GENOPLIVNING OG FRAVALG AF GENOPLIVNING

Transkript

1 GENOPLIVNING OG FRAVALG AF GENOPLIVNING OG LIVSFORLÆNGENDE BEHANDLING. Udarbejdet og godkendt af: kommunal Udarbejdet dato: risikomanager Christine Vammen Revideret af: Risikomanager Christine Vammen Revideret dato: Version (oprettet 2018) 1.5 Fund af en livløs person/tilsyneladende død i hjemmet ej forventet. Klinisk hjertestop er karakteriseret ved: Bevidstløshed. Undersøg for respiration. F eks ved at lægge en hånd ved patientens mund og mærk efter respiration. Ikke normal respiration. Agonal vejrtrækning optræder hos op mod 40% af alle patienter med hjertestop, og mistolkes ofte som sufficient respiration, hvorfor genoplivning undlades. Gisp, langsom, anstrengt og/eller støjende vejrtrækning er ikke normalt. I tvivlstilfælde påbegyndes genoplivning. For den trænede og erfarne sundhedsperson gøres tillige forsøg på palpation af pulsation i a. carotis. 1. Undersøgelsen og beslutningen for klinisk hjertestop bør tage maksimalt 10 sekunder. 2. Start herefter basal genoplivning.

2 Ved klinisk hjertestop gøres følgende: Råb om hjælp/ring Giv hjertemassage - 30 tryk midt på nederste halvdel af sternum midt på brystkassen. - Tryk sternum 5-6 cm ned, med tryk pr. minut. Giv kunstigt åndedræt. o 2 indblæsninger, mund-til-mund eller mund-til-næse o Hjertemassagen må ikke afbrydes unødigt, hvorfor der kun må gøres to forsøg på at opnå 2 effektive indblæsninger indtil brystkassen hæver sig. Fortsæt med hjertemassage og kunstigt åndedræt i forholdet 30 tryk til 2 indblæsninger. Om muligt skift hjertemassør hvert 2. minut. Fortsæt indtil anden professionel hjælp ankommer og overtager behandlingen. Reagerer personen, dvs. bevæger sig, åbner øjnene eller trækker vejret normalt, stop genoplivning. Hvis fortsat bevidstløs og med normal vejrtrækning, læg i sideleje. Danske råd for genoplivning og sundhed.dk ( Sygeplejersken skal orienteres når det findes relevant og/eller i umiddelbar nærhed af hændelsen, da hun i Odsherred kommune har ansvaret for plejeforløb af borgerne.

3 Situation hvor genoplivning ikke skal op startes Borgeren har taget stilling i forvejen og ønsker ikke selv genoplivning. Denne beslutning har sygeplejerske konfereret med behandlingsansvarlige læge, som er egen læge. Læge har pligt til at beskrive begrænsningerne for livsforlængende behandling skriftligt til den respektive afdeling. Det er lægens pligt, personalet har ikke pligt til at få lægen til at gøre det. Men skal bede om det en gang. Sygeplejersken nedskriver lægens beslutning for begrænsninger for livsforlængende behandling i notatark, kopier det til Observation IGVH. Medmindre lægens notat er der så er det det som skal stå ordret i observationen IGVH. Borgers ønske om genoplivning skal være medtaget i egen læges beslutning om hvorvidt borger skal genoplives. Personalet referer til lægens beslutning, med hensyntagen til borgerens autonomi. Pårørende og værge kan ikke tage beslutningen, men bidrager med viden til den samlet vurdering. Hvis der er oprettet livstestamente medtages dette som en viden om borgeren. Personalet indleder en proces for samtale om dette med borgeren ved indflytningssamtalen på plejecentre/bosteder og når der optages journal i hjemmesygeplejen/andre steder og når det er relevant for behandlingsforløbet. Pårørende deltager i samtale om dette emne i det omfang patienten ønsker det. Borgerens ønsker for hverdagslivet ved livets afslutning skrives i den elektroniske borger journal under generelle oplysninger motivation. Lægen skal spørges i relevante situationer, dvs hvor der er kommet et ønske fra borgeren eller borgerens tilstand frembringer spørgsmålet. Lægen skal spørges en gang på oplyst grundlag. Tjek liste Patientjournalen skal som minimum indeholde: Navnet på den behandlingsansvarlige læge, Den aktuelle vurdering af patientens tilstand og grundlaget herfor (undersøgelsesog behandlingsplaner), herunder om en patient anses for at være uafvendeligt døende, Den præcise angivelse af beslutning om fravalg af behandling og omfanget heraf (behandlingsophør eller behandlingsgrænse), Oplysninger om samtaler med patienten/forældremyndighedens indehaver/nærmeste pårørende, herunder oplysninger om den information, der er givet og de pågældendes tilkendegivelser, Oplysninger om løbende evaluering af trufne beslutninger, Den aktuelle beslutning om at afbryde en påbegyndt behandling og begrundelse herfor, Oplysninger om et eventuelt livstestamente og om, hvem der har rettet henvendelse til Livstestamenteregistret, hvornår og resultatet heraf.

4 Er borgeren konstateret død. Sygeplejerske og læge aftaler hvem af de to, der underretter pårørende. Lægen kontakter politiet, hvis nødvendigt. Politiet afgør om der skal afholdes retslægeligt tilsyn. Hht. Lov om ligsyn obduktion og transplantation mv. Indberetning til politiet Den læge, der tilkaldes i anledning af dødsfald, skal afgive indberetning til politiet: 1) når dødsfaldet skyldes et strafbart forhold, selvmord eller ulykkestilfælde, 2) når en person findes død, 3) når døden er indtrådt pludselig og ikke er forudset af lægelige grunde, 4) når der er grund til at antage, at dødsfaldet kan skyldes en erhvervssygdom, der er omfattet af lov om arbejdsskadeforsikring, 5) når døden kan være en følge af fejl, forsømmelse eller ulykkelig hændelse i forbindelse med behandling eller forebyggelse af sygdom, 6) når dødsfald forekommer i Kriminalforsorgens institutioner, eller 7) når det i øvrigt ikke med sikkerhed kan udelukkes, at dødsfaldet skyldes et strafbart forhold, selvmord eller ulykkestilfælde eller dødsfaldet af andre grunde skønnes at kunne have politimæssig interesse. Omsorg for liget. En person, der antages at være afgået ved døden, skal anbringes under forsvarlige forhold. Er dødens indtræden ikke åbenbar, skal den pågældende være under jævnligt tilsyn og må ikke føres til lighus, før en læge har iagttaget dødstegn. Førend ligsyn er afsluttet og dødsattest er udstedt, må liget ikke anbringes i kiste eller føres til kapel. Hvis der skal afholdes retslægeligt tilsyn, skal den afdøde lades urørt, indtil politiet har været der. Den afdødes bandager, kanyler, dræn m.v. lades urørt og der må ikke ryddes op eller på anden måde gøres rent i boligen eller på stedet. Afdøde gøres i stand. Vær opmærksom på om der er oprettet sidste ønske. For hjemmeplejen/ - sygeplejen: Når hjemmet forlades afleveres nøglen fra nøgleboksen til hjemmet. De pårørende kontakter selv bedemanden/sognepræst. De pårørende tilbydes kontakt af relevant personalet. o Der kan ydes tilskud til psykolog ved nære pårørendes død med henvisning fra egen læge. o Obs. I visse Falck-abonnementer kan der rekvireres psykolog.

5 Reglerne om ligsyn, obduktion og transplantation mv. findes i Sundhedsloven, lov nr. 546 af 24. juni 2005 i kapitel 12, Kapitel 12 handler om transplantation fra levende og afdøde personer. Kapitlerne omhandler regler om dødens konstatering, ligsyn, indberetning af dødsfald til politiet, retslægeligt ligsyn, dødsattester og omsorg for lig. Herudover er der regler om retslægelig obduktion og lægevidenskabelig obduktion. Pligten til at yde førstehjælp I "Bekendtgørelse af straffeloven" (lovbekendtgørelse nr. 808 af 14. september 2001, herefter kaldet straffeloven) er den enkelte borgers pligt til at yde andre mennesker hjælp beskrevet i 253, som lyder: " 253. Med bøde eller fængsel indtil 3 måneder straffes den, som, uagtet det var ham muligt uden særlig fare eller opofrelse for sig selv eller andre, undlader 1) Efter evne at hjælpe nogen, der er i øjensynlig livsfare, eller 2) At træffe de foranstaltninger, som af omstændighederne kræves til redning af nogen tilsyneladende livløs, eller som er påbudt til omsorg for personer, der er ramt af skibbrud eller anden tilsvarende ulykke." I straffelovens 250 står der videre: " 250. Den, som hensætter en anden i hjælpeløs tilstand eller forlader en under hans varetægt stående person i sådan tilstand, straffes med fængsel, der, når handlingen har medført døden eller grov legemsbeskadigelse, under i øvrigt skærpende omstændigheder kan stige til 8 år." Bestemmelserne i straffeloven betyder, at man er forpligtet til at handle i visse nødsituationer, idet man har pligt til, efter evne, at hjælpe personer, som er i live og i åbenbar livsfare eller i fare for betydelig legemsbeskadigelse. Denne hjælp kan bestå i at yde førstehjælp, herunder at tilkalde hjælp. Hvis andre allerede er i gang med at yde førstehjælp eller tilkalde hjælp, er det ikke strafbart at forholde sig passivt, men forholder de øvrige tilstedeværende sig passivt, er man forpligtet til at handle. Er man i tvivl om hvorvidt personen er død eller ej, er man også forpligtet til at handle. Hvis man tror personen er død, er det ansvarsfrit at undlade at yde førstehjælp eller tilkalde hjælp. Har en person haft den syge eller tilskadekomne i sin varetægt, vil passivitet blive bedømt strengere. Denne situation kan opstå, hvis en person har forvoldt den syge eller tilskadekomnes hjælpeløse tilstand eller hvis en person har et særligt ansvar for den syge eller tilskadekomne: Forældre har for eksempel et særligt ansvar for deres børn, ligesom for eksempel en fængselsfunktionær har et særligt ansvar for de indsatte. Se endvidere