EU, Danmark og det globale kapløb om viden

Transkript

1 Organisation for erhvervslivet 14. april 29 EU, og det globale kapløb om viden AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, og KONSULENT TORSTEN ASBJØRN ANDERSEN, Et konkurrencedygtigt kræver et konkurrencedygtigt EU. Men hvordan står det til med ambitionerne om at gøre Europa til verdens mest konkurrencedygtige økonomi, sådan som det er vedtaget i EU s Lissabonstrategi? Og hvordan spiller bedst ind til diskussionen om Europas konkurrenceevne i forhold til at finde en afløser for Lissabon-strategien, der kun løber indtil udgangen af 21. Japan fører på forskningsinvesteringer Samlede investeringer i forskning og udvikling i pct. af BNP, 26 OECD: Science, Technology and Industry Outlook 28. Eurozone+ angiver et BNPvejet gennemsnit for euroområdet, Storbritannien, Sverige og. Tallene for kan afvige fra rent danske tal, da de er korrigeret af OECD af hensyn til international sammenlignelighed. Japan Kina Rusland Indien Pct.

2 DI INDSIGT APRIL 9 At gøre EU til et førende vidensamfund er et af de helt centrale elementer Lissabon-strategien. I det følgende tages temperaturen på nogle vigtige parametre, hvor EU har markante udfordringer. Det er områder, hvor klarer sig relativt godt, da vi har bedre resultater end gennemsnittet af de 16 eurolande og Storbritannien, Sverige og i det følgende kaldet det udvidede euroområde (Eurozone+). Forskningsinvesteringer Ses der på, hvor stor en andel af samfundsøkonomien (BNP), der investeres i forskning og udvikling, halter Europa noget bagud særligt i forhold til lande som Japan, og. I Japan investeres 3,4 pct. af BNP i forskning og udvikling, hvilket er markant mere end gennemsnittet for det udvidede euroområde, hvor investeringerne løber op i 1,9 pct. af BNP. Investeringer i forskning: Japan: 3,4 pct. af BNP Eurozone+: 1,9 pct. af BNP Forskningsområdet er et område, hvor EU supplerer nationale indsatser. I de kommende år er der behov for at få sat endnu mere fokus på forskningsområdet i EU s budget for derigennem at styrke Europas konkurrenceevne. Forhandlingerne under det kommende danske formandskab kan give mulighed for ikke kun at søge at omdirigere midler i EU s budget mod forskningsområdet, men også at målrette dem mod de forskningsområder, der giver mest vækst og beskæftigelse for pengene. Flere skal uddannes Også på uddannelsesområdet halter Europa efter store dele af verden. Det gælder både den andel, der får en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse. I afslutter 97 pct. af befolkningen en ungdomsuddannelse. Det er langt mere end det udvidede euroområde, hvor det kun er 77 pct. af befolkningen mellem 25-34, som har afsluttet en ungdomsuddannelse. Uddannelsesområdet er primært en national kompetence i EU sammenhæng. Men der er behov for at benytte de instrumenter, der er til rådighed i eksempelvis Lissabon-strategien, for at tydeliggøre de udfordringer, vi står overfor. Ungdomsuddannelse: : 97 pct Eurozone+: 77 pct SIDE 2

3 DI INDSIGT APRIL 9 SIDE 3 Flest sydkoreanere får en ungdomsuddannelse Andel af befolkningen på år der har afsluttet en ungdomsuddannelse, 26 OECD: Education at a Glance 28. Eurozone+ angiver et BNP-vejet gennemsnit for euroområdet, Storbritannien, Sverige og. Tallene for kan afvige fra rent danske tal, da de er korrigeret af OECD af hensyn til international sammenlignelighed. Japan (23) Pct. I forhold til andelen af befolkningen, der har afsluttet en videregående uddannelse, ligger i spidsen. Her har 55 pct. af de unge afsluttet en videregående uddannelse. Det spiller ind, at studerende i Europa generelt bliver senere færdig med deres uddannelser end i andre regioner af verden. Derfor træder Europas udfordringer endnu tydeligere frem, når man alene kigger på de årige. Men selv når man tager højde for denne forskel er tendensen klar. Videregående uddannelse: : 55 pct. Eurozone+: 31 pct. Over halvdelen af canadierne afslutter en videregående uddannelse Andel af befolkningen på år med videregående uddannelse, 26 OECD: Education at a Glance 28. Eurozone+ angiver et BNP-vejet gennemsnit for euroområdet, Storbritannien, Sverige og. Tallene for kan afvige fra rent danske tal, da de er korrigeret af OECD af hensyn til international sammenlignelighed. Japan Pct.

4 DI INDSIGT APRIL 9 Videregående uddannelser er også primært en national kompetence. Det er imidlertid vigtigt, at der fra EU s side bliver lagt pres på de enkelte medlemslande for at sikre, at en større andel får en videregående uddannelse. Dette gælder særligt inden for teknisk videnskab, naturvidenskab og sundhedsvidenskab, som også hører til de uddannelser, der i meget høj grad bidrager til innovation og dermed den fremtidige konkurrenceevne. Patenter kan føre til innovation Innovationen er et meget bredt begreb, som vanskeligt lader sig måle i en eller få parametre. Antallet af patenter, der bliver udtaget fra de tre store patentautoriteter i verden - den amerikanske, japanske og europæiske patentorganisation kan sige noget om et samfunds grundlag for at skabe innovation. Her skiller Japan sig markant ud. Japan udtager således cirka fire gange så mange patenter per indbygger som det udvidede euroområde. En styrkelse af innovationsaktiviteterne i Europa vil være et meget væsentligt element i realiseringen af ambitionen om at gøre Europa til den mest konkurrencedygtige økonomi i verden. Det europæiske institut for innovation og teknologi (EIT) er et spændende nyt initiativ, der har potentiale til at bidrage til et betydeligt løft i innovationen i Europa gennem et integreret samspil mellem forskning, uddannelse og innovation. Men der er brug for en indsats på flere fronter. I den sammenhæng er det uheldigt, at der endnu ikke er truffet en beslutning om et fælleseuropæisk patent og en patentdomstol. Særligt for mindre og mellemstore virksomheder vanskeliggør dette beskyttelsen af nye innovative opfindelser. Som det gælder for forskningsindsatsen bør også innovation stå stærkere på EU s fremtidige budgetter. Patenter per mio. indb. Japan: 117 Eurozone+: 29 SIDE 4

5 DI INDSIGT APRIL 9 SIDE 5 Japan og i front på patenter Antal triade-patentfamilier per mio. indbyggere, 25 OECD Patent Database, 29. Eurozone+ angiver et BNP-vejet gennemsnit for euroområdet, Storbritannien, Sverige og. Tallene for kan afvige fra rent danske tal, da de er korrigeret af OECD af hensyn til international sammenlignelighed. Japan Kina Indien Antal I Lissabon-strategien fra 2 er det målsætningen, at Europa skal være verdens mest konkurrencedygtige økonomi i 21. En status et år før målstregen, tyder på, at der er et stykke vej, før vi når denne målsætning. Og sandheden er, at vi på en række områder har bevæget os i den forkerte retning. Derfor er der brug for en ny strategi til afløsning af Lissabon strategien, hvor der sættes større fokus på handling end ord og som gennem handlekraft demonstrerer, at EU også i det næste årti har viljen til at være med i det globale videnkapløb. Filosoffen John Locke ( ) citeres for, at the actions of men are the best interpretors of their thoughts. EU s stats- og regeringschefer har de rigtige ambitioner om Europas konkurrencedygtighed. Nu mangler vi blot at se handling på samme niveau. artiklen udgives af DI i samarbejde med FIH Brug for handling frem for ord

6 > DI 1787 KØBENHAVN V TLF. : FAX : DI@DI.DK DI.DK SAMFUND, VIDEN OG HOLDNINGER Dansk erhvervsliv er en vigtig del af det danske samfund. Politikere, organisationer og befolkningen forventer, at virksomhederne bidrager til bæredygtig udvikling af som velfærdssamfund. Derfor prioriterer DI dialog med alle interesserede om rammerne for erhvervslivets bidrag til vækst og velstand. Vær med i debatten på opinion.di.dk