til en Bright Green erhvervsklimastrategi

Transkript

1 NYT KLIMA for vækst anbefalinger til en Bright Green erhvervsklimastrategi

2 NYT KLIMA for vækst anbefalinger til en Bright Green erhvervsklimastrategi De politiske vinde blæser kraftigt i retning af øget fokus på udfordringerne omkring den globale opvarmning og forsyningssikkerhed, og det giver vind i sejlene for de lande, som forstår at opbygge stærke kompetencer omkring energi- og klimaløsninger. Vores vision er, at Danmark skal være et globalt centrum for udvikling og salg af energi- og klimateknologier. Skal det lykkes, skal vi arbejde målrettet på at skabe stabile og konkurrencedygtige rammevilkår, som kan gøre det attraktivt for virksomheder og udenlandske investorer at lokalisere sig her og skabe vækst og udvikling på energi- og klimaområdet. Skal vores klima- og energimål nås på mest hensigtsmæssig vis, spiller energibesparelser og energieffektivisering en afgørende rolle. En satsning på energi- og klimaområdet kan desuden være et væsentligt bidrag til, at Danmark kommer bedre ud af den finansielle og nu økonomiske krise. Anbefalingerne er resultatet af et intensivt arbejde i DI Energibranchens bestyrelse i tæt dialog med resten af DI og DI Energibranchens medlemmer. De enkelte kapitler er uddybet i en baggrundsrapport, som kan hentes på DI Energibranchens hjemmeside Marts 2009 Anders Stouge Branchedirektør DI Energibranchen Jørgen M. Clausen Formand DI Energibranchen Nyt klima for vækst

3 Udgivet af DI Redaktion: Anders Stouge og Kasper Lindgaard Tryk: P.J.Schmidt ISBN

4 Indhold 4 20 anbefalinger til nyt klima for vækst 4 Innovation og kommercialisering 4 Eksportfremme 5 Energibesparelser 7 Teknologi er løsningen 8 Unik dansk position 11 Fra viden til kommerciel succes 13 Mere innovation og kommercialisering 14 Udfordringerne er mange 15 Grundprincipper som bør følges 21 Nyindretning af eksportfremmesystemet 22 Instrumenter, der passer til situationen 23 Finansieringshul for danske klimaprojekter 24 Behov for klimafinansiering 26 Mange administrative enheder 26 Eksportfremme, branding og markedsføring af Danmark 29 Flere energibesparelse 29 Energispareindsatsen bundet af flere mål 30 Fokus på besparelser uden for CO 2 -kvotesystemet Nyt klima for vækst 3

5 20 Anbefalinger til nyt klima for vækst Innovation og kommercialisering 1. Opbygning af uafhængig klima- og energiudviklingsfond fra 1 mia.kr. årligt i 2010 til 4 mia. kr. årligt i 2020 til forskning, udvikling, demonstration og kommercialisering 2. Samlet og nemmere adgang til programmerne i den nye klima- og energiudviklingsfond 3. Sammenhængende innovationssystem fra grundforskning til konkurrencedygtige løsninger på det globale marked for energiteknologi 4. Kommercialiseringsindsatsen efter demonstrationsfasen styrkes markant 5. Umodne teknologier hjælpes over dødens dal eller markedsmodningsfasen 6. Iværksætteri fremmes, bl.a. ved at styrke udbuddet af venturekapital og ved at yde konkret iværksætterstøtte 7. Internationaliseringen af kommercialiseringsindsatsen styrkes, bl.a. ved at give udenlandske aktører mulighed for at deltage i offentligt støttede danske projekter Eksportfremme 8. Eksportfremmesystemet revideres for at styrke dansk deltagelse i internationale klimaprojekter 9. Klimafinansiering af eksportfremme styrkes specielt med fokus på tilvejebringelse af statslig risikovillig låne- og egenkapital til klimaprojekter 4 Nyt klima for vækst

6 10. Én indgang til statslige finansieringsinstrumenter til klimaprojekter 11. Brandingindsatsen af Danmark som førende leverandør af klimaløsninger styrkes også efter COP Flere partnerskaber mellem private og offentlige aktører om markedsudvikling og internationalisering Energibesparelser 13. Indsatsen for energieffektiviseringer skal være mere langsigtet, prioriteret og tilpasset EU-regulering 14. Fokusér indsatsen uden for CO2-kvotesystemet, bl.a. imod bygninger, transport og landbrug 15. Klarere rollefordeling mellem kampagner og information på den ene side og kommercielle aktiviteter på den anden side 16. Klimafordele ved kollektive energisystemer skal inddrages i forhold til energibesparelser i bygninger 17. Krav til bygningers energiforbrug strammes, herunder at energimærkningsordningen gentænkes og udbredes til alle eksisterende bygninger, ligesom der også ses på hvordan identificerede rentable energibesparelser finansieres. 18. Barrierer for energirenoveringer i den offentlige sektor fjernes så energiservicevirksomheder (ESCO s) kan nedbringe CO2- udledningen på rentabel vis og frigøre flere ressourcer i det offentlige 19. Barrierer for energirenoveringer i husholdningerne fjernes, bl.a. via nye godkendte standarder for opnåede besparelser 20. Udbredelsen af intelligente energisystemer skal styrkes gennem flere initiativer, bl.a. gennem omlægning af elafgiften Nyt klima for vækst 5

7 6 Nyt klima for vækst

8 teknologi er løsningen Ambitionen om at reducere de globale CO 2 -udledninger er en politisk realitet, som kræver nye og markante politiske beslutninger for at blive til virkelighed. Skal IPCC s målsætning nås, er der behov for en ægte global indsats med fokus på særligt to punkter. For det første skal verdens produktion og forbrug gøres meget mindre afhængig af energi. Vifte af teknologier skal i spil For det andet skal vores produktion af energi i stigende grad komme fra CO 2 -frie energikilder. Det er en enorm udfordring, og der findes ikke en enkelt teknologi eller løsning, som kan erstatte de fossile energikilder. Mange forskellige teknologier skal udforskes og skal sættes i spil. Det er ikke tilstrækkeligt kun at udnytte de vedvarende energikilder, men også effektive kraft- og varmeværker med CO 2 -rensning og storstilet anvendelse af energibesparende teknologi og udstyr skal fremmes. Nyt klima for vækst 7

9 FAKTA: Hvis det internationale samfund ikke er i stand til at iværksætte en samlet global indsats, er der udsigt til en meget markant stigning i det globale udslip af CO2. Med uændret adfærd skønnes udslippet af CO2 i 2050 at være vokset med 130 pct. i forhold til i dag. Ifølge FN's klimapanel, IPCC, skal verdens samlede CO2 -udslip imidlertid reduceres med 50 pct. frem mod 2050 i forhold til i dag, hvis klodens temperaturstigning skal holdes på ca. to grader. Danske spidskompetencer skal i spil Unik dansk position Danmark har i særlig grad været i stand til at udnytte energien effektivt samtidig med, at CO 2 -udledningen fra vores samlede energiforbrug er blevet mindre. Konkret er den energi, vi anvender til at skabe én enhed BNP, reduceret med 58 pct. fra 1980 til I samme periode har Danmark formået at reducere CO 2 -udslippet for hver gang, vi forbruger en enhed energi med 33 pct. Netop de danske spidskompetencer inden for energiteknologi og -udstyr, som er opbygget over flere årtier, kan være med til at løse den globale klimaudfordring. Vi har allerede nu mange forskellige energiteknologier, som kan hjælpe os og det globale samfund på vej mod klimamålene og ønsket om større uafhængighed af fossile brændsler. Bl.a. energibesparende produkter og løsninger er oplagte kandidater. Det er produkter, som allerede nu kan udbredes og anvendes. Men energieffektivisering og besparelser er ikke nok. Der er behov for at udbrede de vedvarende energiteknologier, og der 8 Nyt klima for vækst

10 ET MIKS AF TEKNOLOGIER SKAL HALVERE CO2-UDSLIPPET FREM TIL 2050 GT CO Globalt udslip af CO 2 hvis vi lever videre, som vi plejer Ren kul (CCS) i industrien (9 pct.) Ren kul (CCS) i elsektoren (10 pct.) 50 Atomkraft (6 pct.) Vedvarende energi (21 pct.) Mere effektiv elproduktion (7 pct.) Nye brændstoffer (11 pct.) Bedre udnyttelse af el (12 pct.) 20 Bedre brændstofudnyttelse (24%) Globalt udslip hvis vi skal nå i mål med maks. 2,0-2,4 graders temperaturstigning, som anbefalet af IPCC (FN s Klimapanel). Kilde: IEA 2008 Hvis det globale samfund ikke skifter spor, skønnes det globale udslip af CO 2 at vokse med 130 pct. i 2050 sammenlignet med i dag. FN vurderer, at der er behov for en halvering af det globale udslip i Det skal ske via investering i en bred vifte af teknologier. Eksempelvis vurderer IEA, at 21 pct. af reduktionen skal ske via investering i vedvarende energiteknologier. er i særlig grad behov for et voldsomt løft i de teknologier, som energisystemet skal baseres på i fremtiden. Nye løsninger skal udvikles Det kræver en markant satsning på forskning, udvikling, demonstration og markedsmodning af energi- og klimavenlige løsninger. Den danske branche for energiteknologi og -udstyr er i stærk vækst og har historisk klaret sig godt sammenholdt med konkurrenterne i de øvrige europæiske lande. Nyt klima for vækst 9

11 Dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er vokset med 104 pct. fra 28 mia. kr. i 2000 til 57 mia. kr. i 2007, hvor de førende produktgrupper inden for eksport af energiteknologi er energiinfrastruktur og vindmøllekomponenter efterfulgt af varegrupper som motorer, generatorer, pumper og kompressorer. Energiteknologi er en styrkeposition for Danmark Danmark fremstår samtidig som det land blandt EU15-landene, som bliver stadig mere specialiseret og førende inden for energiteknologi. Mere end 10 pct. af den danske vareeksport er i dag energiteknologi. Endvidere ligger Danmark bedre på dette område inden for samtlige eksportproduktgrupper, der har med energiteknologi at gøre. HISTORISK STIGNING I EKSPORTEN AF ENERGITEKNOLOGI- OG UDSTYR Sammenlignet med den samlede danske vareeksport er væksten i eksporten af energiteknologi og udstyr væsentlig højere. Fra 2006 til 2007 var væksten i eksporten af energiteknologier på 18 pct., mens den samlede vareeksport voksede med 1,3 pct. Note: Sæsonkorrigeret, 12 mdr. gl. gns. Kilde: Eurostat (Comext), sidste obs. aug INDEKS, 2000 = Energiteknologi- og udstyr Vareeksport i alt Nyt klima for vækst

12 DANMARK FØRER INDEN FOR SAMTLIGE PRODUKTGRUPPER EKSPORT I KR. PR. MIO. INDBYGGER EU15 Danmark Dansk eksport af energiteknologi og -udstyr ligger højere end gennemsnittet for EU15, fordelt på produktgrupper, når der måles i forhold til antal indbyggere. Kilde: Eurostat (Comext) Energiinfrastruktur Opvarmning eller nedkøling Motorer og generatorer Pumper og kompressorer Varmeisoleringsmaterialer Batteriteknologier Energiudvindingsteknologier Vindmøllekomponent Fra viden til kommerciel succes Danmark har et højt niveau, når det gælder generering af ny viden målt på antallet af publikationer og patenter inden for energiområdet. Danmark ligger foran USA og EU i generering af ny viden målt pr. indbygger inden for størstedelen af de vedvarende energiteknologier. Evnen til hurtigt og effektivt at omsætte ny viden på energi- og klimaområdet til kommercielle succeser vil være en væsentlig konkurrenceparameter i fremtiden. Ikke mindst når alle andre globalt set fokuserer på energi- og klimaprodukter som vækstområde. Fra viden til kommerciel succes som konkurrenceparameter Den endelige kommercialisering af ny viden kræver dog, at der skabes de rette betingelser og incitamenter i bestræbelserne på at bevare den danske førerposition på såvel eksport af energiteknologi som vidensniveau. Nyt klima for vækst 11

13

14 Mere innovation og kommercialisering Teknologiudvikling er en langsigtet proces. Energiløsninger, som skal bruges i fremtiden, skal udvikles i dag. Det er næppe realistisk, at de teknologier, som er under udvikling på nuværende tidspunkt, kan nå at bidrage til CO 2 -reduktion på den korte bane frem til Lange udviklingshorisonter skaber behov for et sammenhængende innovations- og markedsudviklingssystem, hvor de forskellige udviklingsfaser naturligt spiller sammen, og hvor rammevilkår og samfundets støtte til udviklingsarbejdet optimeres mest muligt. Der er behov for et sammenhængende innovations- og markedsudviklingssystem Med en storstilet og sammenhængende indsats vil Danmark også være rustet til at høste af de økonomiske muligheder, som markedet for energi- og klimateknologi over de næste mange årtier forventes at byde på. Endvidere vil indsatsen være et vigtigt bidrag til, at vi på længere sigt får et markant mindre udslip af klimagasser, og at vi kan blive mere uafhængige på energiområdet. Nyt klima for vækst 13

15 K Udfordringerne er mange Der er flere danske forsknings- og udviklingsprogrammer, der giver medfinansiering til innovationskædens forskellige stadier. Men de er for spredte og uintegrerede. DER MANGLER FOKUS PÅ HVORDAN ENERGITEKNOLOGIER BRINGES VIDERE TIL KOMMERCIALIERING FOKUS I DEN OFFENTLIGE MEDFINANSIERING TIL UDVIKLING AF ENERGITEKNOLOGI Der er gode muligheder for at få støtte til forskning og udvikling af nye teknologier. Det er også muligt at få støtte til afprøvning af en prototype. Det er derimod svært at få hjælp til den videre udvikling af produktet, indtil det kan anvendes kommercielt. Det betyder, at mange nye produkter strander og aldrig bliver udnyttet. Den blå kurve viser, hvordan den offentlige fokus er i praksis. Her er et stort hul i fasen, der ligger lige før produktet kan udnyttes kommercielt. Den grønne kurve angiver den ideelle fokus i den offentlige medfinansiering. Forskning & Udvikling Demonstration Pre-kommerciel fase Kommerciel fase med støtte Kommerciel fase Typisk er forsknings- og udviklingsindsatsen i dag teknologistyret og dermed i udgangspunktet svag i forhold til det forretningsmæssige fokus. De offentlige programmer er ikke i udpræget grad indrettet på, at teknologierne skal omsættes til holdbare forretningsmodeller. Dette er der dog søgt rettet op på med etableringen af programmet EUDP, der står for Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram. Dette er et godt initiativ, men der er begrænsninger i dette programs muligheder for at fokusere på den kommercielle del. N in n 14 Nyt klima for vækst

16 På grund af politisk ubeslutsomhed om en øget energisatsning opnår vi ikke de mulige gevinster på energiområdet samt muligheden for at blive mere uafhængige af importerede fossile brændsler. F.eks. kender vi kun størrelsen af midlerne til energiforskning, demonstration og udvikling frem til og med 2010, hvor det er forventningen, at der er 1 mia. kr. til rådighed. Der er behov for sikkerhed om midler og rammer Samtidig risikerer vi tab af dansk innovation på grund af en uhensigtsmæssig indretning af det samlede offentlige innovationssystem, hvor virksomhedernes møde med støttesystemerne kan komme til at stå som en byrde og barriere frem for en mulighed og lettelse. Det gælder ikke mindst for mindre og mellemstore virksomheder. Grundprincipper som bør følges For at realisere ambitionerne om reduktion af CO 2 -udslippet og en stadig høj forsyningssikkerhed, er der en bred erkendelse både i Danmark og internationalt om, at det er nødvendigt at investere massivt i forskning, udvikling, demonstration og spredning af nye energi- og klimavenlige teknologier. Udfordringen i Danmark er derfor, at de offentlige midler langt fra står mål med ambitionerne, mulighederne og virksomhedernes lyst til at medfinansiere udviklingen af ny energiteknologi. Dertil kommer at der ikke et stort nok forretningsmæssigt fokus i de offentlige udviklingsprogrammer. Programmerne overlapper endvidere hinanden, og der ikke et tilstrækkeligt stærkt link, der bygger bro mellem demonstration og den kommercielle fase. Udfordringerne er mange men kan løses Det vil sige teknologierne overlades til sig selv for tidligt, der tages ikke højde for, at teknologierne har hver deres særlige karakteristika, ligesom iværksættere tabes på gulvet. Endelig er vi i Danmark alt for nationalt orienterede i vores tilgang til forskning og udvikling på energi- og klimaområdet, da der er restriktioner for udenlandske deltagere i offentlige medfinansierede udviklingsprojekter. Nyt klima for vækst 15

17 DI Energibranchens 6 grundprincipper for støtte til energiteknologi: 1 Teknologier på forskellige udviklingstrin kræver forskellig offentlig medfinansiering og støtte. 2 Der skal sikres en let og smidig overgang mellem de forskellige faser i udviklingskæden. 3 Administrative og bureaukratiske forhindringer for udvikling, afprøvning og implementering af teknologier mindskes eller helt fjernes. 4 Der skal klare incitamenter til, at teknologier gøres stadigt mere effektive, så de bliver konkurrencedygtige med konventionelle teknologier, 5 Midlerne til forskning, udvikling, demonstration og markedsmodning skal administreres og udbydes fra en samlet enhed frem for af flere forskellige og overlappende enheder. 6 Beslutninger om støtte til de enkelte teknologier skal tages af eksperter i armslængde fra det politiske system, og beslutninger om satsningsområder skal tage både videnskabelige og markedsmæssige hensyn. 16 Nyt klima for vækst

18 DER SKAL OPBYGGES BETYDELIGE MIDLER I EN SAMLET FOND TIL FORSKNING, UDVIKLING, DEMONSTRATION OG KOMMERCIALISERING AF ENERGI- OG KLIMATEKNOLOGI MIO. KR Ny samlet fond EU-forskningsprogrammer 3500 PSO Højteknologifonden 3000 Øvrige FL-bevillinger Det Strategiske Forskningsråd 2500 Energiforskningsprogrammet (EFP) Energiteknologisk, Udviklings-, og 2000 Demonstrationsprogram (EUDP) De offentlige midler til energi- og klimaudviklingsprojekter vil i 2010 udgøre 1 mia. kr. fordelt på en række forskellige ordninger. DI Energibranchen foreslår at midlerne opbygges til 4 mia. kr. pr. år i 2020 og samles i en energi- og klimaudviklingsfond. Kilde: Energistyrelsen og egne beregninger Sæsonkorrigere 12 mdr. gl. gns. 80 Nyt klima for vækst 17

19 DI MENER > DI Energibranchen anbefaler Der skal afsættes betydelige midler til en strategisk og langsigtet innovationsindsats på energi- og klimaområdet. I den sammenhæng bør der etableres en politisk uafhængig fond, der skal støtte forskning, udvikling, demonstration og kommercialisering, og som opbygges fra 1 mia. kr. årligt i 2010 til 4 mia. kr. årligt i Der skal ske en sammenlægning af overlappende programmer i den nye fond. Ansøgningsprocedurerne skal gøres lettere og mere smidige, så flere får lyst til at søge midler. Dette kan gøres ved en screeningsproces. Inspiration hertil kan bl.a. hentes hos Højteknologifonden. Der skal skabes et sammenhængende innovationssystem på energiområdet, hvor der sikres en gnidningsfri transformation af nyere energiteknologier til løsninger og produkter, der kan konkurrere på massemarkedet for energiteknologi. Demonstrationsfasen for udviklingen af energiteknologi skal styrkes gennem et større kommercielt fokus i projekterne. Indtil den nævnte fond etableres, betyder det bl.a., at EUDP skal have indbygget et større kommercielt fokus. Umodne teknologier hjælpes gennem dødens dal eller markedsmodningsfasen, der ligger efter demonstration, men før den rigtige kommercielle fase. Her kan der hentes inspiration i programmet ForskVE. Der er dog behov for en markant udvidelse og videreudvikling på dette område hvad angår midler, de kommercielle aspekter samt et fokus, der rækker ud over et ensidigt fokus på elproduktion. Endvidere bør denne støtte ses som en naturlig del af et samlet program for støtte til forskning, udvikling, demonstration og kommercialisering på energi- og klimaområdet. 18 Nyt klima for vækst

20 Der skal etableres ordninger, som fremmer iværksætteri på energiområder. Her kan der trækkes god inspiration hos den amerikanske SBIR-ordning, der specielt er rettet mod støtte til mindre innovative virksomheder. I den sammenhæng skal der sættes ind for at øge udbuddet af venture kapital særligt til energiområdet, som kan styrke udviklingen af nye virksomheder og øge dynamikken særligt i markedsmodningsfasen og den kommercielle fase. Det skal sikres, at den danske indsats med at udvikle og kommercialisere energi- og klimavenlige teknologier har et stærkt internationalt fokus. Vi må erkende, at vi i Danmark langt fra kan det hele selv, og deltagelse af udenlandske spillere er en styrke. Det skal derfor være muligt, at der er udenlandske aktører med i de projekter, som der gives støtte til, eksempelvis ved, at der indføres en udenlandsk bagatelgrænse på pct. for de projekter, som støttes. Dette er eksempelvis i dag ikke tilladt i EUDP-programmet. Nyt klima for vækst 19

21 Udlånt af Vestas Wind Systems A/S

22 Nyindretning af eksportfremmesystemet Eksporten af energiteknologi er i stigende grad en bærende søjle under den danske velfærdsøkonomi. 10 pct. af den danske eksport af varer er energiteknologi, og andelen er stigende. Lægges hertil eksporten af el, gas og olie, er energi gået hen og blevet en meget stor og betydelig faktor i dansk økonomi. Og der er et stort overskud i handelen med omverdenen på begge områder. Det er et billede, som ikke mindst på energiteknologiområdet gerne skulle fortsætte fremover. Både på kort og længere sigt. Energi og klima skaber vækst og velstand i Danmark Den internationale økonomiske krise har resulteret i, at også dansk økonomi er kommet i en markant vanskeligere situation med stærkt faldende eksport. Fald i eksporten skyldes såvel problemer med at sikre den fornødne finansiering, men i væsentligt omfang også stærkt faldende efterspørgsel på eksportmarkederne. Regeringen har adresseret finansieringssiden med kreditpakke II (låneordning) og genforsikringsaftale på de kortfristede eksportprojekter. Nyt klima for vækst 21

23 Eksportfremme skal tilpasses På eksportsiden er der behov for at investere i virksomhedernes indsats for at fastholde og øge deres markedsandele på eksisterende markeder og opdyrke nye markedsmuligheder. Danske virksomheder er leverandører ikke projektejere Instrumenter, der passer til situationen En væsentlig barriere for en yderligere dansk succes på markederne for energi- og klimateknologi er, at de danske eksportfremmeinstrumenter i dag ikke i tilstrækkelig grad er tilpasset den markedsmæssige situation, som de danske virksomheder møder i særligt udviklings- og overgangsøkonomierne. Instrumenterne er ikke fuldt ud tilpasset de vilkår, der gælder for klimaprojekter og det faktum, at danske virksomheder typisk er teknologileverandører og ikke dem, der ejer projekterne. I dag finansieres klimaprojekter typisk fra flere forskellige kilder og på baggrund af fremtidige indkomststrømme. En af disse fremtidige indkomststrømme stammer fra salget af projektets CO 2 -besparelser, også kaldet CO 2 -kreditter. På grund af deres særlige beskaffenhed, hvor CO 2 -kreditterne først får værdi, når CO 2 -reduktionen rent fysisk finder sted i løbet af projektets levetid, er leverancen af CO 2 -kreditter forbundet med en række politiske og kommercielle risici, som banker og finansielle virksomheder har svært ved at håndtere. Det forstærkes yderligere af, at det er et relativt nyt marked. Derfor er det stadig svært at låne og tiltrække kapital med CO 2 -kreditter som sikkerhed. 22 Nyt klima for vækst

24 FAKTA: Om JI- og CDM-projekter JI- og CDM-projekter er klimaprojekter, der reducerer udslippet af klimagasser i de lande, hvor projekterne gennemføres, men hvor reduktionerne købes af andre lande, virksomheder m.v. CDM-projekter er klimaprojekter i lande, der ikke har en reduktionsforpligtigelse under Kyoto-protokollen i modsætning til JI-projekter, der foregår i lande med reduktionsforpligtelser. CDM-projekter gennemføres i udviklingslande, hvor der på grund af manglende eller forældet teknologi ofte er mulighed for ganske store CO 2 -reduktioner. CDM-projekter er en mulighed for udviklingslandene til at få moderne teknologi og kapital til landene. CDM-projekterne genererer CO 2 -besparelser også kaldet CO 2 -kreditter, der svarer til den drivhusgasreduktion, de skaber. Kreditter kan sælges til virksomheder eller industrilande. Finansieringshul for danske klimaprojekter Alene i 2007 blev der globalt investeret mere end 180 mia. kr. i ren energi- og miljøteknologi gennem de klimaprojekter, der indgår i Kyoto-protokollens værktøjskasse dvs. de såkaldte JI- og CDM-projekter. Danske virksomheder skal med i klimaprojekter Selvom disse instrumenter er udset til at være en hjørnesten i finansieringen af klimaprojekter og overførelsen af energi- og klimateknologi til eksempelvis udviklingslande, har der desværre indtil nu kun været begrænset dansk deltagelse i projekterne. Ønsker vi fra dansk side, at virksomheder i fremtiden i højere grad skal levere til og deltage i JI- og CDM-projekter, skal virksomhederne have adgang til offentlig risikovillig låne- og egenkapital til disse projekter. Bankerne har nemlig svært ved at give lån med sikkerhed i CO 2 -kreditter. Adgang til offentlig risikovillig kapital er afgørende Nyt klima for vækst 23

25 Virksomhederne skal have kapital med hjemmefra Udfordringen består i, at der for virksomhederne er et finansieringshul, som forhindrer danske virksomheder i at deltage i teknologioverførelsen til tredjeverdenslandene. Uden den kapital er danske virksomheder ikke lige så attraktive eller konkurrencedygtige som virksomheder, der selv ejer projekterne eller som har kapital med hjemmefra. Behov for klimafinansiering Den beskedne udvikling i danske virksomheders deltagelse i klimaprojekter peger på behovet for at udvikle nye erhvervsinstrumenter. Der bør derfor afsættes midler til en statslig klimafinansiering, der kan investere og stille ansvarlig låne- og egenkapital til rådighed for klimaprojekter med et betydeligt dansk indhold. Dette skal ske sammen med private midler. Etabler statslig klimafinansiering der stiller låne- og ejenkapital til rådighed Dette kan ses som en videreudvikling af Eksportkreditfondens nye garantiprodukter til klimaprojekter, som blev lanceret i november 2008, og som er et vigtigt initiativ. Det ændrer dog ikke ved, at der for mange særligt mindre og mellemstore virksomheder er et finansieringshul. Behovet for risikovillig kapital imødekommes her bedst ved etablering af egentlig statslig klimafinansiering. Selvom klimafinansieringen således ikke stammer fra det kommercielle marked, bør det drives på kommercielle betingelser. Det betyder, at finansieringen over tid ikke belaster statsbudgettet. Dermed forventes investeringerne på længere sigt at give et overskud. For at sikre en nødvendig dynamik og handlekraft bør klimafinansieringen over tid tilføres betragtelige midler i størrelsesordenen 1 1,5 mia. kr., som efterhånden forrentes og føres tilbage til staten. 24 Nyt klima for vækst

26 Nyt klima for vækst 25

27 Behov for samling på eksportfremmesystemet Endvidere er det vigtigt, at finansieringsordninger har mulighed for at investere i mange og forskelligartede klimaprojekter, eksempelvis vindparker, energieffektiviseringsprojekter og forgasningsanlæg på lossepladser etc. Og det bør ske uden geografiske bindinger. Mange administrative enheder Det nuværende eksportfremmesystem er desværre præget af, at der er mange forskellige administrative enheder i regi af staten, som varetager de forskellige danske finansieringsinstrumenter, der kan benyttes til klimaprojekter. Danmarks Eksportråd, Eksport Kredit Fonden, Danida og investeringsfondene IFU og IØ samarbejder under Go Global paraplyen. Der bør arbejdes på, at dette samarbejde styrkes, så virksomhederne får lettere og mere enkel adgang til den relevante rådgivning og finansiering samtidig med, at deres administrative byrder lettes. Også behov for branding efter COP15 Eksportfremme, branding og markedsføring af Danmark Fastholdelse og udvidelse af kendskabet til de danske klimaog energiteknologiske kompetencer kræver, at udlandet vedvarende opnår et godt kendskab til danske virksomheders løsninger og løbende bliver gjort opmærksom på de kompetencer, vi kan tilbyde. Også efter klimakonferencen i december I modsætning til Japan, hvor Kyotoprotokollen blev underskrevet, skal Danmark i endnu højere grad fremstå som et foregangsland på klimaområdet og ikke bare som det land, hvor klimakonferencen COP15 blev afholdt. I den sammenhæng bør det overvejes at etablere offentligprivate partnerskaber, der kan styrke eksporten. Til det formål bør der allokeres midler til en pulje, der kan understøtte danske virksomheders internationale udvikling, hvor det offentlige finansierer 50 pct. af omkostningerne og virksomhederne dækker de øvrige 50 pct. 26 Nyt klima for vækst

28 > > DI energibranchen anbefaler DI MENER Eksportfremmesystemet revideres for i større grad at tage højde for klimaprojekter og det faktum, at danske virksomheder typisk er leverandører af teknologi og ikke ejere af projekterne. Dansk klimafinansiering etableres ved at stille låne- og egenkapital til rådighed for klimaprojekterne. Midlerne skal forrentes og tilbagebetales til staten. Det kan ses som en videreudvikling af Eksportkreditfondents nye klimainstrumenter. Et endnu tættere samarbejde mellem institutionerne i staten, som står for de forskellige danske finansieringsinstrumenter, der kan benyttes til klimaprojekter. Dette bør ske gennem en styrkelse af Go Global paraplyen, så virksomhederne får lettere og mere enkel adgang til den relevante rådgivning og finansiering samtidig med, at deres administrative byrder lettes. En øget brandingindsats skal sikre, at Danmark til stadighed opfattes som et land med de relevante klimavenlige løsninger på højeste niveau også efter COP15. Etablering af offentlige-private partnerskaber, der kan styrke eksporten, hvor staten bidrager med 50 pct. af finansieringen. Dette kan bestå i en løbende opsamling af viden og kontakt med energisektoren i andre lande. Endvidere kan der være tale om kortlægning af globale markedsmuligheder, fokuserede kollektive fremstød for grupper af virksomheder, hvor målet er at komme i betragtning som leverandør til konkrete projekter. Initiativerne skal kunne gennemføres i samarbejde med Danmarks Eksportråd og/eller andre relevante private aktører på de lokale markeder. Nyt klima for vækst 27

29 28 Nyt klima for vækst

30 Flere energibesparelser Øget energieffektivitet og energibesparelser er en af de mest omkostningseffektive måder at reducere CO 2 -udledninger på. Energibesparelser = 3 fluer med et smæk Reduceret energiforbrug vil udover forbedret forsyningssikkerhed også gøre det lettere for Danmark at leve op til den europæiske forpligtelse om, at andelen af vedvarende energi i energiforsyningen øges til 30 pct. i Endvidere indebærer det danske mål om at reducere bruttoenergiforbruget med 2 pct. i 2011 og 4 pct. i 2020 i forhold til forbruget i 2006, at der skal sættes kraftigt ind på området særligt med hensyn til at se energibesparelser ud fra en energisystemmæssig vinkel. Energispareindsatsen bundet af flere mål Den danske energispareindsats skal fremover afstemmes efter de mål, som Danmark internationalt er forpligtet af. Endvidere skal indsatsen afstemmes i forhold til, hvordan virkemidlerne på energi- og klimaområdet i øvrigt er indrettet. Dette gælder ikke mindst i forhold til CO 2 -kvotereguleringen, hvor Nyt klima for vækst 29

31 Den internationale dimension vejer tungt det europæiske CO 2 -kvotesystem har afgørende indflydelse på CO 2 -effekten af forskellige energieffektiviseringstiltag. Energipolitikken er ikke længere alene et anliggende for nationalstaten. Den er blevet international, hvor politiske tiltag ligeledes vedtages på EU-niveau med fælles initiativer og regelsæt for hele Europa. Eksempelvis er energimærket for bygninger bundet op på EU. Den danske indsats skal derfor tilpasses de ændrede vilkår, og indsatsen skal prioriteres ud fra et helhedshensyn, hvor alle sektorer og anvendelser prioriteres i forhold til hinanden. Det skal sikre, at indsatsen lægges der, hvor effekten og omkostningseffektiviteten er størst. En mere helhedsorienteret indsats Fokus på besparelser uden for CO 2 -kvotesystemet Der må fokuseres på, hvor der opnås størst effekt, og samtidig må der fokuseres på en mere helhedsorienteret tilgang til energibesparelser, som rækker ud over fokus på elbesparelser. Danmark har et relativt ambitiøst mål mht. både at nedbringe udslippet af CO 2, reducere bruttoenergiforbruget og reducere det endelige energiforbrug. Det er derfor vigtigt at se på, hvor meget effekt på alle parametre, vi får, når vi fokuserer på de enkelte energiforbrugende områder og sektorer. CO 2 -kvotesystemet har den konsekvens, at der er meget stor forskel på CO 2 -effekten af forskellige energisparetiltag. Eksempelvis har besparelser i el- og fjernvarmeforbruget i dette tilfælde næsten ikke nogen CO 2 -effekt, hvorimod olie- og naturgasbesparelser i det endelige energiforbrug i bl.a. transport, husholdninger og landbrug har relativ stor CO 2 -effekt. Hvis der ikke var et europæisk CO 2 -kvotesystem, ville elbesparelser give flest CO 2 -besparelser. Endvidere vil elbesparelser i dette tilfælde også have størst effekt på vores bruttoener- 30 Nyt klima for vækst

32 Nyt klima for vækst 31

33 giforbrug. Omvendt kan det nævnes, at uanset om der er et kvotesystem eller ej, vil bestræbelser på at reducere forbruget af fjernvarme have mindst effekt på CO 2 og bruttoenergiforbrug. Behov for prioriteringsredskab Dette viser, at der er konflikt mellem de instrumenter, der bruges til at nå vores EU-forpligtende CO 2 -mål og det nationale mål om at reducere bruttoenergiforbruget af hensyn til forsyningssikkerheden. Der er derfor behov for en klar prioritering af, hvad der er målet med energispareindsatsen. CO2-EFFEKT AF BESPARELSER I DET ENDELIGE ENERGIFORBRUG MED OG UDEN CO 2- KVOTESYSTEM Uden kvotesystem Med kvotesystem INDEKS 100 = NATURGAS, Energibesparelser inden for områder, der er omfattet af CO 2 -kvoter, har i dag ikke nogen nævneværdig effekt på udslippet af CO 2. Det skyldes, at CO 2 -kvotesystemet sikrer, at den tildelte samlede kvote under alle omstændigheder udnyttes. De sparede overskydende CO 2 -kvoter fra f.eks. el- og fjernvarmeproducenter, sælges videre til andre, der har behov for kvoterne og derfor har besparelserne begrænset CO 2 -effekt i et kvotesystem. Derimod har besparelser i olie- og naturgasforbruget hos forbrugerne den største CO 2 -effekt i et CO 2 -kvotesystem. Note: Effekten er indekseret i forhold til naturgas Kilde: Energistyrelsen Olie Naturgas Biomasse Fjernvarme Elektricitet 32 Nyt klima for vækst

34 FAKTA: Om effekten af energibesparelser Energibesparende foranstaltninger rettet mod energi, der leveres til energiforbrugerne fra sektorer, der er omfattet af CO 2 -kvoter, har i dag ikke nogen nævneværdig effekt på udslippet af CO 2. Det skyldes, at CO 2 -kvotesystemet sikrer, at den tildelte samlede kvote under alle omstændigheder udnyttes. De sparede overskydende CO 2 -kvoter fra f.eks. el- og fjernvarmeproducenter, sælges videre til andre, der har behov for kvoterne og som dermed udnytter disse. Dette illustreres i figuren, der netop viser, at besparelser i fjernvarme- og elforbruget har begrænset CO 2 -effekt i et kvotesystem. Derimod har besparelser i olie- og naturgasforbruget hos forbrugerne den største CO 2 -effekt. Hvis vi ikke havde et CO 2 -kvotesystem, ville der være stor CO 2 -effekt ved at spare på elforbruget. Endvidere gælder det i dette tilfælde, at besparelser i elforbruget har den relativt største effekt på vores bruttoenergiforbrug. Omvendt har besparelser i fjernvarmeforbruget den mindste effekt på CO 2 -udslip og bruttoenergiforbrug, uanset om der er et CO 2 -kvotesystem eller ikke. Læs mere om dette i baggrundsrapporten til denne pjece på energi.di.dk Nyt klima for vækst!33

35 DI MENER > > DI Energibranchen anbefaler Energieffektiviseringsindsatsen skal ses ud fra et langsigtet helhedshensyn, hvor alle sektorer og anvendelser prioriteres i forhold til hinanden. Målet er størst mulig effekt og omkostningseffektivitet. Endvidere må energispareindsatsen indrettes efter, at energipolitikken er blevet international, og at CO 2 -kvotesystemet i høj grad bestemmer om de enkelte energisparetiltag har en CO 2 -effekt. Indsatsen skal være langsigtet, og der skal udvikles et prioriteringsredskab, der sikrer, at de endelige gennemførte besparelser er i harmoni med de vedtagende klima- og forsyningssikkerhedsmål. Der skal især fokuseres på energibesparelser uden for CO 2 - kvotesystemet, hvor især en indsats over for energiforbruget i bygninger, transport og landbrug prioriteres. I forhold til mindre og mellemstore virksomheder bør den såkaldte aftaleordning udbredes til disse. Der skal etableres en klar rollefordeling og organisering af energispareindsatsen, så der skelnes mellem generelle kampagne- og informationsaktiviteter på den ene side og konkrete kommercielle aktiviteter på den anden side. Til det første bør der etableres et energispareråd, -sekretariat eller -fond, som på alle områder udbreder information og viden om energibesparelser. De konkrete kommercielle energi spareaktiviteter bør udlægges helt til de kommercielle aktører. Herunder bør energiselskabernes indsats og forpligtelser fortsætte i en udformning med eksplicit fokus på åbenhed og samarbejde. I samspillet mellem bygninger og energisystemet skal der tages højde for den fordel, som kollektive energisystemer repræsenterer, herunder den fordel som bl.a. fjernvarme repræsenterer. 34 Nyt klima for vækst

36 Energirammen for bygninger skal generelt strammes og via energimærket udbredes til eksisterende bygninger. Endvidere er det vigtigt, at energimærkningsordningen vitaliseres og gentænkes, så ordningen kommer til at omfatte alle bygninger. Effekten og omkostningerne skal her stå mål med hinanden. I den sammenhæng bør der også ses på hvordan identificerede rentable energibesparelser finansieres. Barrierer for gennemførelse af energibesparelser i det offentlige identificeres og fjernes. Herunder de kommunale anlægsvilkår og rammer og vilkår for udbredelse af energiservicevirksomheder (ESCO's), som via garantier og kompetencer kan frigøre ressourcer i kommuner, regioner og stat. Her er brug for klare betingelser fra udbudsfasen og til gennemførelsen af energispareprojekter. Barrierer for udbredelse af ESCO i forhold til boligejere identificeres og fjernes. Herunder skal der udvikles standarder, der på forhånd angiver, hvor store besparelser der opnås ved at gennemføre konkrete besparelsesinitiativer i boligerne. Der skal tages konkrete initiativer til at understøtte udbredelse af det intelligente energisystem bl.a. gennem en omlægning af elafgiften fra en mængdeafgift til en dynamisk afgift. I forhold til afgifter bør det generelt tilstræbes, at der sker en ensartet beskatning af energiens energiindhold, og at der fokuseres på miljøeffekter frem for provenueffekter. Nyt klima for vækst 35

37 Med NYT KLIMA FOR VÆKST præsenterer DI Energibranchen 20 konkrete anbefalinger til en Bright Green erhvervsklimastrategi. Der skal sættes ind på tre centrale områder, hvis vi i Danmark for alvor skal udnytte det enorme markedspotentiale, der ligger i de modsatrettede tendenser - Et globalt stigende energiforbrug og behovet for markante reduktioner i udledningen af drivhusgasser. 1. Innovation og kommercialisering: Finansieringen af forskning, udvikling, demonstration og kommercialisering skal styrkes og professionaliseres. 2. Eksportfremme: Eksportfremmesystemet og brandingindsatsen skal revideres og styrkes. 3. Energibesparelser: Indsatsen skal styrkes, tilpasses international regulering og rettes imod bygninger, landbrug og transport. Hvert tema er uddybet i en baggrundsrapport, som kan findes på DI Energibranchens hjemmeside > DI Energibranchen 1787 KØBENHAVN V TLF. : energi@di.dk energi.di.dk DI Energibranchen organiserer virksomheder, der beskæftiger sig med indvinding, produktion og distribution af energiressourcer samt fremstilling af teknologi og rådgivning på energiområdet bredt set. DI Energibranchens målsætning er at arbejde for vilkår, der giver størst mulig vækst og udvikling for branchen. Det sker ved at skabe synlighed af energibranchens betydning, ved politisk interessevaretagelse, ved at fremme kommercielle synergier på tværs af medlemskredsen og ved at bidrage til eksponering af den danske energibranche på det internationale marked alt sammen i tæt samspil med medlemsvirksomhederne.