Notat NY VESTHAVN. Vurdering af konsekvenser og afværgeforanstaltninger - Asnæs Fiskeopdræt. 19. september 2008

Transkript

1 Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon Fax niras@niras.dk NY VESTHAVN CVR-nr Tilsluttet F.R.I Vurdering af konsekvenser og afværgeforanstaltninger - Asnæs Fiskeopdræt 19. september BAGGRUND Kalundborg Kommune har, i forlængelse af VVM redegørelsen for Kalundborg Ny Vesthavn, bedt Kalundborg Havn udarbejde en vurdering, hvor konsekvenserne for Asnæs Fiskeopdræt belyses og vurderes, med forslag til nødvendige forholdsregler og/eller afværgetiltag, som mindsker eventuelle konsekvenser for fiskeopdrættet. På den baggrund har NIRAS som bygherrerådgiver udarbejdet dette notat. Notatet vurderer de konsekvenser, som anlæggelsen af Ny Vesthavn kan få for Asnæs Fiskeopdræt. Desuden er mulige afværgetiltag beskrevet. Notatet er opdelt i afsnit der omhandler henholdsvis virksomhedens opbygning, anlægsfasen for Ny Vesthavn og driftsfasen. 2. VIRKSOMHEDENS OPBYGNING Asnæs Fiskeopdræt blev etableret på Kalundborg Havn i Virksomheden har i 2006 og 2007 produceret henholdsvis ca. 50 og 66 tons ørreder og 4,5 og 8,3 tons torsk. Ørrederne er regnbueørreder, som er tilvænnet til saltvand, de såkaldte steelheads. De fleste af fiskene afsættes til put & take-søer. Produktionsvandet indtages fra Asnæsværkets ind- og udløbskanal. Det varme kølevand bruges hovedsagligt om vinteren. Om sommeren bruges det kolde vand i indløbskanalen. Ofte indtages dog en blanding af vand fra ind- og udløbskanalen. Det sker for at sikre, at produktionsvandet har den optimale temperatur for fiskenes vækst.

2 2 Figur 1: Asnæs Fiskeopdræt og Ny Vesthavn Der pumpes ca. 500 liter havvand ind på anlægget i sekundet. Anlægget består af 40 runde bassiner og tre kanaler. Produktionsvandet kan iltes med rent ilt. Der er ingen rensning af vand ved indløb til eller udløb fra anlægget. 3. ANLÆGSFASEN I denne fase vurderes at der er relativt stor sandsynlighed for, at anlæg af Ny Vesthavn kan få konsekvenser for Asnæs Fiskeopdræt. Uddybninger på det nye havneareal og i bassin foran vil betyde, at materiale fra havbunden opslæmmes i vandet og transporteres væk fra anlægsområdet med strømmen. Påvirkninger Afhængigt af strømningsmønstrene i anlægsperioden vurderes en større eller mindre mængde opslæmmet sediment at kunne blive indtaget på Asnæs Fiskeopdræt sammen med produktionsvandet. Der skal i tre omgange foretages uddybninger på Ny Vesthavn. Den første uddybning vil blive foretaget på den kommende færgehavn ca m fra virksomhedens vandindtag. Uddybningen i fase 2 og fase 3 vil foregå henholdsvis ca m og 400 m fra vandindtaget (tabel 1). På grund af afstanden til vandindtaget, den længere varighed og omfanget af arbejdet må det forventes at risikoen for, at uddybningsarbejdet får konsekvenser for virksomheden, er størst i fase 2. Uddybning Varighed Anslået periode Fase 1 Færgehavnen Ca. 1 måned Fase 2 Massegodshavnen Ca. 3-4 måneder 2012 Fase 3 Containerterminal < end 1 måned Ikke fastlagt Tabel 1: Uddybningernes omfang og perioder

3 3 Erfaringer fra en uddybning foretaget af Statoil på Kalundborg Havn i foråret 2000 viser, at opslæmmet sediment kan påvirke fiskene på Asnæs Fiskeopdræt. Statoils arbejde i 2000 omfattede en uddybning og udvidelse af den eksisterende sejlrende hele vejen fra inderhavnen og ud til en naturlig vanddybde på 15 m. Det opgravede sediment ved uddybningen i 2000 har været af samme type som det, der skal opgraves i de kommende uddybninger og afstanden til virksomhedens vandindtag er også sammenlignelig. Ved uddybningen i 2000 blev arbejdet foretaget med en sugemaskine. Den samme uddybningsmetode forventes anvendt ved uddybningen af Ny Vesthavn. Uddybningen i 2000 varede næsten to måneder. Uddybningen på Kalundborg Ny Vesthavn foregår i 3 adskilte faser af 1-4 måneders varighed, jf. tabel 1. Samlet set vurderes det, at de mulige påvirkninger af uddybningerne på Ny Vesthavn vil være sammenlignelige med påvirkningerne ved Statoils uddybning i Dog er perioden med mulig påvirkning i fase 2 længere. Konsekvenser Fiskene på Asnæs Fiskeopdræt kan potentielt påvirkes af det opslæmmede sediment på flere forskellige måder. De fine sedimentpartikler kan muligvis sætte sig fast på fiskenes gæller og dermed påvirke iltoptaget. Den ændrede sigtbarhed kan stresse fiskene og gøre det sværere for fiskene at tage føde til sig. Desuden bemærkede virksomheden, at det indtagne sediment i 2000 lugtede af svovl. Virksomheden er derfor bekymret for, at et eventuelt forhøjet svovlbrinteindhold i vandet kan have en giftvirkning på fiskene. Samlet set betød de ovennævnte påvirkninger, at der ved uddybningen i 2000 blev observeret reduceret vækst og vægttab hos fiskene på Asnæs Fiskeopdræt. Der blev desuden observeret en mindre øget dødelighed hos fiskene. Merdødeligheden i april og maj 2000 i forhold til samme periode i 1999 var ca. to tons fisk. Denne øgede dødelighed var ud af en bestand på ca. 90 tons fisk i Samlet set vurderes det, at de mulige konsekvenser af uddybningerne på Ny Vesthavn vil være sammenlignelige med konsekvenserne ved Statoils uddybning i Potentielle løsningsforslag

4 4 Det vurderes ikke muligt at afværge fuldstændig for påvirkninger på Asnæs Fiskeopdræt, men tiltag kan mindske mulige konsekvenser. Virksomheden har i dag ikke mulighed for at filtrere indløbsvandet. Opstilling af mikrosigter er blevet vurderet og efterfølgende fravalgt idet virkningen af metoden vurderes at være for usikker. Mikrosigter ville kunne fjerne en del af de opslæmmede partikler fra indløbsvandet. Filtrering af 500 l/s vand med et 100 µm filter ville kræve at der opstilles to mikrosigter på virksomheden. Et 100 µm filter er dog forholdsvist groft og det er ikke på forhånd muligt at vurdere, hvor stor en del af det opslæmmede materiale, der kan blive frafiltreret af mikrosigterne. Opstilling af mikrosigter giver derfor ingen sikkerhed for, at der ikke vil opstå problemer for Asnæs Fiskeopdræt. Det vurderes på den baggrund, at det er uhensigtsmæssigt at opstille mikrosigter på virksomheden i forbindelse med uddybningsarbejdet. Ved Statoils uddybning i 2000 blev Asnæs Fiskeopdræt ikke særskilt orienteret inden uddybningsarbejdet gik i gang. Virksomheden havde derfor ikke mulighed for at forberede sig på uddybningsarbejdet. Ved uddybningsarbejdet i forbindelse med Ny Vesthavn er der mulighed for at orientere virksomheden i detaljer og i god tid om, hvor og hvornår der uddybes. En detaljeret orientering om uddybningsarbejdet vil forhåbentligt gøre det muligt for virksomheden at planlægge sortering, salg og fodring på en måde så konsekvenserne for virksomheden mindskes. I muligt omfang vil tidspunktet for uddybningsarbejdet blive tilpasset efter virksomhedens ønsker, når den endelige tidsplan for arbejdet skal fastlægges. Dette gælder især den store uddybning i fase 2. Det vurderes, at tæt kontakt mellem bygherren og Asnæs Fiskeopdræt vil gøre det muligt at reducere konsekvenserne for virksomheden. Det vurderes dog samtidigt, at det ikke er muligt at iværksætte afværgeforanstaltninger, som kan sikre, at uddybningsarbejdet ikke får konsekvenser for Asnæs Fiskeopdræt. Der er derfor risiko for, at virksomheden kommer til at lide et vist produktionstab i forbindelse med uddybningsarbejdet. Da de mulige konsekvenser er afhængige af en række faktorer som vandtemperatur, strømningsmønstre, bestandsstørrelse mm. er det ikke muligt at værdifastsætte konsekvenserne på nuværende tidspunkt. Det anbefales, at bygherren og virksomheden i samarbejde planlægger og gennemfører et overvågningsprogram før, under og efter uddybningsperioderne. Indsamling af datamateriale, der beskriver fiskenes

5 5 tilstand vil gøre det muligt at dokumentere et eventuelt tab når uddybningen er gennemført. Dokumentation af reduceret vækst, vægttab og øget dødelighed kan derefter udgøre grundlaget for fastsættelse af eventuel kompensation til virksomheden. Ydermere bør erfaringerne fra uddybningen i fase 1 evalueres med hensyn til at opnå mindst mulige gener i de efterfølgende faser. 4. DRIFTSFASEN Driften af Kalundborg Ny Vesthavn med øget skibstrafik vurderes ikke at kunne påvirke driften af Asnæs Fiskeopdræt. Et spørgsmål om hvorvidt øget skibstrafik i området kan forårsage problemer med opslæmmet materiale, er behandlet i det følgende. De nærmeste naboer til fiskeopdrættet på Ny Vesthavn bliver massegodshavnen og containerterminalen. Afstanden til massegodshavnen og containerterminalen betyder, at der fremover kommer til at lægge skibe til kaj ca. 400 m vest for fiskeopdrættets vandindtag. Ud fra den nuværende prognose vil der blive tale om ca anløb af massegodsskibe og anløb af containerskibe om året. Den relativt store afstand fra massegodshavnen og containerterminalen til fiskeopdrættets vandindtag betyder, at mængden af eventuelt opslæmmet materiale på havnen, der ville kunne nå frem til vandindtaget er meget begrænset. Massegodshavnen og containerterminalen vil hovedsagligt blive anløbet af langsomtgående fartøjer, der ikke fortager voldsomme accelerationer. Disse skibe er kun i meget begrænset omfang, hvis overhovedet, i stand til at opslæmme materiale fra havnebunden. Efter uddybningen af fjorden i anlægsfasen vil alt gytjen på havnen være fjernet. Bunden i havnen vil være hård og primært bestå af moræneler. Dette bundmateriale betyder, at selvom der havde været trafik af hurtiggående skibe i området ville mængden af opslæmmet materiale være meget begrænset. Færgehavnen ligger væsentligt længere væk fra fiskeopdrættet end massegodshavnen og containerterminalen. Desuden gør de samme overvejelser som de ovenstående for massegodshavnen og containerterminalen sig gældende. Det vurderes desuden, at skibe der anløber den gamle havn, Asnæsværket og Statoil vil kunne give en større påvirkning end skibe til Ny Vesthavn på grund af beliggenheden i forhold til Asnæs Fiskeopdræt.

6 Det vurderes, at Asnæs Fiskeopdræt ikke vil påvirkes af opslæmmet materiale fra Ny Vesthavn i driftshavnen. Det vurderes desuden, at Ny Vesthavn ikke vil forårsage andre påvirkninger af fiskeopdrættet i driftsfasen. 6