beskyttet mod tilstandsændringer eller fredet, udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde eller udpeget som særlig 8 sårbart over for næringsstofpåvirkning. 1 11

12 Arbejdsark til de to cases - landskabs-tjekliste 1. side vist som eksempel 1. LANDSKABS - TJEKLISTE TIL VURDERING 2. LANDSKABS AF KONSEKVENSER FOR LANDSKABET VED NYBYGGERI - ELLER TJEKLISTE ANDRE ÆNDRINGER Forhold dig til om landskabet rummer nogle af følgende forhold og vurder hvordan den ønskede ændring kan passes ind i de givne landskabsforhold. Et landskab vil typisk være karakteriseret ved flere af nedenstående forhold. TIL VURDERING 3. LANDSKABS AF KONSEKVENSER FOR LANDSKABET VED NYBYGGERI - ELLER TJEKLISTE ANDRE ÆNDRINGER RUMLIGE Forhold OG dig VISUELLE til om landskabet FORHOLD rummer nogle af følgende forhold og vurder hvordan den ønskede ændring kan passes ind i de givne landskabsforhold. Et landskab vil typisk være karakteriseret ved flere af nedenstående forhold. SKALA TIL VURDERING 4. LANDSKABS AF KONSEKVENSER FOR LANDSKABET VED NYBYGGERI - ELLER TJEKLISTE ANDRE ÆNDRINGER RUMLIGE OG VISUELLE FORHOLD Forhold dig til om landskabet rummer nogle af følgende forhold og vurder hvordan den ønskede ændring kan passes ind i de givne Skala er et udtryk for hvor stort eller småt landskabet og dets karaktergivende elementer landskabsforhold. Et landskab vil typisk være karakteriseret ved flere af nedenstående forhold. er. Et landskab med store sammenhængende markfelter, lange levende hegn og store RUMLIG AFGRÆNSNINGgårdanlæg er et storskala landskab. Et landskab med små markfelter opdelt af mange TIL levende VURDERING hegn og småbevoksninger AF KONSEKVENSER og tætliggende FOR LANDSKABET husmandssteder VED er NYBYGGERI et småskala landskab. dig OG til om OPLEVELSESRIGE landskabet rummer nogle af følgende LANDSKABSELEMENTER forhold og vurder hvordan den ønskede ændring kan passes ind i de givne Rumlig afgræsning er et udtryk for om landskabet rummer nogle elementer, som bryder ELLER ANDRE ÆNDRINGER MARKANTE Forhold landskabsforhold. Et landskab vil typisk være karakteriseret ved flere af nedenstående forhold. Småskala landskab Småskala landskaber udsynet over typisk landskabet sårbare og overfor dermed nye afgrænser anlæg, som rum er i af landskabet. stor skala Et eller landskab med mange FORMATIONER skovområder vil bryde den og lille kraftige skala, levende f.eks. fjernelse hegn, vil af levende typisk fremstå hegn eller lukket stort med velafgrænsede byggeri. Storskala rum. Et landskaber er med typisk få eller sårbare fragmenterede overfor etablering landskabselementer af mange små vil nye typisk rumme mu- elementer, som lighed f.eks. for småplantninger lange kig hen over MARKANTE GEOLOGISKE andre tiltag, som Det danske og landskab tætliggende landskabet og er, som levende dermed udgangspunkt, hegn. få landskabet Storskala til skabt af landska- at fremstå åbent. isen. De former som isen har bet kan typisk Afhængig rumme ganske af rummenes skabt store kaldes landskabselementer, størrelse vil der være i landskabssammenhæng f.eks. tale om vindmøller et stor- for geologiske eller småskala gårdanlæg, uden det nødvendigvis landskab. Åbent landskab formationer. Nogle af disse kan KUMULATIV EFFEKT fremstå vil virke særligt forstyrrende tydelig og på landskabsoplevelsen. Et landskab med landskabselementer, der formidle skaber historien lukkede om rum, landskabets har typisk gode dannelse. mulig- En tydelig heder for at afskærme geologisk nye formation anlæg. I kan det f.eks. åbne være landskab en ås, derimod ligger findes som ingen markant oplagt bakkekam i et Storskala landskab mulighed for ellers at afskærme fladt landskab nye eller der kan være tale om dødisbakker, som f.eks. hatbakkerne på Når anlæg. nye elementer Her bliver placeres fremtoningen i et landskab, af det kan nye det anlæg være særligt vigtigt og Langeland. det bør nøje På Mors fremstår Hanklit som en tydelig geologisk formation, som også i at det første nye element fint underordner vurderes hvordan sig den det eksisterende kommer til at karakter fremstå og sammenholdt skala. Derimod kan det være at ele- med landskabets landskabelig eksisterende sammenhæng, noget særligt. ment karakter nummer herunder tre eller fire fremtoningen netop er dem og som særlige gør påvirkningen karakteristika for eksisterende byggeri. MØNSTRE OG STRUKTURER Sådanne formationer så kraftig er at sårbare landskabets overfor karakter placering og af kvaliteter nye anlæg domineres eller ændret af de arealan- nye tiltag og dermed Lukket landskab vendelse, som mister vil sløre sine muligheden kvaliteter. for at opleve dem. fra de nye elementer, Et landskabs karaktergivende elementer Det (terræn, skal således dyrkningsform, nøje overvejes bevoksning hvor meget og be-ebyggelse) kan være placeret således at de længere tilsammen er muligt skaber at et indpasse tydeligt nye mønster. elementer I et i karakteren, men de derimod vil ændre UDSIGTER landskab hvor gårdene ligger akkurat på karakteren overkanten og af sløre en dalside kvaliteterne. siger man at bebyg- landskab kan rumme før det det ikke gelsen skaber et særligt tydeligt mønster. Det kan også være et landskab, hvor alle levende hegn er orienteret i nord-/syd gående retning her vil de levende hegn danne Fra højtliggende områder kan findes udsigter over landskabet, som kan få betydning er særligt tydeligt mønster. for hvor tydeligt et nyt element vil opleves. Et lukket landskab kan således opleves helt Tydeligt mønster KULTURHISTORISKE Landskaber MØNSTRE med anderledes særligt OG tydelige fra STRUKTURER markante mønstre udsigtspunkter. sårbare overfor Hvad der ændringer, ellers fra som lavereliggende vil bryde dele af disse. F.eks. er landskabet opleves i dalstrøget, som velindpasset hvor gårdene i landskabet ligger akkurat kan, på set overkanten fra et udsigtspunkt, af opleves dalsiden, sårbart tydeligt overfor og fremstå placering meget markant. Er der tale om et udsigtspunkt, som rummer sær- Det danske af byggeri landskab i dalbunden er et kulturlandskab. eller på dalsiderne, Alle de landskabselementer det vil og rumlig og visuelle bryde det særlige oplevelsesmuligheder, mønster. bør man være særligt opmærksom på et nyt anlægs påvirk- Udsigt forhold er skabt af mange hundrede års menneskelig aktivitet. Forskellige tidsaldres aktivining af oplevelsen fra udsigtspunktet. teter er lejret ovenpå hinanden. Nogen steder i landskabet afspejles en bestemt tidsperiode særligt tydeligt. Et sådant landskabsområde rummer særlige kulturhistoriske landskabselementer, mønstre og strukturer. Det intakte herregårdslandskab med hovedbygning, store ubrudte dyrkningsflader med enkeltstående træer afgrænset af markante skovbryn og HVAD ER ELEMENTER stendiger OG udgør RUMLIGE et tydeligt kulturhistorisk OG VISUELLE mønster. I Blistrup FORHOLD her på Mors udgør FOR de mange NOGET? husmandssteder, der ligger som perler på en snor langs vejen, et særligt tydeligt mønster, KOMPLEKSITET Når et landskab skal beskrives der i landskabelige fortæller historien termer om tales den politiske især om udvikling landskabselementer i landet i starten og rumlige af 1900-tallet. visuelle forhold. Landskabselementer er, som Kulturhistoriske navnet angiver, mønstre de elementer og strukturer som præger rummer, landskabet. udover den Overordnet kulturhistoriske set deles del, typisk Antallet af forskellige landskabselementer, som præger et landskab af betydning for landskabselementer op i arealanvendelse, bevoksning, særlige bebyggelse, landskabelige geologiske oplevelser. og kulturhistoriske Sådanne mønstre elementer. og strukturer er sårbare over nyt byggeri landskabets kompleksitet. Hedelandskabet med det flade terræn, som kun rummer eller tiltag, som vil bryde deres oprindelige form. VISUEL SAMMENHÆNG landskabelementerne småbusk vegetation og enebær buske er et meget enkelt landskab. Et småbakket er typisk levende dødislandskab hegn, skove, med mange krat, beplantning levende hegn, omkring skovområder, huse. Arealanvendelsen vandhuller, kan enten være intensivt dyrkede Bevoksning marker, åer og græssede husmandssteder enge og rummer overdrev mange eller mose forskellige og strandengsvegetation landskabelementer og som fremstår ligger urørt som hen. Mht. bebyggelse ses på hvordan bebyggelsen ser Både ud og indenfor er placeret og imellem i landskabet. to nabokarakterområder Endelig taler man også kan om der markante være tydelige og synlige visuelle et komplekst landskab. geologiske formationer, kulturhistoriske elementer sammenhænge, som gravhøje, som hovedgårde er af betydning og stendiger for landskabet. som landskabselementer. Ikke blot i form af egentlige Komplekst landskab MARKANTE ENKELTELEMENTER Det enkle landskab udsigtspunkter, typisk sårbart men landskaber overfor nye hvor elemententer, oplevelsen af som et nabokarakterområde ikke i forvejen er af stor Rumlige findes visuelle i området betydning forhold mens er det for de komplekse landskabskarakteren synsmæssige indtryk generelt i et som givet landskabselementerne er område. mere robust På Mors naturligvis er oplevelsen skaber. Kan af man Salger- se langt eller kort, får man oplevelsen afhængig et landskab af hvilke høj Hanklitområdet som af rummer øvrige mange af betydning forskellige elementer, landskabet skaber syd herfor elementerne og omvendt. et tydeligt I Erlslev mønster Kær etc? Elementer, landskabelige som ligger forhold, placeret som i landskabet er nævnt således på siden, at de der opleves særligt tydeligt betegnes markante enkeltelementer. Der kan f.eks. være tale om en kirke eller en grav- landskabets karakter. karakteriserer er landskabet. den visuelle sammenhæng mellem de modstående dalsider af stor betydning for Visuel sammenhæng høj, som ligger højt og måske også ensomt i landskabet og derfor opleves tydeligt fra det omkringliggende landskab. En lokal bakketop i et ellers fladt terræn eller et stort Enkelt landskab gammelt træ, som står alene på marken. Markant element Sådanne markante enkeltelementer er sårbare overfor ændret arealanvendelse og placering af nyt byggeri, som vil begrænse mulighederne for at opleve elementet fra det omkringliggende landskab. 12

13 Arbejdsark med mål og retningslinjer De foreløbigt formulerede mål og retninglinjer for natur og landskab - til brug i de to cases. Mål og retningslinjer for landskab er vist som eksempel. Se i øvrigt bilag 3 for en samlet oversigt over mål og retningslinjer. MÅL OG RETNINGSLINJER FOR NATUR OG LANDSKAB KP 2009 LANDSKAB Blå = særlige Landskabelige beskyttelsesområder beskyttelsesområder Landskabelige vedligeholdelsesområder Landskabskarakterområdegrænser Det er kommunens mål at: Sikre oplevelsen af det varierede og kontrastfulde landskab som bakkelandskaber, dalstrøg, kystlandskabet og landbrugsfladerne skaber. Sikre at Mors også i fremtiden rummer karakterstærke og oplevelsesrige landskaber. MÅL OG RETNINGSLINJER FOR NATUR OG LANDSKAB KP 2009 Sikre kysten som et sammenhængende og oplevelsesrigt landskabsstrøg, herunder de uforstyrrede udsigter og de for Mors karakteristiske kyster. Sikre og udvikle offentlighedens adgang til landskabet under hensyntagen til landskabernes kvaliteter og sårbarhed. Sikre og udvikle sammenhæng mellem by og rekreative landskaber, med henblik på at skabe attraktiv bosætning. SÆRLIGE BESKYTTELSESOMRÅDER RETNINGSLINJER Det er Kommunens mål at: Sikre at Mors også i fremtiden rummer landskabelige, naturmæssige og geologiske kvaliteter. Sikre og udvikle offentlighedens adgang til at opleve de landskabelige, naturmæssige og geologi- ske kvaliteter, som øen rummer. MÅL OG RETNINGSLINJER FOR NATUR OG LANDSKAB KP 2009 Landskabelige beskyttelsesområder Anlægsarbejder og nyt byggeri kan kun placeres i de landskabelige beskyttelsesområder, såfremt det kan indpasses i landskabets eksisterende karakter og såfremt hensynet til karakteren, de særlige visuelle oplevelsesmuligheder og tilstanden ikke tilsidesættes. Ændret arealanvendelse og udvikling af områderne skal understøtte den eksisterende karakter og kvaliteter, som de er beskrevet i de detaljerede landskabsbeskrivelser. RETNINGSLINJER Landskabelige vedligeholdelsesområder I de landskabelige vedligeholdelsesområder skal udviklingen og deraf følgende forandringer, I de særlige beskyttelsesområder skal naturværdierne, de geologiske værdier og de landskabelige herunder nyt byggeri, tekniske anlæg og ændret arealanvendelse, ske i overensstemmelse med værdie.r NATUR beskyttes. Beskyttelseshensynet går forud for andre interesser. den eksisterende karakter. Det er kommunens mål at: Fremme biologisk mangfoldighed ved at planlægge for naturområdernes bevaring og kvalitet. Skabe økologisk sammenhæng mellem eksisterende naturområder. Skabe mulighed for at naturens kvaliteter styrkes i de eksisterende naturområder og skabe plads Blå Natur = særlige beskyttelsesområder Kerneområder Økologiske forbindelser til mere ny natur. MÅL Sikre plads til OG natur i landbrugslandet. RETNINGSLINJER FOR NATUR OG LANDSKAB KP 2009 Udarbejde en naturkvalitetsplan. Blå = særlige ebe beskyttelsesområder tels esområ Landskab Landskabskarakterområdegrænser RETNINGSLINJER Kerneområder I kerneområderne må kun ske forandringer, som forbedrer naturtilstanden. Indgreb, som forbedrer almenhedens muligheder for at opleve naturen kan dog finde sted såfremt påvirkningen ikke påvirker naturtilstanden i negativ retning. KYSTLANDSKABET Anlægsarbejder og byggeri må ikke placeres i kerneområderne eller i tilknytning til disse, hvis Det er Kommunens mål at: det indebærer en forringelse af de naturmæssige værdier, der ligger til grund for udpegningen. Beskytte og forbedre kystlandskabernes natur- og landskabsværdier. De naturmæssige kvaliteter skal udvikles og understøttes. Forbedre offentlighedens adgang til kysterne. Økologiske forbindelser I og i tilknytning til de økologiske forbindelser må ikke etableres nye anlæg eller nyt byggeri, som reducerer områdernes kvalitet som økologisk spredningskorridor eller som hindrer at potentielle naturkvaliteter kan styrkes. Nettet RETNINGSLINJER af økologiske forbindelser skal udbygges for at forbedre levesteder og spredningsmulig- heder for dyr og planter. Naturen Strandzonen i øvrigt/naturen i landbrugslandet Mindre Strandzonen og isoleret beliggende skal friholdes naturområder for byggeri, kan anlæg kun og tillades andre indgreb. fjernet, hvis Indgreb det sker kan som dog finde led i et sted, hvis projekt, formålet der ud fra er at en forbedre samlet betragtning naturkvaliteten er fordelagtig eller offentlighedens for naturen. adgang til kysten. Helt undtagelsesvist kan hensynet til udnyttelsen af eksisterende anlæg, bebyggelse eller råstofgrave dog betinge indgreb. Anlægsarbejder Kystsikring og må byggeri kun foretages, må ikke placeres såfremt det eller sker udformes for at sikre således væsentlige at det i samfundsmæssige væsentlig grad forinteresser. ringer de naturmæssige værdier i området. Beskyttelseszonen Naturindholdet I beskyttelseszonen i landbrugslandskabet må indgreb, skal der styrkes. ændrer arealernes naturtilstand, kun finde sted, hvis det samlede resultat bliver forbedrede levevilkår for det naturlige dyre- og planteliv, eller hvis forbedrede muligheder for landskabelige oplevelser for almenheden kan opveje indgrebet. Anlægsarbejder og byggeri må ikke placeres, hvis det indebærer en forringelse af de landskabelige, naturmæssige eller kulturhistoriske værdier, der ligger til grund for udpegningen. Planlægningszonen I planlægningszonen g kan planlægges for byggeri og større tekniske anlæg, der er afhængigt g af en kystnær lokalisering eller nødvendigt for at udnytte allerede foretagne samfundsmæssige nvesteringer. Inddragelse af nye arealer i byzone kan kun ske i de udlagte byvækstområder. Der kan meddeles konkrete tilladelser til byggeri og anlæg, hvis det ansøgte har helt underordnet betydning i forhold til nationale og regionale interesser. Kystbaglandet I kystbaglandet kan byggeri og anlæg tillades efter de almindelige retningslinier for det åbne land. Violet = Strandzonen Petroleum = Beskyttelseszonen Lys grøn = Planlægningszonen Orange = Kystbagland 13

14 Arbejdsark til case 1: udvidelse af kvægbedrift 1A UDVIDELSE AF KVÆGBEDRIFT DET ANSØGTE BYGGERI En landmand ønsker at udvide sin kvægbedrift med et staldanlæg på ca m 2 (35 x 80 m) og en malkestation på 1100 m 2 (20 x 55 m). Anlægget vil samlet optage et areal på 85 x 70 m. Derudover skal der opføres en ny gylletank på 4000 m 3 med en diameter på 35 m, og der skal udvides med ét fag køresilo til 4 (i dag er der 3). De nye bygninger ønskes placeret ca. 80 m syd for det eksisterende, hvorved de kommer til at ligge væsentligt højere end det oprindelige. Eventuelle senere udvidelser (stalde etc) vil kunne indarbejdes i planen. Gylletanken vil blive placeret umiddelbart bagved det nye anlæg, mens køresiloen lægges ved siden af de eksisterende i tilknytning til den oprindelige gård. På sigt er det landmandens ønske at flytte hele ejendommen inklusiv stuehus til den nye placering, men da flytningen er en langsigtet plan, er der behov for, at udvidelsen fungerer med det eksisterende. Stalden bliver 11 m. høj i kip, men der vil blive gravet af, så den kommer til at ligge et par meter lavere end den nuværende kotehøjde. Væggene vil fremstå i rød tegl, plader og gardiner. Landmanden oplyser, at den kunstige belysning vil blive slået fra efter aftenmalkningen ved 17-tiden. Landmanden vil etablere beplantning omkring byggeriet, og ønsker at den skal bestå af allétræer pga. behovet for naturlig ventilation i stalden. Omkring køresiloen vil der blive etableret tæt hegnsplantning. 1BSÆRLIGE UDVIDELSE BESKYTTELSESOMRÅDER AF KVÆGBEDRIFT LANDSKABELIGE KARAKTERISTIKA OG KVALITETER BYGGERIETS PÅXXX??? KONSEKVENSVURDERING SAGSAFGØRELSE AFVÆRGEFORANSTALTNINGER 14

15 Opsamling, case 1 - udvidelse af kvægbedrift Landskabelige karakteristika Landskabet er letbølget og middel skala spredt bebyggelse med bevoksning Transparent afgrænset Lange kig Udsigt fra Tinghøj Højspændingsledninger Del af kystforlandet Middel tilstand Ligger inden for området med middel oplevelsesmuligheder Sårbart overfor nedrivning af husmandssteder og gårde og overfor nyt byggeri og anlæg Enkelte vådområder som kontrast til landbrugsfladerne Vindmøller som forstyrrende elementer i landskabet Byggeriets påvirkning/konsekvensanalyse: Påvirker udsigten fra Tinghøj og oplevelsen af kystforlandet (forstyrrer) Forstyrrer det nuværende mønster af gårde trækkes væk fra mønstret ejendommens domæne/flade bliver større/bygningsmassen mere spredt også i forhold til veje Landbrugsbyggeri er en del af / med til at skabe landskabskarakteren Skala Mulighed for at højne standarden oprydning, ensartet udtryk??? Sagsafgørelse/ Afværgeforanstaltninger: Nej, fordi det ligger inden for landsk. Besk.omr. + kystforlandet udsigt, visuelle oplevelsesmuligheder bryder med bygningsstrukturen Men Reducer højden Alternativ placering i lavere terræn Afgrave terræn, indpasse visuelt i terrænet, underlagt landskabet Flytte udvidelsen til anden ejendom Sammenhæng i bygningsmassen (sammenhæng med eksisterende eller kombi med fjernelse af eksisterende (evt. beplantning) Forslag til placering: vest for eksisterende ejendom - lavere beliggenhed, ude af sumpen NB: Retningslinje for, hvornår udflytning kan tillades frem for hensynet til at holde bebyggelsen samlet Sygdomme Nabogener Fugt 15

16 Arbejdsark til case 2: udvidelse af tidligere landbrugsbyggeri 2A TILBYGNING TIL EKSISTERENDE ERHVERV NATUR Det er kommunens mål at: Fremme biologisk mangfoldighed ved at planlægge for naturområdernes bevaring og kvalitet. Skabe økologisk sammenhæng mellem eksisterende naturområder. Skabe mulighed for at naturens kvaliteter styrkes i de eksisterende naturområder og skabe plads til mere ny natur. Sikre plads til natur i landbrugslandet. Udarbejde en naturkvalitetsplan. Blå Natur = særlige beskyttelsesområder Kerneområder Økologiske forbindelser Landskab Landskabskarakterområdegrænser RETNINGSLINJER Kerneområder I kerneområderne må kun ske forandringer, som forbedrer naturtilstanden. Indgreb, som forbedrer almenhedens muligheder for at opleve naturen kan dog finde sted såfremt påvirkningen ikke påvirker naturtilstanden i negativ retning. Anlægsarbejder og byggeri må ikke placeres i kerneområderne eller i tilknytning til disse, hvis det indebærer en forringelse af de naturmæssige værdier, der ligger til grund for udpegningen. De naturmæssige kvaliteter skal udvikles og understøttes. Økologiske forbindelser I og i tilknytning til de økologiske forbindelser må ikke etableres nye anlæg eller nyt byggeri, som reducerer områdernes kvalitet som økologisk spredningskorridor eller som hindrer at potentielle naturkvaliteter kan styrkes. Nettet af økologiske forbindelser skal udbygges for at forbedre levesteder og spredningsmuligheder for dyr og planter. Naturen i øvrigt/naturen i landbrugslandet Mindre og isoleret beliggende naturområder kan kun tillades fjernet, hvis det sker som led i et projekt, der ud fra en samlet betragtning er fordelagtig for naturen. Anlægsarbejder og byggeri må ikke placeres eller udformes således at det i væsentlig grad forringer de naturmæssige værdier i området. Naturindholdet i landbrugslandskabet skal styrkes. 2B SÆRLIGE UDVIDELSE BESKYTTELSESOMRÅDER AF KVÆGBEDRIFT LANDSKABELIGE KARAKTERISTIKA OG KVALITETER BYGGERIETS PÅXXX??? KONSEKVENSVURDERING SAGSAFGØRELSE AFVÆRGEFORANSTALTNINGER 16

17 Opsamling, case 2 - udvidelse tidligere landbrugsbyggeri Landskabelige karakteristika Inden for/på grænsen til landskabeligt beskyt område Karaktergivende elementer dalstrøget hegnsstruktur - -naturomr. kystområde Randbeliggende bebyggelsesmønster Åbent enkelt landskab Klar visuel sammenhæng mellem de modstående dalsider I forhold til EK ligger der en ejendom foran der skærmer visuelt Nyt byggeri kommer tæt på vejen, men beplantning foran Ny bygning understøtter randbeliggenheden Byggeriets påvirkning/konsekvensanalyse: Byggeriet ligger karakteristisk randbeliggende (understøtter ex) Ex beplantning fjernes og det nye afviger fra ex situation Trafiksikkerheden påvirkes (adgang til og opmærksomheden) Udseende i retning af kontorbygning afviger fra bygninger i det åbne land generelt Skiltning Er der tale om en kumulativ effekt? den øgede volumen Ex ejendom ved siden af dominerer den området? Byggeriets karakter ønsket om synlighed (udstilling) Krav til arkitektur (ligne byggeri på landet - ikke knopskydning ) og beplantning der integrerer bygningen i omgivelserne ikke brede åbne facader mod vejarealerne Belysning Sagsafgørelse: Landzonetilladelse Ikke tilladelse til udstilling ud mod vejen trafiksikkerhed æstetisk Tilpasses områdets ex bebyggelsestyper (det åbne land) Undgå store åbne indkørsler (skærmende beplantning) Besigtigelse: Underordne sig det ex byggeri eller er den kumulative effekt for stor er den ex nabobebyggelse dominerende i forhold til den nye bygning Oplag er indendørs Politik på området vedr. erhverv i det åbne land 17

18 Landskabskarakterbeskrivelse for Midtmors - til brug i case 2: udvidelse af tidligere landbrugsbyggeri (1. side vist som eksempel) Midt Mors Landskabskarakteren Vurdering Midt Mors Landskabet er karakteriseret af meget svagt bølgende flader, med Vurdering mellemstore markflader, som stedvist Karakterstyrke omkranses af levende hegn og jorddiger med punktvis beplantning. Enkelte store og markante landbrug og mange spredtliggende Strategi mindre gårde og Karakteristisk husmandssteder delvist omkranset af Tilstand beplantning Landskabskarakteren præger landskabet. i form I tilknytning af intensivt til dyrkede våd- marker på områder lermorænen findes krat i og det sumpskov. svagt bølgede landskab, opdelt i mid- Middel tilstand Bevoksnings- delstore og markfelter landskabsstrukturen af diger og Strategiske får hegn landskabet fremstår tydeligt fra mål Anbefalinger til planlægningen Landskabet fremstår forholdsvist intakt i forhold til dets til at fremstå Ullerup transparent i nord mod med vest flere og syd. lange Det kik karaktergivende hen- mønster, dannet af spredtliggende mod Landskabet naboområderne små bør gårde, beskyttes i nord diger, i kystforlandet mange og udsigtsfeltet oprindelse. De levende hegn fremstår fragmenterede og Halvkulturarealerne i Skarum Enge bør beskyttes s og over landbrugsfladen, og syd små for området vejer og stedvist og landsbyerne kysten henfaldende mens de øvrige karaktergivende styrkes. mod mod nord afspejler øst. og øst stadig set fra svagt Tinghøj. landskabskarakterens elementer oprindelige fremstår struktur. i fin Men vedligeholdelsesmæssig da mange af hus- tilstand. Den nordøstlige Intensivering af landbruget bør ske udenfor de områ- mandsstederne del, Området omkring i dag er Landskabet fremstår Skarum kun i mindre Enge, jordløse, bør områder beskyttes et og flere særligt i Skarum diger forstyrret og Enge. af tekniske anlæg stort, fladt, lavtliggende der, som rummer særlige visuelle oplevelsesmuligheder. område især med i form græssede af højspændingsledningerne enge, hegn er nedlagte for at få større markenheder, fremstår i den moseområder og stedvis kratbevoksning. Området er området langt nordlige fra så del karakteristisk samt enkelte som meget i dets store oprindelse. gårdanlæg, hvilket Områdets markante udsigter bl.a. fra Tinghøj bør her mere åbent end i den resterende del af området. Strukturen får i landsbyen landskabet Landskabet vurderes til samlet i bør de at vedligeholdes fleste fremstå af landsbyerne middel på forstyrret. landbrugsfladen. Samlet en vurderes markant intakt. tilstanden udsigt over at landska- være middel. friholdes for markante Hoveddalstrøget ændringer. Fra Tinghøj af være findes relativt bet mod øst og nordøst, som strækker sig helt ud Kystforlandet bør friholdes for større byggeri og tektil kysten. Kontrasterende Fra det højtliggende område ved Tinghøj, Kystforlandet niske anlæg. Jølby Nor falder landskabet Skarum Enge jævnt fremstår og bølgende med dets ud lavtliggende mod kysten med turarealer dyrkede i helt marker fladt opdelt terræn af kontrasterende levende hegn i forhold Kystforlandet til strækker sig stedvist langt ind i land. Det etablering af større landbrugsbyggeri vil være be- og spredtliggende det ekstensivt middelstore opdyrkede gårde. landbrugsland. præges af dets jævnt faldende og bølgede landbrugs- halvkul- En afhjælpende foranstaltning i forbindelse med flad, som agrænses mod havet af markante plantning kystskrænter. omkring bygningerne og i kystforlandet I områdets Også nordlige dalstrøget del ved findes Årnakke en række fremstår højspændingsledninger dets større der sammenhængende stedvist fremstår som lavbundsarealer. et netværk glidende overgang fra engarealer til strandeng. kontraterende Omkring med Skarum Enge møder landskabet især en dog lav placering kysten Pudsgård i en af byggeri. bæk på kryds og tværs af ledninger henover landskabet. Enkelte af de store gårde optræder med deres høje siloer og Særlige markante beliggenhed visuelle som oplevelsesmuligheder tekniske anlæg. Sårbarhed Tinghøj Tinghøj ligger markant placeret i landskabet i et højtlig- Landbrugsfladen er især sårbar overfor: gende område. Selve højen ligger frit og opleves derfor Nedrivning af de bygninger, herunder husmandssteder tydeligt. Fra området omkring højen findes storslåede og gårde, som vil ændre den karakteristike og relativt udsigter over store dele af Mors især mod nord og øst ud høje tæthed af husmandssteder. mod kysten. Mod nord og øst falder landskabet jævnt og bølgende med Kystforlandet dyrkede og marker udsigten opdelt fra af Tinghøj levende er især hegn sårbart og overfor: spredtliggende Etablering middelstore af markant gårde. byggeri og tekniske anlæg. Endvidere opleves Etablering Skarum af Enge skov som i særlig vil bryde grad som de visuelle et stortsammen- sammenhængende hænge. lavbundsareal i oplandet til Dråby Vig. Øerne Fur og Livø ses også tydeligt herfra, ligesom der er udsigt udover Skarum Erslev Enge Kær er mod sårbart syd. overfor: Tilgroning, som vil bryde oplevelsen af det åbne landskab og naturarealerne. Udsigt fra Tinghøj Skarum mod Enge nord / nordøst Kystlandskabet sydøst for Alsted Dræning og opdyrkning som vil ændre arealanvendelsen. Området rummer store visuelle oplevelsesmuligheder i form af det mere levende landskab, der veksler mellem 2 tørre og mere våde områder, græssende dyr, kratbevoksninger og store sammenhængende ubebyggede naturarealer. Midt Mors Midt Mors 3 4 Kig over den bølgede landbrugsflade. 5 18