Referencetilstand - udfordringer

Transkript

1 Referencetilstand - udfordringer Fjorde og havet Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord, Limfjorden og Vesterhavet Martha Laursen, By- og Landskabsstyrelsen, Miljøcenter Ringkøbing

2 Disposition Kvalitetselementerne der indgår Om parametre hvor man ikke er i mål for afklaring og der foregår udviklingsprojekter Tilgang til miljøfarlige stoffer Vesterhavet, hvor klorofylreference og mål anvendes Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord og Limfjorden, hvor ålegræs reference og mål anvendes til at beregne indsats for næringsstoftilledningen

3 God økologisk tilstand Ålegræs EU interkalibrering Alger - Fastsiddende og løstliggende Plankton alger klorofyl EU interkalibrering Bundfauna - DKI EU indterkalibrering Hydromorfologiske forhold f.eks. Slusepraksis og substrat Kemisk tilstand miljøfarlige stoffer

4 Typetilgang Udviklingsprojekter: Klorofyl i fjorde Bundfauna i fjorde Fastsiddende alger

5 Kemisk tilstand Miljøfarlige stoffer Referenceværdier fastsættes ikke. Miljøfremmede stoffer. Tungmetaller. Vandkvalitetskriterier miljøkvalitetskrav i forhold til god økologisk tilstand Grænseværdier for sediment og biota, f.eks. fra OSPAR arbejde ( EAC), fraktiler i forhold til variationen i landet pt.

6 Oplande til vandområder Limfjorden 3 områder P3, P4, slusefjord Nissum Fjord, Slusefjord 3 områder Ringkøbing Fjord, Slusefjord Vesterhavet, OW4 Limfjorden Skive Fjord - Lovns og Risgårde Bredning Hjarbæk Fjord Nissum Mellem Fjord Nissum Ydre Fjord Felsted Kog (Nissum Fjord) Ringkøbing Fjord

7 Klorofyl EU- interkalibreringer - referencetilstand for Skagerak, Vadehavet og Vesterhavet ud for Vadehavet

8 Reference klorofyl koncentration (marts-sept.), udtrykt ved 90-percentilen Vadehavet Referenceværdi 4 µg/l Miljømål Ud for Vadehavet (Tyske Bugt) 4 µg/l 7,3-8,8 µg/l Skagerrak Hirtshals 2 µg/l 3,4-4,0 µg/l

9 Ålegræs Historiske optegnelser Rosenvinge, Ostenfeldt m.fl. Historiske dybdegrænser kortlagt Grundlag for overgang mellem moderat og god tilstand Herudfra skal indsatsen i forhold til reduktion i næringssaltbelastningen beregnes

10 Historiske observationer af ålegræs Michael Bo Rasmussen og Dorte Krause-Jensen, DMU

11 Metoder til fastlæggelse af referencedybdegrænser Typetilgang Historiske dybdegrænser Model: landskab som i dag, men med naturbelastningen Andre brugbare historiske oplysninger Oplysninger fra tilsvarende eller nærtliggende områder Inder-/yderfjordsbetragtninger

12 Slusefjorde Vurderes i forhold til om de ændrede fysiske betingelser er til hinder for opnåelse af god tilstand. Det skal vurderes om god tilstand evt. kan opnås ved at ændre de fysiske betingelser. Referencetilstand / det maksimale og gode økologiske potentiale er den tilstand der vil være for biologien ved naturbelastningen under de fysiske rammer der fastlægges. Stærkt modificeret område omkostningerne for store. Godt økologisk potentiale. Afklaring af tolkning af begrebet. Eks. på problemstillinger: slusepraksis: Saltholdigheds-, vandskifte- og vandstandsregulering. Her kan vurdering af hensyn og omkostninger i forbindelse med driften foretages. Fysiske ændringer omkring slusen eller rettere omkring det der gør det potentielt stærkt modificeret.

13

14 Ringkøbing Fjord Referencedybdegrænse for ålegræs: 3 m Modelarbejde med mellem/lav saltholdighed promille (tidligere saltholdighed) i forhold til tidligere målsætning generelt udbredt / meget vegetation ud til 2 m: : mindst 50% N reduktion, ikke øget P belastning Saltholdighed som ovenfor: Ved målsætning på mindst 1,5 m mindst 35 % N reduktion, Ikke øget P belastning Nye modelkørsler i forhold til Høj saltholdighed 8-15 promille (nuværende)

15 Nissum Fjord Ålegræs reference Finn Salomonsen 1957 Udfordringer: Ålegræssets dybdegrænse i yderfjord er lig den maksimale dybde i området. Dvs den potentielle er større Ikke betingelser for ålegræs i Mellem Fjord og Felsted Kog Potentielle dybdegrænser skal fastsættes

16 Nissum Fjord Scenarier, der er kørt, med trinvis reduktion af den landbaserede belastning til hele fjorden. P N Yderfjord Mellem Fj % af 2001 bel. Sigtdybde Sigtdybde VMP III ,64 1,47 30%N_12%P ,54 40%N_20%P ,55 50%N_28%P ,56 Naturtilstand ,86 1,61 Udfordring: - at justere modelresultaterne til de nye referenceværdier og vurdere modelresultatet til at beregne referencedybdegrænse i Mellem Fjord.

17

18 Historiske observationer af ålegræsets dybdegrænse 4,2 4,2 4,2 4,2 4,2 4,2 4,2 4,2 4, ,5 4,5 4,5 4,5 4,5 4,5 4,5 4,5 4,5 9,5 9,5 9,5 9,5 9,5 9,5 9,5 9,5 9, Historiske observationer af ålegræsets dybdegrænse

19 Referencetilstand Limfjorden FØR 1930 VANDOMID MAX MIN GENS. S.D. N 90% fraktilen 156 Limfjorden ( minus omr 157 og 158) 9,5 4,0 1, Skive, Lovns og Risgårde Hjarbæk

20 Typeområder ålegræssets dybdegrænser FØR 1930 TYPE_DK MAX MIN GENS. S.D. N 90% fraktilen M1 6,0 5,7 0,2 5 5,9 M2 7,5 3,8 4,9 1,1 11 M3 0,0 0,0 0 M4 0,0 0,0 0 M1-4 7,5 3,8 5,1 1,0 16 5,8 OW1 9,4 9,4 9,4 1 9,4 OW2 16,9 10,3 2, ,2 OW1-2 16,9 10,3 2, ,2 OW3a 13,0 8,5 1, ,8 OW3b 10,5 7,5 9,0 2,1 2 10,2 OW4 15,0 15,0 15,0 1 15,0 OW5 0,0 0,0 0 P1 14,0 8,5 10,1 1,7 9 12,0 P2 3,0 3,9 1,0 6 4,8 P3 11,5 8,0 1,8 19 9,8 P4 9,5 4,0 1,3 25 Slus 0,0 0,0 0 Slusefjord 0,0 0,0 0

21 Udfordringer også ved anvendelse Fastlæggelse af potentiel dybdegrænse Kontrol af dybdegrænsen under hensyntagen til geografisk variation eks. Skive Lovns Risgårde Tolkninger i forhold til tidligere gennemførte modelarbejder. Modellering af referencetilstanden. Modellerne modellerer bedst de systemer der har ændret sig mindst. Modellernes referencetilstand ligger længst fra referencetilstanden i inderområderne. Derfor arbejder vi pt. med at bruge modellerne for yderområderne. Men i og med man er længst fra miljømålet i inderområderne skal den relative største indsats ske i belastningen hertil, hvis miljømålet skal sikres i disse områder. Men hvor meget?