Rekrutteringsmønstre og professionsidentitet blandt studerende på professionsuddannelserne

Transkript

1 U N V E R S T Y C O L L E G E LLLEBÆLT Rekrutteringsmønstre og professionsidentitet blandt studerende på professionsuddannelserne Oplæg temadag klinisk undervisning Jette Rasmussen UNVERSTY COLLEGE

2 På vej til professionerne l Undersøgelse af : l Gitte Sommer Harrits, Ph.d og lektor ved institut for statskundskab Århus Universitet l Søren Gytz Olesen Ph.d og forskningsdirektør Professionshøjskolen VA l Formålet: l Tegne et billede af studerende på danske professionsuddannelser/ sammenligne de forskellige professionsuddannelser ud fra sociale baggrund, ressourcer, livsstil og professionsidentitet. Forstå de forskellige vilkår, ressourcer og magt der er mellem professionerne i dag. l Deltagere: Professionshøjskolen VA Århus Universitet Danmark Medie og Journalisthøjskole Arkitektskolen Århus l Litteratur

3 Målgruppe l professionsstuderende l 21 uddannelser l Lang akademisk uddannelser : medicin, jura, teologi, journalistik, psykologi og tandlæge l Mellemlang videregående uddannelse: sygeplejerske, lærer, pædagog, socialrådgiver, animation, bioanalytiker, bygningsingeniør, bygningskonstruktør, design og business, ergoterapeut, ernæring og sundhed, fysioterapeut, psykomotorik, og tekstil. l Det sundhedsfaglige område: Læge, sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut, tandlæge, psykomotorik, bioanalytiker og sundhed og ernæring l det pædagogiske - psykologiske fagområde: Teologi, psykologi, lærer, pædagoger, l det samfundsfaglige område: Jura, journalist og fotojournalist, socialrådgiver l de tekniske kreative fagområder: arkitekt, animation, tekstil, design og busness, bygningskonstruktør, bygningsingeniør.

4 Metode og datagrundlag l E- survey i perioden november 2010 til januar l 73 spørgeskemaer på 5 temaer: Forventning til uddannelse og arbejdsmarked Skolebaggrund og kvalifikationer Samfundsengagement Livsstil Forældrebaggrund og opvækst l Svarprocent samlet 25 % og for ergoterapeuter 35 % for 1. år og 30% samlet. l Professionsuddannelserne placeres til slut i 3 kategorier ud fra ressourcer og karakteristiks : høj, mellem og lav.

5 De studerendes bopæl under opvækst l De klassiske universitetsuddannelser trækker studerende fra byerne med mere end indbyggere. l Unge fra landområderne og de mindre byer søger professionsuddannelserne samt de tekniske uddannelser. l Ergoterapeutstuderende: På landet 20 % og under indbygger 34 %

6 alder l Studierne til læge, tandlæge, psykolog, arkitekt, journalist, design og business har mange unge under 23 år. De yngste studerende der er opvokset i bysamfund vælger de akademiske uddannelser. l Velfærdsprofessionerne har studerende mellem 23 og 26 år. Socialrådgiveruddannelsen og pædagoguddannelsen er lidt ældre. l Ergoterapeutuddannelsen: Mindre end 23 år 26 % mellem 23 og 26 år 48 %

7 Køn og gennemsnitsindkomst l Kvindedominerede professioner er noget lavere lønnet end de mandsdominerende, også når uddannelseslængde er taget i betragtning. l De kvindedominerende professioner har mindre magt og status sammenlignet med de mere mandsdominerende professioner. l De private professioner har typisk en højere indkomst end de offentlige ansatte. l Ergoterapeutuddannelsen Mænd løn kvinder løn Antal af mænd 7 %/ 5% i alt antal af kvinder 93%/ 95% i alt l Velfærdsprofessionerne opsuger et overskud af kvinder der ikke længere kan finde beskæftigelse i industrien evt. har været løs tilknyttet arbejdsmarkedet, de påbegynder en professionsbacheloruddannelse. Mænd udgør en mindre del af disse uddannelser.

8 Forældres skoleuddannelse l Akademiske uddannelser har typisk en far og en mor med studentereksamen. l Professionsuddannelserne har typisk forældre med lavere og kortere skoleuddannelse, dog ikke fysioterapeutuddannelsen der også har forældre med studentereksamen. l Ergoterapeutuddannelsen har typisk fædre og mødre med 7. kl. og 10. klasse samt fædre med uddannelse fra teknisk skole og handelsuddannelse. Skoleuddannelse Videregående uddannelse 7. klasse 9% ingen 15% 10. klasse 15% faglig udd. /erhvervsudd 40 % Realeksamen 6% kort videregående 14% Studentereksamen 10 % mellemlang 22 % Handelseksamen 13% lang 10% Teknisk skole 28% HF 6%

9 Forældrenes beskæftigelse l Studerende der vælger akademisk professionsuddannelse har den største andel af fædre som er højere funktionærer og færre med ufaglært eller uden arbejde. l Velfærdsprofessionerne rekruttere deres studerende hvor fædrene er faglærte arbejdere. l Ergoterapeutuddannelsen rekruttere fra fædre der er faglærte eller ufaglærte eller arbejdsløse. Uden beskæftigelse 10% Studerende 0 % Ufaglært 15% Faglært 35 % Lavere funktionær 10 % Højere funktionær 19% Selvstændige 10 ansatte 9% Selvstændige mere end 10 3 %

10 Livsstil, politisk medborgerskab og dedikation til studiet l Sundhedsprofessionerne (sygepl, fysio- og ergoterapeuter mf): Livsstil og graden af kulturelle ressourcer: Scorer relativt lavt. Politisk medborgerskab: Scorer relativt lavt Dedikation til studium, profession og studier: Medium l Pædagogiske sociale professioner( lærere, pædagoger, socialrådgivere): Livsstil og graden af kulturelle ressourcer: Medium Politisk medborgerskab: medium Dedikation til studium, profession og studier: Lav

11 Samlet oversigt ndgangsbarriere (Karakterer) Commitment til studiet Commitment for erhverv og profession Karrierestrategi Social closure Læge (Medicin) høj høj høj Høj høj Tandlæge høj lav høj medium Høj/amb. Sygeplejerske lav medium medium medium medium Fysioterapeut medium lav lav medium medium Ergoterapeut lav lav medium lav lav Psykomotorik medium medium lav lav medium Ernæring/Sundhed medium lav lav høj medium Bioanalytiker lav lav lav medium lav Psykologi høj lav høj lav amb. Lærer medium Meget lav lav lav lav Pædagog lav Meget lav lav medium lav Journalist/fotojour. medium høj høj medium høj Socialrådgiver lav lav lav medium lav Arkitekt høj høj lav høj høj Design/Business lav lav lav høj lav Tekstil design medium medium høj høj høj