Teologernes Rusguide 2013

Transkript

1 det teologiske fakultet københavns universitet Teologernes Rusguide 2013 Teologernes Rusguide 1

2 VELKOMMEN TIL TEOLOGI Tillykke med dit nye studium! Teologi er verdens bedste! Denne guide er en hjælp til dig, der skal til at begynde. Vi har krydret den med en blanding af gode råd, vejledning og faktuelle informationer både til første semester og til studiet som helhed. At læse teologi er en fuldtidsbeskæftigelse. Det er en livsstil. Det lægger beslag på al din åndelige og fysiske kraft. Men nyd det. Det er værd at satse på! Teologernes Rusguide 2013 Revideret udgave af Teologernes Rusguide 1989, udarbejdet af Studievejledningen. Revideret udgave 2013 v. Anders Martin Lauritsen. Sendes til alle, der er optaget på bacheloruddannelsen i teologi ved Det Teologiske Fakultet i Teologernes Rusguide

3 INDHOLD Velkommen til teologi 5 Dekanens velkomst 6 Studielederens velkomst 7 Fagrådets velkomst 8 Tutorordningen 8 Mentorordningen 9 Ruskursus Guide til første semester 12 Fagene på bachelor i teologi 18 Vejledende ugeplaner 19 Hvad kan man med en bachelor i teologi 19 Undervisningsformer 21 Evaluering 21 ECTS 22 Hvad er teologi? 24 Studieadministrationen 25 Studentervejledningen 27 Studieinformationer 29 Bibliotekssektionen 30 Biblioteker nær Købmagergade 31 Boghandlere nær Købmagergade 32 Økonomi 33 Boligforhold 34 Universitetets og fakultetets styrelse 38 Undervisere og deres forskningsområder 41 Studenterorganisationer og foreninger 47 Ordbog 49 Nyttige fremmedord 51 Kalenderen Teologernes Rusguide 3

4 4 Teologernes Rusguide Udsigt fra Det Teologiske Fakultet

5 Kirsten Busch Nielsen, Dekan DEKANENS VELKOMST Kære teologiske studenter årgang 2013! Velkommen til Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet. I har valgt et herligt studium, som er både givende og krævende. Det vil fylde jeres dag i de næste seks år og forhåbentlig ledsage jer resten af livet. Vi, der er her i forvejen og kan byde jer velkommen, ser frem til, at I bliver del af det levende og frugtbare studiemiljø ved fakultetet. Jeg vil bede jer huske på, at de emner, problemer og tekster, som de teologiske discipliner handler om, er præcis de samme, uanset om man er nyslået stud.theol. på første år eller garvet lærer med mange års studier bag sig. Vi tænker på jer som vores fagfæller. Jeg håber, at I vil gøre det samme om os. Der vil i løbet af jeres studium og især naturligvis i den første tid være mangt og meget, I har brug for at spørge om og at søge råd og vejledning om hos os mere erfarne. Hold jer ikke tilbage, heller ikke med de såkaldt dumme spørgsmål. På fakultetet glæder vi os til at lære jer at kende og ser frem til samarbejdet med jer i og uden for undervisningen. Hjerteligt tillykke med jeres valg af studium. Med venlig hilsen Kirsten Busch Nielsen Dekan Teologernes Rusguide 5

6 Jesper Tang Nielsen, Studieleder STUDIELEDERENS VELKOMST Kære teologistuderende årgang 2013! At byde nye studerende velkommen hører til blandt en studieleders mest fornøjelige opgaver. Det er en glæde at kunne slå døren op for jer til et spændende og krævende studium og at byde jer velkommen i et akademisk fællesskab med engagerende samtaler og kritisk diskussion om kultu-rens, samfundets og religionens store spørgsmål. Jeres grunde til at vælge bacheloruddannelsen i teologi kender vi ikke. Men traditionelt spænder begrundelserne vidt. På fakultetet gør vi os umage med at tilrettelægge uddannelsen, så jeres interesser afspejles i fagene og i undervisningen. Det teologiske fagområde, kristendommen i fortid og nutid, er omfattende og sammensat. Glæd jer til at lære det at kende. Også fakultetets undervisere samt vejledere, bibliotekarer og studieadministratorer ser frem til at tage imod jer og at gøre deres til, at I kommer godt i gang med studiet. Jeg håber, at I vil gøre flittig brug af de ressourcer og faciliteter, der stilles til rådighed for jer: fra underviseren i auditoriet over vejledningerne på hjemmesiden til bøgerne på biblioteket. For uanset hvor omhyggelige vi er med at introducere jer til uddannelsen, afhænger både den gode studiestart og på længere sigt det gode studium af, at I selv tager aktivt del i hverdagen ved fakultetet og bidrager til at forme teologiuddannelsen anno Velkommen og vel mødt til introdagene på fakultetet den august Med venlig hilsen Jesper Tang Nielsen Studieleder 6 Teologernes Rusguide

7 Anders Martin Lauritsen, Fagrådsmand, stud.theol. FAGRÅDETS VELKOMST Kære teologistuderende årgang Kære Medstuderende! Velkommen til Det Teologiske Fakultet i København. Og velkommen til 5-6 år, hvor verdens bedste studium vil være jeres nye hverdag. Jeg vil også ønske jer alle tillykke. I har valgt et studium der indeholder et væld af interessante ting; sprog, eksegese, historie, filosofi og en masse andet. Undervisningen vil kræve en masse af jeres tid. Nyd det! Glæd Jer til de øjeblikke hvor I finder guldkornene i teologien; i filosofien; i bibelen; i kirkehistorien; i latin og græsk. At studere teologi er ikke let, men det er der heller ikke nogen, der har sagt at det skulle være. Alle vil ramme et punkt, hvor bøger kan være bøger, og hvor de faktisk ville være bedre, hvis de blev smidt ud af vinduet. I disse situationer skal I gøre brug af jeres medstuderende, tutorer, mentorer eller undervisere. Studiemiljøet på teologi er i særklasse. Alt er nært og bekendt. Vi passer godt på og hjælper hinanden, både undervisere og studerende. På fakultetet er der mange muligheder for at være en aktiv del af studiemiljøet, og derved mange muligheder for at møde andre teologistuderende: bl.a. Det Teologiske Fagråd (læs mere om fagrådet andetsteds i denne guide). Endnu engang velkommen til Det Teologiske Fakultet. Jeg glæder mig til at møde jer. Jeg håber, at I vil holde ligeså meget af det teologiske studium, som jeg gør. Med venlig hilsen Anders Martin Lauritsen Fagrådsformand, stud.theol. Teologernes Rusguide 7

8 TUTORORDNINGEN Tutorer Fakultetet tilbyder alle nye studerende, at de hvis de ønsker det kan blive tilknyttet en tutor, dvs. en ældre teologistuderende. Man bliver sat på rushold fra dag ét. Dette rushold har hver to tutorer tilknyttet. Tutorernes opgave er at hjælpe russerne dels ved studiestart, dels med de spørgsmål og problemer, der evt. vil opstå i løbet af det første semester. Tutorerne vil således være til stede ved de rusarrangementer, der bliver afholdt i løbet af det første semester, og der vil i de enkelte rusgrupper blive afholdt to møder af faglig og social karakter i semestrets løb. Derudover er de studerende altid velkomne til at kontakte deres tutor med henblik på spørgsmål af studiemæssig karakter. Årets tutorer: Aske Emil Olsen Anne-Milla Kristensen Christine Damgaard Jensen Kristoffer Schmidt-Hansen Mikkel Dahlin Bojesen Martin Abert Chamilla Fenja Justesen Christian Troels Skov Schmitto Jacob Scheving Therese von Holst Hans Ahlmann-Ohlsen Robert Jensen Buhl Sebastian Stillinger-Beresford Jonas Skovgaard Andersen Bastian Vaucanson Lou Klercke Djurhuus Årets tutorkoordinator: Michael Hvistendahl Munch MENTORORDNINGEN Mentorer Fakultetet tilbyder alle nye studerende, at de hvis de ønsker det kan blive tilknyttet en mentor, dvs. en underviser. Man bliver sat på rushold fra dag ét. Dette rushold har hver én mentor tilknyttet. Mentorernes opgave er at give nye studerende et nogenlunde indgående indtryk af og fortrolighed med, hvad det vil sige at studere teologi, hvad teologi er for et fag, og hvad det vil sige at være teolog. Og dette er mere, end studiestartsprogrammet og det første semester i øvrigt kan give. De udpegede mentorer forbereder et forløb hen over efterårssemestret 2013 og forårssemestret Dette giver det hold studerende, der er knyttet til mentoren, adgang til akademisk vejledning, til samtaler om undervisningen 8 Teologernes Rusguide

9 (progression, niveau, sammenhængen mellem fagene, disses formål i uddannelsen som helhed mv.), om studiemiljøet og om de studerendes trivsel. Mentorernes vejledning finder sted både på holdet og individuelt. Mentorerne er altså en slags rusgruppe-underviser, som de tilknyttede studerende kan kontakte om alt mellem himmel og jord, og som står klar med råd, hjælp og vejledning. Årets mentorer: Tine Reeh Anna Vind Nils Holger Petersen Søren Holst Mogens Müller Hans Raun Iversen Jakob Wolf Arne Grøn RUSKURSUS 2013 Rustur Det teologiske studium indledes med et studiestartsprogram, som arrangeres af studie- og karrierevejlederne Louise Lysholm og Anders Martin Lauritsen samt rusvejlederen Michael Hvistendahl Munch i samarbejde med studieledelsen. Studiestartsprogrammet afvikles som en kombination af introduktionsdage på Det Teologiske Fakultet, Købmagergade 44-46, før studiestart, et internatkursus efter semesterets begyndelse samt opfølgende tutorier i løbet af det første semester af faglig og social art. De tre introduktionsdage på fakultetet finder sted onsdag den 28. august til fredag den 30. august På programmet står der bl.a. studieorientering, præsentation af de teologiske discipliner og forskningsområder, information om klubber og foreninger, diverse praktiske oplysninger samt orientering om de studerendes faglige og administrative arbejde. Alt dette er informationer, hvis formål er at gøre studiestarten på Det Teologiske Fakultet så god som mulig. Rusturen, der afholdes på Sejerborg ved Asnæs i weekenden den september, bliver præget både af faglige og sociale aktiviteter. Fredag aften er tiden sat af til underviseroplæg over temaet Ondskab teologi, synd og erotik. Til dette tema er der udarbejdet et temahæfte, som om lørdagen skal danne grundlag for diskussioner i grupper. Derudover bliver der også lagt stor vægt på at skabe en god kontakt mellem russerne, som kan fremme det sociale miljø på studiet. Søndag morgen har man mulighed for at deltage i en andagt, hvis dette efterspørges. Teologernes Rusguide 9

10 Det er meget vigtigt at deltage i rusturen, fordi man her får en grundig faglig introduktion til studiet, og fordi rusturen giver en god lejlighed til at lære de nye medstuderende og ældre studerende at kende. Der er meget mere information om alle disse spændende arrangementer i det særskilte program, der bliver sendt ud til alle nyoptagne studerende på Det Teologiske Fakultet. 10 Teologernes Rusguide

11 GUIDE TIL FØRSTE SEMESTER Når man begynder på et nyt studium, kan det være svært at overskue det hele. Man oversvømmes de første dage af informationer, og det kan være svært at finde ud af, hvad der er vigtigt, og hvad der måske ikke skal have så høj prioritet i den nye hverdag. Hvis man ikke har Latin A og Græsk A i forvejen, har man på 1. semester fire fag: Latin, Bibelkundskab, Almen Filosofi samt Etik og Religionsfilosofi. Man skal til eksamen i Bibelkundskab og Etik og Religionsfilosofi efter 1. semester, og det betyder, at man skal komme godt ind i disse fag. Det vil være en god at idé hurtigt at få etableret en stabil læse- og arbejdsrytme. Man kan have en læse-gruppe, som man diskuterer fagene med, og/eller man kan få sig en fast læseplads på et af bibliotekerne. Eksamen i Almen Filosofi og Latin ligger efter 2. semester altså ved sommereksamen (Latin 1, første semester, bestås ved aktiv undervisningsdeltagelse, dvs. præsens 75 % af latintimerne og aflevering af 3 skriftlige opgaver.) Almen Filosofi, Bibelkundskab og Latin er førsteårs- eller stopprøver. Stopprøve betyder, at disse fag skal være bestået inden udgangen af 4. semester. Dvs. inden sommeren Latin: I dette fag begynder man helt fra bunden. Det vil sige, at har man ingen forkundskaber i latin, har man mulighed for at få det hele med fra begyndelsen. Har man haft noget før, har man mulighed for at friske det op. Bibelkundskab: Faget strækker sig over et semester, og man når her at gennemgå store dele af Bibelen fra alfa til omega. Til hver undervisningsgang læses et stykke af Bibelen som bliver gennemgået på holdet. Der bliver taget stilling til betydningen af det, der står, den kontekst, det er skrevet i, og den relevante forskningshistorie. Faget er delt i to: Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente GT og NT). Almen Filosofi: Faget strækker sig over to semestre, og man gennemgår filosofien fra førsokratikerne og til moderne tid. Man får en indføring i filosofiske begreber og problemstillinger og nogle forskellige svar på de store spørgsmål, som filosoffer altid har stillet. Etik og Religionsfilosofi: Dette fag strækker sig over tre semestre, inddelt i 2 dele med eksamen efter begge. Første del er ét semester og Anden del er to semestre. I Etik og Religionsfilosofi første del gennemgår man blandt andet Søren Kierkegaards Philosophiske Smuler og de klassiske gudsbeviser. Læsegruppe: Det er en god ide at få etableret en læsegruppe hurtigt. Det er nyttigt især i sprogfagene, og det er også godt i andre fag. Vent ikke med at Teologernes Rusguide 11

12 danne en gruppe til lige inden eksamen, da det ikke er sikkert, at man arbejder særlig godt sammen, og det er surt først at opdage dette, når man sidder midt i eksamenslæsningen. Undervisning: Der undervises i 14 uger. I efterårssemestret starter undervisningen i uge 36 med ferie i uge 42, og i forårssemestret starter undervisningen i uge 5, med ferie i påskeugen. På universitetet bruger man det såkaldte akademiske kvarter, der betyder, at undervisningen først begynder kvart over hel. Sørg alligevel for at møde i god tid, så man har mulighed for at sige hej til hinanden, få sat sig ned, taget bøgerne frem og spidset ørerne. Har man mange spørgsmål, er det en god idé at opsøge underviseren efter timerne. Sørg også for at blive lidt efter undervisningen og få talt med de medstuderende. Eksamensinformation: Der vil det første år blive afholdt omkring 1-2 eksamensinformationsmøder ved studievejlederne. Hér orienteres om eksaminernes udformninger, pensa osv. Oven i dette vil studievejlederne give gode råd til den gode eksamenslæsning. De Elleve Bud 1. Læs Bibelen 2. Spis i kantinen 3. Drik i baren 4. Dan læsegruppe 5. Brug lektiecafeén 6. Læs på biblioteket 7. Mød op til undervisning 8. Bliv og hyg efter undervisningen 9. Kom i foreningerne 10. Læs studieordningen 11. Føj de ældre studerende FAGENE PÅ BACHELOR I TEOLOGI På modsatte side er et vejledende bachelorskema for studerende uden forkundskaber i latin og græsk. På de efterfølgende sider finder du informationer om de forskellige fag. 12 Teologernes Rusguide

13 Studerende uden forkundskaber i latin og græsk: Semester Fag ECTS Timer Latin timer Latin timer Græsk timer Græsk timer Det Nye Testamentes Eksegese timer Det Nye Testamentes Eksegese timer Det Nye T estamente Eksegese timer BA-projekt 15 3 timer Bibelkundskab Hebraisk 1 Hebraisk 2 Det Gamle Testamentes Eksegese 1 Det Gamle Testamentes Eksegese timer 4 timer 10 4 timer 5 2 timer 5 2 timer Almen Filosofi 1 Almen Filosofi 2 2 timer 10 2 timer Etik og Religions Filosofi, Første del Etik og Religions Filosofi, Anden del (1) Etik og Religions Filosofi, Anden del (2) Dogmatik med Økumenisk Teologi 1 Dogmatik med Økumenisk Teologi 2 Praktisk Teologi 5 2 timer 2 timer 10 2 timer 15 4 timer 15 4 timer Kirke- og Teologihistorisk Metode Kirke- og Teologihistoriske Perioder 1 Teologihistoriske Perioder 2 Teologihistoriske Perioder 3 Valgfag 5 2 timer 10 4 timer 10 4 timer 10 4 timer 15 2 timer ECTS i alt Timer i alt Teologernes Rusguide 13

14 Undervisningen på bacheloruddannelsen opøver de grundlæggende færdigheder i de enkelte fag og har normalt form af kurser, der strækker sig over et eller flere semestre. Bacheloruddannelsen er normeret til 6 semestre (3 årsværk) for studerende, der i forvejen har latin og græsk på gymna-sialt A-niveau, og 8 semestre (4 årsværk) for studerende, der skal supplere deres sprogniveau se nedenfor. Der gives en indføring i de teologiske hoveddiscipliner: Det Gamle Testamentes Eksegese, Det Nye Testamentes Eksegese, Kirke- og Teologihistorie, Dogmatik med Økumenisk Teologi, Etik og Religionsfilosofi samt faget Praktisk Teologi. Bacheloruddannelsen kvalificerer først og fremmest til optagelse på en kandidatuddannelse. På kandidatuddannelsen i teologi videreføres bacheloruddannelsens bredt orienterende studier med selvstændige, specialiserede studier. Latin og Græsk Studerende, der ikke har latin og græsk på gymnasialt A-niveau, skal aflægge prøve i disse to sprog. Undervisningen er indpasset i skemaet for bacheloruddannelsens første semestre. Latin skal være bestået, inden man aflægger prøverne i Kirke- og Teologihistoriske Perioder 1-3. Derudover skal latin og græsk være bestået, inden man aflægger prøve i Dogmatik med Økumenisk Teologi og i Det Nye Testamentes Eksegese. Bemærk, at prøven i Latin indgår i førsteårsprøven. Stopprøve/førsteårsprøven Studerende på bacheloruddannelsen i teologi har førsteårsprøve i Bibelkundskab, Almen Filosofi og Latin og skal have bestået disse prøver inden bestemte frister. For at fortsætte på studiet skal man have bestået sine stopprøver senest ved udløbet 4. semester efter studiestart. Eksamen i Bibelkundskab ligger ifølge studieplanen efter 1. semester og eksamen i Almen Filosofi og Latin ligger efter 2. semester. Dannelsen af det akademiske selv en indføring i livet som teologistuderende Målet med denne indføring er at lette overgangen til universitære arbejdsformer og sikre den faglige kvalitet på de første studieår. Alle nye studerende indgår i et tværfagligt og studieteknisk spor til understøttelse af den ordinære uddannelse. Programmet består dels af introdagene, rusturen og mentor- og tutorordningen, dels af forskellige sessioner, hvor der introduceres til det akademiske arbejde. Man indføres i undervisningsforberedelse, skriftlig fremstilling, tværfaglighed, karrieremuligheder etc. I rusguidens kalender Bagsiden kan du finde oplysninger om alle arrangementerne. Bacheloruddannelsens enkelte fag I det følgende beskrives kortfattet de enkelte teologiske fag, der indgår i bachelorog kandidatuddannelserne. Det Gamle Testamentes Eksegese Det Gamle Testamentes Eksegese beskæftiger sig med den tidlige jødedoms litteratur og teologi, som danner baggrund for Det Nye Testamente og den kristne teologi. Faget beskæftiger sig i princippet med alle fænomener, som 14 Teologernes Rusguide

15 vedrører Det Gamle Testamentes tilblivelse med baggrund i nærorientalsk og græsk-romersk litteratur såvel som i anden jødisk litteratur fra oldtiden. Det gammeltestamentlige studium består af tekstlæsning og -udlægning på et litteraturvidenskabeligt og filologisk grundlag. De gammeltestamentlige skrifter læses (på hebraisk) ud fra deres historiske, litterære og teologiske forudsætninger. I studiet indgår de antikke oversættelser af Det Gamle Testamente, især de græske og latinske. Det Nye Testamentes Eksegese Det Nye Testamentes Eksegese beskæftiger sig med de nytestamentlige skrifter på græsk og sigter mod at fremme en forståelse af dem ud fra deres egne litterære, historiske og teologiske forudsætninger under stadig hensyntagen til nutidens forståelsesmuligheder, metodeovervejelser og fortolkningsinteresser. Arbejdet med den græske tekst danner grundlag for oversættelse, parafrase og fortolkning, hvortil der kræves kendskab til forskellige historiske, socialvidenskabelige samt tekst- og litteraturteoretiske metoder. Det nytestamentlige studium omfatter fire hjælpediscipliner, de såkaldte bifag. Det er særligt indsigterne herfra, der hjælper til at rekonstruere den fortidige forståelseshorisont og til at bevidstgøre den nutidige fortolker om egne kontekstbetingede forståelsesmuligheder og -interesser. De fire bifag er: Nytestamentlig Indledning, Nytestamentlig Tidshistorie, Nytestamentlig Hermeneutik (herunder fagets videnskabsteori og metodediskussion) samt Nytestamentlig Teologi. Faget falder i tre dele med eksamen efter hver del. Kirke- og Teologihistorie Kirke- og Teologihistorie beskæftiger sig med kristendommens historie fra apostolsk tid til nutiden og omfatter principielt alt, som har betydning for kristendommens historiske udbredelse og vekslende udtryksformer. Særlig vægt lægges på de egentlige kirkedannelser, hvis historie, teologi og institutioner studeres i sammenhæng med den almindelige civilisationshistorie. Desuden indføres i kirkehistorisk metode og teori, som behandler kirke- og teologihistoriefagets udvikling fra antikken til nutiden samt historievidenskabens hermeneutik og grundlæggende metoder. På grund af fagets omfattende stofområde foretages en række arbejdsdelinger af kronologisk, geografisk samt tematisk karakter. Kirkehistorien inddeles i tre hovedperioder (år , og 1600-nutiden). Inden for disse kan der arbejdes med f.eks. gudstjenestens, prædikenens, salmesangens eller missionens historie, og opmærksomheden kan samles om et eller flere temaer som f.eks. forholdet mellem kirke og stat, de kirkelige embeder eller sakramenternes teologi. Der lægges vægt på, at de forskellige dele af kirkehistorien studeres som led i et samlet historisk forløb. Dogmatik med Økumenisk Teologi Dogmatikken eftertænker den kristne tradition med henblik på at give en sammenhængende fremstilling af den kristne tro, for så vidt som denne lader sig formulere i forpligtende læresætninger. Teologernes Rusguide 15

16 Faget har både en historisk og en systematisk dimension. Dogmatikken spørger, hvad traditionen har tænkt om troens indhold i vekslende kulturelle, religiøse og politiske kontekster, og hvad man kan tænke i dag om troens indhold. Det dogmatiske studium rejser også spørgsmålet om kristendommens gyldighed og sandhed, herunder om den dogmatiske refleksions metodiske og teoretiske præmisser. En række dogmatiske emner drøftes af den økumeniske teologi, der studerer de kristne bekendelser (symbolik), de kristne kirkesamfund (konfessionskundskab) og den økumeniske bevægelses teologiske tænkning. I faget indgår også religionernes teologi samt studiet af nutidens religiøse og kulturelle pluralisme som horisont for kristendomsfortolkningen. Etik og Religionsfilosofi Etikken eftertænker nutidens moralske praksis i teologisk og filosofisk perspektiv. Studiet omfatter dels spørgsmålene om etikkens grundlag og grænser, dels konkrete etiske problemer i forbindelse med f.eks. interpersonale relationer, politik, økonomi, økologi og bioteknologi. Etikkens opgave er især at gentænke menneskets stilling i verden i lyset af religionens spørgsmål om grænser for menneskets magt og kristendommens bestemmelse af forholdet til det andet menneske. Religionsfilosofien har som opgave at eftertænke den virkelighedstolkning, som kommer til udtryk i kristendommen og mere generelt i religionerne. Centrale temaer er religionsbegrebet, gudsbegrebet, det ondes problem, forholdet mellem tro og viden samt spørgsmålet om religionens gyldighed og sandhed. Herved viderefører religionsfilosofien den filosofiske kritik af religionen. Navnlig gennem sin undersøgelse af den religiøse forestilling og det religiøse sprog indgår religionsfilosofien i tværvidenskabelige sammenhænge. Praktisk Teologi Den praktiske teologi har som opgave at udforske kristendommens kommunikationsformer i gudstjeneste, forkyndelse, undervisning, sjælesorg og menighedsliv, herunder diakoni og mission. Faget inddrager foruden historiske og systematiske tilgange også metoder og teorier fra f.eks. socialvidenskab, psykologi, sprogvidenskab og semiotik. I faget indgår et bredt studium i forskellige delområder samt specialstudier inden for specifikke enkeltområder eller fællesområder mellem disse (f.eks. liturgik, hymnologi, homiletik, kateketik, kirkeret eller diakonik). Kursuskataloget giver oplysning om semesterets undervisning. Kataloget kan findes via KUnet. Studieordning I studieordningen kan du læse mere om de enkelte fag, undervisning og eksamen. Den findes på se under studenterinformation. Fagligt ud over fagene Allerede ved sprogundervisningen er det en god idé at finde sammen i læsegrupper, hvor man ikke blot kan hjælpe hinanden med at»knække de svære 16 Teologernes Rusguide

17 Bibliotek for Bibelsk Eksegese, 2. sal Teologernes Rusguide 17

18 nødder«, men også få ekstra øvelse i selv at give en mundtlig oversættelse, parafrase eller fremstilling. Derudover kan læsegruppen danne ramme om de diskussioner, der ikke altid er tid til i undervisningen, men som giver inspiration og udfordringer til den enkelte. I øvrigt er det altid en god idé at supplere sin undervisning med deltagelse i forskellige arrangementer: Mød op til nogle af de gæsteforelæsninger og temadage, der arrangeres på fakultetet, gå til foredrag i Teologisk Forening eller Studenterkredsen etc. Det er ligeledes en god idé tidligt i studiet at overveje, om man vil tage et eller to semestre i udlandet. Forberedelserne tager lang tid, men udbyttet af et studieophold i udlandet er altid stort og kvalificerende. Den internationale vejleder giver gerne information om, hvordan man kommer i gang med planlægningen. VEJLEDENDE UGEPLANER En universitetsuddannelse er for de fleste noget ganske nyt. I forhold til gymnasiale uddannelser indgår meget selvstudium, og der kræves derfor megen selvdisciplin. For at lette overgangen fra den gymnasiale uddannelse til universitetet har vi udarbejdet nogle eksempler på ugeskemaer. I disse kan du finde vejledning i at Teologernes Rusguide 2013 planlægge din tid. Skemaerne For at lette overgangen eksempler fra den og gymnasiale blot vejledende. uddannelse Derfor til universitetet vil de muligvis har udarbejdet ikke svare nogle til din egen eksempler undervisningsplan. på ugeskemaer. I disse Du kan du med finde inspiration vejledning i at fra planlægge skemaerne din tid. selv udforme din egen Skemaerne ugeplan. er eksempler Til dette og vil blot du vejledende. altid kunne Derfor få vil hjælp de muligvis fra studie- ikke svare og til karrierevejlederne. din egen undervisningsplan. Du kan med inspiration fra skemaerne selv udforme din egen ugeplan. Til dette vil du altid kunne få hjælp fra studie og karrierevejlederne. 1. semester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Almen Filosofi Almen Filosofilæsegruppe Latin Latin-læsegruppe Latin Latin Latin Bibelkundskab Latin Bibelkundskab Mad/Kantine Mad/Kantine Fagrådsmøde Mad/Kantine Mad/Kantine Latin Latin Almen Filosofi (lektiecafé) (lektiecafé) Teologisk forening Etik og religionsfilosofi Bibelkundskab Etik og Religionsfilosofi-læsegruppe Bibelkundskablæsegruppe Bibelkundskablæsegruppe Faglig fredag Fredagsbar Etik og Religionsfilosofi Bibelkundskab Latin-læsegruppe (Lektie-café) Latin Latin (Lektie-café) Latinlæsegruppe Latin Latin Latin Kirke- og teologihistorisk Metode Latin Etik og Religionsfilosofi Metode Mad/Kantine Mad/Kantine Fagrådsmøde Mad/Kantine Mad/Kantine 18 Etik Teologernes og Rusguide Etik og Etik og Almen filosofi Religionsfilosofi Religionsfilosofi Religionsfilosofi Faglig fredag Almen Filosofi Metode Almen Filosofi Metode Fredagsbar Latin Latin Almen Filosofi

19 (lektiecafé) (lektiecafé) religionsfilosofi Bibelkundskab Etik og Religionsfilosofi-læsegruppe Bibelkundskablæsegruppe Bibelkundskablæsegruppe Faglig fredag Fredagsbar 2. semester Teologisk forening Latin-læsegruppe (Lektie-café) Latin Latin (Lektie-café) Latinlæsegruppe Latin Latin Latin Kirke- og teologihistorisk Metode Latin Etik og Religionsfilosofi Metode Mad/Kantine Mad/Kantine Fagrådsmøde Mad/Kantine Mad/Kantine Etik og Etik og Etik og Almen filosofi Religionsfilosofi Religionsfilosofi Religionsfilosofi Faglig fredag Almen Filosofi Metode Almen Filosofi Metode Fredagsbar Latin Latin Almen Filosofi Teologisk forening De grå kasser er enten enkeltforberedelse, læsegruppeforberedelse eller lektiecafé, de sorte kasser er undervisning og de hvide kasser er resten. De grå kasser er enten enkeltforberedelse, læsegruppeforberedelse eller lektiecafé, de sorte kasser er undervisning og de hvide kasser er resten. HVAD KAN MAN MED EN UDDANNELSE I TEOLOGI? HVAD KAN MAN MED EN UDDANNELSE I TEOLOGI? Når man er færdig med sin bacheloruddannelse i teologi, kan man gå ud i verden og Når søge man et er færdig arbejde. med Man sin bacheloruddannelse kan også søge i ind teologi, på kandidatuddannelsen man gå i verden og søge i teologi. et arbejde. Man gør kan et også altovervejende søge ind på kandidatuddannelsen flertal af de uddannede. i teologi. Dette Desuden gør et altovervejende kan man søge flertal af Dette optagelse de uddannede. på kandidatuddannelserne Desuden man søge optagelse The på Religious kandidatuddannelserne Roots of Europe, The Religious African Roots Studies, of Europe, samt African flere Studies, andre samt flere andre kandidatuddannelser. Kandidatuddannelsen i teologi i teologi består består af to års af studier to års fordelt studier på fem fordelt obligatoriske på fem fag (hver af et obligatoriske omfang af 12 ECTS), fag (hver et valgfag af (30 et omfang ECTS) og et af speciale 12 ECTS), (30 ECTS). et valgfag Disse dele (30 absolveres ECTS) i og den et rækkefølge, den (30 studerende ECTS). Disse foretrækker dele absolveres dog skal specialet i den ligge rækkefølge, til sidst. Ved den overgangen studerende til kandi speciale datuddannelsen vil studievejlederne udsende information herom, men man kan orientere sig foretrækker dog skal specialet ligge til sidst. Ved overgangen til kandidatuddannelsen vil studievejlederne udsende information herom, men man kan orientere sig nærmere ved at læse i studieordningen 16 eller henvende sig i studievejledningen. Efter bestået kandidatuddannelse tituleres man cand.theol. Man er da færdiguddannet teolog med kvalifikationer til såvel videre studier (Ph.d.) som erhvervsarbejde. Som cand.theol. er man også kvalificeret til optagelse på Pastoralseminariet og herefter til ansættelse som f.eks. præst i den danske folkekirke. Se også afsnittet om studie- og karrierevejledningen andetsteds. - UNDERVISNINGSFORMER Undervisningen på bacheloruddannelsen foregår på hold, hvis størrelser kan variere betydeligt afhængigt af fagets karakter og undervisningsformen. I tilknytning til undervisningen kan det være en god ide at danne mindre læsegrupper, hvor man har lejlighed til at drøfte dele af pensum igennem. I nogle fag på bacheloruddannelsen kan deltagelse i undervisning indgå i eksamen. Afløsning af eksamenspensum forudsætter aktiv deltagelse i undervisningen Teologernes Rusguide 19

20 20 Teologernes Rusguide

21 (75 % af de afholdte timer registreret ved protokol) samt udarbejdelse af en eller flere skriftlige opgaver efter nærmere bestemmelser. På kandidatuddannelsen sker undervisningen i form af kernefagskurser (à 12 ECTS) og specialiseringskurser (à 15 ECTS). I disse kurser kan undervisningen være tilrettelagt som forelæsning, øvelse, kollokvium eller tekstgennemgang; det enkelte kursus vil i reglen forme sig som en kombination af disse undervisningstyper. I visse tilfælde tilbydes undervisning i form af kompakte kurser og sommerkurser af kort varighed og placeret uden for semestrene. Et antal kurser gives på engelsk. EVALUERING Der holdes midtvejsevaluering på alle hold hvert semester. Studienævnet udvælger desuden en række kurser til slutevaluering. Der skrives en slutrapport ud fra dette af underviseren, som sendes til Studienævnet, der drøfter rapporterne. Studielederen skriver en tilbagemelding til undervisere og studerende, og denne tilbagemelding offentliggøres på hjemmesiden. ECTS ECTS står for European Credit Transfer and Accumulation System. Det er system til meritoverførsel inden for videregående uddannelser. Systemet er udviklet til at beskrive arbejdsbelastningen ved de fagelementer, der indgår i en videregående uddannelse. ECTS-systemet er en fælles europæisk standard, og det kan derfor bruges ved meritoverførsel af studieperioder gennemført ved forskellige uddannelsesinstitutioner i udlandet eller i Danmark. ECTS indgår som en af målsætningerne i Bologna-deklarationen, og alle danske videregående uddannelsesinstitutioner skal anvende ECTS-pointsystemet. ECTS omfatter følgende hovedelementer: ECTS-point, som er en talmæssig angivelse for den totale arbejdsbelastningsom gennemførelsen af et givet kursus eller uddannelsesforløb er normeret til. ECTS-point måler ikke fagligt niveau eller sværhedsgrad, men udelukkende arbejdsbelastning. 60 ECTS-point udgør et årsværk. ECTS-fag/kursusbeskrivelser, der giver oplysninger om de enkelte kursers og uddannelses-forløbs niveau, mål, indhold mv. ECTS-karakterskalaen, der kan anvendes til at omregne udenlandske karakterer til danske karakterer og omvendt. Fagene på BA i teologi har følgende point, i alt 180 ECTS + 60 ECTS (Latin og Græsk): Bibelkundskab (10 ECTS), Hebraisk (10 ECTS), Det Gamle Testamentes Eksegese 1-2 (10 ECTS), Det Nye Testamentes Eksegese 1-3 (30 ECTS), Kirke- og Teologi- Teologernes Rusguide 21

22 historisk Metode (5 ECTS), Kirke- og Teologihistorisk Perioder 1-3 (30 ECTS), Almen Filosofi (10 ECTS), Etik og Religionsfilosofi 1-2 (15 ECTS), Dogmatik med Økumenisk Teologi (15 ECTS), Praktisk Teologi (15 ECTS), Valgfag (15 ECTS) og BA-projekt (15 ECTS). Derudover tæller Latin og Græsk hver 30 ECTS. HVAD ER TEOLOGI? Når man begynder på det teologiske studium, kan man godt blive forvirret: Hvad er teologi egentlig? Man fortælles, at teologi betyder noget med ord om Gud, og så går man ellers i gang med at lære sprog og lades tilbage med ubesvarede spørgsmål: Er teologi et universitetsfag, som arbejder med en Gud uden at forudsætte, at en sådan findes? Er teologi et fag, der blot er defineret ved at afprøve mange forskellige metoder på et enkelt emne, nemlig kristendom? Er teologi en præsteuddannelse, hvor man opdyrker en forædlet tro? Er teologi det samme som religionsvidenskab, hvor man så blot går mere i dybden med kristendommen? Her er tre personlige bud fra de tre afdelinger på teologi: Lektor Søren Holst, Afdeling for Bibelsk Eksegese: Teologi handler om kristendommen. Jeg véd godt, at ordet egentlig betyder snak om Gud, men der er så mange ting, der hedder noget lidt andet, end de reelt er. Det, vi snakker om her i huset, er kristendommen. Dét har den store fordel, at så snakker vi om noget, som alle er enige om, at vi faktisk véd noget om. Og fordi teologistudiet foregår ved universitetet, så er krav nummer 1 til os, at vi skal vide, hvad vi snakker om. Det er alle tiders, hvis det, vi laver, også er spændende, underholdende, opbyggeligt og salgbart men at skidtet kan sælges, er ikke nok; først af alt skal det være indholdsmæssigt i orden. Teologi handler altså om kristendommen. Men kristendommen handler om Gud. Teologi handler altså indirekte eller på anden hånd alligevel også om Gud. Denne anden-hånds-tilgang betyder, at man kan mene nøjagtig, hvad man vil om Gud (inkl. at hun ikke findes), og være med alligevel. Det gælder både studenter og undervisere. Studiet er altså (som vi altid siger) ikke en præsteuddannelse men det kan bruges som præsteuddannelse, hvis man vil. Et sted, hvor alt kan tænkes og alle spørgsmål stilles, bør være et ideelt udgangspunkt for at blive præst i et samfund, hvor folk mener nøjagtig, hvad der passer dem om Gud. Men det er en uddannelse for voksne: Du får hjælp til at stille spørgsmålene, men facitlisten har vi ikke. Ifølge Bibelen er det strengt 22 Teologernes Rusguide

23 forbudt at bygge sin egen Gud. Det er til gengæld tilladt -og strengt nødvendigt -at bygge sit eget teologistudium. Velkommen til byggelegepladsen! Lektor Ninna Jørgensen, Afdeling for Kirkehistorie: Kirkehistorien er det eneste af de teologiske fag, der rummer ordet Kirke i sit navn. Måske ville det være oplysende for en definition på teologi at tage udgangspunkt i forholdet mellem den beskæftigelse med Gud, der foregår på universitetet, og den håndtering af menneskers gudsforhold, der finder sted i kirkerne. Det hævdes ofte, at der studeres teologi, fordi der skal prædikes i kirken om søndagen. Dette er en unødvendig indsnævring af det teologiske arbejde. Det teologiske studium er ikke en professionsuddannelse, der sigter på præstegerningen, men en fri videnskabelig undersøgelse af talen om Gud. Men netop som videnskabsmand og -kvinde vil man hurtigt erfare, at al tale om Gud er identisk med andre menneskers forsøg på at beskrive deres erfaring af Gud(s handlen) og refleksioner over denne erfaring. Gud selv kan man jo ikke undersøge. Nu er det meget ofte sammenslutningen af kristne mennesker i menigheder og kirker, der afgør, hvorvidt disse erfaringer og refleksioner skal blive til autoritative tekster f.eks. bekendelser. Dermed sætter Kirken altså alligevel indirekte dagsordenen for meget af det, man diskuterer på universitetet, så som de såkaldte dogmer. I det kirkehistoriske arbejde fokuseres ofte på den menneskelige side af sagen de sociale og magtpolitiske omstændigheder eller det psykologiske som gør sig gældende, når en teologisk tekst bliver til. I forhold til det teologiske arbejde som helhed kan kirkehistoriens særlige fokus således måske simpelthen beskrives som overvindelsen af en vis naiv tro på, at de formuleringer, kirken har valgt at stå fast på, er faldet ned fra Himlen. Det er dog stadig forståelsen af det teologiske budskab i teksten, som interesserer, og som gør, at faget er en del af teologien. Professor Niels Henrik Gregersen, Afdeling for Systematisk Teologi: Idet de systematisk-teologiske fag (dogmatik, etik og religionsfilosofi samt praktisk teologi) bygger oven på teologiens historiske fag (bibelsk eksegese og kirkehistorie), kan systematisk teologi forstås som samtidsteologi. Kristendommen undersøges således som livstydning(er) og livsform(er) i en nutidig kulturel kontekst, der på én gang er præget af sekularisering og multireligiøsitet. Betegnelsen systematisk dækker over tre arbejdsformer: (1) Der arbejdes tematisk og problemorienteret, idet den indre sammenhæng i kristendommens grundlæggende tanker og livspraksisser undersøges (og eventuelle brudflader og problemer afdækkes). Teologernes Rusguide 23

24 (2) Der arbejdes i et komparativt perspektiv: Også fortidens tænkere forstås som nutidige samtalepartnere (selv om man er sig den historiske afstand bevidst), og kristendommen fortolkes i en stadig fornyet dialog med samtidens filosofi, kunst, videnskab og med ikke-kristne religionsformer. (3) Der arbejdes kritisk og konstruktivt, idet man spørger efter kristendommens nutidige relevans og udviklingsmuligheder, idet der udarbejdes sammenhængende og velargumenterede forslag til, hvordan kristen tro og tænkning (bedst) kan formuleres i dag, og hvordan en kristen etik og et kristent menighedsliv (bedst) kan udformes i dag. Eftersom den systematiske teologi ikke kun beskriver en bestemt foreliggende kristendom, men også udkaster normative forslag til, hvordan kristendommen kunne forstås og udvikles, skal man ikke regne med, at der kun findes én sand systematisk teologi. Kristendommen har lige fra apostlenes dage haft flere udformninger, og der har altid stået strid om kristendommens tolkning. Dette gælder også for for samtidsteologien. STUDIEADMINISTRATIONEN Studie- og eksamenskontoret I de tilfælde hvor forhold omkring undervisning og eksamen ikke kan løses via Selvbetjeningen på KUnet eller i Studentervejledningen, kan du kontakte Studieog Eksamenskontoret. Michelle Rommedahl, tlf , Maj-Britt Johannsen, tlf , eksamenskontoret@teol.ku.dk lokale 049 Studienævnskontoret varetager de daglige opgaver under Studienævnet. Dispensationsansøgninger til studienævnet vedr. studieaktivitet, udlandsophold, meritansøgning, eksamensforhold osv. afleveres til studienævnskontoret. Adresse: Studienævnet for Teologi, Købmagergade 44-46, st., vær. 050, 1150 København K. Bente Guldsborg, studienævnssekretær, fuldmægtig. Tlf: , studienaevnet@teol.ku.dk Ekspeditionstid: mandag-torsdag samt efter aftale, lokale 050. Jesper Tang Nielsen, studienævnsformand. Tlf: , jtn@teol.ku.dk Træffes efter aftale, lokale Teologernes Rusguide

25 STUDENTERVEJLEDNINGEN Studentervejledningen er fakultetets StudenterService, hvor du kan få hjælp til KUnet, ID-kort, undervisningstilmelding, eksamenstilmelding, brugeroprettelse til PC, print og kopi faciliteter, og meget andet. Studentervejledningen ligger i stueetagen. Studie- og karrierevejledningen varetages af fire studerende (to for hhv. Afrikastudier og to for Teologi) i samarbejde med studienævnssekretariatet, den internationale vejleder og fakultetets AC-vejleder. Studie- og karrierevejlederne er underlagt tavshedspligt. Studerende er altid velkomne i træffetiden med store og små spørgsmål. Er der brug for en længere samtale, skal du aftale en tid i forvejen. Studievejledningens åbningstider (Efterårssemesteret 2013) Mandag-torsdag kl. 10:00-13:00. Fredag Lukket Åbningstiderne ændres løbende, se derfor: (Hér kan du også se åbningstiderne for personlige samtaler) Studie- og karrierevejledere (Teologi) Louise Lysholm og Anders Martin Lauritsen. Købmagergade 46, stuen,1150 København K. Tlf.: studievejleder@teol.ku.dk Vi vejleder om Studietekniske forhold som meritoverførsler, dispensationsmuligheder og eksamensregler. Overordnede problemstillinger vedr. tilrettelæggelse af studieforløb og projektorienterede forløb. Personlige og sociale problemer, der har indflydelse på studierne. Er problemerne af mere vidtgående karakter, kan der henvises til andre vejledningsinstanser. Overordnede problemstillinger vedr. overgangen fra studiet til erhverv, erhvervsmuligheder og arbejdsmarkedsregler. Der afholdes næsten kandidatmøder og karrierepræsentationer (Hvad-kan-jeg-blive-arrangementer). Du kan afhente eksemplarer af Fagbeskrivelser og litteraturvejledninger til hvert af fagene Folderen Skriftlige opgaver en regelguide i forbindelse med opgaveskrivningen. Teologernes Rusguide 25

26 Folderen Jeg vil ud Pjecer om eksamen, barsel, stress etc. fra Studenterrådgivningen Klagevejledning, specialevejledning og meget mere Du har følgende muligheder for udlandsophold i løbet af din studietid: Studieophold Praktikophold Feltarbejde Teologistuderende har rigtig gode muligheder for at studere et eller to semestre ved et udenlandsk universitet. Studieopholdet kan foretages uden studietidsforlængelse, hvis Studienævnet på forhånd har godkendt, at studieopholdet kan meritoverføres. De fag, du læser i udlandet, kan du evt. søge om at få meritoverført som BA-valgfag (15 ECTS) + et andet BA-fag (ca. 15 ECTS) på bacheloruddannelsen eller KA-valgfag (i alt 30 ECTS) på kandidatuddannelsen. Det er muligt at tage på to udlandsophold i løbet af studiet dvs. ét på bacheloruddannelsen og ét på kandidatud-dannelsen. Det er en god ide at planlægge et studieophold i god tid, gerne 1-2 år i forvejen. Opsøg den internationale vejleder og få råd og vejledning samt folderen Studieophold i udlandet. Der afholdes informationsmøde om ophold i udlandet hvert semester. Se opslag på fakultetet samt hjemmesidens kalender. Læs mere på uddannelsessiderne på KUnet og kontakt den internationale vejleder Mette Juhl Vedel, mjv@teol.ku.dk, tlf , træffes efter aftale. Funktionsnedsættelse Oplever du vanskeligheder med at studere på samme vilkår som dine medstuderende? Er du i tvivl om, hvilke muligheder du har for støtte eller dispensation? Mange studerende oplever på grund af en funktionsnedsættelse som fx ordblindhed, nedsat hørelse, svagt syn eller andre fysiske eller psykiske lidelser, et behov for støtte eller dispensation for at kunne gennemføre deres uddannelse på lige fod med andre studerende. På hjemmesiden kan du læse mere om, hvilke muligheder du har på Københavns Universitet. Københavns Universitets SPS-enhed kan blandt andet hjælpe dig med: vejledning om Specialpædagogisk Støtte at afdække dine behov og muligheder for Specialpædagogisk Støtte at udfylde dit ansøgningsskema at tolke det svar du får på din ansøgning at få repareret/erstattet hjælpemidler der går i stykker, bliver stjålet m.m. vejledning om forlængelse af støtte. 26 Teologernes Rusguide

27 Fakultetets kontaktperson kan hjælpe og vejlede dig om lokale forhold i øvrigt, fx: lokaleforhold i forbindelse med undervisningen specifikke begrænsninger der kan have betydning for dine muligheder for at gennemføre konkrete uddannelser dispensationer i forbindelse med eksamen, studieaktivitetskrav, krav om maksimal studietid alternative studieplaner fagstøttepersoner, når du har fået bevilliget støtte. Kontakt Studentervejledningen, studievejleder@teol.ku.dk, tlf.: STUDIEINFORMATIONER IT-brugerrum: Det Teologiske Fakultet har et IT-brugerrum for studerende. Lokalet findes ved aud. 2 og opgangen er i bagerste gård. Du skal henvende dig i Receptionen for at få en kode, der giver adgang til PC erne, scanner og printer. Fotokopier og print: Det teologiske bibliotek har på alle tre afdelinger fotokopi og print faciliteter, spørg bibliotekspersonalet efter brugeranvisninger. Du skal henvende dig i Receptionen for at blive oprettet som bruger. Vejledning til webpay findes på IT-afdelingens hjemmeside ID-kortet som alle studerende modtager ved studiestart, kan ved brug af pinkode give adgang til afdelingsbibliotekerne, til døren i porten i Købmagergade 44 samt til studenterfaciliteterne (fag-råd, IT-brugerrum m.m.) i Sct. Andreas bygningen, Købmagergade 44. Mister du ID-kortet, skal du henvende dig til ID-kortenheden i Nørregade 10, Museumshuset, , tlf Se mere på Kursuskatalog: Hvert semester opdateres kursuskataloget med en oversigt over semesterets undervisning. Kursuskataloget kan findes via KUnet. Undervisningsmateriale: Underviserne kan vælge at anvende grundbøger, trykte kompendier eller elektroniske kompendier. Grundbøger anskaffer den studerende selv. Trykte kompendier købes hos Atheneum Academic Books, Nørregade 6. Elektroniske kompendier ligger i Absalon. Bokse: Bokse til opbevaring af bøger og andet findes på alle etager. Bokse kan lejes flere semestre ad gangen hos mod betaling. Det trådløse netværk: Der er adgang til trådløst netværk på fakultetets biblioteker. Vejledning til installation af det trådløse netværk findes på ITafdelingens hjemmeside Receptionen udlåner pt. også cd ere til installationshjælp. Teologernes Rusguide 27

28 Læsepladser: Der findes læsepladser på biblioteket. Læs mere herom på bibliotekets hjemmeside Log-in til KUnet og udsnit af KU KUnet: På KUnet kan du få adgang til fælles it-systemer, tjekke din , danne dig et overblik over hvad der sker på universitetet, dele viden med medstuderende i dine grupperum eller finde de seneste regler og vejledninger. Vejledning om intranettet findes på hjemmesiden intranetguide.ku.dk KU Alle studerende får tildelt en KU - og kalenderprogram. Det er baseret på Microsoft Exchange, og på intranettet vil webmailen have det velkendte Microsoft Outlook design. Al elektronisk information fra fakultetet og universitetet vil blive sendt til den studerendes KU . Absalon: Københavns Universitets læringsplatform på nettet, og flere og flere af vore undervisere bruger Absalon aktivt i undervisningen. Du får adgang til Absalon via KUnet. Vejledning til Absalon findes på hjemmesiden wbl.ku.dk/absalon_forside Udsnit af KUnet 28 Teologernes Rusguide

29 BIBLIOTEKSSEKTIONEN Fakultetets bibliotek er spredt på 3 etager, ud mod Købmagergade. Bibliotek for Kirkehistorie på 1. sal, Bibliotek for Bibelsk Eksegese på 2. sal og Bibliotek for Systematisk Teologi på 3. sal. Almen Læsesal ligger på 2. sal bag Bibliotek for Bibelsk Eksegese (vær. 210). Søren Kierkegaard Biblioteket har adresse på Søren Kierkegaard Forskningscenteret, Vartov, Farvergade 27D. Biblioteket er et præsensbibliotek fortrinsvis for lærere og studerende, og der er intet hjemlån. Bøgerne kan dog lånes internt til lærerkontorer og læsepladserne i Købmagergade Bibliotekarerne har kontorer på 2. sal bag Bibliotek for Bibelsk Eksegese: Michael Svendsen Tlf: , msv@teol.ku.dk, vær 203 Henrik H. Laursen Tlf: , hhl@teol.ku.dk, vær 201 Archana Sharma Tlf: , ash@teol.ku.dk, vær 202 Træffetid: Mandag til fredag mellem kl. 9 og 15. Hjemmeside: Her finder du mange elektroniske resourcer, som du også har adgang til hjemmefra. Adgang: Studiekortet giver adgang til biblioteket samt studenterfaciliteterne. Gæstekort udleveres efter anmodning hos bibliotekarerne. Låneregler: Bøgerne kan ikke lånes med hjem. Bøgerne kan lånes internt til en af de mange læsepladser på biblioteket. Når du låner en bog, skal du markere med en låneseddel på bogens plads. Sedlen skal være udfyldt med præcis og udførlig låneinformation - husk opstillingssignatur. Lånetiden er 2 mdr., hvorefter lånet skal fornys. Bøger, som anbefales i forbindelse med undervisningen, sættes ofte på semesterhylde i lærerens navn. Bøgerne står således samlet og der tillades kun dagslån fra disse hylder. Læsepladser anvises i begyndelsen af hvert semester efter ansøgning enten pr. , bs@teol.ku.dk. Tidsfristerne for disse annonceres i god tid med en fællesmail - husk at læse din officielle KU-mail eller sørg for at få den omdirigeret Læsepladser skal aktivt fornys hvert semester. En læseplads deles som regel med Teologernes Rusguide 29

30 andre og er således en base for boglån, men ikke en reserveret plads. Specialeskrivere kan få deres eget bord. Alle har ret til at sætte sig ved et ledigt bord. Derfor skal man også rydde op efter sig. Kopiering finder sted på kopimaskinerne på etagerne. BIBLIOTEKER NÆR KØBMAGERGADE De fleste bøger, man får brug for på studiet, kan findes på fakultetets egne biblioteker, men bøgerne kan ikke lånes med hjem, og de kan være optaget af andre. Derfor kan det være nødvendigt at bruge andre biblioteker. Der findes flere i nærheden af Købmagergade: Det Kongelige Bibliotek, Slotsholmen Den sorte diamant Nationalbibliotek, alment humanistisk forskningsbibliotek, fakultetsbibliotek for teologi Søren Kierkegaards Plads 1, tlf Åbningstider: mandag-fredag 9-18, lørdag Man kan låne bøger ud af huset på almindelige biblioteksvilkår, hvis bøgerne er yngre end 100 år. Bliver en bog hjemkaldt, skal den afleveres inden for tre dage. Almindelig lånetid er 2 måneder. Det er nemmest at slå bøgerne op og bestille dem på hvorfra man kan bestille dem til afhentning i Den sorte diamant eller på Gothersgade 140 eller Njalsgade 80. Det Kongelige Bibliotek, Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek Gothersgade 140, tlf.: Åbningstider: mandag-fredag 8-22, lørdag og søndag Det Kongelige Bibliotek, Det Humanistiske Fakultetsbibliotek Njalsgade 112, tlf.: Åbningstider: mandag-torsdag 8-22, fredag 8-18, lørdag Sankt Andreas Bibliotek Speciale: Den Romersk-Katolske Kirke Gl. Kongevej 15 (overfor Planetariet), tlf.: Åbningstider: mandag og onsdag-fredag 10-16, tirsdag 10-17:30 (lukket alle dage mellem 12-13) Københavns Kommunes Hovedbibliotek Krystalgade 15, tlf.: , Åbningstider: mandag-fredag 10-19, lørdag Teologernes Rusguide