Elevtal for grundskolen 2009/2010
|
|
|
- Finn Berg
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt elever i den danske grundskole, og sammenlagt er der flest elever på 8. klassetrin (69.85). Andelen af elever på frie grundskoler er steget fra 25/6 til 29/1 i forhold til andelen af elever i folkeskolen. I godt 13 pct. af folkeskolens klasser når klassekvotienten op på 25 elever eller derover, mens det samme kun er tilfældet for 4 pct. af klasserne i de frie grundskoler. I gennemsnit er der hhv. 15,6 og 19,4 elever pr. klasse i frie grundskoler og folkeskoler. Fra 28/9 til 29/1 er normalklassekvotienten faldet både i frie grundskoler og folkeskolen. Mens kønsfordelingen stort set er lige på folkeskoler og efterskoler, udgør pigerne en større andel af eleverne i frie grundskoler. Omvendt finder man flere drenge end piger på specialskoler og dagbehandlingshjem. Elevtallet er faldet over den femårige periode I skoleårene 25/6 til 29/1 er det samlede elevtal i grundskolen faldet med 3.75 elever over hele perioden, jf. tabel 1. Dette fald afspejles i elevtallene for størstedelen af skoletyperne. For både folkeskoler, specialskoler for børn samt dagbehandlingshjem er elevtallet faldet fra 28/9 til 29/1. Dagbehandlingshjem har oplevet det største fald på lidt over 5 pct. Derimod er elevtallet for både frie grundskoler og efterskoler steget fra 28/9 til 29/1. Det skal bemærkes, at den markante stigning i antallet af elever på specialskoler for børn og dagbehandlingshjem fra 27/8 til dels skyldes en væsentlig bedre indberetning af elevtal fra disse skoler. UNI C Statistik & Analyse, 6. januar 211 Side 1 af 7
2 Tabel 1. Elevtal i grundskolen 25/6 29/1 Institutionstype 25/6 26/7 27/8 28/9 29/1 Grundskolen i alt Efterskoler Specialskoler for børn Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem Note: I kategorien folkeskoler er indeholdt kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler. Forholdet mellem elevtal i folkeskoler og frie grundskoler Andelen af elever i frie grundskoler har været stigende i forhold til andelen af elever i folkeskoler fra 25/6 til 29/1. For skoleåret 29/1 ses en stigning i andelen af elever på frie grundskoler på,2 procentpoint, jf. figur 1. Figur 1. Elevtal i folkeskoler og frie grundskoler, 25/6 29/ ,2% 13,4% 13,6% 14, 14,2% 86,8% 86,6% 86,4% 86, 85,8% 25/6 26/7 27/8 28/9 29/ Note: I kategorien folkeskoler er indeholdt kommunale ungdomsskoler. Flest elever på 8. klassetrin For skoleåret 29/1 er ottende klassetrin den største årgang med elever. Færrest elever er der i 1. klasse, som i alt tæller elever. UNI C Statistik & Analyse, 6. januar 211 Side 2 af 7
3 Figur 2. Elever i grundskolen fordelt på klassetrin for skoleåret 29/ BH. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. 1. kl. Note: Figuren inkluderer elever i folkeskoler, frie grundskoler, efterskoler og kommunale ungdomsskoler. Elever i specialskoler for børn og dagbehandlingshjem er ikke inkluderet. 1. klasse inkluderer elever i 11. klasse. Større klasser i folkeskoler end i frie grundskoler Samlet for folkeskoler og frie grundskoler er den gennemsnitlige normalklassekvotient på 18,8 elever pr. klasse i skoleåret 29/1, jf. tabel 2. Gennemsnittet dækker over store forskelle i klassestørrelsen mellem de to skoletyper, hvor folkeskolerne i gennemsnit har en klassestørrelse på 19,4 elever, mens den tilsvarende er 15,6 på frie grundskoler. Tabel 2 viser også, at normalklassekvotienten har været forholdsvis stabil over perioden fra 25/6 til 28/9, hvorefter der ses et fald mellem 28/9 og 29/1. Igen er der forskel på udviklingen for folkeskoler og frie grundskoler. Set over perioden fra 25/6 til 29/1 er den gennemsnitlige normalklassekvotient faldet med 1,2 for frie grundskoler og med,6 for folkeskolerne. UNI C Statistik & Analyse, 6. januar 211 Side 3 af 7
4 Tabel 2. Den gennemsnitlige normalklassekvotient i folkeskoler og frie grundskoler børnehaveklasse til 9. klasse, 25/6 29/1 Samlet 25/6 19,5 2, 16,8 26/7 19,6 2,1 17,1 27/8 19,8 2,2 17,2 28/9 19,7 2,2 17, 29/1 18,8 19,4 15,6 Note: I kategorien folkeskoler er indeholdt kommunale ungdomsskoler. Kun fuldt årgangsdelte klasser er medtaget. Specialskoler for børn, dagbehandlingshjem og efterskoler er ikke medtaget. Forskellen i klassestørrelse mellem folkeskoler og frie grundskoler ses også af figur 3, som viser klassestørrelsen opdelt efter antallet af elever på folkeskoler og frie grundskoler. Her er det især i yderkategorierne med henholdsvis meget små og meget store klasser, at forskellen mellem de to institutionstyper er synlig. Således ses, at andelen af klasser med én til ti elever udgør 7 pct. af folkeskolerne mod 25 pct. af de frie grundskoler, mens andelen af klasser med mere end 24 elever omvendt er højere i folkeskoler end i frie grundskoler med hhv. 13 pct. i forhold til 4 pct. Figur 3. Klassestørrelser i folkeskoler og frie grundskoler børnehaveklasse til 9. klasse for skoleåret 29/1 Andel af klasser i folkeskoler Andel af klasser i frie grundskoler % 19% 27% 26% 24% 19% 3 2 7% 6% 9% 13% 4% 1 til 1 11 til til til til og derover Note: I kategorien folkeskoler er indeholdt kommunale ungdomsskoler. Kun fuldt årgangsdelte klasser er medtaget. Specialskoler for børn, dagbehandlingshjem og efterskoler er ikke medtaget. UNI C Statistik & Analyse, 6. januar 211 Side 4 af 7
5 Elevernes sammensætning i institutionerne Samlet for alle skoletyperne er den gennemsnitlige skolestørrelse 264 elever pr. skole for skoleåret 29/1, jf. figur 4. Det største antal elever pr. skole findes i folkeskolerne, hvor der gennemsnitligt er 38 elever pr. skole. I de frie grundskoler er der i gennemsnit 184 færre elever end i folkeskolen. Det mindste antal elever pr. institution findes i dagbehandlingshjem, hvor der i gennemsnit er 15 elever pr. skole. Figur 4 Gennemsnitlig skolestørrelse målt ved elevtal, 29/ Grundskolen i alt Efterskoler Specialskoler for børn 15 Dagbehandlingshjem Note: Specialskoler for børn, dagbehandlingshjem og efterskoler er ikke medtaget. Forskellen mellem skolestørrelsen for folkeskolen og frie grundskoler ses også tydeligt af figur 5, som angiver skolestørrelse målt ved antal elever opdelt i intervaller. Blandt frie grundskoler har 69 pct. af skolerne færre end 21 elever på skolen, mens den tilsvarende andel for folkeskolerne er på 29 pct. Omvendt har 3 pct. af folkeskolerne mere end 5 elever, mens den tilsvarende andel for frie grundskoler er 6 pct. UNI C Statistik & Analyse, 6. januar 211 Side 5 af 7
6 Figur 5 Skolestørrelse i folkeskoler og frie grundskoler målt ved elevtal, 29/ % % Færre end 11 13% 11 til 15 7% 22% 151 til 2 14% 14% 11% 21 til 3 31 til 4 17% 7% 41 til 5 13% 51 til 6 9% 2% 3% 61 til 7 8% 1% Flere end 7 2 Note: Specialskoler for børn, dagbehandlingshjem og efterskoler er ikke medtaget. Flest piger i frie grundskoler og flest drenge i specialskoler Kønsfordelingen er stort set lige i folkeskoler, frie grundskoler og efterskoler. Som den eneste institutionstype har frie grundskoler en større andel af piger end drenge, mens andelen af drenge er størst i specialskoler for børn og dagbehandlingshjem. Figur 6 Kønsfordelingen i grundskolen, 29/1 Drenge Piger % 74% % 49% 49% 51% % 26% Efterskoler Specialskoler for børn Dagbehandlingshjem Note: I folkeskoler er indeholdt kommunale ungdomsskoler. UNI C Statistik & Analyse, 6. januar 211 Side 6 af 7
7 Metodeafsnit Indberetninger Oplysninger om elever og klasser stammer fra Danmarks Statistik og det Integrerede Elevregister (INTE) samt den årlige grundskoleindberetning. INTE er et forløbsregister og rettes således tilbage i tid. Derfor kan elevtal også ændres tilbage i tid, hvorfor opgørelser i dette notat ikke nødvendigvis stemmer overnes med tidligere offentliggjorte elevtal for skoleårene 28/9 og tidligere. Normalklassekvotient Normalklassekvotienten er beregnet på baggrund af samtlige elever i de fuldt årgangsdelte normalklasser og antallet af fuldt årgangsdelte normalklasser. Normalklassekvotienter på landsplan og opdelt på institutionstype er beregnet som et gennemsnit af de enkelte klassers klassekvotienter. UNI C Statistik & Analyse, 6. januar 211 Side 7 af 7
Elevtal for grundskolen 2010/2011
Elevtal for grundskolen 2010/2011 Af Mathilde Ledet Molsgaard I 2010/11 er der ca. 713.000 elever i grundskolen. Andelen af elever i frie grundskoler og efterskoler har været stigende i perioden siden
Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013
Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013 Det samlede elevtal fra børnehaveklasse til 9. klasse i grundskolen er faldet med ca. 12.000 over de sidste fem år. Omkring 82 procent af eleverne går i en
Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010
Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Af Anne Mette Byg Hornbek Elev/lærer ratioen er større i frie grundskoler (12,6) end i folkeskoler (11,2) for skoleåret 2009/2010. I folkeskolen har ratioen stort
Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009
Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen
Specialundervisning i folkeskolen skoleåret 2008/09
Specialundervisning i folkeskolen skoleåret 2008/09 Af Anne Mette Byg Hornbek Indledende overblik Dette notat belyser specialundervisning i folkeskolen i skoleåret 2008/2009, herunder i almindelige folkeskoler,
Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik
Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk
Fakta om frie skoler
Fakta om frie skoler FAKTA OM FRIE SKOLER Af Christina Lüthi og Bettina Carlsen, Nationalt Videncenter for Frie Skoler Rapporten er blevet peer reviewet Nationalt Videncenter for Frie Skoler, maj 2012
Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt
Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen
Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, 2012/13
Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, Elever med højt samlet fravær får gennemsnitligt set lavere karakterer end elever med lavt fravær. Selv når der tages højde for elevernes sociale baggrund,
Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15
Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Det samlede fravær i skoleåret 2014/15 for folkeskoleelever er på 5,4 procent, svarende til knap 11 skoledage for en helårselev
Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1
Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter
Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1
Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen
Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014
Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i
Prognose for skoleområdet i skoleårene 2014/ /25
Prognose for skoleområdet i skoleårene 2014/15 2024/25 Der er i notatet taget udgangspunkt i Helsingør Kommunes befolkningsprognose 2014 udarbejdet i marts 2014 for perioden 2014-2025. 1. Befolkningsgrundlaget
UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse
UPV i 8. Klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse 2015 UPV i 8. klasse 2015 Danmarks Evalueringsinstitut
7 FOLKESKOLEN Tabel 7a. Folkeskolen. Årlige nettodriftsudgifter pr. elev Tabel 7b. Årlige nettodriftsudgifter til befordring pr.
7 FOLKESKOLEN Tabel 7a. Folkeskolen. Årlige nettodriftsudgifter pr. elev Faste 28-priser Regnskab Budget 27 28 Herning 57.82 56.378 Holstebro 52.521 51.444 Horsens 63.153 57.898 Randers 55.823 55.79 Silkeborg
Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11
Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data
Karakterer fra folkeskolens afgangseksamen 2017/2018
Side 1 af 5 Karakterer fra folkeskolens afgangseksamen 17/1 Resume Det samlede karaktergennemsnit blandt 9. klasseelever i folkeskolens afgangseksamen var i skoleåret 17/1 på 7,3. Beregnes det nye nøgletal
Kilde: UNI-C s databank. Tabel (EGS) Bestand og GRS Klassetype og Institutioner og Tid Skoleår.
N OTAT Inklusion/segregering og tilvalg af folkeskolen Debatten på folkeskoleområdet berører ofte udfordringerne med inklusion. Herunder fremføres den øgede inklusion som grund til at forældre i stigende
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden
Planlagte undervisningstimetal i specialklasser, specialskoler og dagbehandlingstilbud 2011/12
Planlagte undervisningstimetal i specialklasser, specialskoler og dagbehandlingstilbud 2011/12 Af Mathilde Molsgaard Stort set alle elever i specialklasser, på specialskoler og dagbehandlingstilbud modtager
9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne
9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Sådan har karaktererne i grundskolens 9. klasse udviklet sig de seneste fem år, 2012/ /17
Sådan har karaktererne i grundskolens 9. klasse udviklet sig de seneste fem år, 2012/13-2016/17 Hvert år aflægger grundskolens 9. klasses elever otte bundne prøver som en del af Folkeskolens Prøve (FP9).
9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne
9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser
Metode bag opgørelse af skolernes planlagte undervisningstimetal
Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 335 Offentligt 15. august 2011 Metode bag opgørelse af skolernes planlagte undervisningstimetal Af Katja Behrens Indledning Opgørelsen af de planlagte undervisningstimetal
KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler
STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole
STATUSRAPPORT 2017/201 Rødovre Skole INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RAMMEBETINGELSER... 2 1.1 Kompetencedækning... 2 1.2 Elever... 3 1.3 Undervisning... 3 2 ELEVERNES TRIVSEL... 4 2.1 Trivsel i 0.-3. klasse...
Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2016/2017
Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, Dette notat giver overblik over skolernes planlagte undervisningstimetal på specialområdet. Opgørelsen viser, at undervisningens samlede
FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse
FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til
Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin)
Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og
STATUSRAPPORT 2015/16. Valsgaard Skole Mariagerfjord Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Mariagerfjord Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Sprog 9 2 TRIVSEL 10 2.1 Elevernes trivsel 10 2.2 Fravær 14 3 INKLUSION 15 4
Karakterer fra folkeskolens prøver i 9. klasse 2018/2019
Karakterer fra folkeskolens prøver i 9. klasse 2018/2019 Resume Det samlede karaktergennemsnit i Folkeskolens afgangseksamen er i skoleåret 2018/2019 på. 15,8 pct. af eleverne opnåede et gennemsnit på
Planlagte undervisningstimetal i specialklasser og på specialskoler skoleåret 2010/11 1
Planlagte undervisningstimetal i specialklasser og på specialskoler skoleåret 2010/11 1 Af Katja Behrens Skolerne planlægger i gennemsnit med flere timer end påkrævet på årsbasis Skolerne planlægger i
Velfærdens Danmarkskort - Skolen
1 Velfærdens Danmarkskort - Skolen Velfærdens Danmarkskort kortlægger udviklingen på nogle af de mest centrale velfærdsområder i Danmark. Dette notat fokuserer på udviklingen i den danske folkeskole gennem
Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17
Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent
Folkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER
Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015
Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015 Karaktergennemsnittene er især steget i delprøven i dansk retskrivning og i de to delprøver i den skriftlige prøve i matematik. Eleverne
Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2011/ /2016
Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2011/2012-2015/2016 Karaktergennemsnittene har ikke ændret sig drastisk på tværs af de bundne prøvefag. Eleverne får fortsat de højeste karakterer i mundtlig
Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?
Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, [email protected] Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 1 Indhold Sammenfatning... 4 Indledning... 6 Resultater... 8 Elever...
Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver
KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...
