Uddannelsesprogram. for hoveduddannelsen i Ortopædisk Kirurgi. Ortopædkirurgisk Afdeling Regionshospitalet Randers

Transkript

1 Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Ortopædisk Kirurgi Ortopædkirurgisk Afdeling Regionshospitalet Randers Udarbejdet af: Uddannelsesansvarlig overlæge, klinisk lektor Hans Boie hansboie@rm.dk Revideret nov

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Præsentation af sygehuset 3. Præsentation af afdelingen 4. Uddannelsens opbygning 2

3 1.1. Præsentation af Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Randers hører under Region Midtjylland og dækker optageområderne Norddjurs-, Syddjurs-, Favrskov- og Randers Kommuner. Regionshospitalet tilbyder et bredt udbud af behandlinger og undersøgelser inden for de fleste specialer og ledes af en tværfaglig hospitalsledelse bestående af en hospitalsdirektør, en cheflæge og en chefsygeplejerske. Hospitalet har 16 afdelinger med hver sin afdelingsledelse, der typisk består af en ledende overlæge og en oversygeplejerske. I alt ca ansatte og 197 sengepladser. Sygehuset har et optagelsesområde på ca borgere Generelt introduktionsforløb, Regionshospitalet Randers De første 3 hverdage i hver måned afholdes introduktion for nyansatte, hvor der gennemføres en generel introduktion til hospitalet. Der introduceres bl.a. til: Diagnose Relaterede Grupper (DRG), Kvalitets- og kompetenceudvikling, hospitalets IT-systemer og håndtering af brand. Der bliver udsendt særskilt information om det generelle introduktionsforløb til hospitalet Politikker og værdier på Regionshospitalet Randers Der er fastsat og udarbejdet en række lokale politikker på Regionshospitalet Randers. Disse tager alle udgangspunkt i hospitalets værdier, som er: Respekt; Vi har klare forventninger til hinanden, vi værdsætter alles bidrag til helheden, vi har behov for alles bidrag, vi anerkender forskellighed med hensyn til faglighed og holdninger Dialog; Vi sikrer relevant deltagelse, vi giver mulighed for inddragelse i og indflydelse på beslutningerne. Udviklingsvilje; Vi sørger for vedvarende udvikling/vi udvikler os vedvarende, vi søger balance mellem drift og udvikling, alle har mulighed for at deltage i udviklingsopgaver. Engagement; Vi inspirerer og motiverer hinanden, vi har brug for kreativitet og nytænkning, mening med tingene motiverer. Åbenhed; Vi har gennemskuelige beslutningsprocesser, alle har nem adgang til relevant information, alle bidrager til rettidig information. Troværdighed; Der er sammenhæng mellem det, vi siger, og det vi gør, vi holder hvad vi lover, vi kan stole på hinanden. Dristighed; Vi er risikovillige og alle tager ansvar, vi lærer af vores fejl, vi ser muligheder, vi handler. En af de politikker, der kort skal nævnes her, er politikken for kompetenceudvikling, idet hospitalet lægger vægt på vedvarende faglig og personlig udvikling. I denne fremgår, at vi prioriterer uddannelse, læring og udvikling højt på et hospital, der udvikler sig løbende. Vi realiserer hospitalets og afdelingernes mål gennem planlagt kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling og læring foregår overalt både monofagligt og tværfagligt gennem daglig praksis og planlagte uddannelsesaktiviteter. Det er nødvendigt, for at alle ansatte kompetent kan møde faglige og personlige udfordringer. Ansvaret for dette påhviler både ledere og medarbejdere. 3

4 1.4. Organisering af den lægelige videreuddannelse, Regionshospitalet Randers Til at varetage den overordnede uddannelseskoordinerende funktion er der ansat en uddannelseskoordinerende læge og en HR konsulent. På alle afdelinger der har ansat læger i uddannelse, er der ansat en uddannelsesansvarlig overlæge, der sammen med afdelingsledelsen har det overordnede ansvar for den lægelige videreuddannelse i afdelingen. Denne bistås af en uddannelseskoordinerende yngre læge, som er udpeget blandt de uddannelsessøgende læger i afdelingen. På hospitalet er der nedsat et lægeligt uddannelsesråd, som er et forum, hvor generelle forhold vedrørende lægelig videreuddannelse på hospitalet drøftes, erfaringer og idéer udveksles og nye initiativer planlægges. Alle uddannelseskoordinerende yngre læger, uddannelsesansvarlige overlæger og ledende overlæger samt den uddannelseskoordinerende læge, HR-konsulenten og cheflægen er medlemmer af rådet. 2. Uddannelsens opbygning Uddannelsens varighed og indhold er beskrevet i målbeskrivelsen samt Ansættelsen i hoveduddannelsen varer 48 måneder og inddeles i følgende perioder. 1. ansættelse 2. ansættelse 3. ansættelse Ortopædkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Randers Ortopædkirurgisk Afdeling, Ålborg Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Randers Varighed 18 mdr. Varighed 12 mdr. Varighed 18 mdr. Uddannelsen og det kliniske arbejde er tæt relateret til hinanden. 2.1 Præsentation af Ortopædkirurgisk Afdeling Ortopædkirurgisk Afdeling er en af de store afdelinger i regionen. Der er ca. 30 læger ansat fordelt på 10 overlæger, 3 afdelingslæger og læger i basis-, introduktions- og hoveduddannelsen. Ortopædkirurgisk Afdeling er bredbaseret med hovedfunktion indenfor knæ- og hoftealloplastik, traumatologi, skulder-/albuekirurgi, idrætstramatologi/skopisk kirurgi, håndkirurgi, fodkirurgi samt børneortopædi. Der er et stort sårambulatorium. Til hver sektor er der allokeret en eller flere overlæger. Den samlede elektive operativitet på Ortopædkirurgisk Afdeling er på over 2900 operationer årligt, derudover modtager Skadestuen langt ca skader, og der er ca ambulante besøg årligt. Afdelingen deltager i den kliniske del af studenterundervisningen ved Århus Universitetet, og der er tilknyttet kliniske lektorer. Afdelingsledelsen Konstitueret overlæge Søren Deutch. Oversygeplejerske Lis Smed. Uddannelsesansvarlig overlæge Overlæge Hans Boie hansboie@rm.dk 4

5 2.2 Introduktion af afdelingen Alle uddannelsessøgende vil få tilsendt en uddannelsesmappe indeholdende introduktionsprogram, arbejdsplan, diverse instruktioner og andre informationer. Hospitalet vil afholde et generelt introduktionsprogram for alle nyansatte læger de første dage. Afdelingen vil derefter lave et introduktionsprogram på yderligere ca. 4-5 dage. Her vil man blive introduceret i de forskellige afdelingsfunktioner, sektorer, arbejdsgange m.v. Alle uddannelsessøgende læger vil få tildelt en vejleder Faglige arbejdsfunktioner Som det fremgår under punkt 2.1 vil lægen i hoveduddannelsesstillingen være ansat 18 måneder på Regionshospitalet Randers, derefter 1 år i Ålborg og siden igen 18 måneder i Randers. Lægen vil blive allokeret til sektorerne. Lægen vil i de første 6 måneder blive tilknyttet traumesektoren. Derefter følger funktionen i hånd- og sårsektoren, efterfulgt af fodsektoren og inden lægen går videre til Ålborg vil vedkommende være ansat tilknyttet idrætssektoren. De sidste 18 måneder vil lægen være tilknyttet hoftesektoren, derefter knæsektoren og afslutter med skulder-/albuesektoren. Lægen vil foretage selvstændige operationer, og der vil altid være mulighed for supervision. Læger i hoveduddannelsesstilling vil arbejde i første ansættelsesperiode som mellemvagt. Vagtstrukturen består af forvagt, mellemvagt og bagvagt. Der er tilstedeværelsesvagt fra bagvagterne. I enkelte tilfælde afslutter lægen dog sin hoveduddannelsesstilling som bagvagt. Da lægen i hoveduddannelsen er tilknyttet sektorer tilstræbes det derfor, at den operative aktivitet foregår i selve sektoren. I vagterne vil der selvfølgelig altid være akutte operationer. Der vil være en del skadestuearbejde i den allerførste del af ansættelsen. I anden del af ansættelsen vil lægen i hoveduddannelsesstillingen stort set arbejde på lige fod som afdelingslæger, dog superviseret. Lægen i hoveduddannelsesstillingen vil være vejleder for introduktionslæger. Lægen i hoveduddannelsesstillingen vil deltage i stuegang. Lægen i hoveduddannelsesstillingen vil gennemføre selvstændige operationer i første ansættelsestid som chirurgia minore, men afhængig af opnåede kompentencer kan vedkommende blive inddelt til alle forefaldende operationer. Der vil altid være supervision i ansættelselsesperioden eller mulighed for supervision. Der er indbygget uddannelsesdag i arbejdsplanen, hvor lægen selvstændigt kan udvælge for at supplere uddannelsen. Under ophold i afdelingen vil udover rollen som medicinsk ekspert være mulighed for at træne og øve alle andre 6 lægeroller. Lægen i hoveduddannelsesstillingen må være indstillet på at undervise og få tildelt administrative opgaver. 2.4 Undervisning Undervisning og konferencer Der er formaliseret undervisning i afdelingen. To gange om ugen holdes der undervisning, case of the day (i første fase af ansættelsen vil lægen også få opgaven til at organisere dette).derudover er der torsdagsundervisning, hvor lægen to gange om året får undervisningsforpligtelse over større tema. Dagen starter med en morgenkonference, hvor der af-rapporteres sidste døgnets indlæggelser og andre hændelser i afdelingen. Det er mulighed for at diskutere evt. beslutninger. Derefter er der røntgenkonference over indlagte patienter og nye patienter. 5

6 Derefter skadekonference med gennemgang af alle skader hvor der er taget røntgen. I 3. periode vil lægen ofte forstår konferencen Formaliseret undervisning Der er formaliseret torsdagsundervisning hver torsdag fra kl (bortset fra ferieperioder). Dels er der eksterne undervisere, dels interne undervisere. Den uddannelsesansvarlige overlæge organiserer semesterplanen for undervisningen. Derudover har sygehuset såkaldt staff-meeting, hvor forskellige afdelinger præsenterer sig eller der undervises i andet emne. Derudover har vi to gange om ugen en såkaldt case of the day. alle uddannelsessøgende læger i KBU og intro-læger vil deltage og undervise til dette efter en fastlagt plan. 2.5 Kurser og kongresser Lægen vil deltage i alle obligatoriske kurser Hvad andre kurser angår, så kan lægen søge på lige fod med alle andre læger i uddannelsesstillingen. 2.6 Forskning Vi har en forskningschef for hele sygehuset samt en forskningsansvarlig overlæge i afdelingen. Der er mulighed for at deltage i projekter eller starte nye projekter. Den forskningsansvarlige overlæge på afdelingen vil være den ansvarlige supervisor, når lægen skriver sin egen obligatoriske forskningsopgave. 6

7 3.1 Plan for kompetenceudvikling og kompetencegodkendelse Kompetencemålene, der skal vurderes og godkendes er anført i målbeskrivelsen, hvor der angives forslag til læringsmetoder for hver enkelt kompetencevurdering. Målbeskrivelsen indeholder desuden en generel beskrivelse af lærings- og vurderingsstrategier. (indsæt LINK). Indholdet og rækkefølgen i nedenstående checkliste sakses fra målbeskrivelsens logbog. I dette program findes anvisning på i hvilke delansættelser og hvornår de enkelte kompetencemål skal godkendes Kompetencegodkendelsen er fordelt efter sværhedsgrad, kompleksitet mm. Læringsrammer og metoder vælges for den enkelte ansættelse. Kompetencevurderingsmetodernes gennemførelse i det konkrete ansættelsessted er ligeledes beskrevet: CHECKLISTE Mål nummer og kompetence mål. Konkretisering af mål Læringsmetoder (valgt ud fra mulige i målbeskrivelsen) Kompetencevurderingsmetode (som angivet i målbeskrivelsen) Tidspunkt for forventet kompetencegodkendelse (mdr.) (her indsættes antal kolonner efter hvor mange delansættelser der er i forløbet og hver kan evt. underinddeles i søjler a 3-6 mdr. s perioder, afhængig af uddannelsens varighed) (svarende til målbeskrivelsen) 1.ansættelse 2.ansættelse 3.ansættelse Måned X Måned X Måned X 7

8 3.2 Plan for kompetenceudvikling Lærings- og kompetencevurderingsmetode Læringsmetoder Læringsmetoderne føles som anbefalet i målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i ortopædkirurgi i form af klinisk arbejde, specifikke kurser, konferencer samt simulationstræning og selvstudie Kompetencevurderingmetoder Der henvises til porteføljen. Der vil være en strukturel kollegial bedømmelse, diagnose og log-bogsoptegnelse og godkendte kurser samt rating scales. 3.3 Obligatoriske kurser og forskningstræning Specialespecifikke kurser Lægen vil deltage i alle specialespecifikke kurser Generelle kurser På lige fod med andre uddannelsessøgende læger Forskningstræning Lægen vil gennemgå obligatoriske forskningskurser og gennemføre selvstændig forskningsopgave. 4.1 Uddannelsesvejledning Under ansættelsen skal der gives uddannelsesvejledning som anført i målbeskrivelsen Organisering af den lægelige videreuddannelse Der henvises dels til side 4 under punkt 1.4. Under ansættelsen tildeles den uddannelsessøgende en hovedvejleder og sammen med denne afholdes introduktions-, justerings- og slutevalueringssamtaler. Med udgangspunktet i uddannelsesprogrammet udarbejder vejlederen i samarbejde med den uddannelsessøgende læge en individuel uddannelsesplan, som beskriver på hvilken måde lægen vil arbejde for at opnå de krævende kompetencer, uddannelsesplan er en del af den uddannelsessøgende log-bog, deri blandt tjeklister og kompetencekort findes. 4.3 Rammer for uddannelsesvejledning Inden tiltrædelse til hoveduddannelsesstilling vil lægen få tilsendt arbejdsplan, diverse introduktions- og tjeklister samt praktisk information om sygehuset og afdelingen. Som anført vil der være et introduktionsprogram fra sygehuset og siden fra afdelingen. Lægen vil få en hovedvejleder. Man tilstræber minimum 3 samtaler med hovedvejlederen i form af introduktionssamtale, en justeringssamtale samt en afslutningssamtale i både første og sidste ansættelsesperiode. 8

9 I samtalen skal der gennemgås målbeskrivelse og uddannelsesprogram. Der skal gives information om læringsstategier og evalueringsmetoder, der skal udarbejdes en skriftlig uddannelsesplan i henhold til uddannelsesprogrammet. Der er mulighed for supervision døgnet rundt, idet der er tilstedeværelse af bagvagten. Derudover er der kontinuerlig klinisk vejledning fra alle læger med højere charge. 4.4 Udarbejdelse af uddannelsesplan Uddannelsesplan udarbejdes individuelt af den uddannelsessøgende læge og hovedvejleder i introduktionssamtale. Følgende krav skal være opfyldt inden udarbejdelsen af uddannelsesplan. Lægen har læst målbeskrivelsen om speciallægeuddannelsen i ortopædisk kirurgi og uddannelsesprogram for hoveduddannelsen for ortopædisk kirurgi, Regionshospitalet Randers. Lægen er blevet introduceret til afdelingen, vist rundt og bekendtgjort med afdelingsstruktur, arbejdsplan, vagtskema samt fordeling af arbejdsopgaver. Lægen bliver bekendtgjort med ansættelsesvilkår og uddannelsesforløb. Det generelle uddannelsesprogram for hoveduddannelsen for Ortopædkirurgisk Afdeling bruges som skabelon med henblik på udarbejdelse af individuel uddannelsesplan. Læringskontrakt for portefølje for hoveduddannelsen i ortopædkirurgi anvendes til præcisering af delkompetencer, som skal opnås efter aftale med hovedvejlederen i en given periode. Kopi af uddannelsesplan afleveres til uddannelsesansvarlig overlæge. 4.5 Supervision og klinisk vejledning i det daglige arbejde Den uddannelsesansvarlige overlæge, hovedvejleder og daglige kliniske vejledere har sammen med lægen ansvaret for at uddannelsen bliver gennemført med den krævede kvalitet. Enhver ansat læge har pligt til at medvirke i afdelingens uddannelsesmiljø. Lægen kan få godkendt kompetencemål både af sin hovedvejleder og en klinisk vejleder. Det er dog typisk hovedvejleder som attesterer kompetencerne under en justerings- /slutsamtale. I tilfælde af at uddannelsesforløbet af en eller anden grund ikke forløber planmæssigt har hovedvejleder pligt til at forsøge at afhjælpe den uddannelsessøgendes problem så hurtigt som muligt, og ved et utilfredsstillende forløb er både vejleder og den uddannelsessøgende forpligtede til at orientere den uddannelsesansvarlige overlæge. I den daglige arbejdssituation har hver ansat læge et ansvar som daglig klinisk vejleder. En læge der er senior i forhold til den uddannelsessøgende er en klinisk vejleder. Efter delegering fra den uddannelsesansvarlige overlæge kan den daglige kliniske vejleder kompetencevurdere og attestere opnåelsen af enkeltkompetencer for de uddannelsessøgende læger. Afdelingens fysiske rammer er velegnede til at opnå alle kompetencer, som anført i uddannelsesprogrammet. Der er et stort flow gennem afdelingen af de patientkategorier,som giver mulighed at opnå kompetencerne for hoveduddannelsen. Erhvervelsen af kompetencer afhænger i høj grad af den enkelte uddannelsessøgende læges motivation, interesse og engagement i faget. Der er til dagligt kliniske vejledere (typisk på speciallægeniveau) på alle arbejdsstationer (stuegang, operationsgang, ambulatorium, vagt) som kan supervisere og vejlede den uddannelsessøgende læge. 9

10 5.1 Evaluering af den lægelige videreuddannelse Det fremgår af Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr af om de regionale råd for lægers videreuddannelse, at de regionale råd for lægers videreuddannelse (DRRLV) skal sikre høj kvalitet i den lægelige videreuddannelse (kap.1, 2). Til løsning af denne opgave har rådet flere redskaber, nemlig brugertilfredshed via yngre lægers evaluering af afdelingerne på og inspektorrapporter for alle afdelinger. Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord vil løbende følge disse evalueringer, ligesom det forventes, at de diskuteres i de regionale specialespecifikke uddannelsesudvalg, hvor specialets postgraduate kliniske lektor er formand. 5.2 Evaluer.dk Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse offentliggør yngre lægers evalueringer af uddan-nelsesstederne elektronisk via system på Den enkelte uddannelsessøgende læge skal ved afslutning af hvert delforløb evaluere sit ophold, både hvad angår uddannelsesprogram og uddannelsesplan samt uddannelsesstedet og dets læringsrammet. Evalueringen foregår via hvortil den yngre læge modtager log-in via mail fra Videreuddannelsessekretariatet. Alle de uddannelsessøgende lægers evalueringer af uddannelsesstederne kan følges via hjemmesiden Den enkelte læges evaluering er anonym og dermed ikke offentligt tilgængelig. Derimod offent-liggøres et gennemsnit for alle evalueringer på den uddannelsesgivende afdeling. Uddannelsesansvarlige overlæger har adgang til at se enkeltevalueringer og prosatekst om uddan-nelsesstedet. For afdelingen er denne prosatekst den mest givende og udviklende del af evalueringerne, mens pointevalueringerne mere tjener til sammenligning på tværs af afdelinger, specialer og hospitaler. Afdelingerne vil løbende anvende disse evalueringer i arbejdet på at forberede den lægelige videreuddannelse. 5.3 Inspektorrapporter Sundhedsstyrelsen står for inspektorordningen og udsender inspektorer til alle uddannelsesgivende afdelinger ca. hvert 4. år, samt udsender rapporter fra inspektorernes besøg. Det fremgår af Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr af om de regionale råd for lægers videreuddannelse (kap. 2, 7), at DRRLV løbende skal vurdere den enkelte afdelings egnethed som uddannelsessted på baggrund af inspektorrapporterne. Ordningen er et væsentligt element i kvalitetsopfølgningen af den lægelige videreuddannelse på de enkelte hospitaler og afdelinger. Inspektorrapporterne fremlægges løbende på møder i DRRLV, som via den Postgraduate Kliniske Lektor (PKL) i de enkelte specialer følger op på inspektorrapporternes konklusioner og anbefalinger i samarbejde med ledelserne på afdelingerne og de uddannelsesansvarlige læger. 10

11 5.4 Regionale specialespecifikke uddannelsesudvalg De regionale udannelsesudvalg for de enkelte specialer har til formål at drøfte spørgsmål om specialets videreuddannelse på samtlige uddannelsessteder i Videreuddannelsesregionen, herunder at bidrage til sikring af en ensartet høj kvalitet i den lægelige videreuddannelse på alle uddannelsessteder for specialet. Uddannelsesudvalgene bør derfor løbende drøfte de enkelte afdelingers evalueringer og inspektorrapporter og følge op på disse via PKL i specialet, som også informerer det regionale råd for lægers videreuddannelse. 6. Nyttige kontakter Uddannelsesansvarlige overlæger Der henvises til DOS hjemmesiden. Postgraduat klinisk lektor for denne uddannelse: Findes på hjemmesiden for det regionale videreuddannelsessekretariat Specialeselskabets hjemmeside Sundhedsstyrelsen Regionale sekretariater for lægelig videreuddannelse Videreuddannelsesregion Nord: Videreuddannelsesregion Syd: Videreuddannelsesregion Øst: 7. Referenceliste Nedenstående referenceliste forventes bekendt og brugt i introduktionsuddannelsen 1. McRae, R. Clinical Orthopaedic Examination. 4. udgave 1997, Edingburgh, Churchill Livingstone. 2. Peterson, L. & Renström, P. Idrætsskader og Idrætstræning. 1. udgave, 6. oplag, Gyldendal, København. 3. Engquist, A. et al. Operationspatienten. 1. udgave 1986, Lægeforeningens Forlag, København. 4. Sneppen, O., Bünger, C. og Hviid, I. Ortopædisk kirurgi. 5. udgave 2002, Fadl s Forlag, København Hald, T. & Stadil, F. Red. Kirurgisk Kompendium I-II, Introduktionsuddannelsen. 2. udgave 1996, Nyt Nordisk Forlag. Arnold Busk, København 5. Michel Boeckstyns, Bent Ebskov, Lars Bo Ebskov. Skadestuekirurgi. 4.udgave, Munksgaard, København. 6. Referenceprogrammer: Colles Fraktur og Hoftebrud. Websites: a. - The Journal of Bone and Joint Surgery b. - Dansk Ortopædisk Selskab c. - Wheeless Textbook of Orthopaedics d. - The American Academy of Orthopaedic Surgeons 11

12 e. - Edinburgh Orthopaedic Trauma Unit f. - British Orthopaedic Association g. - Orthopaedic Web Links (OWL) h. - Orthogate The Orthopaedic Internet Gateway i. - National Library of Medicine 12