Computerens Anatomi. En rapport om computerens anatomi. Kevin Feldmann, Thor Madsen & Mads Kragelund

Transkript

1 Computerens Anatomi En rapport om computerens anatomi Kevin Feldmann, Thor Madsen & Mads Kragelund

2 Indholdsfortegnelse Vores case... 2 Laswell kommunikationsmodel... 2 AIDA modellen... 3 Målgruppe... 4 Det grønne segment... 4 Det rosa segment... 5 Det violette segment... 5 Det blå segment... 5 Det grå segment... 5 Vores målgruppe... 5 Skitse af folder

3 Vores case Ældre mennesker i aldersgruppen 50+ har eller overvejer at købe en computer, og vil rigtig gerne sætte sig ind i hvordan tingene fungere inde i computeren, men ved ikke hvordan de skal søge information om dette. Derfor kan de tage på biblioteket, og her vil vores folder omkring computerens anatomi være tilgængelig. Laswell kommunikationsmodel 1 Laswells kommunikationsmodel, er den første kommunikations model nogensinde, og den blev lavet i 1930 erne af amerikaneren Harold D. Laswell. I 1948 udviklede han så kanylemodellen, og som navnet antyder, så mente Lawell at hvis blot afsenderen gjorde sit arbejde godt nok, så ville afsenderen kunne sprøjte sit budskab direkte ind i modtageren. Laswells kanylemodel, også kaldet de 5 H er var baseret på: Hvem siger hvad i hvilken kanal til hvem og med hvilken effekt? Laswells model kan virke meget simpel og naiv i dag, men dengang Laswell fandt på modellen, var folk ikke vant til reklamer, som vi er i dag. Så det gav god mening, hvis man sagde det rigtige, i den rigtige kanal, så skulle budskabet nok trænge ind. Man kan sige at mennesket ikke havde et filter eller en firewall som vi har fået i dag. I dag benytter vi af os nogle mere moderne modeller: AFSENDER BUDSKAB MEDIE KODNING MODTAGER FIREWALL EFFEKT Denne model er baseret på at afsenderen afsender et budskab gennem et medie, hvor afsenderen prøvet at kode budskabet. Dette kan være f.eks. være eksempler på hvorfor vi skal købe et givent produkt. De t kan også være at man benytter humor eller opbygger sine reklamer som en slags tv-serie, som Kims reklamerne er. Så kommer budskabet til modtageren, og det er nu det skal vise sig om budskabet ryger gennem modtagerens firewall eller filter. Hvis budskabet ikke ryger igennem, så sortere modtageren det bare fra, men hvis modtageren lader budskabet gå gennem firewallen, så vil modtageren måske købe produktet, eller få ændret en holdning, altså afsenderes ønskede effekt på modtageren. Ironi kan også benyttes som kodning, f.eks. bruger Coca-Cola det i deres Coca-Cola Zero reklamer for at ramme modtageren

4 AIDA modellen AIDA modellen er også en af de moderne kommunikations modeller. Modellen kan beskrives sådan her: Attention Modtageren opmærksomhed skal fanges, ofte ved hjælp af et iøjenfaldende blinkfang eller tekst. Men der benyttes oftest billeder. Interest - Her skal modtagerens interesse fanges og dette gøres ofte ved hjælp af en fængede tekst. Desire Modtageren skal her have lyst til at læse videre, eller lytte mere til reklamen, interessen skal altså fastholdes. Det kan f.eks. være skønhedsreklamer, hvor man ønsker at blive lige så køn som personen på billede i reklamen. Action Modtageren skal nu opfordres til at handle. Det kan være at modtageren skal købe produktet i reklamen, eller få lyst til at få yderligere information omkring et emne. Derfor skrives der også altid kontakt oplysninger på reklamer. Det kan f.eks. være de moderne QR-Codes som kan indeholde sætninger, hjemmesider o.lign. Der kan også forekomme støj for modtageren, så budskabet ikke går igennem som afsenderen havde tænkt. I kommunikationsmodellerne f.eks. kan støj være farvevalget, layoutet eller bare ordvalget. Eksempel på QR-Codes i tøjbutik i Japan Foto: Wikipedia - _QR_codes.jpg. 3

5 Vi har valgt at sætte vores ind i den moderne kommunikationsmodel. Vi har derfor valgt at sætte vores case ind: Afsender 3 førsteårs studerende på HTX. Budskab At lære ældre mennesker om computeren anatomi. Medie En folder. Kodning Vi har tænkt os at gøre det så overskueligt for den ældre, for at undgå alt for meget støj. Modtager Ældre personer i aldersgruppen 60+. Effekt At få de ældre til at benytte computeren og ikke mindst få viden omkring den. Målgruppe Minerva-modellen inddeler befolkningen i fem livssegmenter og hvert enkelt segment benævnes med en farve, nemlig det blå, grønne, rosa og violette segment. Minerva-modellen. Foto: Minervamodellen-e jpg. Det grønne segment De grønne mennesker vil gerne uddybe sig i tingene. De elsker at sidde på caféen hvor der oftest bliver diskuteret kultur og de aktuelle nyheder. De grønne mennesker tror ikke på lette løsninger, de mener at verden er dyb og skal ikke hæfte sig ved første gangs indtryk. De grønne mennesker samværet med familie, kollegaer og venner højt. 4

6 Det rosa segment De rosa mennesker elsker fritid, snakken går oftest på familien. Det rosa menneske elsker at se TV, gerne programmer som lykkehjulet og hvem vil være millionær hvor de bliver underholdt. Det rosa menneske interesserer sig for deres helbred og derfor indtages der også vitaminpiller til morgenmaden, men motionen får de ikke dyrket særlig meget af, og det ved de godt. Det violette segment Det violette menneske synes at arbejde er en plage som sikrer deres forbrug, derfor fikser det violette menneske også oftest sine ting selv. Byttehandler og sorte penge hører også til det violette menneske, da de så kan arbejde mindre og få udbetalt det samme. Det violette menneske sætter sig selv meget højt, har ikke nogen relationer til samfundet, de passer sig selv. Det violette menneske er skeptiske over for alt fremmet, og derfor er holdningen til indvandre også negativ Det blå segment Det blå mennesker lever efter tid er penge, og derfor arbejder disse mennesker også hårdt i det private erhvervsliv, derfor er det blå menneske også på toppen af sin karriere eller på vej derop. Internettet, mobiler og ny teknologi er et hit hos de blå mennesker og de har råd til det, for det blå menneske er det menneske som har flest penge. Selvom det blå menneske fokuserer på arbejdet, så er der også tid til at nyde sin fritid, som ofte foregår i kulturen. Det grå segment Det grå menneske er usikre på sig selv, og de elsker at nyde for at nyde. Det grå segment er en blanding af de andre segmenter og de kan ikke beskrives direkte. Vores målgruppe Vores målgruppe er altså ældre mennesker i alderen 60+, og de tilhører hovedsagligt det grønne segment. Når personen først stifter bekendtskab med et område, så vil personen vide hvordan tingen rent faktisk fungere, og derfor vil de læse vores folder om computerens anatomi. Vi har valgt at skrive med en stor skrift og et formelt sprog i vores folder, for at undgå støj. 5

7 Skitse af folder Herunder ser du vores endelige skitse til folderen som består af to A4 sider. Den f ørste A4 side udgør forsiden og bagsiden af folderen. Forsiden består selvfølgelig af titel med en mindre beskrivelse/resume af guiden samt et forsidebillede. Bagsiden består af en out tro og kontakt info, hvis læseren har spørgsmål eller feedback. Den anden A4 side, som er printet/fastsat på bagsiden af den første A4 side, indeholder introen samt alt brødteksten, der udgør guiden om de forskellige computerkomponenter på to sider. A4 side 6