Afsluttende Rapport om Kold Fjernvarme

Transkript

1 Afsluttende Rapport om Kold Fjernvarme En hybrid mellem fjernvarme og individuelle varmepumper Projektet er udført af Silkeborg Varme A/S ved 15 huse på Balle Bygade. Projektet er støttet af Region Midtjylland; Erhvervsudvikling i fjernvarmesektoren. Den 28. maj 2019 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C SJÆLLAND Postadresse: A.C. Meyers Vænge 15 DK 2450 København SV Ry Varmeværk A.m.b.a. planenergi@planenergi.dk CVR:

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Tekniske data Boringerne Samling af vandrette og lodrette jord-slanger Stikledninger og installationer i husene Varmepumper Hændelser og overraskelser i forløbet 9 3 Energieffektivitet 9 4 Forretningsmodel 10 5 Selskabs- og brugerøkonomi Fremtidig brugerøkonomi 13 6 Komfort Udtalelser fra forbruger Køle/svale muligheder 14 7 Samfundsøkonomi 14 8 Perspektiver for konceptets udbredelse 16 Bilag 1, avisartikel fra Jyllands Posten 17 Rekvirent Silkeborg Forsyning Notat udarbejdet af Plan- Energi Jakob Worm jw@planenergi.dk Tlf.: Kvalitetssikret af: Linn L. Jensen llj@planenergi.dk Projekt ref.: 8157 Side 2 af 20

3 1 Indledning I et nyudstykket parcelhusområde i det nordlige Silkeborg har Silkeborg Varme etableret en ny måde at lave fjernvarmeforsyning på. Formålet med projektet er at demonstrere konceptet Kold Fjernvarme. Det går ud på at kombinere kollektiv fjernvarme og individuelle varmepumper. I konceptet erstattes traditionelle fjernvarmerør med uisolerede plastrør, som transporterer brinevæske med en gennemsnitlig temperatur på 8 C over året, hvorfra varmeenergien tappes via varmepumper. Baggrunden for projektet er, at der bygges mange nye huse i småbyer omkring Silkeborg, hvor der ikke er adgang til fjernvarme. Her har man flere gange måtte sige nej til at lave fjernvarmeforsyning, fordi det ikke ville være økonomisk rentabelt. Projektet er etableret på udstykningen på Balle Bygade, hvor alle 15 huse har valgt at tilslutte sig det lille decentrale varmesystem (14 nye huse, 1 eksisterende hus). Systemet består af seks lodrette jordvarmeboringer og et ledningsnet af uisolerede plastikrør med brinevæske, også kaldet et termonet. Principskitse af systemet fra Termonet Udover ledningsnettet og jordvarmeboringerne sættes der en individuel varmepumpe og en separat el-måler op ved hver husstand. Varmepumpen er ejet af forsyningsselskabet, og forbrugerne betaler kun for varmeforbruget målt efter varmepumpen. Projektet er gennemført af Silkeborg Varme. I forbindelse med tilskuddet fra Region Midtjylland har der været nedsat en projektgruppe med følgende deltagere: Ry Fjernvarme, Billund Varmeværk, PlanEnergi, HeatPlan, Grøn Energi, KlimaDan, SEAS-NVE og Kamstrup. Det generelle billede af projektet er at forbrugerne generelt er tilfredse; Jesper Arenholt, der er en af husejerne i udstykningen, udtalte sig til Jyllands Posten den 1/9 2017: (se også bilag 1) Det kører bare. Vi rører det slet ikke. Og det er fint lunt når vi står op om morgenen. Silkeborg Side 3 af 20

4 Forsyning står for service på varmepumpen hvis den går i stykker, er det dem der har ansvaret, så jeg har ingen uforudsete udgifter. Jeg har egentlig intet at gøre med jordvarmen, udover at jeg betaler det, det koster i varme. Som ejer af anlægget er Silkeborg Varme godt tilfredse med projektet. Projektleder Søren Junge Bak fra Silkeborg Varme udtaler: Der har selvfølgelig været udfordringer når man giver sig i kast med noget der ikke er afprøvet før. Men vi har kendt til de enkelte tekniske komponenter som jordvarme systemet og varmepumperne. I vores selskab har vi dog ikke prøvet det før ligesom målerplaceringer, afregning og data/drifts overvågning er nyt. Imidlertid synes vi at resultatet er tilfredsstillende. Hvis vi skal tilbyde nye forbrugere dette koncept i fremtiden, ville der skulle være en lidt højere forbrugerbetaling, som beskrevet i rapporten. 2 Tekniske data Silkeborg Varme valgte at etablere brineledningerne mellem husene i forbindelse med de øvrige ledningsarbejder og som en del af byggemodningen. Se ledningsplan nedenfor. Figur 1: Ledningsplan; med boringer og brineledningerne. Figur 2: Billede af det færdige byggeri fra den 18/ Figur 3: Billeder fra den 30. januar 2017 med renden til brineledningerne syd for søen (t.v.) samt en rende til et stik til huset på grund 4.(m.f.) T.h. Billede fra den 1. februar. Her er brineledningerne blevet svejst og lagt i rende. Længere fremme i renden kan man se forarbejderne til afgreningen til hovedledningen over til boringerne. Side 4 af 20

5 Der er ca. 1 m afstand mellem frem- og returledningerne. På denne måde udnyttes varmeoptaget i jorden bedst muligt. Ledningerne er lagt i en dybde er cm. 2.1 Boringerne Der blev lagt jernplader på arealet hvor der skulle bores og hver boring blev afmærket af en landinspektør. Ved borestederne var der et mellemrum mellem jernplader på cm således at bore-riggen kunne komme i jorden. Ved siden at banen med jernplader blev der etableret bassiner til borevand og slam. Figur 4: Billede fra den 2/ af boreriggen. Samt th. billede fra den 11/ af test af energilevering fra det første borehul. Da den første boring var udført, blev der udført en Termisk respons test. Søren Andersen fra Geodrilling konkluderede på baggrund af testrapporten: Varmeledningsevnen er lidt bedre end først kalkuleret At der er indikationer på grundvandsstrømninger, hvilket også er positivt Endeligt antyder testen at udstøbningen er af god kvalitet Idet boringerne er blevet placeret lidt tættere end oprindeligt planlagt, og at boreentrepenøren mente, at der var langt ned til grundvandsspejlet, konkluderede Søren Andersen, at man skulle holde fast i at bore 120 meter på de efterfølgende 5 boringer også. 2.2 Samling af vandrette og lodrette jord-slanger Der blev som nævnt etableret 6 boringer a 120 m dybde. Hver af de 6 boringer blev forbundet i en samlebrønd til hvoedledningerne. Desuden blev der etableret en brønd til en ekspansionsbeholder for hele brinesystemet. Side 5 af 20

6 Figur 5: Billeder fra den 10/5. Boringerne er afsluttet. T.v. ses de to rør fra en enkelt boring og t.h. den brede rende som er gjort klar til de vandrette fordelingsslanger. Figur 6: Billeder fra den 24/5 fra arbejdet med at tilkoble slangerne fra de lodrette jordboringer til de vandrette fordelingsslanger. På billedet t.v. ses de to hovedledninger til bebyggelsen og t.h. et nærbillede af koblingen til boringen. Brøndene og ledninger er indbygget i en støjvold. Der er en svag stigning fra boringerne hen til samlebrønden, så eventuel luft i brinesystemet kan udluftes i samlebrønden, som er det højeste sted i brinesystemet. Figur 7: Billeder fra den 6/6 hvor støjvolden er blevet etableret med de to brønde indbygget. Side 6 af 20

7 2.3 Stikledninger og installationer i husene I forbindelse med stikledninger, havde der været problemer med skader. Slangerne til stikkene var rullet op og lå på jorden ved hvert hus. De lå således udsat for påkørsel mv. Derfor blev det besluttet at etablere en lille brønd ved hvert hus hvorfra stikledningeren føres ind i huset i forbindelse med fundamentsarbejderne. Figur 8: Billeder fra den 22/7. Stikledningerne er blevet gravet ned og samlet i en brønd ved hver matrikkel ligesom et vandstik. Figur 9: Billeder fra den 27/2 og 2/3. T.v. ses fundamentet med diverse ledninger og t.h. fra et andet hus med varmepumpen placeret mellem gulvvarmemanifold og vandstik. 2.4 Varmepumper Der er opsat en varmepumpe i hvert hus. Det er KlimaDan der har leveret og installeret varmepumperne. Til de 14 nye huse er der leveret en Thermia Diplomat Optimum G3 med en varmeydelse på 6 kw, mens der til den eksisterende bolig er leveret en varmepumpe på 10 kw. Side 7 af 20

8 Figur 10: Billeder fra den 18/ af færdig installeret varmepumpe samt elafregningsmålerne i fasaden. Det er cirkulationspumper i hver varmepumpe der pumper brine til kølekredsen efter behov. Der er således ikke en fælles cirkulationspumpe til brine i systemet. Til driftsovervågning er der installeret overvågning via Thermia Online. Her kan Silkeborg Varme følge de vigtigste driftsparametre på hver varmepumpe. I tilfælde af klager eller for dårlig effektivitet (COP) er der en hændelseslog samt driftsdata i systemet, som kan hjælpe ved fejlfinding. Dette værktøj er vigtig for driftspersonalet, der har været på introduktions kursus i systemet hos KlimaDan. Figur 11: Graf med eksempel fra Thermia Online på brinetemperaturer i en af varmepumperne i projektet. Side 8 af 20

9 Figur 12: Driftsdetaljer fra Thermia Online. 2.5 Hændelser og overraskelser i forløbet I forbindelse med planlægningen af placering af brineledningerne, blev man opmærksom på en naturgasledning, som gik tværs over grunden. Efter forhandling med ledningsejeren; HMN GasNet, blev der givet tilladelse til en placering af brineledningerne, der kunne tilgodese begge parter. Ved etablering af stikledningerne blev brineslangerne rullet sammen ved hver matrikel. Selv om de blev tydeligt afmærket, skete der dog flere påkørsler af ledningerne så de skulle repareres, som tidligere nævnt i afsnit 2.3. Derfor blev det besluttet at etablere en stikbrønd ved hver matrikel. Efter etableringen af stik og varmepumper, har målingerne afsløret at et af husene var koblet forkert til brinesystemet. Man har byttet om på frem- og returledningerne. Det har kortsluttet flowet i brinen og bevirker dermed dårligere drift og lav temperatur på brinen. Se mere om dette i næste afsnit. Boringerne og tilslutningsslangerne ligger som beskrevet i en støjvold. Imidlertid var denne vold lagt forkert da den gik ind på nogle af matriklerne. Den blev derfor flyttet 1 m, men desværre kom gravemaskinen til at rive en af slangerne over mellem boring og samlebrønden. Ved sådan en skade taber systemet tryk og varmepumperne falder ud på lavtryksfejl. Såfremt varmepumpe står i Auto -drift vil varmepumpen dog producere varme i tilskudsdrift (el) og forsyningsikkerheden er derved sikret. 3 Energieffektivitet Der bliver målt på varmeleveringen med to varmemålere fra Kamstrup. Disse data tilgår hver dag Silkeborg Varme og sammen med data fra elmåleren kan COP følges på hver varmepumpe. Side 9 af 20

10 August-december 2018 Hus Varmet vand Rumvarme Elforbrug COP MWh MWh MWh A 0,37 1,79 0,74 2,9 B 0,43 2,80 1,04 3,1 C 0,40 2,28 0,84 3,2 D 0,48 3,23 1,16 3,2 E 0,35 2,49 0,85 3,3 F 0,00 2,21 0,64 3,4 G 0,30 1,94 0,65 3,5 H 0,14 2,02 0,62 3,5 I 0,12 2,34 0,70 3,5 J 0,40 2,75 0,76 4,1 Alle 3,00 23,85 7,99 3,4 Tabel 1: Data fra 1. august til den 12. december De sidste 5 huse har kun været i drift i kort tid og er derfor Ikke med i tabellen. Det er værd at bemærke hvor stor variation der mellem de forskellige huse. De 10 huse i tabellen er alle helt nye og varmepumperne er ens og installeret af samme firma. Det kan bemærkes at huset J har en markant højere COP, på trods af at forbruget ikke er meget højere end andre. Desuden kan man bemærke hus F, hvor der ikke er noget varmtvandsforbrug, og det burde give en højere COP. Den tidligere nævnte fejl med omvendt kobling af brineslangerne var ved hus E. Det har betydet at brinetemperaturen har været for lav ved naboerne i husene D, G og I. Der er dog stadig et optimeringspotentiale for flere af husene. Det kan være at varmekurven skal tjekkes, eller at der har været uhensigtsmæssig drift med elpatron. Det skal bemærkes at varmepumperne og effektiviteten vil blive fulgt fremadrettet og det er således på sin vis stadig for tidligt at sige noget endeligt om effektiviteten af systemet og installationerne. I oplægget til projektet blev der regnet med en COP på 3,1, så i forhold til den forventning er resultatet bedre. 4 Forretningsmodel Silkeborg Varme står som ejer af forsynings- og distributionsanlæg. Dette er lige som ved almindelig fjernvarmeforsyning. I dette tilfælde står Silkeborg Varme også som ejer af installation og stikledning. På denne måde har man kontrol og ansvar for hele varmeforsyningen frem til leveringen af varmt vand ved varmepumpen, samt varme på gulvvarmemanifolden i bryggerset. På grund af varmepumpens udformning er det nødvendigt med en varmemåler på både brugsvand og rumvarme. Der sidder således en Kamstrup måler på begge disse kredse. Der leveres målerdata via Kamstrups sædvanlige datasystem til Silkeborg Forsyning. El forsyningen af varmepumperne sker via en separat elmåler. Den er placeret ved siden af husstandens egen elmåler i husets facade. Afregningen af denne separate elmåler sker direkte til Silkeborg Forsyning. Side 10 af 20

11 I demonstrationsprojekt afregnes kunden efter de samme afregningsvilkår- og takster som ved almindelig fjernvarme. 5 Selskabs- og brugerøkonomi Anlægsregnskabet fremgår af nedenstående tabel. Investeringer og indtægter - 15 boliger og 6 boringer: Fremtidig besparelse Jordarbejde - hovedledningsnet kr kr kr Ledningsnet - hovedledninger og stik kr kr kr El-forsyning til VP kr kr kr Energimålere kr kr kr Gravearbejde stikledninger kr kr kr Investeringsbidrag kr/stk kr kr Forhøjet Investeringsbidrag kr/stk kr kr Stikledningsbidrag kr/stk kr kr Byggemodningsbidrag kr/stk kr kr Varmepumper kr/stk kr 15% kr Boringer kr/stk kr 10% kr Samlet kr kr Tabel 2: Anlægs- udgifter og indtægter. Dels de realiserede udgifter og dels et bud på et fremtidig budget med besparelser på varmepumper og boringer. I den følgende tabel fremgår driftsregnskab og budget for forsyning af de 15 huse med Kold Fjernvarme. Side 11 af 20

12 Indtægter: Variabel varmepris 350 kr/mwh kr./år Målerafgift 840 kr/stk kr./år Fast afgift 15 Kr./m kr./år Samlet kr./år Kostpriser: El Eniig 417 kr./mwh el kr./mwh el Netselskab; N1 191 kr./mwh el kr./mwh el Energinet 81 kr./mwh el kr./mwh el Energiafgift kr./mwh el PSO kr./mwh el Elpris i alt excl.moms kr./mwh el Års COP 3,4 3,6 3,7 3,7 3,7 3,7 3,7 3,7 Balanceret varmeproduktions udgift kr./mwh Vandbehandling mv. 5 kr./mwh kr./mwh Ledningsnet 6 kr./mwh kr./mwh Vedligeholdelse af målere og VP kr./forbruger kr./forbruger Servicering af forbrugere 250 kr./forbruger kr./forbruger Administration 400 kr./forbruger kr./forbruger Produktionsomkostn.: Balanceret varmeproduktion kr./år Elektricitet og vandbehandling kr./år Ledningsnet kr./år Vedligeholdelse af målere kr./år Servicering af forbrugere kr./år Administration kr./år Samlet kr./år Dækningsbidrag I: kr./år Finansiering: Ultimo saldo på lån kr./år Afdrag kr./år Rentebetaling kr./år Ydelse kr./år Dækningsbidrag II: kr./år Samlet selskabsøkonomisk resultat i nutidskroner over 20 år kr. Tabel 3: Driftsregnskab/budget for forsyning af den 15 huse med Kold Fjernvarme. Bemærk at ikke alle år er med pga. pladsmangel. Det ses i tabellen at der er et negativt dækningsbidrag II, og nutidsværdiberegningen viser et negativt resultat. De fleste indtægter og udgifter er i beregningen faste gennem årerne. Der er dog for nogle af faktorerne ændringer i løbet af de første år. El-afgiften bliver lavere og PSOafgiften falder væk indenfor få år. Desuden er COP værdien sat til at blive bedre når systemet og driften af varmepumperne er blevet optimeret. Der er regnet med en scrapværdi i år 2037 for ledningsnet og boringer da de er sat til at holde i 50 år. Varmepumperne er sat til at holde i 15 år og resten af investeringen afskrives over 20 år. Beregning er for forbrugerne meget gunstig, da afregningstaksterne er de samme som ved fjernvarme i øvrigt. Desuden har forbrugerne fået installationen (varmepumpen) gratis og man har altså sparet den sædvanlige varmeveksler. I beregningerne er der regnet med en låne-rente på 2,6% som også er anvendt i nutidsværdiberegningen. Ved et fremtidigt scenarie for Kold Fjernvarme er der regnet en selskabsøkonomi med de mulige anlægsbesparelser der er skitseret overfor, samt en ekstra betaling fra forbrugerne af Kold Fjernvarme (Anlægsbidrag) således at økonomien ville balancere for Silkeborg Varme, se Tabel 4. Side 12 af 20

13 Indtægter: Variabel varmepris 350 kr/mwh kr./år Målerafgift 840 kr/stk kr./år Anlægsbidrag kr/stk kr./år Fast afgift 15 Kr./m kr./år Samlet kr./år Dækningsbidrag II: kr./år Samlet selskabsøkonomisk resultat i nutidskroner over 20 år kr. Tabel 4: Beregning af selskabsøkonomi med et lille positivt resultat. 5.1 Fremtidig brugerøkonomi I denne sammenligning af forbrugerøkonomien er der for Kold Fjernvarme (inkl. fremtidige besparelser på boringer og varmepumper) regnet med et tilslutningsbidrag som er på niveau med andre forbrugere samt et ekstra anlægsbidrag. Med disse ekstra indtægter for Silkeborg Varme ville nutidsværdi-beregningen for selskabsøkonomien balancere. Det gør forbrugerøkonomien kr. dyrere for Kold Fjernvarme men den er stadig lidt billigere sammenlignet med de øvrige viste alternativer. Hvis forbrugeren vælger den sikkerhed der ligger i at være tilsluttet en offentlig forsyningsvirksomhed vil Kold Fjernvarme være rigtig attraktiv. For eksempel, hvis varmepumpen skulle gå i stykker, vil det være forsyningsvirksomheden der har ansvaret. Hvis der er forbrugerens egen varmepumpe, har de selv ansvaret for drift, eftersyn og eventuelle reparationer. Økonomi Økonomisk sammenligning - Nybygget rækkehus, 130 m², 8 MWh varmeforbrug pr. år Traditionel Fjernvarme "Kold" Fjernvarme - Silkeborg Individuel jordvarme VP, SCOP: 3,0 Individuel luft/vand VP, SCOP: 2,7 Kundens investering Tilslutningsbidrag - traditionel fjernvarme Tilslutningsbidrag - "kold" fjernvarme Husinstallation Samlet Finansiering - ÅOP 5% - fjernvarme, 20 år og individuel, 15 år Varmeforbrug Abonnementsbidrag - kr/år Anlægsbidrag - kr/år Effektbidrag, fjernvarme - 19 kr/m² Variabelt bidrag, fjernvarme - 437,50 kr/mwh Variabelt bidrag, VP El kr/mwh Service Reinvestering ved nedbrud? 0?? Samlet pris pr. år incl. moms Tabel 5: Forbrugerøkonomi, sammenligning ved selskabsøkonomisk neutral brugerøkonomi. 6 Komfort I den kontakt som Silkeborg Varme har haft med forbrugerne, har der været tilfredshed. Der har ikke været udført nogen egentlig undersøgelse, men driftspersonalet har gennem projektperioden været i kontakt med husejerne og det viser generelt et positivt indtryk. Der har været enkelte klager ifm. installationsarbejderne, men de er blevet rettet og problemerne løst. 6.1 Udtalelser fra forbruger Jesper Arenholt, der er en af husejerne i bebyggelsen, udtalte sig til Jyllands Posten den 1/9 2017: (se også bilag 1) Nu har vi jo kun boet her i knap tre måneder, men indtil videre har vi ingen problemer med det. Det er faktisk ikke noget vi bider mærke i. Systemet justerer sig selv, Side 13 af 20

14 så det kører bare. Vi rører det slet ikke. Og det er fint lunt når vi står op om morgenen også efter en af de her kølige sensommernætter, vi har haft. Silkeborg Forsyning står for service på varmepumpen hvis den går i stykker, er det dem der har ansvaret, så jeg har ingen uforudsete udgifter. Hvis det var mit eget anlæg, skulle jeg jo selv bekoste en eventuel reparation. Jeg forventer heller ikke at jeg skal gå og skrue og regulere på det hele tiden. Jeg har egentlig intet at gøre med jordvarmen, udover at jeg betaler det, det koster i varme. 6.2 Køle/svale muligheder De 14 af de 15 huse er nybyggede og med gulvvarme. Som med mange andre nye huse kan der være problemer med overophedning, og ikke mindst i den varme sommer der var i Projektet har overvejet muligheden af at tilbyde en køling/svaling med brinen fra jorden, der kan kobles til en veksler i ventilationssystemet. Desværre var ventilationssystemet bestilt inden denne mulighed blev drøftet med Levehuse (bygningsleverandør til de 14 nye huse). Det betød at ventilationssystemet skulle bygges om på grund af pladsforhold og tilvalgsmuligheden med køling blev derfor for dyr. Ud over traditionel el-forbrugende aircondition kan der køles via ventilationsluften eller via gulvvarmesystemet. Fordelen ved køling via ventilationen er at det virker hurtigt, men er dyr sammenlignet med at køle/svale-gulve. Effektafgivelse via gulv er omkring 3-4 gange så stor som via ventilation. Desuden har gulv-løsningen den fordel at man kan styre de enkelte rum, mens ventilationen køler generelt i huset. Køling/svaling i gulv sker ved at lade brinevandet passere en veksler og dermed køle vandet i gulvvarmeslangerne, og man kan styre det i forhold til de enkelte rum helt analog til opvarmning. Man kan enten køle/svale eller opvarme, men ikke begge dele på èn gang i huset. Dvs. man kan ikke køle/svale i stuen og så opvarme i badeværelset. Køle/svale funktionalitet i gulve er ikke noget nyt, og har været anvendt i huse i Sydeuropa i mange år - men det har aldrig været et tema i Nordeuropa før i de senere år. Erfaring er at gulvet ikke føles koldt, og at overfladen er på omkring 20 grader C, hvilket også er over dugpunktet, så der ikke er problemer med trægulve etc. Som forsyningsselskab har man med en fuld løsning mulighed for at sælge varme om vinteren og køling/svaling om sommeren samtidigt med at kunne tilbyde bedre komfort. Principielt lagrer man også lidt varme i jorden ved at køre med køle/svalefunktionen. 7 Samfundsøkonomi Referencen med individuel jordvarme er valgt, da det er den mulighed, der ligner projektet mest i forhold til etablering, drift og komfort. En luft-vand varmepumpe har den ulempe, at der vil være støj fra udedelen og det anses ikke for acceptabelt i denne type tæt-lav bebyggelse. Beregning af samfundsøkonomien viser at der er balance mellem referencen og det fremtidige scenarie med Kold Fjernvarme (3 % bedre). Side 14 af 20

15 Reference, individuel jordvarme Kold Fjernvarme, status Kold Fjernvarme, fremtid Antal forbrugere stk COP, årsmiddel 3,0 3,7 3,7 Drift og vedligehold: Vandbehandling mv. 5 5 kr./mwh Ledningsnet 6 6 kr./mwh Vedligeholdelse af målere og VP kr./forbruger Servicering af forbrugere kr./forbruger Administration kr./forbruger Netselskab; N kr./mwh el Energinet kr./mwh el Fiskale afgifter: Energiafgift kr./mwh el Andre fordele: Værdi af kølemulighed kr./stk Værdi af driftssikkerhed kr./stk Investeringer: Levetid, år Jordarbejde - hovedledningsnet Kr. Ledningsnet - hovedledninger og stik Kr. El-forsyning til VP Kr. Energimålere Kr. Gravearbejde stikledninger Kr. Investeringsbidrag Kr. Forhøjet Investeringsbidrag Kr. Stikledningsbidrag Kr. Byggemodningsbidrag Kr. Varmepumper Kr. Boringer / jordvarmeslanger Kr. I alt Kr. Tabel 6: Forudsætninger og nøgletal ved beregning af samfundsøkonomien. Figur 13: Samfundsøkonomisk beregning. Andre samfunds effekter ved etablering af denne type anlæg er beskrevet i en rapport fra SDU; Økonomiske virkninger af kollektive jordvarmeanlæg i landdistrikter, I rapporten 1 er formålet at beskrive de økonomiske og sociale virkninger af øget anvendelse af lodret jord- 1 /media/files/om_sdu/institutter/iful/udgivelser/clf_report_62_jordvarmerapport_endelig.pdf?la=da&ha sh=c2916c468f7f b1d163 Side 15 af 20

16 varme i områder udenfor fjernvarmenettet. Dette har interesse set i et ressource- og landdistriktsperspektiv af flere grunde. Hvis man skal opfylde de officielle målsætninger om at nå et fossilfrit samfund i 2050 og målsætninger om at halvdelen af energiforbruget stammer fra vedvarende energi i 2030, så er en af metoderne at bruge el baseret på vedvarende energi i varmeforsyningen på landet, hvor bl.a. oliefyr gradvist skal udfases for at nå målene. For bygninger, som ligger i en passende afstand, og det vil i praksis sige i landsbyer, er kollektive jordvarmeanlæg en mulighed. Rapporten beskriver at der ud over de miljømæssige fordele ved at udfase oliefyr med varmepumper også er en beskæftigelseseffekt. Det giver øgede indtægter og dermed skattegrundlag for samfundet. Desuden kan disse anlæg være med til at sænke omkostningerne ved at bo i de pågældende boliger, samt måske også være med til at styrke fællesskabet i de pågældende landsbyer. 8 Perspektiver for konceptets udbredelse Der bygges i disse år mange nye huse i småbyer omkring Silkeborg, hvor der ikke er adgang til fjernvarme. Her har man flere gange måtte sige nej til at lave fjernvarmeforsyning, fordi det ikke ville være økonomisk rentabelt. Projektet Kold Fjernvarme er derfor skabt af en nødvendighed da det kan være vanskeligt og dyrt at nå ud til nye udstykninger langt fra fjernvarmen. Der er i dette projekt, som er skitseret her med et termonet, mulighed for at høste stordriftsfordele. Først og fremmest på prisen på boringerne. Desuden vil der med større eller flere samtidige projekter, kunne opnås prisfordele på varmepumper og entreprenør-arbejder. Man kan få en bedre virkningsgrad ved et fællesanlæg. Hvis man skulle lave en enkelt boring til en villa, så skulle man være sikker på, at den kunne dække behovet, og man ville være nødt til at overdimensionere. Her kan man nøjes med at lave seks boringer til at starte med, da man kan koble 2,5 huse på pr. boring. Samtidig kobles flere boliger på det samme ledningsnet, hvilket betyder, at alle kan udnytte varmen fra alle seks boringer. Som regel når man har et udstykningsområde, så ved man ikke, hvor hurtigt og hvor meget, der udbygges, men man ville med fjernvarme som regel lægge rør ud i hele udstykningen. Med et termonet kan man øge kapaciteten løbende ved at etablere flere boringer. Havde man valgt en varmepumpe eller en kedel, så var man bundet af kapaciteten på den. Med denne type projekt har man elasticitet og fleksibilitet hvis man blot planlægger at kunne udvide med flere boringer. Det er ikke kun jordboringer, der kan give varme til et termonet. Det kunne også være overskudsvarme fra erhverv, varme fra en sø eller et rensningsanlæg. Der er således flere muligheder som kan give en billigere løsning end ved jordboringerne. En vigtig faktor er også mulighed for en højere temperatur i brinen hvis de rette forhold er tilstede. Boringerne kunne eventuelt suppleres med energifangere e.l. som har en højere effektivitet om sommeren. I dette projekt på Balle Bygade har Silkeborg Varme tilbudt husstandene priser på niveau med fjernvarmepriserne. Hvis en beregning af et nyt projekt skulle give en dårligere forretning ville en højere forbrugerbetaling kunne blive nødvendig. Selvfølgelig til en vis grænse men det må altid bero på en konkret vurdering af det specifikke projekt. Det vil dog også ofte være i konkurrence med andre alternativer. Side 16 af 20

17 Bilag 1, avisartikel fra Jyllands Posten Side 17 af 20

18 Side 18 af 20

19 Side 19 af 20

20 Side 20 af 20