Oplæg til drøftelse af strategi for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

Transkript

1 Oplæg til drøftelse af strategi for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Indledning Regionsrådet for Region Sjælland har med den ny strategi for sat fuld fokus på at styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen med borgernes behov i centrum. En omstillingsproces af det samlede sundhedstilbud til regionens borgere med en langt større fleksibilitet og valgfrihed i sundhedstilbuddene, således at langt mere behandling kan foregå i borgerens nærmiljø. Et led i regionens strategi er udarbejdelsen af en økonomisk udviklingsplan. Denne skal sikre, at der givet de strukturelle udfordringer kan skabes budgetmæssig balance og økonomisk råderum til strategisk prioriterede indsatser, og hvor ressourcerne anvendes på en måde, der skaber størst mulig værdi for borgeren. Dertil skaber den nye nærhedsfinansiering (pr. 1. januar 2019) også behov for at fokusere på indsatser, som understøtter realiseringen af nærhedsfinansieringens kriterier. Endelig stiller teknologibidraget særlige krav til at effektivisere og modernisere opgaveløsningen. For det nære sundhedsvæsen vil den samlede omstilling komme til at berøre en bred vifte af involverede og forskellige indsatser, som hører under fem centrale hovedtemaer: Sundhedsydelser, tværsektoriel udvikling og samarbejde, digitalisering, civilsamfundet og brugerinddragelse samt forebyggelse. Nedenstående figur viser på overbliksform de fem hovedtemaer samt eksempler på underliggende indsatser. Side 1

2 Sundhedsvæsnet er under forandring en udvikling, vi har været vidne til det seneste årti. Udviklingen er karakteriseret ved øget specialisering på sygehusene, flere opgaver, som løses lokalt i praksissektoren og kommunerne samt flere opgaver, som fremadrettet vil kunne løses i borgerens eget hjem. Det er nødvendigt med en omstilling, hvor der frigives ressourcer, som investeres i en ambitiøs og fokuseret udvikling af sundhedsvæsenet. Sundhedstilbuddene skifter så at sige hænder. Derfor vil vi i Region Sjælland tale om sundhedsydelser i stedet for ydelser, som har et fagspecifikt ophæng, da det vigtigste er, at borgerne får det rigtige sundhedstilbud, fremfor hvem der leverer ydelsen. Fokus er på, hvem der kan levere ydelsen bedst for borgeren og billigst for samfundet. Fremtidens sundhedsprofessionelle må findes i rette antal, på rette sted og skal have de rette kompetencer. Sundhedsområdet er på flere fronter presset på ressourcer. Af den grund er det ekstra vigtigt at tilgå sundhedsområdet på en ny og innovativ måde, hvis ressourcerne skal strække til alle og for at sikre, at de som har behov, får den nødvendige hjælp. Det betyder, at vi skal se på, hvordan vi kan skabe serviceforbedringer til borgerne ved hjælp af forskellige fagpersoner og teknologier. Tilbuddene til borgerne skal tilpasses det individuelle behov altså differentierede sundhedsydelser. Ifølge Sundhedsprofilen har størstedelen af borgerne i regionen det godt: Fire ud af fem borgere i regionen er generelt tilfredse med livet og samme andel vurderer deres eget helbred som godt. Mange lever dog samtidig med sygdomme, og to ud af tre borgere har mindst én langvarig sygdom, mens mere end en tredjedel har mindst to (multisyge). De hyppigste sygdomme er muskelskeletsygdomme som slidgigt og rygsygdomme samt allergi og migræne/hyppig hovedpine. Knap hver femte borger har enten KOL, diabetes, hjertekarsygdom eller kræft, dvs. sygdomme omfatter af forløbsprogrammer i regionen. Derudover har i alt 12 pct. af borgerne psykiske lidelser. Sundhedsløsninger i og nær borgerens hjem skal understøtte, at patienter med sygdom så vidt muligt kan fastholde deres hverdag. Dette indebærer, at borgeren og de pårørende inddrages aktivt i borgerens behandlings- og rehabiliteringsforløb. Den praktiserende læge, kommune og sygehus skal arbejde tæt sammen om at give borgeren det bedste forløb tæt på borgerens hverdag. Omstillingen skal understøttes af nye digitale løsninger og samarbejdsformer og der skal arbejdes med at udbrede velfærdsteknologiske løsninger. Sundhedsløsninger i og nær borgerens hjem skal også bidrage til en højere grad af forebyggende indsatser, så eksempelvis sygdom eller forværring af sygdom opdages så tidligt som muligt. Næste skridt en strategi for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Udvalget for det nære sundhedsvæsen godkendte på mødet d. 31. maj 2018 en proces for strategiudarbejdelse, herunder at der på udvalgets møde den 4. oktober 2018 forelægges et egentligt strategioplæg med mål og indsatser. På udvalgets møde i maj 2018 havde udvalget sin første drøftelse, her af ni forskellige temaer som tager afsæt i Regionsrådets Strategi De ni temaer blev drøftet med henblik på at kunne indgå i en strategi for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Med henblik på en fokusering af udvalgets politiske input og efterfølgende budgetdrøftelser, fokuseres der fremadrettet på fem strategiske hovedtemaer: 1. Sundhedsydelser 2. Tværsektoriel udvikling og samarbejde 3. Digitalisering Side 2

3 4. Civilsamfundet og brugerinddragelse 5. Forebyggelse De fem strategiske hovedtemaer udfoldes nedenfor. 1. Sundhedsydelser Indenfor almen praksis har lægedækningen været en udfordring i en længere periode. Det er derfor nødvendigt ikke kun at have fokus på rekruttering og lægemangel, men også at have fokus på bedre anvendelse og fordeling af regionens lægeressourcer. Hvis Region Sjælland skal anvende og fordele lægerne bedre, er det nødvendigt at tænke nyt og på tværs af sygehuse, sektorer, faggrupper og geografier. Det, der var gårsdagens løsninger, er ikke nødvendigvis morgendagens løsning. En bedre anvendelse af de tilgængelige lægeressourcer kan dels fremmes ved at satse på mere praksispersonale og bedre udnyttelse af de teknologiske muligheder. I 2015 var der 0,9 klinikpersonale pr. læge. Dette antal skal stige, hvis lægerne skal kunne varetage flere opgaver og have flere patienter tilknyttet. Region Sjælland har som mål, at antallet af klinikpersonale skal stige de kommende år. Skal dette lykkes, er det nødvendigt at indgå i et samarbejde med kommunerne omkring lokaler og den fornødne plads, da dette ofte er en barriere for lægernes mulighed for at udvikle deres praksis. Ligeledes skal antallet af større lægepraksis øges for dels at robustgøre almen praksis og for skabe det nødvendige driftsgrundlag for mere klinikpersonale og den teknologiske udvikling. Teknologien gør det muligt at skabe nærhed til lægeklinikken uden et fysisk møde. Derfor vil Region Sjælland arbejde for, at videokonsultationer, videokonferencer og selvbetjeningsløsninger bliver udbredt til regionens borgere. Herved kan både lægens og borgernes ressourcer udnyttes bedre og ressourcespild kan reduceres. Region Sjælland vil arbejde på at sygehusenes ressourcer anvendes målrettet til de patienter, som har behov for en specialiseret og/eller tværfaglig indsats, der kun kan etableres i sygehusregi. Praksissektoren skal derfor rustes og prioriteres, og dermed geares til at kunne behandle alle de borgere, der ikke har behov for specialiseret behandling på et sygehus. En række lovgivningsmæssige, styringsmæssige og praktiske barrierer gør udvikling af tætte og integrerende løsninger i det nære sundhedsvæsen vanskelige. Region Sjælland vil derfor løbende arbejde for at fjerne barriere samt anvise løsninger og i stedet for udvikle strukturer med henblik på at nå de overordnede fælles mål. Etablering af forsøgsklink med integreret samarbejde mellem almen praksis og sygehuse om nye udviklingsinitiativer Indgåelse af rammeaftale med almen praksis om telemedicinske løsninger i almen praksis Inden 2019 skal sundhedsloven være ændret, så den understøtter ønsket om større lægepraksis. Dvs. kilometergrænse og lægevalg skal tilpasses den ønskede udvikling 2. Tværsektoriel udvikling og samarbejde I Region Sjælland vil vi være drivkraft for tætte tværsektorielle samarbejder, fordi vi ved, at vi kun kan nå vores målsætninger om sammenhæng og kvalitet med borgernes behov i centrum, hvis vi sikrer et sæt samarbejde mellem sygehus, kommune og den praktiserende læge. Side 3

4 Styrken i det tværsektorielle samarbejde står dagligt sin prøve i samarbejdet omkring den enkelte patients forløb, og vi skal sikre og optimere aftaler, opgavedeling og kommunikationskanaler, ligesom vi løbende monitorerer kvalitet, patientoplevelse og økonomi. Samtidig handler det tværsektorielle samarbejde også i bredere forstand om at udvikle vores fælles sundhedsvæsen, så vi kan tilbyde borgerne de bedste sundhedstilbud på en måde, som er mindst indgribende i borgernes hverdagsliv. I det tværsektorielle samarbejde fylder udfordringerne med flere ældre, og flere som lever med kronisk sygdom i sagens natur meget. I samarbejde med kommunerne er vi i Region Sjælland i fuld gang med at omstille vores sundhedsvæsen, så vi får bedre muligheder for at sætte rettidigt ind og for at give borgerne bedre muligheder for selv i højere grad at mestre sygdom og livet med sygdom. Netop derfor lægger Region Sjælland i det tværsektorielle samarbejde særlig vægt på tre af de otte nationale mål nemlig: - Bedre sammenhængende patientforløb - Styrket indsats for kronikere og ældre patienter - Flere sunde leveår Endvidere ønsker vi at styrke samarbejdet omkring mennesker med psykisk sygdom, ligesom vi har særligt fokus på børns sundhed. Vi ønsker at bruge den kommende sundhedsaftale med regionens kommuner til at sikre en endnu mere fokuseret indsats omkring disse mål. Allerede i dag har vi et stærkt tværsektorielt samarbejde, hvor Sundhedsaftalen sætter en fælles ramme, og hvor den lokale dialog med og om den enkelte patient sikrer det sammenhængende forløb på patientens præmisser. Vi standardiserer, hvor det giver mening, men anerkender også at patienters og samarbejdspartneres forudsætninger og behov er forskellige. Vi tager udgangspunkt i borgeren, og derfor anerkender vi, at der kan være behov for at arbejde med flere løsninger på enslydende problemstillinger. Eksempelvis kan nogle borgere have gavn af et tilbud om digitalt understøttet hjemmebehandling. Andre borgere har behov for hjælp af en sygeplejerske på det lokale sundhedscenter eller fra den kommunale hjemmesygepleje for at kunne modtage den samme behandling. Det er velkendt, at kassetænkning, organisatoriske grænser og faglige forskelligheder kan være store barrierer for det gode og sammenhængende patientforløb. Det vil vi i Region Sjælland gøre rigtig meget for at modvirke. Derfor ønsker vi at styrke den fælles ledelsestænkning og relationsdannelse på tværs af organisationer. I regi af Sundhedsaftalen vil vi arbejde for at styrke de nære og sammenhængende patientforløb ved at styrke de tværsektorielle og tværfaglige kompetencer Vi har som mål at fremme, at der etableres læge- og sundhedshuse. Husene skal kunne danne rammen om nye former for tilrettelæggelse af lokale sundhedstilbud på tværs af sektorer og faggrupper 3. Digitalisering Region Sjælland står midt i en digital transformation, og regionens fremtidige e-hospital er et vigtigt pejlemærke for de kommende år. Danmarks første e-hospital skal styrke borgerens digitale rejse i sundhedsvæsenet med nærhed og sammenhæng på tværs af sygehus, præhospital-indsats, psykiatri, kommune og almen praksis. Cirka 1,2 mio. gange om året må regionens borgere ud på landevejen i bil eller med offentlig transport for at møde en læge på et af regionens sygehuse. Cirka 4,5 mio. gange om året møder borgerne op i klinikken hos egen læge. En del af disse møder og samtaler skal i fremtiden Side 4

5 afløses af videokonference, skærmopkald, chat, selvmonitorering, digital selvbetjening og automatiseret overvågning. Det vil gavne borgeren i form af større fleksibilitet, mindre transport og ventetid. Det styrker sygehus, almen praksis og kommune, fordi man kan bruge kræfterne på dem, der trænger til hjælp her og nu. Hvert år indlægges cirka borgere i regionen. Under indlæggelsen understøtter e- hospitalet borgerens nødvendige overblik over fx kost og træning. Indlæggelsen eller genindlæggelsen kan i visse tilfælde undgås med digitale løsninger kombineret med fx hjemmebesøg. Det gavner patientens livskvalitet og samfundets økonomi. Det gælder fx, når videokonference forbinder borger, sygeplejerske og praktiserende læge i det lokale sundhedscenter med den specialiserede læge på et af regionens sygehuse. Det sker, når borgeren selv indsamler oplysninger om eget helbred på sin smartphone, eksempelvis om søvnrytme, vægt og blodtryk. Det er, når borgerens forløb efter udskrivning koordineres digitalt på tværs af sygehus, egen læge, kommunale hjemmepleje og måske lokalpsykiatrien. E-hospitalet er en paraply for alle de digitale løsninger og sundhedstilbud, der understøtter et aktivt og uafhængigt liv med afsæt i det, der er vigtigt for borgeren. E-hospitalet deltager aktivt i udvikling af national infrastruktur til deling af sundhedsdata, fælles telemedicinsk løsning, sundhed.dk, fælles standarder mv. Det handler om at skabe sammenhæng på tværs af Sundhedsplatformen, Min Sundhedsplatform, kommunernes omsorgsjournalsystemer og de praktiserende lægers kliniksystemer. Det er også overblik over nyttige sundheds-apps. E-hospitalet rådgiver om beskyttelse af borgerens sundhedsdata og den kliniske kvalitet i de digitale løsninger, herunder krav om CE-mærkning. E-hospitalet har fokus på etik, kontekst og de menneskelige værdier tilknyttet digitale løsninger. E-hospital har som mål at styrke brugeroplevelsen og brugervenligheden, så flest muligt får uhindret adgang til og gavn af de digitale sundhedstilbud. Det gælder også tilgængelighed for borgere med handicap. E-hospitalet tænker hele vejen rundt og arbejder for mobil- og bredbåndsforbindelser med høj kapacitet og stabil hastighed på tværs af regionen. Vi vil skabe individuelle løsninger, der bringer sundhedsvæsenet og borgerne tættere på hinanden og samtidig sikrer et stærkt fokus på kerneopgaven og mere effektivitet i opgavevaretagelsen Målet er at etablere et E-hospital, der styrker sammenhæng, dialog, koordinering og udveksling af viden mellem sygehusenes sundhedsfaglige personale, almen praksis, læge- og sundhedshuse, psykiatrien og patienten. E-hospitalet skal styrke brugeroplevelsen så flest mulige patienter og borgere får uhindret adgang til og gavn af digitale løsninger 4. Civilsamfundet og brugerinddragelse Brugerinddragelse på individniveau sker, når den enkelte brugers præferencer, behov og viden afdækkes og indgår i beslutninger om eller tilrettelæggelse af dennes behandling, rehabilitering og pleje. Brugerinddragelse på organisatorisk niveau sker, når brugere indgår som repræsentanter for brugerperspektivet i organisering, udvikling og evaluering af sundhedsvæsenet. Side 5

6 Fremtidens Region Sjælland skal skabes med borgeren som partner. I de kommende år vil Region Sjælland mere systematisk inddrage regionens borgere i udvikling af hele regionens virksomhed, og i de ydelser den enkelte modtager. Et succesfyldt partnerskab stiller krav til begge parter med et delt ansvar for en vellykket udvikling. Region Sjælland lægger vægt på organisatorisk såvel som individuel brugerinddragelse, og vil drive udvikling gennem partnerskaber med patienter, pårørende, virksomheder og det øvrige civilsamfund. Borgere i Region Sjælland skal inddrages bedre i deres behandling. Et særligt fokus i vil være at udnytte mulighederne i patientrapporterede oplysninger (PRO-data), der trækker på den teknologiske udvikling. Det giver mulighed for at inddrage patientens egen viden systematisk og dermed for eksempel understøtte en individuel vurdering af, om der er behov for en konsultation eller ej, i stedet for at alle patienter indkaldes til opfølgninger på sygehuset efter samme faste plan. Denne viden øger samtidig forudsætninger for at gå mere datadrevent til værks i udviklingen af behandlingstilbuddene. Med udgangspunkt i borgeren er det målet med Region Sjællands udvikling, at bringe borgerens møde med Region Sjælland så tæt på borgeren som overhovedet muligt, hvad enten det er som patient, pårørende eller virksomhed. Det stiller krav om en løbende omstilling og prioritering af kerneopgaver, der sikrer, at ressourcerne anvendes der, hvor de har størst mulig værdi for borgeren. Det betyder også, at der skal ske en fokusering og prioritering af nuværende opgaver. Den vigtigste opgave for at styrke brugerinddragelsen er at skabe en kultur, som i højere grad inkluderer brugernes perspektiver i såvel udvikling af sundhedsvæsenet som i individuelle forløb. Vores er mål er at udnytte mulighederne i digitale hjælpemidler for at styrke patienten i egen behandling (aftaler, medicin og forløbsovergange) Vi vil finde nye områder og funktioner, hvor vi kan inddrage frivillige i det nære sundhedsvæsen (transportordninger og det præhospitale område med 112 hjælpere og hjerteløbere). 5. Forebyggelse Med den indsigt vi har fra Sundhedsprofilen om borgernes trivsel, fysiske og psykiske og psykiske velbefindende, kan forebyggelses- og sundhedstilbuddene målrettes. Med denne viden vil vi afdække, hvor den sociale ulighed er størst og handle velbegrundet og effektivt, så de borgere, der har størst behov, også ydes en ekstra støtte. Forebyggelse er i sagens natur til gavn for det menneske, som undgår at blive syg eller undgår, at sygdom forværres. Men forebyggelsesindsatsen skal også målrettes til at kunne modvirke det forventede pres på behandling i sundhedsvæsenet, som ellers er en forventet følge af, at befolkningssammensætningen går i retning af flere ældre og flere med langvarige sygdomme. Indsatser, der giver flere sunde leveår for den samlede befolkning, skal i mange tilfælde ses som en langsigtet investering, hvor afkastet først ses flere år ud i fremtiden. Det gælder eksempelvis vaccinationsprogrammer. Samtidigt findes mange eksempler på forebyggelse, som Side 6

7 gør en umiddelbar og positiv forskel. Det gælder eksempelvis forebyggelse af senkomplikationer for en række patientgrupper med kronisk sygdom. Det er nødvendigt at arbejde med såvel de langsigtede som de mere kortsigtede tiltag. Udvalget for sundhed for alle vil i løbet af 2018 udarbejde en særskilt strategi for forebyggelse. Strategien kan tage afsæt i de samme temaer, som genfindes i Danske Regioners forebyggelsesudspil: - Mere lighed i sundhed - Målrettet forebyggelse af kronisk sygdom og psykisk lidelse - Smart brug af ny teknologi - Oprustning af forskning. Vi sætter mål for de tre valgte temaer: Rygning (herunder færre unge, som starter med at ryge), kost og motion samt mentalt helbred Side 7