ULVE, FÅR OG VOGTERE 1
|
|
|
- Henrik Brandt
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 1 DEN KOLDE KRIG I DANMARK UN,V - ZENTRALBIBLIOTHF«f FWTQ TSB!8L!0THEK -. kiel Gyldendal
2 Indhold Forord 13 Om afkiassificering og afklassificeret kildemateriale 17 Indledning 23 Hvad var Den Kolde Krig? 23 Jalta-myten og Den Kolde Krig 26 Hvad var Sovjetunionen? 31 Sovjetunionens særtræk og forhold til omverdenen 31 Sovjetunionen som trussel 34 Hvad værket vil 35 Den latente trussel 38 Værkets struktur 40 Danmark uden for det 20. århundredes historie Sovjetunionen som Militær-Industrielt Kompleks 43 Sovjetunionen som militærmagt 44 Stalins opbygning af Sovjetunionen som Militær-Industrielt Kompleks Sovjetunionens militære oprustning efter Stalin 48 Styrkeforholdet mellem Øst og Vest 49 Ville Kreml under ingen omstændigheder have besat Polen? 52 Det totale ideokrati 53 Marxismen-leninismens rolle 53 Afspændingen og ambassadør Steenbergers lange brev 57 Brezjnevs militær-industrielle kompleks 59 Den permanente krigsøkonomi 59 Militariseringen af det sovjetiske samfund 63 Sovjetunionen og rustningskontrol 64 MIK som den egentlige trussel mod Sovjetunionen 67
3 Sovjetunionens syn på anvendelsen af kernevåben 68 Kernevåbenkrig kan vindes 'erne 'erne 'erne 76 Sovjetiske forkøbsslag med kernevåben 78 Warszawapagtens planlægning af kernevåbenkrig mod Vesteuropa Fare for kernevåbenangreb i 1980'erne? 82 Sovjetiske kernevåbenangreb og Danmark 86 Konklusion 87 Den ydre trussel. Opfattelser og analyser 91 Truslens karakter- reel eller potentiel? 92 Det ideologiske verdensbillede 93 Offensivens forrang 97 Kilder og institutioner 101 Udenrigsministeriet 103 Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) 108 Samarbejdspartnere 115 Internationalt samarbejde 119 I et vadested 124 Et afgørende år 124 Den koldeste krig 127 Frygten for Sovjet 130 Truslen efter Stalins død 131 FE's advarsel 133 Storkrig usandsynlig - men øget trussel mod Danmark 136 Afspænding, men usvækket sovjetisk oprustning 140 Sovjetisk oprustning i 1970'erne 143 Afspænding på sovjetisk 145 Den ikke-eksisterende balance 150 Den fortsatte trussel 152 Forsvarskommandoens advarsel til regeringen 154 NATOs dobbeltbeslutning 156 Udenrigsminister Kjeld Olesen om den sovjetiske trussel 158»Psykologisk er alt forberedt på at føre en krig for freden«161 Grund til uro 163 Danmark til Sovjet 1986: forstærket sovjetisk militær trussel 166 Den sidste trusselsanalyse 169 Konklusion 171
4 3. Ulve i bjørnepels. DKP som Sovjetunionens villige hjælper Danmarks Kommunistiske Parti som institution 176 DKP's socialistiske fædrelande 176 DKP som underafdeling af Moskva-kommunismen 179 Synet på det danske demokrati 183»Fredskampen«186 DKP som trussel 187 Voldelig magtovertagelse? 189 Stalins død 1953 og de store krisers år 192 DKP og den sovjetiske kritik af Stalin 192»Den revolutionære kamps logik«195 Folkeopstanden i Ungarn 198»En bitter lære for danske kommunister«201 PET's interesse for DKP 204 Det røde guld 205 Kommunistisk sabotagevirksomhed 206 Aksel Larsen og Alfred Jensen om illegal DKP-virksomhed 213 Illegal DKP-trafik til DDR 216 DKP-spionagetil fordel for Sovjetunionen 218 Undergravelse af forsvaret og forsvarsviljen 223 Soldatermytterierne i Ny strategi 226 Skoling i Sovjetunionen og DDR 231 Analyse af udlandskursister 232 Omgang med de herskende i den virkeliggjorte socialisme 234 DKP's modydelser 237 DKP's umulige opgave 241 Verdensrevolutionen og hverdagen 241 Sidste triumf før den endelige katastrofe 243 Konklusion Får i ulveklæder? Det Nye Venstre. Socialistisk Folkeparti Det Nye Venstres virkelighedstab 252 Om kapitalisme, socialisme, demokrati og diktatur 252»Analyser«af USA og Sovjetunionen 258 Socialistisk Folkeparti 263 Tilblivelsen 263 Socialistisk Folkeparti og den reelt eksisterende socialisme 267 PET: Socialistisk Folkeparti som sikkerhedsproblem 271
5 »En halvkommunistisk organisation«274 Socialismens opbygning i Danmark 275 Socialistisk Folkeparti og de socialistiske stater 278 Gert Petersen som marxistisk-leninistisk ideolog 281 Socialistisk Folkeparti og Danmarks forsvar 283 Socialistisk Folkeparti og Danmarks sikkerhedspolitik 284 Bornholm som»fremskudt militærbase«og»døssing-aftalen«293 Konklusion Det Nye Venstre. Venstresocialisterne m.fl. 301 Radikaliseringen af Det Nye Venstre: Venstresocialisterne 302 Partidannelsen 304 Revolutionen, arbejderklassen og den reelt eksisterende socialisme 306 Vold og terror som politiske midler 309 VS og Rote Armee Fraktion 313 Antisemitisme og terrororganisationen PFLP 317 Moderate kræfter 321 Holdningen til Danmarks forsvar 322 Organisationertil bekæmpelse af Danmarks forsvar 325 Venstreorienteret efterretningsvirksomhed mod Danmark 326 Støtte til fjendtlige magters spioner 331 Danske efterretningstjenesters vurderinger af Det Nye Venstre 334 Konklusion Den første fredsbevægelse under Den Kolde Krig 343»Socialismens og fredens lejr«344 Internationale kommunistiske fredskongresser og DKP 347 Frontorganisationer og Stockholm-appellen 352 Danske myndigheder og fredsbevægelsen 355 Udenrigstjenesten og PET 355 Danmark, NATO og kommunistisk fredspropaganda 358 Borgerrettigheder og totalitær propaganda 360 Konklusion Kulturkamp under Den Kolde Krig 367 Stalins Sovjetunion-etkultureltforbillede 368 Sovjetunionens kulturelle prestige i Delegations-og pilgrimsrejser 373 Samtidig kritik af glansbillederne 377
6 Dansk intelligentsia 380 DKP og danske intellekuetle 380 Demokrati eller diktatur? 381 Mental og politisk tilpasning 387 Dialog-en intellektuel frontorganisation 390 Digtere mod kapitalismen 'erne 397»Det rådnende Danmark«397 Den danske»kritiske intelligentsia«403 Synet på dissidenter i den virkeliggjorte socialisme 404 Andrej Sinjavskij, PEN-klubben og ytringsfrihed 404 Danske psykiatere og sovjetisk misbrug af psykiatri 409 Konklusion Marxisterne kommer 415 Kulturrevolutionen 416 Studenteroprør i vest og øst 417 Universitetsmarxismen 420 Skoler, gymnasier og højskoler 426 Bøger og tv for børn og unge i 1970'erne 431 Børne-og ungdomslitteratur 431 DR's børneudsendelser 434 Danmarks Radio 434 En generaldirektørs bekymring 434 Ordet på bordet 'ernes litteratur om Sovjetunionen 439»Oplysning«om Sovjetunionen og kommunismen 439»Fredslitteratur«441 Konklusion Spionage, sabotage og hvervning 449 Nogle spionsager 450 Kategorier og betegnelser 454 Fjendtlig udenlandsk spionage i Danmark 454 Østspioner i Danmark under Den Kolde Krig 454 Sovjetiske spionageoperationer 458 DDR-spionage i Danmark 463 Udvisning af østspioner 465 Sabotage 467 Hvervning af danskere til fjendtlige tjenester 470
7 »Bassiner«for hvervning 470 En konkret sovjetisk agenthvervning 474 Sovjetiske hvervningsforsøg i Danmark 'erne 475 Oleg Gordijevskijs oplysninger 479 Gordijevskij-materialet 479 Efterretningsmateriale som kilder 483 PET's Gordijevskij-arkiv om KGB-nære danske statsborgere 484 Konklusion KGB- og STASI-nære danske statsborgere 491 Ingen røvere i den grønne danske skov? 492 Danske spioner for Sovjetunionen og DDR i 1940'erne til 1980'erne 495 Spioner i forsvaret 498 Muldvarp i Forsvarsministeriet? 503 KGB-kontakter i det danske politi 507 Forretningsmænd som østspioner 508 Politikere og organisationsfolk 509 Radikale 510 Socialdemokrater 513 Folkesocialister 516 Gert Petersen og Pelle Voigt 518 Fortrolige oplysninger? 521 Karakteren af KGB-kontakterne 523 Pelle Voigt 526 PET om Pelle Voigt 528 Politianmeldelse og stævning 530 Konklusion Påvirkningsoperationer og desinformation 537 Påvirkningsoperationer og indflydelsesagenter 538 Tidligere beskrivelser af Sovjetunionens påvirkningspolitik 541 Påvirkningsoperationer i Danmark 542 KGB/SUKP-instrukser om påvirkning af Danmark/Vesteuropa 545 Konkrete eksempler på KGB-påvirkningsoperationer og desinformation i 1970'erne 546 Anti-Sakharov-operationen i Danmark ( ) 550 Danske kritikere af Sakharov-høringen 557 Anti-Solsjenitsyn-operationen ( ) 562 Operation»Atomvåbenfri zone i Norden«566
8 Danske KGB-nære journalister 567 Torben Krogh 568 Sven Skovmand 571 Jørgen Dragsdahl 574 Dagbladet Information som redskab for desinformation 578 Udenrigsministeriets afsløring af Informations manipulationer 595 PET's ledelse om KGB's bestræbelser for at påvirke danske politikere 598 PET-ledelsens uro over nære KGB-kontakter til danske politikere 598 PET-ledelsens fortsatte bekymring 602 PET-ledelsens orientering af regeringen om KGB's påvirkningsindsats PET-kommissionen om SF's forbindelsertil KGB 607 Konklusion Den anden fredsbevægelse under Den Kolde Krig 615 Afspænding - og ny sovjetisk fredskamp 616 Oprettelsen af Samarbejdskomitéen for Fred og Sikkerhed (SAK) og ICESC 618 Neutronbombe-kampagnen Nej til Atomvåben 624 Nej til Atomvåben og NATO 628 Sovjetunionens og KGB's påvirkningsoperationer 630 Kremls stimulering af fredskampagnen og DKP's relæfunktion 633 Kampagnen for»norden som atomvåbenfri zone«639 Fredsmarch København-Paris 641 DKP's aktiviteter i fredskampen 645 DDR og fredsbevægelsen 651 Lærere for Fred 655 DKP's sidste krampetrækninger på fredsfronten 659 Vurderinger af fredspropagandaens effekt 660 Sovjetiske vurderinger 660 PET's vurdering af fredskampens drivkræfter 662 FE om den Kreml-inspirerede fredsbevægelse og dens danske støttegrupper 669 Østtyske vurderinger af fredsbevægelsen 673 Begreber og opfattelser 674»Den offentlige mening«og NATO 674 Fredsbevægelsens omfang og repræsentativitet 675 Fredspropaganda, offentlighed og politik 678 Det officielle Danmark og fredsbevægelsen 680 En sovjetisk fredskæmper om den sovjetiske fredspropaganda 681 Fredsbevægelsen og Sovjetunionens sammenbrud 683 Konklusion 684
9 Begreber og begivenheder 688 Anvendte forkortelser i tekst og noter 690 Noter 692 Kilder og litteratur 746 lllustrationsfortegnelse 767 Navne-og stedregister 769
ULVE, FÅR OG VOGTERE 2
Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Gyldendal Indhold 13. Danmarks militære forsvar - var det forsvarligt? 13 Tilbud
35 Sammenfatning og perspektiver
DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 35 Sammenfatning og perspektiver Hvor de sikkerhedspolitiske debatter i de første 15-17 år efter befrielsen især var foregået mellem et fåtal af folketingspolitikere, blev
Den kolde krigs oprindelse
Den kolde krigs oprindelse Forskellige interesser År 1945 var begyndelsen på en lang periode med uenigheder og misforståelser mellem Sovjetunionen (USSR) og dens tidligere allierede i Vesten (især USA)
Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted
Arbejderbevægelsens internationale demonstrationsdag i tekst og billeder 1890-1990 Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Redaktion: Gerd Callesen, Henning Grelle,
Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt
Glasnost og Perestrojka Og sovjetunionens endeligt Gorbatjov vælges 1985: Michael Gorbatjov vælges til generalsekretær 1971: medlem af Centralkomitéen 1978: sovjetisk landbrugsminister 1980: Medlem af
Afghanistan - et land i krig
Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde
Socialisme og kommunisme
Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev
Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark
Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,
Den kolde krigs afslutning
Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende
Danske vælgere 1971 2007
Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt
Danmark og den kolde krig
Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.
Efteropgaver Mission Kold Krig
Efteropgaver Mission Kold Krig Trumandoktrinen Præsident Truman stod bag Trumandoktrinen i USA. Undersøg Trumandoktrinens betydning for Den kolde krig. Se elevopgave om Trumandoktrinen herunder Spionage
Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG
Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960
DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG
Dansk Institut for Internationale Studier DIIS DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG DEN SIKKERHEDSPOLITISKE SITUATION 1945-1991 Hovedpunkter [Frigivet 30. juni, 10.00] Udredningen er blevet til på grundlag af
USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5
USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet
Temarecension Kalla kriget i Danmark
Temarecensioner 107 Temarecension Kalla kriget i Danmark Ulve, får og vogtere. Den kolde krig i Danmark 1945 1991, bd. 1 2 Bent Jensen Gyldendal, 2014, 796 & 706 s. I 1980 erne opstod der en konflikt om
Kriser og konflikter under den kolde krig
Historiefaget.dk: Kriser og konflikter under den kolde krig Kriser og konflikter under den kolde krig Under den kolde krig 1947-1991 var der flere alvorlige konflikter og kriser mellem supermagterne USA
Mikkel Steffen Nielsen & Niels Ejgil Trebbien Dybbro
Mikkel Steffen Nielsen & Niels Ejgil Trebbien Dybbro Vejleder: Michael Kjeldsen Speciale i historie - Institut for Kultur og Identitet - Roskilde Universitet KOLOFON SAMARBEJDSKOMITEEN FOR FRED OG SIKKERHED
Inddæmningspolitikken
Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen
NATO S YDERSTE FORPOST MOD ØST
Koldkrigsmuseum Stevnsfort ligger ved Stevns Klint. I kan både kommer hertil via bus, cykel eller på gåben. Sidstnævnte er en smuk tur langs klinten fra Rødvig station. Se nærmere på hjemmesiden www.kalklandet.
Afghanistan - et land i krig
Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog
Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5
Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.
Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995
Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet
Dansk sikkerhedspolitik 1945-1962
DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG Dansk sikkerhedspolitik 1945-1962 Den sikkerhedspolitiske debat 6 Baggrund De politiske partier og forsvarspolitikken før anden verdenskrig I første halvdel af det 20. århundrede
Den Russiske Revolution
Historiefaget.dk: Den Russiske Revolution Den Russiske Revolution Rusland oplevede tre revolutionære omvæltninger i perioden 1905-1917. Oktoberrevolutionen førte til oprettelsen af Sovjetunionen, som blev
Danske vælgere 1971-2015
Danske vælgere 1971-15 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Kasper Møller Hansen, Kristoffer Callesen, Andreas Leed & Christine Enevoldsen 3. udgave, april 16 ISBN 978-87-7335-4-5
INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK
INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel
1/5. Demokratisk. Var kommunisterne gode demokrater i de første befrielsesår? Ung historiker går mod strømmen. Ud ad vinduet
1/5 Fredag den 09. februar 2007 BØGER (Her downloaded fra www.weekendavisen.dk) Demokratisk. Var kommunisterne gode demokrater i de første befrielsesår? Ung historiker går mod strømmen. Ud ad vinduet Af
Danske vælgere 1971-2011
Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse
Kilder, forskning og litteratur
Kilder, forskning og litteratur The Past is never dead, it is not even past. William Faulkner Det hævdes ofte, at Den Kolde Krig var altomfattende. Det var den også i en vis forstand, men det er på den
64 Det Strategiske Forsvarsinitiativ, SDI (1983-1985)
DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 64 Det Strategiske Forsvarsinitiativ, SDI (1983-1985) I 1983 påbegyndte USA udviklingen af et nyt rumbaseret missilforsvarsprogram kaldet Strategic Defense Initiative (herefter:
SNU maskepi eller en tidligere dansk borgerlig påvirkningsagents erindringer
SNU maskepi eller en tidligere dansk borgerlig påvirkningsagents erindringer (Dragsdahl) blev dog for en kort periode medlem (af det Sikkerheds- og Nedrustningspolitiske Udvalg), indtil hans maskepi med
Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.
Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende
Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve
s telefonnr. 1 Danskhed Hit med historien 9. klasse Jens Aage Poulsen 32,00-50 i bogen - Født som dansker? - Dansk på dagsordenen - Hvem og hvordan er danskerne? - Nationalisme - Sådan er danskerne! -
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2010 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie
De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten
Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september
Undirvísingarfrágreiðing
Undirvísingarfrágreiðing Skúlaár 2018/2019 Stovnur Breyt Lærugrein og stig Lærari Flokkur Miðnám á Kambsdali Náttúrubreyt Søga Erland Tvørfoss N16y SØG A Yvirlit yvir hildnar undirvísingargongdir 8 9 10
Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt
Forsvarsudvalget 2013-14 B 123 Bilag 6 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af
Den 2. verdenskrig i Europa
Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj
TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG
TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Historie
Føroyar undir kalda krígnum (1945-1991)
Føroyar undir kalda krígnum (1945-1991) Bent Jensen, professari 01. Færøerne under Den kolde Krig (1945-1991) 02. Indledning. 03. Kildegrundlaget. Russiske arkiver. Danske arkiver. Færøske arkiver. Trykte
UNDERVISNINGSINSPIRATION ESBJERG MUSEUM HSB
UNDERVISNINGSINSPIRATION Undervisningsinspiration til MODSTAND Esbjerg Ribe Bramming 1940-45 Særudstilling på Esbjerg Museum 03.05.15-08.01.17 Fag: Historie Målgruppe: 7.-9. klasse Kompetenceområde: Kildearbejde
www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer
Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------
KOLDKRIGS- FORSKNING. løse påstande eller dokumenteret viden. Af Jørgen Dragsdahl
46 KOLDKRIGS- FORSKNING løse påstande eller dokumenteret viden Af Jørgen Dragsdahl Efter udgivelsen af DIISs store værk om den kolde krig i 2009 var Arbejderhistorie rammen om en debat af værkets konklusioner,
Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab
Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold A 338940 Grundbog i samfundskundskab Ekstern redaktion: Jacob Graves Sørensen Johannes Andersen / Finn Olesen / Gorm Rye Olsen Gyldendal Undervisning
Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland
Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland og Sovjetunionen indgår en pagt. September 1. september: Tyskland angriber Polen. 2. verdenskrig begynder
USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud
Historiefaget.dk: USA og Vesten USA og Vesten Den kolde krig i perioden 1945-1991 mellem USA og Sovjetunionen handlede ikke bare om at være den mest dominerende supermagt. Det var en kamp om ideologi og
Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten
1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved
DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK
DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK Betty Frydensbjerg Carlsson, formand KPiD HVORFOR KOMMUNIST? At melde sig ind i Kommunistisk Parti i Danmark betyder, at man har taget stilling til det samfund,
Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh
Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet Email: [email protected] Udenrigspolitisk
Ind i Historien Bind 4 (9. klasse)
Ind i Historien Bind 4 (9. klasse) Fra to til én supermagt Fra energi til energikrise Fra national økonomi til global økonomi Fra borger til verdensborger Fra fælles fortid til multietnisk fremtid En mere
Sovjetunionen under den kolde krig
Sovjetunionen under den kolde krig De store linier Sovjetunionen var en overgangsfase fra feudalisme/kapitalisme til kommunisme. I overgangsfasen var styreformensocialisme med et proletariatets diktatur.
Internationale organisationer Ind i samfundsfaget, grundbog A
De forenede nationer en kamp for freden Aldrig mere krig FN s historie Internationale organisationer FN blev dannet den 24. oktober 1945 (FN-dagen) som følge af Anden Verdenskrig. FN-pagten blev godkendt
Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.
Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg
q Præsident Truman q Winston Churchill q Præsident Roosevelt q Josef Stalin q Landmændene q Lastbilchaufførerne q Fabriksejerne q Lærerne
Vandret: 1) Japansk by, der blev ramt af en atombombe 4) Britisk premierminister under Anden Verdenskrig 7) Forkortelse for Østtyskland 8) Her var der krig i begyndelsen af 1950 erne 9) Amerikansk præsident
Ole Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal
Ole Bjørn Kraft Frem mod nye tider En konservativ politikers erindringer 1945-47 Gyldendal Indhold Forord s. 5 Forsvarsminister i befrielsesregeringen Frihedens første dage s. 13 Et møde i den konservative
Skrevet i januar-februar Trykt i april 1916 i bladet Vorbote nr. 2. Trykt første gang på russisk i oktober 1916 i Sbornik Sotsial-Demokrata, nr.
Skrevet i januar-februar 1916. Trykt i april 1916 i bladet Vorbote nr. 2. Trykt første gang på russisk i oktober 1916 i Sbornik Sotsial-Demokrata, nr. 1. DEN SOCIALISTISKE REVOLUTION OG NATIONERNES SELVBESTEMMELSESRET
Besættelsen Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter - Undervisningsmateriale 218 Meloni Forfatter: Anni List Kjærby Redaktør: Thomas Meloni Rønn DTP: Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni Havnegade 1F 5 Odense C www.meloni.dk
Årsplan for hold E i historie
Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder
Anbefalet af Undervisningsministeriet
1 af 5 21-03-2008 19:53 Anbefalet af Undervisningsministeriet Undervisning. Danske skole- og gymnasieelever henter dagligt viden i et dansk internetleksikon, som indeholder artikler, der retfærdiggør terrorisme
KILD E SA M LI N G CUBAKRISEN. 20 Den kolde krig. Den kolde krig
CUBAKRISEN 20 Den kolde krig Den kolde krig Indhold 1) Hvad var Cubakrisen? 3 2) Monroedoktrinen 4 3) Den strategiske stilling 4 4) Præsident Kennedys tale d. 22. oktober 1962 7 5) Sikkerhedsrådets møde
Truslen mod Danmark i den kolde krig
Truslen mod Danmark i den kolde krig Forelæsning 27 10 2005 for Kungl Krigsvetenskapsakademien & Kungl Örlogsmannasällskapet 1 Tak for indbydelsen. Det er en stor ære at få mulighed at forelæse for denne
Farlig ungdom: Quiz, facitliste. Skoletjenesten, Arbejdermuseet
Farlig ungdom: Quiz, facitliste Skoletjenesten, Arbejdermuseet 1) Under 2. verdenskrig og i begyndelsen af 50'erne fik man udleveret rationeringmærker. Hvad kunne man bruge disse til? - Kun til at købe
Årsplan for historie i 8. klasse
Årsplan for historie i 8. klasse www.historie.gyldendal.dk Forløb Ressourcer Uge Mentalitetshistorie Hvad er mentalitetshistorie? Hvorfor bør man i historie at vide noget om folks verdensbillede, følelser,
Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus
2014/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og
Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer
Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås
Fidel Castro og Cubakrisen
I et dybdegående interview med Fidel Castro i 1998 afdækkes i detaljer de afgørende timer og minutter, der blev afgørende for verdens skæbne under den såkaldte "Cubakrise". I anledning af 50-året for det,
Fra verdenskrig til velfærd
G Y L D E N D A L FOKUS Kernestof i Historie Fra verdenskrig til velfærd Lars Andersen Hans Branner Lene Feldstein Kirsten Hastrup Morten Winther Bülow Nielsen Palle Roslyng-Jensen Michael Seidelin Fokus
55 Hemmelige operationer og subversive aktiviteter i krise- og krigstid
DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 55 Hemmelige operationer og subversive aktiviteter i krise- og krigstid Hvilke forberedelser havde de østlige efterretningstjenester parat med henblik på at operere i og mod
